Ssnderjyske dragter Museet pa Sonderborg Slot. Foreningen Danske Folkedansere

Transkript

1 Ssnderjyske dragter Museet pa Sonderborg Slot Foreningen Danske Folkedansere

2 Forord I sommeren I987 afholder foreningen Danske Folkedansere saflrmen med Danske Folkedanseres Spillemandskreds et stort land.sstevne i S@nderborg med mere end deltagere. Ivluseet pa S0nderborg Slot har benyttet denne lejlighed til at vaelge de gamle dragter fra S@nderjylland som emne for Arets store sommerudstil- Iing. De s@nderjyske dragter og dragtdele, der vises pa udstillingen, er udvalgt saledes, at de dakker det gamle hertugddmme Slesvig eller S@nderjylland, men med hovedvagten lagt pa Nordslesvig eller det nuverende S@nderjyllands amt. De aldste genstande er fra midten af 1700-ta11et, mens grensen op mod vor tid er sat ved ca De udstillede ting dekker saledes en periode pa noget over I00 Ar. Det har kun veret muligt at skabe udstillingen ved udstrakte lan fra danske og tyske museer og fra private. Der er IAn fra Nationalmuseet i K@benhavn, Koldinghus, Haderslev, T@nder og Aabenraa museer nord for gransen. Syd for grensen er der IAn fra Gottorp Slot, Frisisk Museum i Dedsb@l, museerne i Altona og Flensborg, endvidere er der IAnt fra fra private flere steder i landsdelen. Endelig er der ogsa hentet meget i mueets egne, rige samlinger,

3 endda uden at berore den faste tekstiludstil- Iing i vesentlig grad. Sommerudstillingen kan derfor udmerket suppleres med bes@g i udstillingen af vavninger pa 1. sal (var. 5-1) og i tekstilsamlingen pe 2. sal (ver og var. 38). Udstillingen har faet titlen "S@nderjyske dragter ". Den er blevet til i nert samarbejde mellem foreningen Dangke Folked.ansere og Ivluseet pa S0nderborg Slot. Fra Danske Folkedansere har et udvalg bestaende af Agnes J@rgensen, Eva Christensen og EIse Qvist staet for udvalgelsen af de mange ting rundt pa museerne, ligesom de sammen med frivillige medarbejdere har foretaget ikledning og opsatning af dragterne. I den lange rekke af sommerudstillinger i Museet pa Sdnderborg Slot vil denne indtage sin fornemme plads med et utroligt rigt og meget alsidigt udvalg til illustration af dragter i S@nderjylland gennem en lang periode. Noget tydeligt egnspraeg fremgar ikke af dette omfattend.e udvalg, hvorimod udstillingen viser at moden - ogsa flr i tiden - har spillet en betydelig rolle for folks dragtvalg. Kataloget indeholder en oversigt over de udstillede genstande, rned en kun omtrentlig tidsangivelse' J. stettebo

4 Rum A Indledning Opfattelsen af folkedragter har skiftet en del i I@bet af dette Arhundrede. Tidligere mente man, at hver egn havde sin specielle og saerpragede dragt, uforandret gennem Arhundrede, indtil industrial-iseringen udslettede de lokale forskelle. Siden er det blevet klart, at hverken pa landet eiler i byerne var dragterne uendrede gennem tid- r, tvertimod s@gte man overalt efter bedste evne at fcolge de skiftende moder. EfterhAnden er opfattel-sen af det helt lokale serpreg ogsa ved at svinde. Nok kan der i detaljer som f.eks. hovedt@j og dragtsmykker findes forskelle, men dragternes hovedtrak er de samme over meget store omrader. Endelig har der selvf@igelig veret en del individuelle forskelle, afhengige af personlig smag formaen. Dette und.erstreges klart af d.enne udstil- 1ing. Det store maleri af Sophus Hansen og de to dragter, der flankerer billedet, er vidnesbyrd om opfattelsen af folkedragten i Arhundredets begyndelse. Sophus Hansen udf@rte sit maleri lige efter f@rste Verdenskrig og lante forskellige dragtdele pa museet i sonderborg. Han lod dem derpa anvende af forskell-ige personer i forskellig sammensatning og derved skabte han et enhedsprag over den gruppe personer, der forlader Kegnes Kirke. SAdan mente

5 4. man i L920, at aiie pa els havde gaet kladt tidligere og det blev d.erfor udgangspunktet for de forste danske folkedragter pa S@nderborg-egnen efter Genforeningen. De to figurer, der flankerer maleriet (montre 2 og 31, er kladt pa ved hjalp af de sanme alsiske dragtdele, som Sophus Hansen havde lant. Hver enkelt dragtdel er altsa nok alsisk, men de reprasenterer to specielle personer pa et bestemt tidspunkt uden nogen sikkerhed for, hvor mange andre alsingere, der gik saledes kladt pa samme tidspunkt. I"laleriet gengiver en rekonstrueret situation, som nok aldrig har veret virkelighed Montre I (bl6malet kladeskab) PA skabets hylder er anbragt: Stribede forkleder af hqr, silke og bomuld fra 1800-Arene Sarke, merket E, ogsa fra 180O-Arene Ternede forkleder af h@r Serke af hqr, der stammer fra brudeudstyr pa AIs fra slutningen af 1800-Arene. Att dette er fra S@nderborg Slot. Desuden vises en Prdveklud med slidsforsterktil ninger og forlag forskellige knaphuller. (1840) (Frisisk }4useum, Dedsbdl )

6 q Endelig vises i skabet fra S@nderborg samlinger en stofrulle med h@rlerred, n@9ler af h@r og h@rkranse, h@rdukker alt fra I800-Arene. Sl-ots garno9 h1t te{ bltrl:il':tr '' Sophus Hansen: En s@ndag ved Kegnas Kirke. Mal-et I918-I9, men forestill-er tiden omkring Flere af mendene er if1rt den r@de vest, der ses pa figuren i montre 3, ligesom dragtdelene i montre 2 ses pa nogle af maleriets kvinder. (S@nderborg Slot)

7 6. Montre 2 Kvindedraqt fra Als I8 00-Arene Er syet af gamle dragtdele, der har varet anvendt som forbillede for dragter til folkedans i tiden efter L920. Forkladet af h/r og silke med smalle striber i gr@nt, gult, og blat er meget karakteristisk for alsiske forkleder efter (Jvf. rum E, montre I). Dragts@Ivet med kuldrte glasflusser er ogsa typisk for AIs. (Jvf. museets rum 30 og 33) (S0nderborg Slot) Montre 3 Mandsdragt fra AIs ca Det er den eneste bevarede fra AIs fra fdrste halvdel af 18O0-Arene. Fremstillet af blat hvergarn. Aldre mend anvend.te den gammeldags laengere tr!)e, mens yngre foretrak den korte moderne skddejakke som denne. Bukserne er omsyede. R@d vest (jvf. maleriet), hvide sokker og r6d, strikket hue. (S@nderborg Slot)

8 7. Montre 4 (BlSmalet kladeskab) TiI hdjre: Skabilkenhoved med bldd puldhue 1800-Arene Ir{ed huelin bestaend.e af savel tyllsbroderi som knipling. AIs. (S0nderborg Slot) Drengebukser af skind ca Had.erslev-egnen (Haderslev lvluseum) Desuden ses: Krusem0IIe af tre (I800-Arene) til at kruse hovedlin med. Vavespj+Id af bemalet tre (1787) og bemalet, udskaret bakke til huelin, merket MMB (1865). AIs (S0nderborg Slot) Til venstre: 4 b@rnehuer omkr TOnder-egnen (T0nder Museum)

9 2 lommer, sakaldt "fik" Patchwork (ca. I850) og broderi pa u]d (f856) Museum og privateje) Barneliv oq barnehue fra AIs ca (S0nderborg Slot) Portratter af Kaptajn Frederiksen ca og Frue i pant, modepraget tqj. Fra Gammelgaard. Kro, AIs (S@nderborg Slot) PA vegqen To rammer med dabstoi (kristent@j) ca Den ene blat silke, i poseform med LOs tto)e, den anden af lys silke med indvavede blomster og pasyet guldknipling. (T@nder Museum) To rammer med pr@veklud, den ene mrk. E.S. L842, den and.en mrk. Imm-I832 med et udvalg af stopninger. (Frisisk Museum i Oedsb@l og SOnderborg Slot) I rum A sidder desuden 2 malede d6re fra Als.

10 Rum B Stoftrvk. Garnfarvning blev som regel udf@rt professionelt af uddannede farvere. Hver by havde flere varksteder med mester og et st@rre el-ier mindre antal svende, lerlinge og medhjalpere. Som regel var farverierne knyttet til spinderier, sa garnet blev spundet og farvet samme sted. Nogle mestre opbyggede desuden kladefabrikker, sa hele processen fra spinding til det fardige t6l udf@rtes sanme sted. Endelig fandtes flere steder i 1800-tallet h@rberednings-anstalter, (f.eks. i Nordborg og S@nderborg), sa b@nderne og isar landsbyveverne slap for det besverlige arbejde med at bryde og rive h@rren. Mange af de tekstile processer udfdrtes saledes pa verksteder af serligt uddannede ogs6. ffr industra- Iiseringen. Ofte knyttede farverierne et kattuntrykkeri ti1 deres virksomhed. Med trykblokke kunne stofferne paf6res mange forskellige m@nstre. Derved muliggjordes en stor variation, der kunne tilfredsstille modens krav og kundens smag. I Sdnderborg var der tidligere 3-4 farverier samtidig. Det st@rste blev A.P. Behrends farveri, spinderi og kattuntrykkeri, der grundlagdes 1863 og bestod lange efter, at eeldre, var oph@rt.

11 r0. Montre I (Egetras-skab) I skabet hanger kvindetrqler og sk@rter m.v. En del af disse er med kattun-tryk. I bunden star spanasker fra begyndelsen af 180O-Arene, rejsetaske og hatteesker Montre 2 Pr@ver pa kattuntryk Pr@vetrykkene stafiuner fra Behrends Farveri pa eerlegade i S@nderborg. (Sdnderborg Slot) Pi vaggen: Trvkblokke til kattuntrvk 1800-Arene (S@nderborg Slot) Trappeafsats Mandskjol ROdt uldent (Flensborg (frakke) klade. Museum) ca. 1750

12 l1 Rum C Mandens t@j: Mandens pene pakledning bestod, blandt de mere velstillede, af sorte sko med spender, strikkede str@mper, knebukser, skjorte, vest, trqle og frakke samt en strikket hue eller en hat. Den aldre mandsfrakke kaldtes almindeliqvis en kj ol. De viste dragtdele er alle fra S@nderjylland. De viser en tydelig udvikling fra de eldste i montre I til de yngste i montre 3. Ivlodens veksl-en kan iser afleses i de farvestralende veste, i frakkerne og i knabukserne, hvor den smalle forklap er den eldste. Ikke mindst empirens modeprag kommer til udtryk i dragten fra omkring 1820 i montre 3 og i dragtdele. Forklede med kattuntrykte blomster pa lys bund

13 L2. Montre (Mandstoi ) T.h. Fiqur med kjol af biat klade med possementknapper ca (Aabenraa l{useum) T.v. Fiqur med knabukser, rbd barkan- L790 vest, skjorte og strikket hue (Flensborg l"luseum og Gottorp SIot) P6 veggen Overst i midten Tre tr@jer af kalemanke ca (Flensborg Museum og Gottorp Slot) Overst t.v. og t.h. Trdje og vest ca (Flensborg Museum) I midten Tre rdde barkan-veste med det karak teristiske larredsvavede m6nster (Altona Museum og Flensborg Museum)

14 13. PA podiet Barkan-tr0:ie, to stribede trojer, stribet vest Disse dragtdele er medtaget af tidens tand og af omsyninger og langvarigt brug. De fremtreeder derfor ikke i deres oprinde- Iige pragt. Strj-kkede (Altona, huer og t6rklader T@nder, Haderslev og privateje) Montre 2 (Mandstoi ca ) PA vaeg og podie Forskelliqe par bukser De eldste har smal klap som f.eks. de m@nstrede skindbukser, mens de yngre har bred klap som f.eks. de sorte uldbukser. Nogle har foer af h@rlarred, andre har skindfoer og nogle er uden foer. (Koldinghus, Flensborg, Aabenraa, Gottorp, Altona, Nationalmuseet og privatej e) T.h. Figur med kjol af brunt dateret klede med st@bte knapper J-798 (Altona Museum)

15 14. Ved siden af hanger et par bukser ca af fl63i med patrykt (Aabenraa Museum) Figur med kjol af sort klade (Gottorp Slot) Montre 3 (Mandstoj ca. l810-40) T.h. Fiqur med impiredragt, L82O bukser af flq1l, vest af "chenille", skjorte af h@rlerred. (Gottorp SIot, Koldinghus, T@nder Museum) PA vagqen Et udvalg af veste af uld og "cheniiie". Her er flere kdbeveste med karakteristiske skra eller vand.- rette "regnbue-striber". B1.a. den blastribed.e vest har ravknapper, mens andre har knapper af stof, tin eller messing, anbragt i een ell-er to rekker. (Altona, Haderslev, Gottorp, Flensborg og S@nderborg Stot)

16 15. I midten hanger en r@d empiretroje med krave fra ca. L820. (Koldinghus ) PA podiet To "hareharshatteu,h0je sorte hatte (Haderslev ltluseum) Sort empiretroje med lange armer ca. I8l0 og en m@rk, stribet (Flensborg Museum) vest. To montrer midt i rummet, nr. 4 og 5 To hvide lerredsskjorter, den ene ca , den anden ca samt en sark af hdrlarred fra ca. 1850, med s@ivspende, strikkede str@mper, bade store uldne og bdrnestr@mper samt str@mpeband. Skabeloner af tre. NAr strdmperne var fardigstrikkede, blev de valked.e, pa udsk6rne valkebredder (jvf. museets rum 34). Ved valkning bliver strikningen filtagtig og d.ermed starkere. Derefter spendtes str@mperne ud over skabelonerne for at holde faconen.

17 16. Rdd mandsvest med to rekker blanke messingknapper. Ca I0 (Altona Museum) ROd, mandsvest med to rakker blanke knapper anbragt i grupper pa 3 og 3. Ca (Flensborg Museum) Rum D (Kvindedragter fra Romo ) Mens det s6nderjyske fastland ikke udviser st6rre Iokale egnsforskelle mellem 6st og vest eller syd og nord, i Vesterhavet et tydeligt serpreg, iser i hovedtdj, t@rkleder og smykker. Ikke mindst brugen af store, fornemme s0lvknapper, udffrt af T@nderegnens mange guldsmede, og af de smukke, ternede t@rklader af silke og bomuld, der importeredes sydfra, var karakteristiske for ROm@.

18 I7. To fiqurer med den daqlige kvinde dragt pa En sakaldt pi (= sammensyet liv og af rodt vadmel. Den ene har en stribet tr6je og den anden en blomstret. Om halsen er den for R0m0 karakteristiske halsklud. OgsA om hovedet har baret "en klud". Forkladespende med vaser ses ovenover de karakteristiske bukler bag pa skdrtet. (erivateje) Fiqur med bla festdraqt af silke 1750 Sdlvhagerne mangler, forkladet er nyere. Nedenunder ses den daglige dragt, pien, idet tidligere blev baret ovenpa den almindelige dragt. (Nationalmuseet, museum og Koldinghus) Fiqur med lilla og brun, ternet festdragt med brocherede blomster 1780 Tdrklede i ikat-vavning. Hvidt foer i sk@det. Pien, der skulle vere nedenunder, mangler i dette tilfalde. (erivateje) Imellem de to festdraqter Stativer med den karakteristiske Rdm@-festhue (ca. f800) samt tre huer af en aldre facon (Nationalmuseet, Flensborg Museum)

19 18, PA veg og podie af silke og bomuld De ternede var typiske for (Privateje, Koldinghus, Slot) Frisiske manglebretter (S6ndebrorg Slot) l7 0 0-Arene PA qulvet Fire huer r800-r830 En af huerne har lin knipling. (Flensborg Museum og med en bincheprivatej e ).: :.i.:] :] :::]:::].n:19;- ::1 :::!li;::ri;!i : r r::: li;j;;:l::i::,.t:!h:i : i :n:,i,,' Silket@rklaede, broderet med silke i mange farver

20 lq Rum E (Mandstoj og dragtsolv ) Montre I Dragts@lv I S@lvknapper var med til at give en mand status - pa sanrme made som kniplinger og s@ivsmykker gav kvinden en vis status. Dragts@Ivet blev fremstill-et hos guldsmeden pa bestilling, og de er ofte forsynet med stempel. Mendene bar ogsa fine s@lvkader tvers over vesten med s@ivure og signetvedheng. PA kvindedragten anvend.tes isar i det Ostlige Slesvig store smykker med s@lvfiligran og kul@rte glasflusser. De sma hjerteformede sarkespander er meget typiske. S@lvknapper brugtes ogsa til Vestkystens kvindedragter. S@Ivknapper udf@rt af guldsmede i Ballum, Hlfer og T@nder, Hovedvandseg med glasflusser af P.C. Johansen, S@nderborg, ca. I860. (T@nder Museum og S@nderborg SIot) Montre 2 Figur med bia kladeskjol med possement-knapper L7 90 (Flensborg Museum)

21 20 To af mdnstervevet uid r820 (Flensborg Museum) En af sort kippervevet uld 1820 (Flensborg Museum) Strikkede mandshuer af bomuld. Fdrste halvdel af I800-tal-let. Mandshuer af bomuld I 1700-taIlet og begyndelsen af 1800-Arene var det meget almindeligt at mand bar strikkede bomuldshuer overalt i kongeriget Danmark. Pa grundlag af en unders@glese af 35 bomuldshuer fra hele landet er det muligt at fastsla en rakke falles trek ved disse huer:

22 2L. Huerne er maskinstrikkede pa en strikkestol, enten i to stykker og syet sarnmen i begge sider eller strikket i et stykke, sa de kun er syet sanrmen i 6n side. De fleste er hvide med blat m@nster eller bia med hvidt m0nster, nogle fa er hvide med r6de striber eller helt hvide. I toppen har de en tynd dusk i begge de i huen forekommende farver. De hvide har en hvid dusk. Huerne er strikket af flere meget fine trade ikke tvundet bomuldsgarn. PA I cm2 er der ca. 7 masker og l0 omgange. St@rsteparten af huerne har floss i foer og opslag af lidt grovere garn. Ligner frott6. Enkelte er strikket helt i det fine garn og uden floss. I samtlige huer er yderhue og foer strikket sammen. PA en del af huerne findes et mestermarke. I montre 3 ma de 3 sma bia striber midt i det hvide pa den ene hue opfattes som en slags signatur. Huerne kunne k@bes pa markeder eiier hos omrejsende kremmere og var importeret syd fra. (Ved Else Qvist) Montre 3 og 4 Strikkede mandshuer r Strikkede huer var mandens hovedbekledning bade ud og inde. Hovedparten er af hvidt bomuld med biat m@nster eller

23 22. bia med hvidt enkelte er helt hvide eller har rdde striber. Andre steder i udstil- Iingen ses r@de, strikkede huer af uld. (Altona, Flensborg, T@nder, Dedsb@1, Nationalmuseet og Gottorp Slot) Foto af Diqegreve Petersen fra Vimrnersbol T@nder amt. Efter medaljonmaleri udf@rt af Niels Br@dsgaard Her ses en strikket hue svarende til dem, der vises i montrerne 2 og 3. 1.d Heinrich Rasch (f. i Nordborg 1840, d. i Coburg 1913): S@ndag ved Dyvig pe Als l4alet ef ter qf rrd i or na drrrn,l 1 r ^ D L uure! Pq Y! urruf qy lant hos private og modeller og maleren er udstil-fede i- rum af en rekke enkel-te dragtdele, sammenstillet af de kvindelige i fallesskab. Tre studier (:

24 23. Rum F (Kvindetoi ) Kvindernes pane t@j fulgte den almindelige udvik- Iing fra rokokopreg over empiredragten til Biedermeier-tidens almindelige borgerkjole. Iser empiretiden er her rigt representeret med hele dragter pa figurer og iser med de mange tr@1er fra tiden I8I0-30. Et vist lokalt serpreg, der dog var kombineret med kvindernes personlige smag og opfindsomhed, kan isaer ses i de forskellige huer, tdrkleder og band. De mange silkeband og de fleste t@rkleder var importerede, bade fra Syd- og Mellemeuropa og fra England, men huerne skabtes l-okalt. Her vises mange forskellige hue-typer - de sakaldte "TaIlerken-huer" (montre 7), trestykshuer (montre 3) samt stj-ve eller bl@de puldhuer (montre 4 og chatol-skuffen), hvor de sidste all-e er fra Als og Sundeved. De brede band, der har prydet huerne, er aiie importerede, mens de hvide huelin er af hjemlig produktion. En del l-in er af kniplinger i fuld bredde, nogle er sammensat af to sanrmensyede kniplinger og en de1, bi.a. linene med trekantet snip, af kniplinger, syet pa tyndt stof. De er som oftest udf@rt pa T@nder-engen, og iser benyttet i Vest- og It{idtslesvig. Nogle Iin er syede pa tyndt moll ell-er kammerdug med qm:'l la fnl.i.ede b&nd indenfor den forreste kant. (Se museets samling i rum 38). Mange er syede pa maskinvevet tyll, med monstre, der har efterlignet kniplingerne. En del er sammensyede af en knip- Iing og af broderet tyll. Den bredeste del har

25 24. siddet forrest pa linet. Disse lin har isar veret brugt i S@nderjyIland. Montre I T.h. figur med gr@n trlfe, stribet ca. f800 hvergarns-skdrt af lilla og grqn uld, forklade af bomuld og silke, trykt t0rklede. (Flensborg, Altona, Gottorp, og S@nderborg Slot) T.v. figur med gu1 silketr@je ca grlnt stribet sk@rt, forklade af brunt silke, broderet t@rklade. (Flensborg lvluseum, Nationalmuseet og S@nderborg Slot) PA veggen To bla silketr@jer med langt sk0d ca (Altona Museum og Aabenraa Museum) Tre trdier (Koldinghus, S@nderborg Slot)

26 25. PA podiet Rondel med stribede hvergarnsskorter, L7 80-I820 det ene i ikat-vavning. (Flensborg Museum og Gottorp SIot) Empiretrdje af blomstret silkestof I810 (Flensborg lt{useum) Tr0je af trvkt bomuld ca (Nationalmuseet) Tr@je af morkt uld ca.1790 (Altona Ivluseum Chatolskuffe Bl@de puldhuer ca Huen var f@rhen en vigtig del af kvindedragten, hvorved man kunne markere sin personlige smag. Dens udseende var bestemt bide af hendes pengepung og af moden. Huer blev syet af meget forskellige stoffer, fra simpelt lerred til kostbare silkestoffer. Det er isar silkehuerne, som er bevarede. (S@nderborg Slot)

27 26. Over chatollet Maleri "Sdndag ved Dyvig pa AIs", ma]et af Heinrich Rasch (f ). Montre 2 ( Kvindetoi) T.h. fiqur med gr@n tr@ie, r@d Iilla sk@rt og forklade, broderet t@rklede (Aabenraa, Flensborg Museum) T.v. fi-qur med hel kiole af ca. lb40 bordeaux uld., muligvis fra Angel. Det sorte fi@jisband er pasat senere. (Flensborg Museum) DA \r-ddan Tre broderede uldsjaler (T@nder, Flensborg) PA vag oq podie Fire tr6_ier af bomul-d med patrykt ca main qf ar (Privateje, Altona, Flensborg og SOnderborg Slot)

28 27. Tre empire trojer af uld og silke I8I0-20 (Flensborg Museum) I tr@je af brunt uld med skinke ermer (Flensborg lvluseum) RondeI med skorter fra forskellige dele af Sdnderjylland. (Altona, Aabenraa, Nationalmuseet og Sonderborg Slot) Lomme, " fik" L820 (T@nder Museum) Montre 3 og 4 (Huer ) I montren t.v. Trestykshuer og stive puldhuer, (Flensborg, Altona, Aabenraa, Koldinghus, Gottorp, Haderslev) I montren t.h. Lidt afstivede og bl@de puldhuer (Flensborg, Gottorp, S@nderborg, Haderslev, Aabenraa og privateje)

29 28. I vinduesnicherne Rammer med huelin, kniplede, tyllsbroderede og kombinationer af de to teknikker. (Gottorp Slot, Flensborg og Had.erslev, jvf. den store samling i rum 38 pa 2. sal) Montre 5 (midt p6 gulvet) T0rkleder af silke oq bomuld Der har varet en livlig import af tdrkleder sydfra, men nogle t@rkleder er udf@rt herhjemme. Ivlange gange broderedes t@rklederne af professionelle, men i enkelte tilfelde ogsa af private. Mange t@rkleder har en side med gledesfarver (rddt, gult og gr@nt) og en med s@rgefarver (sort, blat og beige) Montre 6 T.h. fiqur med kjole fra ca. 1790, endret til empire i f8i0. Af trykt bomuld og med tambureret tdrklade. Ofte bl-ev der baret et hvidt forklede til kjoler af denne type. (Privateje og S@nderborg Slot)

30 29. T.v. figur med brun moire-tr6-je L790 oq stribet og forklade er nyere. Under ses en broderet oplod. (Flensborg, Gottorp, Slot) PA podiet Rrrrn.rrAi a L7 90 (Flensborg Museum) Trasko med messingbeslaq 1800 (S@nderborg Slot) Hovedt@j med trestvkshue med L790 quldknipling Bincheknipling pa linet,igzere sla)fe. (ca. 1830) T@rklaede i ikat-vevning. (Flensborg, S@nderborg Slot) Montre 7 " Tal Ierken-huer " ca (Flensborg, Koldinghus, Gottorp, T@nder, Privateje, S@nderborg Slot)

31 (Privateje, Slot og Foto efter meda]ion i privateje Det viser Anna Petersen, fode Christensen ( ). cift med digegreven i Vimmersb@f, T6nder amt. Malet 182I af Niels Br@dsgaard. Anna Petersen barer en "tallerkenhue", svarer til dem, der vises i montren. der Trykt bomufdstr@je med lyst foer. (Museet pa Sdnderborg Slot)

32 31. Rum C Efter 1850 dominerer de fabriksfremstillede stoffer og forskellen mellem landsby og k@bstad udviskes mere og mere. Symaskinen vinder frem og dragterne bliver maskinsyede. Kun til dragternes pynt benyttes endnu lidt handbroderi eflers broderede man i Arhundredets sidste halvdel mest pa vagdekorationer (religi@se og moralske sentenser) puder, k@kkenforhang og navneklude. De mange fine stoffer fra tidligere tid var imidlertid alt for kostbare til at kassere og de blev derfor omsyede og genanvendt en eller flere gange. Det ses her pa dragterne og en sark i montre 6, ligesom det kunne ses pa kjolen t.h. i rum F, montre 6. Montre I Huer ca huer af guldbrokade. 4 nakker. Der findes mange huer af den small-e stive type, som har siddet bag pa hovedet. Der findes ingen sikre oplysninger om brug og alder, men sandsynligvis er de fra Angel. (Flensborg Museum)

33 32. Hovedvandseg 1839 Guldsmed Jens Jensen, Meget karakteristisk guldsmedearbejde fra Slot) Montre 2 Tr0'ie af silkedamask 1800 (Aabenraa tr4useum) Tambureret t6rklede (S@nderborg Slot) beg. af 1800-Arene Montre 3 Empiretrdje af silke med broderi 1820 (Koldinghus ) Tambureret t@rklade med kniplinger ( Privatej e ) Montre 4 Sort tr@je af qlittet uld, med 1835 skinkearmer (Flensborg Museum)

34 33. i damaskvavninq, vavet i Wupperthal. (Flensborg Ivluseum) Montre 5 Liv oq livstykker fra empiretiden f (Flensborg Museum) I nichen Fladmontre med h@stt@i ca. I Montre 5 Draqter fra perioden PA podiet ses dragter af ulden taboret. Stoffet er fra o. Ar 1800, og kjol n og skortet er, efter snittet at d@mme, syet i I860-erne. PA rondellen ses et udvalg af forklader. t.h. to karakteristiske alsiske silkeforklader af hor med silketrad. Her pa podiet ses ogsa flere eksempler pa "g:enbrug", bl.a. en sark fra 1830 med krave fra

35 34 To figurer Af stribet (Flensborg med kjoler ul-d. og Aabenraa Museum) Arbej dsbukser (Flensborg Museum) Trykte torkleder til mandsdragter (Gottorp slot og Flensborg l,iuseum) To veste (Haderslev og Aabenraa Museum) KioI af sort klede delvis maskinsyet (Haderslev Museum) Tambureret hvidt tdrklede

36 Ordliste Barkan Uldent stof, fast lerredsvavet med pa retsiden, fremstillet af sterkt tvundet uld.garn, opr. af gede- eller kamelhar. Binche En af de al-dste flamske kniplingstyper, udgaet fra byen Binche i Belgien. Udfdrt i en lang periode og efterlignet i andre kniplingscentrer, bi.a. i T@nder. Broderi eller vevning med garn af fl@jlsagtige snore med luv, opr. af silke, senere ogsa af uld. HarehArshat Forvansket betegnelse for en hat med lodden overflade, af opr. "HAr-h6rs-hat". Hverqarn Stof, vavet med trend af h@r, biar eller bomuld oq islet af uld. Ikat Stof med flammet m@nster, hvor trenden er m@nstret fer vavningen. Opr. orientalsk teknik, der lartes i Vesteuropa i f700-tatlet. Kalemank Uldent eller halvuldent stof med blank overflade. Oftest ensfarvet, stribet eller med blomsterm@nster.

37 36. Kattun Bomuldsstof (af engelsk "cotton") med patrykt (handtrykt eller valsetrykt) De trykte mdnstre kan ogsa pa uld- og ln rstoffer. Oplod Kort serkeoverdel til at tage over en ermelds serk. Pi Kledningsstykke for kvinder, sanmensyet af et og et livstykke. Taboret Vevet stof med dannet af nogle over en fast bund. Stoffet er glittet med voks og presset, hvorved det far et blankt, silkeagtigt udseende og bliver temmeliq stift. Tamburerinq Broderi pa tyndt, udspendt stof (fransk tambour - tromme), udf@rt med en slags haklenal, sa broderiet ligner kadesting. Udstillingen er Aben 17. juni august, daglig kl