Thisted Kommune. Planstrategi 2007

Transkript

1 Som et led i kommunalreformen blev kommunerne Hanstholm, Sydthy og Thisted den 1. januar 2007 lagt sammen til den nye storkommune Thisted Kommune. De tidligere kommuner var en del af det tidligere Viborg Amt. I forbindelse med reformen blev Thisted Kommune en del af Region Nordjylland. er Byrådets første samlede udspil til en strategi for den nye kommunes udvikling i de kommende år. Samtidig er planstrategien oplæg til hovedemner i den kommende kommuneplan for Thisted Kommune. Byrådet December 2007

2 Side 2 af 45

3 Forord...4 Fra til kommuneplan Lovgivning...6 Beslutning om ny kommuneplan...6 Proces...8 Planlægning siden vedtagelse af gældende kommuneplaner...9 Miljøvurdering...9 Mål, værdigrundlag og vision...10 Overordnet mål...10 Værdigrundlag...10 Samlet overordnet vision...10 Fokusområder...11 Naturgrundlaget...13 Thisted Kommunes sydvestlige del...13 Thisted Kommunes nordøstlige del...15 Muligheder og hensyn...15 Nationalpark Thy...16 Naturen og landskabet i planlægningen...17 Landsbyer og landdistrikter...18 Fjordlandet...20 Nordsølandet...20 Agerlandet...21 Byroller...24 Byaksen Thisted - Hanstholm...25 Hurup...28 Sammenfatning...29 Øvrige indsatsområder...30 Erhvervsområdet...30 Infrastruktur...31 Uddannelse og innovation...33 Natur og Turisme...33 Boligområdet...34 Børne- og familieområdet...35 Kultur og fritidsområdet...35 Andre...36 Bæredygtighed - Lokal Agenda Vision for Thisted Kommunes Agenda 21 strategi...37 Hvad er Agenda 21?...37 Den lokale agenda 21 strategi...38 Formål med strategien...38 Bæredygtige visioner...39 Agenda 21 = det gode liv...39 Visioner, konkrete handlinger og projekter indenfor de 5 hovedindsatsområder:...40 Lokalplaner og kommuneplantillæg...44 Hanstholm...44 Sydthy...44 Thisted...45 Side 3 af 45

4 Forord Thisted Kommune udsender hermed sin planstrategi. Strategien er byrådets første samlede udspil til en strategi for kommunens udvikling i årene fremover. Strategien skal gennem dialog mellem befolkning, organisationer og politikere inspirere og guide de planer og tiltag, som skal igangsættes for at sikre kommunens fortsatte udvikling. Samtidig er planstrategien et oplæg til fokusområder i den nye kommuneplan. Kommunen står over for en lang række udfordringer, især: Den demografiske udvikling i kommunen. Befolkningstallet er generelt faldende, især i landsbyerne og i landdistrikterne. Andelen af folk i den arbejdsaktive alder bliver stadig mindre samtidig med, at vi i kommunen har tæt ved fuld beskæftigelse, og adskillige virksomheder og offentlige institutioner melder om problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Fastholdelse af borgere og bosætning er således centrale udfordringer for kommunens fortsatte udvikling. Kommunens trafikale isolation. I forhold til det øvrige Danmark er det svært at komme til Thisted Kommune, både hvad angår vejnettet, jernbanenettet og lufttrafikken. Gode forbindelsesmuligheder til det øvrige Danmark er en forudsætning for fortsat bosætning, turisme- og erhvervsudvikling, ikke mindst i forhold til passager- og godstrafikken over Hanstholm Havn. Det er en udfordring at vedligeholde og udbygge de trafikale forbindelser til det øvrige Danmark. Den ny orientering imod Region Nordjylland. De tre tidligere kommuner var en del af Viborg Amt og orienterede sig politisk og administrativt overvejende mod sydøst. Thisted Kommune er nu en del af Region Nordjylland og vi skal nu, i forhold til regionale og nationale udviklingstiltag, vænne os til at kigge mod nordøst samtidig med, at Region Nordjylland skal vænne sig til at kigge i den modsatte retning. Samtidig er der nogle muligheder, som er unikke for Thisted Kommune og som ikke findes andre steder i Danmark. De mest bemærkelsesværdige er: Nationalpark Thy. Miljøministeren udpegede den 29. juni 2007 klithederne, plantagerne og søerne i den vestlige del af kommunen som Danmarks første nationalpark Nationalpark Thy. Udpegningen har sat vores egn på Danmarks- og Europakortet og turisterhvervet markedsfører nu Thy som Danmarks naturlige hjørne. Udpegningen af Nationalpark Thy rummer mange muligheder for nye tiltag for at tiltrække nye borgere, turister og virksomheder, som søger den unikke og storslåede natur. Side 4 af 45

5 De stadig bedre færgeforbindelser til Norge og Nordatlanten. I de senere år er færgetrafikken i Hanstholm blevet udvidet betragteligt, både hvad angår gods og passagertrafik. I forhold til vores nordlige og vestlige nabolande er vi ikke et yderområde men porten til det øvrige Danmark og det europæiske fastland. Den tættere forbindelse til naboerne mod Nordvest rummer et stort potentiale i forhold til erhvervs- og turismeudvikling, hvor vi allerede nu oplever en voldsom stigning i besøgende fra især Norge. Samarbejdet med Realdania om Mulighedernes Land. Thisted Kommune indgik i 2007 et samarbejde med fonden Realdania om at gennemføre projektet Mulighedernes Land. Projektet i Thisted Kommune har en total beløbsramme på 60 millioner kroner og sigter mod at udvikle nye strategier for bosætning og turismeudvikling i kommunens landdistrikter. Konkret er planerne at igangsætte demonstrationsprojekter i landsbyerne, som understøtter disse mål. Det forventes, at erfaringerne fra dette projekt kan være med til at geare især kommunens landdistrikter til at møde fremtidens udfordringer. Med afsæt i ovenstående udfordringer og muligheder har byrådet udarbejdet en planstrategi, som på kommunens hjemmeside fremlægges til debat fra den 11. februar 2008 til den 21. april I midten af februar 2008 vil der blive husstandsomdelt en informationsavis, som kort beskriver planstrategiens hovedpunkter. Desuden vil der i løbet af marts 2008 blive afholdt borgermøder i Hanstholm, Thisted og Hurup. Idéer, forslag og kommentarer kan sendes skriftligt til: Thisted Kommune, Teknisk Forvaltning Kirkevej 9, 7760 Hurup Mail: teknisk@thisted.dk Det er byrådets håb, at vi må få en aktiv og konstruktiv debat om Thisted Kommunes fremtid. På vegne af byrådet Erik Hove Olesen Borgmester Side 5 af 45

6 Fra til kommuneplan 2009 Lovgivning Planloven 23 a: Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggørelsen sendes den vedtagne strategi til miljøministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres, samt til det regionale faglige kulturmiljøråd. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om, enten 1. at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller 2. at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen, eller 3. kommuneplanen vedtages for en ny 4-års-periode. Planloven 33 a. Regionsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale og regionale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for regionens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Stk. 3. Strategien skal for kommunalbestyrelsens vedkommende indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen, 2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, 3. fremme af biologisk mangfoldighed, 4. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 5. fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Beslutning om ny kommuneplan Med udgangspunkt i den foreslåede planstrategi lægger vi op til, at der skal udarbejdes en ny samlet kommuneplan for Thisted Kommune. I Thisted Kommune skal den nye kommuneplan afløse de gældende kommuneplaner for de tre sammenlægningskommuner, samt den gældende regionplan. De gældende overordnede planer for kommunens fysiske planlægning er: Kommuneplan for Hanstholm Kommune Kommuneplan for Sydthy Kommune Side 6 af 45

7 Kommuneplan Thisted Kommune Regionplan 2005 for Viborg Amt I publikationen Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 (Miljøministeriet 2006) er beskrevet 19 hovedemner, som kommuneplan 2009 forventes at indeholde. En oversigt er givet nedenfor: Kommuneplan 2009 emner: 1. Byzoner og sommerhusområder; afgrænsning af områder til disse formål 2. Forskellige byformål; retningslinier for hvad forskellige bydele skal indeholde, f.eks. boliger, erhverv, institutioner etc. 3. Detailhandel; retningslinier for placering af butikker etc. 4. Trafikanlæg, f.eks. beliggenhed af nye veje og jernbaner 5. Tekniske anlæg; f.eks. placering af vindmøller, højspændingsanlæg, affaldsbehandling etc. 6. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav; f.eks. særligt forurenende virksomheder, motorbaner o.a. 7. VVM-pligtige anlæg; f.eks. infrastrukturprojekter af national betydning og særligt komplicerede industrianlæg 8. Støjbelastede arealer; sikring af at støjbelastede arealer i by og landzone ikke overgår til støjfølsom anvendelse 9. Fritidsformål; udpegning/afgrænsning af områder til fritidsformål 10. Jordbrug (landbrug, skovbrug, gartneri); f.eks. afgrænsning af særligt værdifulde landbrugsområder 11. Skovrejsning; justering af områder, udpeget til skovrejsning og hvor skovrejsning er uønsket 12. Lavbundsarealer; retningsliner for disse, herunder udpegning af områder, som kan genoprettes 13. Naturbeskyttelse; retningsliner for beskyttelse af naturområder så som heder og vådområder ( 3 områder, Naturbeskyttelsesloven) og Natura 2000 områder (EU fugle- og habitatdirektiver) 14. Kulturhistorie; kortlægning og sikring af bevaring af kulturhistoriske elementer i byerne og i det åbne land 15. Landskab; bevaring af særlige landskaber af høj kvalitet så som kystområder, bakker og dale 16. Geologi; vurdering og afvejning af brug og bevarelse af geologiske værdier i det åbne land 17. Vandløb, søer og kystvande; retningsliner for anvendelse af disse 18. Kystnærhedszonen; fastsættelse af retningslinier for arealanvendelse i den ca. 3 km brede kystnærhedszone 19. Landsplansdirektiver; kommuneplanen må ikke være strid med disse. Regionplan 2005 for Viborg Amt er et eksempel på et landsplansdirektiv. I den nye kommuneplan er det hensigten, at hvert af emnerne ovenfor vil blive behandlet under overskrifterne: Redegørelse Udfordringer og muligheder Mål Indsatsområder Sideløbende med udarbejdelsen af Thisted Kommunes planstrategi arbejder Region Nordjylland med at udarbejde den regionale udviklingsplan for Region Nordjylland (RUP en). Den regionale udviklingsplan tegner de overordnede linier for regionens udvikling, som kommuneplan 2009 skal forfølge i Thisted Side 7 af 45

8 Kommune. Regionens eget øjebliksbillede af arbejdet med den regionale udviklingsplan er vist i tekstboksen nedenfor: Partnerskab hele vejen rundt fokus på muligheder, nytænkning og gode idéer. Region Nordjylland tager udgangspunkt i, at landsdelen fremover skal leve af de gode idéer. Og de gode idéer spænder vidt. De dækker over både udvikling af ny teknologi indenfor fx mobiltelefoni, nanoteknologi og energi og ny anvendelse af ikendte teknologier fx brug af mobiltelefoner som informationsformidling til turister. Idéerne indeholder også, at den nordjyske natur på naturens egne præmisser kan udvikles til at blive et betydeligt større aktiv både i sundhedsstrategierne og i oplevelsesøkonomien, end den er i dag. Et tredje eksempel er, at idéer også handler om fx at udvikle nicheprodukter inden for fødevareområdet med tilhørende fornyelse af markedsføringen. Region Nordjylland har valgt en kombineret top-down og bottom-up metode til arbejdet med den regionale udviklingsplan med stærk fokus på inddragelse af interessenter i alle dele af RUPorganisationen. Under ledelse af en politisk styregruppe med repræsentanter udpeget af Regionsrådet, kommunerne og Vækstforum og en fælles administrativ styregruppe med de samme parter, er der nedsat 7 temagrupper med hver ca. 15 idérige folk, der skal udarbejde delstrategier på hver deres tema og sikre input fra og dialog med omverdenen. Kommunes strategi for at bidrage til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (Agenda 21) vil blive indarbejdet i den nye kommuneplan. Proces Miljøministeriet har meldt ud, at planstrategien skal udarbejdes i 2007, mens den nye kommuneplan skal være klar i I Thisted kommune er planafdelingen under teknisk forvaltning ansvarlig for udarbejdelsen af henholdsvis planstrategi og kommuneplan. En sammenfatning af strategiprocessen i Thisted Kommune er præsenteret i boksen nedenfor: Temamøde den 13. april: På byrådets temamøde den 13. april 2007 blev byrådet præsenteret for de statslige krav til tidsplan og indhold af henholdsvis kommuneplan og planstrategi. Desuden et oplæg til, hvordan processen i Thisted Kommune skal forløbe, samt forslag til hovedtemaer i planstrategien. Følgende blev vedtaget: Planafdelingen forestår udarbejdelsen af en planstrategi for Thisted Kommune. Arbejdet foregår på to niveauer: På forvaltningsniveau igennem en arbejdsgruppe på tværs af kommunens forvaltninger, og på det politiske niveau igennem yderligere to byrådsseminarer samt en bustur. Hovedtemaer i planstrategien er 1) Naturgrundlaget i kommunen, herunder Nationalpark Thy; 2) Landsbyer og Landdistrikter, som samtidig er hovedtemaer i samarbejdsprojektet med Realdania Mulighedernes Land ; samt 3) Byroller, hvor byerne i Thisted Kommune skal tilpasses strukturen af byer i den nye Region Nordjylland. Det blev desuden vedtaget, at emnerne turisme, erhvervsudvikling og infrastruktur skal behandles i planstrategien på passende vis. Side 8 af 45

9 Tværgående forvaltningsgruppe: Den 23. april 2007 nedsattes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hver af kommunens forvaltninger. Formålet med gruppen er at sikre, at planstrategien er koordineret og i overensstemmelse med øvrige tiltag i kommunen. På mødet blev politiske og strategiske tiltag i de forskellige forvaltninger diskuteret og en plan for det videre arbejde med planstrategien udviklet. For at forankre og koordinere planstrategien med kommunens øvrige tiltag var planstrategien i oktober 2007 i intern høring ved alle kommunens forvaltninger igennem den tværgående forvaltningsgruppe inden fremlæggelsen for byrådet den 27. november. Byrådets temadag den 22. maj: På baggrund af et oplæg fra planafdelingen arbejdede byrådet i grupper med at afklare forskellige spørgsmål i forhold til hovedtemaerne 1) Natur og Landskab; 2) Landsbyer og Landdistrikter; og 3) Byroller. Hovedtemaerne og byrådets holdning til disse blev afklaret, og det blev vedtaget, at forskellige problemstillinger skulle diskuteres yderligere på en bustur for byrådet. Byrådets bustur den 13. september På busturen besøgte byrådet 17 lokaliteter i kommunens hovedbyer og i kommunens tre lande: Fjordlandet, Agerlandet og Nordsølandet. På baggrund af diskussionerne under busturen og tilbagemeldingerne fra byrådsmedlemmerne færdiggjorde Plandelingen i løbet af september/oktober/november udkastet til Thisted Kommunes. Byrådets Temadag den 27.november: Et samlet udkast til blev behandlet af det samlede Byråd med henblik på endelig klargøring til den videre behandling igennem kommunens politiske system: 1) Udvalget for Miljø og Teknik; 2) Økonomiudvalget; og 3) Byrådet. Politisk behandling: Udvalget for Miljø og Teknik godkendte for Thisted Kommune den 17. december 2007; Økonomiudvalget den 16. januar 2008; og Byrådet den 22. januar 2008 Planlægning siden vedtagelse af gældende kommuneplaner En oversigt over kommuneplantillæg og vedtagne lokalplaner siden vedtagelsen af de gældende kommuneplaner er præsenteret i afsnittet Lokalplaner og kommuneplantillæg, som findes sidst i planstrategien. Miljøvurdering for Thisted Kommune fastlægger ikke endelige rammer for fremtidige anlægstilladelser eller konkrete planer og programmer. Det vurderes derfor, at strategien ikke er omfattet af lov om vurdering af planer og programmer, således at ikke skal miljøvurderes. Side 9 af 45

10 Mål, værdigrundlag og vision Processen med at udvikle den nye storkommunes overordnede mål (mission), værdigrundlag, vision samt indsatsområder blev igangsat af de tre gamle byråd i marts Emnerne er dynamiske og det nye byråd arbejder til stadighed med at udvikle og raffinere emnerne, sådan at de til enhver tid passer til den aktuelle lokale, regionale, nationale og internationale kontekst. Det overordnede mål, værdigrundlaget og de overordnede visioner for Thisted Kommune, som de fremstår i skrivende stund, er beskrevet i sektionerne nedenfor: Overordnet mål Thisted Kommune er geografisk og kulturelt en naturligt sammenhørende enhed. Med cirka indbyggere og et stærkt varieret erhvervsliv har kommunen en bæredygtig størrelse med kræfter til at skabe udvikling og sikre borgerne gode servicetilbud. Thisted Kommune er porten til Nordatlanten, og med sin enestående natur er kommunen et attraktivt sted at bo og arbejde. Værdigrundlag Vi tager ansvar for os selv og for andre Vi giver frihed under ansvar Vi lægger vægt på dialog og åbenhed og kort afstand mellem kommune og borgere Vi er fornuftige, aktive og sindige Vi er til at stole på Vi er tolerante Vi har en god arbejdsmoral og forstår at arbejde sammen Vi er udviklingsorienterede og kulturaktive Vi står sammen og skaber udvikling Samlet overordnet vision Thisted Kommune vil være kendt for at være en dynamisk kommune, der sætter borgerne i centrum. En kommune, der gerne går foran med nye initiativer, som kan skabe vækst og udvikling, og en kommune med en hurtig og kvalificeret sagsbehandling med effektive løsninger for erhvervsliv og borgere. Thisted Kommune skal være en sund og attraktiv kommune at bo og arbejde i. En kommune med gode bo- og beskæftigelsesmuligheder, gode lokalt forankrede kommunale servicetilbud og alsidige uddannelsesmuligheder, og en kommune, hvor der bliver værnet om den enestående natur. Demokratiet i Thisted Kommune skal være levende med god dialog mellem politikerne og borgerne i lokalsamfundene. Side 10 af 45

11 Fokusområder Planstrategien tager udgangspunkt i byrådets arbejde med at udvikle overordnede mål, værdigrundlag, vision og indsatsområder i den nye storkommune; et arbejde, som udtrykker de folkevalgte politikeres billede af i hvilken retning kommunen skal bevæge sig for i fremtiden at være en attraktiv kommune for borgere, turister og erhvervsliv. De tre lande: I tråd med byrådets overordnede betragtninger skabes i planstrategien en vision om Thisted Kommune, hvor den fysiske planlægning for kommunens udvikling tager afsæt i landskabs- og naturgrundlaget i kommunen. Kommunens landområde opdeles i de tre lande, som hvert indeholder forskellige dominerende landskabskarakterer i kommunen: Nordsølandet; Agerlandet; og Fjordlandet. De tre landes omtrentlige udstrækning fremgår af kortet nedenfor. Side 11 af 45

12 Natur- og kulturgrundlaget i hvert af de tre lande er særegen og udfordringer og muligheder for den fysiske planlægning i tre lande særdeles forskellige. I planstrategien redegør vi for de særlige karakterer i hvert af tre lande, samt de særlige udfordringer og muligheder, som den fysiske planlægning skal forfølge i hvert af landene. Byroller: Byroller et ligeledes et særligt fokusområde i planstrategien. Sammenlægningen af de tre kommuner, samt den nye tilknytning af kommunen til Region Nordjylland, nødvendiggør, at vi revurderer vores opfattelse af sammenlægningskommunernes hovedbyer i den nye kommunale og regionale kontekst med henblik på at stimulere den bedst mulige udvikling af byerne til gavn for både byerne og for kommunen. Bæredygtig udvikling: Visionen er, at Thisted Kommune skal fremstå som foregangskommune nr. 1 med den laveste CO2 emission i Danmark / CO2 neutral kommune, med bæredygtighed i alle beslutninger og med implementering af Lokal Agenda 21i kommunens virke. Særlige fokusområder er: Gennemførelse af Energiplan Thy. Energiplan Thy handler om en helhedsvurdering af samtlige energiproduktionsformer i kommunen, dvs. kraftvarme, vindmøller, solfangere, biogas og naturgas. Visionen er, at Thisted Kommune er det sted i Danmark, som er nået længst mht varmeforsyning + el fra vedvarende energi. Fremme og beskyttelse af naturen på land og i vandområder. Dette omfatter bl.a. udarbejdelse af kommunale Natura 2000 planer og implementering af Vandrammedirektivet for at bevare og forbedre vandkvaliteten i vore ferske vandområder og i Limfjorden. Indarbejdelse af sundhedsfremme og forebyggelse i alle beslutninger og tiltag igennem kommunens vedtagne sundhedspolitik. Sundhed, miljø og natur hænger sammen. Et godt miljø både fysisk og psykisk giver bedre sundhed og større livskvalitet. Kommunens strategi for at opnå en bæredygtig udvikling den lokale agenda 21 strategi er indarbejdet i planstrategien. I udvalgte afsnit er bæredygtighedsbetragtninger indsat i grå tekstbokse, mens en samlet strategi er sammenfattet til slut i planstrategien. Side 12 af 45

13 Naturgrundlaget Naturen i Thisted Kommune rummer en variation og en dramatik, som kun få andre egne i Danmark. Ingen andre steder kan man inden for så kort afstand opleve kontrasten mellem de barske og forblæste klitlandskab ud mod Nordsøen og det mere blide fjordlandskab ned mod Limfjorden. Variationen er dog ikke kun vest øst og fra hav til fjord. Der er også meget stor forskel på landskabet i den sydvestlige og den nordøstlige del af Thisted Kommune. Thisted Kommunes sydvestlige del Klithederne ligger som et næsten uafbrudt bånd langs Nordsøkysten fra Agger til Hanstholm. Øst for dem ligger plantagerne og mellem plantagerne og Limfjorden findes et storslået, storbakket landbrugslandskab. Thys Nordsøkyst er længst mod syd domineret af de omfattende kystsikringsarbejder langs Agger Tange op forbi Flade Sø. Ud for Lodbjerg Fyr og et stykke videre nordpå er det en klintkyst, hvor landskabets historie kan aflæses i klinternes profiler: Humus-lag veksler med sand-lag og fortæller om perioder, hvor der har været sandflugt og perioder, hvor jorden har været dyrket. Videre mod nord op til Hanstholm rækker klitterne helt ud til forstranden. Den nordatlantiske klithede er en truet naturtype og klithederne i Thy er i vidt omfang beskyttede ved fredninger eller efter internationale aftaler. De er værdifulde i sig selv og er samtidig et vigtigt levested for dyr, der er knyttet til den specielle naturtype. Klithederne er også nogle af de få virkeligt øde landskaber, der er tilbage i Danmark. Plantagerne, der er plantet som et værn mod sandflugt og havgus, er plantet på tidligere klitlandskaber. Selvom sammensætningen af træarter fortsat er Side 13 af 45

14 domineret af gran og fyr, er plantagerne alligevel meget varierede, med store flade områder på de tidligere afblæsningsflader og stærkt kuperede områder på de gamle klitter. Det storbakkede agerland, der ligger mellem plantagerne og fjorden, er frem for mange andre storbakkede agerlandsskaber i Danmark, præget af de mange gravhøje, der ligger højt placerede i landskabet. De mange bakker og bakkedrag skaber muligheder for lange og vide udsigter. De store søer og de små naturområder langs vandløbene og i fugtige lavninger og andre arealer, der er vanskelige at dyrke, skaber yderligere variation i landskabet. Ligger de forholdsvis tæt på hinanden, fungerer de små naturområder som spredningskorridorer for det naturlige dyre- og planteliv. Da det samtidig er i agerlandet, den meste bebyggelse ligger, er det disse større og mindre naturområder, der er med til at give beboerne naturoplevelser i hverdagen. Hanstholmknuden ligger som et markant punktum mod nord. De markante, gamle kystskrænter og de tætliggende nord syd gående læhegn giver landskabet et helt særegent udtryk. Kulturhistorien er ikke kun knyttet til fortidsminderne og den landskabelige sammenhæng de findes i. Mange af landsbyerne rummer bevaringsværdige kulturmiljøer enten som enkelt huse eller selve måden, hvorpå bebyggelsen er sammensat. Det drejer sig både om byerne langs Nordsøkysten og landsbyerne inde i agerlandet. Side 14 af 45

15 Thisted Kommunes nordøstlige del Området mellem Hanstholmknuden og Hannæs/Bulbjerg er markant anderledes end landskaberne længere mod syd. Området består af hævet havbund og er først og fremmest fladt, selvom der også her er klitter og klitheder længst ude mod kysten. Store dele af området er præget af plantager, der her strækker sig helt ud til den tidligere Limfjordskyst ved de Vestlige Vejler. Ral- og grusindvinding har sat et meget tydeligt præg på sletten øst for Vigsø. Hannæs, der strækker fra Limfjorden mod nord til Bulbjerg, adskiller de Vestlige og de Østlige Vejler. Fra det nord sydgående vejsystem er der fine udsigter dels over vandområderne, dels over slettelandet mod nordvest. Bulbjerg længst mod nord er Danmarks eneste fuglefjeld De Vestlige og de Østlige Vejler er nogle af Nordens vigtigste raste- og yngleområder for fugle. Flere af de tidligere fjordarme er udlagt som reservater og de er alle udpeget som EF fuglebeskyttelsesområder. Udsigtstårnene i randområderne giver enestående muligheder for at opleve det rige fugleliv. Ligesom i den sydvestlige del af kommunen er der i den nordøstlige del også knyttet kulturhistoriske interesser til landsbyerne og til bebyggelsesmønstrene. Den mere spredte landbrugsbebyggelse ligger en del steder samme sted som for hundrede år siden og en del af bygningerne er næsten lige så gamle. Muligheder og hensyn Der er stor variation i hvilken brug, der gøres af de forskellige landskaber og landskabstyper, fordi de rummer så vidt forskellige muligheder. Og det varierer meget hvilken brug, der kan gøres, hvis der skal tages hensyn til de mange forskellige hensyn og interesser, der knytter sig til landskaberne. Klithederne og plantagerne er underlagt så mange og stærke beskyttelsesmæssige bindinger, at de alene kan bruges til friluftsliv og natur/landskabsoplevelser. Men her er mulighederne også mange og der er god plads. Landskabet mellem plantagerne og fjorden er mere robust. Ikke fordi store tekniske anlæg ikke kan ses på lang afstand, men fordi landskabet allerede er præget heraf: byerne og landsbyerne, det stadig mere markante landbrugsbyggeri og de mange vindmøller. Side 15 af 45

16 Det er mange steder også i agerlandet, at der er størst behov for nyanlæg i form af stier. Mange markveje er forsvundet og en del steder har landsbyernes beboere ikke mulighed for at komme ud i det nærmest liggende landskab. Mulighederne for større tekniske anlæg i fjordlandskabet er mere begrænsede. Dels er der 300 meter strandbeskyttelseslinien i henhold til Naturbeskyttelsesloven, dels er der kystnærhedszonen, som er udlagt via landsplandirektiv, og som mange steder rækker adskillige kilometer ind i land. Anlæg indenfor disse afgrænsninger kan kun være meget beskedne. Det må dog antages, at der er visse muligheder i forbindelse med de tidligere ladepladser, der eventuelt kunne udbygges med henblik på fjordturisme. Nationalpark Thy Det er den enestående natur og befolkningens engagement i naturen, der er en del af baggrunden for at Thy fik landets første nationalpark. Det væsentligste Side 16 af 45

17 formål med nationalparken er en sikring og forbedring af de store naturværdier. Nationalparken giver nye muligheder. Bysamfundene i randområderne bliver mere attraktive for ny bosætning. Parken vil give befolkningen endnu bedre muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Disse muligheder og nationalparkens markedsføringsmæssige potentiale vil kunne skabe grundlag for flere besøgende i Thy. Men det forudsætter, at der i kommuneplanlægningen skabes den nødvendige planlægningsmæssige ramme, så mulighederne kan udnyttes bedst muligt. Naturen og landskabet i planlægningen Der er altså mange, store og meget forskellige naturområder i Thisted Kommune. Og der er mange områder, der er beskyttede gennem lovgivning, fredning og internationale aftaler. Det giver ganske vist geografiske bindinger og begrænsninger for udfoldelsesmulighederne, men det er samtidig Thisted Kommunes store styrke. Naturen danner en enestående ramme for den fremtidige udvikling. Opgaven i kommuneplanlægningen er derfor ikke kun at tage vare på de naturmæssige og landskabelige værdier, men i lige så høj grad at drage fordel af de rammer og muligheder de store naturmæssige og landskabelige værdier skaber. Kommuneplanlægningen skal selvfølgelig være med til at sikre naturen og landskabet og danne grundlag for at skabe mere natur, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. For eksempel ved at skabe grundlag for naturgenopretning af de tidligere søer og vådområder, som ikke længere har den store landbrugsmæssige værdi. Den anden store opgave bliver at sikre tilgængeligheden. Borgerne skal sikres muligheder for gode natur og landskabsoplevelser, ikke kun i ferier og weekender, men også i hverdagen. Der bør ikke kun være gode muligheder for at komme ind eller ud i de store naturområder. Der bør også være gode muligheder for at komme fra bysamfundene og ud i det landskab, der ligger lige uden for døren. Skal der skabes øget bosætning eller skal det eksisterende befolkningsgrundlag fastholdes, er det ikke tilstrækkeligt med gode beskæftigelsesmuligheder. De findes overalt. Der skal være et ganske særligt tilbud. Og naturen i Thisted Kommune er et sådant særligt tilbud. Naturen er en af de væsentligste - om ikke den væsentligste parameter, når diskussionen drejer sig om grundlaget for en strategi for øget bosætning og øget turisme i kommunen. Side 17 af 45

18 Landsbyer og landdistrikter Thisted Kommunes ca indbyggere fordeler sig med ca indbyggere i kommunes større byer Thisted, Hurup og Hanstholm - mens ca bor på landet. Over halvdelen af kommunens borgere bor altså i landdistrikterne og de ca. 50 større og mindre landsbyer her. Dette har bl.a. været medvirkende til at igangsætte Realdania-projektet Mulighedernes Land med fokus på landsbyer og landdistrikter. Resultaterne af Realdania-projektet forventes at få stor indvirkning på det kommende kommuneplanarbejde. En række interesser spiller ind, når man skal planlægge for udviklingen i landsbyerne og i landdistrikterne/det åbne land. Det være sig de tilstedeværende erhverv, hvor landbruget tegner sig for en stor andel af arealanvendelse i det åbne land. Det være sig arealer, der ligger i eller op til Nationalpark Thy og det være sig naturgivne forudsætninger, kulturhistoriske eller miljømæssige faktorer. Der lægges op til en opdeling af Thisted Kommune i 3 hovedlande : Fjordlandet; Agerlandet; og Nordsølandet. I denne opdeling af Thy bygger vi så at sige videre på og tydeliggør de planlægnings- og lovgivningsmæssige forudsætninger og eksisterende regionplanretningslinier. Hvert land har sin særlige opgave, hver sin betydning og hver sin identitet i det hele, der tilsammen danner Thisted Kommune. Hvert land har sine egne specielle anvendelser og kvaliteter, der søges understreget og fremhævet gennem den foreslåede planlægning. Zoneringen i de tre lande skal sammen med udlæg af byzonebåndet Thisted-Hanstholm og byzonen omkring Hurup - optimere erhvervs-, natur- og bosætningsmulighederne og tydeliggøre de givne forudsætninger, der er for udviklingen i de respektive områder. Fælles for alle tre lande er målet om at skabe muligheder for bosætning, først og fremmest i eller i tilknytning til eksisterende landsbyer gennem etablering af smukt og trygt bymiljø. Her vil f.eks. også spørgsmålet om udlæg af jordbrugsparceller kunne komme på tale i udvalgte landsbyer. Thys forskelligartede landskabstyper er vores fornemste ressource, som bør udnyttes med respekt netop for de forskellige landskabers egenskaber og potentialer. Side 18 af 45

19 Bæredygtighed - Lokal Agenda 21: Landsbyer og Landdistrikter Thisted Kommune søger bl.a. gennem deltagelse i Realdaniaprojektet Mulighedernes Land at afdække landdistrikternes potentiale indenfor bosætning og turisme. I projektet vil vi afprøve forskellige tiltag, der alle har til formål at styrke udviklingen af bosætning og turisme i kommunens landdistrikter. Som supplement hertil kunne man endvidere arbejde for f.eks. at fremme eksperimenterende udvikling i lokalsamfundet indenfor kunst, kultur og natur, fremme udvikling af lokalsamfund på grundlag af det lokale særpræg og kvaliteter, sikre effektiv informationsteknologi i landsbyerne, understøtte sociale, kulturelle og erhvervsmæssige netværksdannelser, fremme udvikling af produktion og salg af regionale produkter og inspirere til udarbejdelse af helhedsplaner for landsbyerne. Selv om landbruget fortsat spiller en stor rolle i landdistrikterne i Thisted Kommune, medfører strukturændringerne stadig færre aktive brug og færre beskæftigede i landbruget. Det har givet andre befolkningsgrupper mulighed for at bosætte sig og virke i landdistrikterne. Andre træk i samfundsudviklingen såsom den øgede mobilitet, informationsteknologien, og efterspørgslen af de kvaliteter, som landdistrikterne kan tilbyde, har gjort landdistrikterne attraktive for mange. At bosætte sig i landdistrikterne er derfor i dag en reel valgmulighed. Men der kan opstå konflikter i landdistrikterne mellem traditionelle og nye interesser. Det kan være miljøkonflikter mellem landbrug og beboelse, mellem ønsket om byudvikling eller bevarelse af det lille samfund osv. Det er nødvendigt at finde en balance mellem den enkeltes behov og ønsker og de almene, fælles værdier i landdistrikterne. Bl.a. derfor har Thisted Kommune valgt at opdele kommunen i de tre lande : Nordsølandet, Fjordlandet og Agerlandet, hvor man i Agerlandet og Fjordlandet søger at sikre landbrugets fortsatte udviklingsmuligheder. Forskellige forudsætninger: I Thisted Kommune er der stor forskel på landdistrikterne, og de har vidt forskellige udviklingsmuligheder. Landdistrikter med landsbyer tæt på Thisted fungerer mere eller mindre som forstæder til Thisted, mens landdistrikter i de tyndest befolkede dele af kommunen i højere grad fungerer på egne præmisser. Det er vigtigt at have forskellene for øje, når der planlægges for landdistrikternes udvikling herunder bolig- og erhvervsudbygning. For at sikre kvaliteten skal udviklingen differentieres i forhold til lokalsamfundenes forudsætninger, interesser, muligheder og stedbundne kvaliteter. Kvaliteterne i landdistrikterne: Det er nødvendigt at værne om og udvikle kvaliteterne for at fastholde landdistrikterne som attraktive bosætnings- og erhvervsområder. Udviklingen skal derfor tage hensyn til naturen, landskaberne, miljøet, kulturen og lokalsamfundene. Samtidig er netop udvikling en forudsætning for, at de samme kvaliteter fortsat kan være til stede. Landdistrikternes attraktivitet er i høj grad bestemt af det visuelle indtryk af anlæg og bebyggelser og deres indpasning i landskabet. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på den arkitektoniske kvalitet og den begyndende landslum bl.a. i form af forfald af bygninger. Også her har Thisted kommune store forventninger til projekt Mulighedernes Land. I vore dages oplevelses- og videnssamfund er rammerne for den kreative udfoldelse i landdistrikterne gode. Ofte er netværkene tættere, etableringsomkostningerne lavere og udfoldelsesmulighederne større end i byerne. Kulturgrundlaget med foreningsliv, højskoler og fritidsmuligheder er også kvaliteter, som efterspørges i fremtiden. Landdistrikterne har meget at byde på i forhold til iværksætteri og kreativ udfoldelse. Side 19 af 45

20 Fjordlandet Som udgangspunkt forestiller vi os Fjordlandet som de arealer, der ligger ud til Limfjorden og indenfor det bånd, der i regionplansammenhænge betegnes som kystzonen, dvs. ca. 3 kilometer ind i landet fra kysten. Området er rigt på kulturhistoriske miljøer såsom ladepladser, havne, rekreative områder med mere. Men området savner også tilgængelighed til fjorden på længere strækninger. I Fjordlandet skal der primært være fokus på udvikling af fjordturisme og friluftsliv ved fjorden, på tilgængelighed til fjorden og på attraktivt beliggende bosætning i eksisterende bebyggelser og allerede udlagte byområder. Erhverv med særlige beliggenhedskrav til en kystnær placering (f.eks. akvakultur eller særlige turistmæssige tiltag) kan i særlige tilfælde henvises til dertil udlagte og på forhånd planlagte områder. Anvendelsen af tiloversblevne landbrugsbygninger i Fjordlandet skal begrænses til beboelse og kun til de erhvervsgrupper, der ikke har brug for udendørs oplag, store haller eller som medfører væsentlig forøget trafik. Med andre ord kun de erhverv, der nænsomt kan indpasses uden at Fjordlandets kvaliteter og turismepotentiale forringes. Eksisterende byer i Fjordlandet kan fortsat udvikle sig med bosætning og lokalt erhvervsliv i mindre skala, mens større virksomheder søges placeret i erhvervs- og industriområder i de tre hoved- og egnsbyer Hanstholm, Thisted og Hurup. Fjordlandet skal optimeres som hhv. bosætnings samt ferie-, fritids- og turismepotentiale. Fjordlandet - Udsigt mod Heltborg Kirke med Limfjorden i baggrunden. Nordsølandet Nordsølandet er stort set lig med området omfattet af Nationalpark Thy, samt områderne øst for Hanstholm, dvs. klithederne og skovene omkring Hjardemål og Side 20 af 45

21 Vejlerne. Området er i forvejen behæftet med mange fredninger og begrænsninger udenfor eksisterende byområder, hvorfor anvendelsen af disse arealer vil skulle tilknyttes Nationalparken eller lignende naturmæssige interesser for den pågældende lokalitet. Nationalparken har pr. automatik et turismepotentiale som bør udnyttes på parkens, stedets og naturens præmisser. Vi skal på den ene side åbne for øget tilgængelighed og turisme, men samtidig ikke sælge ud af stedets kvaliteter, som bl.a. er de store øde vidder, hvor man kan være helt sig selv, ikke møde andre og blive væk. Der skal stadig være plads til de unikke naturoplevelser, som kun findes netop her. Bosætning i Nordsølandet skal foregå indenfor allerede eksisterende byområder eller i nyudlagte boligområder med umiddelbar tilknytning til eksisterende bymiljøer. Bosætning udenfor byområder sker på naturens og Nationalparkens præmisser. Her må - ligesom i Fjordlandet - ikke etableres erhverv, der vil kræve store bygninger, udendørs oplæg, medføre stærkt forøget trafik eller på anden måde forstyrre billedet af et sammenhængende naturområde. Eksisterende byområder kan udbygges som sædvanlig primært med boligområder. I de byer, hvor der vil vise sig behov herfor, kan der udlægges mindre erhvervsområder til områdets lokale forsyning. Derimod skal større erhverv primært henvises til erhvervsområder, udlagt i Thisted, Hanstholm og Hurup samt dertil udlagte områder i bybåndet mellem Hanstholm og Thisted. Nordsølandet - Lodbjerg Fyr. Agerlandet Agerlandet er landbrugslandet. Her skal landbrugserhvervet have fortrinsret til etablering, hvorfor etablering af erhverv i tiloversblevne landbrug skal ske på Side 21 af 45

22 eksisterende landbrugs præmisser. Ejendomme i Agerlandets åbne land, skal primært være ejendomme med landbrugspligt, mens nyt boligbyggeri uden landbrugspligt bør undgås, da boliger stiller større krav til konsekvensafstande for landbrugserhverv end landbrugsejendomme. Bosætter man sig på landet i det åbne land er det som landbruger, på landbrugets præmisser! Landbrugserhvervene i området skal ved nyanlæg samtidig søge en placering, der tilgodeser virksomhedens udviklingsplaner samt en dertil afpasset afstand til bymæssig bebyggelse. Ved bymæssig bebyggelse forstås byer og landsbyer, der enten er lokalplanlagte eller har en entydig afgrænsning i kommuneplanen. Omkring byer og landsbyer søges etableret bufferzoner med rekreative arealer/ikke dyrkede arealer, således at afgræsningen mellem landsbyer og det dyrkede landsbrugsland bliver tydeliggjort til gavn for såvel landsbylivet/bosætning som landbrugserhvervet. Disse rekreative arealer skal ses i sammenhæng med allerede naturgivne forudsætninger, moser, søer vandløb, skove og skovrejsningsområder etc. Overordnet for alle tre lande ligger de naturmæssige og landskabelige forudsætninger, der ligeledes skal tilgodeses med størst mulig hensyntagen til de forskellige lokaliteters ibundne kvaliteter og specielle særkender. Agerlandet - Køer på græs mellem Koldby og Hørdum. Side 22 af 45

23 Bæredygtighed - Lokal Agenda 21: Sikring af sammenhæng og balance i det åbne land Det åbne land er et vigtigt element i den fysiske planlægning - det giver borgerne rekreative muligheder, og det rummer værdier naturmæssigt, landskabeligt og erhvervsmæssigt. For mange mennesker rummer landskabet og naturen en kvalitet i sig selv, som gør det attraktivt at opholde og bosætte sig i det åbne land. Egentlig byudvikling skal ske i byer og landsbyer og det kan ikke undgås, at der inddrages landbrugsarealer. Sådan inddragelse skal ske med respekt for de omliggende natur- og landskabskvaliteter og særlige drikkevandsinteresser. Grundlæggende skal der findes en god balance mellem benyttelse og beskyttelse i det åbne land. Samspil mellem landbrug og natur: Landbruget er et betydningsfuldt erhverv, der bidrager til økonomien i kommunen. Samtidig er landbruget den største arealforvalter af det åbne land. Bl.a. derfor har Thisted Kommune peget på en opdeling af kommunen i de tre lande, hvoraf Agerlandet er fortrinsvist er forbeholdt landbruget og udviklingen heraf. Landbrugets strukturændringer vil få betydning for natur og landskab i det åbne land. De bygningsmæssige konsekvenser af strukturændringerne vil komme til at sætte tydelige spor i landskabet. De overflødiggjorte landbrugsbygninger skal finde ny anvendelse eller fjernes. Nogen steder kunne man forestille sig at tiloversblevne gårdsanlæg kunne ombygges til boligformål og at der tillades bebyggelse af mindre klynger af boliger omkring det oprindelige gårdsanlæg. Husdyrproduktionen samles på færre og større enheder, hvor koncentrationen af dyr ofte øger generne for omgivelserne. Omlægning af produktionen fra kvæg til svin medfører endvidere, at mange enge og overdrev ikke fremover vil blive afgræsset, og at landskabet dermed ændrer sig. Mulighederne for at bruge landbrugsarealer til naturgenopretning, skovrejsning, vådområder samt fritidsliv er forbedret, idet ejerne af landbrugsejendomme kan vælge enten at drive ejendommene erhvervsmæssigt eller at lade jorderne overgå mere eller mindre til naturformål. Dialog, helhedsorienteret planlægning og anvendelse af ny teknologi er redskaber til at løse de udfordringer, som strukturændringerne giver. Kvaliteter i natur- og landskabsområder: Nordsølandets klitlandskaber, Agerlandets bløde morænelandskab og Fjordlandets kyster og ådale gør landskabet i Thisted Kommune til et af Danmarks mest afvekslende. Naturen og landskabet er præget af den kulturelle og erhvervsmæssig udvikling igennem tiderne. Gennem planlægning vil det være muligt at skabe sammenhængende natur og landskabsbånd, der kæder det åbne land sammen både rekreativt og miljømæssigt. Velfungerende naturområder er en forudsætning for levevilkårene for mennesker, dyr og planter og for at sikre mangfoldigheden af arter og deres variation. Danmark er forpligtet af EU s målsætning om at standse nedgangen i biologisk mangfoldighed frem mod år Dele af naturen er beskyttet via fredninger og naturbeskyttelsesloven, mens andre dele ligger ubeskyttet hen. Visse steder er der behov for naturgenopretning. Desuden er der mulighed for at skabe ny natur, f.eks. i forbindelse med byudvikling. De mange forskellige landskabstyper rummer samtidig store rekreative potentialer, som giver mulighed for et aktivt fritidsliv for såvel borgere som turister. Planlægningen af det åbne land skal sikre bedst mulige vilkår for mennesker, natur og miljø. Planlægningen skal også sikre de ubebyggede kystlandskaber, samtidig med at vi forbedrer kystadgangen for offentligheden, specielt langs Limfjordskysten. Endeligt er Thisted Kommune rig på kulturhistorisk værdifulde områder og bygninger, der skal tages vare på. Side 23 af 45

24 Byroller I de tidligere kommuneplaner og regionplanen for Viborg Amt har systemet af byer været omtalt under overskriften bymønster, og byerne var opdelt i et hierarkisk system, primært efter størrelse og indhold. I det tidligere Nordjyllands Amt har man i flere år diskuteret byroller. Her har udfordringen været, at det på den ene side er afgørende, at byerne kan beholde et unikt særpræg og en vis selvopfattelse, ligesom den enkelte bys egne drivkræfter skal kunne realiseres. På den anden side er det nødvendigt, at byerne åbner sig i accept og forståelse af, at der er en afhængighed byerne imellem. I det første oplæg til den Regionale Udviklingsplan og jf. regionplanen for Nordjyllands Amt er byrollerne fordelt som følger: Hovedby Thisted Egnsby - Hanstholm Områdeby Hurup Lokalbyer Landsbyer I bykataloget udarbejdet som led i Realdaniaprojektet er alle 50 landsbyer i Thisted Kommune beskrevet med styrker, svagheder og potentialer. Kommunens største byer, Thisted, Hanstholm og Hurup, er ikke medtaget i kataloget. Vores udviklingsvision i forhold til kommunens byer er, at planlægningen skal skabe rammerne for: at den enkelte by udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige kvaliteter og potentialer; at alle byer bidrager forskelligt og hensigtsmæssigt til udviklingen af arbejdspladser, attraktive bosteder, offentlig og privat service og til udvikling af turismen i vort område; at lokalisering af væsentlige regionale funktioner fremmes i hovedbyerne for at sikre dynamik og innovationskraft; og at der tages højde for den rolle vi ønsker vores byer skal spille i fremtiden både set i forhold til Europa, Danmark, Region Nordjylland, nabokommuner og internt i Thisted Kommune. Med udgangspunkt i overstående vil vi arbejde for følgende fordeling: Hovedby: By- og erhvervsaksen Thisted - Hanstholm Egnsby: Hurup Områdebyer (f.eks. svarende til kommunes skolebyer) Lokalbyer Landsbyer Side 24 af 45

25 By- og erhvervsaksen Thisted Hanstholm er hovedby på grund af den brede erhvervsudvikling, som rækker langt ud over egnen (og regionen), uddannelsesmiljøet og den specialiserede offentlige service. Udviklingen af by- og erhvervsaksen Thisted Hanstholm er væsentlig for by- og erhvervsudviklingen i hele den sydvestlige del af Region Nordjylland. Hurup er egnsby på grund af dens størrelse, erhvervsmæssig betydning samt den centrale rolle i forhold til handel og kultur i kommunens sydlige del. Hurups erhvervsmæssige og kulturelle betydning rækker uden for regionens grænser og retfærdiggør således byens status som egnsby. Kommunens øvrige byer fordeles i de tre sidstnævnte kategorier med skelen til Realdania-projektets resultater, samt fordelingen i den øvrige region. Byaksen Thisted - Hanstholm Inden Viborg Amt blev nedlagt, blev der udarbejdet et ikke offentliggjort debatoplæg for udvikling af et erhvervsområde/udviklingsområde Thisted Hanstholm. Der blev sat fokus på en akse mellem de to byer, hvori der også indgår en udvikling af områder og byer på denne akse. De to byer har hver for sig og tilsammen et meget bredt erhvervsliv. Det er en udfordring for Thisted Kommune at skabe rammerne for en fortsat dynamisk erhvervsudvikling med udgangspunkt i den differentierede erhvervsstruktur, der findes i dag. Det er også en udfordring at forfølge mulighederne for at trække mere videnstunge erhverv til Thy. Målet er at skabe et stort og visionært bybånd i en akse mellem Hanstholm og Thisted. Thisted er uden diskussion hovedbyen for Thisted Kommune. Byen fungerer som knudepunkt for både offentlig service og regional erhvervsudvikling. Thisted er den gamle købstad med mange urbane kvaliteter, og den er pioner på byfornyelse, gade- og torverenoveringer. Thisted er hjemsted for hele Thy. Især byerne Hillerslev, Nors, Sennels, Sjørring, Hundborg, Skjoldborg og Vilsund er forstadsbyer /oplandsbyer til Thisted. Set i uddannelsesmæssige sammenhænge er gymnasiet, handelsskolen og teknisk skole i Thisted for hele Thy. Der er desuden videregående uddannelse i Thisted såsom pædagoguddannelse og sygeplejeskole. Byens regionale erhvervsrolle er knyttet til betydelige industrier og til samspillet med Hanstholm. Det er væsentligt for Thy og den vestlige del af Region Nordjylland, at Thisted fortsat kan tilbyde et bredt udvalg af uddannelser til skabelse af ungdomsmiljøer samt et højt niveau af servicetilbud. Side 25 af 45

26 Hanstholm har en væsentlig rolle som infrastrukturknudepunkt med havn og færgeforbindelser til Nordatlanten og Norge. Her findes en væsentlig regional transport og havnerelateret erhvervsdynamik, som er en vigtig del af Thisted- Hanstholm-området. I tilknytning til havnen findes der mere end arbejdspladser i den private sektor. Hanstholm er Danmarks største konsumfiskerihavn. Men Hanstholm rummer ud over færgesejladsen, fiskeriet og de mange arbejdspladser også et stort turistpotentiale. Byen ligger i naturlig tilknytning til nationalparken og byen rummer gode overnatningsfaciliteter. Bunkersmuseet er også en væsentlig ingrediens i en turistcocktail her på Danmarks Nordvestlige hjørne. Side 26 af 45

27 Båndet Thisted-Hanstholm: Der er en god infrastruktur mellem Thisted og Hanstholm, specielt efter etableringen af omfartsvejen ved Nors. Op til motortrafikvejen mellem Hanstholm og Thisted er der udlagt et regionalt erhvervsområde Ballerum-Tved. Der skal dog fortsat arbejdes med infrastrukturen og forbindelserne ind og ud af Thisted kommune, ikke mindst set i relation til fremkommeligheden for modulvogntog. I aksen ligger der allerede i dag en del selvgroede virksomheder. Her kan specielt peges på de mange virksomheder langs Ballerumvej og Hanstholmvej. Tiloversblevne bygninger fra landbruget kunne indenfor udviklingsaksen overgå til erhvervsformål og der kunne indbygges grønne kiler med passende intervaller, så der også tages hensyn til landskabet og områdets udseende for de, der passerer og de, der arbejder i området. Ved Nors er der udlagt et erhvervsområde helt ud til omfartsvejen. Ballerum-Tved, der i regionplanen er udlagt til industri, rummer også en del muligheder. Området skal dog igennem en del undersøgelser, planlægning og investeringer, før end det kan tages i brug. Lufthavnen ligger også i aksen. Lufthavnen er lukket lige nu. Men nye tiltag kunne ændre på dette faktum. Det kunne overvejes, om lufthavnen kunne bruges til andre formål som fragtlufthavn eller lignende? Side 27 af 45