Patienten som partner en nødvendig ide med ringe plads Folkeuniversitetet, Trapholt, 19. marts Erik Riiskjær,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienten som partner en nødvendig ide med ringe plads Folkeuniversitetet, Trapholt, 19. marts 2015. Erik Riiskjær, erik.riiskjaer@stab.rm."

Transkript

1 Patienten som partner en nødvendig ide med ringe plads Folkeuniversitetet, Trapholt, 19. marts 2015 Erik Riiskjær, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Min baggrund Jeg har været med til at udvikle og styre et patientsystem i Forsket 4 år i patientinvolvering og organisation på Aarhus Universitet Skrevet bogen Patienten som partner og en række artikler om måling og organisering I dag chefkonsulent i CFK bl. a. mange interview af patienter og ansatte

2 Faglig tilgang Organisation Sociologi Evaluering Medicin

3 Det der driver min interesse: Efter 30 års tale om patientcentrering, og dokumentation af positive effekter for patienterne, undrer det mig, at ideen ikke har sat sig mere tydelige spor. - Min hypotese er, at der er andre og stærkere kræfter som driver udviklingen i en ikke patientcentreret retning (standardisering) Min metodetilgang Det empiriske domæne Erfaringer det observerede på mikro- og makroniveau Det faktiske domæne Hændelser uden observation Det virkelige domæne Strukturer og mekanismer Bhaskar, 1975

4 Sygehuse i Danmark I 1950 var der 150 sygehuse I 2014 er der cirka 30 Liggetiden er gået fra 20 dage til under 4 Voldsom stigning i ambulante behandlinger Cirka 2 procent laves på privathospitaler Nye styringsredskaber

5

6 Århus Stiftstidende 29. april 2014 Vi må bare konstatere at det danske sundhedsvæsen er en velsmurt maskine. Danske regioners pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af DRG-produktivitetstallene, den 14. november 2012

7 Information 15. jan 2015 Information 24. nov 2014

8 Lægen som patient Personligt fik jeg meget klart og venligt at vide, at jeg havde kræft, og at der kun var mulighed for kemoterapi og lindrende, såkaldt palliativ behandling. Derefter forsvandt lægen, og jeg kommer nok aldrig til at se vedkommende igen. Der blev ikke givet tilbud om en uddybende opfølgningssamtale. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om denne venlige, men for mig ganske anonyme læge, bagefter kan gå hjem til kone og børn og synes, at han har løst sin lægelige dont til punkt og prikke... Jeg har brug for på en helt anden måde at være med i processen, at have en oplevelse af, at behandlerne er reelt optagne af mit ve og vel, ikke omklamrende, men empatiske og interesserede. Lægen peger på to årsager til den herskende situation: tidens hårde arbejdsbetingelser og lægers manglende uddannelse i det gode lægepatient forhold. Den 27. juni 2013 kronik i Information

9 Dagens program Hvad ligger der i partnerskab? Institutionel teori Konsultationsmodeller og effekter Hvad kan man gøre? WHO definition af sundhed Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men en tilstand af fysisk, psykisk, social (og eksistentiel) trivsel

10 En strøm af nye slogans Patienten bestemmer Patienten som partner Intet om mig uden mig Du tager ansvar for din sundhed, sammen tager vi hånd om din sygdom Aktiv anvendelse af borgerens egen kapacitet Patientens behov kommer først På patientens præmisser Århus Kommunes værdigrundlag Al magt til borgerne Det er en grundlæggende værdi i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, at borgerne altid bestemmer, og at de gør det i alle situationer Set i et stillingsopslag til en områdechefstilling i Jyllandspostens Karrieresektion den 8. september 2013.

11 Kilder til dårlige oplevelser ifølge patienterne Skiftende behandlere - samme historie igen Mangelfuld brug af journaloplysninger Kontinuitetsproblemer internt og eksternt Forskellige faggrupper forskellige vurderinger Funktionsopdelt afdelingsstruktur forfra igen Blive set som diagnose - oplevelse af standardiseret behandling

12 Ustillede spørgsmål og bekymringer Hver fjerde patient har spørgsmål eller bekymringer de ikke får talt med personalet om 41 % oplever i ringe grad eller slet ikke at personalet opfordrer dem til at stille spørgsmål eller tale om bekymringer Trygfonden og Dansk Selskab for patientsikkerhed, 2014 Undersøgelse blandt indlagte sundhedsprofessionelle Stiller flere spørgsmål Direkte kontakt til relevante fagpersoner Går direkte i journalen for hurtige prøvesvar Undgår ventetider med intern viden Efterlyser selv behandlingsmulighederne Kontrollerer aktivt ved overgange Præsenterer sig som sundhedsprofessionelle Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, 2014

13 Århus stiftstidende 17. marts 2015 Definition af patientcentrering sundhedsydelser, som etablerer partnerskab mellem klinikere, patienter og (om nødvendigt)deres familier, for at sikre at beslutninger respekterer patienternes ønsker, behov og præferencer, og som anmoder om patientens bidrag til uddannelse og støtte som de savner for at kunne træffe beslutninger og deltage i deres egen behandling (Institute of Medicine, 2001).

14 Den gode konsultation Amtsrådsforeningen mfl. 2003

15 Vision om Borgernes Sundhedsvæsen Anerkende borgernes viden som nødvendig og ligeværdig Reelt inddrage borgeren i beslutninger så de passer til livssituation, behov og ressourcer Inddrage borgernes, patienters og pårørendes perspektiv i udvikling af sundhedsvæsenet Et sundhedsvæsen som er tilgængeligt og fleksibelt i forhold til det liv borgeren lever Danske patienter, KL, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen, 2013 At være den gode patient Kilde: Patientgrundbog, Munksgaard, 2014

16 Er der rutinemæssig fokus på patientens forventninger? Et skema til 1004 professionelle på fire sygehuse 89,4 % af de professionelle sagde det var vigtigt at spørge til patientens forventninger Rozenblum et al., 2011 (BMJ) Er der rutinemæssig fokus på patientens forventninger? Et skema til 1004 professionelle på fire sygehuse 89,4 % af de professionelle sagde det var vigtigt at spørge til patientens forventninger Do you routinely ask your patients about their expectations regarding hospitalization? All Ja - % 16,1 Rozenblum et al., 2011 (BMJ)

17 Er der rutinemæssig fokus på patientens forventninger? Et skema til 1004 professionelle på fire sygehuse 89,4 % af de professionelle sagde det var vigtigt at spørge til patientens forventninger Do you routinely ask your patients about their expectations regarding hospitalization? All Ja - % 16,1 Danmark (N=207) 31 Israel (N=269) 7 USA (N=257) 16 UK (N=261) 13 Rozenblum et al., 2011 (BMJ) Videnscenter for brugerinddragelse (ViBis, 2014) 99% af sygeplejerskerne og 98 % af lægerne mener, at det er vigtigt, eller meget vigtigt at inddrage patienterne i behandlingen Men kun cirka en trediedel svarer, at deres afdeling i høj grad har en praksis, der i høj grad inddrager patienterne

18 Patient-inddragelse- udviklingen Spørgsmål: I hvilket omfang blev du (dine pårørende) inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje?(kritiske svar i %) Offentlige sygehuse Indlagte - patienten - pårørende ,8 (25,7) 18,0 (24,7) 16,8 (21,9) 13,3 (17,4) 13,5 (17,7) 14,0 (18,5) Patient-inddragelse- udviklingen Spørgsmål: I hvilket omfang blev du (dine pårørende) inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje?(kritiske svar i %) Offentlige sygehuse * 2011* 2012* Indlagte - patienten - pårørende ,8 (25,7) 18,0 (24,7) 16,8 (21,9) 13,3 (17,4) 13,5 (17,7) 14,0 (18,5) Nye specialer med Fra vinter til sommermåling Måleperioden er flyttet fra Jan-feb-marts til aug-sept-okt mellem 2009 og 2010 I 2009 blev populationen kraftigt udviddet

19 Patient-inddragelse-udviklingen Spørgsmål: I hvilket omfang blev du (dine pårørende) inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje?(kritiske svar i %) Offentlige sygehuse * 2011* 2012* Indlagte - patienten - pårørende ,8 (25,7) 18,0 (24,7) 16,8 (21,9) 13,3 (17,4) 13,5 (17,7) 14,0 (18,5) Privat hospitaler * 2011* 2012* Indlagte - patienten - pårørende - - 4,2 (7,6) 6,2 (9,6) 4,6 (6,1) Måleperioden er flyttet fra Jan-feb-marts til aug-sept-okt mellem 2009 og 2010 I 2009 blev populationen kraftigt udviddet Tilfredse patienter i landspatientundersøgelsen 92% af de indlagte og 96 % af de ambulante patienter [har] et godt indtryk af deres forløb. Bent Hansen og Nick Hækkerup (Forord til Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, April 2014)

20 Hvorfor er målt tilfredshed så høj? Meget tilfredse blandes med Tilfredse (Collins, 2003) Aparte svarkategorier: Meget godt, Godt, Dårligt, Meget dårligt. Solidaritet med personalet, - gør jo hvad de kan patienter tager højde for arbejdsvilkår (Williams, 1998). Patienter vil gerne leve op til rollen som den gode patient (Williams, 1998). Kritik er kompleks i modsætning til ros, og kalder på forklaring (Staniszewska og Henderson, 2004) Angst for at komme med kritik, når man er afhængig (Marcinowicz, 2009) (Riiskjær mfl., 2011) Svarkategorier og tolkninger af helhedsvurdering Fremtvingede valg, asymetrisk, glidende, advokerende Danske LUP Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt Den Svenske Nationell enkät Utmärkt Mycket bra Bra Nogenlunde Dårligt Sondrer ikke, men udregner et index Aarhus Amt Enestående Godt Godt og dårligt Dårligt Uacceptabelt Ved ikke Kræftens Bekæmpelse (Patientorganisation)* Meget god Overvejende god Hverken eller Overvejende dårlig Meget dårlig Ved ikke/ Ej relevant * Spørgsmål om omsorg i hele forløbet

21 Begreber knyttet til patientcentrering Empowerment (styrkelse i eget liv) Health literacy (sundhedskompetence) Self efficacy (mestringsevne) Concordance versus Compliance/adherence Shared decision (fælles beslutningstagen) Disparaties (ulighed i sundhed) Dagens program Hvad ligger der i partnerskab? Institutionel teori Konsultationsmodeller og effekter Hvad kan man gøre?

22 Organisationsteoretisk perspektiv Lukket Scientific Management Human Relations Åben Contingency Teori Institutionel Teori Rationel Naturlig Strømmen af nye ideer Kontaktpersonordning Diagnosegaranti Patientinddragelse Akkreditering - Den Danske Kvalitetsmodel Fælles akutmodtagelse (FAM) Evidensbasering Tværfagligt samarbejde Specialisering/volumen-gevinster Måling af produktivitet (DRG) Måling af faglig kvalitet (NIP) Ventetidsgaranti Patientsikkert sygehus Diagnosegaranti Kronikerforløbsprogrammer Transparens (sundhed.dk) Frit valg og udvidet frit valg Fælles Medicinkort(FMK) Indberetning af utilsigtede hændelser Måling af patienttilfredshed(lup) Mobilt akut team Operation Life Case-managers Principal-agent teori (udlicitering) Patient Reported Outcome (PRO) Diagnostiske centre Etc

23 Institution Ide (Feks patientinddragelse) Oversættelse Ideer på rejse Pres fra konkurrerende logikker Handlinger Støtte eller hjælp fra teknologiske muligheder Institution (praksis) Efter Czarniawska og Jorges, 1996 Mekanismer og konstitutive virkninger Hvad er en institution? Regler, normer og grundværdier, der giver mening til daglig praksis

24 Samfundsniveau Oversættelse Feltniveau Oversættelse Organisationsniveau Oversættelse Konsultationsniveau Hvad er en logik? Begrebet logik dækker over, en samlet opfattelse af, hvordan et bestemt udsnit af verden fungerer, eller hvordan man som aktør skal forstå sin egen mission i forhold til denne delverden

25 Fire væsentlige logikker Offentlig styringslogik Markedslogik Lægeprofessionslogik Plejeprofessionslogik Struktur Sociale strukturer reproduceres og modificeres af fortløbende handlinger fra sociale aktører både individuelle og kollektive. Strukturer eksisterer kun i det omfang de produceres og reproduceres af aktører. (Giddens, 1979)

26 Reaktionsmønstre over for institutioner (Christine Oliver, 1991) Strategi Taktik Eksempel Gå med Følge vane Imitere Rette sig efter Følge regler og normer Kompromis Undgåelse Udfordring Manipulation Afbalancere Formilde Forhandling Skjule Buffering Flugt Forkastelse Problematisere Angribe Cooptation Indflydelse Kontrol Ubevidst følge normer Anvende kendte organisationsmodeller Afbalancere forskellige hensyn Tage delelementer ud Forhandle elementer med interessenter Skjule hvad man gør Fjerne sammenhæng intern og ekstern Skift af mål, aktiviteter og område Ignorere eksplicitte normer Anfægtelse af værdier Angreb på kilderne Indoptagelse af indflydelseselementer Ændring af værdier og kriterier Styring af værdier og processer VIBIS inddragelsestypologi (2013)

27 Patientcentrering er ikke et instrumentelt fænomen, men et kulturelt fænomen (Mead og Bower, 2000) Et bio psyko - socialt perspektiv Accept af den individuelle patients værdier Ligeværdig deling af kompetence og ansvar Anerkendelse af den terapeutiske alliances betydning Fokus på lægen som person Dagens program Hvad ligger der i partnerskab? Institutionel teori Konsultationsmodeller og effekter Hvad kan man gøre?

28 Fire praksisformer (foreløbig) Patientrolle /egenskab Lægens rolle Beslutning ved Paternalistisk model Passiv Kompliant Tillidsfuld Aktiv Vidende Lederen Lægens faglige eller personlige autoritet Partnerskabsmodel Aktiv Tillidsfuld Vidende Aktiv Vidende Dialog-partner Dialog Forhandling Enighed (SD) Adherence til medicinering Adherence på mellem 43 og 78 % for kroniske sygdomme Af medicinrelaterede indlæggelser er 33 til 69 % betinget af dårlig adherence Osterberg og Blaschke, 2005

29 Patientcentrering er mere end kommunikation Det er ikke er nok at interessere sig for patientens adfærd under konsultationen, det er også vigtigt at interessere sig for, hvad lægen faktisk bringer videre i journalen. En gennemgang af journaler og videobånd af konsultationer viste, fx at en meget stor del af det patienten sagde, alligevel ikke kom i journalen, og at denne sortering ikke blev drøftet med patienten (Langewitz et al., 2009) Patienter spiller dobbeltroller Patienter kan spille passive roller under konsultationen, men i virkeligheden være meget aktive i deres sundhedsliv Kivits (2006) Hay, et al. (2008)

30 Fire praksisformer Paternalistisk model Forbrugermodel Partnerskabsmodel Patientrolle /egenskab Passiv Kompliant Tillidsfuld Aktiv Tillidsfuld Vidende Aktiv Moderat kritisk Strategisk tænkende Veldefineret sygdom Navigeringsevne Lægens rolle Aktiv Vidende Lederen Dialog-partner Konsulent Operatør Sælger Beslutning ved Lægens faglige eller personlige autoritet Dialog Forhandling Enighed (SD) Kontraktforhold Patientens værdier Efficiens

31

32 Århus Stiftstidende den 28. april 2012

33

34 Institutioner kan forme det ideelle patientbillede Idealet Klar diagnose og behandling de veldefinerede patienter Evalueringsegnede patienter og dermed synlige Egnede til værdisætning Patienten er i stand til at involvere sig i egen sundhed Evner at navigere på et sundhedsmarked og kan stille krav De andre Flere diagnoser, uklare symptomer, uklare behandlinger ikke veldefinerede patienter Ikke evalueringsegnede og dermed usynlige Vanskelige at værdisætte Ikke i stand til at varetage en involverende patientrolle Evner ikke at navigere på sundhedsmarkedet, og kan ikke stille krav

35 Fire praksisformer (foreløbig) Paternalistisk model Forbrugermodel Partnerskabsmodel Den autonome model Patientrolle /egenskab Passiv Kompliant Tillidsfuld Aktiv Tillidsfuld Vidende Aktiv Moderat kritisk Strategisk tænkende Veldefineret sygdom Navigeringsevne Aktiv søgning uden succes Ikke veldefineret sygdom Egenbehandling Lægens rolle Aktiv Vidende Lederen Aktiv Vidende Dialog-partner Konsulent Operatør Sælger Magtesløs Ingen rolle Beslutning ved Lægens faglige eller personlige autoritet Dialog Forhandling Enighed (SDM) Kontraktforhold Patientens værdier Efficiens Patientens værdier Det medicinske prestige-hierarki (Shortell, 1974 ; Album og Westin, 2008) Lav-prestige patienter Høj-prestige patienter Ikke objektive kendetegn fx psykiatri, fibromyalgi Langsomt opståede sygdomme Vigtige organer hjerter og hjerne Hurtigt opståede sygdomme Ikke umiddelbar dødelig udgang Dødelig udgang Elementer af egen skyld Uden egen skyld - tilfældigheder Forskel på forståelse af sygdommen mellem professionel og patient Patienter med store byrder, smerter og vansiring Ikke effektiv teknologi Fælles forståelse mellem professionel og patient Selvhjulpne og umærkede patienter Effektiv teknologi

36 Patientens møde med sundhedsvæsenet Organisation og konsultation Patienter Praksisformer Patientoplevelser Patientens møde med sundhedsvæsenet Samfund og sundhedsfelt Materielle-tekniske vilkår Medicinsk teknologiudvikling Udbud og efterspørgsel Fysiske rammer Internettet Digitalisering Lægelogik Plejelogik Offentlig logik Markedslogik Samfundsskabte ideer Specialisering Kliniske retningslinjer Performancemålinger(fag) Tværfaglighed Jobtilfredshed Kontaktperson Sygehusstruktur Akkreditering Omkostningsstyring Etablering af marked Tranparens/frit valg Produktivitet Oversættelse og konkurrence Organisation og konsultation Patienter Praksisformer Patientoplevelser

37 Patientens møde med sundhedsvæsenet Samfund og sundhedsfelt Materielle-tekniske vilkår Medicinsk teknologiudvikling Udbud og efterspørgsel Fysiske rammer Internettet Digitalisering Lægelogik Plejelogik Offentlig logik Markedslogik Samfundsskabte ideer Specialisering Kliniske retningslinjer Performancemålinger(fag) Tværfaglighed Jobtilfredshed Kontaktperson Sygehusstruktur Akkreditering Omkostningsstyring Etablering af marked Tranparens/frit valg Produktivitet Oversættelse og konkurrence Organisation og konsultation Patienter Praksis Paternalisme Partnerskab Forbrugermodel Autonom praksis Outcome Patientens møde med sundhedsvæsenet Samfund og sundhedsfelt Materielle-tekniske vilkår Medicinsk teknologiudvikling Udbud og efterspørgsel Fysiske rammer Internettet Digitalisering Lægelogik Plejelogik Offentlig logik Markedslogik Samfundsskabte ideer Specialisering Kliniske retningslinjer Performancemålinger(fag) Tværfaglighed Jobtilfredshed Kontaktperson Sygehusstruktur Akkreditering Omkostningsstyring Etablering af marked Tranparens/frit valg Produktivitet Oversættelse og konkurrence Organisation og konsultation Patienter Veldefinerede Ikke veldefinerede Aktive patienter Passive patienter Praksisformer Paternalisme Partnerskab Forbrugermodel Autonom praksis Patientoplevelser Patientcentrering eller: Creaming, Skimping Dumping

38 Sjællandske, 3. January 2012 Vi bruger alt for meget tid på registrering Kronik i Politiken 18. november 2013 De målinger vi skal foretage iflg DDKM er for størstedelens vedkommende meningsløse Målingerne bliver rituelle og først og fremmest gennemføres de for målingernes skyld Resultaterne bruges ikke af hospitalerne Mainz, Kjølbye, Sørensen,Sloth og Ulrichsen 2013

39 Akkrediteringsnævnet Består af 35 ansatte i sundhedsvæsenet Næsten udelukkende ledelsesansvarlige Ikke en patient eller patientforening er repræsenteret i nævnet!!!!! Arbejdstilrettelæggelse En arbejdsmiljøundersøgelse fra Yngre læger i 2014 viste, at 52 procent af lægerne svarede, at den måde, deres arbejde var tilrettelagt på i dag, ikke tilgodeser kvalitet. Modsvaret lød prompte fra cheflæge Torben Mogensen, Hvidovre Hospital: Velkommen til jernindustrien. Vi har travlt på et hospital, og det må man vænne sig til.. Og det bliver der ikke lavet om på (Dagens medicin 17. marts, 2014).

40 Nytårs-hilsen fra Kræftens Bekæmpelse Offentligt ansatte hospitalslæger er blevet regelstyrede lønmodtagere, der mere går op i, hvornår de kan gå hjem, end i hvordan det går med patienten. Arbejdsgiverne har været med til at fjerne lægers ansvar og faglige stolthed. (Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse, 6. januar 2014, Er du en episodelæge? Ugeskrift for Læger) Uønskede patienter Jeg mener, hele holdningen [i den moderne sygehusmodel] er uhyggelig. Og det er der, vi skal passe på som fagfolk, det er hvor er gamle Fru Hansen med 4 forskellige kroniske sygdomme henne i vores system?! Hun er der ikke! Og der er ikke nogen, der vil have hende! Og det mener jeg helt klart, at de alment medicinske patienter de bliver tabere, og det har de været længe De tjener ikke penge ind til systemet, og de er komplicerede, og det tager lang tid, og hvem er det egentlig, der skal tage sig af dem?! Og hvis ikke man får vendt det fokus, så bliver det ikke sjovt at blive en af dem, til den tid. Plejeperson-ledelse

41 Lukkede lægeøjne Og hvis man ikke kan se på det brede, så kan man jo være nødt til at forsvare sig ved kun at se på én ting. Og det er også nogle gange, at vores honorering og vores ressourcer lægger op til, at man skal koncentrere sig om én ting.... og se meget enøjet på det, der er henvist for, selvom man kan se, at der er en hel masse andre ting, som spiller ind. Men dels har man måske ikke overblikket, dels er ressourcerne i sådan nogle pakke eller klinikforløb ikke til det. Så kører vi efter én streng, og så er det ikke så godt med det andet, hvis det var noget, der betød noget Læge Patienter tilpasser sig Specialiseringen i lægestanden gør det ikke nemt at være patient. Man indlægges for en bestemt organsygdom og bliver behandlet for netop den. Men min krops skavanker har mange boliger med et forbundet vejnet. Normalt skal man så i gang med næste skavank en anden gang, da det hele jo hænger sammen. (Kvinde, 80 år eller mere).

42 Komplekse opgaver Adhocrati individuelle løsninger Fagbureaukrati delvis standardisering Dynamiske omgivelser Stabile omgivelser Den simple struktur enkle standardløsninger Maskinbureaukrati standardisering Enkle opgaver

43 Dagens program Hvad er patientcentrering? Institutionel teori Konsultationsmodeller og effekter Hvad kan man gøre?

44 Hvad gør de bedste? Stærk støtte fra topledelsen Klar kommunikation af den strategiske vision Aktiv involvering af patienter og pårørende i organisationen Vedholdende fokus på medarbejdertilfredshed Aktiv måling og feedback af patientoplevelser Kompetenceopbygning i staben Gør mere end at følge mainstream-ideer på området En kultur der støtter ændring og læring Uddrag af Luxford et al., 2011 Ikke alle patienter ønsker eller evner at være aktive Udviklingen går i retning af flere patienter, der ønsker sig involveret, men omkring en trediedel ønsker det ikke. Det er også patientcentrering at kunne rumme dette. Chewning et al., 2012 (review af 115 studier)

45 Veldokumenterede indsatser Kurser i delt beslutningstagen (fx Sygehus Lillebælt) Stimulering af patienters spørgelyst ved spørgeguides (fx Spørg løs!) Lade patienter gennemgå eksisterende informationsmateriale Optage konsultationer til genlytning Patientinddragelse kræver ledelse Patientcentrering kræver konstant god sundhedsfaglig ledelse Kan presses ind i modsætninger mellem målinger og praksis

46 Bedre tilfredshedsundersøgelser Veldefinerede patienter/ikke veldefinerede patienter Aktive/passive patienter Lokalt interessante kategorier Nødvendigt modspil til styringsinstitutionerne Tre forskellige slags sundhedsydelser Effektiv og nødvendig behandling (15 %) Præferencebaserede behandlinger (25 %) Udbudssensitive behandlinger (60 %) Wennberg, 2010

47 De stille fejldiagnoser Watchful waiting Diagnose Valg af behandling Behandlings- Mulighed 1 Patientværdier Mulley, Trimble, Elwyn, 2012 Behandlings- Mulighed n

48 Udfordre det, der tages for givent Kulturpåvirkning - den langsomme metode Den uden hurtige successer Afhængig af ledelsesengagement og konsensus Små prøvehandlinger, der giver læring Eksempel: Regionshospitalet Horsens (Fra patient til borger)

49 Udfordre På patientens vegne Tag patienter ind, hvor der ikke har været patienter før Projekt Patientudløst lægekald Regionshospitalet Randers Indlagte patienters brug af lægekald ved bekymring for truende forværring af sygdom Hansen, M., Hasselkvist, B., Thordal, S., Riiskjær, E., Keldsen, J. Gode erfaringer med patientudløst nødkald til læge på hospital. Danish Medical Journal 76:V

50 Patienter og sikkerhedsarbejde Patienters vigtigste barriere overfor at deltage aktivt i patientsikkerhedsarbejde er dels at de kan være for syge, og dels at patienter opfatter deres status og rolle som underordnede. Patienter er bange for at at få betegnelsen vanskelige Doherty og Stavropoulou, 2012 Skelne imellem patienten i centrum og patienten som partner

51 Tilfredshed et godt mål? At efterstræbe tilfredshed kan føre til overbehandling (flere indlæggelser mere medicinudskrivning) Tilfredshed kan endda føre til øget mortalitet Delt beslutningstagen er ikke det samme som at efterstræbe tilfredshed Fenton et al., 2012 (Archive of Internal Medicine AMA) Patientcentrering - projektsucces, men rutinemæssig fiasko Supcha og Mulley, 2009

52 Patientcentrering kan give Bedre patientoplevelser Bedre faglig kvalitet Større patientsikkerhed Mulighed for opbremsning af ressourceforbrug men det hjælper med de rette institutionelle rammer Tak for opmærksomheden! Chefkonsulent Erik Riiskjær CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Telefon (Direkte)

Patienten som partner En nødvendig ide med ringe plads Danske Patienter 8. oktober 2014. Erik Riiskjær, chefkonsulent, erik.riiskjaer@stab.rm.

Patienten som partner En nødvendig ide med ringe plads Danske Patienter 8. oktober 2014. Erik Riiskjær, chefkonsulent, erik.riiskjaer@stab.rm. Patienten som partner En nødvendig ide med ringe plads Danske Patienter 8. oktober 2014 Erik Riiskjær, chefkonsulent, erik.riiskjaer@stab.rm.dk CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Min

Læs mere

Patientinddragelse - motoren i Triple Aim? DSKS 9. januar 2015

Patientinddragelse - motoren i Triple Aim? DSKS 9. januar 2015 Patientinddragelse - motoren i Triple Aim? DSKS 9. januar 2015 Erik Riiskjær, chefkonsulent, erik.riiskjaer@stab.rm.dk Telefon 78414067 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Min baggrund

Læs mere

Patientcentrering og andre organisationsideer

Patientcentrering og andre organisationsideer Patientcentrering og andre organisationsideer Erik Riiskjær, chefkonsulent, Center for Kvalitetsudvikling erik.riiskjaer@stab.rm.dk Forskningsprojekt ved Økonomisk Institut, Århus Universitet. Støttet

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Referat Strategi for brugerdeltagelse og Patienten som partner.

Referat Strategi for brugerdeltagelse og Patienten som partner. Referat Strategi for brugerdeltagelse og Patienten som partner. Tidspunkt: Onsdag, 8. oktober 2014 13.30-16.00 Sted: Konferencelokalet, Psykiatrisk Center Amager, Digevej 110, 2300 København S. Deltagere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN UDBREDELSEN AF FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING? Korte oplæg dialog - erfaringsudveksling HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

- og bedre informerede klinikere

- og bedre informerede klinikere Selvhjulpne patienter - og bedre informerede klinikere Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Udgangspunkt Udfordring: Flere kronikere og behandlingstilbud - ikke flere klinikere

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Patienten som partner: Handlemuligheder og effekter Notat

Patienten som partner: Handlemuligheder og effekter Notat Patienten som partner: Handlemuligheder og effekter Notat CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Patienten som partner: Handlemuligheder

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Ny styring i et patientperspektiv

Ny styring i et patientperspektiv Ny styring i et patientperspektiv Lars Dahl Pedersen, Hospitalsdirektør, Hospitalsenhed Midt www.regionmidtjylland.dk Incitamentsstrukturer Belønning Straf Faglige Prof. Normer og standarder Godt omdømme

Læs mere

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET?

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Region Hovedstaden, 19. marts 2012 Medicinske Patienter HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere