LIV OG RELIGION 9 Grundbog

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIV OG RELIGION 9 Grundbog"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå LIV OG RELIGION 9 Grundbog Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres

2 LIV OG RELIGION GRUNDBOG 9 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG GYLDENDAL

3 Liv og religion 9. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 2. oplag Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Billedliste side 192 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 ISBN Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 9 består af: Grundbog Lærerens bog Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides:

4 INDHOLD Er der noget i livet, der er helligt? 4 Tema 1: Er det i orden at krænke andres følelser? 9 Tema 2: Billedforbud 17 Tema 3: Gud er stor? 25 Tema 4: Symboler på det hellige 30 Tema 5: Har det betydning for dig? 33 Kulturmøde 38 Tema 1: Religionsmøde i Danmark 47 Tema 2: Krige i religionernes navn 51 Tema 3: Integration 58 Tema 4: Leicester 64 Tema 5: Konkrete konflikter 66 Kirken i det moderne samfund 72 Tema 1: Den rummelige folkekirke 80 Tema 2: Kirken i staten 84 Tema 3: En moderne kirke 88 Tema 4: Kirken et hus i byen 92 Lad dig friste og 96 Tema 1: Forelskelse frister! 108 Tema 2: Skal man modstå fristelser? 117 Tema 3: Er det syndigt at falde i fristelse? 121 Tema 4: Du bli r hva du spiser? 126 Hvad er lidelse? 132 Tema 1: Er Gud retfærdig? 141 Tema 2: Katastrofen 146 Tema 3: Kamp mod lidelse 150 Tema 4: Sygdom 154 Menneske, teknologi og natur 162 Tema 1: Er det i orden at slå ihjel? 168 Tema 2: Er det i orden at lege skaber? 177 Tema 3: Er det i orden at lege hersker? 184

5 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Ærefrygt Ærefrygt betyder, at man som menneske både er taknemmelig over, at Gud har skabt livet og bevidst om, at man har brug for Gud for at få et godt liv. Samtidig er man bange for at komme i unåde og blive ramt af Guds vrede. Derfor bøjer eller ydmyger man sig frivilligt for Gud i den tro, at han vil én det bedste. Under pietismen i 1700-tallet gik man meget op i, at man skulle føle for troen og gøre den inderlig. Det blev bl.a. illustreret med et hjerte, der var i brand. Modsatte side: The Weather Project. Installation af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson i den store turbinehal på museet Tate Modern i Londan Religionerne og det hellige Ingen ved nøjagtigt hvor mange religioner, der findes i verden, men det er flere tusinde, og de giver alle sammen deres bud på, hvad der er helligt i tilværelsen. Ordet hellig kommer af ordet hel, der betyder sund og fuldstændig. Det hellige er dermed noget, der er godt, og som man derfor skal værne om. De forskellige religioner giver forskellige forklaringer på, hvad det gode er, og hvordan man bedst kan leve livet. Religionerne mener hver især, at de ligger inde med den sande udlægning af livets værdi, og det er denne værdi, der gør livet værd at leve og det gode helligt. Samtidig er det hellige både større og stærkere end mennesket, og da ordet hel også kan betyde både straf, og det som er skjult, vil religiøse mennesker opfatte det som klogt både at tilbede og frygte det hellige. Derfor siger man ofte, at det at tilhøre en religion eller at være religiøs er det samme som at føle sig bundet til en magt uden for én selv en magt som har stor indflydelse på den måde, man forstår og lever sit liv. Den religiøse eller den, som anser noget bestemt for at være helligt, lader sit liv styre af det hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i sit liv. Vi siger ofte, at mennesker, som for alvor går op i noget bestemt, brænder for en sag, og de, der også forstår at engagere andre i sagen, brænder igennem. Alt er tilladt intet er helligt At mange mennesker regner forskellige ting eller begreber for at være hellige, er dog ikke det samme som, at de rent faktisk er hellige. Det, som nogle anser for at være godt og sundt, kan andre opleve som usundt og skadeligt. Og det, som nogle frygter, kan være aldeles ufarligt. 4

6

7 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Paulus Paulus var oprindelig jøde og med til at forfølge de første kristne, men han blev senere omvendt og derefter den vigtigste person i forbindelse med kristendommens udbredelse. Det er Paulus, der har skrevet de ældste tekster i Det nye Testamente. Synd I kristen sammenhæng betyder synd at vende sig bort fra Gud altså at leve med en forestilling om, at man ikke er afhængig af Gud. Tilbage i 1970 erne var der et berømt slogan, der hed: Alt er tilladt intet er helligt! På det tidspunkt havde mange mennesker i Nordvesteuropa og USA en forestilling om, at alt det med tro og religiøsitet var ved at være et overstået kapitel i historien. Man troede, at mennesket havde nået et udviklingstrin, hvor der ikke længere var behov for religion og tro. At alt var tilladt betød, at ethvert menneske kunne tænke, sige og gøre, hvad det ville. Det var ikke bundet af noget og dermed også fri for bindinger, til religionerne og det hellige, der blev opfattet som en spændetrøje i livet. Sloganet, om at alt er tilladt, blev bl.a. lavet i opposition til et citat fra Bibelen, hvor apostlen Paulus i et brev til menigheden i Korinth skiver følgende: Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Paulus gør her menigheden opmærksom på, at mennesket altid står i valget mellem det gode og det onde, når det skal gøre et eller andet. Derfor er det aldrig lige meget, hvad man vælger at gøre. Nok kan vi som mennesker gøre, hvad vi vil, fordi vi er skabt til at kunne noget forskelligt, men noget er ifølge Paulus bedre end andet. Og det er menneskets opgave at gøre det gode og det rigtige. 6

8 Paulus ville med andre ord mene, at det er det gode og det rigtige, der er helligt, netop fordi det er godt og rigtigt, mens det onde og forkerte i hans øjne er syndigt. For ham er det hellige og det syndige altså hinandens modsætninger. At noget er syndigt betyder, at det er adskilt fra det gode. Ordet synd kommer af ordet sund, der er et udtryk for adskillelse mellem to stykker land fx Øresund mellem Danmark og Sverige. I religiøs forstand betyder det at adskille sig fra eller vende ryggen til det hellige fx Gud. På dansk har vi altså et sjovt sprogligt sammenfald mellem det gode og det onde eller mellem det hellige, som kom af ordet sund i betydningen helt rask og perfekt og det syndige, som kom af ordet sund i betydningen adskillelse. De to begreber er således gennem sproget forbundet som to sider af samme sag. Man kan sige, at det religiøse menneske både er bundet til det hellige og til det syndige, eller at der i udtrykket ligger, at mennesket både kan være godt og ondt. OPGAVE A Tag udgangspunkt i de to slogans: Alt er tilladt intet er helligt og Alt er tilladt men ikke alt gavner og skriv et essay, hvor du forholder dig til, hvilket af de to slogans, du er mest enig i. Er det mest rigtigt, at alt er tilladt, eller at noget er mere vigtigt eller rigtigt end andet? Skriv derefter om en person, du kender eller har hørt om, som går eller gik meget op i en bestemt ting og vurder, om det at brænde for en sag har noget med hellighed at gøre. OPGAVE A Kunsten og det hellige Til en udstilling i den store turbinehal på museet Tate Modern i London var den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i 2003 blevet bedt om at levere de værker, der skulle udstilles. Museumsfolkene blev noget overraskede, da Eliasson kun leverede tre genstande: en orange halvcirkel i træ, et kæmpe spejl og en plasticslange med en masse små huller i. Hans idé var, at spejlet skulle placeres i loftet, og at den orange halvcirklen skulle monteres på endevæggen lige under spejlet. Plasticslangen skulle trækkes langs hallens vægge, således at der kunne sendes vanddamp og røg ud af de små huller. På den måde lykkedes det kunstneren at skabe en atmosfære af såvel morgenstemning med solopgang og morgendug som en aftenstemning med solnedgang og aftendis. Udstillingen blev et stort tilløbsstykke, og mange mennesker blev så benovede over det, de så, at de spontant lagde sig ned på gulvet i den store hal for bedre at kunne suge oplevelsen af kunstværket til sig. På billeder fra udstillingen kunne 7

9 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Mange museumsgæster lagde sig spontant ned på gulvet, da de så Eliassons sol på Tate Modern. OPGAVE B Se på billederne fra udstillingen og noter på et stykke papir, hvad du kommer til at tænke på, når du ser Eliassons kunstværk. Skriv derefter et digt, som indfanger stemningen i det, du har tænkt. Læs dit digt igennem og vurder, om det rummer noget om det hellige. Sammenlign derefter det du har skrevet med sangen af Frans af Assisi (arbejdsark 1). det næsten se ud som om, at folk beder til eller underkaster sig den symbolske udgave af Solen. Andre nøjedes med at udtrykke sig i ord, og flere sagde, at det var som at gå mod himlen eller livets ende, når man bevægede sig ned gennem den lange turbinehal mod Solen. Alle var de enige om, at Eliasson med sit kunstværk havde fat i noget, der var større end det, de tre genstande og rummet hver for sig rummede. Olafur Eliasson havde kaldt sit kunstværk for The Weather Project og bidrog derved til den meget omfattende miljødebat, som har udspillet sig gennem de sidste 25 år. Ved at gøre Solen til det helt centrale omdrejningspunkt, og spille på at den både går op og ned, kom der på samme tid en stemning af undergang og håb ind i udstillingen. Solen er både en nødvendig forudsætning for liv på Jorden og en dødsens farlig fjende, der med sine stråler kan ødelægge alt liv på Jorden, hvis mennesket med sin forurening af naturen ødelægger de beskyttende lag i atmosfæren. OPGAVE B 8

10 TEMA 1 ER DET I ORDEN AT KRÆNKE ANDRES FØLELSER? Spørger man tilfældige mennesker, om de er hellige, vil hovedparten af dem svare: Nej! Modsat vil det være, hvis man i stedet spørger dem, om de synes, der er noget i tilværelsen, som er vigtigere end andet, eller om de kan pege på noget, som de opfatter som uerstatteligt. Lægger man i stedet ud med at spørge folk, om de er medlem af et bestemt trosfund, vil stort set alle svare ja. Hele 83 % af befolkningen er nemlig medlemmer af den danske folkekirke og omkring 6 % er muslimer, mens resten fordeler sig blandt øvrige religioner. De er fx jøder, buddhister, hinduer eller sikher. I alt er der repræsenteret omkring 100 forskellige religioner i Danmark. Kun et meget lille mindretal er ateister uden et religiøst tilhørsforhold og er altså slet ikke medlem af noget trossamfund. Alligevel opfatter hovedparten af dem, der er medlem af et trossamfund, ikke sig selv som hverken religiøse eller hellige. Gruppen af folkekirkemedlemmer vil til nød svare, at de er kristne, men mange skynder sig i tillæg hertil at sige, at de ikke tror på fx det med, at Jesus gik på vandet eller det med jomfrufødslen, men at de tror på deres egen måde. De tror altså på et eller andet, som de ikke helt kan sætte ord på. Det er svært at sætte ord på forholdet til det hellige, fordi det hellige er omgærdet af tabu. At noget er omgærdet af tabu betyder, at man bevidst eller ubevidst ved, at der er noget, det er forbudt at tale om, sige, komme i nærheden af, røre ved eller omgås. Forbuddet kan enten være udstedt af en usynlig magt, som er større end én selv, af herskeren i et land (evt. en diktator), af ens forældre eller af ens egen underbevidsthed. Mange børn kender fx til, at deres forældre har sagt, at de ikke måtte bande, fordi det lød grimt, eller at der var bestemte børn, de ikke måtte lege med, fordi deres forældre syntes, at Tabu Ordet tabu kommer fra Polynesien og betyder urørligt, forbudt og farligt. Her blev begrebet brugt i forbindelse med hellige personer, ting eller steder, som almindelige mennesker ikke måtte komme i nærheden af. Gjorde de det alligevel udløste det straks ulykke eller død i samfundet, hvorefter forholdet til guderne skulle genoprettes. 9

11 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? OPGAVE C Diskuter i fællesskab eller i mindre grupper, hvilke tabuer I kender til. Forklar hvorfor, der ikke må tales om de enkelte tabuer. der var et eller andet galt med dem. Af samme grund var disse børn ofte de mest spændende, ligesom man tit fik lyst til at bande. At noget er gjort til tabu betyder, at det er forbundet med noget farligt, men dermed kan det også blive lidt spændende og tiltrækkende. OPGAVE C Læser man i Bibelen opdager man hurtigt, at det første tabu bl.a. handler om sex. Da Gud havde skabt Adam og Eva placerede han dem i Edens Have og gav dem alle havens frugter til føde. Kun frugterne fra Træet til kundskab om godt og Adam og Eva, Af Fernando Botero. 10

12 ondt måtte de ikke spise af. Dette forbud gjorde disse frugter særligt interessante. Derfor endte det som bekendt med, at Adam og Eva spiste af dem. Og resultatet var i første omgang, at de opdagede, at de var nøgne altså to forskellige køn, samt at de kunne formere sig og blive til flere. Derpå dækkede de deres kønsdele til og fik deres straf af Gud. Fra den dag var mennesket dødeligt og skulle ikke mere leve evigt. Ud over at handle om sex, handler Bibelens første tabu også om mad og moral. Der er noget bestemt, Adam og Eva ikke må spise. Såkaldte spiseforbud er kendt i mange religioner, der bl.a. forbinder maden med begreberne rent og urent. Mest kendt er nok jødernes og muslimernes forbud mod at spise svinekød, fordi svin i disse religioner opfattes som urene dyr. Et andet kendt eksempel er hinduernes forbud mod at spise okse- og kalvekød, men her er begrundelsen den modsatte nemlig at koen i Indien opfattes som et helligt dyr. I kristendommen finder der ingen spiseforbud. I Edens Have fik Adam og Eva godt nok kun frugt og grønt, men efter syndfloden udvidede Gud spisekortet, så Noa og hans familie også måtte spise udvalgte dyr. Senere i Det nye Testamente går Jesus imidlertid langt videre, idet han belærer sine disciple om, at intet af det, der kommer ind i et menneske udefra, kan være urent. Alt det urene, siger Jesus, kommer inde fra mennesket selv. Med ophævelsen af spiseforbuddet kommer der i kristendommen mere fokus på forholdet mellem godt og ondt. Her er kristendommens pointe, at mennesket altid vil være fanget i dilemmaet mellem godt og ondt, men at troen på Gud kan hjælpe det med at vælge det gode, selv om det aldrig vil lykkes fuldt ud. Det er det, der kommer til udtryk i Det dobbelte Kærlighedsbud, hvor det hedder, at man skal elske sin Gud og sin næste som sig selv. Inden for kristendommen er det et krav til mennesket, at de altid skal lade deres handlinger styre af kærligheden, samtidig med at synet på mennesket er sådan, at mennesket aldrig vil kunne leve op til dette krav pga. Adam og Evas syndefald. Det er det forhold, filosoffen Søren Kierkegaard har kaldt troens paradoks. Rent og urent Begreberne rent og urent bruges ofte som retningslinjer for, hvordan medlemmer af en religion skal opføre sig. Reglerne giver et fællesskab. Det, som er urent, skal man holde sig fra eller undlade af gøre, mens det rene er det, man må. Ofte er dyr, blod og sex på bestemte tidspunkter urene. Kommer man i berøring med det urene, skal man igennem forskellige renselsesritualer, før man igen kan optages i fællesskabet. Inden for islam kaldes rent for halal og urent for haram, men, det rene i jødedommen benævnes kosher. OPGAVE D Oplist, i mindre grupper eller hver for sig, ting som man i princippet godt kunne spise, men som I alligevel ikke spiser hjemme. Forklar, hvorfor I ikke spiser disse ting, og hvorfor de måske gør det andre steder. Diskuter, hvorfor man ikke må rende nøgen rundt på gaden i Danmark. OPGAVE D 11

13 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? OPGAVE E Indskriv på et tanke-træ, hvad du kommer til at tænke på, når du hører ordet krænkelse. Undersøg i ordbøger og leksika, om du har fået alle aspekter af ordets betydning med og tilføj dem, du eventuelt mangler. Skriv også synonymer. Diskuter i mindre grupper, i hvilke situationer forskellige mennesker kan føle sig krænkede, og skriv dem ned, I bliver enige om. Religiøse krænkelser OPGAVE E Allerede i løbet af de første år af det 21. århundrede blev vi i Danmark vidner til tre krænkelser med religiøst islæt. Den første handlede om sandaler, den anden om en præst, der ikke troede på Gud og den tredje om nogle tegninger. Kvicklys Jesussandaler I foråret 2003 lancerede butikskæden Kvickly nogle nye klipklap-sandaler med billeder af Jomfru Maria og Jesus. Sandalerne var knapt kommet på hylderne før en gruppe præster og en af landets biskopper gennem læserbreve, radio og tv protesterede over, at man på den måde fik folk til at træde på Jomfru Maria og Jesus. De kaldte det blasfemi og ville have Kvickly til at tage sandalerne væk fra hylderne. I Kvicklys bestyrelse har de måske kendt det gamle ordsprog om, at man ikke skal blive uvenner med de hellige, for ellers er fanden løs i hvert fald blev sandalerne taget af hylderne med det samme og uden diskussion. Kvicklys badesandaler med motiver af Jesus og Jomfru Maria, som således blev trådt på, når man brugte dem. 12

14 Grosbøll-sagen Senere samme måned var der et interview i Weekendavisen, hvor en præst fra Nordsjælland i overskriften udtalte, at han ikke troede på Gud. Dette affødte en voldsom reaktion ikke blot fra mange af hans præstekolleger, men også fra almindelige mennesker, som var forargede over, at en præst kunne finde på at udtale sig på en måde, som efter deres mening kunne underminere hele kirken og den kristne tro. Den store opstand medførte, at biskoppen over Helsingør Stift midlertidig fratog præsten retten til at være præst og iværksatte en undersøgelse af, hvad han havde sagt og skrevet i sine bøger og prædikener. Præsten, Thorkild Grosbøll, fik mulighed for at trække sine ord tilbage, men fastholdt, at han ikke som almindeligt fornuftigt menneske kunne tro bogstaveligt på fortællingerne om, at Gud skulle have skabt hele Verden og holder den oppe, som der står i Bibelen. Af den grund var han tæt på at miste sin stilling for altid. Han fik dog undervejs i sagen også støtte fra andre kolleger, Præsten, Thorkild Grosbøll, bliver interviewet af en række journalister efter et møde med biskoppen over Helsingør Stift. 13

15 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Blasfemi Ordet blasfemi betyder bagtalelse og bruges mest i forbindelse med hån af andres tro eller religion, hvilket er strafbart i Danmark efter to paragraffer i straffeloven: 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. som sagde, at hvis Grosbøll skulle fyres af den grund, ville der mindst være 1/3 af folkekirkens præster, som også skulle have deres afsked. Noget af det underlige ved hele sagen var, at det synspunkt, Grosbøll står for, ikke er spor nyt. Det er et spørgsmål som teologer i forlængelse af oplysningstiden har drøftet i flere hundrede år, uden at nogen har taget anstød af det. Det handler sandsynligvis om, at diskussionen i overvejende grad har været holdt som en faglig diskussion, som først nu når medierne. Som Grosbøll blev citeret i avisen, satte han sagen på spidsen og underminerede dermed fuldstændig troen på Gud. I den forudgående diskussion om religionskritik er pointen dog blot, at der er ting i Bibelen, man ikke kan tro på i bogstavelig forstand, hvis man vil bevare sin forstand intakt. Derimod er der rig mulighed for at læse mange af Bibelens fortællinger som billedlige udlægninger af, hvordan tilværelsen hænger sammen, og det giver bedre mulighed for at kombinere tro og fornuft. At insistere på, at Bibelen og andre religiøse skrifter skal læses og opfattes bogstaveligt, kaldes fundamentalisme. Og problemet ved en sådan læsemåde er, at man kan komme til at tro mod bedre vidende. Sagen mod Grosbøll stod på i tre år og endte med, at han under skærpet tilsyn fra biskoppen over Roskilde Stift kunne få lov at vende tilbage og virke som præst. Muhammedkrisen Mens de to første sager var til at overskue, havde den tredje nær væltet hele Danmark omkuld, da nogle karikaturtegninger i Jyllands-Posten satte store dele af den muslimske verden i brand. Forhistorien var den, at en dansk forfatter havde skrevet en børnebog om den muslimske profet Muhammeds liv. Efter sigende havde han svært ved at finde en tegner, som ville illustrere bogen, fordi de var bange for muslimers reaktion på tegninger af Muhammed. Dette tolkede forfatteren som et udtryk for, at den danske ytringsfrihed var truet, og han henvendte sig til Jyllands- Posten herom. 14

16 Avisen var efter sigende enig i problematikken og fik herefter 12 tegnere til at bidrage med tegninger i avisen for at sætte sagen til debat. Nogle af tegnerne havde valgt at tegne forfatteren Kåre Blütgen, der vil lære danskerne om islam, mens andre havde tegnet profeten Muhammed. På en af dem var han illustreret med en bombe i turbanen, som et udtryk for, at han og alle andre muslimer var terrorister. En tredje havde tegnes sig selv, som en tegner, der var bange for at tegne Muhammed. Tegningerne blev trykt i efteråret 2005 og gav i første omgang kun anledning til mindre debatter, men pludselig i begyndelsen af 2006 kom der voldsomme protester mod Danmark og boykot af danske varer i en masse muslimske lande først i Mellemøsten og siden i Afrika og Asien. Demonstrationerne udviklede sig på et tidspunkt så voldsomt, at både danske flag og ambassader blev brændt af i bl.a. Syrien og Libanon. Ytringsfrihed Ytringsfrihed betyder, at man må tænke, sige og skrive, hvad man vil. Som sådan er ytrings-friheden en del af de borgerlige menneskerettigheder, som er grundlaget for vestlige demokratier. Ytringsfrihedens offentlige grænse går ved blasfemi og injurie. Injurier er en slags ærekrænkelse, hvor man offentligt nedgør en person med noget, som ikke er sandt. Personligt kan man indskrænke sin egen ytringsfrihed ved ikke at tale om det, som er tabubelagt. 15

17 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? OPGAVE F Find i mindre grupper på en række udsagn, som ligger på grænsen til at være blasfemi eller injurie og prøv selv at definere grænsen mellem ytringsfrihed, blasfemi og injurie. Diskuter på den baggrund det rimelige i, at nogle følte sig krænkede over hver af de tre sager om Kvicklys sandaler, præsten der ikke troede på Gud og muhammedtegningerne (find evt. først muhammedtegningerne på internettet, så I kan se dem). Diskuter det fornuftige i, at Kvickly tog sandalerne ud af handelen, at præsten har fået lov at fortsætte sit arbejde, og at Anders Fogh Rasmussen ikke ville give muslimerne en undskyldning. Og Danmark var i en periode ude i den største udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig. Fra almindelige mennesker på gaden til embedsmænd og blandt ministre blev sagen drøftet over flere måneder, og selv den amerikanske præsident Georg Bush udtalte sig på et tidspunkt om sagen. Fra flere muslimske landes side krævede man, at den danske statsminister skulle gribe ind og forbyde eller blot tage afstand fra tegningerne, mens Anders Fogh Rasmussen på sin side hævdede, at han i et demokrati som det danske ikke kunne blande sig i folks ytringsfrihed på samme måde, som regenter i forskellige diktaturer kan. Gennem denne sag blev Danmark og danskerne med ét slag medlemmer af den globaliserede verden, hvor informationer og problemer kan sprede sig ud over hele verden på få sekunder. På grund af denne udvikling kan man være nødt til at gennemtænke flere konsekvenser af det, man siger og gør, end det tidligere har været nødvendig, når en tegning i dansk avis kan sætte den halve verden i brand. OPGAVE F Lav en undersøgelse i jeres lokalområde af, hvad folk synes om de tre sager (arbejdsark 2). Jyllands-Postens tegninger gav anledning til protester mod Danmark i store del af den muslimske verden. 16

18 TEMA 2 BILLEDFORBUD Et af Allahs 99 skønne navne (As-Salam, der betyder Freden ) skrevet med kalligrafi. Forbud mod at fremstille billeder af guden, eller det som er helligt, forekommer i flere religioner. Det strengeste forbud findes inden for islam, men noget lignende kendes inden for jødedom og kristendom. Islam Inden for islam har man to slags billedforbud. Et der angår billeder af Gud, og et der angår billeder af mennesker og dyr. Det første er det vigtigste, da det står direkte i Koranen. Her hedder det i kapitel (sûra) 16:75: Frembring da ingen billeder eller lignelser af Allah, thi Allah ved (alle ting), men I ved intet. I indledningen på den muslimske tidebøn hedder det, at Gud er stor! Det betyder mere præcist, at Gud i muslimernes bevidsthed er så stor, at han omfatter alt og er grænseløs men også tættere ved det enkelte menneskes egen halspulsåre end personen selv. Derfor er logikken, at man ikke vil kunne undgå at begrænse Gud og dermed lave et forvrænget billede af ham, 17

19 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Idol Ordet idol betyder billede eller form, og det dækker over, at man gengiver det, man finder helligt i form af et billede, en figur eller genstand, som man derefter tilbeder. I vore dage gøres levende popog sportsstjerner til idoler, der på det nærmeste tilbedes og hvis mening, mange følger. Her ses Dansen om guldkalven, ca. 1635, af Nicolas Poussin. hvis man prøver at fange ham ind på et billede eller i en skulptur. Og det vil være en hån mod Gud. Derfor skal man afholde sig fra det, da man ellers vil få en forkert opfattelse af Guds væsen. Samtidig er logikken i billedforbuddet at bevare skellet mellem Gud og verden samt at fastholde Gud som den, der har det afgørende ord i forholdet mellem Gud og mennesker. Gud er ikke en, man kigger på som på et billede. I stedet har muslimerne 99 forskellige navne for Gud. De skal være med til at give de troende en fornemmelse af Guds storhed. Ifølge mytologien er der oven i de 99 navne ét mere, men det er så vidunderligt, at det end ikke kan skrives. Til denne opfattelse knytter sig et par andre skriftsteder nemlig sûra 2:232 og 9:61, hvor det bl.a. hedder: Driv ikke spot mod Allahs tegn, og De, som taler ilde om Allahs Sendebud, vil få en smertelig straf. Det er tolkningen af sådanne skriftsteder, der kan være med til at forklare en del af opstanden mod tegningerne i Jyllands-Posten. Hadith og det andet billedforbud Ved siden af Koranen har muslimer en række hadith-samlinger. Det er beskrivelser af, hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen. Nogle af disse skrifter er skrevet af folk, som kendte profeten, mens andre er skrevet på bag- Hverdagsliv i en oase. Persisk minitavle fra 1500-tallet. 18

20 Eksempel på islamisk udsmykning med ornamentik og kalligrafi på Klippemoskeen i Jerusalem. OPGAVE G Oplist nogle af de idoler, I selv har og tal om, hvorfor I kan lide dem. grund af en fortalt tradition. Det er i nogle af dem, det står, at Muhammed har udstedt et forbud mod overhovedet at lave billeder og skulpturer af noget, som er levende. Hans begrundelser herfor skulle have været, at mennesker ikke skal forsøge at gøre Gud skabelseskunsten efter. Herudover ville Muhammed forhindre, at billederne eller selve kunstneren skulle blive genstand for tilbedelse i stedet for Gud. Op gennem historien har der inden for islam, på samme måde som inden for kristendommen, været forskellige opfattelser af disse forbud. Helt tilbage fra 1200-tallet findes der således i forskellige dele af den muslimske verden såkaldte miniature-billeder med både mennesker og dyr på dog således at profeten for det meste er afbildet uden ansigt eller med en hvid klat dér, hvor ansigtet skulle have været. Fra både Persien og Indien findes dog billeder af profeten, hvor også ansigtet kan ses. Der findes også dele af Koranen og enkelte udgravninger af moskeer, som har været dekorerede. Og der har været en udbredt tradition for at se gennem fingre med afbildninger, når det havde et pædagogisk og lødigt formål i forhold til oplæring af børn og i forbindelse med legetøj. Således er det tilladt for muslimske børn at lege med dukker. De må dog ikke have karakter af idoler. Som alternativ til de figurative billeder har der i den muslimske verden udviklet sig en imponerende dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi. Find i aviser, blade og tv eksempler på, at pop- og sportsstjerne optræder i reklamer eller med meninger om et eller andet. Diskuter det fornuftige i, at købe en bestemt vare eller tage et bestemt politisk standpunkt, fordi det anbefales af ens idol. Diskuter hvilke risici, der kan være ved at følge sit idol i alt, hvad vedkommende siger og gør. Diskuter hvilke forskelle, der er mellem en gud og et idol. OPGAVE G 19

21 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? OPGAVE H Ud over at være god og mægtig er Gud i jødedommen også farlig og frygtelig. Afdæk fordele og ulemper for religionen ved at tillægge Gud begge egenskaber. Diskuter hvilke fordele og ulemper, religionen kan have af et billedforbud. Diskuter hvilke fordele og ulemper, billedforbuddet kan have for den troende. Jødedom Også inden for jødedommen er der et billedforbud. Det står som det andet af De ti Bud i Anden Mosebog kap. 20: Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled. På samme måde som hos muslimerne er tanken altså den, at Gud er mægtig, retfærdig og barmhjertig. I Det gamle Testamente, hvor fortællingen om De ti Bud står, viser Gud sig først og fremmest som en stemme fra Himlen. Det sker første gang, da han ved sit ord skaber hele verden og alt i den. Her hedder det flere gange: Gud sagde:, hvorefter det, han siger, sker. Det er også Guds røst, der vækker Abraham og får ham til at drage af sted mod det forjættede land, som Gud lover ham. Lidt anderledes er det i fortællingerne om Moses. Her benytter Gud sig ofte af et visuelt udtryk i kombination med sin stemme. Da han første gang henvender sig til Moses, er det således i en brændende tornebusk, mens han under flugten gennem ørkenen vejleder Moses i en støvsky om dagen og en ildsøjle om natten. Og da Moses skal have overdraget De ti Bud, viser Gud sig som et frygteligt uvejr med lyn, torden og røg på Sinajbjerget. Typisk for alle disse fremtrædelsesformer er det, at de er forbundet med mystik. Tornebusken tager ikke skade af ilden; der er ingen vind til at drive ildsøjlen og skystøtten frem gennem ørkenen, og uvejret over Sinajbjerget er helt lokalt. Disse fænomener er i Det gamle Testamente med til at understøtte gudens hellighed og utilnærmelighed. Og Gud siger da også til Moses, at han skal holde folket fra bjerget, når han stiger ned på det, da de ellers vil dø af at være for tæt på hellige. OPGAVE H 20

HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse

HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med historien, grundbog 8. kl. Filen

Læs mere

Af Helle Hinge og Henrik Juul

Af Helle Hinge og Henrik Juul ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Brug filosofien Af Helle Hinge og Henrik Juul Dette er en pdf-fil med Brug filosofien Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

baptist.dk FAQ om baptister Særnummer Nummer 7 2010 157. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark

baptist.dk FAQ om baptister Særnummer Nummer 7 2010 157. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark baptist.dk Nummer 7 2010 157. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark Særnummer FAQ om baptister Det begynder og ender med Jesus Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende, når man taler om den kristne

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

ikon tema Sandhedsbærerens vaklen og endeligt Hvorfor bliver man religiøs? >> Tro i dialog Ahmed Akkari: læs også: nr.

ikon tema Sandhedsbærerens vaklen og endeligt Hvorfor bliver man religiøs? >> Tro i dialog Ahmed Akkari: læs også: nr. ikon >> Tro i dialog nr. 84 sept/2013 Ahmed Akkari: Sandhedsbærerens vaklen og endeligt tema Hvorfor bliver man religiøs? læs også: Familieværdier og forening af menneskeheden - på besøg i Moon-bevægelsen

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

skal vi have KRISTENDOMSKUNDSKAB i skolen?

skal vi have KRISTENDOMSKUNDSKAB i skolen? Velkommen til samarbejde Hvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen? Hvorfor skal vi have KRISTENDOMSKUNDSKAB i skolen? Tekst af Heidi Friborg Christophersen AKTIVE FORÆLDRE HJEMMEARBEJDE DANSK MATEMATIK

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010 Indblik og udsyn NYESTE TID 1918-2010 Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog Indblik og udsyn Historie for 9. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2010 System: Indblik og udsyn Til systemet hører

Læs mere

Når Koranen bliver levende

Når Koranen bliver levende Når Koranen bliver levende Indhold Introduktion / Til lærerne 3 Når Koranen bliver levende 4 Mål for pensum 4 Introduktion / Til eleverne 5 Koranen, sunna og hadith 6 Iman, ibadat og muamalat 6 Religionen

Læs mere

1. ÅRG. # NR. 2 # MAJ 2011

1. ÅRG. # NR. 2 # MAJ 2011 1. ÅRG. # NR. 2 # MAJ 2011 Niels-Erik Andreasen hovedtaler ved sommerens seniorstævne. Muslimens manglende integration NR. 2 # MAJ 2011 80 år for hånd, hjerte og hoved På vej til Skarrildhus SENIORKONSULENTENS

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

En religiøs konstruktion bliver til: Del 1

En religiøs konstruktion bliver til: Del 1 En religiøs konstruktion bliver til: Del I Præsentation af og kritiske bemærkninger til Per Bildes En religion bliver til. En undersøgelse af kristendommens forudsætninger og tilblivelse indtil år 110.

Læs mere

E. G. White DEN STORE STRID

E. G. White DEN STORE STRID E. G. White DEN STORE STRID 1 Oversat fra The Great Controversy ISBN 87-990923-0-1 Kristen Informationstjeneste Solberg, 3522 Bjoneroa, Norge www. Endtime.net Kontaktperson i Danmark: Frode Andersen Ørslevklostervej

Læs mere

Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 2 Forord Denne 6. udgave af Nyt Dansk Udsyn er dedikeret til Hans Henningsen

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL INDHOLD Individ og fællesskab At blive den, man er

Læs mere

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd DET ETISKE RÅD 2002 Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd ISBN: 87-90343-84-0

Læs mere

De Seks Paramitaer. Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK

De Seks Paramitaer. Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK De Seks Paramitaer Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK Kopiering af denne publikation, eller af dele af den, må kun ske med udgiverens

Læs mere

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen & kvinder i to kulturer Mødre Døtre Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job Rollemodel på fuldtid Det er vigtigt at tale sammen Vejen til viden Biblioteket blev

Læs mere

Når uenigheden gør ondt

Når uenigheden gør ondt Når uenigheden gør ondt Morten Hinz er DOKS-organist og desuden uddannet konfliktmægler på Center for Konfliktløsning. Her beskæftiger han sig med samarbejdets svære kunst og forskellige måder at tackle

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere