Denne profil tilhører:
|
|
- Filippa Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører:
2 Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til at vurdere og observere smerter hos børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser særligt der hvor funktionsnedsættelsen gør det umuligt for dem at kommunikere smerte gennem talesprog. Sådanne begrænsninger betyder, at børnene er afhængige af omsorgspersoners tolkninger af deres tegn på smerte. Disse tegn kan inkludere ændringer i barnets bevægelser eller kropsholdning, ændringer i lydlige udtryk og ansigtsudtryk. Den pædiatriske smerteprofil er designet til at registrere denne adfærd som gennem en række studier har vist sig at være de vigtigste smerteindikatorer. Målene med den pædiatriske smerteprofil er at: gøre det lettere at beskrive og registrere smerteadfærd gøre det lettere at observere smerte og effekten af behandling gøre det lettere at kommunikere bekymringer vedrørende dit barns smerter til professionelle Den pædiatriske smerteprofil er en 20- punkts adfærdsvurderingsskala. Hvert punkt vurderes på en 4-points skala der spænder fra slet ikke til meget i et hvilket som helst tidsinterval. Efter vurderingen lægges scoren for hvert punkt sammen og den totale score vil være mellem 0 og 60. Denne totale score omtales nogle gange som PPP scoren. I en nylig undersøgelse forbandt observatører generelt scores på 14 eller derover med moderat eller svær smerte. Selvom dette gjorde sig gældende for en lang række børn, så kan billedet være forskelligt hos de enkelte børn og med forskellige typer af smerte. Hvert barn vil have sin egen form for adfærd som reaktion på smerte University College, London/Institute of Child Health and Royal College of Nursing Institute. Studier til at udvikle og teste værktøjerne blev finansieret af Action Research (med fuld støtte fra National Lottery Charities Board) og The Health Foundation. Udviklerne giver deres tilladelse til, at siderne i den pædiatriske smerteprofil kan fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. Dansk oversættelse: Socialstyrelsen, ViHS, 2013 Vi håber, at du vil finde dette redskab brugbart. Yderligere eksemplarer (engelske) kan fremskaffes via Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til redskabet, er du velkommen til at kontakte: Dr Anne Hunt, Forskningsstipendiat, RCN Institute, Radcliffe Infirmary, Oxford OX2 6HE Telefon nr.: (+44) ahunt@uclan.ac.uk Smerteprofilen er i 2013 oversat til dansk med tilladelse fra forfatterne. Den danske version kan findes på 2
3 Pædiatrisk Smerteprofil Instruktioner og brugsvejledning Smertehistorik Denne del af smerteprofilen spørger ind til dit barns smertehistorik. Der er plads til, at du kan skrive om dit barns smerteoplevelser som spæd, ved operation eller skader, eller smerter som skyldtes dit barns sygdom eller handicap. At vide hvordan dit barn tidligere har håndteret smerter eller fysiske skader, kan være en guide til at forstå hvordan barnet håndterer smerte i øjeblikket. Grundlæggende vurdering I denne sektion beder vi dig beskrive dit barns adfærd i smerteprofilen når barnet 1) har det bedst eller på en god dag og 2) hvis dit barn oplever aktuelle eller tilbagevendende smerter. I smerteprofilen sætter du blot en cirkel om det tal der bedst beskriver i hvor meget barnets adfærd svarer til et givet punkt i venstre spalte. Der er skemaer til at beskrive dit barns mest problematiske smerte (Smerte A) samt op til to yderligere smerter (Smerte B og C). Derefter overfører du de tal du har markeret til smerteprofilens højre spalte og læg tallene sammen. De totale scorer kan herefter overføres til skemaet med den opsummerende graf ved at sætte krydser i grafens farvelagte område (s.13). Opsummerende graf Den grundlæggende vurdering indføres her med henblik på sammenligning med eventuelle fremtidige vurderinger. Fortsatte smertevurderinger Du kan anvende smerteprofilens skema: fortsatte smertevurderinger til at foretage vurderinger på et hvilket som helst tidspunkt du finder relevant. Eksempelvis hvis der opstår et behov for at registrere dit barns adfærd eller hvis du overvåger dit barns respons i forbindelse med en behandling. Scorerne kan overføres til den opsummerende graf og/eller til skemaet: vurderinger, handlinger og resultater. Vurderinger, handlinger og resultater Ved brug af dette skema kan du beskrive de tiltag der er blevet foretaget med henblik på, at afhjælpe dit barns smerteoplevelser samt dit barns respons på disse. Det er ofte en god ide at anvende smerteprofilen igen efter et tiltag med henblik på at iagttage og registrere, hvorvidt forsøget på smertelindring har været effektivt. At tale med professionelle om dit barns smerteoplevelser Visse smerteoplevelser kan være meget problematiske og vanskelige at afhjælpe. Du vil måske foretrække at tale med en læge eller anden sundhedsprofessionel om dit barns smerter. I denne forbindelse kan det være en hjælp at fremvise dit barns smerteprofil. Bed dem om at lave et notat om dit barns problemer med smerteoplevelser på siden professionelles bistand med smerteafhjælpning (s.16) 3
4 Pædiatrisk Smerteprofil Smertehistorik Smertehistorik Tidlige/forudgående smerteoplevelser Som spæd Operationer Sygdom og skader UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 4
5 På en god dag Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering 1. For hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd på en god dag, når barnet har det bedst. 2. Overfør de tal du har markeret til score spalten yderst til højre. 3. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 4. Registrer den totale score i den opsummerende graf (s.13). På en god dag er mit barn Slet En En Meget ikke smule del Fornøjet Social eller giver respons Virker tilbagetrukket eller deprimeret Græder / stønner / jamrer / skriger eller klynker Er svær at trøste eller berolige Skader sig selv f.eks. bider sig selv eller slår mod/med hovedet Er tilbageholdende med at spise / svær at made Har urolig søvn Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op Rynker bryn / har furede øjenbryn / ser bekymret ud Ser bange ud (med vidt åbne øjne) Skærer tænder eller laver bevægelser med munden Er rastløs / nervøs eller bedrøvet Spænder / stiver eller har spasmer Krummer sig sammen eller trækker sin ben op mod brystet Har tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder Modsætter sig at blive forflyttet Trækker sig væk eller viger ved berøring Vrider og vender sig / kaster med hovedet / vrider eller buer ryggen Har ufrivillige eller stereotype bevægelser / er nervøs / bliver forskrækket eller får krampeanfald Score TOTAL Er dit barn sådan? (sæt kryds) Altid Noget af tiden Det meste af tiden Næsten aldrig Tror du, at dit barn oplever smerte selv på en god dag som denne? (sæt kryds) Ingen smerte Moderat smerte Meget svær smerte Mild smerte Svær smerte 5
6 Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Nuværende smerteproblemer Mest problematiske smerte (smerte A) Hvad er den mest problematiske smerte dit barn oplever? Hvor længe har dit barn haft denne smerte? Hvornår opstår denne smerte som regel? Omtrent hvor ofte opstår denne smerte, f.eks. hele tiden, hver dag, ugentlig osv.? Hvad kan normalt hjælpe? Nu bør du venligst give denne smerte en score ved hjælp af smerteprofilen på næste side (s. 7) 6
7 Smerteprofil Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Mest problematiske smerte (smerte A) 1. For hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd, når barnet har denne smerte. 2. Overfør de tal du har markeret til score spalten yderst til højre. 3. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 4. Registrer den totale score i den opsummerende graf (s.13). Når mit barn har denne smerte er han/hun: Slet En En Meget ikke smule del Fornøjet Social eller giver respons Virker tilbagetrukket eller deprimeret Græder / stønner / jamrer / skriger eller klynker Er svær at trøste eller berolige Skader sig selv f.eks. bider sig selv eller slår mod/med hovedet Er tilbageholdende med at spise / svær at made Har urolig søvn Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op Rynker bryn / har furede øjenbryn / ser bekymret ud Ser bange ud (med vidt åbne øjne) Skærer tænder eller laver bevægelser med munden Er rastløs / nervøs eller bedrøvet Spænder / stiver eller har spasmer Krummer sig sammen eller trækker sin ben op mod brystet Har tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder Modsætter sig at blive forflyttet Trækker sig væk eller viger ved berøring Vrider og vender sig / kaster med hovedet / vrider eller buer ryggen Har ufrivillige eller stereotype bevægelser / er nervøs / bliver forskrækket eller får krampeanfald Score TOTAL Sæt kryds ved det ord der bedst beskriver smertens sværhedsgrad Ingen Mild Moderat Svær Meget svær UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 7
8 Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Nuværende smerter Næstmest problematiske smerte (smerte B) Hvis dit barn har en anden smerte, hvad slags smerte er det? Hvor længe har dit barn haft denne smerte? Hvornår opstår denne smerte som regel? Omtrent hvor ofte opstår denne smerte, f.eks. hele tiden, hver dag, ugentlig osv.? Hvad kan normalt hjælpe? Nu bør du venligst give denne smerte en score ved hjælp af smerteprofilen på næste side (s. 9) 8
9 Smerteprofil Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Næstmest problematiske smerte (smerte B) 1. For hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd, når barnet har denne smerte. 2. Overfør de tal du har markeret til score spalten yderst til højre. 3. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 4. Registrer den totale score i den opsummerende graf (s.13). Når mit barn har denne smerte er han/hun: Slet En En Meget ikke smule del Fornøjet Social eller giver respons Virker tilbagetrukket eller deprimeret Græder / stønner / jamrer / skriger eller klynker Er svær at trøste eller berolige Skader sig selv f.eks. bider sig selv eller slår mod/med hovedet Er tilbageholdende med at spise / svær at made Har urolig søvn Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op Rynker bryn / har furede øjenbryn / ser bekymret ud Ser bange ud (med vidt åbne øjne) Skærer tænder eller laver bevægelser med munden Er rastløs / nervøs eller bedrøvet Spænder / stiver eller har spasmer Krummer sig sammen eller trækker sin ben op mod brystet Har tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder Modsætter sig at blive forflyttet Trækker sig væk eller viger ved berøring Vrider og vender sig / kaster med hovedet / vrider eller buer ryggen Har ufrivillige eller stereotype bevægelser / er nervøs / bliver forskrækket eller får krampeanfald Score TOTAL Sæt kryds ved det ord der bedst beskriver smertens sværhedsgrad Ingen Mild Moderat Svær Meget svær UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 9
10 Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Nuværende smerter Tredje mest problematiske smerte (smerte C) Hvis dit barn har en tredje smerte, hvad slags smerte er det? Hvor længe har dit barn haft denne smerte? Hvornår opstår denne smerte som regel? Omtrent hvor ofte opstår denne smerte, f.eks. hele tiden, hver dag, ugentlig osv.? Hvad kan normalt hjælpe? Nu bør du venligst give denne smerte en score ved hjælp af smerteprofilen på næste side (s. 11) 10
11 Smerteprofil Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Tredje mest problematiske smerte (smerte C) 1. For hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd, når barnet har denne smerte. 2. Overfør de tal du har markeret til score spalten yderst til højre. 3. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 4. Registrer den totale score i den opsummerende graf (s 13). Når mit barn har denne smerte Slet En En Meget ikke smule del Fornøjet Social eller giver respons Virker tilbagetrukket eller deprimeret Græder / stønner / jamrer / skriger eller klynker Er svær at trøste eller berolige Skader sig selv f.eks. bider sig selv eller slår mod/med hovedet Er tilbageholdende med at spise / svær at made Har urolig søvn Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op Rynker bryn / har furede øjenbryn / ser bekymret ud Ser bange ud (med vidt åbne øjne) Skærer tænder eller laver bevægelser med munden Er rastløs / nervøs eller bedrøvet Spænder / stiver eller har spasmer Krummer sig sammen eller trækker sin ben op mod brystet Har tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder Modsætter sig at blive forflyttet Trækker sig væk eller viger ved berøring Vrider og vender sig / kaster med hovedet / vrider eller buer ryggen Har ufrivillige eller stereotype bevægelser / er nervøs / bliver forskrækket eller får krampeanfald Score TOTAL Sæt kryds ved det ord der bedst beskriver smertens sværhedsgrad Ingen Mild Moderat Svær Meget svær UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 11
12 Disse første 12 sider udgør grundlaget for dit barns smerteprofil. I det følgende materiale finder du sider til at registrere dine vurderings-scores samt skemaer til fortsat smertevurdering. Hvis du har brug for yderligere information omkring den pædiatriske smerteprofil (Paediatric Pain Profile), eller flere eksemplarer af enkelte sider, kan disse finde på nettet på: Eller ved at kontakte: Dr Anne Hunt RCN Institute Radcliffe Infirmary Oxford OX2 6HE ahunt@uclan.ac.uk Telefon nr.: (+44) Smerteprofilen er i 2013 oversat til dansk med tilladelse fra Dr. Anne Hunt. Den danske version kan findes på 12
13 PPP Score Pædiatrisk Smerteprofil Opsummerende graf Dato Kl En god dag Smerte A Smerte B Smerte C smerteprofil fortsatte vurderinger s UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 13
14 Pædiatrisk Smerteprofil Forsatte smertevurderinger Smerteprofil fortsatte vurderinger 1. Ud for hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd i det tidsrum du bruger på at vurdere barnet 2. Hvis du ikke er i stand til at give et punkt en score fordi aktiviteten f.eks. spisning eller berøring ikke foregår i løbet af det tidsrum vurderingen forløber, så marker da i ikke muligt at vurdere spalten og tildel scoren 0 3. Overfør de scores du har markeret til score spalten. 4. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 5. Overfør scoren til den opsummerende graf (s.13) I løbet af de sidste. min. Navn.. Slet ikke En smule Var fornøjet Var social eller giver respons Virkede tilbagetrukket eller deprimeret Græd / stønnede / jamrede / skreg eller klynkede Var svær at trøste eller berolige Gjorde skader sig selv f.eks. bed sig selv eller slog mod/med hovedet Var tilbageholdende med at spise / svær at made Havde urolig søvn Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op Rynkede bryn / havde furede øjenbryn / så bekymret ud Så bange ud (med vidt åbne øjne) Skar tænder eller lavede bevægelser med munden Var rastløs / nervøs eller bedrøvet Var spændt / stiv eller havde spasmer Krummede sig sammen eller trak sine ben op mod brystet Havde tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder Modsatte sig at blive forflyttet Trak sig væk eller veg ved berøring Vred og vendte sig / kastede med hovedet / vred eller buede ryggen Havde ufrivillige eller stereotype bevægelser / var nervøs / blev forskrækket eller fik krampeanfald En del Meget Ikke muligt at vurdere TOTAL Score UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder.
15 dato tid smerte score Hvilken type smerte tror du der tale om? Hvilke handlinger er foretaget? Resultat og revurderinger Pædiatrisk Smerteprofil Vurderinger, handlinger og resultater Vurderinger, handlinger og resultater UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder.
16 Pædiatrisk Smerteprofil Samtaler med professionelle At tale med professionelle om dit barns smerteoplevelser Hvis du har diskuteret dit barns smerter med professionelle, så bed dem notere deres kommentarer på denne side. Dato / navn / titel / sted UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder.
CPOP-dag. Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi
CPOP-dag Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi Min Ph.D Børne Ortopædkirurgi og smertebehandling Cerebral Parese Ph.D-projekter: Smerte behandling hos børn med CP i forbindelse
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereSpørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten
Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereSmertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens
Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Ulla Helsted Klinisk oversygeplejerske Holmegårdsparken (www.holmegaardsparken.dk) Hvad vil jeg fortælle om? Baggrunden for at dette projekt
Læs merePatient information. CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder.
Patient information CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder Operationsarm: 1. Højre 2. Venstre Sygdommen sad i: 1. Knogle 2. Bløddels
Læs mereNCS-R NOCICEPTION COMA SCALE-REVISED. Scoring guideline
NCS-R NOCICEPTION COMA SCALE-REVISED Scoring guideline Originalversion udviklet af: C. Schnakers, C. Chantelle, A. Vanhaudenhuyse, S. Majerus, J. Whyte, D. Ledoux, M. Boly, M.A. Bruno, P. Boveroux, A.
Læs mereSpørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?
Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn
Læs meretrivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereUndgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereVi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.
Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi
Læs mereSpørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning
Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål
Læs merePatient information. CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder.
Patient information CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder Operationsben: 1. Højre 2. Venstre Sygdommen sad i: 1. Knogle 2. Bløddels
Læs mereINSTRUKTION TIL SPØRGESKEMAET SEAM (Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure) undersøger børns sociale og følelsesmæssige adfærd.
Social-Emotional Assessment/ Evaluation Measure RESEARCH EDITION Barnets navn: Respondentens navn: Preschool Pædagog with Skema Ages I for Aldersinterval developmental 2-17 range måneder 36 66 months Barnets
Læs mereBilag 1 - Aktivitetsbarometret
Bilag 1 - Aktivitetsbarometret Bilag 2: Vejledning til observatører i brug af Aktivitetsbarometret Bilag 4 - Supplerende vejledning til kodning af patientdeltagelse Patienten stiller spørgsmål om sin
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereNationale Rygregister
Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal
Læs mereSundhedsdansk Kroppen
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele
Læs mereKroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.
Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele Skriv det rigtige ord på linjerne. hår øje øjenbryn mund hals næse knæ tå arm
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereVejledning til patienter som skal have anlagt langt testkorset
Vejledning til patienter som skal have anlagt langt testkorset Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Korsettet Korsettet er et led i forundersøgelsen med
Læs mereMOBNING til forældre, elever og personale
MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af
Læs mereNår vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.
Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den
Læs mereANPS. The Affective Neuroscience Personality Scale. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
ANPS The Affective Neuroscience Personality Scale Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland ANPS Affective Neuroscience Personality Scale Copyright
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereMilton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står
1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet
Læs mereNationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
Læs mereVejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium
Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Korsettet Korsettet er et led i forundersøgelsen med
Læs mereELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.
Læs mereAktiv med kronisk sygdom
Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed
Læs mereINKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 5. NEDSLAG
Velkommen til undersøgelsen. Du skal bruge dit Uni Login til at komme ind på undersøgelsen. Indtast din adgangskode og klik på > for at gå videre. Klik Næste for at gå til næste spørgsmål. Din lærer har
Læs mereDyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog
Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man
Læs mereNR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge
NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København
Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over
Læs mereALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').
ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs merePRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark
Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION
Læs mereDin første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig
Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereTips til figurdesign og tegneserietegning
Tips til figurdesign og tegneserietegning Tekst og illustrationer Jakob Kramer Hero Tænk geometrisk Byg din figur op af simple geometriske former kugler, kasser, cylindre osv. Det gør den meget lettere
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs mereHvad kan være årsagen til en sådan adfærd, og hvilke indsatser kan løfte situationen?
Nyt hjem Der kommer en ny beboer til Byen for Livet. Beboeren skal tages vel imod og føle sig tryg. De pårørende har hørt om Byen for Livet og har høje forventninger til det liv, deres kære bydes velkommen
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereINKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 4. NEDSLAG
Velkommen til undersøgelsen. Du skal bruge dit Uni Login til at komme ind på undersøgelsen. Indtast din adgangskode og klik på > for at gå videre. Klik Næste for at gå til næste spørgsmål. Din lærer har
Læs mereSpørgeskema om børneopdragelse
Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,
Læs mereEmotionel modtagelighedsanalyse
Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er
Læs mereStoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune
Center for Sundhed & Pleje Version 3, nov. 2014 Titel: Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Begreber: Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Ledere i
Læs merePris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn
Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,
Læs mereBesøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens
Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereEkstra - Til egen læsning
Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens
Læs mereSocialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag 1. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune
Socialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune Bilag. EQ-D skema. Angiv, ved at sætte kryds i én af
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereSpørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom
AKJ-1001 Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Medicinsk
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereEt synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.
Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen
Læs mereSCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:
SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver
Læs mereNina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn
Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereMax s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har
Læs mereMeget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde
Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt
Læs mereADHD Konflikthåndtering
ADHD 1 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden, færdigheder og holdning jo længere op man kommer. Til sidst er der kun reaktioner. ADHD kontra Alm. Flow Stress 0% Flow Arbejdskapacitet
Læs mereJeg har lyst til at råbe fire sange om følelser
Jeg har lyst til at råbe fire sange om følelser Ingrid Irgens-Møller, cand.mag. i musikterapi og musikvidenskab. Ansat ved Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland. ingirg@ps.rm.dk På
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mere- i forbindelse med pludseligt dødsfald
Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald
Læs mereOverordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læs mereIngenting 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
1 Spørgeskemaer vid Yrsel-Tinnitus-Smärta YTS-kliniken Navn Alder Adresse Telefon Mobiltelefon E-mailadresse Dato Stilling Studerende Pensionist Sygefravær Har du en av følgende sygdomme? Ja Nej Hjerte-/karsygdom
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI
Læs mereSAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG
SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205
Læs mereOmsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereDansk oversættelse af Visual Function Questionnaire-25 (inklusiv appendix VFQ-39)
Dansk oversættelse af Visual Function Questionnaire-25 (inklusiv appendix VFQ-39) Instruktion Jeg vil nu læse nogle udsagn vedrørende problemer som er relateret til dit syn og dine følelser omkring dit
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs mereEnergi-øvelser andet sæt.
1 Energiøvelser - Doris Beltoft 2014 Energi-øvelser andet sæt. Dette sæt indeholder især øvelser, der hjælper de to hjernehalvdele med at arbejde sammen, og beroliger amygdala. Sagt på en anden måde, det
Læs mereSpørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)
Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt
Læs mereLær at tackle kronisk sygdom
Lær at tackle kronisk sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereVejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen
Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen Dette spørgeskema er udviklet i forbindelse med Friluftsrådets projekt: Sund i naturen. Spørgeskemaet har til formål at fungere som dokumentationsredskab
Læs merePRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer
Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereLær at tackle angst og depression
Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder
Læs mereVejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale
Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer
Læs mereGuide til at hjælpe mennesker med demens med at bade.
Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade. Kilde: http://www.alz.org Oversat er Rikke Jensen www.rikkejensen.com Guide til bad med mennesker med demens At hjælpe mennesker med demens til at
Læs mere