DSF S KVALITETSUDSPIL. Vores uddannelser vores løsninger!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DSF S KVALITETSUDSPIL. Vores uddannelser vores løsninger!"

Transkript

1 DSF S KVALITETSUDSPIL Vores uddannelser vores løsninger!

2 VORES UDDANNELSER VORES LØSNINGER! 2 Indledning

3 Studerende har i årevis påpeget, at der findes massive kvalitetsproblemer på en stor del af de videregående uddannelser i Danmark, og på det seneste er kvalitet i de videregående uddannelser endelig kommet på den politiske dagsorden. Men knapt er den politiske debat begyndt, før den truer med at køre af sporet i en misforstået og ensidig opfattelse af, hvad kvalitet i uddannelserne handler om. En række centrale aktører har forsøgt at sætte lighedstegn mellem kvalitet i uddannelse og startlønnen og beskæftigelsen for dimittender. Det har den konsekvens, at fokus flyttes fra den konkrete undervisning og tilrettelæggelse på uddannelsesinstitutionen til beskæftigelsesfrekvens, lønniveau og antallet af optagne på bestemte uddannelser. Disse diskussioner følges af politiske forslag, der ikke forbedrer de konkrete uddannelser for en eneste studerende i Danmark, men som tværtimod risikerer at afholde engagerede unge fra at uddanne sig til det, de interesserer sig for og er bedst til. Samtidig risikerer det snævre fokus på uddannelsernes direkte kortsigtede erhvervsrelevans at udvande altafgørende aspekter i vores uddannelser til stor skade for vores evne til at tænke nyt, kritisk og innovativt. Som studerende i Danmark er vi dem, der har vores hverdag på uddannelsesinstitutionerne, i auditorier, gruppelokaler, laboratorier og læsesale. Vi er derfor nogle af de allermest velkvalificerede til at udtale os om, hvad kvalitet handler om. Samtidig er det os, der skal bruge vores uddannelser til at bidrage til, og udvikle, fremtidens samfund på fremtidens arbejdsmarked og i fremtidens demokrati og kulturliv. Derfor må vi have en afgørende stemme i bestemmelsen af, hvilken viden og hvilke evner der er relevante. I dette udspil vil vi præsentere vores analyser og anbefalinger til at sikre og udvikle kvalitet på de videregående uddannelser i Danmark, og efterfølgende vores forslag til, hvordan det kan sikres, at alle dimittender kommer i job og bidrager til at samfundet efter endt uddannelse. Hvad er uddannelseskvalitet? Regeringen har forsøgt at sætte lighedstegn mellem relevans, i en særlig smal forstand, og kvalitet. Det er forkert og potentielt set stærkt skadeligt. Kvalitet er en forudsætning for relevans, men det er afgørende, at kvalitet er det aspekt af vores uddannelser, der handler om den helt konkrete læringsproces, som den studerende indgår i, i mødet med sine medstuderende, sine undervisere og i sit studiemiljø. Kvalitet er en sammensat størrelse, der rummer en række aspekter, men kan i kondenseret form udtrykkes med denne definition: Indledning 3

4 Uddannelseskvalitet er, når vi understøttes og udfordres til at lære viden på højeste niveau, og skaber ny viden i reflekteret og kritisk samspil med omverdenen. Vi udfordres og understøttes, når vi ofte møder og interagerer med vores undervisere, når vi løbende bliver aktiverede i forskellige undervisningsog arbejdsformer og når vi løbende får feedback på vores arbejde og læringsproces. Det kræver, at vi har tid, rum og fleksibilitet til at forme og påvirke både vores egen uddannelse, samt at vi færdes i trygge, levende og åbne studiemiljøer med faciliteter og bistand, der understøtter vores faglige arbejde i og udenfor undervisningen. Det er lav kvalitet, når vi kun har undervisning få timer om ugen i store forelæsningssale med hundredvis af andre studerende, og når vi kun får en karakter som tilbagemelding på opgaver, som vi har arbejdet på i lang tid. Det er lav kvalitet, når vores læring og udvikling begrænses af ufleksible regler, utilstrækkelige fysiske rammer, eller når vi færdes i fragmenterede og anonyme miljøer langt væk fra vores undervisere. Vi lærer viden på højeste niveau, når vi møder den nyeste viden og de nyeste metoder samt inddrages i den seneste udvikling på vores område., når vores undervisere er pædagogisk og didaktiske klædt på til at formidle deres viden. Det er lav kvalitet, når den viden og de praksisser, som vi undervises i, er forældede, dogmatiske og ensidige, og når vores undervisere er ude af stand til at formidle deres viden til os. Vi indgår i et reflekteret samspil med omverdenen, når vi bliver klædt på og har plads til kritisk at kunne vurdere og reflektere over vores viden og frit kan udvikle den i samspil med samfund og natur, uafhængigt af kortsigtede politiske eller erhvervsmæssige interesser. Vi skal være kritiske fordi vi skal stille spørgsmålstegn ved, og forbedre, det bestående og drive samfundet fremad. Det er lav kvalitet, når vores uddannelse kun drejer sig om at lære stoffet udenad, for at vi kan bestå den næste eksamen og det er lav kvalitet, når vi kun reproducerer eksisterende viden uden at udvikle og nytænkte. Uddannelser for hele samfundet Vi studerende oplever massive kvalitetsproblemer i vores uddannelser, der kræver intensivt fokus og handling for at blive løst. Alligevel kommer debatten om uddannelseskvalitet ofte til at handle om dimittenders vej til arbejdsmarkedet frem for kvaliteten i vores uddannelser. Dimittendarbejdsløshed et stort problem for med alvorlige konsekvenser for os studerende og samfundet generelt. Men problemet kan ikke løses gennem uddannelsespolitiske initiativer såsom 4 Indledning

5 karakterkrav, beskæftigelsestaxameter, dimensionering eller lukning af uddannelser. Problemer på arbejdsmarkedet karakterkrav, skal løses af beskæftigelsespolitik beskæftigelsestaxameter, og dimensionering problemer i vores eller uddannelser lukning af skal uddannelser. løses af Problemer uddannelsespolitik. på arbejdsmarkedet skal Derfor løses indeholder af beskæftigelsespolitik vores udspil og problemer også bud på, i vores hvordan uddannelser vi sikrer, at skal vi løses studerende af uddannelsespolitik. kommer i job efter vores uddannelse, Derfor indeholder med bud vores på jobskabende udspil også initiativer bud på, og hvordan tiltag, der vi styrker sikrer, uddannelsesinstitutionernes kommer i job relation efter vores til, og at vi studerende uddannelse, samarbejde med, bud omverdenen. på jobskabende Dette initiativer tager udgangspunkt og tiltag, der i en styrker forståelse uddannelsesinstitutionernes relevans, som et bredt begreb, relation der til, og ikke af samarbejde kun handler med, om erhvervslivets omverdenen. aktuelle Dette tager behov. udgangspunkt i en forståelse af relevans, Det er relevant, som et bredt når vi begreb, bruger der smalle ikke kun kompetencer handler om og erhvervslivets specialiseret viden aktuelle behov. indenfor vores fagområde, til at udfylde funktioner Det relevant, i de områder når vi af bruger samfundet, smalle kompetencer hvor der er brug og for specialiseret dem. Men viden det er indenfor også er også vores relevant, fagområde, når vi til bidrager at udfylde funktioner med den nyeste i de områder forskning af og samfundet, praksisser indenfor der er brug vores for områder dem. Men samt det vores er hvor også brede er akademiske også relevant, kompetencer, når vi bidrager også på med områder den hvor nyeste de forskning aldrig har og været praksisser før, indenfor og skaber vores ny viden områder og løsninger, samt vores der brugt brede hvor vi akademiske er. kompetencer, også på områder Det hvor relevant, de aldrig når vi har bidrager været brugt til før, udvikling og skaber i erhvervslivet ny viden og og løsninger, som ansatte der hvor i den vi offentlige er. sektor, men også når vi bidrager Det til relevant, og udvikler når vi den bidrager demokratiske debat, i vores erhvervslivet omgang og med som miljø ansatte og til udvikling i natur, den offentlige vores kulturliv, sektor, vores men sundhed også når og vi bidrager andre områder til og udvikler i vores samfund. den demokratiske Det debat, er relevant, vores når omgang vi kan med deltage miljø i og natur, vores kulturliv, vores sundhed og andre områder i vores samfund. Det er relevant, når vi kan deltage i Tendensen De udviklingen studerendes af samfundet karakterer og vores oplevelsen til velfærd deres studie, både nu og opdelt i fremtiden. Arbejdsmarkedet undervisningstimer og det øvrige samfund sig som en fagligt og s på udviklingen udvikler sig hurtigt, af samfundet uforudsigeligt og vores og som en del 1-6 timer velfærd under indflydelse både nu og af i de fremtiden. 6 mennesker, Ar-sobejdsmarkedet deltager i det, og og evnen det øvrige til at tænke samfund og kontakt til af vurderin udvikler agere kritisk, sig hurtigt, grundigt uforudsigeligt og innovativt og er måde ople 7-15 under derfor timer indflydelse altafgørende af for de 5,8 vores mennesker, relevans. som studerende deltager Vores i viden det, og har evnen værdi, til selvom at tænke den og ser med lav agere ikke kan kritisk, omsættes grundigt til kroner og innovativt og øre i er på uddann derfor morgen, timeraltafgørende og det ufrugtbart for 7,1 vores relevans. at forsøge Undersøge at Vores forudse, viden præcist har værdi, hvad samfundet selvom den har tendenser. ikke brug kan for omsættes 5 år. Derfor til kroner det og skadeligt øre i 25 timer morgen, for relevansen, og det hvis er ufrugtbart vi indretter at forsøge eller mere 7,6 vores at uddannelser forudse, præcist ensidigt hvad efter samfundet erhvervs-halivets for behov, 0 om 5 eller 2,5år. Derfor hvis 5 vi er forsøger 7,5 det skadeligt 10at Kilde: for detailregulere Universitetsuddannelsernes relevansen, optag hvis vi på indretter kvalitet specifikke ifølge vores mellem an brug de studerende undersøgelse foretaget Epinion for DJØF, uddannelser hovedområder 2012 ensidigt eller linier. efter erhvervslivets Som behov, studerende eller hvis har vi vi forsøger et ansvar at for heds- og tr Forskelle detailregulere at engagere os optag og gøre på vores specifikke bedste naturligvis Få timer hovedområder på uddannelsen skader trivslen eller og efterfølgende linier. på lige param De arbejdsmarkedet to Som store studerende studiemiljøundersøgelser at arbejde fra engagere AU og bærer KU os bedst viser og gøre en frugt, markant vores hvis bedste politi- generelt ha og har i samfundet. vi ansvar Dette for peger på, a tendens på kere uddannelsen og til, ledelser at studerende tager og efterfølgende ansvar på for at på sikre studerende fakulteter, arbejdsmarkedet optimale der rammer har færrest og for i vores samfundet. timer, uddannelser Dette på uddann generelt arbejde og vores angiver bærer muligheder mindre bedst frugt, for tilfredshed at hvis komme politikere arbejde. end og ledelser studerende tager fra ansvar fakulteter for at sikre studiemiljø og i stor rolle fo trivsel med optimale mange DSF vil timer. rammer med dette På for AU udspil vores er andelen uddannelser opfordre af gelse af stu studerende, og politikere vores muligheder og oplever ledelser generel for til at handle komme trivsel og i Studerende og overordnet arbejde. skabe reelle tilfredshed forbedringer systematisk for studerende rende. I de under i Danmark DSF gennemsnittet vil med og tage dette på ansvar udspil de samfundsvidenskabelige politikere grundlaget og for, og ledelser at humanistiske vores til samfund at handle ud-kan og flere timer for opfordre at sikre hvad der vi dannelser, skabe udvikle reelle mens sig i forbedringer en det oplyst, omvendte innovativ for gør studerende sig og som det tre gældende i bæredygtig Danmark for de og retning. sundhedsvidenskabelige, grundlaget tekniske og for, naturvidenskabelige vores samfund kan arrangeme tage ansvar for at sikre bedre fysis uddannelser. udvikle sig i en oplyst, innovativ og bæredygtig retning. Indledning 5

6 OM UDSPILLET Dette udspil har til formål at belyse en række centrale aspekter af kvalitet på de videregående uddannelser. Fokus er altovervejende på universiteterne og de specifikke strukturerer og udfordringer, der findes her. Udspillet består primært af uddrag fra eksisterende undersøgelser, analyser og forskningsresultater samt egne beregninger på baggrund af relevant tilgængeligt talmateriale. En del af de anvendte undersøgelser omfatter kun enkelte universiteter eller enkelte fag- 6 Forord

7 grupper. Dette materiale kan derfor ikke give et fuldstændigt billede af de videregående uddannelser og de studerende i Danmark, men peger på tendenser og udfordringer i uddannelserne. Udspillet består af 3 dele, der hver har et overordnet tema. Hver del består af et antal kapitler, der behandler et emne og en række problemstillinger, som hænger sammen. Kapitlerne indeholder først en opsummering af de vigtigste pointer og konklusioner, dernæst en analyse af problemstillingerne og til sidst en række anbefalinger. Del 1 handler om indholdet i vores uddannelser og består af 4 kapitler. Kapitel 1 handler fuldtidsstudier, og her undersøger vi blandt andet omfanget af undervisningstimer og selvstudium og konsekvenserne af at have få timer. Kapitel 2 handler om interaktion mellem undervisere og studerende. Her undersøger vi kort forskning i, hvilke læringsformer der sikrer, at flest studerende lærer i dybden Herefter undersøger vi forhold som antallet af studerende pr. underviser, forskerdækning, pædagogiske kompetencer, overblik over læringsmål og mulighederne for tilbagemeldinger og vejledning. Kapitel 3 handler om studiemiljø, og her undersøger vi både de grundlæggende forhold omkring fysiske faciliteter på uddannelserne og den faglige og sociale integration i studiemiljøerne. Kapitel 4 handler om medindflydelse, herunder studienævnenes rammer for at arbejde. Del 2 omhandler rammerne og struktur omkring uddannelserne og består af 3 kapitler. Kapitel 5 handler om finansiering af uddannelserne, og her undersøger vi blandt andet udviklingen i størrelsen og sammensætningen i universiteternes finansiering. I kapitlet undersøger vi også det nuværende taxametersystem og kommer med vores bud på et nyt taxametersystem. Kapitel 6 handler om ansættelsessammensætningen på universiteterne. Her undersøger vi blandt andet udviklingen i de forskellige stillingstyper på universiteterne og konsekvenserne for uddannelserne. Kapitel 7 handler om fleksibilitet. Her undersøger vi fremdriftsreformens konsekvenser for uddannelseskvaliteten. Del 3 handler om, hvordan vi kommer i job efter endt uddannelse. Denne del indeholder ikke så mange undersøgelser og analyser som de andre afsnit, men identificerer en række problemstillinger og kommer med bud på, hvordan de kan løses. Delen består af 2 kapitler. Kapitel 8 handler om jobskabende initiativer, der kan afhjælpe den høje dimittendarbejdsløshed. Kapitel 9 handler om, hvordan kontakten mellem universitet, den studerende og samfundet kan øges. Forord 7

8 Del 1 KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER En forudsætning for, at vi som studerende understøttes og udfordres i vores uddannelser er, at vi reelt tilbydes fuldtidsstudier. Selvom en videregående uddannelse kræver og skal kræve en stor selvstændig indsats fra den studerendes side, er det en forudsætning for uddannelseskvaliteten, at de studerende tilbydes et tilstrækkeligt antal vejlednings- og undervisningstimer, hvor der kan foregå reel dialog, interaktion, øvelse, opgaveløsning og idéudvikling i mødet mellem studerende, underviser og medstuderende. Ud over at være en forudsætning for at vi studerende kan blive udfordret og understøttet, er et væsentligt antal undervisningstimer og lange semestre en forudsætning for, at vi reelt kan komme i dybden med vores fag og kan lære viden på højeste niveau. Det er dog gang på gang blevet påvist, at universiterne i den nuværende situation tilbyder for få timer, til at de studerende reelt tilbydes fuldtidsstudier Konklusioner: Danske studerende modtager i gennemsnit timers undervisning om ugen % af de studerende på humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser modtager 6 timers undervisning om ugen eller mindre. De studerende bruger omtrent sammen mængde tid på selvstudium, uanset hvilken uddannelse de går på. Danske studerende er blandt de studerende i Europa, der bruger mest tid på selvstudium Studerende med få timer vurderer kvaliteten af deres uddannelse dårligere end studerende med mange timer Studerende med få timer trives dårligere end studerende med mange timer. Stor variation i timetal En række centrale undersøgelser fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DEA og DJØF viser alle, at universiteterne i gennemsnit tilbyder de studerende timer om ugen. 8

9 Antal timer på de danske universiteter Undervisningstimer pr. uge i gennemsnit Tilfredshedsundersøgelse, KU Studiemiljøundersøgelse, AU 12,7 12 DJØF: Undersøgelse af uddannelsernes kvalitet ifølge 12,9 de studerende (alle universiteter) DEA: Undersøgelse af motivation og studieintensitet hos 13 universitetsstuderende (alle universiteter) Det gennemsnitlige timetal dækker over væsentlige variationer imellem hovedområderne og mellem uddannelsesniveauerne. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af rigsrevisionen fra 2012 viste, at det gennemsnitlige timetal på de humanistiske bacheloruddannelser på universiteterne var 8 timer pr. uge. På de samfundsvidenskabelige uddannelser var tallet 13 timer, mens det på de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser var ca. 19 timer om ugen. Samme undersøgelser viste, at disse forskelle dækker endnu større variation imellem de enkelte uddannelser. På RUC og på KU var der uddannelser med ugentlige timetal på 5 timer om ugen, mens der på både KU og AU var uddannelser med timetal op mod 25 pr. uge. 9

10 En undersøgelse foretaget af Epinion for DJØF blandt universitetsstuderende på alle universiteter i 2012, viste, at der blandt de studerende på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var hhv. 39 % og 30 %, der havde 6 timer om ugen eller mindre. Blandt de studerende på sundhedsvidenskabelige, tekniske og naturvidenskabelige var dette kun tilfældet for hhv. 9 %, 8 % og 3 %. Kilde: Undersøgelse af uddannelsernes kvalitet ifølge de studerende foretaget af Epinion for DJØF En tydelig tendens, som er gennemgående i al dokumentation på området, er, at kandidatuddannelser tilbyder de studerende færre undervisningstimer end bacheloruddannelser. Økonomiske og pædagogiske årsager til variation i timetal Der er en helt klar sammenhæng mellem størrelsen af taxametret til de forskellige uddannelsesgrupper og antallet af timer. Langt størstedelen af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser er på det laveste taxameter, der i 2014 var på kr., mens langt de fleste naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser var på det højeste taxameter på kr. Samtidig viser den forhøjelse af det laveste taxameter, som blev foretaget i 2010 med 5000 kr. netop med henblik på bl.a. at øge antallet af timer på de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser, at de ekstra penge medførte flere timer. En undersøgelse foretaget af uddannelsesministeriet fra 2013 viste da også, at 65 % af de målte uddannelser havde haft et stigende time- og vejledningstal pr. 60 ECTS1 siden Ud fra en overordnet 1 Notat fra uddannelsesministeriet, Opgørelse af taxameterforhøjelsen til humaniora og samfundsvidenskab 2013 ', s. 3. De fleste af de uddannelser, som ikke havde haft et stigende time- og vejledningstal havde haft forbedringer i VIP/ DVIP-ratioen, eller indført andre undervisningsformer med mindre hold, færre forelæsninger osv. 10

11 betragtning må det lave timetal altså i høj grad set som en følge af de økonomiske midler som uddannelsen har til rådighed. Tid brugt på selvstudie Forskellen mellem antallet af timer på de forskellige hovedområder begrundes traditionelt med, at de såkaldt tørre uddannelser (de humanistiske og samfundsvidenskabelige) er mere læsetunge end de våde uddannelser (sundhedsvidenskabelige, tekniske og naturvidenskabelige) - derfor er der brug for mere tid til selvstudium. De våde fag har heroverfor en mindre læsemængde og hermed mindre selvstudium, men til gengæld mere behov for øvelser, laboratorieundervisning mv.. Denne antagelse af, at de færre timer på de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser bliver opvejet af tilsvarende mere selvstudium står dog i skarp kontrast til stort set alle undersøgelser på området. Den tidligere omtalte tilfredshedsundersøgelse fra KU, viser at der generelt set kun er ganske små forskelle i, hvor meget tid de studerende bruger på studieforberedelse mellem fakulteterne. Hvor forskellen mellem det laveste og det højeste antal undervisningstimer er 11,2 timer pr. uge, er forskellen mellem det laveste og højeste antal timer brugt på studieforberedelse kun 1,5 timer. Undervisning og studieforberedelse på Københavns Universitetet HUM JURA SAMF SCIENCE SUND TEO Ialt Undervisning 7,7 7,9 10,5 15,4 18,9 9,5 12,7 Forberedelse 14,6 14,4 15,6 14,2 15,4 15,7 14,9 Kilde: Tilfredshedsundersøgelse blandt studerende på Københavns Universitet 2013, foretaget af Rambøll Nogenlunde samme tendens viser sig i studiemiljøundersøgelsen fra AU. Her varierer forberedelsestiden mellem Arts-fakultetet (AR)og det naturvidenskabelige fakultet (ST) kun med 0,5 timer pr. uge, på trods af at forskellen i timetal er 8,5 time. Det sundhedsvidenskabelige fakultet (HE) skiller sig dog ud med en forberedelsestid på 19,5 timer. 11

12 Undervisning og studieforberedelse på Aarhus Universitet Hele AU ST (TEK/NAT) HE (SUND) BS (SAMF) AR (HUM) Undervisning Forberedelse 12 16,5 17, ,5 8,5 Kilde: Studiemiljøundersøgelsen, Aarhus Universitet , Tendensen går igen i en undersøgelse foretaget af DJØF i 2012, blandt universitetsstuderende fra hele Danmark. Her er forskellen mellem det højeste og laveste timetal 10 timer, mens forskellen mellem det højeste og laveste antal timer brugt på forberedelse kun er 2 timer. Tidsforbrug på undervisning og studieforberedelse, alle universiteter HUM SAMF SUND TEK Undervisning Forberedelse NAT Kilde: Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende undersøgelse foretaget Epinion for DJØF, 2012 Tidsforbrug på selvstudie sammenlignet med andre lande Det helt generelle billede er altså, at forberedelsestiden ikke kompenserer for lavere timetal. Hermed er den samlede studieaktivitet på uddannelser med lavt timetal væsentligt lavere end på uddannelser med høje timetal, og udgør samlet set langt fra et fultidsstudium på 37 timer pr. uge. Problemet har gennem længere tid været veldokumenteret, og problemet er ofte blevet tilskrevet manglende arbejdsmoral og arbejdsindsats fra de studerendes side. Derfor ender diskussionerne af hvordan man skaber fuldtidsstudier, ofte ud i forslag som f.eks. forventningsafstemninger, strammere aktivitetskrav og brugerbetaling, Sammenligner man studerende i Danmark med studerende i andre lande, er der dog intet belæg for påstanden om, at danske studerende skulle have en særlig lav selvstændig studieaktivitet tværtimod. En undersøgelse fra Eurostudent fra 2011 viste, at danske studerende på humanistiske uddannelser var blandt de studerende, der brugte mest tid på selvstudium Kun 3 lande ud af 22 brugte længere tid på selvstudium end danske studerende, som brugte længere tid end studerende i bl.a. Tyskland, Norge og Frankrig. Undersøgelse viste desuden, at den samme tendens gør sig gældende, når det handler om selvstudium hos hhv. bachelorstuderende og kandidatstuderende. Kun studerende 12

13 fra hhv. 4 og 2 lande brugte længere tid på forberedelse og selvstudie end de danske studerende. Forberedelsestid og selvstudium i Europa Humanistiske uddannelser Holland 22 Sverige 21 Italien 20 Danmark 19 Estland 19 Malta 19 Schweiz 18 Portugal 17 Tyrkiet 17 Tyskland 17 Norge 17 Findland 16 Kroatien 16 Østrig 16 Spanien 15 Irland 15 Frankrig 15 Tjekkiet 14 Letland 14 Polen 13 Rumænien 12 Slovakiet Bacheloruddannelser Malta 21 Italien 20 Sverige 20 Spanien 17 Danmark 16 Tyskland 16 Holland 16 Tyrkiet 16 Norge 16 Portugal 15 Spanien 15 Østrig Kroatien 15 Schweiz 14 Irland 14 Frankrig 14 Letland 13 Finland 13 Polen 11 Tjekkiet 11 Polen Frankrig Rumænien Tjekkiet Slovakiet Letland Polen 13 Rumænien Slovakiet 12 Bacheloruddannelser Malta 21 Italien Bacheloruddannelser 20 Sverige 20 Spanien Malta Danmark Italien Tyskland Sverige Holland Spanien Tyrkiet Danmark Norge Tyskland Portugal Holland Spanien Tyrkiet Østrig Norge Kroatien Portugal Schweiz Spanien Østrig 12 Irland Frankrig Kroatien Letland Schweiz Finland Irland Polen Frankrig Tjekkiet Letland Rumænien Finland 9 13 Slovakiet Polen 9 11 Tjekkiet 11 Rumænien Slovakiet 9 0 Kandidatuddannelse Norge 23 Holland Kandidatuddannelse 22 Danmark 21 Sverige Norge Italien Holland Tyskland Danmark Spanien Sverige Irland Italien Portugal Tyskland Malta Spanien Schweiz Irland Tyrkiet Portugal Finland Malta Østrig Schweiz Frankrig Tyrkiet Kroatien Finland Tjekkiet Østrig Spanien Frankrig Polen Kroatien Letland Tjekkiet Rumænien Spanien Slovakiet Polen Letland 10 Rumænien Kilde: Eurostudent Slovakiet - 'Social and Economic 10 Conditions of Student Life 0 in 6Europe', s Kilde: Eurostudent - 'Social and Economic Conditions of Student Life in Europe', s

14 Tendensen bekræftes yderligere af en undersøgelse fra DEA af Danmark, Tyskland, England og Sverige, der viser, at danske studerende bruger klar længst tid på selvstudium. Forberedelse og selvstudium, undersøgelse fra DEA studerende på alle danske universiteter undtagen DTU og ITU ønskede sig mere undervisning på RUC var det hele 70 % af de studerende. Andel studerende, der ønsker sig flere timer KU 60% Undervisning Danmark 13 Forberedelse 18 AU 56% Sverige SDU 52% Tyskland AAU 51% England RUC 70% Kilde: DEA 'Motivation og studieintensitet hos universitetsstuderende' DTU 31% Undersøgelserne tyder altså på, at der er en grænse for, hvor meget selvstudium man som studerende i gennemsnit kan foretage sig og at danske studerende set i sammenligning med andre lande ligger i den høje ende af, hvor meget tid den enkelte studerende bruger på selvstudie. Få timer skader fagligheden Det er dokumenteret, at de studerende i Danmark generelt opfatter det lave timetal som et stort problem for uddannelseskvaliteten. I en rundspørge foretaget af Epinion for DJØF i 2012, viste det sig, at over halvdelen af de CBS 58% 0% % Kilde: Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende undersøgelse foretaget Epinion for DJØF, 2012 Samme undersøgelse viste en signifikant sammenhæng mellem de studerendes tilfredshed med deres uddannelse og antallet af undervisningstimer. 14

15 De studerendes karakterer til deres studie, opdelt på undervisningstimer 1-6 timer 7-15 timer timer 6 5,8 7,1 Tendensen går igen, når det gælder oplevelsen af at være en del af et fagligt og socialt fællesskab, af at føle sig som en del af et fagligt fællesskab, som en del af et større fællesskab og af vurderingen af mulighed for social kontakt til medstuderende. På samme måde oplever en større andel af de studerende ensomhed på de uddannelser med lave timetal end de studerende på uddannelser med høje timetal. Undersøgelsen fra KU viser samme tendenser. 25 timer eller mere 7,6 0 2,5 5 7,5 10 Kilde: Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende undersøgelse foretaget Epinion for DJØF, 2012 Få timer skader trivslen De to store studiemiljøundersøgelser fra AU og KU viser en markant tendens til, at de studerende på de fakulteter, der har færrest timer, generelt angiver mindre tilfredshed og trivsel end studerende fra fakulteter med mange timer. På AU er andelen af studerende, der oplever generel trivsel og overordnet tilfredshed systematisk under gennemsnittet på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, mens det omvendte gør sig gældende for de sundhedsvidenskabelige, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. (Se sammenhæng mellem antallet af timer og tilfredshed på næste side) Forskellen i de forskellige tilfredsheds- og trivselsparametre afhænger naturligvis af en lang række forskellige parametre, men undersøgelserne peger på, at et tilstrækkeligt timetal generelt har en stor betydning for de studerendes faglige og sociale trivsel på uddannelserne. At timetal spiller en stor rolle for de studerendes trivsel og studiemiljø bekræftes af en undersøgelse af studiemiljøet foretaget af DM Studerende i 2014 blandt 400 studerende. I de studerendes vurdering af, hvad der ville forbedre studiemiljøet var flere timer det tiltag der blev vurderet som det tredje højeste kun overgået af bedre fysiske faciliteter og flere sociale arrangementer. 15

16 Sammenhængg mellem antallet af timer og tilfredshed Sammenhængg mellem Sience antallet af Business timer og tilfredshed and Sience Gennemsnit Under gennemsnit Over gennemsnit Gennemsnit Under gennemsnit and social Business Over gennemsnit Aarhus Universitet AU technology and Health sciences and social Arts Antal Aarhus timer Universitet 12 AU17,5 technology 17 Health 10,5 sciences 8,5 Arts Jeg føler mig generelt rigtig Antal timer 12 17, ,5 8,5 godt tilpas Jeg føler på mit mig studie generelt rigtig Hvor tilfreds godt er tilpas du med på mit studie studiet overordnet Hvor tilfreds set? er du med Studiet har studiet bidraget overordnet til, set? at jeg føler mig Studiet som har en del bidraget til, af et fagligt at jeg føler fællesskab mig som en 75 del Jeg føler mig som af en et fagligt del af et fællesskab større fællesskab Jeg føler på mig mit som studie en del af 57 et større Hvordan fællesskab vurderer på du mit studie muligheden Hvordan for social vurderer du kontakt til medstuderende muligheden for social Oplevelse kontakt af ensomhed til medstuderende Oplevelse i dagligdagen af ensomhed Kilde: i dagligdagen Tallene i tabellen viser, hvor stor en andel af de studerende, der Studiemiljøundersøgelsen, Kilde: erklærede sig 'helt enige' eller 'overvejende enig' i udsagnene, Aarhus Universitet 2011 Tallene i tabellen viser, hvor stor en andel af de studerende, der Studiemiljøundersøgelsen, svarede 'meget erklærede god' sig eller 'helt 'god' enige' og 'meget eller 'overvejende ofte' og 'ofte'. enig' i udsagnene, Aarhus Universitet 2011 svarede 'meget god' eller 'god' og 'meget ofte' og 'ofte'. Københavns Universitet HUM JURA SAMF SCIENCE SUND TEO TOTAL Københavns Antal timer Universitet 7,7 HUM 7,9 JURA 10,5 SAMF 15,4 SCIENCE 18,9 SUND 9,5 12,7 TEO TOTAL Jeg har det godt på Antal timer 7,7 7,9 10,5 15,4 18,9 9,5 12,7 min uddannelse Jeg har det godt 3,9 på 3,8 4 4,1 4,1 4,2 4 Der er et min godt uddannelse 3,9 3,8 4 4,1 4,1 4,2 4 studiefællesskab Der er et godt blandt de studerende studiefællesskab på min blandt uddannelse de studerende 3,5 2,9 3, ,8 Det er nemt at på få min faglig uddannelse 3,5 2,9 3, ,8 hjælp Det og er sparring nemt at få faglig fra andre studerende hjælp og sparring på min fra uddannels andre studerende 3,4 2,8 3,5 3,7 3,7 3,8 3,5 Tallene angiver i hvor på høj min grad uddannels de studerende har 3,4erklæret sig 2,8enige i udsagnet 3,5 på en 3,7skala fra 13,7 5 3,8 3,5 Kilde: Tilfredshedsundersøgelse Tallene angiver i hvor høj blandt grad studerende studerende på Københavns har erklæret Universitet, sig enige i udsagnet 2013 på en skala fra 1 5 Kilde: Tilfredshedsundersøgelse blandt studerende på Københavns Universitet, 2013 Anbefalinger: Som Som det det uddybes uddybes i afsnittet i afsnittet Interaktiotion med med undervisere, sikrer sikrer et højt et højt Interak- antal antal undervisningstimer ikke ikke kvalitet i tet sig i selv, sig selv, men men må må betragtes som kvali- som en absolut en absolut forudsætning kvalitet. for kvalitet. Grundlaget for, for, at den at den studerende kan kan understøttes og og udfordres i sin i sin læring læring er det er det fysiske fysiske møde møde og den og den direkte direkte kontakt kontakt og dialog dialog mellem mellem den den enkelte enkelte 16 16

17 studerende, underviseren og og medstuderende. Finder Finder dette dette møde møde kun kun der der der fremsættes en en række en række konkrete sted sted i 5-6 i 5-6 i 5-6 timer timer der der der stor stor risiko risiko for, for, for, anbefalinger. at at en at en stor en stor del del del af af de af de studerende ikke ikke og med- finansiering mere mere detaljeret, ligesom ligesom bliver bliver fortrolige med med stoffet stoffet i undervisningen og og de og de metodiske de værktøjer. mellem mellem uddannelser med med samme samme i i under- De De De store store forskelle i antallet i i antallet af af timer af timer Læringen kommer hermed hermed i alt i alt i for alt for for taxametertakst viser viser dog, dog, at at antallet at antallet høj høj høj grad grad til til at til at afhænge at af, af, hvilke af, hvilke af af timer af timer til til dels til dels også også handler handler om om om værktøjer den den studerende har har har med med prioriteringer og og beslutninger og på på det på det det sig sig sig på på forhånd, på hvilket hvilket generelt generelt set set set enkelte enkelte universitet og og den og den enkelte enkelte gør gør gør det det det vanskeligere for for studerende for uddannelse. Det Det er er grundlæggende er af af af med med såkaldt såkaldt uddannelsesfremmed stor stor værdi, værdi, at at vores at vores uddannelsesinstitutioner og og uddannelser og er er forskel- er forskel- baggrund af af agere af agere i uddannelsen i i end end tutioner studerende med med akademisk bag- baggrund. Undersøgerne viser viser desuden, uddannelsernes indhold indhold og og metoder, og at at timetallet at generelt generelt set set set er er af er af stor af stor så så et så et nationalt et fastsat fastsat timetal timetal vil vil være vil være lige lige i deres i i deres undervisningsformer, i i i grund. betydning for for for den den studerendes tilknytning til til uddannelsen til og og hermed og hermed dig dig dig åbenlyst, at at ledelserne at på på mange på mange til- til- uhensigtsmæssigt. Det Det er er dog er dog samti- samti- den den studerendes generelle trivsel trivsel universiteter er er ude er ude af af trit af trit trit med med de de de og og mulighed og for for at for at yde at yde yde sit sit bedste sit bedste på på på studerende ønsker ønsker og og det og det det generelle uddannelsen. behov behov for for at for at sikre at sikre flere flere timer, timer, også også inden inden for for de for de nuværende rammer. Vi Vi Vi Et Et øget Et øget timetal timetal bør bør bør derfor derfor være være et et et har har har derfor derfor følende følende anbefalinger: centralt centralt fokus fokus i løsningen i i af af de af de de generelle kvalitetsudfordringer på på på Det Det fastsættes politisk, politisk, at at uddannelsesinstitutionerne regelmæssigt universiteterne til til en til en større en større og og mere og mere skal skal vedtage vedtage kvalitetspolitiker, mangfoldig studenterbefolkning. hvori hvori der der der fastsættes et et minimum et for for for at uddan- uddannelserne og og i og tilpasningen i i af af af Som Som vist vist vist tidligere er er sammenhængen er undervisnings- og og vejledningstimer, og mellem mellem taxametrenes størrelse på på på hhv. hhv. pr. pr. uge pr. uge og og pr. og pr. semester. pr. Politik- Politikkerne udformes og og vedtages og under under de de forskellige de områder og og antallet og antallet kerne af af timer af timer helt helt entydig. entydig. Det Det Det er er hermed hermed indflydelse og og medbestemmelse og af af af i høj i høj i høj grad grad et et politisk et politisk ansvar ansvar at at øge at øge medarbejdere og og studerende. og Der Der timetallet ved ved ved at at sikre at sikre øget øget finansiering til til uddannelserne. til I afsnittet I I afsnittet af af uddannelsesinstitutionen af og og alle og alle alle skal skal fastsættes timetal timetal for for alle for alle alle dele dele ring finansiering af af uddannelser af undersøger vi vi udviklingen i uddannelsernes i i bachelor- og og kandidatuddannelser. og uddannelsesniveauer dvs. dvs. både både ger ger DSF Udspil

18 Det er afgørende, at timetallene ikke bliver et loft for, hvor mange timer der tilbydes de studerende, men at det løfter de uddannelser, som har et for lave timetal, og holder hånden under de uddannelser, som har et tilfredsstillende timetal. Optællingen af timetal foregår på baggrund af de obligatoriske optællinger, som blev indført med finansloven fra Ud over timetal bør kvalitetspolitikkerne indeholde en række andre kvalitetsparametre såsom VIP/STUD ratio, strategier for pædagogisk opkvalificering, forskerdækning mv.. Vi anbefaler desuden, at institutionerne forlænger semestrene til i udgangspunktet at være 16 uger alle steder mod de nuværende 12 eller 16. Forlængelsen kan om nødvendigt ske ved at forkorte de studerendes sommerferie. KAPITEL 2 INTERAKTION MELLEM STUDERENDE OG UNDERVISERE Et tilstrækkeligt timetal er en forudsætning for, at vi studerende kan blive understøttet og udfordret i vores uddannelser, men det er langt fra en garanti for kvalitet. Det er naturligvis afgørende, hvilke typer af undervisning vi får, hvilke undervisere vi møder, og hvad der foregår imellem undervisningstimerne. Antallet af studerende på de videregående uddannelser er steget voldsomt i de seneste årtier. Universitet, der i århundrede har været en yderst elitære institution for en lille gruppe i samfundet, er i løbet af de sidste årtier blevet til en masseinstitution, som ca. 27 % af en ungdomsårgang søgte ind på i På samme måde stiger optaget på de øvrige videregående uddannelser. Det er entydigt positivt for vores samfund, at vi er flere med længere uddannelser, der kan bidrage i en på alle måder mere kompleks verden, og det er yderst positivt, at adgangen til alle slags uddannelser udbredes til større samfundsgrupper. Hvis denne mere diverse studenterbefolkning skal uddannes på et lige så højt eller højere niveau end tidligere, stiller det dog øgede krav til formen og pædagogikken i vores uddannelser. En række centrale undersøgelser og tal tyder dog på, at uddannelsesinstitutionerne langt fra lever op til disse krav. 18

19 Konklusioner Forskning viser, at aktivitet, feedback og løbende kontakt er afgørende for, at alle, uanset baggrund, kan lære viden i dybden. Mange studerende har kun mulighed for reel interaktion med undervisere i få timer om ugen. Antallet af studerende pr. underviser er stigende på de fleste hovedområder og universiteter. Forskningsbaseringen på universiteterne er ikke forbedret i de senere år, trods fokus på området. Ca. 1/3 af de studerende på visse uddannelser oplever, at underviserne på deres uddannelse generelt ikke har gode pædagogiske evner % af de studerende på landets største universiteter oplever, at de ikke har overblik over, hvilke faglige krav der stilles til dem. Kun 50 % af de studerende på mange uddannelser oplever tilstrækkelig feedback og vejledning i forbindelse med deres faglige præstationer. Undervisere på universitet arbejde i gennemsnit 45 timer om ugen. Over 30 % af det videnskabelige personale på universiteterne oplever, at undervisningsbelastningen går ud over opfyldelsen af deres øvrige arbejdsforpligtelser, herunder forskning Forskning i dybdelæring og undervisningsformer Tilegnelse af læring handler ikke blot om simpelt at tilegne sig færdigheder og fakta til brug for den næste eksamen. Uanset om det drejer sig om professionsrettede uddannelser eller forskningsbaserede universitetsuddannelser er det afgørende, at den studerende igennem undervisningen reelt opnår en tilstrækkelig fortrolighed med det tillærte stof og de anvendte metoder, så den studerende selvstændigt kan reflektere og anvende sin viden i nye sammenhænge og skabe ny viden. De to svenske uddannelsespsykologer Ference Marton og Roger Säljö udviklede i 1970 erne på baggrund af forskning en distinktion mellem to forskellige niveauer af læring, som studerende kan have på f.eks. et universitet. Distinktionen er sidenhen blevet anvendt af talrige uddannelsesforskere, blandt andet den australske uddannelsespsykolog John Biggs. De to niveauer er hhv. et overfladelæringsniveau og et dybdelæringsniveau. Overfladelæring er kendetegnet ved, at den studerende har en reproducerende tilgang til læring, hvor den studerende lærer et stof udenad uden at være i stand til at forstå de indre sammenhænge. Der- 19

20 med er den studerende ude af stand til at anvende og videreudvikle det lærte stof. Heroverfor er dybdelæring kendetegnet ved, at den studerende fokuserer på de underliggende sammenhænge i det lærte stof, forstår det i en større sammenhæng og hermed er i stand til at anvende den tillærte viden og tilegne sig ny viden. Det er altså dybdelæring, der er egentlig kvalitetslæring, som giver studerende reel viden på højeste niveau, og som sætter os i stand til at skabe ny viden i reflekteret og kritisk samspil med omverdenen. Den australske uddannelsespsykolog John Biggs beskriver i sin bog Teaching for quality learning at universities, hvordan en af de primære udfordringer med en mere divers studenterbefolkning er, at få alle studerende op på et dybdelæringsniveau. På baggrund af en række studier og observationer opstiller Biggs to forskellige typer af studerende, der som udgangspunkt har to forskellige tilgange til læring repræsenteret ved Academic Susan og Non-academic Robert. Susan er, allerede inden hun påbegynder sit studie, akademisk engageret, hun har akademiske karriereplaner og er på forhånd meget interesseret i stoffet. Hun møder af sig selv op til forelæsningen med relevant baggrundsviden og spørgsmål, og til forelæsningen finder hun svaret på sine spørgsmål og bygger hermed videre på sin viden. Studerende som Susan underviser sig selv de behøver kun lidt hjælp fra os siger Biggs2 Roberts tilgang og læring er anderledes. Han har ingen akademiske ambitioner, har ikke på forhånd en akademisk interesse for stoffet og har mindre relevant baggrundsviden. Han forbereder ikke spørgsmål til undervisningen og sætter ikke af sig selv det, som underviseren siger, ind i en bestemt kontekst, men forsøger at lære det udenad, så han kan bruge det til eksamen. Biggs pointe med at opstille de to arketyper af studerende er ikke, at den ene egner sig til at være på universitetet og den anden ikke gør. Den måde, som hhv. Susan og Robert lærer på, er ikke et resultat af personligheder eller medfødte intelligenser, men er et resultat af forskellige tilgange til læring, som de har tillært sig. Sandsynligvis kommer Susan fra en familie, hvor forældrene har været højtuddannede, og hvor hun igennem hele sin opvækst er blevet indført i klassisk dannelse og akademiske diskussioner og begreber. Robert kommer derimod fra en familie uden akademikere, hvor universitet 2 Fra artiklen 'What Students Does: Teaching for enhanced Learning 20

21 og akademiske diskussioner har været en fjern verden, som han ikke har haft kontakt til. For Biggs er en helt central del i undervisningen at ændre læringsstrategien hos de studerende, der ikke har en dybdelæringsstrategi på forhånd, så også disse studerende kan opnå dybdelæring. Undervisningsopgaven er at ændre hans [Roberts,] sædvanlige måde at lære på, ikke at se den som en hindring for at undervise ham siger Biggs. Når Robert skal lære i dybden, er det afgørende, at undervisning understøtter, udfordrer og aktiverer ham. Jo mere aktiveret Robert bliver, jo mere engageret bliver han i det lærte stof, og jo bedre vil han være i stand til at relatere, anvende og teoretisere over den opnåede viden. På baggrund af sine observationer af studerende opstiller Briggs følgende graf, der skal illustrere dette: Kilde: Teaching for quality learning at universities, John Biggs

22 Den traditionelle forelæsning, hvor de studerende passivt lytter til en underviser, er i udgangspunktet tilstrækkeligt for, at Susan kan lære i dybden, fordi hun selv har redskaberne til at bearbejde sin viden og anvende den. For Robert bliver forelæsningen derimod blot en øvelse i at skrive noter, som han skal huske, så han kan bestå næste eksamen. Ændres undervisningsformen derimod, så den involverer mere aktivitet, en tydeligere sammenhæng mellem undervisningens mål, undervisningsform og prøveform og løbende tilbagemeldinger på arbejdet, så ændres Roberts læring, så også han lærer i dybden. Den danske uddannelsesforsker Berit Lassesen har på baggrund af bl.a. teorierne ovenfor gennemført en stor undersøgelse blandt studerende ved Aarhus Universitet, med henblik på at kortlægge, hvilke faktorer der påvirkede, om disse studerende lærte i dybden eller i overfladen. I sin undersøgelse kom hun frem til, at de faktorer, der fik de studerende til at lære i dybden, blandt andre var, at undervisningen foregik i mindre grupper på f.eks. seminarer eller holdundervisning kombineret med forelæsninger. På den anden side fik undervisning, der kun bestod af forelæsninger, den studerende til i højere grad at lære i overfladen. Herudover viste undersøgelsen, at studerede, der var usikre på deres egne evner og resultater, som var eksamensangste, eller som ikke følge sig tilpas i deres studiemiljøer, i højere grad lærte overfladelæring. Omvendt var studerende, der følte sig godt tilpas i deres undervisningsmiljø, som var selvsikre og bevidste om deres egen læringsproces, evner og resultater og som var motiverede af interesse for deres studie, tilbøjelige til at lære dybdelæring.3 Der findes naturligvis mange forskellige teorier og undersøgelser om, hvordan studerende lærer bedst, men de nævnte teorier giver en række vigtige pejlemærker for, hvad der er centralt for at sikre kvalitetsuddannelser, hvor alle studerende uanset baggrund reelt lærer viden i dybden, som de kan anvende i praksis og bruge til at skabe ny viden. Mødet med undervisere Der foreligger ikke samlede data for hvilke undervisningsformer, der bliver benyttet i hvilket omfang på de videregående uddannelser. Rigsrevisionen lavede dog i 2012, i forbindelse med sin beretning om undervisningen på universiteterne, en kortlægning af 3 Berit Lassesen præsenterer resultaterne i sin ph.d.-afhandling 'Student approach to learning : An empirical investigation of factors associated with student approach to learning' 22

23 fordelingen mellem undervisningsformer på et udsnit af uddannelser på de danske universiteter. Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne Resultater viser, at andelen af forelæsninger er klart størst på de samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor halvdelen af undervisningen består af forelæsninger. Holdundervisning udgør kun 35 % af undervisningen. Sammenholdt med det gennemsnitlige timetal på 13 timer pr. uge, betyder dette, at en studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse i gennemsnit kun har 4 holdtimer om ugen, hvor der er mulighed for dialog og interaktion med underviseren i nogle tilfælde vil tallet være endnu mindre. Som det fremgår af diagrammet, udgør vejledning ca. 15 % af undervisningen, men dette vil i langt de fleste tilfælde ikke være udtryk for ugentlige vejledningsmøder med undervisere, men for den vejledningstid, som er sat af i forbindelse med eksamensprojekter og større opgaver. Ved de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser udgør forelæsningen også den største andel, men bliver her suppleret af både holdundervisning og laboratorieundervisning i lidt højere grad. Det direkte møde med underviseren, fraregnet vejledning, udgør her i gennemsnit 7,5 time pr. uge. På de humanistiske uddannelser er andelen af forelæsninger væsentlig mindre, og holdundervisning er den dominerende undervisningsform. Dette skal dog ses sammen med det meget lave antal undervisningstimer på 8 timer pr. uge, hvilket betyder, at det gennemsnitlige antal holdtimer er 5 pr. uge. De sundhedsvidenskabelige uddannelser 23

24 har den største andel holdtimer på ca. 55 % svarende til 10 timer om ugen og har herudover 1 laboratorietime. Mange studerende oplever altså at have ganske få undervisningstimer, hvor de er i reel dialog og interaktion med deres undervisere, og undersøgelser tyder på, at dette generelt bliver oplevet som et kvalitetsproblem. I DJØF s studielivsundersøgelse fra 2013 foretaget blandt DJØF s studentermedlemmer på de samfundsvidenskabelige uddannelser, svarede 59 % af de studerende, at de kun i mindre grad eller slet ikke oplevede tilstrækkelig kontakt med undervisere og forskere i forbindelse med studiet. Jeg oplever tilstrækkelig kontakt med undervisere og forskere i forbindelse med mit studie. Stigende antal studerende pr. underviser En faktor, der er afgørende for, hvor gode muligheder den enkelte studerende har for at have kontakt til forskere og undervisere på universiteterne, er, hvor mange studerende der er pr. fastansat underviser/forsker. Rigsrevisionen undersøger i sin rapport denne STUD/ VIP-ratio ved at undersøge forholdet mellem antallet af heltidsstuderende (STÅ) og antallet af VIP-undervisningsårsværk på baggrund af universiteternes statistiske beredskab i Som det fremgår af tabellen, er der meget stor forskel på de forskellige hovedområders ratio. På de samfundsvidenskabelig uddannelser er der næsten 4 gange så mange studerende pr. underviser som på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser % Antal årsstuderende pr. forskningsårsværk allokeret til uddannelser på hovedområder i % i nogen grad eller i høj grad Slet ikke eller i mindre grad Kilde: DJØFs studielivsundersøgelse 2013 Sektor i alt HUM SAMF SUND TAK/NAT Kilde: Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne 24

25 De gennemsnitlige STUD/VIP ratioer dækker desuden over store interne forskelle. Af akkrediteringsrapporten for bacheloruddannelsen i Statskundskab på KU fra 2010 fremgår det, at STUD/VIP-ratioen i 2009 var ca. 74. På samme måde viste akkrediteringsrapporten fra engelsk på AU, at STUD/ VIP-ratioen i 2010 var på ca. 61 på bacheloruddannelsen, mens den var ca. 50 på kandidatuddannelsen. Ser man på udviklingen i STUD/VIPratioen fra 2007 til 2012 viser det sig, at tendensen gennemgående er, at STUD/VIP-ratioen stiger. Samlet set for universiteterne er STUD/VIP-ratioen steget for alle uddannelsesområder, undtagen de tekniske- og naturvidenskabelige uddannelser. Den største procentvise stigning har fundet sted på de humanistiske og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Ser man på de enkelte hovedområder på de enkelte universiteter, viser det sig også, at der er stigninger i ratioen langt de fleste steder i perioden Oversigt over udvikling i stud/vip-ration på hovedområder og universiteter HUM SAMF SUND TEK/NAT Alle hovedområder Ialt KU AU AAU SDU CBS RUC DTU ITU 14% 6% 11% 10% 33% - -20% - - 9% 7% -18% 7% 36% 37% 12% % 31% 20% - -20% % 22% 1% -18% -12% - 70% -18% 0% 3% 16% -1% -8% 10% 37% 7% -18% 0% Kilde: Egne beregninger på baggrund af universiteternes statistiske beredskab Udvikling i STÅ/VIP-årsværk ratio Ialt HUM SAMF SUND TEK/ NAT Kilde: Egne beregninger på baggrund af universiteternes statistiske beredskab Udvikling % 14% 9% 11% -3% Note: Ratioerne er ligesom rigsrevisionens tal beregnet på baggrund af universiteternes statistiske beredskab. Der er dog enkelte forskelle i tallene, da VIP-årsværk på CBS er regnet som under SAMF, også selvom universitetet indregner årsværkene som under 'udenfor hovedområde'. 25

DSF S KVALITETSUDSPIL. Vores uddannelser vores løsninger!

DSF S KVALITETSUDSPIL. Vores uddannelser vores løsninger! DSF S KVALITETSUDSPIL Vores uddannelser vores løsninger! VORES UDDANNELSER VORES LØSNINGER! 2 Indledning Studerende har i årevis påpeget, at der findes massive kvalitetsproblemer på en stor del af de videregående

Læs mere

- VORES LØSNINGER VORES UDDANNELSER. Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende

- VORES LØSNINGER VORES UDDANNELSER. Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende VORES UDDANNELSER - VORES LØSNINGER Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende DJØF Studerende og Danske Studerendes Fællesråd KVALITETSDEBATTEN TILBAGE

Læs mere

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 beelser: 11.329 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 28% SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 11.692 25 JURA 4.573 20 SAMF 6.495

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Analyse og tekst af: Mads Hareskov Jørgensen Uddannelsespolitisk Næstformand

Analyse og tekst af: Mads Hareskov Jørgensen Uddannelsespolitisk Næstformand VORES UDDANNELSER DE STUDERENDES KVALITETSUDSPIL København 2018 Udgivet af: Danske studerendes Fællesråd Købmagergade 43, 2. sal 1150 København K www.dsfnet.dk For mere information kontakt: Telefon: (+45)

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

Velkommen til Aalborg Universitet 2013 Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

SOCIAL MOBILITET PÅ UNIVERSITETERNE

SOCIAL MOBILITET PÅ UNIVERSITETERNE SOCIAL MOBILITET PÅ UNIVERSITETERNE HVAD ER PROBLEMET? Mange undersøgelser viser, at universiteterne er den del af uddannelsessystemet, hvor den sociale mobilitet er mindst. Tabellen nedenfor viser 1980-årgangens

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

De studerendes studiekultur

De studerendes studiekultur Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud

Læs mere

ARGUMENTPAPIR OMKRING KVALITETSUDVALGETS ANBEFALINGER

ARGUMENTPAPIR OMKRING KVALITETSUDVALGETS ANBEFALINGER ARGUMENTPAPIR OMKRING KVALITETSUDVALGETS ANBEFALINGER Dette papir præsenterer argumenter, som man kan bruge i sit arbejde med kampagnen, når man skal diskutere kvalitetsudvalgets forslag fra deres første

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Antal besvarelser: 10.098 Københavns Universitet Svarprocent: 25% Universitetsrapport - version 3 TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014

Antal besvarelser: 10.098 Københavns Universitet Svarprocent: 25% Universitetsrapport - version 3 TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 beelser: 10.098 Svarprocent: 25% TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 24 11.495 JURA 20 4.539

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser

Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Januar 2009-1 - Dokumentation i forbindelse med kriterium 4 og 6 Universiteterne skal i dokumentationsrapporterne

Læs mere

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University. Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Studiemiljøundersøgelsen 2017

Studiemiljøundersøgelsen 2017 Det Tekniske Fakultet Studiemiljøundersøgelsen Civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... Fejl! Bogmærke er

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Projektorienterede forløb. Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb

Projektorienterede forløb. Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur Navn på universitet i udlandet: Université Paris Ouest Nanterre la Défense Land: Frankrig Periode: Fra:04.02.13

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia Land: United Kingdom Periode: Fra: 1. sept. 2011 Til: 31 dec. 2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE Vi studerende oplever i vores hverdag

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på

Læs mere

Studiemiljøundersøgelsen 2019

Studiemiljøundersøgelsen 2019 DET TEKNISKE FAKULTET Studiemiljøundersøgelsen 2019 Kandidatuddannelsen i Elektronik Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse April 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, april 2019. Kontaktoplysninger:

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Studiemiljøundersøgelsen 2017

Studiemiljøundersøgelsen 2017 Det Tekniske Fakultet Studiemiljøundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i Energiteknologi Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... Fejl! Bogmærke er

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Studiemiljøundersøgelsen 2017

Studiemiljøundersøgelsen 2017 Det Tekniske Fakultet Studiemiljøundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... Fejl! Bogmærke

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere