VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Teknisk baggrundsrapport vedrørende fisk

Transkript

1 VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand Teknisk baggrundsrapport vedrørende fisk

2 Udarbejdet for: SEAS Slagterivej Haslev Udarbejdet af: Bio/consult Johs. Ewalds Vej Åbyhøj Tekst: Rentegning: Redigering: Gustav Rasmussen Kirsten Nygaard Gitte Spanggaard Kirsten Engell-Sørensen Michael Bo Rasmussen Maks Klaustrup Projektleder: Simon B. Leonhard Fagansvarlig: Christian B. Hvidt

3 Bio/consult Side Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Formål og baggrund Mølleområdets placering Placering i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder Beskrivelse af dybde- og bundforhold på det projekterede mølleområde Metoder Feltundersøgelser Forsøgsfiskeri i foråret Forsøgsfiskeri i efteråret Redskaberne Omfang Databehandling Statistiske analyser Poweranalyse Metodebetinget usikkerhed Kvalitetssikring Resultater Generelt Oversigt over fangster i forsøgsfiskeriet De enkelte arter Sild Brisling Tangsnarre Hvilling Torsk Kysttobis Plettet tobiskonge Ålekvabbe Alm. ulk Skrubbe Andre arter Bemærkninger til fangsterne Sammenligning af CPUE-værdier Faststående redskaber Trawl Diskussion Vurdering af usikkerheder og statistik Sammenligning af fiskebestanden i mølle- og referenceområdet Mølleområdets nuværende betydning for bestanden af fisk Forventede midlertidige følger for fiskefaunaen ved etablering af mølleparken Forventede permanente følger for fiskefaunaen ved etablering af mølleparken Direkte beslaglæggelse af bundareal SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev. Udarbejdet af: Kontrol: Godkendt: SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand KES/GR Dok. nr. CBH SBL rev.

4 Bio/consult Side Forventet reveffekt fra møllefundamenter Arter med forventet forringede levevilkår Arter med forventet forbedrede levevilkår Støj og elektromagnetiske felter Konsekvenser for fiskefaunaen af en ændret fiskerimæssig arealanvendelse Usikre eller neutrale effekter Konklusion Referencer... Bilag. Review af biologien for de fangede arter... Bilag 2. Power-analyse af de opnåede resultater... Bilag. BACI-analyse af fangst i garn og ruser... Bilag 4. BACI-analyse af fangst i trawl... Bilag 5. Test for længdefordeling af fangede fisk... Bilag 6. Test af totalfangst... Bilag 7. Positionsliste for undersøgelsesstationer SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

5 Bio/consult as Side 5 Sammenfatning I forbindelse med projektering af en havbaseret vindmøllepark på 50 MW ved Rødsand skal der foretages en vurdering af projekternes virkning på miljøet (VVM). Nærværende rapport udgør den tekniske baggrund for vurderinger af påvirkninger på fisk der skal indgå i VVM-redegørelsen. Som et led i dette arbejde skal det vurderes hvorvidt etablering af havvindmølleparken i det nævnte område vil medføre målbare midlertidige eller permanente ændringer i områdets fiskefauna. Det skal ligeledes vurderes hvilke konsekvenser anlæggelsen af mølleparken vil medføre for fiskeriet i området. Der er derfor i foråret og efteråret 999 gennemført fiskeundersøgelser i mølleområdet samt i et referenceområde uden for mølleområdet. Der er ikke i nærværende rapport gjort rede for de fiskerimæssige forhold i området. Disse behandles i en særskilt rapport (Bio/consult 2000a). Nærværende rapport omhandler udelukkende påvirkningerne i selve mølleområdet og berører ikke forholdene i kabeltracéet til land. Forud for gennemførelsen af undersøgelsen er der opstillet følgende hypoteser: Der er parallel tidslig udvikling i fangsterne mellem mølleområdet og referenceområdet og forudsat at denne hypotese kan eftervises: Der er ikke forskel i fangsterne mellem mølleområdet og refe renceområdet. Der er ikke forskel i fangsterne mellem forår og efterår. Foruden at teste disse tre hypoteser skal den gennemførte undersøgelse give et billede af fiskefaunaens sammensætning i området og vurdere mølleområdets betydning for fiskefaunaen. Med udgangspunkt i resultaterne af de gennemførte fiskeundersøgelser og de foretagne vurderinger af de potentielle effekter skal endvidere fastlægges en strategi og omfang for undersøgelser af fisk før under og efter etablering af havmølleparken. Resultatet af disse overvejelser vil blive beskrevet i selve VVM-redegørelsen. Det er ud fra de foretagne undersøgelser konkluderet: Vedr. test af opstillede hypoteser Der er for alle fangede arter parallel tidslig udvikling i fangsterne mellem mølle- og referenceområdet. Den første hypotese er dermed bekræftet. Der er for de langt de fleste arters vedkommende god overensstemmelse mellem mølleområdet og referenceområdet for så vidt angår CPUE-værdier. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

6 Bio/consult as Side 6 Der er derimod for visse arters vedkommende signifikant forskel mellem længdefordelingen i de to områder. For nogle af disse arter er forklaringen sandsynligvis at disse arter forekommer i stimer. Der er fanget flere arter på mølleområdet end på referenceområdet. Generelt må hypotesen om manglende forskel i fangsterne mellem de to områder dog anses for bekræftet. Der er for en del arters vedkommende signifikant forskel mellem dels CPUE-værdier og dels længdefordeling i henholdsvis forår og efterår. Dette tilskrives hovedsagelig migration og yngelrekruttering. Der er i alt fanget flere arter om efteråret end om foråret. Generelt må hypotesen om manglende forskel i fangsterne mellem de to årstider som ventet anses for forkastet. På baggrund af en foretaget power-analyse af de opnåede statistiske resultater kan resultaterne for fangede antal individer i faststående redskaber opfattes som relativt sikre (ca %) mens resultaterne af trawlbefiskninger generelt er meget mere usikre. Vedr. betydende arter Af fiskerimæssigt betydende arter er der fanget væsentlige antal af torsk i begge områder. Der er desuden fanget betydelige antal af kysttobis plettet tobiskonge og hvilling. Det er dog uvist om der i farvandet foregår erhvervsmæssigt fiskeri efter de tre sidstnævnte. Af ikke-kommercielle arter er der bl.a. fanget tangsnarre sandkutling og alm. ulk. Betydningen af disse arter samt for tobiser er især som fødeemner for større rovfisk bl.a. torsk og pighvarre. Det er bemærkelsesværdigt at der i undersøgelsen er fanget så få fladfisk og ingen rødspætter. Dette kan sandsynligvis relateres delvist til mangel på fødedyr fra Abrasamfundet og forekomsten af et relativt grovkornet sediment i mølle- og referenceområdet. På baggrund af gonadeudvikling og fangst af årsyngel (0+) vurderes det at mølleområdet er gydeområde for kysttobis plettet tobiskonge og torsk. Referenceområdet vurderes at være gydeområde for brisling og for sild. Det formodes at mølle- og referenceområdet er en del af et større fourageringsområde og opvækstområde for ihvertfald torsk hvilling og plettet tobiskonge. Af interviewundersøgelsen vedrørende fiskeri i området fremgår det at der desuden er et betydeligt erhvervsfiskeri efter pighvarre og ål i området (Bio/consult 2000a). SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

7 Bio/consult as Side 7 Vedr. forventede effekter Af midlertidige påvirkninger i forbindelse med grave- og nedspulingsaktiviteter i anlægsperioden kan der forekomme flugt og anden stressbetinget adfærd hos fiskene. Af permanente påvirkninger af fiskefaunaen kan der forventes en marginal begrænsning af fødetilgængelighed for de fiskearter der især ernærer sig af bunddyr fra Macoma-samfundet som følge af møllefundamenternes beslaglæggelse af en del af arealet i mølleområdet. Modsat kan det forventes at der på møllefundamenterne skabes nye habitater for stenrevsfisk i området først og fremmest torsk. Støj i vandet fra mølleparken vil hovedsagelig være infralyd med frekvenser <20 Hz. Der er i litteraturen modstridende vurderinger af påvirkningsgraden og fiskenes evne til tilvænning i forbindelse med infralyd. Elektromagnetiske felter som følge af driften af vindmøllerne vurderes i litteraturen til at være ubetydelige. Der er i en anden undersøgelse registreret mindre fangster af fisk i et nærområde til en vindmølle i drift end ved stilstand. Det må forventes at en ændring i fiskerimønstret i området vil medføre en lokal forøgelse af bestandene af fladfisk og torsk. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

8 Bio/consult as Side 8. Indledning.. Formål og baggrund Miljø- og Energiministeriet har givet SEAS et pålæg om som et demonstrationsprojekt at opføre en vindmøllepark med en effekt på 50 MW i farvandet ved Rødsand syd for Nysted i Femer Bælts østlige del. I den forbindelse er der meddelt en principgodkendelse til demonstrationsprojektet bl.a. betinget af at der udarbejdes en VVM-redegørelse i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets retningslinier. (Miljø og Energiministeriet maj 999) Der er samtidig meddelt tilladelse til gennemførelse af de nødvendige forundersøgelser. Etableringen af en havmøllepark ved Rødsand har både i drifts- og anlægsfasen en potentiel effekt på fiskebestandene i området. Rapporten udgør en teknisk baggrundsrapport der vil danne baggrund for VVMredegørelsen. Som et led i dette arbejde skal det vurderes hvorvidt etablering af havvindmølleparken i det nævnte område vil medføre målbare midlertidige eller permanente ændringer i områdets fiskefauna. Det skal ligeledes vurderes hvilke konsekvenser anlæggelsen af mølleparken vil medføre for fiskeriet i området. Der er derfor i foråret og efteråret 999 gennemført fiskeundersøgelser i området dels i selve mølleområdet og dels i referenceområder øst og vest for mølleområdet. Strategien for nærværende forundersøgelse er fastlagt ud fra ønsket om at kunne belyse eventuelle forskelle i fiskebestandene dels geografisk (mellem mølleområde og referenceområde) og dels sæsonmæssigt (forår og efterår). Der er ikke i nærværende rapport gjort rede for de fiskerimæssige forhold i området. Disse behandles i en særskilt rapport (Bio/consult 2000a). Nærværende rapport omhandler udelukkende påvirkningerne i selve mølleområdet og berører ikke forholdene i kabeltracéet til land. Forud for gennemførelsen af undersøgelsen er der opstillet følgende hypoteser: Der er parallel tidslig udvikling i fangsterne mellem mølleområdet og referenceområdet og forudsat at denne hypotese kan eftervises: Der er ikke forskel i fangsterne mellem mølleområdet og referenceområdet. Der er ikke forskel i fangsterne mellem forår og efterår. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

9 Bio/consult as Side 9 Foruden at teste disse tre hypoteser skal den gennemførte undersøgelse give et billede af fiskefaunaens sammensætning i området og vurdere mølleområdets betydning for denne fiskefauna. Resultaterne af de gennemførte fiskeundersøgelser skal endelig danne grundlag for udarbejdelse af et overvågningsprogram for fisk og fiskeri der kan dokumentere og om muligt kvantificere forventede ændringer samt registrere øvrige ikke forventede ændringer. Testen af de i denne rapport opstillede hypoteser er således en forudsætning for efterfølgende test af følgende overordnede hypoteser i den endelige VVM-redegørelse: ) Vindmølleparken vil ikke medføre målbare ændringer af fiskebestandene uden for de arealer der direkte beslaglægges og lokalt omkring de strømførende kabler. 2) Udlægning af strømførende kabler vil ikke medføre en målbar påvirkning af fiskebestandene. ) Vindmøllefundamenterne og de omkringliggende stensætninger vil medføre lokale ændringer af strømforhold samt udvikling af en fastsiddende flora og fauna hvilket vil tiltrække visse arter af pelagiske fisk.2. Mølleområdets placering Mølleområdet vises i figur og er afgrænset af følgende fire positioner (UTM ED 50): x y A: B: C: D: Området udgør et areal på 24 km Placering i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder Den planlagte møllepark ved Rødsand berører ikke internationale naturbeskyttelsesområder derimod gennemskærer det tilhørende kabeltracé til land habitat-område nr. 52 som indeholder EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 8 (identisk med Ramsar-område nr. 25). SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

10 6 Side 0 Figur. Kort over det planlagte mølleområde med tilhørende kabeltracé til land. Bio/consult as SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

11 Bio/consult as Side.. Beskrivelse af dybde- og bundforhold på det projekterede mølleområde VKI (nu DHI) har i maj 999 (VKI 2000a) foretaget en undersøgelse ved hjælp af fotosampling i mølleområdet med tilhørende referenceområde. Fotosampling blev foretaget på i alt 200 stationer fordelt over mølleområdet og fire referencetransekter fordelt med to transekter vest for mølleområdet i forskellig afstand fra dette og to transekter øst for området i forskellig afstand fra dette. Referencetransekterne er stort set beliggende som de i nærværende fiskeundersøgelse anvendte referencetransekter. Dybden i mølleområdet varierer mellem 55 og 95 m. Størstedelen af undersøgelsesområdet består af en sandflade med større eller mindre bølgeribber. I bunden af bølgeribberne forekommer der visse steder løst materiale der let suspenderes. Stedvis findes mindre sten (grus) og skaller. Der findes spredte forekomster af sten >0 cm men dækningsgraden er over alt <25%. Hyppigheden er størst på den vestligste referencetransekt. Der er ikke registreret revlignende stenansamlinger Der er ikke registreret ålegræs i området og vegetationen består af mindre forekomster af fastsiddende alger hovedsagelig fedtmøg og i mindre omfang andre brunalger samt små og spredte forekomster af rødalger. Der findes sammenhængende samfund af blåmuslinger især i den sydlige del af mølleområdet og på de vestlige referenceområder. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

12 Bio/consult as Side 2 2. Metoder 2.. Feltundersøgelser Der er forår og efterår foretaget fiskeri i mølleområdet og det tilhørende referenceområde med biologiske oversigtsgarn og ruser. Der er desuden i juni og oktober foretaget trawlfiskeri på udvalgte transekter i de to områder. Garn og ruser er blevet håndteret fra en hurtigtgående gummibåd (Humber Dive Pro 6) mens trawling er foretaget med chartrede fiskefartøjer. Geografiske koordinater til de udvalgte stationer og transekter i mølleområdet og referenceområdet er fastlagt i GIS og eksporteret til de i fartøjerne anvendte D-GPS systemer. De til de enkelte stationer tilhørende garn og ruser er placeret ud fra de geografiske koordinater. Tilsvarende er trawling foretaget på transekter mellem entydigt bestemte koordinater ud fra D-GPS. I figur 2 er undersøgelsesområdet vist med angivelse af fordelingen af redskabstyper i områderne. Den aktuelle undersøgelsesstrategi er valgt for at kunne beskrive sammenhængen i variationen i tid og rum (svarende til principperne i en BACI-test med to tidspunkter og to geografiske områder). I efterårsbefiskningen var det desuden forventet at fange yngel af en række arter med gydning i forsommer-/sommerperioden Forsøgsfiskeri i foråret 999 Forsøgsfiskeri er foretaget med henblik på at kortlægge bestande af stationære vandrende og gydende fisk. Fiskeriet er afhængigt af bundtypen foretaget med garn ruser og trawl. I mølleområdet er der foretaget fiskeri med garn og ruser på fem stationer samt foretaget trawlfiskeri på fire transekter jf. figur 2. Desuden er der som reference foretaget fiskeri uden for mølleområdet omfattende fem stationer med garn og ruser samt fire transekter med trawltræk. Alle befiskninger med garn og ruser er foretaget som dobbeltbefiskninger henholdsvis 27. og 28. april. Trawlfiskeriet er gennemført maj. Befiskningerne af alle stationer i mølleområdet og referenceområdet er blevet foretaget samme nat. Garn og ruser er sat sidst på eftermiddagen og røgtet tidligt næste morgen i samme rækkefølge for at sikre at redskaberne har samme tidslige aktivitet. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

13 Bio/consult as 9 Side fiskeri med garn/ruse i referenceområdet fiskeri med garn/ruse i mølleområdet trawlfiskeri i referenceområdet trawlfiskeri i mølleområdet vindmøller Figur 2. Undersøgelsesområdet med angivelse af anvendte redskaber SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

14 Bio/consult as Side Forsøgsfiskeri i efteråret 999 Forsøgsfiskeri foretages med henblik på at kortlægge bestande af stationære vandrende og gydende fisk samt forekomsten af fiskeyngel. Fiskeriet er foretaget efter samme retningslinier som i foråret. Garnfiskeriet er gennemført 4. og 6. september. Trawlfiskeriet er gennemført den 9. november Redskaberne Der anvendes redskaber af to hovedtyper: ) Passive (faststående) redskaber som garn og ruser hvor fangsten er betinget af fiskenes migration dels sæsonmæssigt (f. eks. i forbindelse med gydning) mellem farvande med større eller mindre indbyrdes afstande og dels på døgnbasis (f. eks. fourageringsvandringer mellem grundere og dybere områder) i lokalområdet. Fangsten (f. eks. hvad angår arts- og størrelsesfordeling) ved disse redskaber er desuden afhængig af faktorer som maskestørrelse tidspunkt vejrlig m.m. 2) Slæbende redskaber (trawl) hvor fangsten er afhængig af redskabets evne til dels at skræmme fiskene ind mod en netpose og dels opfange fiskene i denne pose. Fangsten (f. eks. hvad angår arts- og størrelsesfordeling) ved disse redskaber er desuden afhængig af faktorer som maskestørrelse trækhastighed udformningen af redskabets underkant forhindringer i havbunden m.m. Ad ) Det biologiske oversigtsgarn (Lundgren gællenet) er 42 meter langt og 5 meter højt. Garnet er opdelt i 4 sektioner med forskellige maskestørrelser spændende fra 625 mm til 60 mm. Standardrusen er en dobbeltradet kasteruse med en ruseåbning på 60 cm. I hver ruse findes tre kalve med en maskevidde på 7 mm i den yderste kalv 4 mm i den midterste og mm i den inderste kalv. Raden mellem de to ruser er 8 meter og med en maskevidde på 8 mm. Raden er ekstra belastet i bunden for at minimere rulning i hårdt vejr. Yngelrusen er ligeledes en dobbeltradet kasteruse med en ruseåbning på 60 cm. De tre kalve i hver ruse har diametre på henholdsvis 55 cm 45 cm og 5 cm med maskevidder på henholdsvis 8 mm 8 mm og 5 mm. Raden mellem de to ruser er 8 meter lang og 55 cm høj med en maskevidde på 8 mm. Raden er ekstra belastet i bunden for at minimere rulning i hårdt vejr. Ad 2) Trawling er foretaget med et modificeret Bobbie-trawl da anvendelse af TV ICES Baltic survey trawl måtte opgives på grund af for mange sten og muslingebanker i undersøgelsesområderne. Det endeligt anvendte trawl er en modificeret udgave af kommercielt anvendte trawl i området hvor specifikation af maskestørrelsen i den inderste del af trawlet samt trawlposen er som for TV ICES Baltic survey trawl men hvor redskabets underkant løftes fra havbunden med ruller (bobbies). SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

15 Bio/consult as Side Omfang Som ovenfor nævnt er hver station blevet befisket to gange og hver befiskning bestod af to biologiske oversigtsgarn (et bentisk og et pelagisk) samt en standardruse og en yngelruse. Det pelagiske garn er sat 05- m under overfladen for at reducere risikoen for rulning og snoning af garnet. Det samlede antal befiskninger er således 80 biologiske oversigtsgarn 40 standardruser og 40 yngelruser samt 6 trawltræk. Fra fiskeriet af de enkelte redskaber er følgende blevet noteret: station dato redskab tidslige aktivitet position længde (trawl) dybde meteorologiske forhold fiskearter antal af hver art samlet vægt af hver art længde (forklængde) for hvert individ nedrundet til nærmeste halve cm vægt (g) for hvert individ af de betydende arter. Prøver af enten skæl otholitter (øresten) operculi (gællelåg) eller andre hårde benstrukturer er desuden blevet udtaget til aldersbestemmelse. Det blev tilstræbt at indsamle materiale til aldersbestemmelse fra så vidt muligt to fisk i hver hele centimeterklasse. Sammenhørende værdier af alder længde vægt samt udviklingstrin og vægt af gonaderne er blevet registreret Databehandling Oplysninger om redskaber med tilhørende parametre og resultater er indtastet i Bio/consults database FISKSYS. Alle parametre og resultater er geografisk orienteret med relation til et Geografisk Informations System (GIS/Map Info). Fangst pr. indsats (CPUE = Catch Per Unit Effort) er for faststående redskaber beregnet som den gennemsnitlige fangst pr. sætning af pelagisk oversigtsgarn bentisk oversigtsgarn standardruse og yngelruse for en given art på en given station. For trawltræk er CPUE beregnet som fangsten pr. trukket.000 m med det anvendte trawl af en given art på en given transekt. CPUE beregnes både for antal (CPUE-antal) og vægt (CPUE-vægt) ud fra fangsterne for hvert fiskeredskab. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

16 Bio/consult as Side 6 Indsatsenheden er således for faststående redskaber én nats fiskeri med to oversigtsgarn en yngelruse og en standardruse og for trawlfiskeri fangst pr. trukket.000 m. Da der ikke eksisterer standardmetoder for marine fiskeundersøgelser i miljøsammenhænge foretages beregningerne som beskrevet i vejledningen til fiskeundersøgelser i søer (Miljøstyrelsen 990). I de enkelte aldersgrupper er de tilhørende gennemsnitsværdier af længde vægt og konditionsfaktor beregnet. Desuden er gennemsnitsvægt af gonader sammenholdt med gonadernes udviklingstrin opdelt efter fem niveauer (gonadeindeks). Konditionsfaktoren (KF) er beregnet for hver enkelt fisk som: KF = 00 W / L hvor W = fiskens vægt (g) L = fiskens længde (cm). Gonadeindekset er klassificeret ud fra fem udviklingsniveauer af gonaderne:. Juvenil - gonader uudviklede uden mulighed for bestemmelse af fiskens køn. 2. Kønsdifferentieret - fisken kan kønsbestemmes på grundlag af gonadeanlæggene.. Intermediær - gonader i udvikling med differentiering af ægceller og mælk. 4. Gydemoden - æg og mælk flyder frit ved pres på bughulen. 5. Udleget - gonaderne tomme eller delvis tomme slappe og blodskudte. Eksporterede data fra FISKSYS er med hensyn til usikkerheder blevet underkastet statistiske sammenligninger i SPSS samt power-analyser i SamplePower fra SPSS. De anvendte statistiske analyser er udført med henblik på også at kunne anvendes i et senere afgrænset overvågningsprogram Statistiske analyser Der er blevet lagt speciel vægt på sammenligninger mellem mølle- og referenceområdet ud fra CPUE-værdier (Catch per Unit Effort) for antal og vægt. Desuden er der foretaget sammenligninger af længdefrekvensfordelinger. Med hensyn til antal samlet vægt og længde af fisk af forskellige arter kan data for de to områder (reference og mølleområde) undersøges for forskelle mellem to undersøgelsestidspunkter. Dette svarer i princippet til en såkaldt BACI-analyse (BACI=Before After Control Impact). BACI-analysen gennemføres på udvalgte variable (f.eks. artsantal individantal eller vægt) som en almindelig to-sidet variansanalyse med faktorerne Område og Tid. Det specielle ved BACI-analysen er at den interessante variationskilde her er vekselvirkningen mellem Område og Tid der ikke må være signifikant større end variationen mellem stationerne inden for et givent område på et givent tidspunkt. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

17 Bio/consult as Side 7 BACI-analysen er en test der ofte vil vælges i overvågningsprogrammer til belysning af eventuelle tilstandsændringer fra en situation før en given påvirkning til en situation efter påvirkningen i henholdsvis et mølle- og et kontrolområde. I denne rapport er BACI-analysen benyttet til at vurdere om der er vekselvirkninger mellem Område og Tid hvor områderne er henholdsvis mølle- og referenceområde og tid er forår og efterår. En af forudsætningerne for at kunne bruge BACI-analysen er at varianserne i de enkelte celler ikke er for forskellige. Dette er testet ved hjælp af Levene s test. I erkendelse af at datamængden for længdefordeling af fisk for de fleste arter er utilstrækkelig til at en BACI-analyse kan anvendes er der i stedet anvendt en Kolmogorov-Smirnov Z test som er en nonparametrisk test for forskel i frekvensfordeling hvor henholdsvis tid og sted holdes fast. Med denne test kan krydseffekter mellem tid og sted ikke vurderes Poweranalyse Efter den statistiske analyse er der gennemført en såkaldt power-analyse til belysning af den opnåede sikkerhed i analysen det vil sige med hvor stor sandsynlighed testen ville kunne afsløre en reel forskel af en given størrelse i datamaterialet. Der er mindst tre forudsætninger som skal være opfyldt for at kunne gennemføre en poweranalyse: ) Udgangspunktet er en bestemt statistisk analysemetode f.eks. BACI-testen der er en ANOVA-test; 2) Variansstrukturen i datamaterialet herunder det anvendte antal replikater skal være kendt; ) Der skal vælges en forskel i værdi som analysen skal kunne detektere normalt kaldet effektstørrelsen. I dette tilfælde er valgt en effektstørrelse på 50%. Ved valget af effektstørrelsen er det opvejet mod hinanden at det for visse biologiske processer kan være relevant med mindre effektstørrelse men at en mindre effekstørrelse alt andet lige vil medføre mindre power for den givne undersøgelse og tilsvarende vil medføre et krav om højere prøveantal ved planlægningen af efterfølgende prøvetagninger med den aktuelle power-analyse som baggrund. Hvis en poweranalyse f.eks. viser en styrke på 0% for en given statistisk test ved en valgt effektstørrelse på 50% betyder det med andre ord at der kun er 0% sandsynlighed for at testen vil vise et signifikant resultat uanset at der i datamaterialet eksisterer en reel forskel på 50% i den valgte variable mellem to undersøgelser i tid eller rum. En anden anvendelse af poweranalysen er til beregning af hvor mange replikater der vil kræves for at opnå en ønsket styrke (f.eks. 80%) af en given test med en valgt effektstørrelse (f.eks. 50%). I denne undersøgelse er der gennemført poweranalyser i forbindelse med de tosidede variansanalyser (BACI) for forskelle i antal og samlet vægt indenfor de forskellige fi- SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

18 Bio/consult as Side 8 skearter. Poweranalysen er gennemført for en valgt effektstørrelse på 50% forskel mellem de to områder. Statistisk analyse for forskelle mellem: ) mølleområdet og referenceområdet og 2) forsøgsfiskeriet i henholdsvis foråret og efteråret er foretaget på adskilte data for faststående redskaber og trawl da der ) er foretaget dobbeltbefiskninger på faststående redskaber men ikke på trawl og 2) ikke er tidsmæssigt sammenfald mellem fangsterne for de to redskabstyper og der derfor ikke er grundlag for at foretage databehandling af det samlede datamateriale. 2.. Metodebetinget usikkerhed Garnenes fysiske udformning kan i sig selv medvirke til en størrelsesselektiv fordeling af fangsten. En given maskestørrelse er mest effektiv over for fisk af en bestemt størrelse og udformning. Usikkerheden forårsaget af størrelsesselektion er forsøgt imødekommet ved brug af flere forskellige maskestørrelser. Derudover kan de biologiske garn til en vis grad "mættes" i de enkelte sektioner hvorefter garnene ikke længere fisker effektivt over for fisk af en given størrelse. Den anvendte metode med montering af oversigtsgarnene uden mellemrum mellem de enkelte sektioner kan muligvis indebære en selektivitet (og heraf følgende overestimering af CPUE-værdier) for store fisk. Garnenes effektivitet kan derudover også afhænge af fiskearten og af vandets beskaffenhed. Nogle fiskearter (eksempelvis ulk og hundestejler) har en ydre ru morfologi der medvirker til at de lettere fastholdes af garn. Andre arter med et slankt og glat ydre som eksempelvis ål tobis og ålekvabbe m.fl. skal nødvendigvis have et gællelåg ind bag netmasken eller vikles ind i garnet for at fastholdes. En art som ål lader sig derfor kun yderst sjældent fange i den benyttede garntype. Oversigtsgarn og ruser er passive redskaber og fangsten afhænger derfor af fiskenes adfærd. Fiskenes adfærd afhænger af mange faktorer herunder vejrliget forstyrrelser mv. På grund af de ovennævnte usikkerheder ved de anvendte fangstmetoder skal det understreges at fangsten ikke nødvendigvis afspejler den reelle fiskebestand med hensyn til artssammensætning og størrelse. En mulig usikkerhed i det anvendte BACI-design er homogeniteten i hhv. mølleområdet og referenceområdet. Som en følge af referenceområdets beskaffenhed som værende sammensat af 4 delområder er der muligvis en større variation i fangsterne i referenceområdet under ét end der er i mølleområdet. Der er imidlertid ikke i det anvendte design mulighed for at eftervise en sådan mulig forskel i variationen i de to områder idet der ikke i referenceområdet er foretaget replikater Kvalitetssikring Der er før undersøgelsernes start af Carl Bro as udfærdiget et kvalitetssikringsprogram med tilhørende kvalitetssikringsplaner. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

19 Bio/consult as Side 9 Kvalitetssikring (KS) har omfattet følgende kontrol: KS af planlægningen af feltarbejde. Kontrol af bemanding og tidsplan. KS af feltarbejdet. Kontrol af stationsdata feltskemaer og udstyr. KS af indsamlingsdata prøveantal og udfyldning af feltskemaer herunder check af taxonomisk og fysiologisk bestemmelse af fangst. KS af data og databehandling herunder check af statistiske analyser og grafiske præsentationer. KS af færdigt manuskript. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

20 Bio/consult as Side 20. Resultater.. Generelt I tabellerne 2 og præsenteres dels totalfangster og dels fangster af udvalgte arter opdelt på redskabstype område og årstid. De udvalgte arter er arter med en fangst på 0 individer eller flere i mindst én kombination af redskabstype årstid og område. For så vidt angår faststående redskaber er dobbeltbefiskningernes bidrag til variansstrukturen undersøgt i en varianskomponetanalyse hvor den anvendte datamodel udover at tage højde for område- og periodeeffekter også opererer med dobbeltbefiskningerne som en varianskomponent indenfor en bestemt periode (forår/efterår). Resultaterne for de udvalgte fiskearter viser at variationen mellem dobbeltbefisningerne rangererer fra at være forsvindende lille til at udgøre op til 20% af variationen mellem replikater (den rumlige variation) dvs. at variationen i rum er væsentlig højere end variationen fra dag til dag. I den efterfølgende analyse af fangstdata bidrager replikater opnået ved dobbeltbefiskninger derfor på lige fod med replikater opnået ved et antal stationer til et samlet replikatantal i henholdsvis mølle- og referenceområdet på 0. Der er ikke foretaget dobbeltbefiskninger med trawl. For de udvalgte arter vises kort over fangsterne i henholdsvis mølle- og referenceområdet. Desuden er der for disse arter opgørelser over længdefordelingerne alder og gonadeudvikling. Endelig foretages en sammenligning af CPUE-værdier mellem områderne og årstiderne. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

21 Bio/consult as Side 2 Rødsand. a Redskab Garn og ruser TV Trawl mod. Område Art antal vægt (g) antal vægt (g) Mølleområde Brisling (Sprattus sprattus) Tangsnarre (Spinachia spinacia) Torsk (Gadus morhua) Kysttobis (Ammodytes tobianus) Plettet Tobiskonge (Hyperoplus lanceolatus) Toplettet kutling (Gobiusculus flavescens) Ålekvabbe (Zoarces viviparus) Alm. Ulk (Myoxocephalus scorpius) Langtornet ulk (Taurulus bubalis) Alm. panserulk ( Agonus cataphractus) Stenbider (Cyclopterus lumpus) Pighvarre (Psetta maxima Ising (Limanda limanda) Skrubbe (Platichthys flesus) (4) Reference Sild (Clupea harengus) Brisling (Sprattus sprattus) Torsk (Gadus morhua) Kysttobis (Ammodytes tobianus) Plettet Tobiskonge (Hyperoplus lanceolatus) Toplettet kutling (Gobiusculus flavescens) Glaskutling (Aphia minuta) Ålekvabbe (Zoarces viviparus) Alm. Ulk (Myoxocephalus scorpius) Stenbider (Cyclopterus lumpus) Ising (Limanda limanda) Skrubbe (Platichthys flesus) (2) a. befiskning = April ARTSDEF = 00 Tabel. fangst i foråret opdelt efter art redskabstype og mølle-/referenceområde. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

22 Bio/consult as Side 22 Rødsand. a Redskab Garn og ruser TV Trawl mod. Område Art antal vægt (g) antal vægt (g) Mølleområde Sild (Clupea harengus) Brisling (Sprattus sprattus) Ål (Anguilla anguilla) Alm. tangnål (Syngnathus typhle) p. hundestejle (Gasterosteus gasterosteus) Tangsnarre (Spinachia spinacia) Hvilling (Merlangius merlangus) Torsk (Gadus morhua) Kysttobis (Ammodytes tobianus) Plettet Tobiskonge (Hyperoplus lanceolatus) Toplettet kutling (Gobiusculus flavescens) Sandkutling (Pomatoschistus minutus) Sort kutling (Gobius niger) Tangspræl (Pholis gunnellus) 0 0 Ålekvabbe (Zoarces viviparus) Alm. Ulk (Myoxocephalus scorpius) Langtornet ulk (Taurulus bubalis) Alm. panserulk ( Agonus cataphractus) Pighvarre (Psetta maxima Ising (Limanda limanda) Skrubbe (Platichthys flesus) (2) Reference Sild (Clupea harengus) Brisling (Sprattus sprattus) Ål (Anguilla anguilla) Alm. tangnål (Syngnathus typhle) 0 0 Tangsnarre (Spinachia spinacia) Hvilling (Merlangius merlangus) Torsk (Gadus morhua) Firtrådet havkvabbe (Rhinonemus cimbrius) Kysttobis (Ammodytes tobianus) Plettet Tobiskonge (Hyperoplus lanceolatus) Toplettet kutling (Gobiusculus flavescens) Sandkutling (Pomatoschistus minutus) Sort kutling (Gobius niger) Ålekvabbe (Zoarces viviparus) Alm. Ulk (Myoxocephalus scorpius) Langtornet ulk (Taurulus bubalis) Alm. panserulk ( Agonus cataphractus) Ising (Limanda limanda) Skrubbe (Platichthys flesus) (9) a. befiskning = September ARTSDEF = 00 Tabel 2. fangst i efteråret opdelt efter art redskabstype og mølle-/referenceområde. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

23 Bio/consult as Side 2.2. Oversigt over fangster i forsøgsfiskeriet For nogle arters vedkommende er der kun fanget relativt få individer. For disse arter er der begrænsede muligheder for at foretage en statistisk vurdering af forskellen i fangst f.eks. mellem mølle- og referenceområdet og mellem de to årstider. I tabel er der vist en oversigt over udvalgte arter som forekommer hyppigst det vil sige med en samlet fangst på mere end 0 individer for mindst én af redskabstyperne fordelt på art årstid og mølle-/referenceområde. Rødsand Sild Brisling Tangsnarre Torsk Hvilling Kysttobis Plettet tobiskonge Toplettet kutling Sandkutling Ålekvabbe Alm. ulk Skrubbe Garn/ruser Mølleområde Referenceområde forår efterår forår efterår Trawl Mølleområde Referenceområde. forår efterår forår efterår Tabel. Samlet fangst (antal individer) i henholdsvis mølleområde og referenceområde af arter med en totalfangst på 0 eller flere individer for mindst én kategori efter redskabstype årstid og område. Det største antal i en enkelt kategori er 474 plettet tobiskonge fanget i trawl i mølleområdet om efteråret. Desuden ses store fangster af torsk i flere af undersøgelseskategorierne samt en stor trawlfangst af hvilling i referenceområdet i efteråret... De enkelte arter På baggrund af fangsterne er der udarbejdet et review af biologien for de registrerede arter. Dette review er optaget som bilag i denne rapport. For et udsnit af de i tabel viste udvalgte arter er der nedenfor vist tematiske kort med fordelingen af den registrerede fangst i CPUE-antal og CPUE-vægt (i gram) på de befiskede stationer og transekter i henholdsvis forår og efterår. Længdefrekvensfordelinger for de udvalgte arter er vist med symbol for resultat af statistisk analyse af gennemsnitslængder (Kolmogorov-Smirnov Z ensidet variansanalyse) med følgende kategorier af signifikante forskelle: I Signifikant forskel mellem forår og efterår i mølleområdet SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

24 Bio/consult as Side 24 Signifikant forskel mellem forår og efterår i referenceområdet ) Signifikant forskel mellem mølleområde og referenceområde i foråret 9 Signifikant forskel mellem mølleområde og referenceområde i efteråret Endvidere er der for arter hvor alder og gonadeindeks er bestemt vist tabeller med henholdsvis de enkelte aldersgrupper med tilhørende gennemsnitsværdier af længde vægt og konditionsfaktor samt gennemsnitlig alder (leveår) konditionsfaktor og gennemsnitsvægt af gonader under hensyntagen til gonadeindekset. Generelt er der en del arter der udviser signifikant forskel (p<005) i længdefordelingen mellem mølle- og referenceområdet. Således ses forskellen mellem de to områder om foråret hos torsk og plettet tobiskonge om efteråret hos sild hvilling og ålekvabbe og på begge årstider hos kysttobis. Der er desuden for en del arter signifikant forskel (p<005) i længdefordelingen mellem årstiderne. Det gælder for plettet tobiskonge i mølleområdet for sild og brisling i referenceområdet og for torsk kysttobis ålekvabbe og almindelig ulk i begge områder. For en del af disse fisk må forskellen mellem årstiderne tilskrives yngelrekruttering eller migration. Der er fanget årsyngel (0+) af brisling hvilling torsk plettet tobiskonge og almindelig ulk i mølleområdet samt af sild i referenceområdet. Af gydemodne fisk blev der registreret sild (gennemsnitsalder = ca. år) og brisling (gennemsnitsalder = ca. 2 år) i referenceområdet samt kysttobis (gennemsnitsalder = ca. 2 år) og plettet tobiskonge (gennemsnitsalder = 2- år) i begge områder. Derudover blev der registreret intermediære fisk af torsk (gennemsnitsalder = -6 år) i begge områder og skrubbe (gennemsnitsalder = 2- år) i mølleområdet. I tabel 4 vises for udvalgte arter sandsynlige migrations- og gydeforhold SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

25 Bio/consult as Side 25 Arter Sild Brisling Tangsnarre Torsk Hvilling Kysttobis Plettet tobiskonge Toplettet kutling Sandkutling Ålekvabbe Alm. ulk Skrubbe Fangst Migration Stationær Gæst X X X X X X X X X X X X Formodet gydning i mølleområdet (X) ) X X ikke undersøgt ikke undersøgt (X) 2) Formodet gydning i referenceområdet X X (X) ) X X ikke undersøgt ikke undersøgt Tabel 4. Liste over udvalgte registrerede arter ved Rødsand og placering af deres tilhørsforhold enten som stationær art eller som fisk med midlertidigt ophold (gæst). Endvidere er angivet om arten formodes at anvende området som gydeområde. ) Der er registreret intermediære torsk og årsyngel af torsk. Manglende registrering af gydemodne torsk tilskrives fiskeritidspunktet. 2) Der er registreret intermediære skrubber og årsyngel af skrubbe. Manglende registrering af gydemodne skrubber tilskrives antallet af undersøgte skrubber. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

26 Bio/consult as Side Sild Sild Antal CPUE (antal) ved trawlfiskeri 2 forår efterår CPUE (antal) ved garnfiskeri 2 forår efterår trawlfiskeri garnfiskeri Sild Vægt CPUE (vægt) ved trawlfiskeri 20 forår efterår CPUE (vægt) ved garnfiskeri 00 forår efterår Figur. trawlfiskeri garnfiskeri Oversigt over fordelingen af den gennemsnitlige fangst (CPUE) pr. station/transekt for sild i foråret og efteråret. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

27 Antal Antal Bio/consult as Side 27 Sild ( 9 ) Mølleområde N=0 Reference N=8 2 0 Mølleområde N=9 Reference N= Forklængde (cm) Forklængde (cm) Figur 4. Længdefrekvensfordelinger af sild opdelt efter mølle-/referenceområde og årstid Gnst Gnst. Mølleområde Reference Længde (cm) Vægt (g) K. F. Længde (cm) Vægt (g) K. F. N mean stdv mean stdv mean stdv N mean stdv mean stdv mean stdv Tabel 5. Gennemsnit af længde vægt og konditionsfaktor (K. F.) for hver aldersgruppe af sild. Mølleområde Reference Juv. Han Hun Juv. Hun Juvenil Gydemoden Intermediær Gydemoden Juvenil Kønsdiff. Intermediær Gydemoden Udleget N Alder mean K. F. mean Gonadevægt (g) mean stdv % Gonadevægt mean stdv Alder K. F. Gonadevægt (g) N mean mean mean stdv mean % Gonadevægt stdv Tabel 6. Gennemsnit af alder konditionsfaktor samt vægt og procentuelle vægt af gonader som funktion af gonadeindeks hos sild. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

28 Bio/consult as Side Brisling Brisling Antal CPUE (antal) ved trawlfiskeri forår efterår CPUE (antal) ved garnfiskeri 4 forår efterår trawlfiskeri garnfiskeri Brisling Vægt CPUE (vægt) ved trawlfiskeri 2 forår efterår CPUE (vægt) ved garnfiskeri 20 forår efterår Figur 5. trawlfiskeri garnfiskeri Oversigt over fordelingen af den gennemsnitlige fangst (CPUE) pr. station/transekt for brisling i foråret og efteråret. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

29 Antal Antal Bio/consult as Side Brisling ( ) Mølleområde Reference N=2 N= Mølleområde Reference N=20 N= Forklængde (cm) Forklængde (cm) Figur 6. Længdefrekvensfordelinger af brisling opdelt efter mølle-/referenceområde og årstid Gnst Gnst. Mølleområde Reference Længde (cm) Vægt (g) K. F. Længde (cm) Vægt (g) K. F. N mean stdv mean stdv mean stdv N mean stdv mean stdv mean stdv Tabel 7. Gennemsnit af længde vægt og konditionsfaktor (K. F.) for hver aldersgruppe af brisling. Mølleområde Reference Alder K. F. Gonadevægt (g) % Gonadevægt Alder K. F. Gonadevægt (g) % Gonadevægt Juv. Han Hun Juv. Hun Juvenil Gydemoden Gydemoden Udleget Juvenil Intermediær N mean mean mean stdv mean stdv N mean mean mean stdv mean stdv Tabel 8. Gennemsnit af alder konditionsfaktor samt vægt og procentuelle vægt af gonader som funktion af gonadeindeks hos brisling. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

30 Bio/consult as Side 0... Tangsnarre Tangsnarre Antal CPUE (antal) ved trawlfiskeri forår efterår CPUE (antal) ved garnfiskeri 0 forår efterår trawlfiskeri garnfiskeri Tangsnarre Vægt CPUE (vægt) ved trawlfiskeri forår efterår CPUE (vægt) ved garnfiskeri 20 forår efterår Figur 7. trawlfiskeri garnfiskeri Oversigt over fordelingen af den gennemsnitlige fangst tangsnarre i foråret og efteråret. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand (CPUE) pr. station/transekt for Dok. nr rev.

31 Antal Antal Bio/consult as Side Tangsnarre 25 Mølleområde N=2 Reference N= Mølleområde N=7 Reference N= Forklængde (cm) Forklængde (cm) Figur 8. Længdefrekvensfordelinger af tangsnarre opdelt efter mølle-/referenceområde og årstid. 2+ Gnst. Mølleområde Længde (cm) Vægt (g) K. F. N mean stdv mean stdv mean stdv Tabel 9. Gennemsnit af længde vægt og konditionsfaktor (K. F.) for hver aldersgruppe af tangsnarre. Mølleområde Alder K. F. Gonadevægt (g) % Gonadevægt Han Intermediær N mean mean mean stdv mean stdv Tabel 0. Gennemsnit af alder konditionsfaktor samt vægt og procentuelle vægt af gonader som funktion af gonadeindeks hos tangsnarre. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

32 Bio/consult as Side Hvilling Hvilling Antal 225 CPUE (antal) ved trawlfiskeri 20 forår efterår CPUE (antal) ved garnfiskeri forår efterår trawlfiskeri garnfiskeri Hvilling Vægt CPUE (vægt) ved trawlfiskeri.000 forår efterår CPUE (vægt) ved garnfiskeri 2 forår efterår trawlfiskeri garnfiskeri Figur 9. Oversigt over fordelingen af den gennemsnitlige fangst (CPUE) pr. station/transekt for hvilling i foråret og efteråret. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

33 Antal Antal Bio/consult as Side Hvilling ( 9) 75 Mølleområde Reference N=0 N= Mølleområde Reference N=97 N= Forklængde (cm) Forklængde (cm) Figur 0. Længdefrekvensfordelinger af hvilling opdelt efter mølle-/referenceområde og årstid Gnst. Mølleområde Reference Længde (cm) Vægt (g) K. F. Længde (cm) Vægt (g) K. F. N mean stdv mean stdv mean stdv N mean stdv mean stdv mean stdv Tabel. Gennemsnit af længde vægt og konditionsfaktor (K. F.) for hver aldersgruppe af hvilling. Juv. Han Hun Juvenil Kønsdiff. Kønsdiff. Alder K. F. Mølleområde Gonadevægt (g) N mean mean mean stdv mean stdv N mean mean mean stdv mean stdv % Gonadevægt Alder K. F. Reference Gonadevægt (g) % Gonadevægt Tabel 2. Gennemsnit af alder konditionsfaktor samt vægt og procentuelle vægt af gonader som funktion af gonadeindeks hos hvilling. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

34 Bio/consult as Side Torsk Torsk Antal CPUE (antal) ved trawlfiskeri 70 forår efterår CPUE (antal) ved garnfiskeri 5 forår efterår trawlfiskeri garnfiskeri Torsk Vægt CPUE (vægt) ved trawlfiskeri forår efterår CPUE (vægt) ved garnfiskeri forår efterår trawlfiskeri garnfiskeri Figur. Oversigt over fordelingen af den gennemsnitlige fangst (CPUE) pr. station/transekt for torsk i foråret og efteråret. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

35 Antal Antal Bio/consult as Side 5 75 Torsk ( 0) ) Mølleområde Reference N=9 N= Mølleområde Reference N=7 N= Forklængde (cm) Forklængde (cm) Figur 2. Længdefrekvensfordelinger af torsk opdelt efter mølle-/referenceområde og årstid Gnst Gnst. Mølleområde Reference Længde (cm) Vægt (g) K. F. Længde (cm) Vægt (g) K. F. N mean stdv mean stdv mean stdv N mean stdv mean stdv mean stdv Tabel. Gennemsnit af længde vægt og konditionsfaktor (K. F.) for hver aldersgruppe af torsk. Juv. Han Hun Juv. Han Hun Juvenil Kønsdiff. Kønsdiff. Udleget Juvenil Intermediær Kønsdiff. Intermediær Alder K. F. Mølleområde Gonadevægt (g) N mean mean mean stdv mean stdv N mean mean mean stdv mean stdv % Gonadevægt Tabel 4. Gennemsnit af alder konditionsfaktor samt vægt og procentuelle vægt af gonader som funktion af gonadeindeks hos torsk. Alder K. F. Reference Gonadevægt (g) % Gonadevægt SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

36 Bio/consult as Side Kysttobis Kysttobis Antal CPUE (antal) ved trawlfiskeri 25 forår efterår CPUE (antal) ved garnfiskeri 5 trawlfiskeri forår efterår garnfiskeri Kysttobis Vægt CPUE (vægt) ved trawlfiskeri 500 forår efterår CPUE (vægt) ved garnfiskeri 50 forår efterår trawlfiskeri garnfiskeri Figur. Oversigt over fordelingen af den gennemsnitlige fangst (CPUE) pr. station/transekt for kysttobis i foråret og efteråret. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

37 Antal Antal Bio/consult as Side 7 Kysttobis ( 0)9) 40 Mølleområde N=42 Reference N= Mølleområde efterår N=67 Reference N= Forklængde (cm) Forklængde (cm) Figur 4. Længdefrekvensfordelinger af kysttobis opdelt efter mølle-/referenceområde og årstid. + Gnst Gnst. Mølleområde Reference Længde (cm) Vægt (g) K. F. Længde (cm) Vægt (g) K. F. N mean stdv mean stdv mean stdv N mean stdv mean stdv mean stdv Tabel 5. Gennemsnit af længde vægt og konditionsfaktor (K. F.) for hver aldersgruppe af kysttobis. Han Hun Intermediær Gydemoden Kønsdiff. Gydemoden Udleget Alder K. F. Mølleområde Gonadevægt (g) % Gonadevægt N mean mean mean stdv mean stdv N mean mean mean stdv mean stdv Alder K. F. Reference Gonadevægt (g) % Gonadevægt Tabel 6. Gennemsnit af alder konditionsfaktor samt vægt og procentuelle vægt af gonader som funktion af gonadeindeks hos kysttobis. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.

38 Bio/consult as Side Plettet tobiskonge Plettet tobiskonge Antal CPUE (antal) ved trawlfiskeri 75 forår efterår CPUE (antal) ved garnfiskeri 5 forår efterår trawlfiskeri garnfiskeri Plettet tobiskonge Vægt CPUE (vægt) ved trawlfiskeri 500 forår efterår CPUE (vægt) ved garnfiskeri 50 forår efterår trawlfiskeri garnfiskeri Figur 5. Oversigt over fordelingen af den gennemsnitlige fangst (CPUE) pr. station/transekt for plettet tobiskonge i foråret og efteråret. SEAS. Fiskeundersøgelser Rødsand Dok. nr rev.