Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC: Strategisk skoleledelse af professionelle miljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC: Strategisk skoleledelse af professionelle miljøer"

Transkript

1 Afdeling for Forskning og Udvikling Juni 2012/hbj Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC: Strategisk skoleledelse af professionelle miljøer Internt arbejdspapir: Ledelse af og gennem undervisningsvejledere Oplæg til seminar Introduktion... 2 Del I: UVV i samspil med kulturelle dynamikker i organisationen... 3 Hvorfor er UVV en god ide i et teoretisk perspektiv... 3 Hvorfor er UVV en god ide i praksis... 4 Potentialer i UVVfunktionen:... 4 Udfordringer i UVVfunktionen... 4 UVV med strømmen, mod strømmen eller strømførende... 5 Del II: Ledelsesbehov, udfordringer og potentialer i ledelse af og gennem UVV... 6 Ledelse i en forandringskultur: Et ledelseskompas... 7 Moralsk formål... 8 Forandringsforståelse:... 9 Relationer og relationsskabelse: Videnopbygning og videndeling Skabelse af sammenhæng(skraft) Afrunding Side 1 af 12

2 Introduktion Dette papir er en opsummering af de foreløbige pointer fra forskningsprojektet Strategisk skoleledelse af professionelle miljøer. Papiret har status som en tanke- og appetitvækker til de perspektiver, som vil blive uddybet og diskuteret på seminaret d Det er ikke en forudsætning at have læst notatet som forberedelse til seminaret, da pointer og perspektiver vil blive fremlagt mundtligt. Notatet kan således også bruges som en efterfølgende opsamling. I øvrigt vil der senere komme en samlet skriftlig rapport, som uddyber og underbygger de analyser, som denne korte fremstilling bygger på. Projektets fokus på undervisningsvejlederne som ledelsesteknologi er blevet udviklet som led i partnerskabet mellem Rudersdal kommune og UCC. Det konkrete fokus tager afsæt i en fælles interesse i at undersøge, hvordan strategisk ledelse udfoldes i ledelse af det professionelle miljø i samspil med kulturelle dynamikker i skolens professions- og organisationskultur. Papiret formidler de foreløbige resultater undersøgelsen af, hvordan ledelser og undervisningsvejledere på tre skoler i Rudersdal kommune har arbejdet med at indføre eller implementere undervisningsvejledere som led i en overordnet strategi om at udvikle og styrke det professionelle miljø. Analyserne bygger på interview og observationer med ledelser, undervisningsvejledere og lærere på i alt tre skoler i kommunen. Materialet er produceret af konsulenter fra UCC i efteråret/vinteren 2011/2012. Det er væsentligt at understrege, at der er tale om et arbejdspapir, hvor analyser og pointer er foreløbige. Vi ønsker at fremlægge disse til fælles diskussion d med følgende spørgsmål: Hvordan afspejler disse perspektiver og pointer jeres opfattelse af, hvordan Undervisningsvejlederne (UVV) aktuelt praktiseres og bruges? Hvilke udfordringer og potentialer rejser disse perspektiver i forhold til at udvikle og justere, hvordan UVV-funktionen aktuelt praktiseres? Hvilke ledelsesmæssige behov, udfordringer og potentialer knytter sig aktuelt til ledelse af og gennem UVV for skoleledelserne? På seminaret vil disse spørgsmål blive konkretiseret yderligere. Grundlæggende er formålet med seminaret at få jeres respons på de foreløbige analyser, som vi præsenterer nedenfor, og som vil blive uddybet d Desuden vil vi lægge op til fælles diskussion af de 4 F r: Hvad skal fremmes og forstærkes og hvad skal forlades og fornys med henblik på at realisere potentialerne i UVV? Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 2 af 12

3 Del I: UVV i samspil med kulturelle dynamikker i organisationen Indledningsvist vil vi placere UVV-funktionen i aktuel forskning i skoleledelse og skoleudvikling. I analysen af hvordan UVV-funktinonen udføres i praksis gør vi i øvrigt brug af Mary Jo Hatch teori om kulturelle dynamikker i organiationskulturen 1. Denne teori præsenteres ikke her, men vil blive udfoldet i analyserne d Hvorfor er UVV en god ide i et teoretisk perspektiv Indenfor forskning i skoleudvikling og ledelse peger forskningen i stigende grad på, at skoleudvikling skal ske med udgangspunkt i en klar og direkte målsætning om at styrke elevernes læringsudbytte 2. Der peges her på to kernekomponenter i skoleudvikling, der får betydning for elevernes læringsudbytte: udvikling af de professionelles kompetencer og samarbejdsformer ledelse som forudsætning for skoleudvikling, herunder for udvikling af de professionelles kompetencer I ledelsesdimensionen ligger både betydningen af skoleledelsens ledelsesudøvelse og vigtigheden af distribueret eller lærerledelse, der udfolder sig bredt i relationer og interaktioner i organisationen (Harris 2001; Poekert 2012). I forhold til professionel udvikling peger forskningsoversigter på, at professionel udvikling med effekt for elevernes læringsudbytte er karakteriseret ved at være: fastholdt over tid 3 kollaborativ dvs. den foregår i praksisfællesskaber sammenhængende fokuseret på indhold fokuseret på undervisningsmæssige praksisser Hvis man ser på UVV funktionen i et forskningsperspektiv, ser UVV ud til at være en strålende ide: Med indførelsen af UVV er der skabt en platform for at udøve (distribueret) ledelse af det professionelle miljø. Det vil sige, at der er skabt mulighed for at udøve ledelse, der kan være med til at skabe præmisser for fælles, sammenhængende og varige læreprocesser. Samtidig ligger der netop i opdraget for UVV, at den skal styrke det fælles fokus på faglig og didaktisk udvikling i lærernes undervisning i fag. Men forskningen giver ikke alene et rygstød for initiativet. Den kan også bruge til at tegne nogle retningslinjer for diskussionen af aktuelle udfordringer og potentialer i ledelse af og gennem UVV, som vi vil vende tilbage til. 1 Mary Jo Hatch (1993): The Dynamics of Organizational Culture. I: Academy of Management Review. Vol 18: No. 4: Viviane Robinson et al. (2009): School leadership and student outcome: Identifying what works and why (Best Evidence Synnthesis Iteration): Auckland: University of Auckland. Michael Fullan (2001): Leading in a Culture of Change. San Francisco: Jossey Bass. Harris 2008: Distributed Leadership, xxxx; Philip E. Poekert 2012; Teacher leadership and professional development: examining links between two concepts central to school improvement. In: Professional Development in Education vol. 38, 2; Helen Timperley 2011: Realizing the Power of Professional Learning. Berkshire & New York: Open University Press 3 Poekert 2012 Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 3 af 12

4 Hvorfor er UVV en god ide i praksis Analysen af, hvordan UVV-funktionen praktiseres på de tre caseskoler afspejler på flere måder andre analyser af, hvordan det professionelle miljø i skolen er præget af kulturelle dynamikker, der orienteret mod individualisme, presentisme og konservatisme 4 og i nogen grad også mod drift og funktionalitet 5. I forbindelse med indførelsen af UVV initiativet i Rudersdal viser disse kulturelle dynamikker sig lokalt i de symbolske markører brugbarhedsideologien og tidsdimensionen. De lokale kulturelle dynamikker udfordrer intentionen om, at UVV skal skabe rum for professionel udvikling og læring med fokus på fag, undervisning og fælles læring, idet de kulturelle dynamikker er med til at dreje de fælles aktiviteter i andre retninger. Erfaringerne fra indfasningen af UVV-funktionen viser dog også en række tegn på, at UVV allerede har åbnet for positive forandringer i det professionelle miljø, samt at der er et stærkt potentiale at bygge videre på i videreførelsen og videreudviklingen af initiativet Potentialer i UVVfunktionen: UVV har styrket fagteamet som et væsentlig socialt forum for faglig udveksling blandt lærerne (frem for et fagudvalg rettet mod driftsopgaver) UVV initierer nye former for samtaler om fag og om undervisning, individuelt og i fællesskab (frem for samtaler om drift, praktisk organisering, enkelt elever) UVV indtager i større eller mindre grad rollen som organisator og facilitator af fælles faglig udvikling og læring (som modspil til en praksis og en arbejdsopgave, der er individualiseret) UVV muliggør nye former og nye rum for ledelse af det professionelle miljø UVV-funktionen bliver løbende afklaret, styrket og udviklet de forskellige organisatoriske fora: i relation til ledelsen, til vejledergruppen på skolen, i vejledernetværket. Dermed rummer UVV-funktionen rig mulighed for løbende justering og udvikling i takt med øgede erfaringer med og afklaring af funktionens opgaver og muligheder Udfordringer i UVVfunktionen Organisatoriske udfordringer UVV-funktionen er personfølsom. Hvis en person falder væk eller en personen ikke ønsker at tage funktionen og rollen er organisationen og kulturen (endnu) ikke stærk nok til at tage over. UVV-funktionen besættes i forskellige tempi i forskellige fag. Det skaber en organisatorisk langsommelighed og ujævn erfaringsdannelse med UVV-initiativet. Den organisatoriske og tidsmæssige platform for UVV arbejde er begrænset: 2-4 fagteammøder årligt, samt enkelte individuelle vejledningsforløb. Nogle lærere har således ingen eller kun meget lille kontakt med UVV. Kulturelle udfordringer Kulturelle dynamikker symboliseret ved brugbarhedsideologien og tidsdimensionen er medvirkende til, at vejlederne indtager deres funktion strategisk ved i varierende grad at tilpasse sig frem for at udfordre eller forandre eksisterende kulturelle 4 Andy Hargreaves 2010: Presentism, Individualism, and Conservatism: The Legacy of Dan Lortie s Schoolteacher. A Sociological Study. I: Curriculum Inquiry Volume 40, Issue 1, pages , January Tingleff in prep; Bjarne Wahlgreen et al. 2002: Refleksion og Læring i Aarbejdslivet. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 4 af 12

5 værdier og praksisser. Det betyder blandt andet, at vejlederne forsøger at imødekomme fordringen om brugbarhed ved at levere umiddelbart omsættelige løsninger, råd og metoder, samt at markere kompetence gennem værdier som effektivitet, orden og struktur i organiseringen af samarbejdet med lærerne. Vejlederne står i et dilemma mellem de kulturelle dynamikker, der bevæger UVV mod rådgivning og vejledning overfor den ledelsesmæssige og institutionelle forventning og deres egen forhåbning om, at, at UVV skal fungerer som facilitator af fælles læring og udvikling. Vejlederne er meget fokuserede på at skabe de tillidsfulde, konstruktive og ufarlige relationer til kollegerne, som de anser for en forudsætning for, at kollegerne frivilligt vil opsøge vejledning. Vejlederne indtager en mere eller mindre ambivalent position i forhold til at udøve ledelse. For det første ser det ud til, at muligheden for, at ledelsen kan henvise kolleger til vejledning bekymrer og forstyrrer vejlederne i deres arbejde med at skabe konstruktive og tillidsbårne relationer til kollegerne. For det andet kan ambivalensen i forhold til udøvelse af ledelse betyde UVV trækker sig fra at insistere på læreprocesser og samarbejdsformer, der udfordrer eksisterende praksisser og kulturelle dynamikker. Det kan betyder, at de fælles læreprocesser, som initieres af UVV og som lærerne engagerer sig i, primært retter mod udveksling af viden og udvikling af eksisterende kompetencer. Læreprocesser, der handler om at udvikle viden i fællesskab og ændre grundlæggede antagelser har sværere betingelser. UVV ledelsesmæssige rolle er uklar. Nogle vejledere er primært rolletagere 6 og indtager den umiddelbart givne rolle som rådgiver og formidler af ny viden og metoder, men ønsker ikke at udøve ledelse. Andre er i højere grad rollemagere, idet de påtager sig og dermed skaber en ny position som leder af læreprocesser i fagteamet, herunder ved at formidle udviklingsmål, formulere forventninger og opgaver til deres kolleger. UVV med strømmen, mod strømmen eller strømførende Vejledernes strategiske tilpasning til eksisterende kulturelle værdier og normer er en udfordring for realiseringen af det fulde læringsmæssige og organisationsudviklende potentiale, der knytter sig til UVV-funktionen. Men en vis tilpasning er også en forudsætning. Når vejlederen går med strømmen skaber det forudsætninger for, at, vejlederen kan blive kulturelt genkendt og respekteret som faglig kompetent. Desuden ses det som en forudsætning for, at vejlederne kan opbygge og fastholde de tillidsbårne relationer mellem vejleder og lærere og lærerne imellem, der også er en forudsætning for et professionelt miljø, der lærer i fællesskab. Vejledernes intensive relationsarbejde i forhold til lærerne skal således anerkendes som en væsentlig forudsætning for anerkendelse af UVV som en ny funktion i skolens kultur. Udvikling, forandring eller læring sker med udgangspunkt i en vis forstyrrelse og indebærer kortere eller længere ubalance. Hvis intentionen med UVV-funktionen er at lave en kvalitativ ændring i de måder, hvorpå lærerne samarbejder om udvikling af 6 For begreberne rolletager og rollemager se: Jensen, L & Sørensen, E.: Den politologiske rolleanalyse. s. 30 ff. I: Jæger, B. & Sørensen, E. (red): Roller der rykker. Politikere og administratorer mellem hierarki og netværk. Jurist- og Økonomforbundetsforlag 2003 Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 5 af 12

6 undervisning, må UVV-funktionen påtage sig rollen med at initiere og insistere på mere eller mindre uvante læreprocesser. Her rummer det empiriske materiale flere eksempler på, at de kulturelle dynamikker også udviser modtagelighed og bevægelighed, når UVV går mod strømmen. Konkret sker det i situationer, hvor UVV udøver ledelse ved at sætte faglige udviklingsmål og insistere på fælles læring på måder, der f.eks. udfordrer og udvikler eksisterende undervisningspraksisser og antagelser om faget. UVV er kulturbærer og kulturskaber. Den aktuelle praktisering af UVV viser, at der er stærke kulturelle dynamikker på spil i arbejdet med at forandre og udvikle det professionelle miljø. Samtidig er der også tegn på, at mulighedsrummet for ledelse og fælles læring med de rette betingelser er større end vejlederne umiddelbart antager. Det peger på, at der er rum for, at UVV ikke alene skal gå med eller mod kulturelle strømninger, men netop, at funktionen netop må understøttes og udvikles i arbejde med at lede kulturen eller det professionelle miljø i ønskede retninger. Disse pointer vil blive uddybet d med henblik på at diskutere udfordringer og potentialer i styrkelsen af vejlederfunktionen Del II: Ledelsesbehov, udfordringer og potentialer i ledelse af og gen- nem UVV I denne del flyttes blikket fra vejlederne og deres udmøntning af UVV-funktionen til ledelsernes arbejde med ledelse af og gennem UVV. Igen er der tale om foreløbige perspektiver, som vil blive uddybet og diskuteret d Hvis man skal se på de ledelsesbehov, som knytter sig til UVV, så gælder det, at UVV ideelt set tager ledelse og ledelsesopgaver på sig. Samtidig skaber den nye funktion skaber også nye behov for ledelse. Det gælder ledelsesopgaver, der knytter sig direkte til ledelsen af UVV, men også ledelsesopgaver, der viser sig, når man leder gennem UVV. Der skal også ledes omkring UVV for at skabe de organisatoriske og kulturelle præmisser for, at UVV kan udøve sin funktion og udfolde sit potentiale. I et teoretisk perspektiv handler det om at lede på at styrke organisationens forandringsparathed. Eller som ledelsesforskeren Michael Fullan udtrykker det: forandringer af uddannelse er teknisk simpel og socialt kompleks. (Fullan 1991: 65. Op. Cit. I: Harris 2002: 33. Egen oversættelse) Det gennemgående forskningsspørgsmål for denne analyse er: Hvilke ledelsesmæssige udfordringer og muligheder ligger i UVV som ledelsesteknologi i ledelse af det professionelle miljø? Konkret kigger vi i det følgende nærmere på, hvordan ledelserne håndterer de udfordringer og muligheder, der viser sig i de ledelsesopgaver og behov, som opstår og knytter sig til UVV-funktionen. I ønsker her fortsat at holde fokus på, at der er tale om ledelse af det professionelle miljø og i den forstand også ledelse af organisationens kultur. Derfor har vi valgt at lade den canadiske ledelsesforsker Michael Fullans ledelsesmodel eller teori om ledelse af kultur i forandring som en analytiske ramme, der strukturerer Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 6 af 12

7 den måde, vi ser de enkelte ledelsesopgaver 7. Bjerg og Staunæs har valgt at se Fullans model som et ledelseskompas, der gennem en række opmærksomhedsfelter, kan hjælpe ledelser til at ikke bare at sætte, men også fortsat at justere kursen i forhold til ledelse af en kultur i forandring 8. Det er særligt relevant at bruge ledelseskompasset i denne sammenhæng, fordi det kan hjælpe med at skærpe det analytiske blik for, hvordan ledelse af og gennem UVV også er ledelse af og i kulturelle forandringer og dynamikker. I det følgende vil de enkelte opmærksomhedsfelter strukturere beskrivelsen af ledelsesopgaver og udfordringer. I øvirgt vil vi i nogen grad referer til de fire ledelsesformer, der blev præsenteret opsummeringen på første fase af forskningsprojektet: Ledelse gennem rammesætning; ledelse gennem forstyrrelse; ledelse gennem iscenesættelse; ledelse gennem udlevelse. Det korte format gør, at de teoretiske opmærksomhedsfelter og de empiriske eksempler på ledelseshåndteringer først vil blive præsenteret på seminaret d Nedenstående skal altså ses som en kort introduktion. Her vil der først komme en kort introduktion til det enkelte felt og derefter en række perspektiver/pointer i relation til det empiriske materiale. Ledelse i en forandringskultur: Et ledelseskompas Fullans ledelseskompas er bygget op af fem ledelsesdimensioner eller opmærksomhedsfeletr, der aktivt og refleksivt kan understøtte ledelsen i en forandringskultur. Ringen uden om symbolisere den magnetiske kraft eller spænding, som ledelsens håb, entusiasme og energi giver. Denne model 9 skal indledningsvist skabe overblik over ledelsesopgaver og relationer i ledelsen af og gennem UVV: 7 Michael Fullan (2001): Leading in a Culture of Change. San Francisco: Jossey Bass 8 Helle Bjerg & Dorthe Staunæs (2011): Professionsløft gennem ledelse og organisationsudvikling. Forskningsoversigt til 4-10 konsortiet 0Dorthe%20Staunæs.pdf 9 Præsentationen af ledelseskompasset bygger på Michael Fullan (2001): Leading in a Culture of Change. San Francisco: Jossey Bass. Oversættelser af felter og begreber er foretaget af Bjerg og Staunæs. En kort introduktion kan findes i Bjerg og Staunæs Se netadresse ovenfor. Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 7 af 12

8 Entusiasme Energi Moralsk formål Vidensproduktion og vidensdeling Skabelse af sammenhæng(skraft) Forandringsforståelse Relationsudvikling Håb De fem felter er: Moralsk formål Forandringsforståelse Relationsudvikling Vidensproduktion og vidensdeling Skabelse af sammenhæng(skraft) Moralsk formål Teoretisk set rummer det moralske formål ledelsespotentialet i at sætte klar og tydelig retning og mål for den forandring, man gerne vil skabe. I det moralske ligger intentionen om at ville det gode For at det moralske formål gør det muligt for organisationens medlemmer at melde sig ind, dvs. forpligte og engagere sig i organisationen og de aktuelle forandringsprocesser må det dog være så specifikt, at det bliver tydeliggjort, hvordan det gode defineres og prioriteres i den aktuelle forandringsproces. I et kulturelt perspektiv kan formulering af det moralske formål i relation til UVV ses som ledelsens mulighed for lede og styre på de symboliseringer og værdier, der skal knytte sig til UVV i kulturen. I praksis er det ikke lige eksplicit, hvordan den aktuelle praktisering af UVV-funktionen knyttes an til et moralsk formål, der konkretiserer målet med UVV i relation til det professionelle miljø. Vi kan dog iagttage mindst re forskellige ledelsesmæssige italesættelser eller symboliseringer af UVV-funktionen, som hver især implicit rummer forskellige accentueringer af (moralske og værdimæssige) målsætninger for det professionelle miljø. UVV som den eksemplariske faglige formidler & den forbilledlige håndværker, der går i spidsen for fælles udvikling med fokus på specifikke didaktiske sagsområder. Hermed værdisættes et professionelt miljø karakteriseret ved stadig udvikling af læreren som formidler gennem didaktisk udvikling af nye undervisningsformer gennem fagligt orienterer samarbejder. Et miljø med fokus på sagen i form af faglighed, undervisning og samarbejde. UVV som facilitator af professionelle samtaler om undervisning og læring. Den der kan tage temperaturen på fagteamet og differentiere i forhold til den enkeltes udviklingsbehov. Fokus på relations- og faciliteringsdimensionen i vejlederfunktionen. Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 8 af 12

9 Hermed værdisættes et professionelt miljø karakteriseret ved forskellige former for professionelle dialoger om og refleksioner over undervisning parvist, i fagteam og i hele organisationen. Fokus på fælles professionel refleksion. UVV som kulturåbner: igangsætter og facilitator af forskellige former for gensidig observation og sparring, samt sidemandsoplæring, med henblik på at skabe en kultur, hvor det at søge og få vejledning ikke er udtryk for en mangel, men for at kunne lære af hinanden og dermed en positiv mulighed for fortsat udvikling. Hermed værdisættes et professionelt miljø karakteriseret ved løbende gensidige observationer og udvekslinger. Fokus på løbende udvikling gennem observation og sidemandslæring. Som nævnt fremstår disse formuleringer af det moralske formål ikke helt så entydige i materialet. Ledelserne arbejder dog meget bevidst med kontinuerligt at holde fokus på UVV og i nogen grad også at pege på, hvordan UVV hænger sammen med en overordnet vision eller målsætning. Dette foregår konkret som ledelse som iscenesættelse, hvor ledelserne mere eller mindre minutiøst orkestrerer formidlingen og forståelsen af formålet med UVV i forhold til lærerkollegiet/organisationer eller iscenesætter positive narrativer om UVV indsatser. Og det foregår som ledelse som rammesætning, hvor ledelserne f.eks. fastsætter årlige indsatsområder for vejlederne, og som udmeldes i organisationen som fælles udviklingsområder. Det kan overvejes om der er ledelsesmæssige potentialer i forhold til en ekplicitering og tydeliggørelse af det moralske formål med UVV-funktionen i relation til den overordnede strategi om at styrke og udvikle det professionelle miljø. Det ledelsesmæssige potentiale ligger her i, at tydeliggøre hvilke billeder og værdier i det professionelle, som medarbejderne inviteres til at engagere sig i. Forandringsforståelse: Heri ligger den teoretiske erkendelse af, at egentlig forandring påvirker medlemmerne af organisationen kraftigt, samt at læring sker gennem forstyrrelse eller frustration, fordi man må miste fodfæste, sikkerhed og tryghed for at kunne lære nyt. Forandringsforståelse peger på, hvordan ledelsen konstruktivt kan lytte til den modstand, der uundgåeligt opstår i forandringsprocesser for at blive klogere på, hvordan forandringerne påvirker medarbejderne og kulturen. Aktuelt peger ledelserne på forskellige udtryk for modstand, både specifikt i relation til UVV-funktionen og mere bredt i relation til ledelse af det professionelle miljø. De aktuelle eksempler på ytring af modstand peger blandt andet på, at den forandringsproces, der knytter sig til UVV-funktionen dybest set handler om forandring af forståelser af det professionelle og dermed også af professionsidentiteter. Indførelsen af UVV-funktionen skubber til lærernes opfattelser af sig selv som kompetente i kraft af erfaring og daglige oplevelse af at have succes i klasserummet. De aktuelle eksempler på ledelsernes måder at lytte til modstanden viser de aktuelle udfordringer og potentialer i, hvordan ledelserne både kan lytte til modstanden mod at give slip på sikkerheden ved at vide man er kompetent og sam- Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 9 af 12

10 tidig formulere (iscene- og rammesætte) nye perspektiver udfordrer og udvikler det at være professionel. Relationer og relationsskabelse: Her ligger fokus på hvordan relationer kan være positivt produktive gennem at binde og forpligte medarbejdere på en opgave, på hinanden, på organisationen. Ledelsesopgaven ligger i at skabe og kultivere relationer, der åbner for (nye) forståelser af, hvilke helheder, man som professionel lærer forpligter sig på. Disse relationer skal samtidig være virksomme ved at vække medarbejdernes engagement og motivation på nye måder i nye sammenhænge. I ledelse af UVV er der for det første en lang række relationer i spil og dermed også en række mere eller mindre nye relationsopgaver. Direkte er der relationer mellem ledelsen og den enkelte UVV; mellem ledelsen og gruppen af UVV; ledelsen og fagteamet; ledelsen og medarbejderne som helhed. Samtidig skal ledelsen også indirekte lede på vejledernes relationer til individuelle lærere og til 10 fagteamet. Ledelsesopgaven består her i at skabe relationer, der er virksomme i forhold til at styrke medarbejdernes forpligtelse og engagement i organisationen gennem relationer, der ikke mindst skaber et følelsesmæssigt engagement. At skabe produktive relationer mellem vejleder og medarbejdere individuelt og på faggruppe niveau fremstår som en væsentlig ledelsesopgave, der varetages mere eller mindre intensivt af forskellige ledelser. Den kan fx tage form som ledelsens intensive arbejde med den enkelte vejleder i forhold til at gøre vedkommende i stand til at skabe en tillidsfuld og/eller en ledende relation til sine kolleger. Men den kan også varetages som en mere formaliseret rammesætning af UVV opgaver, der understøtter relationen ved i nogen grad at flytte fokus fra personen. De produktive relationer rummer dog også faren for at kultivere skyggesider, der får medarbejderne til at vende sig væk fra en given relation. Det er ikke et træk, der er tydeligt i materialet, men det ligger mere eller mindre latent i forhold til at skabe produktive og engagerende relationer. Man kan f.eks. overveje, hvorvidt etableringen af vejlederfunktionen også er med til at skabe relationer som aktiverer skyld eller dårlig samvittighed ved ikke at leve op til en forventning, som ikke alene knytter sig til en institution, men til en person. Videnopbygning og videndeling Denne dimension bygger på antagelser om, at mennesker ikke frivilligt deler viden men skal føle en moralsk forpligtelse og deltage i forandringsdynamikker, der fremmer udveksling. Endvidere ligger der også en forståelse af, at viden, der formidles uden tilknytning til sociale relationer forbliver data eller informationsstøj. For at informationer skal omdannes til viden må de ske i en social proces hvor de ovenstående relationer bliver væsentlige. Denne dimension understreger vigtigheden af det ledelsesmæssige perspektiv på organisationen som helhed i relation til at lede og skabe de kulturelle og organisatoriske forudsætninger for, at UVV-funktionen kan realisere sociale læreprocesser. 10 Relationen mellem ledelse og forvaltning / ledelse og kommunale netværk optræder ikke i denne analyse, men er også et væsentligt ledelsesniveau for ledelse af UVV. Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 10 af 12

11 I de ledelsesmæssige praksisser kan dette iagttages ved at pege på, hvordan ledelserne har øje for de mange forskellige potentielle lærings- og vidensdelingsrum, der er i organisationen. De gør også en indsats i fht. selv at facilitere processer i de enkelte rum, samt bruger det mulige samspil strategisk i ledelse af en kultur baseret på udveksling og udvikling af viden i sociale sammenhænge. Helhedsperspektivet på organisationen er dog mere eller mindre eksplicit i de aktuelle ledelsespraksisser. Vi kan iagttage, hvordan den enkelte leder i sin praksis skaber forbindelser mellem forskellige videndelingsrum gennem iscenesættelse af læring og videndeling, men også som udlevelse ved selv at praktisere bestemte former for videndeling. Herigennem foretager ledelsen også en symbolsk markering af et mere eller mindre sammenhængende perspektiv på, hvordan der kan samarbejdes og videndeles i organisationen som helhed. - Analysen af empiriske eksempler på ledelsespraksisser i relation til videndeling og læringsrum peger på følgende udfordringer og potentialer. Der er tale om ledelse, der skaber rum for distribueret ledelse ved at: Sikre vejlederens organisatoriske basis i fagteamet som læringsrum. Dvs. ledelse gennem rammesætning af fagteamet herunder fastsættelse af mødefrekvens og skal - opgaver Lede og facilitere fællesskabende læringsrum i organisationen som helhed f.eks. på pædagogiske rådsmøder, andre typer af teammøder Lede fokus og kvalitet i fælles læreprocesser gennem styrkelse af målsætninger på indholdssiden via kontrakter med individuelle vejledere, med fagteam, iscenesættelse af fælles faglige indsatsområder i organisationen (inklusion, undervisningsdifferentiering). Denne ledelse kræver en balancering mellem styring og medbestemmelse/differentiering mellem vejledere og mellem fagteam. Lede karakteren og kvaliteten af fælles læreprocesser gennem fællesgørelse af begreber om, billeder af og arbejdsformer til realisering af forskellige former for læreprocesser Skabelse af sammenhæng(skraft) Den femte og sidste dimension peger på nødvendigheden af at skabe balance mellem forstyrrelse/forandring og ligevægt/stabilisering. Konkret peger Fullan her på, hvordan de mange løbende initiativer i skolen kan bindes sammen af en gennemgående ide eller et formål, der skaber oplevelsen af sammenhæng i skolen som organisationen. Sammenhængskraften skabes gennem sammenknytningen af de fire foregående dimensioner. De fire ovenstående dimensioner udpeger i sig selv perspektiver for, hvordan der bliver tegnet forbindelseslinjer, der kan skabe sammenhæng. Samtidig udpeger de også for de udfordringer, der er forbundet med de enkelte dimensioner. Her i ligger også den generelle fare for, at UVV-initiativet bliver ramt af den udbredte projektitis. Denne fare er måske øget af, at UVV udfolder sig i meget forskellige tidsligheder: Det er længe siden, at projektet er blevet undfanget og sat i søen, men processen med at udvælge og uddanne vejledere er blevet sat gradvist i gang. UVVfunktionen kræver fortsat udvikling men også fokusering og stabilisering i forhold til de indhentede erfaringer. Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 11 af 12

12 Afrunding På seminaret d vil vi uddybe den ovenstående model og det konkrete arbejde med ledelsesopgaver relateret til UVV. På den baggrund vil vi lægge op til diskussion af, hvordan de fremlagte perspektiver stemmer overens med skoleledelsernes vurdering af ledelsesopgaver og behov i relation til UVV og til ledelse af det professionelle miljø. I øvrigt vil vi fremadrettet diskutere hvorvidt og hvordan ledelsen af UVV kan styrkes. Seminaret diskussioner vil indgå i den endelige rapport om forskningsprojektet. Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 12 af 12

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte

Læs mere

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

LEDELSE AF FORANDRING

LEDELSE AF FORANDRING "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune 18. november 2013 LEDELSE AF FORANDRING Achtung - achtung! I forløbet her skal I (oven i købet

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Projekt synlig læring i Odder Kommune

Projekt synlig læring i Odder Kommune Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Velkommen til afslutningsdag i forløbet

Velkommen til afslutningsdag i forløbet Velkommen til afslutningsdag i forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 29. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Vores

Læs mere

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Velkommen til forløbet

Velkommen til forløbet Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler

Læs mere

Undervisningsvejledere i folkeskolen - anskuet som strategisk ledelse af det professionelle miljø

Undervisningsvejledere i folkeskolen - anskuet som strategisk ledelse af det professionelle miljø Nordisk Netværk for Professionsforskning Konference 25.-26. oktober 2012 Undervisningsvejledere i folkeskolen - anskuet som strategisk ledelse af det professionelle miljø Helle Bjerg Professionshøjskolen

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Om ledelse af vejledere

Om ledelse af vejledere Om ledelse af vejledere Kompetenceudviklingsforløb for skoleledelser Odder Torsdag d. 5. februar 2015 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring

Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Helle Bjerg, Docent, PhD Dorthe Staunæs, Professor, PhD Forskningsprogrammet Forskningsprogramme for Organisa>on & Læring Ledelse og organisatorisk

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Undervisningsvejledere i folkeskolen

Undervisningsvejledere i folkeskolen RAPPORT Undervisningsvejledere i folkeskolen - som strategisk ledelse af professionelle miljøer Afsluttende Rapport, 2014 Partnerskabsprojekt Rudersdal Kommune & Professionshøjskolen UCC Helle Bjerg -

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Christina Hellensberg Pædagogisk konsulent, PD Center for Undervisningsmidler, KP 20. september 2018

Christina Hellensberg Pædagogisk konsulent, PD Center for Undervisningsmidler, KP 20. september 2018 Vores team vil være et professionelt læringsfællesskab Vi ønsker at udvikle pædagogiske og didaktiske indsatser i fællesskab med oplevelsen af kvalitet, berigelse og effektivitet til gavn for os som professionelle

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 1. temadag 24. september 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/rudersdal-kommune Mikael

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød. Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne

Læs mere

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks

Hotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks Hotel- og Restaurantskolens fælles ledelseskodeks Idégrundlag vi er her for elevernes skyld Hotel- og Restaurantskolens idegrundlag er, at vi er her for elevernes skyld. Vi skal være en skole i vækst med

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 4. temadag 20. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune Ledelsesforløb

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til

Læs mere

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra

Læs mere

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Ledelse af forankring af teknologier i professionel praksis

Ledelse af forankring af teknologier i professionel praksis Ledelse af forankring af teknologier i professionel praksis SOCIALT LEDERFORUMS LANDSMØDE 23.3 2018 PROREACT OG ABSALON Jeppe Slot Stauning og Gitte Riis 3. april 2018 Hvordan implementering af teknologi

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Afstemt distribueret ledelse

Afstemt distribueret ledelse Afstemt distribueret ledelse Ledertræf, Skanderborg Kommune v/ Christian Nyvang Qvick og Emma Winther Dagens program 10.00-10.05: Velkomst og rammesætning 10.05-10.25: Distribueret ledelse hvad er det,

Læs mere

MUS. Vejledning til lederen om

MUS. Vejledning til lederen om Vejledning til lederen om MUS Dette er en vejledning til, hvordan du afholder MUS med dine medarbejdere. Du kan læse om, hvordan processen håndteres, fra indledende forberedelse, til selve samtalen og

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde

Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Gør tanke til handling VIA University College Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Jeanette Svendsen jesv@via.dk 1 Jeg vil sige noget om Kort introduktion til FoU-projektet:

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Vision for Holmebækskolen

Vision for Holmebækskolen Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet Forældre Samarbejdspartnere (foreninger,

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE

Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE - er et samskabende team - understøtter organisationen i at samskabe med borgere og virksomheder - understøtter tværgående politikker og samarbejder - understøtter politisk

Læs mere

Velkommen til 3. undervisningsdag

Velkommen til 3. undervisningsdag Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 3. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Tirsdag d. 28. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Kære læsere, Da jeg ved udgangen af 2015 sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børneog ungepolitik, var jeg stolt. Stolt,

Læs mere