Specialerække nr. 631

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialerække nr. 631"

Transkript

1 SpecialerækkeSpecialerække nr. 631 Specialerække nr. 631 HAVEN HELBREDER En antropologisk analyse af relationerne mellem mennesker og natur i nordisk haveterapi Loa Kristine Teglgaard Christensen Kandidatspeciale 23. oktober 2011 Vejleder: Inger Sjørslev Institut for Antropologi, Københavns Universitet

2 Forord Først og fremmest vil jeg gerne takke alle de mennesker, som har bidraget til dette speciale: dem, som har åbnet deres havelåger for mig, og alle dem, som har ladet sig interviewe. Hvis ikke de havde taget tid ud af kalenderen og havde hjulpet mig med at blive klogere på haveterapi, var dette speciale ikke blevet en realitet. Blandt dem har jeg mødt nogle ildsjæle, hvis engagement og dedikerede arbejde for en sag, de virkelig troede på, har været til stor inspiration for mig. Tak til min vejleder, Inger Sjørslev, hvis kontor jeg på forunderlig vis altid har forladt opmuntret og mere optimistisk, end jeg kom til det. Hendes inspirerende ideer og konstruktive kritik har hver gang pustet vind i sejlene og hjulpet mig et godt stykke videre. Liv og Svend skylder jeg en stor tak, fordi de med hver deres fokuspunkter har prøvelæst specialet. Tak til Rasmus for godt samarbejde og uvurderlig hjælp på alle fronter. Tak til mine børn, Inger og Ville, for overbærenhed! København, september Note vedrørende sprog og oversættelse: For at begrænse antallet af fremmedsprog i specialet, har jeg oversat alle svenske citater fra såvel skrevne som mundtlige kilder til dansk. Derimod har jeg ikke oversat citater fra engelsk, medmindre andet er anført. Alle fotografier er mine egne. Specialeafhandlingens omfang: anslag. Abstract: anslag.

3 Indhold 1. INTRODUKTION... 1 Genkendelse og undren... 2 Forskningsfelter... 4 Feltarbejde og metodiske perspektiver... 5 Adgang, positioner og etik... 6 Kvalitative interview, kropsligt engagement og dokumenter... 9 Den analytiske proces Teoretisk ramme Specialets opbygning DEN HELBREDENDE NATUR SAT I SYSTEM Definition og afgrænsning af felten Haveterapiens historie og udbredelse Ligheder og forskelle Behandlingens forskellige elementer Stress og udbrændthed Behandlere, forskere og klienter De professionelle Omsorgsbanditter og arbejdsafhængige Stederne TERAPIHAVEN SOM HYPERSTRUKTURERET RUM Den fysiske dimension Alnarp en case Den temporale dimension Den sociale dimension Beskyttet mod krav Terapihavens heterotopiske og liminale træk Delkonklusion... 49

4 4. SPLITTELSER OG FORBINDELSER Hoved vs. krop Tåløs og med tankemylder Kroppen er et bedre sted at leve Et helt og autentisk selv vs. et mistet selv Jordforbindelse og grounding Back to basics Storbyliv og teknologi en civilisationskritisk undertone Individuel og social patologi Delkonklusion NATURENS BEVIDSTGØRENDE POTENTIALE - eller at tænke igennem naturens ting 76 Kognitive teknologier Fra det konkrete til det abstrakte en metaforisk bevægelse En meningsfuld metafor Delkonklusion DISKUSSION OG KONKLUSION En dobbelttydig position Socialitet og materialitet LITTERATUR ABSTRACT BILAG Bilag Bilag

5 1. INTRODUKTION August 2010 Rutebilen standser et sted på den lange, snorlige landevej, og med et hurtigt farvel til chaufføren står jeg af. Jeg har netop påbegyndt mit feltarbejde og skal med egne øjne se en terapihave for første gang. Gemt væk i en klynge af forblæste træer i det flade landskab lige syd for fjorden ligger en håndfuld sommerhuse. Ét af dem tilhører Susanne, og her har hun for nylig etableret sin egen terapihave. Jeg går ind ad den lille grusvej og finder hurtigt frem til min destination. Ved første øjekast ligner Susannes have en almindelig, omend meget velplejet have. Hun viser mig rundt, mens hun beredvilligt fortæller om den, og undervejs går det op for mig, at den alligevel ikke er så almindelig. Vi begynder ved indgangen og bevæger os rundt om huset, der ligger midt på grunden. Gruset giver højlydt efter under vores fødder, når vi går, og Susanne fortæller, at der i haven er forskellige slags belægninger. Nogle steder træflis, andre steder græs, fliser, brosten eller forskellige typer af grus. Det er helt bevidst, for, som hun siger, så handler det med haveterapi meget om sansninger. Og man sanser rigtig meget gennem fødderne. Et ungt frugttræ har måttet give efter for vægten af de mange modne frugter, og en gren er knækket halvt og hænger mod jorden. At det er høsttid, fornægter sig heller ikke i højbedene, hvor bønner og enorme squash er klar til at blive plukket og spist. Haven er delt ind i lukkede og delvist lukkede rum. Det er vigtigt, når man er stresset, fortæller Susanne. Disse rum er blandt andet skabt af tilplantede jordvolde. Planterne står tæt og dækker voldene helt. Derfor slår det mig heller ikke, at de er kunstige, før Susanne fortæller mig det. Voldene gør, siger hun, at man føler sig lidt beskyttet, pakket lidt ind. På den ene side af huset er der ud mod fjorden sat et højt sortmalet stakit op. Imellem de smalle planker er der små mellemrum, så man kan skimte det åbne landskab på den anden side. Stakittet er for at beskytte, siger Susanne, så man kan være her lidt ugenert, men stadigvæk kigge ud og se, at der er noget vidde bag ved. Og så måske turde bevæge sig rundt om hjørnet og ud i det åbne landskab. For det kan være skræmmende for nogen. Det er ikke bare sådan noget pjat. Det er altså virkelig skræmmende. Og faktisk kan jeg godt se, hvad hun mener. Landskabet er så fladt og him- 1

6 len så høj herude, at også jeg, som ikke er syg af stress, føler mig en lille smule overvældet. Den mest åbne del af haven er den, der vender mod nord. Herfra strækker engene sig ned imod fjorden, og man kan skimte små sort-hvide pletter på den enorme, grønne flade. Det er køer, der går omkring og græsser. Stilheden brydes kun af fuglekvidder og vindens susen i de få skæve, vindblæste træer. Alle bygninger værkstedet, skurene, og det lille drivhus er af træ og er ligesom selve huset malet sorte. Det samme er terasserne og højbedene. Det skaber en meget stram og ensartet ramme om alt det grønne, der stikker ud og sprudler overalt i krukker, højbede og på volde. Bevægeligt, levende og broget. Genkendelse og undren Susannes terapihave slog mig dengang som noget, der på én gang var velkendt og eksotisk. Da hun begyndte at fortælle om havens elementer og principperne for indretningen, blev det klart, at det, der ved første øjekast i hvert fald for den uindviede lignede en ganske almindelig have, i virkeligheden var ganske specielt. Det var tydeligt, at der var lagt utroligt meget tid, mange kræfter og vigtigst af alt mange tanker og ideer i denne have. Det var en have med et særligt formål. Denne kombination af det velkendte og det eksotiske, som jeg mødte i Susannes terapihave, var også det, der prægede de tanker, der umiddelbart løb igennem mit hoved, da jeg for nogle år siden første gang hørte om haveterapi et i en nordisk kontekst forholdsvist nyt fænomen, som primært retter sig imod mennesker, der er syge af stress og udbrændthed. For selve den bagvedliggende idé om, at man kan blive godt tilpas af at opholde sig i en have eller i naturen i det hele taget at det er et godt sted at slappe af og rekreere gav umiddelbar mening for mig. Ja, tænkte jeg, det lyder da egentlig oplagt. Det var en idé, som med andre ord korrellerede med min intuition, men hvad denne intuition skyldtes, var jeg ikke klar over. Ud over denne genkendelse vækkedes imidlertid også en undren og en nysgerrighed i mig. For det første måtte jeg stille mig selv spørgsmålet om, hvorfor jeg tænkte sådan? Hvorfor virkede det overhovedet så oplagt og naturligt? Som studerende på et fag, der har gjort det til én af sine fornemste opgaver at undersøge det ukendte i det kendte (Hammersley og Atkinson 2004), fik jeg lyst til at forfølge disse spørgsmål. For det andet var ideen om, at naturens velværefremmende egenskaber kunne sættes i system 2

7 og anvendes målrettet til at helbrede mennesker med en bestemt lidelse, ny for mig. Hvordan gør man det? spurgte jeg mig selv. Det var med alle disse spørgsmål i baggagen, at jeg i efteråret 2010 gav mig i kast med et feltarbejde, der skulle handle om terapihaver og haveterapi primært målrettet mod stresspatienter i en nordisk kontekst. Det forløb over knap fem måneder fra august til december og fandt sted på forskellige lokaliteter hovedsageligt i Danmark, men også i Sverige. Nærværende speciale er baseret på dette feltarbejde, og problemformuleringen for det lyder som følger: Hvordan kan man forstå relationen mellem mennesker og natur i nordisk haveterapi? Herunder: 1. Hvilke opfattelser af naturen kommer til udtryk i haveterapien? 2. Hvordan kan studiet af haveterapi bidrage til en forståelse af forholdet mellem socialitet og materialitet? 3

8 Forskningsfelter Der eksisterer en efterhånden forholdsvis omfattende videnskabelig litteratur om terapihaver og haveterapi. Dog er der mig bekendt ikke eksempler på, at denne felt har været undersøgt antropologisk før, hverken herhjemme eller i udlandet. Den eksisterende forskning placerer sig nemlig hovedsagligt inden for faggrene som (miljø)psykologi, ergoterapi og landskabsarkitektur. Derfor ser jeg med denne undersøgelse en mulighed for at bidrage til den akademiske litteratur om haveterapi og terapihaver fra en faglig vinkel, som endnu ikke er repræsenteret, og som derfor forhåbentligt vil kunne åbne op for nye indsigter. Samtidig kan dette speciale ses som et bidrag til den antropologiske litteratur, som vedrører to overlappende interesseområder i antropologien: Dels det antropologiske studie af relationen imellem mennesker og natur typisk formuleret som relationen imellem samfund og natur eller kultur og natur og dels den nyere materialitetsorienterede antropologi. Førstnævnte er det, man kunne kalde et kerneemne i antropologien. 1 For det, der har været antropologiens objekt, har i høj grad været det, der var menneskeskabt, nemlig kulturen, som netop opfattedes som alt det, der per definition ikke var natur. Med ord lånt fra den norske antropolog Thomas Hylland Eriksen er det et dogme i nyere social- og kulturantropologi, at det er kultur, som i en grundlæggende forstand er det menneskelige, og følgelig, at menneskets natur består i at være unaturlig. (Eriksen 1998:263; min oversættelse). Men hvor går så grænsen imellem, hvad der er kultur og hvad der er natur? Hvad menes der med natur, og hvordan skelnes der imellem natur og kultur? Hvad tilhører det humane domæne, og hvad tilhører det ikke-humane domæne? Ser man på etnografiske beskrivelser af forskellige sociale og kulturelle fællesskaber rundt omkring i verden, bliver det hurtigt tydeligt, at der ikke findes ét, men en utrolig mængde forskellige svar på disse spørgsmål. Som Philippe Descola pointerer, er der almindelig enighed blandt antropologer og historikere om, at opfattelser af natur og det naturlige er socialt konstruerede (Descola 1996:82), hvorfor også sådanne forestillinger vil variere i forskellige kulturelle sammenhænge og til forskellige tider. Ofte vil der endda være flere forskellige sameksisterende 1 Ifølge Descola og Pálsson (1996) har dikotomien imellem natur og kultur gennem årtier i antropologien været en central doktrin, som dels har været en identitetsmarkør for disciplinen som helhed og dels har leveret analytiske værktøjer til en række grundlæggende meget forskellige teoretiske tilgange. Overordnet deler Descola og Pálsson disse tilgange op i den materialistiske og den strukturalistiske/symbolsk antropologiske, som hver især har betonet et bestemt aspekt af natur-kultur-dualismen: Hvor førstnævnte fokuserede på, hvordan natur former kultur, interesserede sidstnævnte sig for, hvordan kultur tillægger natur betydning (Ibid.:2-3). 4

9 naturopfattelser (Pálsson 1996), som mennesker kan trække på fra situation til situation, alt efter hvad der giver bedst mening for dem her og nu. Nært beslægtet er den nyere materialitetsorienterede antropologi, som ligeledes beskæftiger sig med relationen mellem det humane domæne og det ikke-humane domæne i form af materialiteten i bred forstand. Også her er grænsedragningerne og ikke mindst relationerne mellem de sociokulturelle og de materielle aspekter af menneskelivet i fokus. Til sidst har denne undersøgelse relevans for det i Danmark ganske fremtrædende sundhedsantropologiske fagområde, som beskæftiger sig med sociale og kulturelle dimensioner af sygdom og sundhed. Selvom mit valg af teori ikke entydigt peger i den retning, placerer mit empiriske objekt sig uden tvivl inden for sundhedsantropologiens interessefelt. Opfattelser af sygdommen stress og forestillinger om behandlingen af denne lidelse er temaer, der løbende dukker op i specialet. Feltarbejde og metodiske perspektiver Feltarbejdet, som ligger til grund for dette speciale, var flerstedet (Marcus 1995) og har således haft karakter af at være tematisk snarere end geografisk defineret. Inden for antropologien er det ikke længere nogen nyhed, at idéen om felten som en afgrænset geografisk enhed ikke længere holder. I en verden af uendelige sammenhænge og overlappende kontekster, kan den etnografiske felt ganske enkelt ikke eksistere, som noget der bare ligger derude og venter på at blive udforsket. Den skal aktivt konstrueres. Det samme sociale og kulturelle fænomen, i dette tilfælde haveterapi, vil til enhver tid kunne undersøges på mange forskellige måder, selvsagt af forskellige faggrene, men også inden for antropologien. Måden, hvorpå en felt konstrueres, og et fænomen bliver undersøgt, vil også ofte hænge sammen med, hvad der er praktisk muligt hvilke arenaer er for eksempel tilgængelige for feltarbejderen (Tjørnhøj-Thomsen 2003). I mit tilfælde var det, som jeg vil komme ind i næste afsnit, ikke en mulighed at opnå adgang til at lave deltagerobservation i en terapihave, mens haveterapien stod på. Det fik indflydelse på konstruktionen af min felt, fordi det for eksempel gjorde det mindre oplagt at knytte feltarbejdet til én bestemt institution (i form af én terapihave). I stedet blev omdrejningspunktet for mit 5

10 feltarbejde en gruppe af mennesker, som havde erfaring med denne form for terapi, enten fordi de arbejdede med den professionelt, eller fordi de selv havde deltaget i et haveterapeutisk forløb. Skelner man imellem det empiriske og det analytiske objekt (jf. Hastrup 2003), kan man sige, at dette erfaringsfællesskab og de forskellige lokaliteter, det knyttede sig til det, var mit empiriske objekt. Mit analytiske objekt var de diskursive mønstre, kulturelle forestillinger og praksisser, som knyttede an til haveterapien. Adgang, positioner og etik Da jeg planlagde mit feltarbejde, forestillede jeg mig, at deltagerobservation i én eller flere terapihaver skulle være en af de primære datagenereringsmetoder. Imidlertid viste det sig ikke at være muligt at opnå en sådan tilladelse. Det gav selvfølgelig anledning til megen refleksion, ikke kun om de rent metodiske aspekter af mit feltarbejde, men også om feltens særlige natur. Jeg konkluderede, at der var flere grunde til afslagene, men vil her fokusere på det, jeg vil mene, er den væsentligste årsag til, at adgangen til at udføre deltagerobservation trods ihærdige og vedvarende forsøg forblev uopnåelig for mig (jf. Christensen 2011). Afslagene knyttede nemlig an, fandt jeg efterhånden ud af, til en central antagelse inden for haveterapiens behandlingslogik. De blev i vid udtrækning begrundet med, at man ønskede at beskytte klienterne. Haveterapi er i en dansk og svensk kontekst primært rettet imod stresspatienter, og i denne form for haveterapi er én af grundidéerne, at patienterne har brug for et kravløst miljø (se fx Skov og Landskab 2008). Dette gælder de fysiske omgivelser i form af haven, men også de menneskelige omgivelser, som bør være forudsigelige og trygge (disse aspekter vil jeg komme nærmere ind på i kapitel 3). Min tilstedeværelse ville derfor af deltagerne blive opfattet som endnu et krav, var antagelsen, og derfor var deltagerobservation udelukket. Imidlertid havde de potentielle adgangsgivere, som jeg kontaktede undervejs, ikke noget imod selv at lade sig interviewe, og de tog gerne imod besøg i deres terapihaver og fortalte om deres arbejde med haveterapien. Derfor kom en stor del af mit feltarbejde til at bestå af, at jeg interviewede dem, der arbejdede professionelt med haveterapi enten som forskere eller som terapeuter. Jeg havde imidlertid ikke opgivet at komme i kontakt med deltagere, og jeg ønskede at få et indblik i, hvordan de ud fra deres perspektiv erfarede haveterapien. Jeg forsøgte mig flere gange uden held med at annoncere i forskellige relevante interessenetværk, men til sidst lykkedes det mig primært gennem private bekendtskaber at komme i kontakt med en række mennesker, der havde 6

11 deltaget i haveterapeutiske forløb. Undervejs i mit feltarbejde var jeg generelt opmærksom på at benytte den såkaldte sneboldsmetode (Bernard 1994) til at komme i kontakt med informanter. Det viste sig at være en frugtbar strategi. Jeg oplevede flere gange, at én informant henviste mig til en anden. Med en sådan reference var det i første instans meget lettere for mig at tage kontakt, og jeg er heller ikke i tvivl om, at den lagde grobund for en større velvilje og interesse under mødet. Informanten følte sig velsagtens indirekte forpligtet over for den bekendte, der i sin tid havde refereret til hende. På den måde får man som feltarbejder, der skal møde mennesker for første og muligvis også sidste gang, mulighed for at låne lidt af den tyngde og forpligtelse, der ligger i et allerede etableret bekendtskab. Det synes at være en universel erfaring blandt feltarbejdere, at de roller, man kommer til at udfylde i felten, ikke kun er nogle, man selv kan vælge. Langt hen ad vejen er disse roller nogle, man bliver tildelt. Det var også tilfældet for mig. Undervejs i feltarbejdet har jeg, når jeg har præsenteret mig selv og mit projekt, lagt vægt på, at jeg var en antropologistuderende, som indsamlede empiri til et speciale om terapihaver og haveterapi. Jeg har i langt de fleste tilfælde sagt, at jeg, ud over selvfølgelig at have en umiddelbar interesse for emnet, havde en åben og eksplorerende tilgang til det. Imidlertid har jeg gentagne gange oplevet at blive positioneret som en, der i lighed med (de professionelle af) mine informanter arbejdede for at fremme terapihavers og haveterapiens udbredelse. Det kom eksempelvis til udtryk i situationer, hvor jeg efter at have udtrykt min taknemmelighed over et interview er blevet svaret med bemærkninger som: Jamen selvfølgelig, vi må jo hjælpe hinanden. Dette skal ses i en kontekst af, at mange af dem, som arbejder professionelt med dette område og især dem, der forsøger at etablere deres egen terapihave eller konsulentvirksomhed generelt over for mig har ytret, at de synes, det er svært at trænge igennem med det gode budskab. Det er ved flere lejligheder kommet til udtryk, at de bl.a. ser oplysning som en forudsætning for, at folk i almindelighed får øjnene op for mulighederne og de positive effekter ved terapihaver og haveterapi. I kraft af at jeg havde valgt at skrive speciale om emnet, blev jeg tilsyneladende opfattet som en, der også kæmpede for denne sag. Positioneringen som én af os udfordrede jeg ikke. Min umiddelbare indskydelse, da jeg første gang mødte den, var at gøre det klart, at jeg forholdt mig objektivt og neutralt til fænomenet, og at jeg som forsker ikke betragtede det som min mission at fremme eller for den sags skyld bekæmpe terapihaver og haveterapi. Jeg havde selvfølgelig en interesse i fænomenet, men det var en videnskabelig interesse. At jeg ikke anfægtede denne en-af-os - 7

12 positionering, gav naturligvis anledning til etiske overvejelser. Jeg vurderede imidlertid, at så længe jeg ikke havde lovet noget, jeg ikke havde tænkt mig at holde, var det etisk forsvarligt. Det eneste, jeg havde sagt, jeg ville gøre, var at producere et speciale på baggrund af feltarbejdet, og det i sig selv kan jo godt forstås som et led i en oplysnings- og dokumentationsproces, som samlet set og på sigt kan fremme terapihavernes og haveterapiens vilkår. Det var (og er) min ærlige overbevisning, at den stiltiende accept af denne positionering ikke kunne gøre nogen skade. En sidste metodisk overvejelse, jeg vil komme ind på, vedrører et andet etisk aspekt af min undersøgelse. Som et generelt princip har jeg valgt at anonymisere mine informanter i specialet. Det har jeg gjort, fordi jeg ønskede, at de skulle kunne tale frit og åbent, uden at skulle bekymre sig om eventuelt at blive bragt i miskredit. Ud fra mit kendskab til felten mener jeg imidlertid, det ville være naivt at tro, at tildelingen af pseudonymer, ville kunne garantere (alle) mine informanters fuldstændige anonymitet. Det er den felt, jeg har undersøgt, ganske enkelt for lille til. Der er forholdsvis få mennesker, som arbejder med dette område i hvert fald i en dansk kontekst, og de, der gør, kender ofte hinanden i en eller anden udstrækning. Ofte har de været til de samme konferencer eller indgår i de samme interessenetværk. Måske har de også besøgt de terapihaver, som de andre arbejder i, og de har læst artikler om og i nogle tilfælde også af hinanden. Jeg har imidlertid vurderet, at de af mine informanter, som er de mest sårbare, er dem, som selv har deltaget i et haveterapiforløb, og det er min klare overbevisning, at for dem vil anonymiseringen være effektiv; alene af den grund at de kommer fra en meget større gruppe af mennesker. De, der arbejder professionelt med haveterapien, har efter min vurdering i meget lille udstrækning været inde på følsomme emner og har overvejende fortalt mig om deres arbejde som de så ofte gør det over for studerende, journalister, i foredrag osv. Ingen af dem har selv bedt om at blive anonymiseret, og når jeg som regel indledningsvist har fortalt, at det var et generelt princip, jeg fulgte for alle informanter (medmindre de eksplicit ønskede det anderledes), er der ingen af dem, som har udtrykt, at det gjorde nogen forskel for dem. Jeg har i hele processen været meget opmærksom på ikke at udlevere nogen, og har der været sensitive eller potentielt konfliktuelle emner, har jeg især været påpasselig. 8

13 Kvalitative interview, kropsligt engagement og dokumenter Det bærende metodiske redskab, jeg har benyttet under feltarbejdet, har været kvalitative semistrukturerede interview. Fordi interviewene netop var semistrukturerede, tillod de et indblik i mine informanters sprogbrug, og spørgsmålenes rækkefølge og indhold lå aldrig helt fast, men blev delvist improviseret hen ad vejen, som interviewet udviklede sig. Det gjorde det muligt at forfølge mine informanters svar og de historier, de fortalte (Kvale 1994:129). Derudover har jeg i forbindelse med besøg i terapihaverne benyttet deltagerobservation som metodisk redskab. Det gav mig en ikke-sproglig, kropslig viden og en værdifuld indsigt, som jeg kunne bruge, når jeg interviewede mine informanter. Kroppen som erkendelsesredskab er blevet beskrevet af Kirsten Hastrup (1994), som anser kroppen for at være central i den antropologiske vidensproduktion. Kroppen er et aktivt redskab til at forstå verden omkring os (Ibid.:236), og det gjorde sig i særdeleshed gældende for mig, når jeg besøgte terapihaverne. En grundlæggende antagelse i haveterapien er, at kropsligt engagement med haven/naturen i form af havearbejde eller sansning af haven kan have en positiv effekt på menneskers fysiske og mentale tilstand. Dette så essentielle aspekt ved mit studieobjekt kunne jeg tilnærme mig en forståelse af ved selv at tage del i engagementet med haven. Jeg fik ikke mulighed for at deltage i selve haveterapiprogrammet, men jeg erfarede terapihaverne ved at bevæge mig rundt i haverummet og sanse dufte, lytte, føle, se det, der var omkring mig. Denne oplevelse af haverne og de sansedata, der kom ud af besøget i dem, har jeg kunnet bruge som inspiration til at skærpe mine spørgsmål til informanterne. Under mine besøg har jeg taget en lang række fotografier, som sammen med feltnoter har fungeret som et hjælpemiddel for hukommelsen og således har bidraget til at fastholde oplevelsen. De to PRA-metoder mapping og transect walk (Mikkelsen 1995) har jeg benyttet som et supplement til deltagerobservation og semistrukturerede interview i mit feltarbejde. Jeg har således bedt informanter om henholdsvis at tegne et kort over haven eller vise mig rundt i haven. Disse metoder har bl.a. været et frugtbart udgangspunkt for samtaler med informanter om terapihavens rumlige organisering og de forestillinger og intentioner, der ligger bag. Når et interview udfoldede sig midt i det, det hele handlede om, tog samtalen ofte spontant sin drejning efter det, vi så, hørte eller duftede, efter det, der i omgivelserne påkaldte sig 9

14 vores opmærksomhed. For eksempel gav det mig et værdifuldt indblik i, hvad det var, informanterne selv lagde mærke til og lagde vægt på i sansningen af haverne stilheden, dyrelivet, duften af jord, eller hvad det nu kunne være. Det ville have været svært at få frem, hvis interviewet ikke havde fundet sted in medias res. Desuden har dokumenter udgjort en væsentlig del af mit materiale. Jeg har arbejdet med forskellige typer af relevant skriftligt materiale, herunder ikke-antropologiske videnskabelige artikler og populærvidenskabelige bøger om emnet, præsentationsmateriale som foldere, hjemmesidetekster og nyhedsbreve, projektbeskrivelser for terapihaver og en lang række artikler om terapihaver og haveterapi fra aviser og forskellige magasiner. Disse dokumenter har dels givet en værdifuld baggrundsviden, der i meget høj grad viste sig at være nyttig i udformningen af relevante og præcise spørgsmål (jf. Hammersley og Atkinson 1995:173). I nogen udstrækning er det skriftlige materiale også mere direkte (og ikke kun sekundært) indgået som en del af det samlede empiriske korpus, som analysen er vokset ud af. Det har især været tilfældet med de tekster, som mine informanter selv har forfattet. Jeg har i mit analytiske arbejde behandlet dokumenterne på samme måde som mine interviewtranskriptioner osv., og de har indgået på lige fod i det samlede materiale. Jeg har anset det som oplagt på den måde at udnytte det forhold, at min felt allerede i betydeligt omfang var verbaliseret. Den analytiske proces Vejen fra feltarbejdet til dette færdige speciale er en analytisk proces. Selvom jeg allerede under feltarbejdet arbejdede ud fra en problemformulering og en række forskningsspørgsmål, kunne jeg tillade mig at være åben (for hvad felten havde at fortælle). Den åbenhed og fleksibilitet, som det langvarige feltarbejde tillader, er, mener jeg, antropologens store privilegium og én af disciplinens store styrker. Resulatet af et sådant feltarbejde er imidlertid også et datamateriale, som er forholdsvist stort og som med sin kompleksitet bærer præg af den åbne og fleksible opmærksomhed, med hvilken det er genereret. Derfor vil den analytiske proces, som transformerer det fyldige empiriske materiale til et færdigt og afgrænset skriftligt produkt, indebære nogle klare til- og fravalg. Nogle temaer bliver udvalgt, og i denne udvælgelsesproces vil etnografen uundgåeligt ignorere andre temaer og andre dele af materialet (Emerson, et al. 1995:173; Ezzy 2002:139). Selektionen vil med andre ord 10

15 uundgåeligt betyde en reduktion af den komplekse empiriske virkelighed (Emerson, et al. 1995; Hastrup 2004a; Tjørnhøj-Thomsen og Hansen 2009:233), men forhåbentligt også det modsatte: en udfoldelse af de aspekter af felten, som analysen fokuserer på. 2 Men hvordan har jeg så grebet denne selektion an? Jeg har i det analytiske arbejde forfulgt de mønstre, der trængte sig på i materialet som helhed. Visse begreber, metaforer og udsagn er gået igen, og de har henledt min opmærksomhed på det, man med Ardener og Hastrup kan kalde semantiske tætheder. 3 Disse semantiske tætheder har fungeret som en art ledemotiver, ud fra hvilke jeg har struktureret analysen. Teoretisk ramme Den antropologiske videnskab er karakteriseret ved at være dybt funderet i empirien. Det er empirien og ønsket om at belyse den bedst muligt, der er udgangspunktet og omdrejningspunktet for den antropologiske vidensskabelse, og det har betydning for måden, hvorpå antropologer vælger og anvender teorier. Med empirien som det ufravigelige og styrende princip er der en naturlig tradition for, at tilgangen til teorier og begreber i vid udtrækning er eklektisk. Det gælder også dette speciale, hvor jeg løbende inddrager teori, som kan åbne op for en forståelse af lige netop den problemstilling eller det tema, jeg fokuserer på på et givent trin i analysen. Antropologiens interessefelt overlapper med mange andre discipliners interesseområder, hvorfor jeg, selvom der er en overvægt af antropologisk litteratur, også i min analyse inddrager litteratur fra bl.a. filosofien, humangeografien, sociologien og den kognitive lingvistik. Der er tre analysedele i specialet, som udfoldes i henholdsvis kapitel 3, 4 og 5. I første del af analysen, Terapihaven som hyperstruktureret rum, er det primært Michel Foucaults 2 Som Kirsten Hastrup med henvisning til Schmidt (1991) fastslår, gælder det for al viden, at det er organiseret information. Organiseringen betyder, at viden altid vil være både reduktiv og selektiv. Den reducerer en empirisk kompleksitet til klare og følgelig mere begrænsede udsagn om verden. Og den er selektiv, fordi den må se bort fra noget for at være viden. (Hastrup 2004b:409). 3 Semantiske tætheder er særligt betydningsmættede fænomener, som i intens grad beskriver en større sammenhæng, de er en del af. De kan således forstås som en form for prototype. Relationen imellem det semantisk tætte og det større fænomen er metonymisk, og de semantiske tætheder er således både en konkret del af det større fænomen, men også et betydningsmæssigt kondensat af det (Hastrup 1995:30). 11

16 heterotopi-begreb og Victor Turners liminalitets-begreb, jeg anvender. I anden del af analysen, Splittelser og forbindelser, benytter jeg især Charles Taylors og Anthony Giddens ideer om selvidentitet og autenticitet i det moderne, Drew Leders tanker om den fraværende krop og Georg Simmels overvejelser om storbylivet. I tredje del af analysen, Naturens bevidstgørende potentiale, er det Morten Axel Pedersens begreb kognitiv teknologi samt teori om kognitive metaforer, især repræsenteret ved George Lakoff og Mark Johnson, som fungerer som analytiske løftestænger. Specialets opbygning Jeg vil i næste kapitel, Den helbredende natur sat i system, introducere til undersøgelsens empiriske kontekst. Herunder vil jeg kort redegøre for haveterapiens historie og udbredelse, dens fysiske og organisatoriske rammer, og jeg vil beskrive de grupper af mennesker, som er i berøring med haveterapien, enten fordi de arbejder professionelt med den, eller selv har deltaget i et haveterapeutisk forløb (i.e. undersøgelsens to informantgrupper). Desuden vil jeg kort redegøre for den medicinske forståelse af sygdommene stress og udbrændthed. Formålet med dette kapitel er, at det skal tjene som baggrund for den analyse, som jeg efterfølgende udfolder. Analysen består i dette speciale af tre dele, og i hvert af dem behandler jeg et særligt aspekt af haveterapien: I kapitel 3, Terapihaven som et hyperstruktureret rum, undersøger jeg, hvordan det haveterapeutiske rum er struktureret såvel i fysisk som i tidslig og social forstand, og jeg beskriver en række væsentlige forestillinger og intentioner, som knytter an til denne rumlige strukturering. Med udgangspunkt i Michel Foucaults og Victor Turners ideer om henholdsvis heterotopier og liminalitet argumenterer jeg for, at det haveterapeutiske rum i kraft af dets særlige strukturering kan forstås som et udtalt anderledes rum, der i sit væsen adskiller sig markant fra det resterende rum. Udgangspunktet for kapitel 4, Splittelser og forbindelser, er en række dualismer, som går igen på tværs af mit materiale. Jeg viser, hvordan disse dualismer relaterer sig til hinanden og tilsammen udgør et kompleks af sammenhængende forestillinger om natur, krop, selv 12

17 og modernitet. Jeg viser, at der er et mønster i disse forestillinger, som peger på en generel opfattelse af, at der eksisterer nogle usunde splittelser, som med haveterapien kan hæves og erstattes af forbindelser. I kapitel 5, Naturens bevidstgørende potentiale, er omdrejningspunktet den del af haveterapeutiske praksis, som anvender naturen og dens elementer som et bevidstgørende redskab i terapien. Jeg diskuterer, hvorfor denne praksis opleves som meningsfuld af mine informanter. Endelig sammenholder jeg i kapitel 6, Diskussion og konklusion, de opfattelser af naturen, der er kommet til udtryk i analysen, og jeg slutter af med nogle teoretiske betragtninger vedrørende forholdet mellem socialitet og materialitet. 13

18 2. DEN HELBREDENDE NATUR SAT I SYSTEM Definition og afgrænsning af felten Oprindeligt havde jeg forestillet mig, at min undersøgelse skulle omhandle terapihaver og den haveterapi, som udfoldede sig der. Det har den også gjort, men det blev dog hurtigt klart for mig, at denne betegnelse faktisk ikke var dækkende. For hurtigt stødte jeg på steder, hvor man langt henad vejen gjorde det samme med det samme mål for øje som i de deciderede terapihaver, men hvor man kaldte det noget andet: for eksempel grøn rehabilitering, naturbaseret terapi, eller naturforløb. Nogle steder fandt det sted i en klart afgrænset og specialdesignet have, men andre steder brugte man også for eksempel gåture i en skov eller på en strand i nærområdet. Det var mange af de samme ideer, der lå bag, og mange af metoderne var de samme. Der var tilmed en eksplicit tilkendegivelse af, at man var inspirerede af hinanden. Altså var der tale om et socialt og kulturelt netværk, som anerkendte sig selv som et sådant. Henad vejen blev det således ikke betegnelsen for praksis, der blev definerende for min felt, men snarere selve den praksis indhold. Jeg har undersøgt de sammenhænge, hvor naturen, ikke nødvendigvis (men ofte) i form af en have, bliver brugt aktivt med det primære sigte, at en bestemt målgruppe, fortrinsvist mennesker, der er sygemeldte på grund af stress og udbrændthed, får det bedre. De forskellige varianter af haveterapi, grøn rehabilitering, naturbaseret terapi osv., jeg har fået kendskab til under mit feltarbejde, kan alle gå ind under denne overskrift. De har den samme grundtanke tilfælles: en forestilling om, at naturen kan gøre en positiv forskel for menneskers helbred; at naturen har et helbredende potentiale, som kan sættes i system og udnyttes i en terapeutisk eller rehabiliterende sammenhæng. For at undgå unødig begrebsforvirring har jeg valgt at holde mig til betegnelserne haveterapi og terapihaver for henholdsvis den praksis, jeg har undersøgt, og de steder, denne praksis udfoldes. 14

19 Haveterapiens historie og udbredelse Haveterapi benyttes mange steder i verden til mange forskellige formål. 4 De første deciderede terapihaver opstod efter 1. og 2. verdenskrig i Storbritannien og USA, hvor man erfarede, at haveterapi havde en positiv effekt på hjemvendte soldater, der led af krigstraumer. I 1950 erne og 60 erne udvidede man behandlingen til at opfatte en større gruppe af patienter, heriblandt for eksempel alzheimers- og hjerte-lungepatienter (Grahn 2005). Den form for haveterapi, jeg har undersøgt, er imidlertid det, man kunne kalde en særlig nordisk variant, som er kendetegnet ved, at den henvender sig til mennesker, der er syge af stress og udbrændthed. At benytte naturen terapeutisk i rehabiliteringen af stresspatienter er et forholdsvist nyt fænomen. Selvom der har været forløbere, kan man sige, at det blev introduceret med Alnarps Rehabiliteringsträdgård. Denne terapihave blev oprettet i 2002 af forskere ved Sveriges Lantbruksuniversitet på universitetets område i Alnarp i Skåne. En af initativtagerne, biologen Patrik Grahn, havde været i USA, hvor han var blevet inspireret af de terapihaver, de havde der. I USA har man inden for terapihaver og haveterapi langt større fokus på aktivitetsdelen af haveterapi dvs. selve havedyrkningen end på omgivelserne, men i Alnarp ville man prøve at sammenkæde teorier om havearbejdets sundhedsfremmende effekter med haverummets sundhedsfremmende effekter (Ibid.). Da Alnarps Rehabiliteringsträdgård blev oprettet, var det som en art laboratorium i fuld skala, hvor man kunne undersøge og teste naturens sundhedsfremmende effekt. Udformningen af haven blev skabt på baggrund af miljøpsykologiske teorier (bl.a. Kaplan og Kaplan 1989; Ulrich 1984) og Grahns egne teorier, bl.a. teorien om betydningsspillerummet (Grahn 2010). Som jeg vil komme ind på i kapitel 3, antog man grundlæggende, at menneskers behov for naturlige miljøer ser forskellige ud afhængigt af niveauet af deres psykiske og mentale resurser, og derfor skulle en terapihave altså designes specielt til en specifik målgruppe. Det blev og er ofte blevet understreget, at en terapihave, der virker terapeutisk på én bestemt patientgruppe, ikke nødvendigvis gør det på en anden (se fx Skov og Landskab 2008:14). Faktisk har jeg flere gange hørt dem, der arbejder professionelt med 4 Når man i dag søger information om terapihaver og haveterapi på internettet eller læser videnskabelige artikler om emnet, bliver det hurtigt klart, at terapihaver og haveterapi er blevet et globalt kulturelt fænomen. For eksempel finder man haveterapeutiske organisationer og foreninger i forskellige lande rundt omkring i verden, som eksempelvis Tyskland (www.ggut.org), USA (www.ahta.org), Canada (www.chta.ca), Chile (asociacionchilenadeterapiahorticola.blogspot.com) og Japan (jhts.jugem.jp) for blot at nævne nogle. Og blader man for eksempel igennem det engelsksprogede tidsskrift Journal of Therapeutic Horticulture, der specifikt beskæftiger sig med haveterapi, finder man bidragydere fra USA, Malaysia, Taiwan, Brasilien, Tyskland, Japan og Sverige. 15

20 området, hævde, at terapihaver kan være decideret skadelige, hvis deres design ikke passer til målgruppen. I Alnarp havde man besluttet, at målgruppen skulle være mennesker, der var syge som følge af stress eller udbrændthed. I Sverige dukkede flere terapihaver op i årene efter oprettelsen af terapihaven i Alnarp. Der blev på forsøgsbasis oprettet flere midlertidige projekter, hvoraf nogle siden er lukket igen, mens andre er blevet permanente. Inspireret af Alnarp besluttede Skov og Landskab på Københavns Universitet, at man ville oprette en tilsvarende forskningsbaseret terapihave, og den svenske forsker Ulrika K. Stigsdotter, som havde været med til at designe terapihaven i Alnarp, blev i den forbindelse ansat. I første omgang udarbejdedes en konceptmodel for terapihaven Nacadia (Skov og Landskab 2008), som dels var første skridt i processen frem mod den terapihave, man ville oprette i arboretet i Hørsholm, og dels var en generel konceptmodel for terapihaver og haveterapi i Danmark. Den indeholder foruden en gennemgang af den eksisterende viden på området også en række anbefalinger til, hvordan en terapihave og et haveterapiprogram for stressramte bør udformes. Den minder altså om en slags manual og afsluttes da også med helt konkrete tjeklister til realiseringen af en terapihave. Konceptmodellen er tilgængelig på internettet (hvor den dukker op i den øverste del af søgelisten, når man googler ordet terapihave 5 ), og den kan frit downloades. Den fysiske terapihave Nacadia er i skrivende stund først ved at blive opført. Det har taget længere end først antaget at få finansieringen på plads. Når den står klar, vil den komme til at fungere ligesom den i Alnarp: dels som et sted hvor stressramte og udbrændte behandles, og dels som et sted hvor der forskes og undervises. Nacadia bygger eksplicit på erfaringerne fra Alnarps Rehabiliteringsträdgård (Corazon, et al. 2010:36). I Danmark er der i de senere år desuden blevet etableret en række terapihaver, som regel på privat initiativ, men der er også eksempler på arbejdsmarkedsrettede rehabiliteringstilbud til stress-syge i kommunalt regi, som i form og indhold selvom man her dog ikke bruger ordet terapi minder meget om terapihaverne. 6 5 Senest tjekket 15. september Terapi er i denne sammenhæng et definitionsspørgsmål. Mange mennesker opfatter terapi som samtaleterapi eller psykoterapi, og i den forstand er de kommunale tilbud i Danmark ikke terapi. Som nævnt, bruger jeg imidlertid termen haveterapi bredt om de sammenhænge, hvor naturen bliver anvendt med henblik på, at mennesker, der er syge af stress, skal få det bedre. Jeg bruger det altså også om de steder, hvor samtaleterapi ikke indgår som et element i denne praksis. 16

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Af Per Bach, formand for sociale entreprenører, Danmark og Anne Mette Hilker, bestyrelsesmedlem Haverefugiet Haverefugiet var oprindelig en stor projektide

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland Hvad er symptomerne på udbrændthed? Symptomerne er fx: Højt alarmberedskab dag og nat, udmattelse, angst, svimmelhed, kvalme, søvnforstyrrelser, følelsen af "grød" i hjernen, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt,

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Søndag 18. december 2011 skrev journalisten Oliver Stilling to sider om Jeppe Hein i Politiken

Søndag 18. december 2011 skrev journalisten Oliver Stilling to sider om Jeppe Hein i Politiken O.T. NYHEDSBREV // N O 6 // JANUAR 2012 Odsherred Helle Eliasson giver stressamte ny luft i sin mors terapihave. Forsiden af Børsen Weekend fredag 25. november 2011 Kunstneren Jeppe Heins hjerne døde Søndag

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

I Alnarp har de fantastisk gode resultater med at helbrede mennesker, der er udbrændte

I Alnarp har de fantastisk gode resultater med at helbrede mennesker, der er udbrændte Gå en tur i skoven. Sådan lød det gennemgående svar, da landskabsarkitekt Ph.d. Ulrika Stigsdotter for et par år siden spurgte ca. 1000 testpersoner, hvilket råd de ville give til en ven, der følte sig

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Brugshæ fte om Stress og Udbrændthed. Af Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Telefon nr. 96 14 70 50

Brugshæ fte om Stress og Udbrændthed. Af Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Telefon nr. 96 14 70 50 Brugshæ fte om Stress og Udbrændthed Af Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Telefon nr. 96 14 70 50 Indledning Som titlen siger er dette hæfte tænkt til at bruges. Det må derfor frit kopieres og citeres,

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Stress: Forebyggelse & håndte- ring

Stress: Forebyggelse & håndte- ring Stress: Forebyggelse og håndtering Stress: Forebyggelse & håndte- ring Peter har altid været firmaets mand - altid først på arbejde - altid sidst hjem og altid positiv over for arbejde og kolleger Peter

Læs mere