Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC: Strategisk skoleledelse af professionelle miljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC: Strategisk skoleledelse af professionelle miljøer"

Transkript

1 Afdeling for Forskning og Udvikling Juni 2012/hbj Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC: Strategisk skoleledelse af professionelle miljøer Internt arbejdspapir: Ledelse af og gennem undervisningsvejledere Oplæg til seminar Introduktion... 2 Del I: UVV i samspil med kulturelle dynamikker i organisationen... 3 Hvorfor er UVV en god ide i et teoretisk perspektiv... 3 Hvorfor er UVV en god ide i praksis... 4 Potentialer i UVVfunktionen:... 4 Udfordringer i UVVfunktionen... 4 UVV med strømmen, mod strømmen eller strømførende... 5 Del II: Ledelsesbehov, udfordringer og potentialer i ledelse af og gennem UVV... 6 Ledelse i en forandringskultur: Et ledelseskompas... 7 Moralsk formål... 8 Forandringsforståelse:... 9 Relationer og relationsskabelse: Videnopbygning og videndeling Skabelse af sammenhæng(skraft) Afrunding Side 1 af 12

2 Introduktion Dette papir er en opsummering af de foreløbige pointer fra forskningsprojektet Strategisk skoleledelse af professionelle miljøer. Papiret har status som en tanke- og appetitvækker til de perspektiver, som vil blive uddybet og diskuteret på seminaret d Det er ikke en forudsætning at have læst notatet som forberedelse til seminaret, da pointer og perspektiver vil blive fremlagt mundtligt. Notatet kan således også bruges som en efterfølgende opsamling. I øvrigt vil der senere komme en samlet skriftlig rapport, som uddyber og underbygger de analyser, som denne korte fremstilling bygger på. Projektets fokus på undervisningsvejlederne som ledelsesteknologi er blevet udviklet som led i partnerskabet mellem Rudersdal kommune og UCC. Det konkrete fokus tager afsæt i en fælles interesse i at undersøge, hvordan strategisk ledelse udfoldes i ledelse af det professionelle miljø i samspil med kulturelle dynamikker i skolens professions- og organisationskultur. Papiret formidler de foreløbige resultater undersøgelsen af, hvordan ledelser og undervisningsvejledere på tre skoler i Rudersdal kommune har arbejdet med at indføre eller implementere undervisningsvejledere som led i en overordnet strategi om at udvikle og styrke det professionelle miljø. Analyserne bygger på interview og observationer med ledelser, undervisningsvejledere og lærere på i alt tre skoler i kommunen. Materialet er produceret af konsulenter fra UCC i efteråret/vinteren 2011/2012. Det er væsentligt at understrege, at der er tale om et arbejdspapir, hvor analyser og pointer er foreløbige. Vi ønsker at fremlægge disse til fælles diskussion d med følgende spørgsmål: Hvordan afspejler disse perspektiver og pointer jeres opfattelse af, hvordan Undervisningsvejlederne (UVV) aktuelt praktiseres og bruges? Hvilke udfordringer og potentialer rejser disse perspektiver i forhold til at udvikle og justere, hvordan UVV-funktionen aktuelt praktiseres? Hvilke ledelsesmæssige behov, udfordringer og potentialer knytter sig aktuelt til ledelse af og gennem UVV for skoleledelserne? På seminaret vil disse spørgsmål blive konkretiseret yderligere. Grundlæggende er formålet med seminaret at få jeres respons på de foreløbige analyser, som vi præsenterer nedenfor, og som vil blive uddybet d Desuden vil vi lægge op til fælles diskussion af de 4 F r: Hvad skal fremmes og forstærkes og hvad skal forlades og fornys med henblik på at realisere potentialerne i UVV? Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 2 af 12

3 Del I: UVV i samspil med kulturelle dynamikker i organisationen Indledningsvist vil vi placere UVV-funktionen i aktuel forskning i skoleledelse og skoleudvikling. I analysen af hvordan UVV-funktinonen udføres i praksis gør vi i øvrigt brug af Mary Jo Hatch teori om kulturelle dynamikker i organiationskulturen 1. Denne teori præsenteres ikke her, men vil blive udfoldet i analyserne d Hvorfor er UVV en god ide i et teoretisk perspektiv Indenfor forskning i skoleudvikling og ledelse peger forskningen i stigende grad på, at skoleudvikling skal ske med udgangspunkt i en klar og direkte målsætning om at styrke elevernes læringsudbytte 2. Der peges her på to kernekomponenter i skoleudvikling, der får betydning for elevernes læringsudbytte: udvikling af de professionelles kompetencer og samarbejdsformer ledelse som forudsætning for skoleudvikling, herunder for udvikling af de professionelles kompetencer I ledelsesdimensionen ligger både betydningen af skoleledelsens ledelsesudøvelse og vigtigheden af distribueret eller lærerledelse, der udfolder sig bredt i relationer og interaktioner i organisationen (Harris 2001; Poekert 2012). I forhold til professionel udvikling peger forskningsoversigter på, at professionel udvikling med effekt for elevernes læringsudbytte er karakteriseret ved at være: fastholdt over tid 3 kollaborativ dvs. den foregår i praksisfællesskaber sammenhængende fokuseret på indhold fokuseret på undervisningsmæssige praksisser Hvis man ser på UVV funktionen i et forskningsperspektiv, ser UVV ud til at være en strålende ide: Med indførelsen af UVV er der skabt en platform for at udøve (distribueret) ledelse af det professionelle miljø. Det vil sige, at der er skabt mulighed for at udøve ledelse, der kan være med til at skabe præmisser for fælles, sammenhængende og varige læreprocesser. Samtidig ligger der netop i opdraget for UVV, at den skal styrke det fælles fokus på faglig og didaktisk udvikling i lærernes undervisning i fag. Men forskningen giver ikke alene et rygstød for initiativet. Den kan også bruge til at tegne nogle retningslinjer for diskussionen af aktuelle udfordringer og potentialer i ledelse af og gennem UVV, som vi vil vende tilbage til. 1 Mary Jo Hatch (1993): The Dynamics of Organizational Culture. I: Academy of Management Review. Vol 18: No. 4: Viviane Robinson et al. (2009): School leadership and student outcome: Identifying what works and why (Best Evidence Synnthesis Iteration): Auckland: University of Auckland. Michael Fullan (2001): Leading in a Culture of Change. San Francisco: Jossey Bass. Harris 2008: Distributed Leadership, xxxx; Philip E. Poekert 2012; Teacher leadership and professional development: examining links between two concepts central to school improvement. In: Professional Development in Education vol. 38, 2; Helen Timperley 2011: Realizing the Power of Professional Learning. Berkshire & New York: Open University Press 3 Poekert 2012 Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 3 af 12

4 Hvorfor er UVV en god ide i praksis Analysen af, hvordan UVV-funktionen praktiseres på de tre caseskoler afspejler på flere måder andre analyser af, hvordan det professionelle miljø i skolen er præget af kulturelle dynamikker, der orienteret mod individualisme, presentisme og konservatisme 4 og i nogen grad også mod drift og funktionalitet 5. I forbindelse med indførelsen af UVV initiativet i Rudersdal viser disse kulturelle dynamikker sig lokalt i de symbolske markører brugbarhedsideologien og tidsdimensionen. De lokale kulturelle dynamikker udfordrer intentionen om, at UVV skal skabe rum for professionel udvikling og læring med fokus på fag, undervisning og fælles læring, idet de kulturelle dynamikker er med til at dreje de fælles aktiviteter i andre retninger. Erfaringerne fra indfasningen af UVV-funktionen viser dog også en række tegn på, at UVV allerede har åbnet for positive forandringer i det professionelle miljø, samt at der er et stærkt potentiale at bygge videre på i videreførelsen og videreudviklingen af initiativet Potentialer i UVVfunktionen: UVV har styrket fagteamet som et væsentlig socialt forum for faglig udveksling blandt lærerne (frem for et fagudvalg rettet mod driftsopgaver) UVV initierer nye former for samtaler om fag og om undervisning, individuelt og i fællesskab (frem for samtaler om drift, praktisk organisering, enkelt elever) UVV indtager i større eller mindre grad rollen som organisator og facilitator af fælles faglig udvikling og læring (som modspil til en praksis og en arbejdsopgave, der er individualiseret) UVV muliggør nye former og nye rum for ledelse af det professionelle miljø UVV-funktionen bliver løbende afklaret, styrket og udviklet de forskellige organisatoriske fora: i relation til ledelsen, til vejledergruppen på skolen, i vejledernetværket. Dermed rummer UVV-funktionen rig mulighed for løbende justering og udvikling i takt med øgede erfaringer med og afklaring af funktionens opgaver og muligheder Udfordringer i UVVfunktionen Organisatoriske udfordringer UVV-funktionen er personfølsom. Hvis en person falder væk eller en personen ikke ønsker at tage funktionen og rollen er organisationen og kulturen (endnu) ikke stærk nok til at tage over. UVV-funktionen besættes i forskellige tempi i forskellige fag. Det skaber en organisatorisk langsommelighed og ujævn erfaringsdannelse med UVV-initiativet. Den organisatoriske og tidsmæssige platform for UVV arbejde er begrænset: 2-4 fagteammøder årligt, samt enkelte individuelle vejledningsforløb. Nogle lærere har således ingen eller kun meget lille kontakt med UVV. Kulturelle udfordringer Kulturelle dynamikker symboliseret ved brugbarhedsideologien og tidsdimensionen er medvirkende til, at vejlederne indtager deres funktion strategisk ved i varierende grad at tilpasse sig frem for at udfordre eller forandre eksisterende kulturelle 4 Andy Hargreaves 2010: Presentism, Individualism, and Conservatism: The Legacy of Dan Lortie s Schoolteacher. A Sociological Study. I: Curriculum Inquiry Volume 40, Issue 1, pages , January Tingleff in prep; Bjarne Wahlgreen et al. 2002: Refleksion og Læring i Aarbejdslivet. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 4 af 12

5 værdier og praksisser. Det betyder blandt andet, at vejlederne forsøger at imødekomme fordringen om brugbarhed ved at levere umiddelbart omsættelige løsninger, råd og metoder, samt at markere kompetence gennem værdier som effektivitet, orden og struktur i organiseringen af samarbejdet med lærerne. Vejlederne står i et dilemma mellem de kulturelle dynamikker, der bevæger UVV mod rådgivning og vejledning overfor den ledelsesmæssige og institutionelle forventning og deres egen forhåbning om, at, at UVV skal fungerer som facilitator af fælles læring og udvikling. Vejlederne er meget fokuserede på at skabe de tillidsfulde, konstruktive og ufarlige relationer til kollegerne, som de anser for en forudsætning for, at kollegerne frivilligt vil opsøge vejledning. Vejlederne indtager en mere eller mindre ambivalent position i forhold til at udøve ledelse. For det første ser det ud til, at muligheden for, at ledelsen kan henvise kolleger til vejledning bekymrer og forstyrrer vejlederne i deres arbejde med at skabe konstruktive og tillidsbårne relationer til kollegerne. For det andet kan ambivalensen i forhold til udøvelse af ledelse betyde UVV trækker sig fra at insistere på læreprocesser og samarbejdsformer, der udfordrer eksisterende praksisser og kulturelle dynamikker. Det kan betyder, at de fælles læreprocesser, som initieres af UVV og som lærerne engagerer sig i, primært retter mod udveksling af viden og udvikling af eksisterende kompetencer. Læreprocesser, der handler om at udvikle viden i fællesskab og ændre grundlæggede antagelser har sværere betingelser. UVV ledelsesmæssige rolle er uklar. Nogle vejledere er primært rolletagere 6 og indtager den umiddelbart givne rolle som rådgiver og formidler af ny viden og metoder, men ønsker ikke at udøve ledelse. Andre er i højere grad rollemagere, idet de påtager sig og dermed skaber en ny position som leder af læreprocesser i fagteamet, herunder ved at formidle udviklingsmål, formulere forventninger og opgaver til deres kolleger. UVV med strømmen, mod strømmen eller strømførende Vejledernes strategiske tilpasning til eksisterende kulturelle værdier og normer er en udfordring for realiseringen af det fulde læringsmæssige og organisationsudviklende potentiale, der knytter sig til UVV-funktionen. Men en vis tilpasning er også en forudsætning. Når vejlederen går med strømmen skaber det forudsætninger for, at, vejlederen kan blive kulturelt genkendt og respekteret som faglig kompetent. Desuden ses det som en forudsætning for, at vejlederne kan opbygge og fastholde de tillidsbårne relationer mellem vejleder og lærere og lærerne imellem, der også er en forudsætning for et professionelt miljø, der lærer i fællesskab. Vejledernes intensive relationsarbejde i forhold til lærerne skal således anerkendes som en væsentlig forudsætning for anerkendelse af UVV som en ny funktion i skolens kultur. Udvikling, forandring eller læring sker med udgangspunkt i en vis forstyrrelse og indebærer kortere eller længere ubalance. Hvis intentionen med UVV-funktionen er at lave en kvalitativ ændring i de måder, hvorpå lærerne samarbejder om udvikling af 6 For begreberne rolletager og rollemager se: Jensen, L & Sørensen, E.: Den politologiske rolleanalyse. s. 30 ff. I: Jæger, B. & Sørensen, E. (red): Roller der rykker. Politikere og administratorer mellem hierarki og netværk. Jurist- og Økonomforbundetsforlag 2003 Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 5 af 12

6 undervisning, må UVV-funktionen påtage sig rollen med at initiere og insistere på mere eller mindre uvante læreprocesser. Her rummer det empiriske materiale flere eksempler på, at de kulturelle dynamikker også udviser modtagelighed og bevægelighed, når UVV går mod strømmen. Konkret sker det i situationer, hvor UVV udøver ledelse ved at sætte faglige udviklingsmål og insistere på fælles læring på måder, der f.eks. udfordrer og udvikler eksisterende undervisningspraksisser og antagelser om faget. UVV er kulturbærer og kulturskaber. Den aktuelle praktisering af UVV viser, at der er stærke kulturelle dynamikker på spil i arbejdet med at forandre og udvikle det professionelle miljø. Samtidig er der også tegn på, at mulighedsrummet for ledelse og fælles læring med de rette betingelser er større end vejlederne umiddelbart antager. Det peger på, at der er rum for, at UVV ikke alene skal gå med eller mod kulturelle strømninger, men netop, at funktionen netop må understøttes og udvikles i arbejde med at lede kulturen eller det professionelle miljø i ønskede retninger. Disse pointer vil blive uddybet d med henblik på at diskutere udfordringer og potentialer i styrkelsen af vejlederfunktionen Del II: Ledelsesbehov, udfordringer og potentialer i ledelse af og gen- nem UVV I denne del flyttes blikket fra vejlederne og deres udmøntning af UVV-funktionen til ledelsernes arbejde med ledelse af og gennem UVV. Igen er der tale om foreløbige perspektiver, som vil blive uddybet og diskuteret d Hvis man skal se på de ledelsesbehov, som knytter sig til UVV, så gælder det, at UVV ideelt set tager ledelse og ledelsesopgaver på sig. Samtidig skaber den nye funktion skaber også nye behov for ledelse. Det gælder ledelsesopgaver, der knytter sig direkte til ledelsen af UVV, men også ledelsesopgaver, der viser sig, når man leder gennem UVV. Der skal også ledes omkring UVV for at skabe de organisatoriske og kulturelle præmisser for, at UVV kan udøve sin funktion og udfolde sit potentiale. I et teoretisk perspektiv handler det om at lede på at styrke organisationens forandringsparathed. Eller som ledelsesforskeren Michael Fullan udtrykker det: forandringer af uddannelse er teknisk simpel og socialt kompleks. (Fullan 1991: 65. Op. Cit. I: Harris 2002: 33. Egen oversættelse) Det gennemgående forskningsspørgsmål for denne analyse er: Hvilke ledelsesmæssige udfordringer og muligheder ligger i UVV som ledelsesteknologi i ledelse af det professionelle miljø? Konkret kigger vi i det følgende nærmere på, hvordan ledelserne håndterer de udfordringer og muligheder, der viser sig i de ledelsesopgaver og behov, som opstår og knytter sig til UVV-funktionen. I ønsker her fortsat at holde fokus på, at der er tale om ledelse af det professionelle miljø og i den forstand også ledelse af organisationens kultur. Derfor har vi valgt at lade den canadiske ledelsesforsker Michael Fullans ledelsesmodel eller teori om ledelse af kultur i forandring som en analytiske ramme, der strukturerer Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 6 af 12

7 den måde, vi ser de enkelte ledelsesopgaver 7. Bjerg og Staunæs har valgt at se Fullans model som et ledelseskompas, der gennem en række opmærksomhedsfelter, kan hjælpe ledelser til at ikke bare at sætte, men også fortsat at justere kursen i forhold til ledelse af en kultur i forandring 8. Det er særligt relevant at bruge ledelseskompasset i denne sammenhæng, fordi det kan hjælpe med at skærpe det analytiske blik for, hvordan ledelse af og gennem UVV også er ledelse af og i kulturelle forandringer og dynamikker. I det følgende vil de enkelte opmærksomhedsfelter strukturere beskrivelsen af ledelsesopgaver og udfordringer. I øvirgt vil vi i nogen grad referer til de fire ledelsesformer, der blev præsenteret opsummeringen på første fase af forskningsprojektet: Ledelse gennem rammesætning; ledelse gennem forstyrrelse; ledelse gennem iscenesættelse; ledelse gennem udlevelse. Det korte format gør, at de teoretiske opmærksomhedsfelter og de empiriske eksempler på ledelseshåndteringer først vil blive præsenteret på seminaret d Nedenstående skal altså ses som en kort introduktion. Her vil der først komme en kort introduktion til det enkelte felt og derefter en række perspektiver/pointer i relation til det empiriske materiale. Ledelse i en forandringskultur: Et ledelseskompas Fullans ledelseskompas er bygget op af fem ledelsesdimensioner eller opmærksomhedsfeletr, der aktivt og refleksivt kan understøtte ledelsen i en forandringskultur. Ringen uden om symbolisere den magnetiske kraft eller spænding, som ledelsens håb, entusiasme og energi giver. Denne model 9 skal indledningsvist skabe overblik over ledelsesopgaver og relationer i ledelsen af og gennem UVV: 7 Michael Fullan (2001): Leading in a Culture of Change. San Francisco: Jossey Bass 8 Helle Bjerg & Dorthe Staunæs (2011): Professionsløft gennem ledelse og organisationsudvikling. Forskningsoversigt til 4-10 konsortiet 0Dorthe%20Staunæs.pdf 9 Præsentationen af ledelseskompasset bygger på Michael Fullan (2001): Leading in a Culture of Change. San Francisco: Jossey Bass. Oversættelser af felter og begreber er foretaget af Bjerg og Staunæs. En kort introduktion kan findes i Bjerg og Staunæs Se netadresse ovenfor. Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 7 af 12

8 Entusiasme Energi Moralsk formål Vidensproduktion og vidensdeling Skabelse af sammenhæng(skraft) Forandringsforståelse Relationsudvikling Håb De fem felter er: Moralsk formål Forandringsforståelse Relationsudvikling Vidensproduktion og vidensdeling Skabelse af sammenhæng(skraft) Moralsk formål Teoretisk set rummer det moralske formål ledelsespotentialet i at sætte klar og tydelig retning og mål for den forandring, man gerne vil skabe. I det moralske ligger intentionen om at ville det gode For at det moralske formål gør det muligt for organisationens medlemmer at melde sig ind, dvs. forpligte og engagere sig i organisationen og de aktuelle forandringsprocesser må det dog være så specifikt, at det bliver tydeliggjort, hvordan det gode defineres og prioriteres i den aktuelle forandringsproces. I et kulturelt perspektiv kan formulering af det moralske formål i relation til UVV ses som ledelsens mulighed for lede og styre på de symboliseringer og værdier, der skal knytte sig til UVV i kulturen. I praksis er det ikke lige eksplicit, hvordan den aktuelle praktisering af UVV-funktionen knyttes an til et moralsk formål, der konkretiserer målet med UVV i relation til det professionelle miljø. Vi kan dog iagttage mindst re forskellige ledelsesmæssige italesættelser eller symboliseringer af UVV-funktionen, som hver især implicit rummer forskellige accentueringer af (moralske og værdimæssige) målsætninger for det professionelle miljø. UVV som den eksemplariske faglige formidler & den forbilledlige håndværker, der går i spidsen for fælles udvikling med fokus på specifikke didaktiske sagsområder. Hermed værdisættes et professionelt miljø karakteriseret ved stadig udvikling af læreren som formidler gennem didaktisk udvikling af nye undervisningsformer gennem fagligt orienterer samarbejder. Et miljø med fokus på sagen i form af faglighed, undervisning og samarbejde. UVV som facilitator af professionelle samtaler om undervisning og læring. Den der kan tage temperaturen på fagteamet og differentiere i forhold til den enkeltes udviklingsbehov. Fokus på relations- og faciliteringsdimensionen i vejlederfunktionen. Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 8 af 12

9 Hermed værdisættes et professionelt miljø karakteriseret ved forskellige former for professionelle dialoger om og refleksioner over undervisning parvist, i fagteam og i hele organisationen. Fokus på fælles professionel refleksion. UVV som kulturåbner: igangsætter og facilitator af forskellige former for gensidig observation og sparring, samt sidemandsoplæring, med henblik på at skabe en kultur, hvor det at søge og få vejledning ikke er udtryk for en mangel, men for at kunne lære af hinanden og dermed en positiv mulighed for fortsat udvikling. Hermed værdisættes et professionelt miljø karakteriseret ved løbende gensidige observationer og udvekslinger. Fokus på løbende udvikling gennem observation og sidemandslæring. Som nævnt fremstår disse formuleringer af det moralske formål ikke helt så entydige i materialet. Ledelserne arbejder dog meget bevidst med kontinuerligt at holde fokus på UVV og i nogen grad også at pege på, hvordan UVV hænger sammen med en overordnet vision eller målsætning. Dette foregår konkret som ledelse som iscenesættelse, hvor ledelserne mere eller mindre minutiøst orkestrerer formidlingen og forståelsen af formålet med UVV i forhold til lærerkollegiet/organisationer eller iscenesætter positive narrativer om UVV indsatser. Og det foregår som ledelse som rammesætning, hvor ledelserne f.eks. fastsætter årlige indsatsområder for vejlederne, og som udmeldes i organisationen som fælles udviklingsområder. Det kan overvejes om der er ledelsesmæssige potentialer i forhold til en ekplicitering og tydeliggørelse af det moralske formål med UVV-funktionen i relation til den overordnede strategi om at styrke og udvikle det professionelle miljø. Det ledelsesmæssige potentiale ligger her i, at tydeliggøre hvilke billeder og værdier i det professionelle, som medarbejderne inviteres til at engagere sig i. Forandringsforståelse: Heri ligger den teoretiske erkendelse af, at egentlig forandring påvirker medlemmerne af organisationen kraftigt, samt at læring sker gennem forstyrrelse eller frustration, fordi man må miste fodfæste, sikkerhed og tryghed for at kunne lære nyt. Forandringsforståelse peger på, hvordan ledelsen konstruktivt kan lytte til den modstand, der uundgåeligt opstår i forandringsprocesser for at blive klogere på, hvordan forandringerne påvirker medarbejderne og kulturen. Aktuelt peger ledelserne på forskellige udtryk for modstand, både specifikt i relation til UVV-funktionen og mere bredt i relation til ledelse af det professionelle miljø. De aktuelle eksempler på ytring af modstand peger blandt andet på, at den forandringsproces, der knytter sig til UVV-funktionen dybest set handler om forandring af forståelser af det professionelle og dermed også af professionsidentiteter. Indførelsen af UVV-funktionen skubber til lærernes opfattelser af sig selv som kompetente i kraft af erfaring og daglige oplevelse af at have succes i klasserummet. De aktuelle eksempler på ledelsernes måder at lytte til modstanden viser de aktuelle udfordringer og potentialer i, hvordan ledelserne både kan lytte til modstanden mod at give slip på sikkerheden ved at vide man er kompetent og sam- Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 9 af 12

10 tidig formulere (iscene- og rammesætte) nye perspektiver udfordrer og udvikler det at være professionel. Relationer og relationsskabelse: Her ligger fokus på hvordan relationer kan være positivt produktive gennem at binde og forpligte medarbejdere på en opgave, på hinanden, på organisationen. Ledelsesopgaven ligger i at skabe og kultivere relationer, der åbner for (nye) forståelser af, hvilke helheder, man som professionel lærer forpligter sig på. Disse relationer skal samtidig være virksomme ved at vække medarbejdernes engagement og motivation på nye måder i nye sammenhænge. I ledelse af UVV er der for det første en lang række relationer i spil og dermed også en række mere eller mindre nye relationsopgaver. Direkte er der relationer mellem ledelsen og den enkelte UVV; mellem ledelsen og gruppen af UVV; ledelsen og fagteamet; ledelsen og medarbejderne som helhed. Samtidig skal ledelsen også indirekte lede på vejledernes relationer til individuelle lærere og til 10 fagteamet. Ledelsesopgaven består her i at skabe relationer, der er virksomme i forhold til at styrke medarbejdernes forpligtelse og engagement i organisationen gennem relationer, der ikke mindst skaber et følelsesmæssigt engagement. At skabe produktive relationer mellem vejleder og medarbejdere individuelt og på faggruppe niveau fremstår som en væsentlig ledelsesopgave, der varetages mere eller mindre intensivt af forskellige ledelser. Den kan fx tage form som ledelsens intensive arbejde med den enkelte vejleder i forhold til at gøre vedkommende i stand til at skabe en tillidsfuld og/eller en ledende relation til sine kolleger. Men den kan også varetages som en mere formaliseret rammesætning af UVV opgaver, der understøtter relationen ved i nogen grad at flytte fokus fra personen. De produktive relationer rummer dog også faren for at kultivere skyggesider, der får medarbejderne til at vende sig væk fra en given relation. Det er ikke et træk, der er tydeligt i materialet, men det ligger mere eller mindre latent i forhold til at skabe produktive og engagerende relationer. Man kan f.eks. overveje, hvorvidt etableringen af vejlederfunktionen også er med til at skabe relationer som aktiverer skyld eller dårlig samvittighed ved ikke at leve op til en forventning, som ikke alene knytter sig til en institution, men til en person. Videnopbygning og videndeling Denne dimension bygger på antagelser om, at mennesker ikke frivilligt deler viden men skal føle en moralsk forpligtelse og deltage i forandringsdynamikker, der fremmer udveksling. Endvidere ligger der også en forståelse af, at viden, der formidles uden tilknytning til sociale relationer forbliver data eller informationsstøj. For at informationer skal omdannes til viden må de ske i en social proces hvor de ovenstående relationer bliver væsentlige. Denne dimension understreger vigtigheden af det ledelsesmæssige perspektiv på organisationen som helhed i relation til at lede og skabe de kulturelle og organisatoriske forudsætninger for, at UVV-funktionen kan realisere sociale læreprocesser. 10 Relationen mellem ledelse og forvaltning / ledelse og kommunale netværk optræder ikke i denne analyse, men er også et væsentligt ledelsesniveau for ledelse af UVV. Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 10 af 12

11 I de ledelsesmæssige praksisser kan dette iagttages ved at pege på, hvordan ledelserne har øje for de mange forskellige potentielle lærings- og vidensdelingsrum, der er i organisationen. De gør også en indsats i fht. selv at facilitere processer i de enkelte rum, samt bruger det mulige samspil strategisk i ledelse af en kultur baseret på udveksling og udvikling af viden i sociale sammenhænge. Helhedsperspektivet på organisationen er dog mere eller mindre eksplicit i de aktuelle ledelsespraksisser. Vi kan iagttage, hvordan den enkelte leder i sin praksis skaber forbindelser mellem forskellige videndelingsrum gennem iscenesættelse af læring og videndeling, men også som udlevelse ved selv at praktisere bestemte former for videndeling. Herigennem foretager ledelsen også en symbolsk markering af et mere eller mindre sammenhængende perspektiv på, hvordan der kan samarbejdes og videndeles i organisationen som helhed. - Analysen af empiriske eksempler på ledelsespraksisser i relation til videndeling og læringsrum peger på følgende udfordringer og potentialer. Der er tale om ledelse, der skaber rum for distribueret ledelse ved at: Sikre vejlederens organisatoriske basis i fagteamet som læringsrum. Dvs. ledelse gennem rammesætning af fagteamet herunder fastsættelse af mødefrekvens og skal - opgaver Lede og facilitere fællesskabende læringsrum i organisationen som helhed f.eks. på pædagogiske rådsmøder, andre typer af teammøder Lede fokus og kvalitet i fælles læreprocesser gennem styrkelse af målsætninger på indholdssiden via kontrakter med individuelle vejledere, med fagteam, iscenesættelse af fælles faglige indsatsområder i organisationen (inklusion, undervisningsdifferentiering). Denne ledelse kræver en balancering mellem styring og medbestemmelse/differentiering mellem vejledere og mellem fagteam. Lede karakteren og kvaliteten af fælles læreprocesser gennem fællesgørelse af begreber om, billeder af og arbejdsformer til realisering af forskellige former for læreprocesser Skabelse af sammenhæng(skraft) Den femte og sidste dimension peger på nødvendigheden af at skabe balance mellem forstyrrelse/forandring og ligevægt/stabilisering. Konkret peger Fullan her på, hvordan de mange løbende initiativer i skolen kan bindes sammen af en gennemgående ide eller et formål, der skaber oplevelsen af sammenhæng i skolen som organisationen. Sammenhængskraften skabes gennem sammenknytningen af de fire foregående dimensioner. De fire ovenstående dimensioner udpeger i sig selv perspektiver for, hvordan der bliver tegnet forbindelseslinjer, der kan skabe sammenhæng. Samtidig udpeger de også for de udfordringer, der er forbundet med de enkelte dimensioner. Her i ligger også den generelle fare for, at UVV-initiativet bliver ramt af den udbredte projektitis. Denne fare er måske øget af, at UVV udfolder sig i meget forskellige tidsligheder: Det er længe siden, at projektet er blevet undfanget og sat i søen, men processen med at udvælge og uddanne vejledere er blevet sat gradvist i gang. UVVfunktionen kræver fortsat udvikling men også fokusering og stabilisering i forhold til de indhentede erfaringer. Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 11 af 12

12 Afrunding På seminaret d vil vi uddybe den ovenstående model og det konkrete arbejde med ledelsesopgaver relateret til UVV. På den baggrund vil vi lægge op til diskussion af, hvordan de fremlagte perspektiver stemmer overens med skoleledelsernes vurdering af ledelsesopgaver og behov i relation til UVV og til ledelse af det professionelle miljø. I øvrigt vil vi fremadrettet diskutere hvorvidt og hvordan ledelsen af UVV kan styrkes. Seminaret diskussioner vil indgå i den endelige rapport om forskningsprojektet. Internt arbejdspapir / Partnerskabsprojekt Rudersdal UCC / Maj 2012 Side 12 af 12

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring

Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Helle Bjerg, Docent, PhD Dorthe Staunæs, Professor, PhD Forskningsprogrammet Forskningsprogramme for Organisa>on & Læring Ledelse og organisatorisk

Læs mere

Undervisningsvejledere i folkeskolen

Undervisningsvejledere i folkeskolen RAPPORT Undervisningsvejledere i folkeskolen - som strategisk ledelse af professionelle miljøer Afsluttende Rapport, 2014 Partnerskabsprojekt Rudersdal Kommune & Professionshøjskolen UCC Helle Bjerg -

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi Merkonom lederuddannelse practical leadership 18 måneders MERKONOM lederuddannelse på MICHELSEN LEDERAKADEMI - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden m lederakademiet udvikler fremtidens

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Professionsløft gennem ledelse og organisationsudvikling Forskningsoversigt til 4-10 konsortiet

Professionsløft gennem ledelse og organisationsudvikling Forskningsoversigt til 4-10 konsortiet Forskningsoversigt 4 10 1/29 Professionsløft gennem ledelse og organisationsudvikling Forskningsoversigt til 4-10 konsortiet Lektor, ph.d. Helle Bjerg, Forsknings- og udviklingsafdelingen, UCC Professor,

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

PIXI LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER

PIXI LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER PIXI LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER 1 LEDELSE AF FOLKESKOLEN I LYSET AF EN REFORM Hillerød, Nyborg, Aarhus og Ikast-Brande Kommuner modtog i 2011 midler fra Videnscenter for

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Samarbejde mellem skoler og biblioteker 2. møde den 27. oktober 2014

Samarbejde mellem skoler og biblioteker 2. møde den 27. oktober 2014 Fagligt Udviklingsforum: Samarbejde mellem skoler og biblioteker 2. møde den 27. oktober 2014 Program: 9.00-9.15 Siden sidst og introduktion til dagen 9.15-11.00 Skolereformens intentioner og indhold 11.00

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

PARADOKSLEDELSE VOL. 2

PARADOKSLEDELSE VOL. 2 NY UDDANNELSE PARADOKSLEDELSE VOL. 2 HVORDAN DU KAN BRUGE PARADOKSLEDELSE I DET STRATEGISKE OG PERSONLIGE LEDERSKAB Clavis ApS Klostergade 60 8000 Århus C Tlf.: 2426 1611 Kontakt@clavis.dk 2 www.clavis.dk

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed JOBPROFIL Vicedirektør Den Sociale Virksomhed 1. Indledning Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en vicedirektør. Jobprofilen

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse

Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse. Tænketeknologier til forskningsinformeret

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere