HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005
|
|
- Jonathan Ernst Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister. Den racistiske ideologi tilegnes oftest som en konsekvens frem for at være en årsag til rekruttering. De tætte og isolerede racistiske grupper er attraktive for nogle unge, eftersom de kan dække adskillige af deres sociale og psykologiske behov i form af fx identitet, fællesskab, beskyttelse og spænding. Anti-racistiske kampagner, som fokuserer på ideologi og værdier, vil derfor oftest ikke have stor effekt som led i forebyggelse af unges optagelse i radikale grupper. Andre midler, som mere direkte adresserer de sociale faktorer og behov, som motiverer de unge til at blive en del af grupperne har større succes. Måden, hvorpå unge kommer i direkte kontakt med racistiske grupper, er som regel ved at blive introduceret til dem gennem venner eller ældre søskende, som allerede er medlemmer. Piger bliver som regel involveret pga. kærester, som er aktive i grupperne. Manges indledende opmærksomhed på grupperne sker gennem mediernes beskrivelser af miljøerne. Racistiske grupper udvikler også deres egne medier i form af blade, lokalradioer, websites, white power musik, video, koncerter osv. Medlemskab: Hvad sker der, når man bliver en del af en racistisk gruppe? Nogle finder hurtigt ud af, at det ikke lige var, hvad de forventede og bliver skuffede over, at de ikke straks får adgang til indergruppen og de mere hemmelige og tillokkende aktiviteter og forlader gruppen hurtigt i søgen efter noget mere spændende. Andre gennemgår to parallelle og gensidigt bekræftende processer: 1) En inklusion og socialisering ind i et eksklusivt og stigmatiseret fællesskab og 2) En adskillelse fra de bånd de har til normale fællesskaber uden for gruppen. Ofte beskrives forholdet til gruppen, som var det en familie. Før eller senere vil de nye medlemmer opleve en voldelig konfrontation med
2 anti-racister, udlændige eller politiet. Ofte styrker disse oplevelser forholdet til gruppen, og en anden konsekvens er, at deres syn på vold ændrer sig. Anvendelse af vold bliver gradvis betragtet som mere og mere legitim. EXIT: Grunden til, at unge vælger at forlade gruppen igen, er oftest oplevelsen af, at det fortsatte medlemskab af gruppen ikke længere er attraktivt og ikke længere dækker sociale og psykologiske behov. Og mange forlader således grupperne af de same årsager som de blev rekrutteret til dem. Nogle mister troen på gruppens ideologi og måde at handle på nogle oplever, at brugen af vold er gået for langt. Andre bliver til gengæld desillusioneret over, at der er for lidt ideologi, for meget sjov og druk frem for politisk arbejde. Nogle oplever at blive beskyldt for at handle i modstrid med gruppens idéer og mister gruppens tillid, fx. anklaget for at have venskab med nogle med indvandrerbaggrund. Nogle begynder langsom at savne en mere normal tilværelse og ønsker ikke længere at være del af en stigmatiseret gruppe. Den stærkeste motivation for at forlade gruppen er ønske om at etablere familie og det efterfølgende ansvar for ægtefælle og børn. Gen-integration i samfundet uden for gruppen afhænger af forskellige faktorer: 1) hvor lang personen er i sin aktivist-karriere (hvor lang tid, hvilket type af medlemskab, graden af ideologisk radikalisering, deltagelse i voldelige handlinger osv. ). 2) gruppens karakter 3) graden af stigmatisering og isolation fra omgivende samfund 4) tilstedeværelsen af alternativer og støtte Forbindelsesled til mere radikale grupper: Selv om mange af grupperne består af løst organiseret fremmedfjendske grupperinger, som ikke har nogle direkte forbindelse til neo-nazistiske eller den højre-ekstremistiske scene, så udgør disse unge et vigtigt rekrutteringsgrundlag for de mere organiserede grupper. Nogle af de fremmedfjendske grupper kan trans- Side 2
3 formere sig til at blive mere ideologiskfunderet grupper på grund af de reaktioner, de får for deres voldelige racistiske handlinger. Forebyggelse: Fra et forebyggelsesperspektiv er det derfor vigtigt at fokusere på, hvordan man kan undgå en eskalering i racisme og vold, og hvordan de forskellige former af racistiske ungdomsgrupper kan reduceres i antal og styrke. Før eller senere forlader de fleste gruppen, og fra et forebyggelsesperspektiv er målet at få dem til at forlade så tidligt som muligt, før de har internaliseret et racistisk verdenssyn og tilegnet sig et voldeligt adfærdsmønster og ødelagt deres fremtid med en plettet straffeattest. For at forstå racistisk vold og deltagernes adfærd kan det være vigtigt at drage en analytisk skelnen mellem racisme som motivation og racisme som udtryk. Nogle begår de racistiske handlinger, fordi de er motiveret af racisme eller nazistisk ideologi. For mange andre deltagere er racisme bare deres udtryksform, mens det er andre overvejelser end selve ideologien, der motiverer deres adfærd. Det kan være at vise sig over for venner, at leve op til gruppens forventninger, bevise loyalitet osv. Antal: I Sverige: Antallet betyder at gruppen ikke er så sårbar, hvis en leder bliver fængslet er der andre til at tage over. I Norge: , derfor er de mere sårbare fordi der er færre alternative ledere, dårligere organiseret. De fleste grupper styrkes ved at have internationale forbindelser. REKRUTTERING: Gruppe-processer og dynamikker 1) Ideologi og politik: Som regel har det ideologiske kun en sekundær rolle: I de fleste tilfælde bliver unge ikke en del af racistiske grupper, fordi de er racister, men kun gradvis tilegner de sig racistiske synspunkter. Enkelte vælger dog gruppen, da de, ideologisk set, føler sig fremmedgjort fra mainstream politisk kultur Side 3
4 2) Provokation og vrede: En del føler sig provokeret af indvandreres adfærd eller af venstre-aktivister, andre mener at de har sværere ved at få adgang til sociale goder, da disse i højere grad tilbydes indvandrere. 3) Beskyttelse: Nogle opnår beskyttelse mod fjender ved at blive en del af et racistisk netværk 4) Søgere: Nogle går fra en gruppe til en anden i søgen efter et ståsted. Nogle er drevet af nysgerrighed og andre leder efter et tilhørssted. 5) Spænding: Nogle involverer sig i ekstreme politiske grupper, fordi de har en personlighed, som har et stort psykologisk behov for spænding, at teste deres egne grænser og udsætte sig selv for potentielle farlige situationer. 6) Vold, våben og uniform: Nogle er tiltrukket af gruppens voldelig og militaristiske aspekter. Broderskabet, maskulinitet osv. 6) Søgen efter en erstatning for familie eller faderfigur: Mange kommer fra svære familieforhold nogle søger desperat opmærksomhed fra familien og forsøger dette ved at provokerende dem med deres nazistiske tilhørsforhold 7) Søgen efter venner og et fællesskab: En stor del som bliver en del af racistiske grupper er individer, som ingen venner har, eller som har svært ved at blive accepteret i andre fællesskaber. 8) Søger status og identitet Mange har ikke haft succes med at skabe en positiv identitet eller status i relation til skole, arbejde, sport osv. og søger derfor alternative grupper. INTERVENTION: Anti-ekstremisme/forebyggelsesprojekter Case Norge: Side 4
5 Byen Brumunddal i Norge oplevede i 90 erne et stigende antal tilfælde af racistisk motiveret voldelige overfald, hvilket førte til udviklingen af en tre-årig handlingsplan, hvor såvel offentlige myndigheder som lokalsamfundet bidrog til aktiviteter. De positive erfaringer førte til, at regeringen nedsatte et nationalt rådgivningsorgan, bestående af forskere og praktikere, inklusiv politi, socialarbejdere, pædagoger og konfliktmæglere. Normalt assisterer et tema af to rådgivere de lokale myndigheder i at udvikle en analyse af problemerne og rådgiver omkring hvilke indsatser, der vil være effektive. Rådets anden vigtige funktion er, at samle erfaringer fra de forskellige kommuner og deres forskellige måder at tackle problemerne. Rådet har systematiseret viden, metode og praktiske erfaringer, som er relevant for andre kommuner. I midt 90erne var der også voldelig aktivitet på den racistiske scene i Oslo og Kristiansand. I samarbejde med politiet blev der oprettet forældregruppper, som havde stor succes med at få unge ud af de racistiske miljøer, hvilket i slutningen af 90erne førte til indsatsen project exist leaving violent youth groups, støttet af Justitsministeriet, Immigrationsdirektoratet og Ministeriet for Børn og Familie. Projektet havde tre mål: 1) støtte unge til at forlade de racistiske og voldelige grupper 2) støtte forældre med børn i racistiske grupper ved etablering af lokale forældrenetværk 3) udvikle og videreformulere viden og metoder til professionelle Exit projektet er lokalt forankret og arbejder gennem lokale aktører ved at tilbyde dem relevant viden og metoder. Det er således lokale ungdomsarbejdere, lærere og politi, som direkte arbejder med de unge. Projektet har undervist over 700 praktikere, og en exit håndbog er publiceret. Side 5
6 Empowerment conversation, er et andet vigtigt produkt og middel udviklet under exit projektet af Bjørn Øvrum (politi forebyggelse). Samtalen kan udføres af enten politi, en lærer, en ungdomsmedarbejder, som er blevet opmærksom på at en ung involverer sig i aktiviteter, som giver anledning til bekymring. Den professionelle indkalder den unge til samtale sammen med forældrene. Formålet med samtalen er ikke at straffe, men at danne basis for en ændret adfærd, og at mobilisere forældrenes engagement. Information bliver delt med andre relevante aktører for at sikre en koordineret indsats. Samtalen er baseret på en struktureret procedure, hvor man diskuterer: 1) den adfærd som har foranlediget indkaldelse til samtale 2) en diskussion af hvad de mulige årsager til adfærden er 3) den unge præsenteres for et sæt alternative Case Sverige: Exit i Sverige blev etableret i slutningen af 90erne. Formålet er tilsvarende den norske model, men det er implementeret på en anden måde. Det er ikke i lige så høj grad lokalt forankret, som det norske. Exit i Sverige er centralt administreret og har selv direkte kontakt med unge. Exit medarbejdere tager ud til skoler for at informere, og flere af medarbejderne har selv en fortid i racistiske grupper. Exit Sverige har udviklet en fire-trins program, som beskriver den proces, som enkeltindivider typisk gennemgår, når de forlader en bevægelse. 1) motivationsfase fortsat medlem, men gør sig tanker om at forlade bevægelsen 2) løsrivelsesfase har søgt kontakt til Exit og er koblet på en person, som kan kontaktes døgnet rundt, og som støtter medlemmerne til at forlade gruppen 3) re-etableringsfase har fuldstændigt brudt med gruppen og tidligere venner, befinder sig ofte i et socialt vakuum med begrænset socialt netværk Side 6
7 4) overvejelsesfase gør sig overvejelser om sine tidligere handlinger og får kontakt til en terapeut fra Exit, som støtter ex-medlemmet i at ændre sit tidligere verdenssyn 5) stabiliseringfase ex-medlemnmet har fået en stabil tilværelse, der arbejdes ikke længere aktivt med exit, men mange bevarer kontakten til exit kontaktpersonen Case Tyskland: Exit Tyskland (aussteigerprogramm) er inspireret af de svenske erfaringer, og etableret af kriminolog og politi, Bernd Wagner og tidligere nazist Ingo Hasselbach. Exit Tyskland tilbyder hjælp til personer, som ønsker at forlade det ekstremistiske højre-politiske miljø. Initiativet skal komme fra den person, som ønsker at forlade miljøet. Exit yder støtte og arrangerer nødvendige personsikkerhedsforanstaltninger. Programmet har to strategier: 1) at etablere kontakt til ledende aktører i det nazistiske miljø, som har vist tegn på ønske om at forlade miljøet. Måler er at svække det højre-ekstremistiske miljø. 2) at overtale sympatisører, som endnu ikke er dybt involveret til ikke at engagere sig yderligere. Derudover har programmet en aussteiger hot line Side 7
Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets
Læs mereRegler for læring og samvær
Regler for læring og samvær Indholdsfortegnelse: 1 RESPEKT... 3 2 SKOLENS FORVENTNINGER... 3 2.1 LÅN AF SKOLENS BÆRBARE COMPUTERE... 5 2.2 BRUG AF VIDEO, BILLEDER OG LYD... 5 2.3 RYGNING OG RUSMIDLER...
Læs mereMyter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen
Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen Myte #1: Alle bander er ens Trasher (1927): Der er ikke to bander, der er ens. Konklusionen holder
Læs mereAFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION
AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereÅrsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013
Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereFritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv
Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereForebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE
Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler
Læs mereKaizenevent En introduktion til metoden
: LEANREJSEN - Kaizenevent En introduktion til metoden Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereRum til flere hos IKEA
Rum til flere hos IKEA Partnerskab mellem Huset Venture Nordjylland og IKEA Aalborg skaber jobmuligheder til personer på kanten af arbejdsmarkedet. Huset Venture Nordjylland får en træningsplatform til
Læs mereDet politiske system Kommunalvalg 2009
Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereDagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang
Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi
Læs merefatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu!
3 Gratis E-bog fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! Der er brug for handlekraftig ledelse! Den vedtagne arbejdstidsaftale for lærerne medfører allerede nu forandringer. Dette er på trods
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereAt arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune
At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune Betydning af sociale relationer 1991 1994 1998 2002 2006 2010 De integrerede 69 % 64 % 64 % 71 % 74 % 79 % De
Læs mereMilitant islamistisk radikalisering
28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.
Læs mereEn praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere
En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere 1 HVORFOR starte en OMBOLD træning? Fordi OMBOLD er et boldspil med regler, der betoner og understøtter et rummeligt fællesskab
Læs mereGUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE
GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereVÆRKTØJER TIL JOBOPSLAG
Rekruttering VÆRKTØJER TIL JOBOPSLAG JOBOPSLAG FRIVILLIGE Med et jobopslag gør I det tydeligt, at I søger bestyrelsesmedlemmer/frivillige. HVORFOR Formålet med denne øvelse er at udarbejde en slags jobopslag
Læs mereUanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet
Læs mereqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui
qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Hiv-Danmarks Dag uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Opsamling af caféprocessen opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs mereHUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)
HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring
Læs mereFrivilligstrategi. Center for Voksne med Autisme og ADHD Maj 2013
Frivilligstrategi Center for Voksne med Autisme og ADHD Maj 2013 Frivillighed i Center for Voksne med Autisme og ADHD I overensstemmelse med virksomhedsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse ønsker
Læs mereHANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE
HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE Thisted Kommunes handleplan mod radikalisering Denne handleplan har til formål at give et indblik i de bekymringstegn, der kan være på radikalisering og
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereSådan sætter du ledelsesholdet på din bedrift
Sådan sætter du ledelsesholdet på din bedrift Jørgen Kroer og Merete L. Andersen 1... Vigtige pointer når du sætter ledelsesholdet 100 pct. klarhed over din egen rolle på bedriften Tydelig ansvars og opgavefordeling
Læs mereNår skizofreni er en del af familien roller og muligheder
Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan
Læs mereEnhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.
27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereOM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<
OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE
Læs mereJelling. Oktober-november 2013
Jelling Oktober-november 2013 Program Dag 1 Onsdag den 30. oktober Hvorfor undervise i færdsel? Børn og unge i trafikken -hvad skal de lære? Materialer til undervisningen Dag 2 Onsdag den 6. november qplanlægge
Læs mereUnge, vold og politi
Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere
Læs mereEt kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.
Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012
Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Vi har i SFO gennemført det andet læreplanstema i dette skoleår. Vi valgte at arbejde med børnenes sociale kompetencer, og deres relationer på tværs af
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs meredf 1 df 2 df 3 df 4 Fundraising - Fundraising er ikke omkring penge men om relationer der med en passioneret inspiration ønsker at gøre en forskel. Målet må aldrig være penge, de er blot midler til at
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903
Læs mereSådan tackler vi vold mod ansatte
Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er
Læs mereVÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI FRIVILLIGSTRATEGI 3 trin Udarbejdelse af en frivilligstrategi kan hjælpe jer med at finde frem til, hvordan I vil arbejde med frivillige i jeres forening/aftenskole,
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereReferat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008
NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereTAVLEMØDER. n INTRODUKTION
TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Formand i foreningen: Vin med hjerte giver
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereU erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg
U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg Tlf: 96287700 www.vildbjerg-skole.dk Kvalitetsrapport for Vildbjerg Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 5 U. Pædagogiske processer -
Læs mereBørns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk
Børns opvækstvilkår og trivsel Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk Disposition Donald W. Winnicott Hvem er jeg og hvad laver jeg Inatsisartutlov Hvad ser jeg om børn Hvad ser jeg om voksne
Læs mereMini-guide til Den Gode Fortælling
Mini-guide til Den Gode Fortælling version 1.0 maj 2012 Storytelling er et power- redskab, hvad enten du vil nå ud til nye donorer, styrke relationen til loyale støtter, rekruttere frivillige eller simpelthen
Læs mere.til kriminalitetsforebyggelse fra SSP i Nørre Djurs
.til kriminalitetsforebyggelse fra SSP i Nørre Djurs Indholdsfortegnelse Formålet med det forebyggende arbejde i folkeskolen Side 3 Indledning Side 4 Børnehaveklasse Side 5 1. Klasse... Side 6 2. Klasse..
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereArena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag. Giv racismen det røde kort
43547_Rødtkort2010.indd 1 2/3/10 3:04 PM Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag Giv racismen det røde kort 2 Projektets baggrund
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereInternationale retningslinjer for klubhuse
Internationale retningslinjer for klubhuse De Internationale Retningslinjer for Klubhuse, som hele det verdensomspændende klubhusfællesskab er enige om, definerer klubhusenes rehabiliteringsmodel. Principperne,
Læs mereDe gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem?
De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem? Interesseret i arbejdet. God samarbejdspartner. Kan fatte sig i korthed Åben omkring ressourcer, tid mål og evner Aktiv og interesseret
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereVEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift
VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift INSPIRATION TIL UDVIKLING BEST PRACTICE INDEN FOR KLUBUDVIKLING OG -DRIFT I denne folder kan du læse et sammenkog af de bedste erfaringer,
Læs mereMINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse
MINERVA Snap*Shot Indholdsfortegnelse Om MINERVA Snap*Shot...3 MINERVA Snap*Shot livsstilssegmenter... 4 Det blå segment... 5 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 6 Det violette segment... 6 MINERVA
Læs mereSF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG
GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereVelkommen til trivselsmøde i 0.B
Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber
Læs mereVærd at vide om Åben Dialog
Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet
Læs mereSæt strøm på dit kvarter
Sæt strøm på dit kvarter Tværgående erfaringer Denne artikel går på tværs af de mange cases, der er blevet indsamlet under projektet: Sæt strøm på dit kvarter. Læs om borgernes og planlæggernes nye roller
Læs mereI hvilken grad har du under ansættelsen af den unge med særlige behov følt dig kvalificeret til opgaven gennem kontakten til Havredal gl. Skole?
BILAG 9: Spørgeskemaundersøgelse virksomheder I hvilken grad havde du kendskab til unge med særlige behov før kontakten til Havredal gl. Skole? 0 8 6 6 4 3 Meget høj Høj Nogen Lav Slet ikke I hvilken grad
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereMænd og kvinder som pårørende
Mænd og kvinder som pårørende ÅRSDAG 2005 PÅRØRENDE EN RESSOURCE I DEN PALLIATIVE INDSATS? Lørdag den 19. November 2005 AUDITORIUM I, RIGSHOSPITALET Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Samtalen med parret
Læs mereForebyggelse af radikalisering gennem tværfaglig indsats
Forebyggelse af radikalisering gennem tværfaglig indsats Organisation og metode Mentorarbejde forældrenetværk og infohus Af Thorleif Link & Niels Bjørnø Kriminalassistent Fritidsleder Østjyllands Politi
Læs mereLeder i en sammenlægningsproces
Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale
Læs mere2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereCausal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mereDeres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009
Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Cristina Gulisano Lyren1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail:
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereStrategi 2016-2018. Lars Stevnsborg
Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets
Læs mereArbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at
Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf.
Læs mere