Uddrag af undersøgelsen:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddrag af undersøgelsen:"

Transkript

1 Berufsbildungsinstitut Arbeit und Technik Uddrag af undersøgelsen: "Fremgangsmåde og problemer i forbindelse med anerkendelse af erhvervskvalifikationer inden for arbejdsområderne lovregulerede erhverv og beskæftigelse i Danmark og Tyskland" Dansk oversættelse af tysk tekst: Kap. 5 : Sammenfatning og afsluttende bemærkninger vedrørende undersøgelsen vedr. erhvervsrelateret regulering og anerkendelse af kvalifikationer i Danmark og i Tyskland Flensburg, juni 2012

2 Kapitel 5 Sammenfatning og afsluttende anbefalinger side 2 Kolofon udarbejdet og redigeret af: Prof. Dr. A. Willi Petersen, Alexander Maschmann

3 Kapitel 5 Sammenfatning og afsluttende anbefalinger side 3 5 Sammenfatning og afsluttende anbefalinger vedrørende erhvervsrelateret regulering og anerkendelse af kvalifikationer i Danmark og Tyskland I sammenfatningen med afsluttende anbefalinger skal der være fokus på i alt tre spørgsmål, som vedrører organisationen og struktureringen af de viste eksempler til regulering og anerkendelse af kvalifikationer: (1) Hvordan fastlægges og begrundes anvendelsesområdet for erhvervene og arbejdet i forbindelse med reguleringen i Danmark og Tyskland? (2) Hvordan fastlægges og beskrives de krævede erhvervskvalifikationer i Danmark og Tyskland med henblik på reguleringen af erhverv og arbejde? (3) Hvordan og i henhold til hvilken fremgangsmåde gennemføres anerkendelsen af erhvervskvalifikationerne i Danmark og Tyskland med henblik på reguleringen? 5.1 Fastlæggelse og begrundelse af anvendelsesområderne for regulering af erhverv og beskæftigelse i Danmark og Tyskland Udgangspunktet for alle formelle og juridisk nødvendige anerkendelser af erhvervskvalifikationer er en gældende lovmæssig regulering af erhverv og beskæftigelse. Det betyder, at enhver kvalifikationsanerkendelse i første omgang altid kræver en forudgående regulering i henhold til de pågældende rets- og administrative bestemmelser. Og idet adgangen til og udøvelsen af erhverv og beskæftigelse formelt og hovedsageligt er forbundet juridisk med de nødvendige erhvervskvalifikationer som følge af denne regulering, kræves der logisk nok i første omgang og på forhånd en præcis fastlæggelse af de erhverv og den beskæftigelse, der skal reguleres. Til at starte med skal der således altid gennemføres en klar fastlæggelse af det retlige "anvendelsesområde for reguleringen". Hvis man ikke ved, hvilket erhvervsarbejde reguleringen præcis finder anvendelse på, er det heller ikke muligt på pålidelig vis at fastsætte de nødvendige erhvervskvalifikationer til arbejdet og at anføre disse som krav i bestemmelserne. Endvidere ville en efterfølgende kvalifikationsanerkendelse i forbindelse hermed til godkendelse af udøvelsen af beskæftigelsen i princippet ikke være hensigtsmæssig. Som følge heraf tillægges det en afgørende betydning at få fastlagt de erhverv og den beskæftigelse, der skal reguleres, i lyset af den samlede processammenhæng for reguleringen og kvalifikationsanerkendelsen. Samlet set er det ligeledes vigtigt, at hver eneste regulering skal tage udgangspunkt i en juridisk begrundelse for, hhv. at der altid skal angives en retlig begrundelse for, hvorfor et erhverv eller en beskæftigelse egentlig og i det hele taget skal reguleres. Når det kommer til stykket skal ethvert retligt "anvendelsesområde for en regulering" generelt kun fastlægges som følge af juridisk entydige årsager såsom eksempelvis den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed i retsbestemmelserne og de administrative bestemmelser. Således skal det også være forholdsvis enkelt juridisk at skelne mellem og be- samt afgrænse de lovregulerede og de ikkelovregulerede erhverv og beskæftigelser.

4 Kapitel 5 Sammenfatning og afsluttende anbefalinger side 4 I erklæringen var det muligt i form af delvist generelle og delvist særligt udvalgte eksempler på lovregulerede erhverv og beskæftigelser at vise, at reguleringen i EU-landene hovedsageligt gennemføres lovgivningsmæssigt autonomt og dermed for det meste landespecifikt og forholdsvis ikke-harmoniseret. Således viser et kort tilbage- og indblik i EU's indre marked og de hundredvis af "lovregulerede erhverv", der findes i henhold til EU-databasen, endnu engang forholdsvis hurtigt, at de autonomt og formodentligt klart "lovregulerede erhverv" i landene dvs. uafhængigt af den reelle fuldstændighed og klarhed ikke fuldt ud forståeligt er tydeligt forskellige alene i lyset af det pågældende antal per land. Men også ved de indholds- og niveauregulerede "lovregulerede erhverv" ses der konkret delvist mange forskelle, idet f.eks. "stilladsarbejderen" i det mindste i henhold til EU-databasen øjensynligt kun er et lovreguleret erhverv i Danmark, Tyskland og Polen, og at dette erhverv i henhold til de landespecifikke oplysninger i databasen er forbundet med forskellige kvalifikationsniveauer. 1 Det samme ses tydeligt i forbindelse med eksempelvis erhvervet "social- og sundhedsassistent", som i henhold til EU-databasen øjensynligt kun er et lovreguleret erhverv i Tyskland, Finland, Schweiz og Østrig, og som derudover også er forbundet med forskellige kvalifikationsniveauer. I lyset af dette er det nærmest en selvfølge, at der "naturligvis" ikke forekommer en overensstemmelse mellem disse lovregulerede erhverv, som i princippet burde kunne sammenlignes, og de individuelt lovregulerede erhvervsmæssige beskæftigelser, og at disse erhverv kun har lidt til fælles. Som følge heraf forekommer der ligeledes ofte tydelige forskelle mellem de erhvervsmæssige anvendelsesområder for reguleringen og de erhverv, der som resultat heraf reelt set er reguleret. Det bliver således også ved disse altid landespecifikke reguleringer umiddelbart tydeligt, at de senere fremgangsmåder til "anerkendelse af erhvervskvalifikationer" som følge af forskellene mellem de formodede klart "lovregulerede erhverv og beskæftigelse" ikke er ubetinget simple. Hvis dette skal sammenfattes til en første vigtig erkendelse, kan følgende konstateres: I Europa reguleres erhverv og beskæftigelse i henhold til de pågældende nationale bestemmelser såsom eksempelvis bestemmelser om offentlig orden, sikkerhed eller sundhed. De "erhvervsmæssige" reguleringer er således hverken særligt ensartede i deres begrundelser eller i deres anvendelsesområder og opbygninger for de "erhvervsmæssigt" 2 udførte arbejder og beskæftigelser. Der findes således heller ingen EU-direktiver vedrørende "regulering af erhverv og beskæftigelser", hvorimod der findes et EU-direktiv 2005/36/EF "om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer". Som følge heraf kobles en lang række erhverv og beskæftigelser, som er reguleret landespecifikt, sammen med en europæisk ensartet fremgangsmåde til anerkendelse af erhvervskvalifikationer på EU's indre marked, men det er i forbindelse med disse "europæiske" fremgangsmåder ofte ikke muligt at løse de problemer, der alene opstår som følge af de forskellige landespecifikke reguleringer. I forbindelse med den "erhvervsmæssige" regulering på arbejdsmarkedet i Europa er det samlet set heller ikke tilstrækkeligt tydeligt og gennemsigtigt, hvilke af de mange tusinde erhverv og beskæftigelser, der reelt set er reguleret efter indhold og niveau i landenes beskæftigelsessystemer (se Bil. 29), hvor disse reelt er reguleret henne og hvordan. Selv de erhvervslister og erhvervsdatabaser, der er offentliggjort vedrørende EU's indre marked og det europæiske og nationale arbejdsmarked, er "på en eller anden måde" altid under udarbejdelse og ufuldstændige, og de giver med jævne mellemrum fejlinformation om de erhverv og beskæftigelser, der er reguleret i et land. Dette udgør til nød en første mangelfuld information for 1 Jf. ( ) 2 Udelukket er hermed arbejdet og beskæftigelsen (occupations) inden for fritid, familie, kirke, foreninger osv.

5 Kapitel 5 Sammenfatning og afsluttende anbefalinger side 5 de personer, der søger hjælp i forbindelse med det ret så centrale udgangsspørgsmål, nemlig hvorvidt og hvordan et erhverv eller en beskæftigelse er reguleret efter indhold og niveau eller ej. Bil. 29: International klassificering i forbindelse med beskæftigelses- og (erhvervs-)uddannelsessystemet (Petersen 2010) Helt overordnet udgør de såkaldte sektorerhverv 3 dog en vis undtagelse sammenlignet med de mange landespecifikke reguleringer på EU's indre marked. Disse er på samme måde som f.eks. arkitekter, læger, jordemødre eller sygeplejersker i stor udstrækning for det meste kendt som erhverv, der "altid" har været specielle og regulerede ikke kun i de enkelte sektorer. Det er ikke kun erhvervseksperterne, der ved, at der eksempelvis i forbindelse med arbejdet som sygeplejerske kræves en specifik kvalifikation eller uddannelse uanset om arbejdet skal udføres i Portugal, Danmark eller Grækenland. Er man derimod henvist til egentlig sygepleje på et sygehus, er forventningen i dag i Europa forholdsvis klar: Sygeplejen skal bare udføres med en høj og europæisk ensartet arbejdskvalitet hhv. af sygeplejersker med en europæisk ensartet god kvalifikation uanset om arbejdet udføres i Portugal, Danmark eller Grækenland. I henhold til ovenstående burde denne forventning i Europa evt. også finde anvendelse på erhverv såsom hjemmeplejere for ældre eller stilladsarbejdere. Her findes der dog ikke nogen europæisk 3 Dette er apotekere, arkitekter, læger, jordemødre, sygeplejersker, dyrlæger, tandlæger (jf. ( ))

6 Kapitel 5 Sammenfatning og afsluttende anbefalinger side 6 ensartet regulering som ved de specifikke "sektorerhverv". Reguleringen af f.eks. sygeplejerskerne sker således ikke landespecifikt, som det f.eks. er tilfældet ved social- og sundhedsassistenterne i Tyskland, men derimod på europæisk niveau og helt konkret på grundlag af en reel ensartet "europæisk" erhvervsuddannelse. Det betyder, at der ved alle "sektorerhverv" er tale om såkaldte standardiserede "Europa-erhverv", som i princippet er harmoniseret som følge af fremgangsmåden for regulering og kvalifikationsanerkendelse. I henhold til direktiv 2005/36/EF "om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer" er det i første omgang kun det specielle system "med automatisk anerkendelse på grundlag af harmoniserede minimumskrav til uddannelse", der er afstemt og foreskrevet. Der er dog næsten tillige (og næsten ubemærket) på samme tid fastlagt og fastsat europæiske harmoniserede erhvervsoversigter hhv. standardiserede erhverv eller "professions" med "minimumskvalifikationer". Således findes der specielt for f.eks. tandlæger eller sygeplejersker helt konkrete europæiske "uddannelsesprogrammer" (jf. EF 2005, bilag V, V.2. og V.3) direkte i direktiv 2005/36/EF "om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer", som jo reelt set ikke er en uddannelsesbestemmelse(!). Dette fører i lyset af den velkendte erkendelse, som dog indtil videre snarere er ganske lidt reflekteret, til den anden konstatering: I forbindelse med fremgangsmåden for reguleringen og kvalifikationsanerkendelsen "anordnes" der ved de specielle "sektorerhverv" i henhold til det europæiske direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i princippet og som resultat af de harmoniserede "Europa-erhverv" en næsten-standard (European Occupational Standards (EOS)) for alle lande. Rent praktisk og faktisk betyder dette, at f.eks. læger, tandlæger eller sygeplejersker i Europa uddannes på et europæisk ensartet fagligt grundlag, således at uddannelserne er sammenlignelige, og at de pågældende således har ækvivalente erhvervskvalifikationer i Europa. Derved kan erhvervsgodkendelsen og autorisationen til udøvelse af erhvervet ved sektorerhvervene også ske automatisk uanset om det f.eks. er i Danmark, Spanien eller Tyskland. Den måde, erhvervene reguleres på i forbindelse med reguleringen og kvalifikationsanerkendelsen for de specielle sektorerhverv, kan på sin vis også sammenlignes med reguleringsfremgangsmåden for "almene erhverv". Det skal endnu engang konstateres, at adgangen til og udøvelsen af erhvervet i tilfælde af "sektorerhvervene" i første omgang formelt retligt ikke er forbundet med besiddelsen af den nødvendige erhvervskvalifikation, men med et erhvervsmæssigt "uddannelsesprogram" hhv. en delvist meget detaljeret "europæisk" læseplan 4, som er præciseret i direktivet. Man går dog stadig ud fra, at disse uddannelsesprogrammer sikrer, at "de kundskaber og færdigheder, der er omhandlet [...], kan erhverves på fyldestgørende måde". Hermed menes de erhvervskvalifikationer, der formodentlig kræves, hvorved der hverken klart nævnes og anføres navnlig kompetencer eller omfattende kvalifikationer som mål og indhold eller som resultat i læseplanen (jf. EF 2005, f.eks. bilag V, ). På denne måde ses der som følge af et snarere klassisk "stofkatalog" og fagområder heller ikke noget klart uddannelseserhvervsbillede med genkendelig erhvervsvirksomhed som fastlagt anvendelsesområde for den pågældende regulering af "sektorerhvervene". For eksempelvis sygeplejersker be- og afgrænses det egentlige erhverv med beskæftigelsen i henhold til direktivet og som følge af uddannelsesprogrammet til erhvervsfunktionsprofilen inden for "ansvar for den 4 Som eksempel lyder det: "Uddannelsesprogrammet for opnåelse af bevis for uddannelse som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje omfatter følgende to områder og mindst de deri anførte fag.... A. Teoretisk undervisning... B. Klinisk undervisning... Den teoretiske undervisning skal være afpasset efter og samordnet med den kliniske undervisning, således at de kundskaber og færdigheder, der er omhandlet i dette bilag, kan erhverves på fyldestgørende måde." (jf. EF 2005, bilag V, ).

7 Kapitel 5 Sammenfatning og afsluttende anbefalinger side 7 almene sundheds- og sygepleje". Det er dog stadig ikke tydeligt, hvad f.eks. den konkrete regulerede erhvervsvirksomhed er for sygeplejersken, som har ansvaret for den almene sundheds- og sygepleje. Det undrer således ikke, at selv erhvervs- og således de retmæssige anvendelsesområder for den pågældende regulering i forhold til de enkelte opgaver i de europæiske lande fastlægges på forskellig vis i tilfælde af "sektorerhvervene" med de "harmoniserede minimumskrav til uddannelse". Endvidere vises dette tydeligt navnlig ved de mange forskellige landespecifikt regulerede "sektorerhverv-specialiseringer" på samme måde som ved de mange sygepleje-specialiseringer. Således skal følgende understreges i forbindelse med de specielle "sektorerhverv" ud over fremgangsmåden for regulering og kvalifikationsanerkendelse: Hvis erhverv som f.eks. "sektorerhvervene" i henhold til et europæisk harmoniseret minimumskrav reguleres i forhold til uddannelsen, forbindes udøvelsen af dette erhverv ikke formelt direkte til besiddelsen af specifikke erhvervskvalifikationer, men til dokumentationen af den krævede europæiske ensartede uddannelse. På den måde reguleres erhvervene godt nok på en europæisk harmoniseret måde, og erhvervsbetegnelserne er afstemt og gennemsigtige på europæisk plan, men det er ikke altid muligt entydigt at genkende den enkelte regulerede erhvervsvirksomhed på grundlag af uddannelsesprogrammets læseplan, dette gælder også be- og afgrænsningen i forhold til de ikke-regulerede erhverv og beskæftigelse, der grænser op til førnævnte område. Det erhvervsmæssige anvendelsesområde for reguleringen kan således på samme måde kun fastlægges indirekte og overordnet via uddannelsen ved "sektorerhvervene". Disse "sektorerhverv" udgør kun et lille mindretal i forhold til det store flertal af andre lovregulerede erhverv og beskæftigelser, og derfor er det overordnet af interesse at foretage en tilpasning af forskellene ved reguleringerne i lyset af de pågældende fordele og ulemper. Endvidere er spørgsmålet om, hvorvidt der evt. kun burde findes "sektorerhverv" som harmoniserede "Europa-erhverv" for alle lande som følge af anerkendelsesproblemerne i Europa, afgørende. 5 Hvis der helt principielt faktisk og praktisk er sikret en "automatisk anerkendelse på grundlag af harmoniserede minimumskrav til uddannelse" hos f.eks. læger og arkitekter, hvorfor skulle dette så ikke også gælde og være muligt for brandvæsnet, stilladsarbejderen eller gaffeltruckføreren? Dette kræver dog uden tvivl et yderst omfattende projekt, da grundlaget og forudsætningen for dette ville være, at alle de hidtil gennemførte reguleringer af erhvervene og beskæftigelsen i EU-landene ville skulle forbedres og ville skulle tilpasses og harmoniseres på europæisk plan og på gennemsigtig vis, navnlig i begrundelserne. Dette synes dog selv i nogle lande og helt generelt i Europa som overordnet enhed langt væk, da det end ikke lykkes landene som vist ved eksemplerne at navngive de landespecifikt regulerede erhverv og beskæftigelser på en klar måde og afgrænse disse fra de ikke-regulerede erhverv og beskæftigelser. Således skal der i denne forbindelse helt realistisk og afsluttende blot gives en anbefaling, som direkte er relateret til dette, hvorved det dog i forbindelse med begrundelsen stadig er en nødvendighed i første omfang at præcisere nøgleproblemet og det specifikke problem ud fra landenes synspunkt. 5 Dette omfatter den ide, som allerede blev vedtaget i "Resolution of the European Parliament" i 2009, vedrørende et europæisk erhvervspas hhv. "European professional card" (EPC). I henhold til denne EPC-ide i forbindelse med harmoniserede "Europaerhverv" skulle dette "muliggøre en hurtig anerkendelsesprocedure for indehaveren af passet" (jf. Resolution of the European Parliament of 19 February 2009 on the creation of a European professional card for service providers, IMCO report A6-0029/2009).

8 Kapitel 5 Sammenfatning og afsluttende anbefalinger side 8 Social- og sundhedsassistent - beskæftigelser?! Bil. 30: Hvad er de konkrete lovregulerede og ikke-lovregulerede erhverv? Hvis reguleringen af "sektorerhvervene" i henhold til EU-direktivet blev gennemført via et specielt minimumskrav til uddannelse, anvendes denne måde som reguleringsfremgangsmåde i høj grad ligeledes ved mange andre erhverv og beskæftigelser i landene. Hvis der f.eks. i forbindelse med erhverv og beskæftigelse rent juridisk "spekuleres" over deres regulering af sikkerheds- og sundhedsårsager i landene, og denne regulering besluttes efter en "omfattende" afprøvning, følger der på samme måde som ved "sektorerhvervene" i første omgang ikke en klar og konkret definition og fastlæggelse af den erhvervsvirksomhed eller beskæftigelsesgrupper, som skal reguleres specifikt. Som vist er det helt generelt ofte kun f.eks. "brandvæsen", "gaffeltruckkørsel", beskæftigelse i forbindelse med "stilladser", arbejder med "airbag", "hjemmepleje for ældre" eller opgaver på "elektroniske anlæg" osv., der nævnes og anføres helt overordnet som anvendelsesområde for reguleringen. Dette betyder, at erhvervsmæssig virksomhed eller beskæftigelsesgrupper, som skal reguleres helt specifikt, ikke er fastlagt og heller ikke er afgrænset i forhold til den ikke-regulerede beskæftigelse, som det er vist ved hjemmepleje for ældre. Især for udenforstående bliver det således svært at forstå det pågældende anvendelsesområde for en regulering. Anvendelsesområdet bliver som ved "sektorerhvervene" først senere muligt at bestemme, ved at der angives et krav om uddannelse, instruktion, et kursus eller seminar eller bevis for faglig eller professionel viden til regulering af erhvervet. Som ved "sektorerhvervene" sker reguleringen i landene således i sidste ende også gennem et mindstekrav til uddannelse, idet udøvelsen af arbejdet herved er bundet til "besiddelsen" af hhv. dokumentationen for den pågældende krævede uddannelse. Således kræves der eksempelvis generelt uddannelser, kurser eller seminarer såsom "Bjærgning af ting", inden for "ABC-indsats", "Føring af redningshunde", "Brandbekæmpelse", "Slukningsarbejde" eller "Radiotelefoni" osv. som mindstekrav til indsatsarbejdet i tilfælde af et lovreguleret brandvæsen. Og ud fra disse på fagligt niveau delvist meget detaljerede krævede uddannelser kan der både indholdsmæssigt og indirekte drages en slutning om den mere detaljerede regulerede indsatsvirksomhed inden for brandvæsnet. Som ved "sektorerhvervene" kan den detaljerede regulerede beskæftigelse defineres og fastlægges på lignende måde som de lovregulerede erhverv og beskæftigelse i landene via de krævede uddannelser. Der findes dog på trods af de sammenlignelige reguleringsfremgangsmåder en helt afgørende forskel. Denne forskel bunder navnlig i, at der i forbindelse med "sektorerhvervene" altid er anført et europæisk harmoniseret mindstekrav til uddannelse til reguleringen. Derimod er der ved de erhverv og den beskæftigelse, der reguleres i landene, "kun" tale om et landespecifikt mindstekrav til uddannelse. Denne "lille" forskel udgør

9 Kapitel 5 Sammenfatning og afsluttende anbefalinger side 9 dog netop en afgørende forskel ved reguleringen i forhold til systemet og den "automatiske fremgangsmåde" til anerkendelse af erhvervskvalifikationer. I landene forekommer der selv ved ofte sammenlignelige erhverv eller beskæftigelse, der skal reguleres, overordnet set uddannelser, som adskiller sig fra hinanden i forhold til opbygning, indhold og niveau, og de er således landespecifikke. Dette har eksempelvis kunnet ses ved de delvist meget forskellige krævede og stadig lidt europæisk harmoniserede uddannelser, kurser eller seminarer, som kræves i Danmark og Tyskland ved de samlet set ret sammenlignelige regulerede brandvæsner eller inden for stilladser. Derfor er det som følge af de udelukkende landespecifikke minimumskrav til uddannelse ikke muligt at anerkende kvalifikationerne "automatisk" heller ikke ved fremgangsmåderne for de erhverv og den beskæftigelse, der reguleres som følge heraf. Dette kan kun ske gennem en detaljeret afprøvning, som ofte er vanskelig, vedrørende ækvivalensen af de krævede uddannelser hhv. erhvervskvalifikationer. På baggrund af de europæiske og landespecifikke fremgangsmåder til erhvervsmæssig regulering og kvalifikationsanerkendelse skal følgende erkendelse understreges, og følgende afsluttende anbefaling gives: Erhverv og beskæftigelse reguleres for det meste ikke i den direkte form, men overvejende via et landespecifikt minimumskrav til uddannelse. Hermed er udøvelsen af disse erhverv og beskæftigelser heller ikke direkte forbundet med besiddelsen af specifikke erhvervskvalifikationer, men med dokumentationen for en uddannelse, der kræves landespecifikt på struktur-, indholds- og niveauplan. Den detaljerede regulerede erhvervsvirksomhed og de hertil krævede erhvervskvalifikationer defineres og fastsættes således også altid udelukkende på grundlag af de pågældende uddannelser, der kræves landespecifikt. Dette gælder på samme måde til be- og afgrænsning af de tilstødende ikke-regulerede erhverv og beskæftigelse. Endvidere er det i princippet også altid de landespecifikt krævede uddannelser hhv. dokumentationer, der danner grundlaget for den senere anerkendelse af de erhvervskvalifikationer, der her kræves via en uddannelse. Mens dette som regel ikke udgør et problem for de indenlandske borgere, kan dette medføre en ofte vanskelig detaljekontrol i forbindelse med tilpasningen og sammenligningen af ækvivalensen af uddannelsesbeviser hhv. erhvervskvalifikationer, der er opnået i udlandet. I forbindelse med reguleringen af erhverv og beskæftigelse i landene skal der således gives en anbefaling om så vidt muligt ikke som oftest hidtil at gennemføre denne regulering via et landespecifikt minimumskrav til uddannelsen. Tværtimod skal anvendelsesområdet i forskriften med den detaljerede regulerede erhvervsvirksomhed i første omgang defineres og fastsættes klart og præcist i forbindelse med første trin af en regulering. Det er først, når dette er lykkes, at landene i stedet for en ufuldstændig og ikke-informativ "landeliste over lovregulerede erhverv 6 skal udarbejde og offentliggøre en mere fuldstændig "landeliste over lovregulerede (erhvervs- )virksomhed og beskæftigelsesgrupper". Det er også først, når der findes landespecifik detaljeret reguleret erhvervsvirksomhed, at anvendelsesområdet for reguleringen bliver tydeligere med henblik på en international be- og afgrænsning. Endvidere defineres og fastlægges kravet til de erhvervskvalifikationer, der er forbundet med den detaljerede regulerede beskæftigelse, i nedenstående andet trin i forskrifterne. 6 Denne "erhvervsliste" er netop meget ufuldstændig, fordi de mange "små" kurser, instruktion, fag- og professionelle dokumentationer osv., som ofte kun kræves til reguleringen, for det meste mangler i "listen over lovregulerede erhverv".

10 Kapitel 5 Sammenfatning og afsluttende anbefalinger side Definition og beskrivelse af de erhvervskvalifikationer, der kræves til erhvervsmæssig regulering i Danmark og Tyskland For Europa kan der i første omgang tages udgangspunkt i den praksis, at de lovregulerede erhverv og beskæftigelser i landene kun er benævnt i en overordnet form. Dette ses navnlig i de pågældende rets- og administrative bestemmelser, hvor den regulerede erhvervsvirksomhed eller beskæftigelsesgrupper ikke er anført og beskrevet på detaljeret vis. Tværtimod nævnes her specifikke erhverv eller service- og beskæftigelsesområder eller håndværk helt overordnet, således at der for adgangen til eller udøvelsen af disse ikke kan kræves erhvervskvalifikationer, der er relateret til den enkelte erhvervsvirksomhed. I stedet for almene erhverv er det mange gange i første omgang kun arbejdsmidlerne såsom apparater, køretøjer, maskiner eller stilladstyper, der bestemmes. Disse reguleres så efterfølgende specifikt for arbejdsmidlet i lyset af det pågældende arbejde, f.eks. anvendelse, drift eller montering og afmontering af sikkerhedsog sundhedsårsager. På samme måde kan og bliver eksempelvis føreaktiviteter i forbindelse med en redningshund med forskellige søge- og bjærgningssituationer reguleret som beskæftigelsesgruppe og samtidig "arbejdsmiddelrelateret". Samlet set bliver der dog her heller ikke nævnt nogen specifikke opgaver på konkret vis, og der defineres og kræves heller ikke særlige erhvervskvalifikationer til udøvelsen heraf. Hvis der således kun anføres erhverv eller beskæftigelsesområder i overordnet forstand i forbindelse med anvendelsesområdet for en regulering, kræves der i forbindelse med udøvelsen heraf som regel ingen erhvervskvalifikationer, der er forbundet med de enkelte opgaver (ikke nævnt), i de administrative bestemmelser. Hvis man endnu engang relaterer reguleringen til den europæiske definition i direktiv 2005/36/EF af et "lovreguleret erhverv", er forbindelsen til erhvervskvalifikationerne for de europæiske lande forholdsvis klar: ""Lovreguleret erhverv": en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under ét, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer..." (jf. EF 2005, afsnit 1, artikel 3, stk. 1a). I landene ville udøvelsen af en erhvervsmæssig virksomhed således helt overordnet altid være knyttet "direkte eller indirekte" til besiddelsen af specifikke erhvervskvalifikationer i forbindelse med en regulering. Reguleringspraksis i forbindelse med landenes arbejdsmarked giver dog et relativt entydigt billede, således at følgende konstatering også kan finde anvendelse for de fleste europæiske lande: I Europa er påbegyndelsen eller udførelsen af erhverv og beskæftigelse ved de fleste af landenes reguleringer ikke "direkte" knyttet til besiddelsen af specifikke erhvervskvalifikationer. Dette gælder, navnlig fordi den beskæftigelse, der skal reguleres, for det meste heller ikke bliver direkte defineret på detaljeret vis. Reguleringerne i landene sker således nærmere overvejende "indirekte" og i en form, som gør, at påbegyndelsen eller udøvelsen af lovregulerede erhverv og beskæftigelse som regel er knyttet til en uddannelse, instruktion, et kursus eller et seminar eller faglig eller professionel dokumentation som krav. I landene er det for det meste mulighederne for den "indirekte" regulering, der anvendes, fordi udøvelsen af den regulerede beskæftigelse ikke direkte kræver en erhvervskvalifikation. Dette skaber på landeniveau en række "fordele", mens der samtidig skabes en række "europæiske" ulemper. For landene består fordelen navnlig didaktisk i, at der i forbindelse med de erhverv og beskæftigelesområder, som skal reguleres, kun skal defineres en uddannelse, instruktion, et kursus eller seminar, og at der således ikke sættes eller beskrives et krav om specifikke

11 Kapitel 5 Sammenfatning og afsluttende anbefalinger side 11 erhvervskvalifikationer. Den "europæiske" ulempe som følge heraf er dog, at den landespecifikke krævede uddannelse eller instruktion er svær at dokumentere direkte og/eller ud fra en simpel ækvivalensvurdering ved hjælp af en udenlandsk dokumentation. Denne "europæiske" ulempe er dog ikke blot en simple "ulempe" i lyset af anerkendelsen og dokumentationen af uddannelses- og kvalifikationskravet, men er og kan også direkte være en af grundene til de mange anerkendelsesproblemer. Dette gælder navnlig, fordi de pågældende krævede uddannelser eller instruktioner i forbindelse med den "indirekte" regulering i deres didaktiske form for det meste er meget forskellige rent landespecifikt, og de erhvervskvalifikationer, der egentlig kræves, ikke kommer rigtigt til udtryk i henhold til indhold og niveau. Der eksisterer således ikke noget didaktisk ensartet koncept i forbindelse med de krævede uddannelser eller instruktioner, og der er ikke gjort brug af samme kvalifikations- eller kompetencemodel. Uddannelser såsom til hjemmeplejer for ældre, professionel brandmand, stilladsarbejder eller gaffeltruckfører har således rent didaktisk ikke nogen ensartede rammer eller beskrivelse inden for samme lande og da slet ikke sammenlignet med uddannelsesinformationen i andre lande. De uddannelser eller instruktioner, der kræves landespecifikt, har for det meste heller ingen faglig og didaktisk opbygning, hvilket tydeliggøres i nedenstående eksempler: o stofkataloger med overordnede indholdsoplysninger og tidsoplysninger, o indholdsoversigter inden for en fagkundskab eller et professionelt område, o læringsmål og læringsindhold delvist med og i henhold til en taxonomimodel, o kendskab og færdigheder med angivelse af kursus- eller instruktionstimer, o kendskab, færdigheder og kompetencer, o "beskæftigelse" med kendskab og færdigheder, o grund- og fagligt uddannelsesindhold med tidsoplysninger vedrørende uddannelsesvarighed osv. Hvis der på denne didaktisk alsidige måde anføres og beskrives et krav om en uddannelse, instruktion, et kursus eller seminar til udøvelsen af et lovreguleret erhverv eller beskæftigelse, kan det ikke altid tydeligt ses, hvilke specifikke erhvervskvalifikationer denne beskæftigelsesudøvelse reelt er knyttet til. Som sagt ville og er dette egentlig ikke så vigtigt og afgørende i de situationer, hvor den krævede uddannelse også anerkendes som kvalifikationsdokumentation i det eget land med f.eks. det nævnte faglige eller professionelle indhold. Men i alle de tilfælde, hvor der er tale om dokumentationer for eksempelvis kvalifikationer, der er opnået i udlandet, ville det dog være bedre og mere hensigtsmæssigt, hvis man her kunne genkende de krævede erhvervskvalifikationer via en uddannelse eller et professionelt område på baggrund af indhold og niveau. Dette er netop forudsætningen for at kunne sammenligne de krævede og dokumentere erhvervskvalifikationer via en vurdering af ækvivalensen. Helt principielt finder dette dog også anvendelse i omvendt form, idet f.eks. disse krævede faglige og professionelle dokumentationer og de erhvervskvalifikationer, der er opnået på området, ville skulle dokumentere de pågældende kvalifikationer på en entydig måde, med henblik på dokumentationen i udlandet.

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 21. december 2004 (OR. en) 13781/2/04 REV 2. Interinstitutionel sag: 2002/0061 (COD) ETS 52 CODEC 1144

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 21. december 2004 (OR. en) 13781/2/04 REV 2. Interinstitutionel sag: 2002/0061 (COD) ETS 52 CODEC 1144 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 21. december 2004 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2002/0061 (COD) 13781/2/04 REV 2 ETS 52 CODEC 1144 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Fælles holdning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Internt seminar. Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015

Internt seminar. Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015 Internt seminar Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015 Organisering af tilsyn i Danmark Bekendtgørelserne beskriver følgende hhv. 7 i BEK. 1274

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr UDKAST Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr I medfør af 2 c, stk. 4, 2 d, stk. 1, 2 e, stk. 2, og 6, stk. 2, i lov nr. 1046 af 17. december 2002 om medicinsk udstyr, som ændret ved lov nr.

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Ansættelse af sundhedsfagligt

Ansættelse af sundhedsfagligt Ansættelse af sundhedsfagligt personale gode råd og præciseringer 2013 Ansættelse af sundhedsfagligt personale gode råd og præciseringer Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen december 2013 Indhold INDLEDNING... 3 FLYTNING UD AF DANMARK... 3 Flytteplan... 3 Flytteredegørelse... 4 Kreditorerklæring...

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

WHOIS-politik for.eu-domænenavne

WHOIS-politik for.eu-domænenavne WHOIS-politik for.eu-domænenavne 1/7 DEFINITIONER Termer, der er defineret i Vilkårene og/eller.eu-konfliktløsningsreglerne, skrives med stort begyndelsesbogstav heri. 1. POLITIK TIL BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.03.2002 KOM(2002)119 endelig 2002/0061 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

Læs mere

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg 1 I medfør af 5, 15, 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed

Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 18. januar 2013 Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed Den 19. januar bliver der indført et nyt europæisk kørekort som

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser.

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser. LETT Advokatpartnerselskab Artur Bugsgang Advokat J.nr. 281312-ARA 17. juni 2013 TIL HVILKEN PRIS KAN ET LEASINGSELSKAB A F- GIFTSBERIGTIGE BILER INDKØBT TIL UDLEJ- NING/LEASING? Bilbranchen og De danske

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere

Guide til anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer inden for de lovregulerede erhverv

Guide til anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer inden for de lovregulerede erhverv Guide til anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer inden for de lovregulerede erhverv April 2010 Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Tel 3395 7000 Fax

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA Danske Translatører vedrørende forslaget om ophævelse af lov om translatører og tolke

HØRINGSSVAR FRA Danske Translatører vedrørende forslaget om ophævelse af lov om translatører og tolke HØRINGSSVAR FRA Danske Translatører vedrørende forslaget om ophævelse af lov om translatører og tolke Danske Translatører har med forundring registeret, at en række partier bag Vækstpakke 2014 ønsker at

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 48, endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. november 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen

Læs mere

Revisionsvirksomheden Revisoren.nu v/charlotte V. Bjerre, CVR-nr. 25 15 16 74. K e n d e l s e:

Revisionsvirksomheden Revisoren.nu v/charlotte V. Bjerre, CVR-nr. 25 15 16 74. K e n d e l s e: Den 15. september 2009 blev der i sag nr. 45/2008-R Revisortilsynet mod Revisionsvirksomheden Revisoren.nu v/charlotte V. Bjerre, CVR-nr. 25 15 16 74 og Registreret revisor Charlotte Vedel Kure Bjerre

Læs mere

Case Id: d850851e-65f8-47d1-8fee-df5c60ade4ef

Case Id: d850851e-65f8-47d1-8fee-df5c60ade4ef Case Id: d850851e-65f8-47d1-8fee-df5c60ade4ef Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas for sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bjergførere og ejendomsmæglere

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1997. 95-135.321 Spørgsmål om teoretisk uddannelse (regnskabslære/driftsøkonomi) for optagelse i revisorregistret. Bekendtgørelse nr. 493 af 21. september 1978 1, nr. 5 og 2. (Morten

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 28.12.98 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 BERETNING om regnskab for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Alicante) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder UDKAST Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke medicovirksomheder er omfattet?...

Læs mere