Videncentre og vidensformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videncentre og vidensformer"

Transkript

1 Videncentre og vidensformer side 23 Af: Jørgen Gleerup, lektor, Syddansk Universitet Den uddannelsespolitiske udvikling har siden midt i 1990 erne haft et særligt fokus på de mellemlange videregående professionsuddannelser. Man kan følge udviklingen i de Institutions- og uddannelsespolitiske redegørelser fra 1997 og frem, hvor den danske uddannelsespolitik for alvor orienterer sig imod den globale udvikling. Her viser sammenlignende undersøgelser, at de danske uddannelsesinstitutioner gennemgående er meget små målt med internationale alen. Som det er de fleste bekendt, har det ført til en bølge af reformer og fusioner, hvor landets mange monofaglige professionsuddannelser er blevet samlet i tværfagligt sammensatte koncerner, de regionale professionshøjskoler, der har status af University Colleges. Der skal en kritisk masse eller faglig personkreds af en vis størrelse til, hvis det danske uddannelsessystem og det danske samfund skal kunne klare sig i den globale vidensøkonomi, har det lydt, og til dette argument om global konkurrenceevne har føjet sig et politisk ønske om at gøre de mellemlange videregående professionsuddannelser mere attraktive i sammenligning med universiteterne.

2 side 24 De mange fusionsprocesser har naturligt nok stjålet hovedopmærksomheden under denne proces, men mindst lige så vigtigt og på sigt givetvis vigtigst er det, at der i takt med fusionsprocessen er blevet lanceret nogle delvist nye bud på, hvad viden og læring er. Disse syn på viden og læring har konsekvens for didaktik og undervisning, hvad vi nu kan se afspejlet i uddannelsesbekendtgørelser, akkrediterings- og kvalitetsnøgler mm., men de rummer en række mere vidtrækkende perspektiver af betydning for udviklingen i det moderne vidensamfund. Det er ikke mindst dette forhold, der gør, at det er værd at diskutere, hvilken betydning det egentlig har, at professionshøjskolerne ikke længere alene skal være hjemsted for de videregående professionsuddannelser, men også agere som regionale og nationale videncentre? For at komme på sporet heraf er det værd at se nærmere på, hvad der gemmer sig i den fordobling af videncenterbegrebet, som har indfundet sig i takt med fusionsprocesserne, hvor der internt og på tværs af professionshøjskolerne er blevet etableret videncentre med særlige spidskompetencer som f.eks. Nationalt Videncenter for Læsning. Selv om disse videncentre i første omgang så at sige er blevet podet på professionshøjskolerne, og selv om deres fremtid uddannelsespolitisk set endnu ikke er afklaret, så fremstår de som krystalkugler for, hvad der kunne kendetegne det danske samfunds videre rejse i den moderne globale vidensøkonomi. Nye videnskrav De nye uddannelsespolitiske videnskrav finder vi som sagt fremført i de ministerielle uddannelsesredegørelser fra 1997 og frem. I Ole Vig Jensens redegørelser fra 1997, der tager hul på diskussionen af fremtiden for den danske uddannelseskultur i lyset af globaliseringen, veksles der mellem begreberne kvalifikationer og kompetencer. Kvalifikationer er et kendt begreb i uddannelsesverdenen, mens kompetencebegrebet i første omgang blev oplevet som et fremmedelement, der var hentet fra erhvervssektoren. Med Margrethe Vestagers redegørelse fra 1999 får kompetencebegrebet imidlertid en central placering, og det understreges, at det ikke blot handler om de individuelle kompetencer, men også om den samlede nationale kompetenceudvikling. Til de to begreber, kvalifikationer og kompetencer, føjer der sig med den borgerlige regerings redegørelse eller handlingsplan, Bedre Uddannelser fra 2002, et tredje begreb, nemlig innovation. Siden 1980 erne har det været kendetegnende for politiske reformer, at de er blevet fremført på baggrund af fremtidsscenarier, der i stigende grad er blevet kreeret tværsektorielt eller tværministerielt, hvorfor der er kommet opbrud i begreberne og deres traditionelle tilhørsforhold og betydninger. Det videnskabelige begreb herfor er flydende betegnere (Gleerup 2005), hvilket vil sige relativt løse begrebsdannelser, som der kan fyldes indhold i fra flere sider. Politikerne taler om signalord, hvormed de på tilsvarende vis mener nye, generelt positive udtryk, der potentielt er åbne for at fyldes med de kvaliteter, som fremtiden måtte vise behov for. De tre nye videnspolitiske krav kvalifikationer, kompetencer og innovation kan da heller ikke siges endnu at være fuldt ud eller endeligt klarlagte, og det er som sagt også en del af hensigten med dem: De skal holdes levende og fremtidsåbne, og der skal bidrages til deres indhold fra mange sider. To af de helt centrale bidragydere her er dels den moderne videns- og læringsteori, der

3 traditionen tro forsøger at kategorisere de nye fænomener, dels de moderne videncentre, der i stigende grad organiserer deres arbejde omkring de tre vidensformer, og dermed udvikler erfaringer omkring dem og deres anvendelighed. side 25 Tre faser i moderne videns- og læringsteori Videns- og læringsteoretikeren Claus Otto Scharmer (2001) har forsøgt at give et bud på, hvad der overordnet set kendetegner udviklingen inden for moderne videns- og læringsteori. Han har opdelt udviklingen i tre hovedfaser med hver deres vidensyn, der i denne sammenhæng er interessante, da de umiddelbart synes at korrespondere med de tre uddannelsespolitiske videnskrav. Fokus på eksplicit viden - kvalifikationer Gennem de sidste par århundrede har der været fokus på, hvad Scharmer betegner som eksplicit viden, dvs. viden der er ekspliciteret og beskrevet i så vidt omfang som muligt. Her er det videnskaben, der med sine krav om en udfyldende og logisk konsistent vidensbeskrivelse er den fremmeste repræsentant. Det videnskabelige ekspliciteringskrav omfatter således også en redegørelse for, hvordan den ny viden er blevet frembragt, så dens validitet kan testes. Den moderne videnskab har sin rod i positivismen, hvis mål det var at erstatte overtro, fordomme og ureflekterede vaner med positiv, dvs. fuldt ud testet og ekspliciteret viden på alle områder i samfundet, spændende fra teknik og økonomi over politik og uddannelse til moral, etik og religion. Dette program slog i Danmark for alvor igennem i 1960 ernes og -70 ernes velfærdsstat, hvor det ikke bare var industrikulturen, der udmanøvrerede den eksisterende landbo- og håndværkerkultur, men også det moderne vidensamfund, der bankede på. De tre traditionelle hoveddimensioner i den danske uddannelseskultur, der

4 side 26 fremhæves i Uddannelsesredegørelsen fra 1997, nemlig mesterlæren, folkeoplysningen og latinskolen eller dannelsesgymnasiet, kommer alle under pres fra kravene om sikker videnskabelig viden, der også begynder at gøre sig gældende i det almene samfundsliv erne og -70 ernes velfærdssamfund er professionernes blomstringstid, og professioner opstår, når hverdagslæringen og dens vidensformer ikke længere slår til: Man kan ikke længere klare en fødsel alene ved nabokoners hjælp, ikke opdrage børn uden pædagogisk vejledning osv., og denne udvikling er efterfølgende eskaleret, så man i dag er en ren dinosaur, hvis man tror, at man kan indrette sin have uden havearkitekt, spise uden diætist, leve sammen uden ægteskabsrådgiver osv. Selv om stilen i det netop skrevne nærmer sig det lettere ironiske, skrevet som det er af en 62-årig lektor, så er der jo megen vigtig alvor i det, hvad man ikke mindst kan overbevise sig om, hvis man går ind på hjemmesiden for Nationalt Videncenter for Læsning. Videncentret er kendt for at anvende og formidle megen videnskabelig viden (fremhævet bl.a. i EVA s evalueringsrapport vedrørende de nationale videncentre, 2008), og i det moderne samfund er læsefærdigheder da også blevet alfa og omega for såvel den enkelte som nationen som helhed, hvorfor en ekspliciteret og videnskabeligt testet viden på området er af afgørende betydning. Eksplicit viden svarer til, hvad vi forbinder med kvalifikationer, og kvalifikationer kan formidles gennem traditionel undervisning, artikler, tidsskrifter o.lign., sådan som det er en væsentlig aktivitetsflade på videncenteret for læsning. Når man driver konsulentvirksomhed på baggrund af eksplicit videnskabelig viden, så kan man agere som ekspert og give klare meldinger om indhold, metode, virkning, ressourcer osv. Fokus på processuel/tavs viden - kompetence Inden for moderne videns- og læringsteori kommer der i 1980 erne fokus på en anden form for viden, som Claus Otto Scharmer betegner som processuel eller tavs viden. Årsagerne hertil er mange, men bl.a. forsøg med at udvikle kunstig intelligens, hvor man populært sagt fyldte computere med, hvad kloge mennesker kunne eksplicitere, at de vidste, og alligevel kun fik dumme maskiner ud af det, øgede opmærksomheden for, hvad der egentlig kendetegner menneskelig viden. Som vi jo faktisk godt ved det fra f.eks. eksamenssituationer, hvor elever og studerende skal demonstrere deres viden, så er det de præstationer, hvorom man i gamle dage sagde, at ordene faldt som skidt fra en spædekalv, der belønnes med de højeste karakterer. Den famlende søgen efter svarene i det indre bibliotek og dets mere eller mindre fyldte hylder betegnes omvendt som den usikre præstation. Mennesker har således ikke deres viden lagret som hyldevarer, men bærer den som et indre processuelt beredskab, og fra 1980 erne af bliver det da også almindeligt at skelne mellem information og viden. Information svarer i den forstand til, hvad der ovenfor er blevet betegnet som eksplicit viden, der nærmest som en ting tænkes at kunne cirkulere frit i rum og tid. For at denne eksplicitte viden kan forvandles fra information til menneskelig viden, kræves der en aktivt lærende proces, der kan internalisere informationen som et processuelt beredskab eller med andre ord: en vidensmæssig kunnen, hvad der netop sigtes til med den moderne uddannelsespolitiske skelnen mellem kvalifikationer og kompetencer. Kompetencer er personlige,

5 og de har forvandlet eksplicit viden eller information til en mere eller mindre tavs kunnen, så den fleksibelt kan anvendes i skiftende situationer og opgavesammenhænge, eller udtrykt på mere abstrakt vis: Når kvalifikationer bliver til kompetencer, så har man fået en viden, hvormed man kan håndtere sin ikkeviden. Det er faktisk det, der kendetegner professionelle. Professioner opstår som sagt, når hverdagsviden ikke længere slår til, og der kræves en teoretisk, mere eller mindre videnskabsbaseret uddannelse. Som professionsforskeren Donald A. Schön imidlertid har vist i sin berømte bog Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder fra 1983 (dansk oversættelse 2001), så har professionelle mere end teorier. Professionelle har repertoirer, hvad Schön karakteriserer ved begreberne viden-i-handling og refleksion-i-handling, dvs. at de professionelle har deres viden, teorier og begreber på rygmarven, hvorfor de på skønsom vis kan tilpasse den professionelle indsats efter situationen eller brugeren. Ligegyldigt hvor rutineret man er, så ved man aldrig helt på forhånd, hvad den professionelle situation kræver, men man har et repertoire, der gør, at man alligevel kan klare situationen. Dette fænomen kan vi også møde på hjemmesiden for Nationalt Videncenter for Læsning, hvor der f.eks. er designet særlige indgange for forskellige brugertyper. Endvidere er det et professionelt kendetegn ved formidlingsformer som f.eks. undervisning, hvor den professionelle underviser varierer sit repertoire efter klassens eller holdets læringsrytmer, ligesom det gør sig gældende i relation til konsulentarbejde, hvor man ofte som proceskonsulent må gøre sin faglighed gældende i et kvalificerende samspil med klientens oplevelser af problemer og muligheder, evt. med henblik på at nyformulere disse på nye mere konstruktive og løsningsorientere måder. side 27 Fokus på emergerende viden innovation Omkring år 2000 er der inden for moderne videns- og læringsteori kommet fokus på en tredje vidensform, der af Scharmer betegnes som emergerende viden. Med emergensbegrebet sigtes der til, at der er tale om en ny viden, der opstår af samspillet mellem mennesker, hvorfor Scharmer også betegner den som en jeg-transcenderende eller jeg-overskridende viden. Det har de sidste årtier bl.a. i forlængelse af det processuelle vidensyn været meget udbredt at sige, at vi som mennesker og medlemmer af særlige professioner og professionskulturer selv skaber vores billeder af og viden om verden, hvad der inden for moderne videnskabsteori betegnes som konstruktivisme. Det er da også rigtigt, at der inden for såvel videnskab som professioner og professionsuddannelser er foretaget en arbejdsdeling, så den komplekst sammensatte virkelighed kan anskues, analyseres og håndteres ud fra indbyrdes isolerede perspektiver, ligesom disse overordnede perspektiver igen kan nedbrydes i mere detaljerede perspektiveringer: Er der tale om ordblindhed, afasi eller andet? Det er denne arbejdsdeling, der er baggrunden for den utrolige hast, hvormed moderne videnskab og moderne professioner har genereret ny viden gennem det sidste halve århundrede, og vi er som sagt i det moderne samfund blevet dybt afhængig af sådanne specialiserede rum for vidensdannelse. Ikke desto mindre har den selv samme udvikling tydeliggjort, at denne differentierede organisation af vidensproduktion ikke til fulde modsvarer vidensamfundets

6 side 28

7 behov, og at den dertil har en række utilsigtede bivirkninger af særdeles uheldig art. For det første er det ud fra samlede overordnede samfundsvurderinger for dyrt, når det er videnskaben og de fagprofessionelle, der selv styrer deres udviklingsbehov de kan jo blive stadigt bedre og dermed mere krævende i en uendelighed -, og dette fandt vore politikere ud af allerede omkring 1980, hvorfor de satte finansministeriet til at styre sektorministerierne og deres professioner. For det andet betyder den stadigt mere differentierede og forfinede vidensproduktion, at de forskellige systemer eksporterer flere uløste problemer til hinanden, end de løser, hvad vi kender fra f.eks. folkeskolen, hvor stadig flere elever er blevet henvist til specielle former for specialundervisning. Endelig for det tredje kan det ikke længere skjules, at vi som mennesker ikke lader os opdele i de specialenheder, som videnskaben og professionerne har opdelt os efter. Problemer med læsning kan f.eks. ikke altid isoleres til bestemte forhold, men må ses i lyset af mere komplekst sammensatte relationsog kausalitetsforhold. Det er disse forhold, der er baggrunden for det politiske krav om innovation, dvs. nye løsninger genereret på tværs af de forskellige, stærkt specialiserede professionssystemer, ligesom det er baggrunden for, at det ikke længere alene er finansministeriet, men nu statsministeriet, der med reference til et i princippet mangfoldigt sammensat globaliseringsråd søger at holde styr på sektorministerierne og de professioner, de har under sig. Hermed kommer ikke bare økonomi, størrelse og ressourceforhold i fokus, men faktisk også de forskellige videns- og læringsformer, samt måden hvorpå der organiseres for dem. Det er da også designspørgsmål, der er kommet på dagsordenen under den tredje fase inden for moderne videns- og læringsteori, hvor der er fokus på emergerende eller innovativ læring og vidensdannelse. Som den sociale læringsteoretiker Etienne Wenger (1998/2004) har understreget, så kan vi ikke designe læring og vidensdannelse, men vi kan gøre os umage med at designe for den, og her handler det om at skabe muligheder eller mødesteder for grænselæring. Om den eksplicitte viden eller vore kvalifikationer er det blevet sagt, at her ved vi, hvad vi ved og ikke ved. Om den processuelle viden eller vore kompetencer er det blevet sagt, at her ved eller kan vi mere, end vi umiddelbart ved af, omend vi nok stoler på, at vi skal klare det. Med den emergerende viden eller innovationen bliver det noget vanskeligere, da vi her må gå efter, hvad vi ikke ved, at vi ikke ved. Når det handler om kvalifikationer og kompetencer, så gælder det om at kæle for kerneressourcerne, men når vi går efter innovation, så skal vi søge i periferierne eller grænseområderne, hvor mulighederne for, at radikal ny viden kan opstå eller emergere, er størst. Det kan vi såmænd også umiddelbart se på hjemmesiden for Nationalt Videncenter for Læsning, hvor man ved siden af de videnskabsbaserede og brugerorienterede referencer kan finde en åben forslagskasse vedrørende gode ideer til fremme af læsefærdigheder. I lyset af den ovenfor skitserede udvikling er det ganske oplagt, ligesom man også må hæfte sig ved, at der på siden henvises til udviklingsprojekter og partnerskaber med kommuner, universiteter og andre fagmiljøer. I moderne innovative partnerskaber mødes man faktisk omkring en fælles ikke viden, der imidlertid ikke af den grund er helt fjern eller mirakuløs, men rammesat af fælles værdier (Åkerstrøm 2006), f.eks. ønsket om at øge læsefærdigheden. Hvor fagkonsulenter er styret af deres faglighed, og side 29

8 side 30 proceskonsulenter kan håndtere deres faglighed på en problem- og situationsorienteret måde, men inden for de rammer, deres professionelle optik sætter, dér kan man sige, at partnerskabskonsulenter er styret af værdier, og at de med sig i tasken har en omstillingsberedt saglighed, dvs. en vilje til at udvikle deres faglighed efter opståede behov. Vidensformer og videncentre Selv om det måske kunne lyde sådan i den ovenfor skitserede fremstilling af udviklingsfaserne inden for moderne videns- og læringsteori, så forholder det sig ikke sådan, at de forskellige vidensopfattelser afløser hinanden. De supplerer hinanden, således som de tre korresponderende uddannelsespolitiske videnskrav da også alle aktuelt står ved magt. Der ønskes på én gang en styrkelse af 1) kvalifikationer, herunder videnskabelig evidens og bogstavelig viden og læring, 2) kompetencer i form af ikke bare viden, men også kunnen, samt 3) innovation af nye tværgående løsninger. Vi møder som sagt nu disse krav i uddannelsesbekendtgørelser, akkrediteringsog kvalitetsnøgler mm. og de er da også møntet på professionshøjskolerne som sådan, men det er i videncentrene, at vi finder de nye design eller organisationsformer for deres udvikling og håndtering. Under industrisamfundet

9 troede vi, at vi kunne klare den nødvendige vidensudvikling via universiteterne, men universiteterne lukker kun de problemstillinger ind, som de kan håndtere videnskabsteoretisk, og selv om der som ovenfor antydet også sker en del nyudvikling på dette område, så slår det ikke til i forhold til det moderne samfunds mange forskelligartede vidensbehov. Videncentrene er blevet podet på det eksisterende forsknings- og uddannelsessystem med en forpligtelse til at indsamle, håndtere og formidle såvel videnskabelig viden som professionel praksisviden, og dertil har de fået til opgave at udvikle nye innovative kombinationer af disse. Det er derfor de netværker, etablerer partnerskaber, nedsætter tværgående udviklingsgrupper, differentierer deres formidlingsformer og eksperimenterer med forskellige typer af implementering. Det er ikke tilfældigt, at Aristoteles, der skelnede mellem forskellige vidensformer, har fået en renæssance under indtryk af vidensamfundets komme. Industrisamfundets stærke fokus på eksplicit viden rækker ikke længere til, så der må skabes organisatoriske arenaer eller mødesteder for det moderne samfunds forskelligartede vidensproducenter. Når vore politikere skal vælge mellem de forskellige scenarier for professionshøjskolernes fremtid, må vi således krydse fingre for, at de kigger i den krystalkugle, de selv har skabt, dvs. de nationale videncentre, hvis grundlæggende opgave er - ikke bare at skabe mere af det samme men at udvikle noget ganske nyt og anderledes. I udlandet tales der meget om the poetry part, når de mange nye signalord for udviklingen i det globale vidensamfund skal vurderes, og der mangler da også på mange områder kvalitetssikrede organisations- eller læringsdesign for deres indfrielse, ja, det er da vist kun i de nationale videncentre, at vi kan se deres første robuste træk. side 31 Litteratur Andersen, Niels Åkerstrøm (2006): Partnerskabelse, Hans Reitzels Forlag. Gleerup, Jørgen (2005): Kompetencebegrebet i den pædagogiske diskurs, Kvan 71, marts 2005, 25. Årgang, s Gleerup, Jørgen (2007): Behovet for en ny praksisepistemologi ikke-viden som felt for teori- og praksisudvikling, Alexander von Oettingen og Finn Wiedemann (red.): Mellem teori og praksis. Aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser, Syddansk Universitetsforlag. Gleerup, Jørgen (2009): Fra simpel til kompleks og emergent kausalitet, Dominique Bouchet (red.): Forandringer af betydning, Forlaget Afveje. Scharmer, Claus Otto (2001): Self-transcending Knowledge: Organizing Around Emerging Realities, Ikujiro Nonaka and David Teece: Managing Industrial Knowledge. creation, transfer and utilization, Sage Publications. Schön, Donald A. (1983/2001): Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Klim. Wenger, Etienne (1998/2004): Praksisfællesskaber, Hans Reitzels Forlag.

At designe fremtiden. Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK

At designe fremtiden. Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK At designe fremtiden Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK Titel Fortolkning af Etienne Wenger (2004): Vi må have den rette sociale læringsforståelse ikke mindst da vi ikke længere blot vil tilpasse

Læs mere

Ledelse af læreprocesser

Ledelse af læreprocesser SDU Samfundsvidenskab MPM-UDDANNELSEN Efterårssemestret 2008 Ledelse af læreprocesser Formålet med faget er at introducere til moderne videns- og læringsteorier og bringe disse i korrespondance med aktuelle

Læs mere

Kvalitet i professionsuddannelser. Evalueringsteknologier i professionsuddannelser. Lektor Jørgen Gleerup, SDU og UC Syddanmark

Kvalitet i professionsuddannelser. Evalueringsteknologier i professionsuddannelser. Lektor Jørgen Gleerup, SDU og UC Syddanmark Kvalitet i professionsuddannelser Evalueringsteknologier i professionsuddannelser. Lektor Jørgen Gleerup, SDU og UC Syddanmark Tiden nu: Tiden er præget af diskurs- og konstitutionskampe Diskurskampe om

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

VIDEN OG VIDENSBEGREBER

VIDEN OG VIDENSBEGREBER VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Ledelse af læreprocesser

Ledelse af læreprocesser Ledelse af læreprocesser Formål: at introducere til moderne videns- og læringsteorier bringe disse i korrespondance med aktuelle forståelsesrammer for offentlig ledelse med henblik på at kunne medtænke

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl. Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Det erhvervsrettede uddannelseslab

Det erhvervsrettede uddannelseslab Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt

Læs mere

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt Oversigt Baggrund: Ny viden er i høj kurs De svære begreber: viden, læring og transfer Transfer mellem uddannelse og arbejdsplads Sammenhæng

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Deltagelse for alle også i skolen

Deltagelse for alle også i skolen Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

transfaglighed Drømmen om

transfaglighed Drømmen om scanpix Drømmen om transfaglighed Fagene er under pres. Tidens krav om grænseløse kompetencer truer med at rive faggrænserne ned for at slå porten op til transfaglighedens forjættede land. Men der findes

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Om evalueringen af den danske pædagoguddannelse. Københavns Universitet og NOKUT 25.1.2010

Om evalueringen af den danske pædagoguddannelse. Københavns Universitet og NOKUT 25.1.2010 Om evalueringen af den danske pædagoguddannelse Københavns Universitet og NOKUT 25.1.2010 Disposition De danske pædagoguddannelsers indhold og struktur samt deres organisatoriske ramme Evalueringen i 2003

Læs mere

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg

Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg 1. Den første dag laves mødeplan, udleveres nøgler og koder samt oprettes som bruger af Intra (fødselsdato og fulde navn). Underskrift af børneattest og for 2. og 3. praktikperiode udfyldes ansættelsesbrev.

Læs mere

Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse

Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse Uddannelse er politik Hvad er goduddannelsespolitik? (1)Hvilke interesser (2)Hvordan

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere