LIVSOMSTILLING. ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed et indre arbejde over tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVSOMSTILLING. ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed et indre arbejde over tid"

Transkript

1 LIVSOMSTILLING Nu lever jeg igen, selv om det indimellem er hårdt. Fremtiden vil jeg ikke tænke på. Jeg må få dagen i dag til at fungere. Man bliver sårbar, når man får afslag på noget, som kunne gøre en stærkere. ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed et indre arbejde over tid 1

2

3 LIVSOMSTILLING ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed et indre arbejde over tid Ann-Christine Gullacksen Lena Göransson Gunilla Henningsen Rönnblom Anny Koppen Anette Rud Jørgensen

4 Udgivet af Nordens Velfærdscenter November 2011 Forfattere: Ann-Christine Gullacksen Lena Göransson Gunilla Henningsen Rönnblom Anny Koppen Anette Rud Jørgensen Redaktion: Magnus Gudnason Lasse Winther Wehner Ansvarlig redaktør: Direktør Tone Mørk Oversætter: Magnus Gudnason Grafisk design: Aase Bie Forsideillustration: Stina Persson ISBN: Oplag: 300 Nordens Velfærdscenter Danmark Slotsgade 8, DK-9330 Dronninglund, Danmark Tel: Nordens Välfärdscenter Sverige Box 22028, Stockholm, Sverige Besøgsadresse: Hantverkargatan 29 Tel: Nordens Välfärdscenter Finland Annegatan 29 A 23, FIN Helsingfors, Finland Tel: Rapporten kan bestilles på: Rapporten kan downloades på: Links til rapporten findes yderligere på:

5 FORORD I de seneste år er der blevet publiceret en hel del materiale om erhvervet døvblindhed fra virkelighedsnære projekter og forskningsrapporter til beretninger om egne erfaringer med at leve med døvblindhed. Stadig flere personer med døvblindhed forelæser på konferencer, både nordiske og internationale. Dette giver os nye dimensioner og en dybere forståelse af døvblindhed og af, hvordan livet og hverdagen kan se ud. Takket være, at personer med døvblindhed generøst deler ud af deres erfaringer, så får det professionelle felt større forståelse og en øget viden. Med udgangspunkt i en model om livsomstilling vil vi bidrage til at systematisere erfaringerne med at udvikle og leve med erhvervet døvblindhed. Individuelle rejser i livet, men hvor faser og hændelser opleves forholdsvis ens af dem, vi interviewede. Det er også vores ambition, at denne viden vil blive taget i anvendelse og blive til gavn i det professionelle arbejde. Med rapporten henvender vi os til professionelle, som i deres arbejde kommer i kontakt med personer med erhvervet døvblindhed. Vi henvender os også til personer med døvblindhed og deres pårørende. Vi, som har gennemført dette projekt, vil sige en særlig TAK til jer, der har deltaget i vores fokusgrupper, og som generøst har delt ud af jeres erfaringer og viden om at leve med erhvervet døvblindhed. En varm TAK også til projektets referencegruppe for godt samarbejde gennem hele arbejdsprocessen. Endelig TAK til Nordens Velfærdscenter, Nationellt kunskapscenter för dövblindfrågor, Center for Døve, Signo døvblindesenter, Stiftelsen Signo og Stiftelsen Mo Gård for økonomisk støtte. Oktober 2011 Ann-Christine Gullacksen, S Lena Göransson, S Gunilla Henningsen Rönnblom, N Anny Koppen, N Anette Rud Jørgensen, DK 5

6 INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 9 Baggrund... 9 Projektgruppen... 9 Begrebet døvblindhed Disposition DEFINITION OG BESKRIVELSE AF DØVBLINDHED Nordisk definition af døvblindhed Forskellige indgangsvinkler til erhvervet døvblindhed Konsekvenser af erhvervet døvblindhed Kommunikation Information Orientering og forflytning Progression VIDENSOVERSIGT At leve med erhvervet døvblindhed Livsomstilling Livsomstilling et indre arbejde over tid Livsomstillingsmodellen Livsomstilling og døvblindhed PRÆSENTATION AF PROJEKTET Indledning Referencegruppen Interviewmetode Udvælgelse og beskrivelse af deltagerne i fokusgrupperne Gennemførelse af fokusgruppeinterviewene Bearbejdning af interviewene RESULTATER Livsomstillingsforløbet Indledning Barnets og teenagerens erfaringer Barndommen Teenageårene

7 - Sammenfatning Vejen mod erkendelse Det snigende forløb Plateauer, nedture og fastholdende kraft Mod det uundgåelige Vendepunktet erkendelsen Udløsende hændelser Samle kræfter til et fortsat liv Sorg og savn At finde tilbage til sig selv Udforskning af døvblindhedens vilkår Forankring i sig selv At leve med døvblindhed Centrale temaer ved livsomstilling Indledning Progression og livsløb Usikkerhed og sårbarhed Identitet og selvbillede Døvblindebegrebets værdiladede betydning Ensomhedens forskellige former Socialt liv og kommunikation Kræfter og energi Dele erfaringer med andre Betydningen af støtte og hjælpemidler Mødet med professionelle AFSLUTTENDE REFLEKSIONER Sammenfatning af livsomstilling ved erhvervet døvblindhed Livsomstillingsmodellens anvendelsesområder Samarbejdet med referencegruppen Værdien af nordisk samarbejde EFTERORD FRA REFERENCEGRUPPEN REFERENCER BILAG

8 Nu lever jeg igen, selv om det indimellem er hårdt. Fremtiden vil jeg ikke tænke på. Jeg må få dagen i dag til at fungere. Man bliver sårbar, når man får afslag på noget, som kunne gøre en stærkere.

9 INDLEDNING Formålet med dette studie er at få øget viden om, hvordan livsomstilling kan se ud ved erhvervet døvblindhed. Med udgangspunkt i denne viden, håber vi at kunne bidrage til et bedre match mellem individets behov og omgivelsernes støtte den rette støtte på det rette tidspunkt. Baggrund At udvikle døvblindhed indebærer store omstillinger både for individet og omgivelserne, ikke bare fra det øjeblik diagnosen bliver stillet. For langt de fleste indebærer det også gentagne ændringer og tilpasninger i takt med ændret syns- og hørefunktion. En kombineret syns- og hørenedsættelse udgør en alvorlig trussel mod aktiviteter og muligheder for deltagelse. Det er ikke ualmindeligt, at døvblindheden begynder at blive udviklet i den sidste del af teenageårene, eller i det tidlige voksenliv. Fremtiden kan føles usikker, mål og drømme må måske genovervejes, og meget må læres på ny for at klare hverdagens krav. At lære på ny og finde nye veje i forhold til de nye livsvilkår, som døvblindheden fører med sig, indebærer et stort arbejde. Den dokumenterede viden om, hvad det indebærer at leve med erhvervet døvblindhed har hidtil været begrænset. I de senere år er personer, som selv lever med døvblindhed, dog i højere grad begyndt at beskrive deres livssituation i forskellige sammenhænge. Professionelle og forskere har også gennemført kvalitative studier, som har trukket de personligt oplevede erfaringer med døvblindhed frem. Indslag med selvbiografiske beretninger er vigtige, både for at give et perspektiv inde fra på de sociale og psykosociale spørgsmål, men også for at formidle erfaringer om samfundets støtte. Der findes dog fortsat et behov for at beskrive disse erfaringer og oplevelser i mere generelle termer. Med denne undersøgelse vil vi bidrage til en sådan generel viden om sociale og psykosociale aspekter af at udvikle og leve med erhvervet døvblindhed. Viden som kan anvendes både i det professionelle arbejde og i selvforståelsen af denne livsforandring. Projektgruppen Vi, som har gennemført dette projekt, har i mange år arbejdet med personer med erhvervet døvblindhed. Ofte har vi set, at individets egen opfattelse og 9

10 forståelse af funktionsnedsættelsen og omgivelsernes mål og ambitioner om hvad, som bør gøres, ikke altid harmonerer med hinanden. Mange gange har vi foreslået en indsats, som er blevet afvist af den enkelte, og vi har måske forklaret situationen med, at «han har nok ikke accepteret sin døvblindhed». Omvendt har vi også mange gange støttet individer i at få de tjenester og den støtte, som de beskriver, at de behøver for at kunne være aktive deltagere i eget liv. Det er en udfordring at kunne tilbyde den rette indsats på det rette tidspunkt. At identificere, hvor en person befinder sig i sin om stillingsproces, giver værdifuld information om, hvilken støtte personen er parat til at tage imod og hvornår. I det udviklingsarbejde, som førte til etableringen af døvblindeteamet i Region Skåne (Göransson, 2007), blev der indledt et samarbejde med Ann-Christine Gullacksen, docent i socialt arbejde, Malmö högskola. Gullacksen har tidligere afprøvet og beskrevet en model for livsomstilling i forhold til personer med kroniske smerter (1998) og til personer med hørenedsættelse (2002). Man erfarede i Skåneprojektet, at modellen var relevant og brugbar, også i arbejdet med personer med erhvervet døvblindhed. Skandinavisk Netværk om Erhvervet Døvblindhed SNED stod i spidsen for et seminar om stress og coping ved erhvervet døvblindhed i 2008 i Danmark, på Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale, NUD (i dag Nordens Velfærdscenter, NVC), hvor Gullacksen var en af forelæserne. Derefter besluttede SNED at gå videre og undersøge, hvad der eventuelt kan være særligt ved livsomstilling i forbindelse med erhvervet døvblindhed. Denne undersøgelse er derfor en naturlig konsekvens af udviklingsprojektet i Region Skåne og seminaret på NUD i Vi, som har gennemført undersøgelsen, er: Ann-Christine Gullacksen, Sverige Er docent i socialt arbejde og arbejder som lektor på Malmö högskola, med en fortid som socialrådgiver i høreomsorgen i Skåne. I sit afhandlingsarbejde studerede hun livsomstilling, når livet ændres på grund af kronisk sygdom eller funktionsnedsættelse. Den fortsatte forskning har hun helliget studiet af livsomstilling, når hørelsen svigter, med særlig fokus på rehabilitering fra et brugerperspektiv. 10

11 Lena Göransson, Sverige Arbejder som driftsleder for Nationellt kunskapscenter för dövblindfrågor. Hun har skrevet bogen Dövblindhet i ett livsperspektiv Strategier och metoder för stöd og rapporten Från projekt till delaktighet Utvärdering av 44 projekt relaterade till funktionsnedsättningen dövblindhet. Hun har i mange år blandt andet været ansvarlig for udviklingen og opbygningen af både Døveteamet og Døvblindeteamet i Region Skåne. Gunilla Henningsen Rönnblom, Norge Arbejder som døvblindekonsulent med råd og vejledning til personer med erhvervet døvblindhed, deres pårørende og professionelle, som de er i kontakt med. Er medlem af Nationalt tværfagligt team for diagnosticering og identificering af døvblindhed, og er ansat på Signo døvblindesenter i Andebu. Hun har tidligere arbejdet med erhvervsrettet rehabilitering for personer med døvblindhed. Anny Koppen, Norge Arbejder som døvblindekonsulent med råd og vejledning til personer med erhvervet døvblindhed, deres pårørende og professionelle, som de er i kontakt med. Hun er ansat på Regionssenter for døvblinde, Statped Vest i Bergen og har tidligere været leder på Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale (NUD). Anette Rud Jørgensen, Danmark Arbejder som døvblindekonsulent på Center for Døve, Odense, med rådgivning til voksne med erhvervet døvblindhed, deres pårørende og professionelle, som kommer i kontakt med målgruppen. Hun er engageret i formidlings- og projektarbejde og har blandt andet været ansvarlig for et treårigt projekt om personer med erhvervet døvblindhed og arbejde, som resulterede i rapporten Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne. Hun er desuden medlem af Det tværfaglige udrednings- og rehabiliteringsteam for døvblinde. Begrebet døvblindhed Når vi i denne rapport anvender begrebet døvblindhed, så er det et samlebegreb for erhvervet kombineret syns- og hørenedsættelse, i overens- 11

12 stemmelse med nordisk definition af døvblindhed. Begrebet døvblindhed er blevet diskuteret fra mange forskellige perspektiver i dette projekt, både med referencegruppen og i fokusgrupperne. Ordet døvblindhed har ofte en stærk negativ værdiladning for den enkelte, og i forhold til omgivelserne opstår der ofte problemer, når man skal forklare betydningen. Hvordan man anvender begrebet og i hvilke sammenhænge, bliver derfor vigtigt. Vi vender tilbage med en nærmere beskrivelse af informanternes tanker og oplevelser omkring døvblindebegrebet i kapitlet Centrale temaer ved livsomstilling. Disposition Indledningsvis præsenterer vi projektets tilblivelse, hvad vi ville vide mere om, og hvad vi ønskede at opnå. Herefter følger en definition af døvblindhed samt en nærmere beskrivelse af erhvervet døvblindhed. I kapitlet Vidensoversigt laver vi en gennemgang af nogle studier, forelæsninger og skrifter, som har inspireret os og fungeret som en baggrund og forståelsesramme for vores arbejde. Dette kapitel indeholder også baggrunden for og en præsentation af Gullacksens model for livsomstilling, som har udgjort tolkningsrammen i vores undersøgelse. Under overskriften Præsentation af projektet beskriver vi blandt andet, hvordan vi har arbejdet, og hvem der har deltaget i projektet. Derefter præsenterer vi resultaterne fra vores undersøgelse i to trin. Først beskriver vi, livsomstillingsforløbet ved erhvervet døvblindhed, som det viser sig i vores undersøgelse. Med udgangspunkt i vores materiale, trækker vi derefter nogle centrale temaer i livsomstillingen ud. Vi afslutter med nogle afsluttende refleksioner om projektets resultater og anvendelighed. Citaterne, som bruges i rapporten, er oversat mellem norsk, dansk og svensk, og er til en vis grad omformulerede. De citerede kan derfor ikke spores til nogen af landene. Vi har også ændret personlige oplysninger, hvor de er forekommet i citater. De deltagere, som har været med i fokusgrupperne, optræder således helt anonymt i teksten. 12

13 DEFINITION OG BESKRIVELSE AF DØVBLINDHED Nordisk definition af døvblindhed Siden 1980 har der været en fælles nordisk definition af døvblindhed. Denne definition er senere blevet revideret, og i 2007 kom en ny udgave. Den nordiske definition lyder, oversat efter den engelske originalversion til dansk, som følger: Døvblindhed er en specifik funktionsnedsættelse. Døvblindhed er en kombineret syns- og hørenedsættelse. Den begrænser en persons aktiviteter og forhindrer fuld deltagelse i samfundet i et sådant omfang, at det kræver, at samfundet støtter med særligt tilrettelagte servicetilbud, tilpasninger af omgivelserne og/eller tekniske hjælpemidler. Kommentarer til og uddybelse af definitionen af døvblindhed: 1. Syn og hørelse er afgørende for at kunne modtage information. En nedsættelse på disse to sanser, der giver informationer fra afstand, vil derfor gøre det ekstra påkrævet at anvende de sanser, som er beregnede til at modtage information inden for rækkevidde (taktilt, kinæstetisk, haptisk, lugt og smag), lige som brug af hukommelse samt at kunne drage logiske slutninger bliver nødvendigt. 2. Behovet for specifikke tilpasninger i forhold til omgivelser og tilbud afhænger af: tidspunktet for døvblindhedens indtræden set i forhold til den kommunikative udvikling og sprogtilegnelse. graden af høre- og synsnedsættelsen, hvorvidt den er kombineret med andre funktionsnedsættelser, om den er stabil eller progressiv. 3. Et menneske med døvblindhed kan være mere funktionshæmmet i en aktivitet og mindre funktionshæmmet i en anden. Derfor er der behov for, at hver enkelt aktivitet og deltagelse heri vurderes hver for sig. Varierende funktionsevne i den enkelte aktivitet og deltagelse heri kan endvidere være påvirket af forhold i omgivelserne samt individuelle personlige forhold. 13

14 4. Døvblindhed medfører varierende behov for, at alle aktiviteter * tilpasses individuelt. Dette gælder i særlig grad mht.: alle former for informationstilegnelse socialt samspil og kommunikation orientering i rum og fri bevægelse almindelig daglig levevis samt krævende næraktiviteter, herunder læsning og skrivning. 5. En tværfaglig tilgang samt specifik viden om døvblindhed er nødvendig i servicetilbudene, og når omgivelserne skal tilrettelægges. Den nordiske definition tager udgangspunkt i funktionelle konsekvenser af døvblindhed. Hele livssituationen, såvel aktiviteter som muligheder for deltagelse, påvirkes væsentligt af den kombinerede funktionsnedsættelse. Man behøver således ikke at være helt døv og blind for at blive defineret som en person med døvblindhed, de fleste har syns- og/eller hørerester. En mere detaljeret beskrivelse og uddybning af definitionen findes i Vägledning om förvärvad dövblindhet (2010), der er tænkt som en kompletterende tekst til definitionen. Når man rammes af en kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed, det vil sige når begge de såkaldte fjernsanser svigter, bliver det også sværere at kompensere for nedsættelsen af begge disse funktioner. Hvis man har nedsat hørelse, kan man til en vis grad kompensere for sin hørenedsættelse ved at bruge synet til at aflæse omgivelserne. På tilsvarende vis stoler en person med synsnedsættelse på sin hørelse i forskellige situationer. Denne mulighed for at kompensere går personer med døvblindhed i forskellig grad glip af. Det bliver først og fremmest de såkaldte nærsanser lugt, smag og følesans, som i varierende grad må støtte eller erstatte de svigtende fjernsanser. Først og fremmest følesansen, taktilsansen, får en vigtig rolle for personer med døvblindhed. Døvblindhed er derfor en specifik funktionsnedsættelse, hvor konsekvenserne af den kombinerede syns- og hørenedsættelse er langt mere omfattende end summen af delene. Det skaber gennemgribende forandringer i hverdagen og i livet i sin helhed. *Tilpasningerne skal udføres i et ligeværdigt, involverende samarbejde mellem personer med døvblindhed og deres omgivelser. Ansvaret for dette påhviler samfundet. 14

15 Forskellige indgangsvinkler til erhvervet døvblindhed Gruppen af personer med erhvervet døvblindhed er meget heterogen, især når det gælder kommunikationsform og tidspunktet for døvblindhedens indtræden. Personer med døvblindhed anvender forskellige metoder til at kommunikere med andre mennesker og for at kunne tilegne sig information. Nogle gange kan metoderne være individuelle. Det er dog muligt at inddele personer med erhvervet døvblindhed i tre grupper afhængig af tidspunktet for syns- og/eller hørenedsættelsens indtræden: 1. Personer, som er født med en hørenedsættelse eller døvhed, og som senere også får en alvorlig synsnedsættelse eller blindhed 2. Personer, som er født med en synsnedsættelse eller blindhed, og som senere også får en alvorlig hørenedsættelse eller døvhed 3. Personer, som er født med normal hørelse og syn, og som senere udvikler både syns- og hørenedsættelse Flertallet af personerne i gruppe tre er ældre med aldersrelaterede årsager til syns- og hørenedsættelsen. Derudover kan døvblindhed opstå som resultat af sygdom, ulykker eller syndromer. Blandt unge mennesker med erhvervet døvblindhed er Usher syndrom den mest almindelige årsag til funktionsnedsættelsen. Det er en arvelig tilstand, som fremtræder i en kombination af hørenedsættelse, som kan variere fra moderat hørenedsættelse til total døvhed og den progredierende øjensygdom retinitis pigmentosa (RP). Den ødelægger øjets nethinde og medfører blandt andet gradvis indskrænkning af synsfeltet og nedsat mørkesyn. Tidspunktet for døvblindhedens indtræden i livet kan have betydning for, hvordan den enkelte håndterer sin syns- og hørenedsættelse, og hvordan man tackler forskellige situationer i hverdagen. Om man bliver ramt i voksenalderen, efter identitetsudviklingen, eller allerede i de tidlige ungdomsår, er en væsentlig faktor. De erfaringer og de strategier, som personen udvikler, afhænger videre af, hvilken af sanserne, der bliver ramt først, samt graden af syns- og hørenedsættelsen. 15

16 Konsekvenser af erhvervet døvblindhed At leve med døvblindhed får vidtrækkende konsekvenser for den enkelte og dennes nærstående. Det fører til vanskeligheder med at kommunikere med andre, få adgang til information og at kunne orientere sig på egen hånd i omgivelserne. Tabet af syn og hørelse fører også til varierende konsekvenser af psykologisk og social art, som følelser af sorg og uro, eksistentielle overvejelser og identitetskriser. Tilsammen påvirker dette personens muligheder for at opretholde aktiviteter og være delagtig i samfundet og i eget liv. Kommunikation Når syn og hørelse svigter, påvirker det nødvendigvis social interaktion og mellemmenneskelig kommunikation. I samspil med andre mennesker anvender vi synet, blandt andet til at aflæse mimik og kropssprog, og øjenkontakt er vigtig for turtagning i samtaler. Med hørelsen opfatter vi både det, som bliver sagt, og hvordan det siges samt lyde fra omgivelserne. Tilsammen giver dette indhold, forståelse og mening i samtalen. Personer med nedsat syn kompenserer med hørelsen og fokuserer på tonefald, stemmestyrke og taletempo. Personer med nedsat hørelse kompenserer via synet ved at aflæse andre menneskers kropssprog og ansigtsudtryk. Denne mulighed for kompensation bliver vanskeliggjort eller udebliver helt, når man lever med døvblindhed. Derfor er det svært for personer med døvblindhed at tage initiativ til og deltage i sociale sammenhænge, hvis der ikke bliver foretaget nødvendige tilpasninger. Hvordan kommunikationen bliver påvirket af døvblindhed varierer afhængig af, om man har tegnsprog eller talesprog som sit første sprog. De fleste personer med erhvervet døvblindhed har deres kulturs talesprog som første sprog og er vokset op i en kultur, hvor de fleste mennesker er hørende. En anden gruppe har tegnsprog som første sprog og er vokset op i døvekulturen. Døvekulturen beskrives i døvegruppen som et livsmønster, der er afhængigt af det visuelle sprog, opvækstvilkår, historie og traditioner. Det bærende i kulturen er det sociale samvær og den uhindrede kommunikation, følelsen af tilhørsforhold og fælles identitet (Göransson & Malmström, 2002). Information Informationsstrømmen, der dagligt når frem til seende og hørende personer, og som vi tager for en selvfølge, er svær at få adgang til for personer med døvblindhed. Det gælder for al den information vi får via TV, radio og aviser, 16

17 og ikke mindst den information vi får, når vi lytter til andres samtaler. Såvel auditiv som visuel information bliver svært tilgængelig. Information giver vigtig viden og er en forudsætning for at kunne deltage i forskellige sammenhænge på lige fod med andre. Det danner også basis for at kunne tage stilling til forskellige spørgsmål, store som små. Som tidligere nævnt, begrænser døvblindheden det sociale samvær, hvilket yderligere bidrager til manglende adgang til information. Jo færre sociale sammenhænge man deltager i, desto mindre muligheder er der for at deltage i aktuelle diskussioner i samfundet. Orientering og mobilitet Personer, som primært har en synsnedsættelse/blindhed, stoler i høj grad på hørelsen for at kunne orientere sig og færdes. Når man så får nedsat hørelse, mister man denne vigtige kompensationsevne. De, der har primær hørenedsættelse/døvhed og som får nedsat syn, savner den kompensationsmulighed. Personer med døvblindhed bliver i varierende grad afhængige af støtte, som fx kørselstilbud, ledsagere eller kontaktperson for at kunne færdes trygt og sikkert. Mange oplever et tab af selvstændighed og frihed, når den fysiske afhængighed af andre vokser. Progression Erhvervet døvblindhed er ofte forårsaget af en progredierende tilstand, hvilket betyder at høre- og/eller synsfunktionen gradvis bliver nedsat. Dette skaber bekymringer og usikkerhed med henblik på fremtiden og kræver gentagne tilpasninger, hvilket tager tid og kræver energi. Når man har vænnet sig til eller lært at håndtere sin situation, sker der en forværring, og man må finde på nye strategier igen for at klare hverdagen og livet i sin helhed. Dette skaber usikkerhed og udgør en psykisk belastning i personens liv med oplevelsen af stress og energitab som resultat. For at kunne møde de ovenfor beskrevne konsekvenser af døvblindhed, kræves der en tværvidenskabelig tilgang og specialviden, når det gælder tilbud og tilpasning af miljøet. Dette bliver slået fast i den nordiske definition af døvblindhed og vil blive tydeliggjort på forskellig vis i næste kapitel. 17

18 VIDENSOVERSIGT At leve med erhvervet døvblindhed Personer med egen erfaring med døvblindhed er i de senere år i stigende grad trådt frem og har beskrevet sociale og psykosociale konsekvenser af at leve med døvblindhed. Hvordan klarer man at leve et aktivt liv til trods for en alvorlig syns- og hørenedsættelse? Beretninger om egne oplevelser er vigtig viden og en forudsætning for, at professionelle aktører skal kunne give den rette støtte. Forskningsresultater fra forskellige vidensområder er nødvendige for at give en helhedsforståelse af, hvordan personens livssituation påvirkes. Der findes allerede omfattende og avanceret biomedicinsk forskning om årsager og prognoser ved døvblindhed. Forskning om sociale og psykosociale spørgsmål er derimod ikke nået lige så langt. Denne forskning anvender ofte en kvalitativ forskningsmetode, hvilket gør personer med egen erfaring til vigtige kilder til viden. Resultater fra begge forskningsområder forenes i et biopsykosocialt perspektiv, hvilket er en forudsætning for at forstå den komplekse situation, som kan opstå ved erhvervet syns- og hørenedsættelse. I denne vidensoversigt sætter vi fokus på såvel forsknings- og udviklingsprojekter, som personlige erfaringer med de psykosociale spørgsmål. Hvordan helbredet bliver påvirket af at leve med døvblindhed, kan illustreres fra mange synsvinkler. Helbred bliver i dag betragtet ud fra et biopsykosocialt perspektiv, og er på denne måde et flerdimensionalt begreb, som omfatter kropslige og psykiske tilstande og sociale forhold. Dette bliver slået fast i WHOs klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand ICF (Socialstyrelsen, 2003). I denne model for, hvordan forskellige faktorer påvirker helbredstilstand, understreges deltagelse som en afgørende faktor for at have et godt liv. Deltagelse defineres som en persons engagement i en situation. Døvblindhed udgør en alvorlig trussel mod personens deltagelse. Nedsættelse af både syns- og hørefunktionen får omfattende konsekvenser for personens sociale situation. Risikoen er isolering, ensomhed og udelukkelse, hvilket igen truer det psykiske helbred. Døvblindhed udgør således en alvorlig trussel mod individets deltagelse (Göransson, 2007; Möller, 2008; o.a.). Hindringer for deltagelse for personer med døvblindhed findes, både i det 18

19 omgivende fysiske miljø, og i det sociale samvær med andre mennesker, konstaterer Kerstin Möller i sin afhandling Impact on participation and service for persons with deafblindness (2008). Möllers forskningsresultater viser, at samfundets tilbud til tider kan være en hindring for deltagelse, selv om tanken er det modsatte. Specifikke tilbud kan mangle helt og findes ind imellem, men virker ikke tilfredsstillende. Det kan for eksempel dreje sig om mangel på helhedstænkning og samarbejde mellem forskellige aktører, og mangel på viden om, hvordan kombineret syns- og hørenedsættelse påvirker aktivitet og deltagelse. For at forbedre tilbuddene er det vigtigt at forstå, hvordan døvblindhed påvirker mulighederne for deltagelse på forskellig vis. I et forskningsprojekt om døvblindhed ved Örebro universitet i Sverige, studerer Moa Wahlqvist (2011) det fysiske og psykiske helbred hos personer med Usher syndrom type II og type III. Målet er blandt andet at identificere sundhedsfremmende faktorer, hvilket er af stor betydning for valg af indhold i rehabiliteringen. Et andet studie i samme forskningsprogram viser, at personer med Usher syndrom type II har en højere forekomst af helbredsproblemer end befolkningen generelt. Dette gælder for astma, allergi, hovedpine, hudproblemer og tinnitus i aldersgruppen år. Det fremgår også, at selvmordstanker og selvmordsforsøg er hyppigere i undersøgelsesgruppen (Eriksson, 2008). Disse resultater viser, at personer med Usher syndrom type II risikerer at have en generelt dårligere helbredstilstand end andre borgere, og risikofaktorer bør derfor studeres nærmere. I den senere tid har vi på forskellig vis kunnet tilegne os viden om døvblindhedens inflydelse på livet ud fra et selvoplevet perspektiv. Et sådan bidrag er det omfattende nordiske studie, Erfaringer fra mennesker med døvblindhed (Jansbøl & Ravn Olesen, 2005). Her fulgte man i alt 20 personer (ti kvinder og ti mænd) med en progredierende funktionsnedsættelse i en periode på fem år. Fokus var rettet på de ændrede forudsætninger i livet, som døvblindheden giver personen, både i et individ- og samfundsperspektiv. Beretningerne viser, at adgangen til råd, støtte, opfølgning og koordinering i høj grad er afgørende for den enkeltes handlemuligheder. Man konstaterer videre, at det handler såvel om praktisk støtte til at kunne håndtere hverdagens forskellige situationer, som emotionel støtte til at skabe en følelse af sammenhæng og meningsfuldhed i livet. I et større svensk interventionsstudie, gennemført i Region Skåne (Sverige), 19

20 har Lena Göransson og hendes projektmedarbejdere (2007) interviewet personer med døvblindhed i forskellige aldersgrupper. Det overordnede mål med projektet var at få fat i personlige beskrivelser af at leve med døvblindhed, som basis for at kunne opbygge forskellige former for støtte og habilitering/rehabilitering. I projektet blev det tydeligt, at døvblindhed aldrig kan betragtes som en statisk tilstand, men må ses som en proces i konstant interaktion med omgivelserne, hvor såvel individet som omgivelserne hele tiden befinder sig i udvikling. Livsomstilling (Gullacksen, 1998, 2002), miljøfaktorer (Socialstyrelsen, 2003; Möller, 2005) og tid (Jeppsson Grassman, 2001, 2003) blev bærende begreber i dette studie og kom til at udgøre tolkningsrammen for at beskrive døvblindhed og balancen mellem individ og omgivelser over tid. Et for nylig afsluttet studie, Plus & Minus (Edberg, Joge Johansson & Nylander, 2010) viser, at en kombination af ydre miljøfaktorer og indre personlige faktorer påvirker, hvordan man oplever og tilpasser sit liv de nye præmisser, som døvblindheden skaber. Ydre faktorer dominerer, både når det gælder fremskridt og hindringer. At møde andre med døvblindhed, at møde professionelle med viden om døvblindhed, og at ens nærmeste får viden om konsekvenserne af døvblindhed, er eksempler på fremgangsfaktorer. Hæmmende faktorer kan være manglende helhedssyn i mødet med professionelle, generel mangel på information, dårlig tilpasning af det offentlige rum, eller ikke at få tolk, ledsagere og kørselstilbud når man har brug for det. Også Göransson (2007) konstaterer i ovennævnte studie, at miljøfaktorer bestemmer handlingsrummet for menneskers muligheder for at være aktive deltagere til trods for døvblindheden. Nogle gange kan miljøet lægge hindringer i vejen, og andre gange bane vejen. Den vigtigste kilde til viden for at forstå oplevelser forbundet med udviklingen af døvblindhed, og hvordan man klarer det at leve med døvblindhed, er de, som selv oplever det. I løbet af de seneste år har flere og flere personer, som lever med erhvervet døvblindhed, delt deres erfaringer og refleksioner med andre i forskellige sammenhænge. Et af de betydningsfulde bidrag kommer fra Femke Krijger fra Holland. Hun formidler en dyb indsigt i den lange vej mod at indrømme, at døvblindheden til daglig forårsager vanskeligheder, opvågningens ubarmhjertige virkelighed, sorg over tab, og derefter at bygge sig selv og sin nye verden op i en «everlasting training process». Den lange rejse, hun har været igennem, handler om at ændre fokus i livet, men bevare 20

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

Uddannelse for Døvblindepersonale Forår 2012

Uddannelse for Døvblindepersonale Forår 2012 Nordens Velfærdscenter Kursuskatalog forår 2012 Uddannelse for Døvblindepersonale Forår 2012 Døvblindes hverdag - NK12 Familierelationer og erhvervet døvblindhed Om stress, ressourcetab og psykiske følger

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Vejledende retningslinjer for KONTAKT- PERSONER

Vejledende retningslinjer for KONTAKT- PERSONER Vejledende retningslinjer for KONTAKT- PERSONER 2012 Døvblindekonsulenterne 2 Indledning...4 Definition på døvblindhed... 4 Den nordiske definition om døvblindhed... 4 Formål med kontaktpersonordningen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Navn: Cpr.: Dato: (Hvornår den er skrevet) Bidragsydere: Forord: Status er opbygget ud fra referencerammen om ICF: International klassifikation

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

DØVBLINDHEDENS ANSIGT

DØVBLINDHEDENS ANSIGT DØVBLINDHEDENS ANSIGT Med 12 sort-hvide portrætter af døvblinde / synshørehæmmede hylder vi mangfoldigheden indenfor døvblindhed og viser, at såvel unge som ældre kan trodse det dobbelte sansetab og bevare

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere