Videncentre og vidensformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videncentre og vidensformer"

Transkript

1 Videncentre og vidensformer side 23 Af: Jørgen Gleerup, lektor, Syddansk Universitet Den uddannelsespolitiske udvikling har siden midt i 1990 erne haft et særligt fokus på de mellemlange videregående professionsuddannelser. Man kan følge udviklingen i de Institutions- og uddannelsespolitiske redegørelser fra 1997 og frem, hvor den danske uddannelsespolitik for alvor orienterer sig imod den globale udvikling. Her viser sammenlignende undersøgelser, at de danske uddannelsesinstitutioner gennemgående er meget små målt med internationale alen. Som det er de fleste bekendt, har det ført til en bølge af reformer og fusioner, hvor landets mange monofaglige professionsuddannelser er blevet samlet i tværfagligt sammensatte koncerner, de regionale professionshøjskoler, der har status af University Colleges. Der skal en kritisk masse eller faglig personkreds af en vis størrelse til, hvis det danske uddannelsessystem og det danske samfund skal kunne klare sig i den globale vidensøkonomi, har det lydt, og til dette argument om global konkurrenceevne har føjet sig et politisk ønske om at gøre de mellemlange videregående professionsuddannelser mere attraktive i sammenligning med universiteterne.

2 side 24 De mange fusionsprocesser har naturligt nok stjålet hovedopmærksomheden under denne proces, men mindst lige så vigtigt og på sigt givetvis vigtigst er det, at der i takt med fusionsprocessen er blevet lanceret nogle delvist nye bud på, hvad viden og læring er. Disse syn på viden og læring har konsekvens for didaktik og undervisning, hvad vi nu kan se afspejlet i uddannelsesbekendtgørelser, akkrediterings- og kvalitetsnøgler mm., men de rummer en række mere vidtrækkende perspektiver af betydning for udviklingen i det moderne vidensamfund. Det er ikke mindst dette forhold, der gør, at det er værd at diskutere, hvilken betydning det egentlig har, at professionshøjskolerne ikke længere alene skal være hjemsted for de videregående professionsuddannelser, men også agere som regionale og nationale videncentre? For at komme på sporet heraf er det værd at se nærmere på, hvad der gemmer sig i den fordobling af videncenterbegrebet, som har indfundet sig i takt med fusionsprocesserne, hvor der internt og på tværs af professionshøjskolerne er blevet etableret videncentre med særlige spidskompetencer som f.eks. Nationalt Videncenter for Læsning. Selv om disse videncentre i første omgang så at sige er blevet podet på professionshøjskolerne, og selv om deres fremtid uddannelsespolitisk set endnu ikke er afklaret, så fremstår de som krystalkugler for, hvad der kunne kendetegne det danske samfunds videre rejse i den moderne globale vidensøkonomi. Nye videnskrav De nye uddannelsespolitiske videnskrav finder vi som sagt fremført i de ministerielle uddannelsesredegørelser fra 1997 og frem. I Ole Vig Jensens redegørelser fra 1997, der tager hul på diskussionen af fremtiden for den danske uddannelseskultur i lyset af globaliseringen, veksles der mellem begreberne kvalifikationer og kompetencer. Kvalifikationer er et kendt begreb i uddannelsesverdenen, mens kompetencebegrebet i første omgang blev oplevet som et fremmedelement, der var hentet fra erhvervssektoren. Med Margrethe Vestagers redegørelse fra 1999 får kompetencebegrebet imidlertid en central placering, og det understreges, at det ikke blot handler om de individuelle kompetencer, men også om den samlede nationale kompetenceudvikling. Til de to begreber, kvalifikationer og kompetencer, føjer der sig med den borgerlige regerings redegørelse eller handlingsplan, Bedre Uddannelser fra 2002, et tredje begreb, nemlig innovation. Siden 1980 erne har det været kendetegnende for politiske reformer, at de er blevet fremført på baggrund af fremtidsscenarier, der i stigende grad er blevet kreeret tværsektorielt eller tværministerielt, hvorfor der er kommet opbrud i begreberne og deres traditionelle tilhørsforhold og betydninger. Det videnskabelige begreb herfor er flydende betegnere (Gleerup 2005), hvilket vil sige relativt løse begrebsdannelser, som der kan fyldes indhold i fra flere sider. Politikerne taler om signalord, hvormed de på tilsvarende vis mener nye, generelt positive udtryk, der potentielt er åbne for at fyldes med de kvaliteter, som fremtiden måtte vise behov for. De tre nye videnspolitiske krav kvalifikationer, kompetencer og innovation kan da heller ikke siges endnu at være fuldt ud eller endeligt klarlagte, og det er som sagt også en del af hensigten med dem: De skal holdes levende og fremtidsåbne, og der skal bidrages til deres indhold fra mange sider. To af de helt centrale bidragydere her er dels den moderne videns- og læringsteori, der

3 traditionen tro forsøger at kategorisere de nye fænomener, dels de moderne videncentre, der i stigende grad organiserer deres arbejde omkring de tre vidensformer, og dermed udvikler erfaringer omkring dem og deres anvendelighed. side 25 Tre faser i moderne videns- og læringsteori Videns- og læringsteoretikeren Claus Otto Scharmer (2001) har forsøgt at give et bud på, hvad der overordnet set kendetegner udviklingen inden for moderne videns- og læringsteori. Han har opdelt udviklingen i tre hovedfaser med hver deres vidensyn, der i denne sammenhæng er interessante, da de umiddelbart synes at korrespondere med de tre uddannelsespolitiske videnskrav. Fokus på eksplicit viden - kvalifikationer Gennem de sidste par århundrede har der været fokus på, hvad Scharmer betegner som eksplicit viden, dvs. viden der er ekspliciteret og beskrevet i så vidt omfang som muligt. Her er det videnskaben, der med sine krav om en udfyldende og logisk konsistent vidensbeskrivelse er den fremmeste repræsentant. Det videnskabelige ekspliciteringskrav omfatter således også en redegørelse for, hvordan den ny viden er blevet frembragt, så dens validitet kan testes. Den moderne videnskab har sin rod i positivismen, hvis mål det var at erstatte overtro, fordomme og ureflekterede vaner med positiv, dvs. fuldt ud testet og ekspliciteret viden på alle områder i samfundet, spændende fra teknik og økonomi over politik og uddannelse til moral, etik og religion. Dette program slog i Danmark for alvor igennem i 1960 ernes og -70 ernes velfærdsstat, hvor det ikke bare var industrikulturen, der udmanøvrerede den eksisterende landbo- og håndværkerkultur, men også det moderne vidensamfund, der bankede på. De tre traditionelle hoveddimensioner i den danske uddannelseskultur, der

4 side 26 fremhæves i Uddannelsesredegørelsen fra 1997, nemlig mesterlæren, folkeoplysningen og latinskolen eller dannelsesgymnasiet, kommer alle under pres fra kravene om sikker videnskabelig viden, der også begynder at gøre sig gældende i det almene samfundsliv erne og -70 ernes velfærdssamfund er professionernes blomstringstid, og professioner opstår, når hverdagslæringen og dens vidensformer ikke længere slår til: Man kan ikke længere klare en fødsel alene ved nabokoners hjælp, ikke opdrage børn uden pædagogisk vejledning osv., og denne udvikling er efterfølgende eskaleret, så man i dag er en ren dinosaur, hvis man tror, at man kan indrette sin have uden havearkitekt, spise uden diætist, leve sammen uden ægteskabsrådgiver osv. Selv om stilen i det netop skrevne nærmer sig det lettere ironiske, skrevet som det er af en 62-årig lektor, så er der jo megen vigtig alvor i det, hvad man ikke mindst kan overbevise sig om, hvis man går ind på hjemmesiden for Nationalt Videncenter for Læsning. Videncentret er kendt for at anvende og formidle megen videnskabelig viden (fremhævet bl.a. i EVA s evalueringsrapport vedrørende de nationale videncentre, 2008), og i det moderne samfund er læsefærdigheder da også blevet alfa og omega for såvel den enkelte som nationen som helhed, hvorfor en ekspliciteret og videnskabeligt testet viden på området er af afgørende betydning. Eksplicit viden svarer til, hvad vi forbinder med kvalifikationer, og kvalifikationer kan formidles gennem traditionel undervisning, artikler, tidsskrifter o.lign., sådan som det er en væsentlig aktivitetsflade på videncenteret for læsning. Når man driver konsulentvirksomhed på baggrund af eksplicit videnskabelig viden, så kan man agere som ekspert og give klare meldinger om indhold, metode, virkning, ressourcer osv. Fokus på processuel/tavs viden - kompetence Inden for moderne videns- og læringsteori kommer der i 1980 erne fokus på en anden form for viden, som Claus Otto Scharmer betegner som processuel eller tavs viden. Årsagerne hertil er mange, men bl.a. forsøg med at udvikle kunstig intelligens, hvor man populært sagt fyldte computere med, hvad kloge mennesker kunne eksplicitere, at de vidste, og alligevel kun fik dumme maskiner ud af det, øgede opmærksomheden for, hvad der egentlig kendetegner menneskelig viden. Som vi jo faktisk godt ved det fra f.eks. eksamenssituationer, hvor elever og studerende skal demonstrere deres viden, så er det de præstationer, hvorom man i gamle dage sagde, at ordene faldt som skidt fra en spædekalv, der belønnes med de højeste karakterer. Den famlende søgen efter svarene i det indre bibliotek og dets mere eller mindre fyldte hylder betegnes omvendt som den usikre præstation. Mennesker har således ikke deres viden lagret som hyldevarer, men bærer den som et indre processuelt beredskab, og fra 1980 erne af bliver det da også almindeligt at skelne mellem information og viden. Information svarer i den forstand til, hvad der ovenfor er blevet betegnet som eksplicit viden, der nærmest som en ting tænkes at kunne cirkulere frit i rum og tid. For at denne eksplicitte viden kan forvandles fra information til menneskelig viden, kræves der en aktivt lærende proces, der kan internalisere informationen som et processuelt beredskab eller med andre ord: en vidensmæssig kunnen, hvad der netop sigtes til med den moderne uddannelsespolitiske skelnen mellem kvalifikationer og kompetencer. Kompetencer er personlige,

5 og de har forvandlet eksplicit viden eller information til en mere eller mindre tavs kunnen, så den fleksibelt kan anvendes i skiftende situationer og opgavesammenhænge, eller udtrykt på mere abstrakt vis: Når kvalifikationer bliver til kompetencer, så har man fået en viden, hvormed man kan håndtere sin ikkeviden. Det er faktisk det, der kendetegner professionelle. Professioner opstår som sagt, når hverdagsviden ikke længere slår til, og der kræves en teoretisk, mere eller mindre videnskabsbaseret uddannelse. Som professionsforskeren Donald A. Schön imidlertid har vist i sin berømte bog Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder fra 1983 (dansk oversættelse 2001), så har professionelle mere end teorier. Professionelle har repertoirer, hvad Schön karakteriserer ved begreberne viden-i-handling og refleksion-i-handling, dvs. at de professionelle har deres viden, teorier og begreber på rygmarven, hvorfor de på skønsom vis kan tilpasse den professionelle indsats efter situationen eller brugeren. Ligegyldigt hvor rutineret man er, så ved man aldrig helt på forhånd, hvad den professionelle situation kræver, men man har et repertoire, der gør, at man alligevel kan klare situationen. Dette fænomen kan vi også møde på hjemmesiden for Nationalt Videncenter for Læsning, hvor der f.eks. er designet særlige indgange for forskellige brugertyper. Endvidere er det et professionelt kendetegn ved formidlingsformer som f.eks. undervisning, hvor den professionelle underviser varierer sit repertoire efter klassens eller holdets læringsrytmer, ligesom det gør sig gældende i relation til konsulentarbejde, hvor man ofte som proceskonsulent må gøre sin faglighed gældende i et kvalificerende samspil med klientens oplevelser af problemer og muligheder, evt. med henblik på at nyformulere disse på nye mere konstruktive og løsningsorientere måder. side 27 Fokus på emergerende viden innovation Omkring år 2000 er der inden for moderne videns- og læringsteori kommet fokus på en tredje vidensform, der af Scharmer betegnes som emergerende viden. Med emergensbegrebet sigtes der til, at der er tale om en ny viden, der opstår af samspillet mellem mennesker, hvorfor Scharmer også betegner den som en jeg-transcenderende eller jeg-overskridende viden. Det har de sidste årtier bl.a. i forlængelse af det processuelle vidensyn været meget udbredt at sige, at vi som mennesker og medlemmer af særlige professioner og professionskulturer selv skaber vores billeder af og viden om verden, hvad der inden for moderne videnskabsteori betegnes som konstruktivisme. Det er da også rigtigt, at der inden for såvel videnskab som professioner og professionsuddannelser er foretaget en arbejdsdeling, så den komplekst sammensatte virkelighed kan anskues, analyseres og håndteres ud fra indbyrdes isolerede perspektiver, ligesom disse overordnede perspektiver igen kan nedbrydes i mere detaljerede perspektiveringer: Er der tale om ordblindhed, afasi eller andet? Det er denne arbejdsdeling, der er baggrunden for den utrolige hast, hvormed moderne videnskab og moderne professioner har genereret ny viden gennem det sidste halve århundrede, og vi er som sagt i det moderne samfund blevet dybt afhængig af sådanne specialiserede rum for vidensdannelse. Ikke desto mindre har den selv samme udvikling tydeliggjort, at denne differentierede organisation af vidensproduktion ikke til fulde modsvarer vidensamfundets

6 side 28

7 behov, og at den dertil har en række utilsigtede bivirkninger af særdeles uheldig art. For det første er det ud fra samlede overordnede samfundsvurderinger for dyrt, når det er videnskaben og de fagprofessionelle, der selv styrer deres udviklingsbehov de kan jo blive stadigt bedre og dermed mere krævende i en uendelighed -, og dette fandt vore politikere ud af allerede omkring 1980, hvorfor de satte finansministeriet til at styre sektorministerierne og deres professioner. For det andet betyder den stadigt mere differentierede og forfinede vidensproduktion, at de forskellige systemer eksporterer flere uløste problemer til hinanden, end de løser, hvad vi kender fra f.eks. folkeskolen, hvor stadig flere elever er blevet henvist til specielle former for specialundervisning. Endelig for det tredje kan det ikke længere skjules, at vi som mennesker ikke lader os opdele i de specialenheder, som videnskaben og professionerne har opdelt os efter. Problemer med læsning kan f.eks. ikke altid isoleres til bestemte forhold, men må ses i lyset af mere komplekst sammensatte relationsog kausalitetsforhold. Det er disse forhold, der er baggrunden for det politiske krav om innovation, dvs. nye løsninger genereret på tværs af de forskellige, stærkt specialiserede professionssystemer, ligesom det er baggrunden for, at det ikke længere alene er finansministeriet, men nu statsministeriet, der med reference til et i princippet mangfoldigt sammensat globaliseringsråd søger at holde styr på sektorministerierne og de professioner, de har under sig. Hermed kommer ikke bare økonomi, størrelse og ressourceforhold i fokus, men faktisk også de forskellige videns- og læringsformer, samt måden hvorpå der organiseres for dem. Det er da også designspørgsmål, der er kommet på dagsordenen under den tredje fase inden for moderne videns- og læringsteori, hvor der er fokus på emergerende eller innovativ læring og vidensdannelse. Som den sociale læringsteoretiker Etienne Wenger (1998/2004) har understreget, så kan vi ikke designe læring og vidensdannelse, men vi kan gøre os umage med at designe for den, og her handler det om at skabe muligheder eller mødesteder for grænselæring. Om den eksplicitte viden eller vore kvalifikationer er det blevet sagt, at her ved vi, hvad vi ved og ikke ved. Om den processuelle viden eller vore kompetencer er det blevet sagt, at her ved eller kan vi mere, end vi umiddelbart ved af, omend vi nok stoler på, at vi skal klare det. Med den emergerende viden eller innovationen bliver det noget vanskeligere, da vi her må gå efter, hvad vi ikke ved, at vi ikke ved. Når det handler om kvalifikationer og kompetencer, så gælder det om at kæle for kerneressourcerne, men når vi går efter innovation, så skal vi søge i periferierne eller grænseområderne, hvor mulighederne for, at radikal ny viden kan opstå eller emergere, er størst. Det kan vi såmænd også umiddelbart se på hjemmesiden for Nationalt Videncenter for Læsning, hvor man ved siden af de videnskabsbaserede og brugerorienterede referencer kan finde en åben forslagskasse vedrørende gode ideer til fremme af læsefærdigheder. I lyset af den ovenfor skitserede udvikling er det ganske oplagt, ligesom man også må hæfte sig ved, at der på siden henvises til udviklingsprojekter og partnerskaber med kommuner, universiteter og andre fagmiljøer. I moderne innovative partnerskaber mødes man faktisk omkring en fælles ikke viden, der imidlertid ikke af den grund er helt fjern eller mirakuløs, men rammesat af fælles værdier (Åkerstrøm 2006), f.eks. ønsket om at øge læsefærdigheden. Hvor fagkonsulenter er styret af deres faglighed, og side 29

8 side 30 proceskonsulenter kan håndtere deres faglighed på en problem- og situationsorienteret måde, men inden for de rammer, deres professionelle optik sætter, dér kan man sige, at partnerskabskonsulenter er styret af værdier, og at de med sig i tasken har en omstillingsberedt saglighed, dvs. en vilje til at udvikle deres faglighed efter opståede behov. Vidensformer og videncentre Selv om det måske kunne lyde sådan i den ovenfor skitserede fremstilling af udviklingsfaserne inden for moderne videns- og læringsteori, så forholder det sig ikke sådan, at de forskellige vidensopfattelser afløser hinanden. De supplerer hinanden, således som de tre korresponderende uddannelsespolitiske videnskrav da også alle aktuelt står ved magt. Der ønskes på én gang en styrkelse af 1) kvalifikationer, herunder videnskabelig evidens og bogstavelig viden og læring, 2) kompetencer i form af ikke bare viden, men også kunnen, samt 3) innovation af nye tværgående løsninger. Vi møder som sagt nu disse krav i uddannelsesbekendtgørelser, akkrediteringsog kvalitetsnøgler mm. og de er da også møntet på professionshøjskolerne som sådan, men det er i videncentrene, at vi finder de nye design eller organisationsformer for deres udvikling og håndtering. Under industrisamfundet

9 troede vi, at vi kunne klare den nødvendige vidensudvikling via universiteterne, men universiteterne lukker kun de problemstillinger ind, som de kan håndtere videnskabsteoretisk, og selv om der som ovenfor antydet også sker en del nyudvikling på dette område, så slår det ikke til i forhold til det moderne samfunds mange forskelligartede vidensbehov. Videncentrene er blevet podet på det eksisterende forsknings- og uddannelsessystem med en forpligtelse til at indsamle, håndtere og formidle såvel videnskabelig viden som professionel praksisviden, og dertil har de fået til opgave at udvikle nye innovative kombinationer af disse. Det er derfor de netværker, etablerer partnerskaber, nedsætter tværgående udviklingsgrupper, differentierer deres formidlingsformer og eksperimenterer med forskellige typer af implementering. Det er ikke tilfældigt, at Aristoteles, der skelnede mellem forskellige vidensformer, har fået en renæssance under indtryk af vidensamfundets komme. Industrisamfundets stærke fokus på eksplicit viden rækker ikke længere til, så der må skabes organisatoriske arenaer eller mødesteder for det moderne samfunds forskelligartede vidensproducenter. Når vore politikere skal vælge mellem de forskellige scenarier for professionshøjskolernes fremtid, må vi således krydse fingre for, at de kigger i den krystalkugle, de selv har skabt, dvs. de nationale videncentre, hvis grundlæggende opgave er - ikke bare at skabe mere af det samme men at udvikle noget ganske nyt og anderledes. I udlandet tales der meget om the poetry part, når de mange nye signalord for udviklingen i det globale vidensamfund skal vurderes, og der mangler da også på mange områder kvalitetssikrede organisations- eller læringsdesign for deres indfrielse, ja, det er da vist kun i de nationale videncentre, at vi kan se deres første robuste træk. side 31 Litteratur Andersen, Niels Åkerstrøm (2006): Partnerskabelse, Hans Reitzels Forlag. Gleerup, Jørgen (2005): Kompetencebegrebet i den pædagogiske diskurs, Kvan 71, marts 2005, 25. Årgang, s Gleerup, Jørgen (2007): Behovet for en ny praksisepistemologi ikke-viden som felt for teori- og praksisudvikling, Alexander von Oettingen og Finn Wiedemann (red.): Mellem teori og praksis. Aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser, Syddansk Universitetsforlag. Gleerup, Jørgen (2009): Fra simpel til kompleks og emergent kausalitet, Dominique Bouchet (red.): Forandringer af betydning, Forlaget Afveje. Scharmer, Claus Otto (2001): Self-transcending Knowledge: Organizing Around Emerging Realities, Ikujiro Nonaka and David Teece: Managing Industrial Knowledge. creation, transfer and utilization, Sage Publications. Schön, Donald A. (1983/2001): Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Klim. Wenger, Etienne (1998/2004): Praksisfællesskaber, Hans Reitzels Forlag.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

BLENDEDE DESIGNS OG SAMSPILLET MELLEM TEORI OG PRAKSIS I ERHVERVSUDDANNELSER

BLENDEDE DESIGNS OG SAMSPILLET MELLEM TEORI OG PRAKSIS I ERHVERVSUDDANNELSER Henriette Duch BLENDEDE DESIGNS OG SAMSPILLET MELLEM TEORI OG PRAKSIS I ERHVERVSUDDANNELSER VIA University College Videncenter for E-læring og Medier Hedeager 2 8200 Aarhus N celm@viauc.dk Blendede designs

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn... 11 De tværprofessionelle udfordringer på mange felter... 12 Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne...

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere