Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Transkript

1 Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille. Bliver konsekvensen af den danske klimapolitik, at vi skal til at lægge vores liv om? Eller kan vi bevare den høje danske levestandard samtidig med, at vi bidrager til at gøre det globale miljø bedre? "Sæt pris på klimaet" sætter fokus på klimadebatten og giver bl.a. svar på disse spørgsmål. Sæt pris på klimaet Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk

2 Indhold Sæt pris på klimaet 3 Klimaet ændrer sig 4 Kyoto-aftalen 6 Danmark har en tung byrde _ 8 Konsekvenser for samfundet _ 10 Behov for at gå nye veje 12 Handel med kvoter for drivhusgasser 14 Klima-projekter i Central- og Østeuropa 18 Klima-projekter i udviklingslandene _ 22 Vigtigt med forskning og udvikling _ 24

3 Udgivet af Dansk Industri Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

4 Sæt pris på klimaet I den japanske by Kyoto blev en stor del af verdens lande i 1997 enige om at begrænse deres udslip af drivhusgasser. Industrilandene forpligtede sig her til i gennemsnit at reducere deres udslip af drivhusgasser med 5 pct. i 2008 til 2012 sammenlignet med deres udslip i For at leve op til Kyoto-aftalen og en aftale, som EUlandene internt har indgået, skal Danmark i perioden 2008 til 2012 mindske udledningen af drivhusgasser med mio. tons om året. Det er mere end erhvervslivets samlede direkte udledninger af drivhusgasser i dag. Afhængig af vores valg kan det derfor få store økonomiske konsekvenser for Danmark at nå dette mål. Klimaændringer er et globalt problem. Det betyder ikke noget for klimaet om udslippet mindskes i Danmark eller i Indien. Omkostningerne til at mindske udslippet er derimod meget højere i Danmark end i Indien. Derfor giver det god mening at mindske udslippet der, hvor det er billigst, så verden får mest miljø for pengene. INDUSTRILANDENES UDSLIP AF KLIMAGASSER I 1990 USA Rusland Japan Tyskland Andre Ukraine UK Canada Polen Australien Spanien Rumænien Holland Tjekkiet Bulgarien Baltiske lande Ungarn Finland New Zealand Sverige Danmark Norge Søjlerne viser landenes andel af industrilandenes samlede udslip af klimagasser. 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: UNFCCC, 15. oktober 2002 Kyoto-aftalen er endnu ikke trådt i kraft. Det skyldes, at Rusland endnu ikke endeligt har tiltrådt aftalen og at USA har undsagt aftalen. Skal aftalen blive til noget, er det helt afgørende, at Rusland accepterer aftalen. Ellers vil den ikke blive bindende og i øvrigt være af meget begrænset miljømæssig betydning. Hensigten med pjecen er at give en samlet fremstilling af klimaproblemstillingen. I pjecen beskriver vi klimaproblematikken, hvad der er gjort, og hvad der kan gøres. Vi viser desuden de muligheder, Danmark har for at reducere udslippet af klimagasser, samtidig med at vi bevarer det nuværende velfærdsniveau. 3

5 Klimaet ændrer sig Jordens klima er helt afgørende for både menneskers, dyrs og planters levevilkår uanset om temperaturen falder eller stiger. Tilsvarende har mængden af nedbør stor betydning især for produktionen af fødevarer. Solens stråler Solens stråler går direkte gennem laget med drivhusgasser. I 2001 udsendte FN s klimaeksperter en rapport der beskriver, hvordan klimaændringerne kan ses allerede i dag. Nogle af de ændringer FN fremhæver, man kan se, er, at foråret kommer tidligere og efteråret senere. Trækfuglene kommer tidligere, skoven springer tidligere ud, og skisæsonen bliver forkortet. Gletsjerne er begyndt at smelte, og der er stigende problemer med tørke erne er sandsynligvis det varmeste årti siden Ifølge FN s eksperter er der nye beviser for, at størstedelen af jordens opvarmning i de seneste år skyldes menneskelig aktivitet. FN s klimaeksperter forudser, at jordens klima vil forandre sig som følge af den menneskelige aktivitet. Varmestråling På jorden omdannes solens stråler til varmestråler. Varmestråler bliver delvist stoppet af laget med drivhusgasser. Lag af drivhusgasser Afhængig af udviklingen vil jordens gennemsnitstemperatur stige med mellem 1,4 og 5,8 grader i løbet af de næste 100 år. Det vil føre til forhøjet vandstand i havene på mellem 9 og 88 cm. Tilsvarende vil mængden af nedbør stige med 5-20 pct. Drivhuseffekten fungerer som glasset i et drivhus. Drivhusgasserne tillader solens stråler at varme jorden op. Samtidigt holder drivhusgasserne på varmen, så at varmen ikke forsvinder helt fra jorden igen. Klimaændringer vil ikke være de samme over hele kloden, og virkningerne vil være forskellige. I nogle lande kan det være en fordel med en lille temperaturstigning, mens det vil være en katastrofe andre steder. Samlet vurderer FN s klimaeksperter, at klimaændringerne vil ramme udviklingslandene hårdest. 4

6 DRIVHUSEFFEKTEN BESKYTTER OG TRUER OS Ændringerne i vores klima er tæt forbundet med den såkaldte drivhuseffekt. Drivhuseffekten er et naturligt fænomen. Uden drivhuseffekten ville jorden være ubeboelig for mennesker der ville simpelt hen være for koldt. Sådan har drivhusgasser i millioner af år sikret levevilkår for mennesker, dyr og planter. Når mængden af drivhusgasser forøges, får varmen endnu sværere ved at slippe væk fra jorden. FN og andre regner med, at jordens temperatur er begyndt at stige på grund af en øget mængde af drivhusgasser. NATURLIGE OG KUNSTIGE KLIMAGASSER Drivhusgasser er en fællesbetegnelse for forskellige gasarter med den samme virkning på jordens klima. De tillader stråler fra solen at komme igennem jordens atmosfære, men holder samtidig på varmestrålerne, når de er på vej væk fra jorden. CO 2 CO 2 eller kuldioxid er den væsentligste menneskeskabte drivhusgas. CO 2 udgør ca. 78 pct. af det samlede udslip af klimagasser fra menneskets aktiviteter. Det menneskeskabte CO 2 -udslip der især dannes ved afbrænding af kul, olie og gas er meget lavt i forhold til naturlige mængder af CO 2. Metan Metan (CH4) er i dag den næstvigtigste af de menneskeskabte drivhusgasser. Metan udgør 13 pct. af det samlede udslip af klimagasser fra menneskets aktiviteter. Et ton metan har en klimapåvirkning, der er 21 gange så kraftig som CO 2. Det menneskeskabte udslip af metan kommer bl.a. fra landbruget. Det frigives fra tarmen af køer og andre drøvtyggende husdyr, men også ved håndtering af gødningen fra dyrene. Det vil sige ajle, møg og gylle. Lattergas Lattergas (N2O) er en af de mindre betydningsfulde drivhusgasser, og udgør 7 pct. af det samlede udslip af klimagasser fra menneskets aktiviteter. Lattergas er 310 gange så kraftig en drivhusgas som CO 2. Lattergasserne kommer især fra landbrugets udledning af kunstgødning og naturlig gødning, men også fra forbrænding og katalysatorer. Industrielle gasser Under fællesbetegnelsen halocarboner hører en række meget kraftige drivhusgasser, der bliver kunstigt fremstillet til brug i industrien. De industrielle drivhusgasser udgør 1 pct. af menneskets udslip af drivhusgasser. Gruppen omfatter blandt andet CFC er, HCFC er, HFC er, PFC er og SF6, hvor CFC-gasserne, der tidligere blandt andet blev brugt i forbindelse med fremstilling af køleskabe, er mest kendt for lave huller i ozonlaget. 5

7 Kyoto-aftalen Den voksende udledning af menneskeskabte drivhusgasser førte i 1997 til, at verdens rige lande på et møde i den japanske by Kyoto blev enige om at mindske udledningen af drivhusgasser. Landene underskrev her den såkaldte Kyotoaftale, som fastsætter, at landene tilsammen skal mindske deres udledning af CO 2 og andre drivhusgasser med i alt fem pct. i årene i forhold til den udledning, som fandt sted i HVEM ER MED I KYOTO-PROTOKOLLEN Det er verdens mere velstående industrilande, der i FN s Kyoto-protokol har forpligtet sig til at mindske deres udslip af klimagasser. Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige lande skal gøre. Verdens fattige lande udviklingslandene er ikke omfattet af aftalen. På langt sigt er det dog hensigten, at også udviklingslandene skal påtage sig en forpligtelse. Klimagasser kender ingen grænser Uanset om drivhusgasserne er naturlige eller menneskeskabte, stiger de til vejrs og bliver en del af af jordens drivhusgasser. Drivhusgasserne respekterer landegrænser lige så lidt som regnbyger eller højtryk. Udslip af drivhusgasser i et enkelt land har derfor betydning for hele verden. Samtidig påvirker en mindre mængde drivhusgasser ikke kun borgerne i det land, udslippet kommer fra, men hele klodens befolkning. Store nedskæringer i et lille land har dog kun meget lille indflydelse på den samlede mængde drivhusgasser. Det er altså ligegyldigt, hvor på kloden mængden af klimagasser gøres mindre der skal bare»spares«på udledningen samlet set. EU-landenes udslip skal være 8 pct. mindre i 2012 end i USA skal i følge aftalen skære 7 pct. væk, mens Japan og Canada skal mindske deres udslip af drivhusgasser med 6 pct. Andre lande som New Zealand og Rusland må blive på samme udlednings-niveau som i 1990, mens Norge og Australien har fået lov til at øge deres udledning af drivhusgasser med henholdsvis 1 og 8 pct. Kyoto-protokollen træder i kraft, når 55 industrilande endeligt har godkendt aftalen. Det er dog også en betingelse, at de 55 landes samlede udledning af drivhusgasser svarer til 55 pct. af samtlige industrilandes udslip. 6

8 Det er altså ikke nok, at 55 mindre lande skriver under på aftalen de store lande skal også med. USA der er verdens største udleder af drivhusgasser har meddelt, at de ikke vil underskrive Kyoto-protokollen. Det betyder, at stort set alle øvrige industrilande skal acceptere aftalen for at nå op på de 55 pct. Danmark og en lang række andre lande har for længst accepteret aftalen, der kan træde i kraft, hvis Rusland giver sit endelige»ja«. Hvis Rusland siger»nej«, kan de 55 pct. af industrilandenes udslip af klimagasser ikke nås. BYRDEFORDELINGEN I EU OG DANMARK I 1998 aftalte EU-landene, hvor meget de enkelte lande i EU skal mindske deres udslip i perioden 2008 til I alt skal EU-landene mindske deres udslip med 8 pct., men der er stor forskel på, hvor meget de enkelte lande hver især skal skære ned. Nogle EUlande har endda fået lov til at øge deres udledning af drivhusgasser. EU-LANDES AFTALTE REDUKTIONSMÅL % ,5 7,5 Lande, der har forpligtet sig til at reducere CO 2 udslippet 6,5 6 Lande, der har fået lov til at øge CO 2 udslippet Luxembourg Tyskland Storbritannien Italien Finland Sverige Spanien Portugal Danmark Østrig Belgien Holland Frankrig Irland Grækenland EU-landenes mål for reduktion af det årlige udslip af klimagasser i set i forhold til landenes udslip af klimagasser i Danmark har påtaget sig et stort ansvar. Vi skal skære 21 pct. af udslippene væk. Tyskland har også påtaget sig at mindske med 21 pct. Luxembourg ligger i top og skal skære 28 pct. væk. FN s klimasekretariat i Tyskland er det centrale organ, der koordinerer den globale klimaindsats. På klimasekretariatets hjemmeside findes der bl.a. information om Kyoto-aftalen og de regler, der internationalt er aftalt på klimaområdet. Herudover kan der bl.a. også hentes detaljeret information om forskellige landes udslip af klimagasser, ligesom der kan findes information om hvilke lande, der endelig har godkendt Kyoto-aftalen. 7

9 Danmark har en tung byrde Danmark har i forhold til Kyoto-protokollen og EU forpligtet sig til meget store nedskæringer i udledningen af drivhusgasser. Fra 2008 til 2012 skal Danmark i gennemsnit skære 21 pct. ned i forhold til udledningen i Det svarer til, at udslippet af klimagasser i hvert af årene 2008 til 2012 i gennemsnit skal reduceres med mio. tons. Det er mere end det samlede direkte udslip af klimagasser fra eksempelvis industrien eller fra transport i Danmark. Danmark kan dog selv vælge, hvordan vi vil nå dette mål. Vi kan lave miljøforbedringer i Danmark. Men vi kan også købe kvoter eller lave miljøforbedringer i andre lande. På den måde kan danskerne både spare penge og hjælpe med til at begrænse jordens samlede udledning af drivhusgasser. DEN DANSKE KLIMAPOLITIK Siden begyndelsen af 1990 erne er der blevet vedtaget og gennemført en række danske planer for at reducere udslippet af klimagasser fra dansk grund. Der har bl.a. været sat fokus på at: Øge anvendelsen af vedvarende energi (f.eks. vindmøller) og omlægning fra elvarme til fjernvarme Mindske landbrugets udslip af kvælstof Reducere udslippet af metan fra lossepladser Plante nye skove, da træerne optager CO 2 Mindske industriens udledning af drivhusgasser Mindske energiforbruget hos biler, busser, lastbiler, fly, skibe m.v. Hvis denne indsats ikke var blevet gennemført, ville det danske udslip af klimagasser i dag have ligget på et betydeligt højere niveau. Det betyder omvendt også, at alle de billigste reduktioner allerede er gennemført i Danmark. 8

10 FORVENTET DK-UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER FREM TIL 2012 Mio. tons CO 2 ækvivalenter 90 Kyoto-mål i 2008 til Eksport af el 60 Energi Transport Landbrug 10 0 Erhverv Husholdninger Affald 2010 Figuren viser, hvor meget de enkelte sektorer i det danske samfund direkte bidrager til det danske udslip af klimagasser, og hvordan dette udslip forventes at udvikle sig frem til Udslippet af klimagasser fra energi-sektoren omfatter også udslip af klimagasser, som skyldes, at elektriciteten, som kraftværkerne producerer, bruges i andre sektorer som eksempelvis husholdninger, landbrug og andre erhverv. Kilde: Energistyrelsen, november

11 Konsekvenser for samfundet En ny opgørelse over det forventede udslip af drivhusgasser for perioden viser, at Danmark har behov for at reducere mere i udledningen af drivhusgasser, end tidligere prognoser har vist. UDLEDNING AF KLIMAGASSER I 2010 I den seneste prognose fra regeringen fra februar 2003 er forventningen, at udledningen skal reduceres med mio. tons CO 2. Det svarer til en reduktion af udslippet på mellem 25 og 30 pct. Det skal endda ske i løbet af meget kort tid. Eksport af Affald 1% el Husholdninger 12% 5% 13% Erhverv Det betyder, at selvom der er sat mange initiativer i gang for at mindske udledningen af drivhusgasser, er der endnu lang vej til målet er nået. STORE KONSEKVENSER FOR DET DANSKE SAMFUND Energi 34% 17% Landbrug En mindskelse af det danske udslip af drivhusgasser på mellem 25 og 30 pct. vil få meget alvorlige konsekvenser for samfundet, som bedst kan vises med nogle eksempler. 18% Transport Hvis nedskæringerne alene skal hentes i energisektoren, svarer det til, at den danske elproduktion skal mere end halveres. Valgte man i stedet for at lukke hele den danske industri, ville det ikke engang være tilstrækkeligt. Det vil heller ikke være nok at indstille al transport med biler, busser og tog i Danmark. Kilde: Energistyrelsen, november

12 ENERGI Det er bl.a. især omlægning af den danske energiproduktion til øget anvendelse af naturgas, decentral kraftvarme og omlægning til vedvarende energi, der har bidraget til at mindske udslippet af CO 2 i Danmark. Tusindvis af vindmøller og øget brug af naturgas, halm, træaffald m.v. til fremstilling af varme og el, har på den måde mindsket det danske CO 2 -udslip væsentligt. Andre sektorer har ligeledes ydet et betydeligt bidrag. Eksempelvis er industriens energiforbrug pr. produceret enhed faldet med ca. 11 pct. siden Og industriens CO 2 -udslip pr. produceret enhed er faldet med ca. 20 pct. i samme periode. 11

13 Behov for at gå nye veje Der er behov for at tænke nyt, hvis Danmark skal leve op til sine internationale forpligtelser. Hvis vi i løbet af få år skal finde CO 2 -reduktioner svarende til 25 til 30 pct. af det danske udslip af klimagasser, er det urealistisk alene at lave CO 2 -besparende projekter i Danmark. Det er muligt at få langt mere miljø for pengene, hvis Danmark også investerer i klimaprojekter i udlandet og køber CO 2 -kvoter fra lande, som mere end opfylder deres klimamål. Analysen»En omkostningseffektiv klimastrategi«gennemført af en række ministerier peger på, at Danmark kan spare 3-4 mia. kr. om året ved også at satse internationalt. Hvis vi i stedet vælger, at alle reduktioner skal ske i Danmark, vil det betyde, at det danske samfund påfører sig selv ekstra omkostninger, der svarer til, at der ca. hvert femte år bygges en ny Øresundsbro i Danmark. 12

14 Kyoto-protokollen indeholder mulighed for, at de lande, der har forpligtet sig til at begrænse deres udledninger, kan tage tre internationale mekanismer i brug for at nå de mål, som de har forpligtet sig til. De tre mekanismer er: International handel med CO 2 -kvoter Joint Implementation (JI) Clean Development Mechanism (CDM) INTERNATIONAL HANDEL MED CO 2 -KVOTER International handel med CO 2 -kvoter indebærer, at lande, der mere end opfylder deres klimamål, kan sælge den overskydende del til lande, som ikke opflylder deres forpligtelse. Danmark har således mulighed for at købe andre landes»overskud«eller kvoter, hvis de ønsker at sælge, fordi de opfylder deres klimamål. Det samlede mål er fastlagt i Kyoto-aftalen. Når bare målet overholdes, er det ligegyldigt, hvor der reduceres. Når et land betaler for retten til at udlede større mængder drivhusgasser, end landet har lov til, må det land, som sælger kvoterne, udlede mindre. Handel med kvoter kan også ske ved, at virksomheder handler se næste side. JI JI er baseret på at lande, som har forpligtet sig til at reducere deres udslip, kan investere i projekter, der reducerer udslippet af klimagasser i andre lande, som også har forpligtet sig til at reducere deres udslip. Danmark kan eksempelvis investere i projekter i eksempelvis Rusland og bruge de opnåede CO 2 - eller klimagasreduktioner hjemme til at opfylde Danmarks klimamål. CDM CDM svarer til JI. Forskellen er dog, at investeringen i stedet gennemføres i et land, som ikke har forpligtet sig til at reducere udslippet af klimagasser f.eks. i udviklingslande. 13

15 Handel med kvoter for drivhusgasser Hvert land, der har tiltrådt Kyoto-aftalen og har påtaget sig at reducere deres udledning af drivhusgasser, har en fast mængde drivhusgasser, de må udlede. Det er deres kvote. Nogle lande vil få svært ved at holde deres udslip inden for deres kvote, mens andre lande nemmere kan overholde deres kvote. Det skaber basis for handel med kvoter. Princippet i international kvotehandel er, at lande, som har overskud af kvoter, kan sælge kvoter til lande, som har et underskud af kvoter. Det vil typisk være lande, hvor det er dyrt at reducere udslippet af drivhusgasser, der ønsker at købe kvoter. Omvendt vil det typisk være lande, hvor det er billigt at reducere, som har kvoter til salg. På samme måde kan virksomheder handle med kvoter, hvis de pålægges kvoter af myndighederne. Hvis en virksomhed har behov for at udlede større mængder drivhusgasser, end den har fået lov til af myndighederne, kan det kun ske ved at købe kvoter hos en anden virksomhed med»overskud«af kvoter. Ideen er på den måde at opnå en reduktion af drivhusgasserne på den mest økonomiske og effektive måde. Samtidig kan udslippet af drivhusgasser styres, fordi kvoten fastlægges og kontrolleres af myndighederne. Det er meget vanskeligt at forudse, hvordan priserne bliver i forbindelse med handel med kvoter. I den LOGIKKEN BAG KVOTEHANDEL En virksomhed, der udleder mindre CO 2, end den har lov til i forhold til de kvoter, den har fået tildelt, kan sælge kvoterne eller opspare dem til senere brug. En virksomhed, der omvendt udleder mere CO 2 end den har lov til, er nødt til at købe kvoter på markedet. Således opstår der et marked for kvotehandel, hvor virksomhederne selv finder ud af, hvor det er billigst at reducere udslippet af CO 2. Overskud af kvoter der kan sælges eller opspares til senere brug Virksomhed 1 Virksomhed 2 Underskud af kvoter der skal købes Mål for udslip i

16 tidligere omtalte analyse på side 12 skønnes det, at prisen bliver på mellem 40 og 60 kroner pr. ton CO 2, og at det er usandsynligt, at prisen vil overstige 100 kr. pr. ton CO 2. Dette er baseret på et internationalt marked for handel med kvoter. Erfaringerne fra Shell og BP viser, at der er al mulig grund til at komme i gang så tidligt som muligt. Det er et stort arbejde at kortlægge sin egen virksomhed og efterfølgende lave planer for, hvor det er muligt at mindske udslippet af drivhusgasser. HVORFOR HANDLE MED KVOTER? Større energiforbrugende virksomheder og kraftværker i EU vil fremover blive tildelt individuelle kvoter. De enkelte virksomheder skal med andre ord selv styre deres interne»co 2 -regnskab«. Ønsker en virksomhed at udlede større mængder CO 2, end den har kvoter til, må den ud på»markedet«og købe kvoter. Tilsvarende kan en anden virksomhed sælge ud af sine kvoter, hvis den udleder mindre CO 2, end den har lov til. Både i Danmark og andre lande kan det blive aktuelt i energisektoren. Hvis et kraftværk ønsker at eksportere el til udlandet, vil det øge udledningen af CO 2. Derfor kan kraftværket få behov for at købe kvoter hos andre virksomheder i Danmark, EU eller uden for EU. VIRKSOMHEDER FORBEREDER SIG TIL HANDEL MED KVOTER De to store olieselskaber Shell og BP har i en årrække forberedt sig på kvotehandel ved, at de har pålagt egne fabrikker og raffinaderier kvoter. En anden erfaring er, at hvis man skal købe kvoter andre steder eventuelt ved at investere i klimaprojekter kan det nemt tage meget lang tid. Tre år til at forberede et klimaprojekt er ikke ualmindeligt, lyder erfaringerne fra Shell og BP. Danske kraftværker har også siden 2000 haft kvoter på deres udslip af CO 2. Det er kvoter, som de kan købe og sælge indbyrdes. STORE RUSSISKE CO 2 -KVOTER Under ét skal EU reducere udslippet af drivhusgasser med 8 pct. i forhold til udslippet i Det betyder, at mange lande med underskud af kvoter formentlig gerne vil købe kvoter hos andre lande med overskud at kvoter. Hvis de altså er billige nok. Særlig interessant er Rusland, fordi landet har et stort overskud af kvoter, som kan sælges til andre industrilande. Årsagen er at landet havde et enormt udslip af drivhusgasser i Da Sovjetunionen gik i opløsning, kollapsede den russiske økonomi, og der skete en kraftig reduktion i den russiske industri- og energiproduktion. 15

17 I dag ligger den russiske udledning af drivhusgasser ca. 40 pct. under niveauet i Og da Rusland»kun«skal reducere med 0 pct. i forhold til udslippet af drivhusgasser i 1990, giver det et stort overskud af kvoter. Den russiske industri er i hastig vækst, og russerne får derfor brug for en del af overskudskvoterne. Alt afhængig af den økonomiske udvikling i de kommende år, vil Rusland formodentlig alligevel udlede færre drivhusgasser om året i perioden , end landet må. Rusland vil derfor have kvoter, der kan sælges til de øvrige industrilande. RUSLANDS UDSLIP AF CO 2 OG BNP I FASTE PRISER Indeks Høj vækst 1990= Forventet Lav vækst 70 Ruslands udslip af CO 2 60 BNP Kilde: Ruslands 3. nationale indberetning til UNFCCC, november 2002 og EBRD 16

18 INDIVIDUELLE EU-KVOTER EU er på vej til at skabe et indre marked for handel med kvoter i Europa. I første omgang vil der kun kunne handles med CO 2 -kvoter, men markedet kan senere udvides til at omfatte andre drivhusgasser. Det forventes at der også bliver oprettet et internationalt eller globalt marked for CO 2 -kvoter, hvor kvoter vil blive en vare, der handles med. Det er i første omgang virksomheder og anlæg inden for el- og varmeproduktion, stål-, cement-, glas-, tegl-, papir- og papproduktion, der bliver tildelt CO 2 -kvoter. Dog er det besluttet i EU, at de enkelte medlemslande kan udvide med flere sektorer og drivhusgasser fra Kvotehandel mellem EU-lande er endnu ikke begyndt. Man regner med at komme i gang i

19 Klima-projekter i Central- og Østeuropa At mindske CO 2 -udslippet med ét ton i Østeuropa har lige så stor virkning som at mindske med ét ton i Danmark. Derfor aftalte landene i Kyoto-aftalen, at højt udviklede industrilande kan hjælpe mindre udviklede industrilande med at reducere deres CO 2 -udslip. Danmark vil her kunne spille en stor rolle med at forbedre forholdene i Central- og Østeuropa. FORDELE VED JI-PROJEKTER: Donor: Køber CO 2 -reduktioner til lavere pris end, hvad det koster at opnå samme reduktion hjemme. Værtsland: Får økonomisk støtte til modning af industri og energiproduktion. Anden forurening eller miljøpåvirkning begrænses eventuelt. Industrien og energiproduktionen i Central- og Østeuropa er mange steder baseret på en forældet teknologi. Det betyder, at forureningen og udslippet af CO 2 fra disse anlæg ofte er unødvendig stor. Med de såkaldte Joint Implementation projekter (JI-projekter) giver Kyoto-protokollen de højt udviklede industrilande mulighed for at gennemføre og finansiere klimaprojekter i Central- og Østeuropa. Til gengæld kan de højt industrialiserede lande efterfølgende i deres eget»co 2 -regnskab«godskrive den reduktion i CO 2 -udledningen, som bliver resultatet af projektet. JI-projekter indeholder altså fordele for begge de lande, som indgår et samarbejde.»værtslandet«får hjælp til at modernisere sin industri og energiproduktion. På den måde bliver landets industri mere effektiv, og landet forurener mindre. Omvendt vil»giverlandet«i projekterne kunne fratrække CO 2 -besparelsen i sit»co 2 -regnskab«med en mængde CO 2, som det ellers ville have været dyrere at reducere i virksomhedens eget land. Det eneste krav til at kunne lave disse projekter er, at begge lande har skrevet under på Kyoto-aftalen. TRÆ ERSTATTER OLIE CASE PÅ KRAFTVÆRK I RUMÆNIEN Danmark har underskrevet en aftale om et JI-projekt i Rumænien. Samarbejdet går ud på at modernisere fem fjernvarmeværker. Hidtil har værkerne fyret med olie og gas, men fremover skal varmen produceres med træaffald. Rumænien har en meget stor skovindustri, men har samtidig problemer med meget store mængder træaffald, som lagres i skove og floder. JI-projektet med Danmark skal derfor både være med til at løse problemerne med træaffald, sikre en bedre energiudnyttelse på kraftværkerne. Samtidig vil projektet skåne det globale klima. Endelig bliver varmeforsyningen billigere, idet træaffaldet indtil videre er gratis. Forventninger til projektet i Rumænien er, at det vil føre til en årlig reduktion af drivhusgasser på op til cirka tons CO 2. 18

20 19

21 DANMARK LAVER KLIMAAFTALER I HELE CENTRAL- OG ØSTEUROPA JI-projektet i Rumænien, som er beskrevet i boksen, er en del af en klimasamarbejdsaftale, som Danmark har indgået med Rumænien. Der er lavet en tilsvarende aftale med Slovakiet og Ukraine. De danske miljømyndigheder forhandler om at lave lignende aftaler med Rusland, Polen, Estland, Bulgarien, Letland, Litauen og Tjekkiet. Aftalerne er generelle aftaler, hvor Danmark og de central- og østeuropæiske lande bliver enige om, at der kan laves JI-projekter. Dernæst laves konkrete projektaftaler. Her aftaler de to lande i detaljer, hvordan et konkret projekt skal gennemføres. Og aftalen viser, hvor stor en CO 2 -kvote, der overføres til Danmark DELTAGERE OG ØKONOMI I ET JI-PROJEKT Idéen med et JI-projekt er, at det skal være en fordel for alle parter både køber og sælger. Drivkraften for at investere i et JI-projekt skulle gerne være, at det er billigere at reducere udslippet af CO 2 på denne måde. I sidste ende handler det altså om, hvor og hvordan det er billigst at reducere med eksempelvis ét ton CO 2, samtidig med at miljøet får det bedre. For at kunne finde ud af, hvor det er billigst og mest fornuftigt at reducere CO 2 -udslippet, er det nødvendigt at have noget at sammenligne med. Det kræver, at der eksisterer et marked for CO 2 -kvoter. Dermed bliver det muligt at sammenligne, om det er billigst at reducere udslippet hjemme eller andre steder. Er prisen på kvoterne højere, end hvad det koster at reducere 20

22 hjemme i eksempelvis Danmark, skal der investeres i Som nævnt er et sådant marked først ved at blive reduktioner hjemme. Er prisen på kvoterne fra JI- etableret. Målet er et marked, der inden for visse projekterne derimod lavere, vil det være mest fordelag- rammer regulerer sig selv. Men der er et stykke vej tigt at investere i disse. På den måde finder markedet endnu. Det betyder, at der i disse år er behov for at automatisk den billigste måde at reducere udslippet af skubbe til processen med at etablere et marked, hvor klimagasser på. der handles med kvoter og reduktionsforpligtelser. 21

23 Klima-projekter i udviklingslandene Klimasamarbejde med udviklingslandene giver de industrialiserede lande mulighed for at investere i CO 2 -besparelser i udviklingslandene. Ligesom med JIprojekter sker det igen efter det princip, at en reduktion i CO 2 -udslippet med ét ton i et udviklingsland har samme effekt på det globale miljø, som en reduktion på ét ton i et industriland. I modsætning til industrilandene har udviklingslandene ikke forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser. Udviklingslandene kan have en række gode grunde til at investere i en mere effektiv og miljøvenlig industri- og energiproduktion. Men i forhold til Kyotoprotokollen har de ingen reduktionsforpligtelse. Sådan er det ikke i industrilandene. De skal tage hensyn til Kyoto-aftalen. Og det kan de blandt andet gøre ved at finansiere klimaprojekter i udviklingslandene. Ved at investere i såkaldte Clean Development Mechanism projekter (CDM) kan industrilandene få godskrevet den»sparede mængde drivhusgas«i deres eget CO 2 -regnskab. CDM-projekter skal være bæredygtige og skabe reelle, målbare reduktioner, som kan dokumenteres. Den, som køber klimagas-reduktioner fra et CDM-projekt, kan sælge disse eller bruge dem til at opfylde egne klimamål eksempelvis en kvote, som er pålagt en virksomhed. DANSK KLIMAPROJEKT I MALAYSIA Det danske Udenrigsministerium er langt fremme i planlægningen af et CDM-projekt i Malaysia. Målet er at hjælpe malaysiske virksomheder i palmeindustrien med at udnytte organisk affald til energiproduktion. Projektet er især rettet mod palmeindustrien, der udvinder spiseolie fra palmerne. Når olien er blevet presset ud af palmerne, står industrierne tilbage med store mængder biomasse, som i dag er et rent affaldsprodukt. Det danske CDM-projekt skal sikre, at biomassen i stedet bliver udnyttet til produktion af energi. 22

24 Når biomasse fra palmeindustrien kan erstatte en del af de fossile brændstoffer, som i dag anvendes i den malaysiske energiproduktion, vil den samlede udledning af CO 2 blive reduceret. DELTAGERE OG ØKONOMI I ET CDM-PROJEKT Det er de samme idéer og principper, der ligger bag handlen med kvoter, JI-projekter og CDM-projekter. Målet er på sigt at skabe et marked for handel med kvoter og reduktionsforpligtelser, således at de lande og virksomheder, der ønsker at investere, kan få mest mulig miljø for pengene. Men et marked for sådanne projekter kommer ikke af sig selv. Det tager både tid og kræver»starthjælp«at få etableret et marked, hvor udbud og efterspørgsel regulerer sig selv. 23

25 Vigtigt med forskning og udvikling Indsatsen for at reducere drivhuseffekten vil formodentlig være en udfordring mange år endnu. Selv om det vil lykkes at nedbringe industrilandenes udslip af drivhusgasser til fem pct. under niveauet fra 1990, skal det ses som led i en længerevarende indsats. Samtidig er det en stor, økonomisk belastning for de lande og virksomheder, som investerer i klimaprojekter. Og jo mere de investerer og dermed reducerer udslippet af drivhusgasser jo dyrere bliver det næste gang, de skal reducere, fordi det vil kræve en endnu bedre teknik eller en endnu dyrere investering. Forskning og udvikling er derfor helt central i såvel det nationale som globale klimaarbejde. Vi har brug for både bedre og billigere teknologier til at reducere udslippet af drivhusgasser med. Det gælder både danske virksomheder og ikke mindst industrien og kraftværkerne i udviklingslandene. Selvom der er behov for store investeringer, blot for at kunne efterleve vores reduktionsforpligtelser for perioden , er det derfor også vigtigt, at både den private og den offentlige sektor bliver ved med at udvikle nye metoder og ideer til, hvordan vi fremover løser klimaproblemerne både bedst og billigst. 24