Samarbejde med praksis - Perspektiver fra Bridging the Gap *

Transkript

1 Samarbejde med praksis - Perspektiver fra Bridging the Gap, UCC Bridging the Gap. Brobygning mellem teori og praksis i professionsuddannelserne 1

2 Hvad er PRAKSIS i LU? Professionens praksis Skolens praksis Uddannelsens praksis Uddannelsestækning Organisering Didaktik Uddannelse & profession Uddannelse og praktik/samarbejde Teori og praksis 2

3 Teoretiske begreber om sammenhænge i læreruddannelsen Coherence: - I hvor høj grad deles grundlæggende målsætninger om undervisning og læring af alle parter involveret i undervisningen & - I hvor høj grad er uddannelsen indholdsmæssigt og organisatorisk tilrettelagt i forhold til disse målsætninger (Grossman 2008: 274) MEN OGSÅ: - Kontekstbundne, kulturelle og subjektive oplevelser af sammenhænge (BTG,Fibæk og Knudsen 2011) 3

4 Coherence som best practice Linda Darling Hammond et al. har identificeret 7 læreruddannelsesprogrammer, der kan betegnes som gode eller successfulde De er alle kendetegnet ved COHERENCE 4

5 Coherence som best practice To a great extent the experience of learning to teach in these programs is seamless coursework is carefully sequenced based on a strong theory of learning to teach; courses are designed to intersect with each other and collectively complete a wellunderstood landscape of learning, and they are tightly interwoven with the advisement process and students work in schools. Virtually all the closely interrelated courses involve classroom applications where observation or student teaching occurs. These classrooms are in turn selected because they model the kind of practice being discussed in courses and advisement. These program elements along with a capstone project, generally a portfolio or major research project - are designed to connect theory and practice regularly. (Linda Darling-Hammond 2006:97) 5

6 So ein ding SAMMENHÆNG mellem STÆRK TEORI om at LÆRE at UNDERVISE To a great UNDERVISNING; extent the experience of learning to teach in these programs is VEJLEDNING og seamless STUDERENDES coursework is carefully sequenced based on a strong theory of learning AKTIVITER to teach; i courses are designed to SAMMENHÆNG intersect with each other and PRAKSIS mellem INDHOLD i collectively complete a well-understood landscape undervisning of learning, & and they are tightly interwoven with the advisement process PRAKSIS i and students work in klasseværelset schools. Virtually all the closely interrelated courses involve classroom applications where observation or students teaching occurs. These classrooms are in turn selected because they model the kind of practice being REGELMÆSSIGE discussed FORBINDELSER in courses and advisement. These program elements along with a mellem capstone TEORI project, og generally a portfolio or major research Udvælgelse project af - are designed PRAKSIS EKSEMPLARISKE PRAKSISSER to connect theory and practice regularly. (Linda Darling-Hammond 2006:97) 6

7 Bridging the Gap.Brobygning mellem teori og praksis i 4 professionsuddanellser Samarbejde mellem IUP/AAU, AKF, IHA og UCC. Komparativt studie i 4 professionsuddannelser: Ingeniøruddannelsen Sygeplejeuddannelsen Pædagoguddannelsen Læreruddannelsen Undersøgelse af mulige sammenhænge mellem frafald og forskellige måder at forvalte og forbinde teori og praksis i uddannelserne 7

8 Det samlede projektdesign : Kvantitativ Identificerer sammenhæng mellem frafald og studerendes oplevelser af sammenhæng mellem teori og praksis Identificerer uddannelsessteder med relativt lavt og højt frafald Kvalitativ Feltobservationer, interview, fotodokumentation på 8 uddannelsesinstitutioner Følger studerende på 1.årgang før, under og efter 1. praktik Intervention Analyser af interventioner i enkelte uddannelser Forbløffende praksisser - en intervention. + 3 ph.d - projekter

9 Baggrund for præsentation PRIMÆRT: Kvalitativt studie af lærerstuderende før, under og efter 1. praktik på 2 læreruddannelsessteder - Delrapport i det kvalitative projekt forår 2013 Materiale fra BTG i øvrigt: Lars Emmerik Damgaard Knudsen: Teori og Praksis i læreruddannelsen kundskabsformer, kultur og kropslighed. Ph.d.afhandling, IUP/AAU 2012 Cathrine Hasse, Lene Storgaard Brok & : Forbløffende praksisser. Et interventionsprojekt. Per Fibæk Laursen: Teaching Lab. Læreruddannelsen i Nørrenissum. Interventionsprojektet

10 Læreruddannelsesstedernes organisering af den første praktik Generelt struktureret og systematisk arbejde med at integrere praktik og uddannelse gennem organisering, fokus på praksis i undervisningen, krav til de studerende, krav til og samarbejde med praktikskoler Introduktion til læreruddannelsen sker gennem forskellige praktikker - snusepraktik, observationspraktik, undervisningspraktik Praktikperioderne er indlejret i undervisningsforløb med praktikforberedelse og praktikbearbejdning 10

11 Orientering mod at lykkes Orientering Uddannelseslogik Hvad SKAL jeg - i relation til uddannelsens eksplicitte krav Praktiklogik Positionering Studerende / elev Novice / lærer Deltagelse / Udvikling af kundskab At møde krav til form, genre, dokumentering, skriftliggørelse At planlægge og forestille sig praksis At lære om praksis At lære fra erfaring i praksis som (lærer) studerende At lære gennem observation af undervisningspraksis som eksemplarisk Hvad KAN jeg - i relation til at prøve sig selv af personligt i lærerrollen At møde de krav, der opstår i praktiske situationer i relation til elever, undervisning, praktiklærer At være til stede og handle i praksis At lære fra erfaring i praksis som lærer (studerende) At lære gennem observation af undervisningspraksis som eksemplarisk Objekt Generaliserede elever Enkelte fokuspunkter/metoder/problemstillinger/ begreber/teorier Specifikke børn Komplekse og sammensatte situationer 11

12 Sammenhæng mellem uddannelseslogik og praktiklogik Praktik Forstås af studerende og praktiklærere (og undervisere) som relateret til udvikling af kundskab gennem væren/erfaring/handling (/handlekundskab/at gøre det rigtige/gode) De studerendes praktikoplevelser er i høj grad afhængige af den enkelte praktiklærers fortolkning og forvaltning af rollen som praktiklærer og professionel lærer Bedømmelsesaspektet vægtes højt af de studerende i forhold til at aflæse og afstemme deres egen praksis efter praktiklærerens (Fibæk 2013; Emmerik Knudsen 2012) 12

13 Sammenhæng mellem uddannelseslogik og praktiklogik Uddannelse i relation til praktik - Uddannelsen forsøg på at etablere sammenhæng mellem uddannelsessted og praktiksked sker hovedsageligt indenfor en uddannelseslogik som krav, materialiseringer af praksis i form af skriftlighed. - Underviserne/uddannelsen er i stor udstrækning alene om at repræsentere og håndhæve disse krav, f.eks. om skriftlighed og brug af teori i bearbejdning og forberedelse Bedømmelsesaspektet i forhold til praktikbearbejdning på uddannelsen vægtes højere hvor forventningerne er tydelige dog (deltvist) taget op som formelle/ eksterne krav af de studerende 13

14 Sammenhæng mellem uddannelseslogik og praktiklogik Undervisernes/uddannelsesstedets forsøg på at skabe sammenhæng sker hovedsageligt i en uddannelseslogik (krav, skriftliggørelse) Praktiklærerne er kun i ringe grad orienteret mod uddannelsens logik og kundskabsformer og her kun som de formelle krav -> De studerende er (stort set) alene om at bevæge sig såvel fysisk, som logistisk mellem uddannelsessted og praktiksted -> De studerende er (stort set) alene om at skabe sammenhæng/oversætte/ omsætte krav til at lykkes / relevante kundskabsformer mellem uddannelse og praktik 14

15 Studerendes perspektiver på relationer mellem teori-praksis i LU Teori som handlingsanvisende i praksis Fx konkrete metoder til undervisning i praksis (1:1) Teori som handlingsforeskrivende for praksis. Fx principper for gennemførelse af undervisning i praksis Teori som beskrivelse af praksis. Fx forståelse/forklaring af fænomener i praksis Teori som analyse/refleksion af praksis. Fx begreber til kategorisering/ generalisering/analyse/kritik af praksis Teori som teoretisk og irrelevant for praksis Teori som forhåbning om handleanvisninger i praksis. 15

16 Udfordringer i relationen mellem teori og praksis Undervisningen i LU er tilrettelagt så de studerende skal håndtere forskellige teori-praksis forhold - fra teori som viden om fag, om undervisningsmetoder til handling i praksis - til teori som viden og begreber - til forståelse og analyse af praksis Særlig udfordring for de studerende at skabe sammenhænge mellem teori og praksis i bevægelser mellem uddannelse(logik) og praktik(logik) - Undervisere og studerende forstår undervisningspraksis i LU som (potentielt) eksemplarisk. Men andre former for eksemplariske praksisser i anvendelse af teori forekommer i langt mindre grad. F.eks. hvordan udfylder med en den didaktiske relationsmodel - i praksis; hvordan laver man en analyse i praksis 16

17 Udfordringer i relationen mellem teori og praksis Behov for udvikling af professionsdidaktik, så uddannelserne kan håndtere følgende problemstillinger: Overgange, konflikter og frugtbare samspil mellem uddannelseslogik og praktiklogik At der ikke er tale om ét, men om mange former for teori-praksisforhold At de studerende ikke står alene med at skabe forbindelser / håndtere brud mellem teori og praksis / uddannelse og praktik 17

18 Fund i BTG > udfordringer og muligheder for professionsdidaktik i LU Udvikling af didaktikker rettet specifikt mod forskellige teoripraksisforhold? Udvikling af organiseringer, der overskrider skel mellem uddannelse (slogik) og praktik(logik) ( det tredje rum Per Fibæk Laursen )? Udvikling af uddannelsestænkning: Behov for meta-didaktik om teori-praksisforhold som et fælles sprog om hvilke former for teori-praksis sammenhænge undervisningen/ uddannelserne sigter på at skabe og hvorfor (hvilke lærerfaglige kompetencer skal udvikles/ a strong theory of learning to teach)? 18

19 Andre samarbejdsformer to eksempler Teaching Lab /Nørre Nissum, VIA UC BTG/interventionsdelen / Statusrapport 2013 Skoletilknytning/ Blaagaard/KDAS UCC / Evaluering 2012 Eksempler på nye samarbejdsformer Mulighed for at eksemplificere organiseringsformer og potentialer Elementer vil kunne genkendes i udviklingsprojekter og tiltag andre steder 19

20 En idealtypisk model - Undervisere og folkeskolelærere samarbejder om formulering af en problemstilling / et fælles eksperiment som undersøges/udføres i praksis/skolen - Underviseren og de studerende forbereder og bearbejder en fælles undersøgelsen/eksperiment i undervisningen på LU. Folkeskolelæreren kan deltage i forberedelse/bearbejdning på uddannelsen - Underviseren og de studerende udfører eksperimentet /undersøgelsen i skolepraksis i fællesskab ( alle er til stede i samme rum samtidigt ) - Samarbejdet udspiller forskellige relationer mellem teori og praksis 20

21 Perspektiver i nye samarbejdsformer med praksis eller Hvorfor er andre samarbejdsformer ikke praktik? Plads til eksperimenter > ingen bedømmelse Plads til udvikling > ikke fokus på afstemning ifht. praktiklærer/eksisterende undervisningspraksis/skolekultur Fælles projekt for undervisere, studerende og folkeskolelærere > ikke forskellige logikker Folkeskolelærere melder sig / skoler har aktier i og bruger ressourcer på samarbejdet /udvælgelse af og krav til skoler > ikke administrativ tildeling af praktikanter 21

22 Perspektiver i nye samarbejdsformer med praksis Mulighed for faglig fokusering / fordybelse i et fagligt område (faglig læsning; klasseledelse; enkelte elevers læreprocesser) Mulighed for at følge og facilitere de studerendes lære- og oversættelsesprocesser tæt Mulighed for at følge elevernes læreprocesser Mulighed for styrket forståelse af teori / teoriers brugbarhed Mulighed for styrket oplevelse af praksisrelevans Mulighed for at skærpe formål og fokus i praktikken? 22

23 So ein Ding Uddannelsestænkning Organisering Didaktik Hvad er forskellen på samarbejde med praksis og praktik? Åbner nye måder at organisere samarbejdet med praksis også nye muligheder for at tilrettelægge læreprocesser? Hvorfor fordrer samarbejde med praksis ikke bare nye organiseringer, men også videreudvikling af teori-praksisdidaktikker? Kan forskellige måder at samarbejde med praksis på styrke sammenhængen i uddannelsen? 23