Denne profil tilhører:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne profil tilhører:"

Transkript

1 Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører:

2 Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til at vurdere og observere smerter hos børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser særligt der hvor funktionsnedsættelsen gør det umuligt for dem at kommunikere smerte gennem talesprog. Sådanne begrænsninger betyder, at børnene er afhængige af omsorgspersoners tolkninger af deres tegn på smerte. Disse tegn kan inkludere ændringer i barnets bevægelser eller kropsholdning, ændringer i lydlige udtryk og ansigtsudtryk. Den pædiatriske smerteprofil er designet til at registrere denne adfærd som gennem en række studier har vist sig at være de vigtigste smerteindikatorer. Målene med den pædiatriske smerteprofil er at: gøre det lettere at beskrive og registrere smerteadfærd gøre det lettere at observere smerte og effekten af behandling gøre det lettere at kommunikere bekymringer vedrørende dit barns smerter til professionelle Den pædiatriske smerteprofil er en 20- punkts adfærdsvurderingsskala. Hvert punkt vurderes på en 4-points skala der spænder fra slet ikke til meget i et hvilket som helst tidsinterval. Efter vurderingen lægges scoren for hvert punkt sammen og den totale score vil være mellem 0 og 60. Denne totale score omtales nogle gange som PPP scoren. I en nylig undersøgelse forbandt observatører generelt scores på 14 eller derover med moderat eller svær smerte. Selvom dette gjorde sig gældende for en lang række børn, så kan billedet være forskelligt hos de enkelte børn og med forskellige typer af smerte. Hvert barn vil have sin egen form for adfærd som reaktion på smerte University College, London/Institute of Child Health and Royal College of Nursing Institute. Studier til at udvikle og teste værktøjerne blev finansieret af Action Research (med fuld støtte fra National Lottery Charities Board) og The Health Foundation. Udviklerne giver deres tilladelse til, at siderne i den pædiatriske smerteprofil kan fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. Dansk oversættelse: Socialstyrelsen, ViHS, 2013 Vi håber, at du vil finde dette redskab brugbart. Yderligere eksemplarer (engelske) kan fremskaffes via Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til redskabet, er du velkommen til at kontakte: Dr Anne Hunt, Forskningsstipendiat, RCN Institute, Radcliffe Infirmary, Oxford OX2 6HE Telefon nr.: (+44) Smerteprofilen er i 2013 oversat til dansk med tilladelse fra forfatterne. Den danske version kan findes på 2

3 Pædiatrisk Smerteprofil Instruktioner og brugsvejledning Smertehistorik Denne del af smerteprofilen spørger ind til dit barns smertehistorik. Der er plads til, at du kan skrive om dit barns smerteoplevelser som spæd, ved operation eller skader, eller smerter som skyldtes dit barns sygdom eller handicap. At vide hvordan dit barn tidligere har håndteret smerter eller fysiske skader, kan være en guide til at forstå hvordan barnet håndterer smerte i øjeblikket. Grundlæggende vurdering I denne sektion beder vi dig beskrive dit barns adfærd i smerteprofilen når barnet 1) har det bedst eller på en god dag og 2) hvis dit barn oplever aktuelle eller tilbagevendende smerter. I smerteprofilen sætter du blot en cirkel om det tal der bedst beskriver i hvor meget barnets adfærd svarer til et givet punkt i venstre spalte. Der er skemaer til at beskrive dit barns mest problematiske smerte (Smerte A) samt op til to yderligere smerter (Smerte B og C). Derefter overfører du de tal du har markeret til smerteprofilens højre spalte og læg tallene sammen. De totale scorer kan herefter overføres til skemaet med den opsummerende graf ved at sætte krydser i grafens farvelagte område (s.13). Opsummerende graf Den grundlæggende vurdering indføres her med henblik på sammenligning med eventuelle fremtidige vurderinger. Fortsatte smertevurderinger Du kan anvende smerteprofilens skema: fortsatte smertevurderinger til at foretage vurderinger på et hvilket som helst tidspunkt du finder relevant. Eksempelvis hvis der opstår et behov for at registrere dit barns adfærd eller hvis du overvåger dit barns respons i forbindelse med en behandling. Scorerne kan overføres til den opsummerende graf og/eller til skemaet: vurderinger, handlinger og resultater. Vurderinger, handlinger og resultater Ved brug af dette skema kan du beskrive de tiltag der er blevet foretaget med henblik på, at afhjælpe dit barns smerteoplevelser samt dit barns respons på disse. Det er ofte en god ide at anvende smerteprofilen igen efter et tiltag med henblik på at iagttage og registrere, hvorvidt forsøget på smertelindring har været effektivt. At tale med professionelle om dit barns smerteoplevelser Visse smerteoplevelser kan være meget problematiske og vanskelige at afhjælpe. Du vil måske foretrække at tale med en læge eller anden sundhedsprofessionel om dit barns smerter. I denne forbindelse kan det være en hjælp at fremvise dit barns smerteprofil. Bed dem om at lave et notat om dit barns problemer med smerteoplevelser på siden professionelles bistand med smerteafhjælpning (s.16) 3

4 Pædiatrisk Smerteprofil Smertehistorik Smertehistorik Tidlige/forudgående smerteoplevelser Som spæd Operationer Sygdom og skader UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 4

5 På en god dag Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering 1. For hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd på en god dag, når barnet har det bedst. 2. Overfør de tal du har markeret til score spalten yderst til højre. 3. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 4. Registrer den totale score i den opsummerende graf (s.13). På en god dag er mit barn Slet En En Meget ikke smule del Fornøjet Social eller giver respons Virker tilbagetrukket eller deprimeret Græder / stønner / jamrer / skriger eller klynker Er svær at trøste eller berolige Skader sig selv f.eks. bider sig selv eller slår mod/med hovedet Er tilbageholdende med at spise / svær at made Har urolig søvn Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op Rynker bryn / har furede øjenbryn / ser bekymret ud Ser bange ud (med vidt åbne øjne) Skærer tænder eller laver bevægelser med munden Er rastløs / nervøs eller bedrøvet Spænder / stiver eller har spasmer Krummer sig sammen eller trækker sin ben op mod brystet Har tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder Modsætter sig at blive forflyttet Trækker sig væk eller viger ved berøring Vrider og vender sig / kaster med hovedet / vrider eller buer ryggen Har ufrivillige eller stereotype bevægelser / er nervøs / bliver forskrækket eller får krampeanfald Score TOTAL Er dit barn sådan? (sæt kryds) Altid Noget af tiden Det meste af tiden Næsten aldrig Tror du, at dit barn oplever smerte selv på en god dag som denne? (sæt kryds) Ingen smerte Moderat smerte Meget svær smerte Mild smerte Svær smerte 5

6 Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Nuværende smerteproblemer Mest problematiske smerte (smerte A) Hvad er den mest problematiske smerte dit barn oplever? Hvor længe har dit barn haft denne smerte? Hvornår opstår denne smerte som regel? Omtrent hvor ofte opstår denne smerte, f.eks. hele tiden, hver dag, ugentlig osv.? Hvad kan normalt hjælpe? Nu bør du venligst give denne smerte en score ved hjælp af smerteprofilen på næste side (s. 7) 6

7 Smerteprofil Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Mest problematiske smerte (smerte A) 1. For hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd, når barnet har denne smerte. 2. Overfør de tal du har markeret til score spalten yderst til højre. 3. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 4. Registrer den totale score i den opsummerende graf (s.13). Når mit barn har denne smerte er han/hun: Slet En En Meget ikke smule del Fornøjet Social eller giver respons Virker tilbagetrukket eller deprimeret Græder / stønner / jamrer / skriger eller klynker Er svær at trøste eller berolige Skader sig selv f.eks. bider sig selv eller slår mod/med hovedet Er tilbageholdende med at spise / svær at made Har urolig søvn Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op Rynker bryn / har furede øjenbryn / ser bekymret ud Ser bange ud (med vidt åbne øjne) Skærer tænder eller laver bevægelser med munden Er rastløs / nervøs eller bedrøvet Spænder / stiver eller har spasmer Krummer sig sammen eller trækker sin ben op mod brystet Har tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder Modsætter sig at blive forflyttet Trækker sig væk eller viger ved berøring Vrider og vender sig / kaster med hovedet / vrider eller buer ryggen Har ufrivillige eller stereotype bevægelser / er nervøs / bliver forskrækket eller får krampeanfald Score TOTAL Sæt kryds ved det ord der bedst beskriver smertens sværhedsgrad Ingen Mild Moderat Svær Meget svær UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 7

8 Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Nuværende smerter Næstmest problematiske smerte (smerte B) Hvis dit barn har en anden smerte, hvad slags smerte er det? Hvor længe har dit barn haft denne smerte? Hvornår opstår denne smerte som regel? Omtrent hvor ofte opstår denne smerte, f.eks. hele tiden, hver dag, ugentlig osv.? Hvad kan normalt hjælpe? Nu bør du venligst give denne smerte en score ved hjælp af smerteprofilen på næste side (s. 9) 8

9 Smerteprofil Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Næstmest problematiske smerte (smerte B) 1. For hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd, når barnet har denne smerte. 2. Overfør de tal du har markeret til score spalten yderst til højre. 3. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 4. Registrer den totale score i den opsummerende graf (s.13). Når mit barn har denne smerte er han/hun: Slet En En Meget ikke smule del Fornøjet Social eller giver respons Virker tilbagetrukket eller deprimeret Græder / stønner / jamrer / skriger eller klynker Er svær at trøste eller berolige Skader sig selv f.eks. bider sig selv eller slår mod/med hovedet Er tilbageholdende med at spise / svær at made Har urolig søvn Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op Rynker bryn / har furede øjenbryn / ser bekymret ud Ser bange ud (med vidt åbne øjne) Skærer tænder eller laver bevægelser med munden Er rastløs / nervøs eller bedrøvet Spænder / stiver eller har spasmer Krummer sig sammen eller trækker sin ben op mod brystet Har tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder Modsætter sig at blive forflyttet Trækker sig væk eller viger ved berøring Vrider og vender sig / kaster med hovedet / vrider eller buer ryggen Har ufrivillige eller stereotype bevægelser / er nervøs / bliver forskrækket eller får krampeanfald Score TOTAL Sæt kryds ved det ord der bedst beskriver smertens sværhedsgrad Ingen Mild Moderat Svær Meget svær UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 9

10 Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Nuværende smerter Tredje mest problematiske smerte (smerte C) Hvis dit barn har en tredje smerte, hvad slags smerte er det? Hvor længe har dit barn haft denne smerte? Hvornår opstår denne smerte som regel? Omtrent hvor ofte opstår denne smerte, f.eks. hele tiden, hver dag, ugentlig osv.? Hvad kan normalt hjælpe? Nu bør du venligst give denne smerte en score ved hjælp af smerteprofilen på næste side (s. 11) 10

11 Smerteprofil Pædiatrisk Smerteprofil Grundlæggende vurdering Tredje mest problematiske smerte (smerte C) 1. For hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd, når barnet har denne smerte. 2. Overfør de tal du har markeret til score spalten yderst til højre. 3. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 4. Registrer den totale score i den opsummerende graf (s 13). Når mit barn har denne smerte Slet En En Meget ikke smule del Fornøjet Social eller giver respons Virker tilbagetrukket eller deprimeret Græder / stønner / jamrer / skriger eller klynker Er svær at trøste eller berolige Skader sig selv f.eks. bider sig selv eller slår mod/med hovedet Er tilbageholdende med at spise / svær at made Har urolig søvn Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op Rynker bryn / har furede øjenbryn / ser bekymret ud Ser bange ud (med vidt åbne øjne) Skærer tænder eller laver bevægelser med munden Er rastløs / nervøs eller bedrøvet Spænder / stiver eller har spasmer Krummer sig sammen eller trækker sin ben op mod brystet Har tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder Modsætter sig at blive forflyttet Trækker sig væk eller viger ved berøring Vrider og vender sig / kaster med hovedet / vrider eller buer ryggen Har ufrivillige eller stereotype bevægelser / er nervøs / bliver forskrækket eller får krampeanfald Score TOTAL Sæt kryds ved det ord der bedst beskriver smertens sværhedsgrad Ingen Mild Moderat Svær Meget svær UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 11

12 Disse første 12 sider udgør grundlaget for dit barns smerteprofil. I det følgende materiale finder du sider til at registrere dine vurderings-scores samt skemaer til fortsat smertevurdering. Hvis du har brug for yderligere information omkring den pædiatriske smerteprofil (Paediatric Pain Profile), eller flere eksemplarer af enkelte sider, kan disse finde på nettet på: Eller ved at kontakte: Dr Anne Hunt RCN Institute Radcliffe Infirmary Oxford OX2 6HE Telefon nr.: (+44) Smerteprofilen er i 2013 oversat til dansk med tilladelse fra Dr. Anne Hunt. Den danske version kan findes på 12

13 PPP Score Pædiatrisk Smerteprofil Opsummerende graf Dato Kl En god dag Smerte A Smerte B Smerte C smerteprofil fortsatte vurderinger s UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder. 13

14 Pædiatrisk Smerteprofil Forsatte smertevurderinger Smerteprofil fortsatte vurderinger 1. Ud for hvert punkt markeres det tal der bedst beskriver dit barns adfærd i det tidsrum du bruger på at vurdere barnet 2. Hvis du ikke er i stand til at give et punkt en score fordi aktiviteten f.eks. spisning eller berøring ikke foregår i løbet af det tidsrum vurderingen forløber, så marker da i ikke muligt at vurdere spalten og tildel scoren 0 3. Overfør de scores du har markeret til score spalten. 4. Læg tallene i score spalten sammen for at få den totale score. 5. Overfør scoren til den opsummerende graf (s.13) I løbet af de sidste. min. Navn.. Slet ikke En smule Var fornøjet Var social eller giver respons Virkede tilbagetrukket eller deprimeret Græd / stønnede / jamrede / skreg eller klynkede Var svær at trøste eller berolige Gjorde skader sig selv f.eks. bed sig selv eller slog mod/med hovedet Var tilbageholdende med at spise / svær at made Havde urolig søvn Laver grimasser / forvrænger ansigtet / spærrer øjnene op Rynkede bryn / havde furede øjenbryn / så bekymret ud Så bange ud (med vidt åbne øjne) Skar tænder eller lavede bevægelser med munden Var rastløs / nervøs eller bedrøvet Var spændt / stiv eller havde spasmer Krummede sig sammen eller trak sine ben op mod brystet Havde tendens til at røre ved eller gnide på bestemte områder Modsatte sig at blive forflyttet Trak sig væk eller veg ved berøring Vred og vendte sig / kastede med hovedet / vred eller buede ryggen Havde ufrivillige eller stereotype bevægelser / var nervøs / blev forskrækket eller fik krampeanfald En del Meget Ikke muligt at vurdere TOTAL Score UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder.

15 dato tid smerte score Hvilken type smerte tror du der tale om? Hvilke handlinger er foretaget? Resultat og revurderinger Pædiatrisk Smerteprofil Vurderinger, handlinger og resultater Vurderinger, handlinger og resultater UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder.

16 Pædiatrisk Smerteprofil Samtaler med professionelle At tale med professionelle om dit barns smerteoplevelser Hvis du har diskuteret dit barns smerter med professionelle, så bed dem notere deres kommentarer på denne side. Dato / navn / titel / sted UCL/ICH og RCNI. Denne side er en del af den pædiatriske smerteprofil. Den må fotokopieres og bruges i omsorgen for børn med svære neurologiske funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder.

CPOP-dag. Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi

CPOP-dag. Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi CPOP-dag Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi Min Ph.D Børne Ortopædkirurgi og smertebehandling Cerebral Parese Ph.D-projekter: Smerte behandling hos børn med CP i forbindelse

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Ulla Helsted Klinisk oversygeplejerske Holmegårdsparken (www.holmegaardsparken.dk) Hvad vil jeg fortælle om? Baggrunden for at dette projekt

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug? Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn

Læs mere

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Patient information. CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder.

Patient information. CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder. Patient information CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder Operationsarm: 1. Højre 2. Venstre Sygdommen sad i: 1. Knogle 2. Bløddels

Læs mere

Vejledning til patienter som skal have anlagt langt testkorset

Vejledning til patienter som skal have anlagt langt testkorset Vejledning til patienter som skal have anlagt langt testkorset Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Korsettet Korsettet er et led i forundersøgelsen med

Læs mere

Hvad kan være årsagen til en sådan adfærd, og hvilke indsatser kan løfte situationen?

Hvad kan være årsagen til en sådan adfærd, og hvilke indsatser kan løfte situationen? Nyt hjem Der kommer en ny beboer til Byen for Livet. Beboeren skal tages vel imod og føle sig tryg. De pårørende har hørt om Byen for Livet og har høje forventninger til det liv, deres kære bydes velkommen

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Korsettet Korsettet er et led i forundersøgelsen med

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

Tips til figurdesign og tegneserietegning

Tips til figurdesign og tegneserietegning Tips til figurdesign og tegneserietegning Tekst og illustrationer Jakob Kramer Hero Tænk geometrisk Byg din figur op af simple geometriske former kugler, kasser, cylindre osv. Det gør den meget lettere

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Center for Sundhed & Pleje Version 3, nov. 2014 Titel: Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Begreber: Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Ledere i

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

BPQ. Borderline Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland

BPQ. Borderline Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Borderline Personality Questionnaire Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Borderline Personality Questionnaire Amir Poreh Med hovedforfatteren

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

Indhold. Indholdsfortegnelse 1

Indhold. Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Elevskema 2014 8 1.1 2014 - EQ01: Vi håber, du vil svare på spørgsmålene................................ 9 1.2 2014 - EQ02: Er du en dreng eller pige?.......................................

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Energi-øvelser andet sæt.

Energi-øvelser andet sæt. 1 Energiøvelser - Doris Beltoft 2014 Energi-øvelser andet sæt. Dette sæt indeholder især øvelser, der hjælper de to hjernehalvdele med at arbejde sammen, og beroliger amygdala. Sagt på en anden måde, det

Læs mere

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over

Læs mere

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom

Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom AKJ-1001 Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Medicinsk

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

ADHD Konflikthåndtering

ADHD Konflikthåndtering ADHD 1 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden, færdigheder og holdning jo længere op man kommer. Til sidst er der kun reaktioner. ADHD kontra Alm. Flow Stress 0% Flow Arbejdskapacitet

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Dansk oversættelse af: WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med skulder instabilitet Copyright 1998 (#474672) A. Kirkley MD, S. Griffin,

Læs mere

Dansk oversættelse af Visual Function Questionnaire-25 (inklusiv appendix VFQ-39)

Dansk oversættelse af Visual Function Questionnaire-25 (inklusiv appendix VFQ-39) Dansk oversættelse af Visual Function Questionnaire-25 (inklusiv appendix VFQ-39) Instruktion Jeg vil nu læse nogle udsagn vedrørende problemer som er relateret til dit syn og dine følelser omkring dit

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade.

Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade. Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade. Kilde: http://www.alz.org Oversat er Rikke Jensen www.rikkejensen.com Guide til bad med mennesker med demens At hjælpe mennesker med demens til at

Læs mere

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar

Læs mere

FØLELSER Brug af Termometer

FØLELSER Brug af Termometer FØLELSER Brug af Termometer Begejstret Beskriv en situation, hvor man kunne være begejstret. Hvor begejstret ville du være i den Lykkelig Beskriv en situation, hvor man kunne være lykkelig. Hvor lykkelig

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Den akutte krise. De forskellige faser

Den akutte krise. De forskellige faser Den akutte krise I ethven menneskes liv er der adskillige tab, som det er n6dvendigt at bearbejde f6lelsesmæssigt for at kunne fonsætt et liv i almindelig balance. Det at skulle forlade sine venner, sige

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SYSTEMATISK SMERTEREGISTRERING - EN UDFORDRING I KLINISK PRAKSIS

SYSTEMATISK SMERTEREGISTRERING - EN UDFORDRING I KLINISK PRAKSIS OVERSÆTTELSE OG IMPLEMENTERING AF NOCICEPTION COMA SCALE REVISED (NCS-R) - SMERTEVURDERING BLANDT PATIENTER MED SVÆRE HJERNESKADER - DER ER I VEGETATIV ELLER MINIMAL BEVIDST TILSTAND. LENA AADAL, TOVE

Læs mere

0 Har aldrig eller næsten aldrig symptomet; døjer aldrig eller næsten aldrig med dette

0 Har aldrig eller næsten aldrig symptomet; døjer aldrig eller næsten aldrig med dette Hvordan har du det? side 1 af 8 Brug dette spørgeskema til at identificere dine problemområder samt at følge hvordan de forbedres uge for uge, mens du følger et program. Start med at gøre status, inden

Læs mere

Renée Helmig Toft Simonsen. Alle er gode til noget. Udgivet af ADHD-foreningen

Renée Helmig Toft Simonsen. Alle er gode til noget. Udgivet af ADHD-foreningen Renée Helmig Toft Simonsen Alle er gode til noget Udgivet af ADHD-foreningen I dag skal vi male et billede af os selv, siger Lene. Kasper styrter af sted. I farten støder han ind i Sille. Spasser, udbryder

Læs mere

Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten skal have diagnosen myelomatose. Patienten skal have et

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis

Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Sikkerhed Sundhed Trivsel Badesikkerhed Trafiksikkerhed Brandsikkerhed Akutindsatser Patientsikkerhed Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Indsatser for

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere