Arbejdslivets konsekvenser for den enkelte og for familien. Per Bech

Transkript

1 Arbejdslivets konsekvenser for den enkelte og for familien Per Bech Indlæg til konferencen Det grænseløse arbejde Teknologirådet, Christiansborg 15. marts Stress og distress I 2007 kan vi fejre 100 året for vor første egentlige stressforsker Hans Selye s fødsel. Han blev født i Østrig, men levede sit professionelle liv i Canada som læge og stressforsker. Han indførte i 1936 stress i den medicinske verden forstået som en kronisk, sygelig tilstand, som han kaldte distress (negativ stress). Han skrev flere afhandlinger om stress, men den bedste udgav han i 1974 under titlen Stress without distress (1). I den danske udgave fra 1980 blev distress oversat til angst, men det ville nok have været mere korrekt at bruge depression ved oversættelsen af det engelske "distress". Med tysk som modersmål havde Selye problemer med at benytte det englske stress, men kunne ikke finde et mere gangbart udtryk, for det han fokuserede på i sin forskning. I sin bog om stress without distress skriver Hans Selye meget klart, at vi må skelne mellem stressorer (de belastninger der forårsager stress) og selve stress-tilstanden (som er kroppens reaktion på stressorer). Løser kroppen ikke denne reaktion tilfredsstillende, kan det gå over i distress, som på dansk bør oversættes til depression, idet der er tale om den psykiske tilstand efter langvarige belastninger (stressorer), hvor hovedsymptomerne er nedtrykthed, søvnforstyrrelser, træthed, koncentrationsforstyrrelser og besvær med at tage beslutninger. Nogle har villet oversætte "distress" til udbrændthed, men der ligger heri noget irreversibelt. Ved depression forstås en tilstand som kan behandles, således at personen kommer tilbage til sin sædvanlige måde at leve på. Figur 1. Stressorer Stress Distress i hjemmet på arbejds-pladsen kortisol og beslægtede stress -hormoner nedtrykthed koncentrationsforstyrrelser depression 1

2 Det er vigtigt, når man taler om stress, at henvise til Hans Selyes egne arbejder og bøger, idet tiden efter hans død for snart 25 år siden blot har bekræftet hans resultater. Det er ligeledes vigtig her at understrege, at Selye forskede i den kroniske stresstilstand og ikke i det vi herhjemme siden 1994 har haft som officiel diagnose: Posttraumatisk belastningsreaktion. Dette er en stressreaktion, som er opstået efter én katastrofeagtig begivenhed (jordskælv, flystyrt, bilulykke osv.) og ikke som distress på baggrund af daglige uløste stressorer. 2 Arbejde og stress Ifølge Hans Selye skal arbejdslivet forårsage stress, idet han definerede stress som organismens uspecifikke reaktion på ethvert krav, der stiles til den. Fuldstændigt fravær af stress findes ifølge Selye kun efter døden. Han viste, at der er en monoton, næsten lineær sammenhæng mellem arbejde og stress [se Figur 2]. Han foretrak derfor at kalde mennesket for homo faber, det arbejdende og skabende menneske, men han havde den væsentlige tilføjelse, at konsekvenserne af for stor arbejdsmængde kunne få mennesket til at blive "distressed" eller deprimeret og dermed arbejdsudygtig. Det var det enkelte menneskes opgave at finde det punkt, hvor han eller hun kan leve med "stress without distress". Som motto for sin bog valgte han: "Til den der prøver at finde sig selv". Figur 2. Arbejdskapacitet stress distress krop og psyke reaktioner Hans Selye var i virkeligheden i mange år mere interesseret i selve organismens biologiske reaktion på den kroniske overbelastning (selve stresstilstanden) end i den psykologiske reaktion (distresstilstanden). Han forklarede de fleste biologiske reaktioner med henvisning til binyrehormonet kortisol. Han kaldte det for tolerancehormonet, idet en lille stigning i dette hormon ved begyndende overbelastning har en gunstig reaktion, hvorved "man tilpasser sig". Men i større 2

3 koncentrationer udvikles distresstilstande, og man kan derfor kalde kortisol for det kroniske stresshormon eller bedre for depressionshormonet. Netop fordi "distress" er en subjektiv, psykologisk oplevelse af overbelastning er personens egne selvoplevede symptomer på depression bedst angivet gennem brug af spørgeskemaer. 3 Distress: Livskvalitetsnedsættelse, psykosomatiske symptomer, depression Der er udviklet mange forskellige spørgeskemaer til måling af "distress" (2). Det tidligst udviklede fra 1950'erne er en psykosomatisk checkliste (SCL). Appendiks 1 viser et udvalg af 17 symptomer (SCL-17). Det spørgeskema som opfylder WHOs definition på depression er vist i Appendiks 2. Endelig er der udviklet en række spørgeskemaer til måling af livskvalitet. Det enkleste og bedst undersøgte er WHO- 5, som er vist i Appendiks 3. De tre spørgeskemaer, som er vist i Appendiks 1, 2 og 3, er blevet benyttet i en undersøgelse om stress hos danske ledere. Resultatet af denne undersøgelse blev udgivet i 2002 (3). 4 Distress blandt danske ledere Vi undersøgte 1256 tidligere ledere og 932 aktive ledere fra Ledernes Hovedorganisation (3). Der var ingen forskel på køn, alder eller forskellige dagligdags-stressorer, f.eks. skilsmisse (Figur 3). Vi fandt derimod signifikante forskelligheder i distress (depression og nedsat livskvalitet). Figur 3 Lederstress Tidligere ledere (N = 1256) Ledere i arbejde (N = 932) Mænd 77% 75% Kvinder 23% 25% Alder (år) gennemsnit 37,9 40,8 Fraskilt 14,1% 13,9% 3

4 Figur 4 Stress hos danske ledere Udvalgte spørgeskemaer Tidligere ledere (N = 1256) Aktive ledere (N = 932) Har brug for hjælp pga. stress 18,8% * 12,6% Har depression 20,1% * 9,1% Har nedsat livskvalitet 37,9% * 27,3% * P < 0.01 Det der gjorde indtryk ved rapportens fremlæggelse var, at koncentrationsforstyrrelser var så udtalte hos de stressramte ledere. Således vil den stressede leder udsende dissonans i organisationen, medens den ikkestressede leder udsender resonans for at opretholde de interessefællesskaber der skal være mellem ledere og ansatte i et firma elle en organisation (4). Det som gjorde størst indtryk på mig var, at vi til overmål kunne påvise, at også hos danske ledere er det de 6 arbejdspsykologiske faktorer, som Arbejdsmiljøinstituttet i andre undersøgelser har afgrænset, der har betydning for udviklingen af distress eller depression nemlig: manglende indflydelse ingen mening i det daglige arbejde ingen relevant information ingen støtte socialt ingen anerkendelse alt for store krav Vi undersøgte også, hvorledes de stressramte danske ledere havde forsøgt at bekæmpe deres distress både med ikke-receptpligtig medicin [Figur 5] og med medicin som kun fås på recept, receptpligtig medicin [Figur 6]. 4

5 Figur 5 Stress hos danske ledere Ikke-medikamentelle interventioner Depressive (N = 244) Ikke-depressive ( N = 1012) Talt med psykolog 10% 3% Talt med firmaets ledelse 39% * 28% Talt med familien 84% 75% Sygemeldt af huslæge 32% * 11% Tobak 48% * 38% Alkohol 41% * 27% Naturmedicin 17% 4% Meditation 12% 2% Akupunktur 4% 2% Motion 62% 75% * * P < 0.05 Figur 6 Stress hos danske ledere Medikamentel intervention Antidepressiva Beroligende midler Sovepiller Smertestillende Depressive (N = 244) 11% * 17% * 14% * 76% * Ikke-depressive (N = 1012) 3% 4% 3% 47% * P < 0.05 Ved en særlig statistisk analyse, hvor vi forsøgte at afgrænse de vigtigste faktorer ved udviklingen af distress, var det alkohol som slog mest ud. Det er især mænd, der benytter alkohol som en slags selv-behandling af distress. Den læge, der mest dybtgående har studeret de patienter, som søgte psykoterapi for deres distress er den amerikanske psykiater J. D. Frank. Han benyttede udtrykket demoralisering som det mest dækkende ord for distress (5). Han påviste, at det er interessefællesskabet (de meningsfulde forbindelser mellem personen og 5

6 omgivelserne både på arbejde og i hjemmet) f.eks. team spirit, der forårsager en subjektiv kompetence og selvtillid (6). Lægen og sportsmanden Knud Lundberg skrev for 30 år siden en fremragende bog (7) om motionens betydning til forebyggelse af distress. Han pegede på det vigtige forhold, at organismen efter hårdt fysisk eller psykisk betonet arbejde skal afstresses dagligt gennem en times motion. Netop da vor rapport skulle i trykken i 2002, blev det muligt for den praktiserende læge at skrive recept på motion til patienter med stress-relateret lidelse. 5 Konklusion Når man skal udtale sig om stress på arbejdspladsen, er det vigtigt at bruge den rigtige terminologi, sådan som den blev grundlagt af Hans Selye. Han definerede stress som organismens uspecifikke reaktion på de krav, livet stiller. Jo mere man arbejder, jo mere stresset skal man blive. Opgaven for den enkelte er at finde den arbejdsbyrde, som kan klares uden psykiske konsekvenser. De psykiske konsekvenser ved en længere tids overbelastning kalder Selye for distress. Dette måles ved selvurderede skemaer, der går fra begyndende lav livskvalitet over psykosomatiske symptomer til egentlig depression. I en undersøgelse af danske ledere blev det påvist, at i den mest belastede gruppe havde omkring 38% nedsat livskvalitet, og omkring 20% havde udviklet depression. De arbejdspsykologiske forhold der havde ført til dette, kunne afgrænses til de seks faktorer, som Arbejdsmiljøinstituttet har identificeret på flere arbejdspladser: manglende indflydelse, ingen mening i det daglige arbejde, manglende relevant information, insufficient social støtte, manglende anerkendelse og alt for store krav. Stressforskere har i mange år angivet, at den væsentligste faktor til at undgå distress er dyrkelsen af interessefælleskabet på arbejdspladsen, hvilket naturligvis også gælder i familielivet. Omvendt synes alkohol at være et farligt middel også ved brug som anti-stressmiddel. Daglig motion er måske den vigtigste individuelle faktor til undgåelse af distress. At benytte en time om dagen til motion, er måske den bedste "antabus" mod at påtage sig for mange arbejdsopgaver både på arbejde og i hjemmet, dog stedse med respekt for det overordnede interessefællesskabs "team spirit". 6

7 Appendiks 1 SCL-17 Psykosomatiske symptomer Hovedpine Nervøsitet Bekymringer Svimmelhed Manglende seksuel interesse Irritabilitet Manglende appetit Grådanfald Vredesudbrud Selvbebrejdelser Rygsmerter Træthed Dårligt humør Kvalme Søvnforstyrrelser Koncentrationsbesvær Trøstespisning psykiske somatiske (legemlige) 7

8 Appendiks 2 Major (ICD-10) Depression Spørgeskema Nedennævnte spørgsmål handler om hvordan du har haft det gennem de sidste 2 uger Hvor stor en del af tiden Hele tiden Det meste af tiden Lidt over halvdelen af tiden Lidt under halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1 Har du følt dig trist til mode, ked af det? 2 Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 3 Har du følt at du manglede energi og kræfter? 4 Har du haft mindre selvtillid? 5 Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 6 Har du følt, at livet ikke var værd at leve? 7 Har du haft besvær med at koncentrere dig, f.eks. at læse avis eller følge med i fjernsyn? 8a Har du følt dig rastløs? 8b Har du følt dig mere stille? 9 Har du haft besvær med at sove om natten? 10a Har du haft nedsat appetit? 10b Har du haft øget appetit? 8

9 Appendiks 3 WHO-Fem Trivselsindeks Sæt venligst ved hvert af de 5 udsagn et kryds i det felt der kommer tættest på hvordan du har følt dig i de seneste to uger. Bemærk at et højere tal står for bedre trivsel. Eksempel: Hvis du har følt dig glad og i godt humør i lidt mere end halvdelen af tiden i de sidste to uger, så sæt krydset i feltet med 3-tallet i øverste højre hjørne. I de sidste 2 uger Hele tiden Det meste af tiden Lidt mere end halvdelen af tiden Lidt mindre end halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1.. har jeg været glad og i godt humør har jeg følt mig rolig og afslappet 3.. har jeg følt mig aktiv og energisk 4.. er jeg vågnet frisk og udhvilet 5.. har min dagligdag været fyldt med ting der interesserer mig Pointberegning For at beregne dit pointtal skal du lægge tallene i de afkrydsede felter sammen og gange summen med fire. Du får nu et tal mellem 0 og 100. Jo flere points jo højere trivsel. 9

10 5 Litteraturhenvisninger 1 Selye H. Stress uden angst. København, Gyldendal Bech P, Licht R, Stage K, Abildgaard W, Bech-Andersen G, Søndergaard S, Martiny K. Rating scales for affektive lidelser. Kompendium. Psykiatrisk Forskningsenhed, WHO Collaborating Centre. Psykiatrisk Sygehus Hillerød, Frederiksborg Amt, Bech P, Andersen MB, Tønnesen S, Agnarsdóttir E. Stress hos ledere i Danmark - årsager, udbredelse og konsekvenser. København: Arbejdsmiljørådets Service Center Goleman D. Følelsernes intelligens på arbejdspladsen. København, Borgen Frank JD. Persuasion and healing. New York, Schocken de Figueiredo JM, Frank JD. Subjective incompetence, the clinical hallmark of demoralization. Compr Psychiatry 1982;23: Lundberg K. Født til et andet liv. København, Rhodos