De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Transkript

1 De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1

2 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE (kvantitet) og INDHOLD (kvalitet) bestemmer grisenes indtag Somælk er vigtigste faktor for grisenes overlevelse og trivsel 2

3 Råmælk Energi - Overlevelse på kort sigt Antistoffer Overlevelse på lang sigt Vækstfaktorer Grisens (organers) udvikling 3

4 Overlevelse: årsager til død hos nyfødte grise med relation til energimangel Sult klemt/traume Undervægt/svag Diarré (Pedersen et al., 2010)

5 Energibehov (%) AARHUS Energiforsyningen hos en nyfødt gris Glykogen Råmælk Somælk Dage efter fødsel (Theil, 2011) 5

6 Råmælk: mængde og indhold -Produceres i yveret før faring - udskilles på faringsdagen Råmælks produktion Diefoder Råmælks produktion Mængden er begrænsende faktor for grisene HVORDAN SIKRER VI EN HØJ RÅMÆLKSYDELSE? 6

7 Funktion og sammensætning af rå- og somælk Vækstfaktorer Antistoffer Protein Fedt Laktose Aflejring Aflejring 5 0 Energi Energi Råmælk Råmælk Somælk (0 timer) (24 timer) (dag 10-28) 7

8 Råmælk: Mængde og indhold (2) - Indhold i råmælk afviger MARKANT fra somælk - Indhold i råmælk ændres time for time (fra 6- -> 24 t) - INDHOLD påvirkes af soens fodring men hvad med mængden? 8

9 Nyt forsøg ved DJF: Søer og Råmælk Mål: Teste effekt af fodring på soens råmælksproduktion 48 søer fodret med 6 fedtkilder i SIDSTE UGE AF DRÆGTIGHED 3% Animalsk fedt (kontrol) 8% Kokosolie 8% Fiskeolie 8% Solsikkeolie 4% Oktansyre + 4% Fiskeolie Kontrol + HMB 9

10 Nyt forsøg ved DJF: Søer og Råmælk Lav råmælksproduktion g/gris/d (5-5.5% døde efter 24 t.) - Standard diefoder kommerciel blanding med 3% fedt - 8% fiskeolie Mellem råmælksproduktion g/gris/d (3-3.5% døde e. 24 t) - 8% kokosolie - 8% solsikkeolie Høj råmælksproduktion 550 g/gris/d (0% døde efter 24 t) - 4% oktansyre + 4% fiskeolie - HMB ( immunstimulant ) 10

11 0-24 timers overlevelse (%) AARHUS Gav mere råmælk bedre overlevelse på KORT sigt? JA Mere råmælk => energi => bedre overlevelse første døgn P < 0.05 Kontrol y = 0.048x + 73 r = Optag af råmælk (g pr gris pr dag) 11

12 Antal fravænnede grise AARHUS Gav mere råmælk bedre overlevelse på LANG sigt? JA (kuldene var udjævnet til 12 dagen efter faring) Mere råmælk => antistoffer => flere fravænnede grise (mere energi kan også være medvirkende faktor) Kontrol P = 0.11 r = Optag af råmælk (g pr gris pr dag) 12

13 Fravænningsvægt (kg) AARHUS Gav mere råmælk større tilvækst hos grisene? JA Mere råmælk => vækstfaktorer => højere tilvækst i dieperiode. (Mere råmælk => mere livskraft => bedre stimulering af yveret ved igangsætning af mælkeproduktionen) Råmælk og fravænningsvægt y = 0.006x R 2 = Indtag af råmælk (gram i 1. døgn) P < 0.01

14 Faktorer der påvirker råmælksproduktion/overlevelse Faktorer i soens blod omkring faring der stimulerer /hæmmer råmælksproduktion/ grisenes overlevelse FAKTOR EFFEKT OPRINDELSE - Højt indhold af SCFA + (Fiber-omsætning) - Højt indhold af MCFA + (Fedtkilde) - Højt indhold af LCFA - (fedtkilde/fedtdepot) - Højt indhold af laktat - (Stress?, Redebygning? Pluk-veer? Oxidation af aminosyrer i leveren? Højt foderstyrke (stivelse)? - Godt huld (10-20 mm BF) - (management) 14

15 Kan CLA forbedre søers ydelse af råmælk og mælk? På Foulum har vi netop undersøgt trans 10, cis 12 CLA 22 søer er fodret med/uden 1.3 % CLA i foderet i sidste uge af drægtighed og i diegivningsperioden 15

16 Konklusion 1: trans 10, cis 12 CLA hæmmer råmælksydelsen 16

17 Vægt, kg AARHUS Konklusion 2: trans 10, cis 12 CLA øger mælkeydelsen i tidlig laktation 9 8 Konjugeret linolsyre Kontrol gram gram Alder, dage 17

18 Konklusion: 1) Fodring er vigtig for råmælksydelsen og fodring den sidste uge før faring er RIGTIG vigtig 2) Produktion af råmælk og mælk er to vidt forskellige ting! 18

19 Kan ko-råmælk bruges til pattegrise??? Energi Vækstfaktorer +++ Antistoffer + Hurley & Theil (2011) 19

20 Fodringens betydning for somælk (ydelse/indhold): (når normerne er opfyldt) Stivelse ingen effekt Sukker ingen effekt Protein ingen positiv effekt Fedt nogle fedtkilder forbedrer mælkeydelsen det afhænger af fedtsyrerne (Lauridsen & Danielsen, 2004, Theil 2008)

21 Fedtkilder der er positive for soens mælkeproduktion Højere ydelse/mere mælkefedt: Animalsk fedt, kokosolie, rapsolie og palmeolie (Lauridsen & Danielsen, 2004), oktansyre (Theil, ikke publ) CLA - trans 10, cis 12 (Krogh og Theil, 2011) i tidlig laktation Højere råmælksydelse: Oktansyre, HMB (Theil, ikke publ) (men CLA trans 10, cis 12 hæmmer!) Generelt: Fiskeolie kan ikke anbefales => hæmmer ydelsen

22 Er sendrægtighed vigtig for soens mælkeydelse på top-laktation? JA! Kontrol-søer : 9.7 grise/kuld fravænningsvægt 8.3 kg Forsøgs-søer: 10 grise/kuld fravænningsvægt 13.3 kg!!! Forsøgssøerne havde fået 3.3 g/d HMB i 21 dage (4-6 uger før faring) (Krakowski et al., 2002)

23 Hvad betyder huld og mobilisering for mælkeydelsen? 23

24 Soens huld i sendrægtighed betydning for produktivitet Huldet på søerne er en BALANCE imellem Produktivitet tidligt i laktationen (godt huld er NEGATIVT) (faring, råmælk, overlevelse, ydelse i tidlig laktation) Produktivitet når laktationen topper (godt huld er POSITIVT) (ydelse, holdbarhed, næste brunst) (Hansen et al., 2012) 24

25 Mobilisering er vigtig for mælkeydelsen Kuldvægt ved fravænning (kg) Mobilisering stimulerer mælkeydelsen Soens vægttab i laktation (kg) (Danielsen, ikke publ)

26 Hvad betyder foderoptagelsen for mælkeydelsen? 26

27 Kuldvægt ved fravænning (kg) Gennemsnitligt foderoptag (FE/d) (Danielsen, ikke publ) 27

28 Mobilisering AARHUS Søer med lavt foderoptag ---kompenserer vha kroppen Lineær (Vægttab (kg)) Lineær (Tab af rygspæk (mm)) Lineær (N mobiliseret (g/d)) Foderindtag (kg) Vægttab (kg) Tab af rygspæk (mm) N mobiliseret (g/d)

29 Mobilisering AARHUS Søer med lavt foderoptag ---går ikke på kompromis med ydelsen Pg vækst uge 1-3 (g/d) Pg vækst uge 4 (g/d) Protein i mælk (g/kg) Lineær (Pg vækst uge 1-3 (g/d)) Poly. (Pg vækst uge 4 (g/d)) Lineær (Protein i mælk Foderindtag (kg) (g/kg))

30 En høj foderoptagelse i laktationen er nødvendig - ikke for at booste mælkeydelsen her og nu - sikre ny brunst - optimale kropsdepoter på lang sigt (dvs. senere mælkeydelse og soens holdbarhed)

31 Kg foder AARHUS Foderkurve i farestald Faring Dag i laktation

32 Hvorfor har nogle søer en dårlig mælkeydelse? Hvorfor holder nogle søer op med at producere mælk?

33 Hvorfor har nogle søer en dårlig mælkeydelse? Hvorfor holder nogle søer op med at producere mælk? Fordi de har været fodret forkert - for længe! - i sendrægtighed / omkring faring!

34 Hvordan øger vi søernes mælkeydelse? Og hvordan sikrer vi samtidigt Et høj foderoptag & en høj mobilisering? Ved at STIMULERE søernes stofskifte

35 Fodring af sendrægtige søer - balance i stofskiftet? Foderskiftet til diefoder sker typisk en uge før faring 1. Falder sammen med høj råmælksproduktion i yveret 2. Foderskiftet påvirker stofskiftet (og dermed soens produktivitet) 35

36 Foderstyrke omkring faring Stærk fodring før og lige efter faring HÆMMER soens mælkeproduktion Mulige årsager: 1) Mobilisering hæmmes 2) Højt pres på yveret fører til delvis goldning 36

37 Løsningen i fremtiden er at fodre soen så dens stofskifte er mere i balance En overgangsblanding vil kunne afhjælpe problemerne Kendskab til soens laktationskurve er nødvendigt Mere viden om stofskiftet er nødvendigt 37

38 38

39 Opsummering Råmælk kan ikke undværes! Det øger overlevelsen på kort sigt (energi) og lang sigt (antistoffer), og stimulerer vækst Råmælksydelsen kan forbedres markant i den sidste uge af drægtighed (fibre og mellemkædede fedtsyrer) Soens mælkeydelse kan IKKE øges vha foderoptagelsen Fedtkilde, foderstyrke omkring faring, mobilisering og soens huld er vigtige faktorer for soens mælkeydelse Foder og foderstyrke omkring faring har effekt både på produktionen af råmælk og af mælk 39

40 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! 40