Maglegårdsskolen Skolebestyrelsens principper senest redigeret: august 2018
|
|
- Patrick Svendsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Vedtagne -Princip for kommunikation mellem skole og hjem, vedtaget. 15/ Princip for udfyldelse af undervisningspligten for eliteidræt og musikskole., vedtaget. 15/ (mindre tilføjelse med link til den lovmæssige baggrunden for princippet er siden administrativt indføjet med kursiv) -Princip for inkluderende læringsfællesskaber, vedtaget. 15/ Principper for brug af mobiltelefoner. Vedtaget 17/4-2018; Endnu ikke vedtagne -Princip for undervisningens organisering, - NYT -Princip for GFO. Under udarbejdelse; punkt om information vendes. Tilføjelse om kost NYT, udsendt før mødet 17/4 men ej behandlet Ideer til fremtidige principper til udarbejdelse -Princip for s arbejde i regi af UNICEF Rettighedsskole. Indhold Princip for inkluderende læringsfællesskaber... 2 Princip for kommunikationen mellem skole og hjem... 3 Principper for organisering af undervisningen på... 4 Formål... 4 Elevernes placering i klasser... 5 Holddannelse... 5 Elevernes undervisningstimetal... 5 Skoledagens længde... 5 Vikardækning... 5 Undervisningsdifferentiering... 6 Tema- og projektforløb... 6 Hjælp til elevernes forberedelse og faglig fordybelse... 6 Elevernes hjemmeaktiviteter... 6 Motion og bevægelse... 7 Valgfag i udskolingen... 7 Supplerende undervisning og specialundervisning... 7 Dansk som andetsprog... 7 Fagenes fordeling på klassetrin... 7 Understøttende undervisning... 7 Den åbne skole... 8 De formelle rammer... 9 Princip for opfyldelse af undervisningspligten ved udøvelse af eliteidræt eller deltagelse i musikskole eller lignende Principper for GFO... 10
2 2 Princip for inkluderende læringsfællesskaber Princippet tager udgangspunkt i skolens menneskesyn, hvor Alle børn er forskellige og har ressourcer og færdigheder, der er unikke og til gavn for fællesskabet. Forskellighed er en styrke Alle børn gør det rigtige, hvis de kan Vi mødet hvert enkelt barn dér, hvor det er Børn er aktører og aktive medskabere af egen udvikling og egne livsvilkår og af de kontekster, som børnene befinder sig i. (EVA 2009) Det er ikke barnet, der er problemet, det er problemet, der er problemet Hvordan barnet opfattes og defineres afgør den omsorg det får. Vi udvikler os i samspil med andre mennesker. Al adfærd skal ses intentionelt, kontekstuelt og relationelt at se med barnet i stedet for på barnet - Det er ikke det, der er inde i hovedet, det er det hovedet er inde i Mål: Alle elever, der går på skolen, har mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Alle elever, der går på skolen, trives og føler sig som en vigtig del af fællesskabet. Alle elever, uanset forudsætninger, udfordres fagligt og bliver så dygtige, som de kan. Alle elever føler sig set, hørt og forstået Alle elever føler sig inkluderet socialt, personligt, faglige og fysisk Skolens ansvar: Skolen møder alle elever og forældre med åbent sind og kommunikerer om og med dem på en positiv og konstruktiv måde. Skolen tilstræber at inddrage eleverne så meget som muligt i det inkluderende arbejde på skolen og i klasserne. Skolen tilstræber, at skolens personale, forældre og elever er tydeligt informeret om skolens værdigrundlag og ordensregler. Skolen tilstræber at informere tydeligt om skolens Trivselshandleplan (antimobbestrategi) til elever, forældre og skolens personale og gribe hurtigt og konstruktivt ind, hvis der er mobning på skolen. Skolen tilstræber at inddrage forældrene i arbejdet med trivsel i klassen/årgangen/skolen Skolen tager initiativ til, at den enkelte klasses forældre formulerer forældreaftaler for bl.a. afholdelse af fester og fødselsdage, som understøtter fællesskabet og klassens sociale trivsel. Skolen tilstræber, at undervisningen varetages af kompetent personale med en bred og opdateret viden om inklusionsarbejde. Skolen tilstræber at udbyde en varieret undervisning, som tilgodeser børn med forskellige behov og læringsstile og anerkender forskelligheder som en værdi for klassens fællesskab. Skolen tilstræber, at pædagoger, lærere og forældre har nem adgang til støtte og vejledning fra personer med specialviden i tilfælde af særlige problemstillinger i elevgruppen (AKT, Ressourceteamet, PPR og andre fagpersoner).
3 3 Skolen tilstræber, at alle forældrene er tydeligt informeret om, hvem de skal kontakte med spørgsmål, bekymringer eller ønsker og hvordan dette kan gøres. Skolen tilstræber at inddrage forældre til børn i udsatte positioner (fagligt, personligt, socialt) som en ressource for deres barns skolegang, blandt andet gennem inddragelse af deres viden om barnet. Skolen tager ansvar for, at alle børn har praktisk mulighed for at deltage i klasse- og skoleaktiviteter, der er med til at bygge fællesskabet op. Forældrenes ansvar: Forældrene sætter sig ind i og bakker op om skolens menneskesyn og Trivselshandleplan (antimobbestrategi) og støtter deres børn i at gøre det samme. Forældrene taler anerkendende og konstruktivt om skolens personale, elever og andre forældre i deres børns påhør. I tilfælde af problemer eller bekymringer kommunikerer forældrene med klasseteamet, andre involverede lærere/pædagoger, skolens leder eller skolebestyrelsen i denne rækkefølge. Forældrene tilstræber at kommunikere åbent og konstruktivt med de andre forældre, så der skabes et miljø, hvor det er muligt at fortælle om sit eget barns udfordringer eller sine bekymringer vedrørende andre børn i klassen. Forældrene bidrager til at kommunikationen mellem skole og hjem, forældre og børn og forældrene imellem er baseret på åbenhed, gensidig tillid, loyalitet og respekt Forældrene støtter skolens fællesskab ved som hovedregel at deltage i fælles arrangementer sammen med deres børn. Forældrene tager medansvar for, at alle elever kan deltage i private arrangementer som fødselsdage, legegrupper og klassefester. Princip for kommunikationen mellem skole og hjem Formål Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, de kan. Mål Kommunikationen mellem skole og hjem opleves af alle parter som anerkendende, åben og respektfuld. Alle forældre og ansatte kender skolens retningslinjer for, hvem de skal kontakte i forskellige situationer. Det er let for alle forældre at holde sig opdateret omkring såvel de praktiske som de indholdsmæssige dele af deres barns skoledag. Skolen er orienteret om væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang. Skolens ansvar
4 4 Skolen sikrer, at alle forældre er informeret om, hvem de skal kontakte i forskellige situationer samt hvilke træffetider, de enkelte ansatte har. Skolen informerer så hurtigt som muligt en elevs forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer, herunder fravær. Skolen behandler bekymringer og evt. utilfredshed fra forældre så hurtigt som muligt med henblik på en tilfredsstillende løsning for begge parter. Skolen tilstræber at kommunikere tydeligt og rettidigt til forældrene. Skolens ansatte svarer så hurtigt som muligt på henvendelser fra forældrene - som hovedregel indenfor 3 arbejdsdage. Forældrenes ansvar Forældrene kontakter skolens ansatte inden for deres træffetider. Forældrene holder sig orienteret om deres barns skolegang på det tidspunkt gældende samarbejdsplatform. Forældrene skal som udgangspunkt orientere skolen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang. Forældre, der er utilfredse med forhold omkring deres barns skolegang, tager som udgangspunkt direkte kontakt til de involverede medarbejdere med henblik på løsning af problemet. Findes der ikke en løsning på denne måde, retter forældrene som udgangspunkt henvendelse til skolelederen. Forældrene retter som udgangspunkt henvendelse til skolebestyrelsen, hvis de oplever, at principper, menneskesyn og trivselshandleplan (antimobbestrategi), som skolebestyrelsen har fastsat, ikke efterleves. Forældre, der oplever konflikter mellem deres barn og et andet barn, tager så vidt muligt direkte kontakt med det andet barns forældre med henblik på løsning af konflikten. Relevante ansatte på skolen bør inddrages, hvis det vurderes at kunne bidrage til løsning af konflikten. Vi har skrevet således i princip for inkluderende læringsfællesskaber (under forældrenes ansvar): Forældrene bidrager til at kommunikationen mellem skole og hjem, forældre og børn og forældrene imellem er baseret på gensidig tillid, loyalitet og respekt Principper for undervisningens organisering på Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel, og tager højde for positive udvikling af stærke fællesskaber med plads til forskellighed
5 5 Elevernes placering i klasser Skolen tilstræber, at der på klassetrinnet dannes klasser med ligelig fordeling af eleverne i forhold til køn og tager højde for kendte styrker, potentialer og udfordringer. Skolen tilstræber at inddrage forældres og elevers ønsker til klassedannelsen. Skolen tilstræber, gennem samarbejde med de institutioner, der afleverer børn til skolen, at danne sig indtryk af børnene med henblik på den bedst mulige klassedannelse. Skolen tilstræber at orientere og høre skolebestyrelsen og forældrene så tidligt som muligt, hvis elevtallet eller pædagogiske eller faglige forhold nødvendiggør nye klassedannelser. Holddannelse Skolen tilstræber at bruge holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, når det kan fremme elevernes faglige, personlige eller sociale udbytte, undervisningsdifferentiering, elevernes motivation og fællesskabet på skolen. Skolen tilstræber at bruge holddannelse til særlige talentforløb og særlige faglige udviklingsforløb for alle elever. Skolen tilstræber, at elevernes synspunkter inddrages i holddannelsen, og at grundlaget for holdplaceringen er tydelig for den enkelte elev. Skolen tilstræber at evaluere holddannelsen løbende. Elevernes undervisningstimetal Skolen sikrer, at undervisningstiden lever op til minimumstimetallet. Skoledagens længde Skolen tilrettelægger så vidt muligt elevernes skoledage, så undervisningen i indskolingen ligger i tidsrummet , på mellemtrinnet i tidsrummet og i udskolingen i tidsrummet Skolen tilstræber at benytte sig af muligheden for at gøre skoledagene kortere ved at benytte resursen fra Understøttende undervisning til at indgå som 2-voksenordning i den øvrige undervisning, når der er særlige pædagogiske begrundelser herfor. Skemalægning Skemalægningen har som mål at sikre eleverne en både sammenhængende og varieret skoledag. Skoledagen planlægges under hensyntagen til elevernes behov for pauser og tid til at spise. Skolen tilstræber, at grundskemaet og evt. løbende skemaændringer er kendt af elever, forældre, skolens medarbejdere, ledelse og relevante samarbejdspartnere før de træder i kraft. (løsninger ifm. inddækning for uplanlagt medarbejderfravær er undtaget herfor) Skolen tilstræber, at skoledagen planlægges, så der er mulighed for aktivitetsbaseret undervisning, ekskursioner og samarbejde med eksterne parter. Vikardækning Skolen tilstræber et højt fagligt niveau i undervisningen ved vikardækning, og vil i videst mulige omfang forsøge at lade lærere med kendskab til elevgruppen, igangsætte/varetage
6 6 læringsforløb, på en måde, der drager omsorg for at eleverne selv kan tage ansvar for at arbejde med igangværende læringsmål. Skolen tilstræber en vedvarende og sammenhængende vikardækning ved en undervisers længerevarende fravær. Undervisningsdifferentiering Skolen tilstræber, at undervisningen tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte elevers faglige og personlige forudsætninger. Tema- og projektforløb Skolen tilstræber, at tema- og projektforløb muliggør samarbejde på tværs af årgange og klassetrin og dermed understøtter tankegangen bag peer-to-peer. Skolen tilstræber, at tema- og projektforløb fastlægges i skolens årsplan inden skoleårets begyndelse. Skolen tilstræber at inddrage forældre og andre med særlig viden om emnet i både planlægning og gennemførelse af tema- og projektforløb. Skolen tilstræber at informere hjemmene i god tid om tema- og projektforløbenes formål, indhold og organisering og om eventuelle ændringer i elevernes mødetid. Skolen tilstræber, at der i organiseringen af tema- og projektforløb tages specielt hensyn til elever, der har det svært med opbruddet i skolens faste struktur. Hjælp til elevernes forberedelse og faglig fordybelse Skolen tilstræber at integrere forberedelse og faglig fordybelse i både den faglige og den understøttende undervisning. Skolen tilstræber, at forberedelse og faglig fordybelse støtter eleverne bedst muligt i at realisere deres fælles og individuelle læringsmål. Skolen tilstræber, at forberedelse og faglig fordybelse understøtter elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole. Elevernes hjemmeaktiviteter Skolen tilstræber at involvere hjemmene i elevernes læring med opgaver og ideer til hjemmeaktiviteter, der understøtter den faglige læring. Skolen tilstræber, at elevernes hjemmeaktiviteter o Er motiverende o Inddrager forældrene o Viser forældrene, hvad eleven lærer i skolen Skolen tilstræber, at eleverne ikke har flere lektier i form af træning, repetition og fordybelse, end det kan nås i timerne til lektiehjælp og faglig fordybelse. Skolen tilstræber at effektuere prøvehandlinger mht at lade de største elever få lidt større arbejder med hjem. Tesen er (og erfaringer fra andre af kommunens skoler, der arbejder med 21skills etc.) viser, at dette kan være formålstjenligt med hensyn til at eleverne opnår indsigt i egne arbejdsmønstre og får mere realistiske erfaringer med, og dermed dygtiggøres mht. at strukturere eget arbejde, selvregulere og være vedholdende. Dette kan ske igennem et mindre antal tilrettelagte delvise hjemmearbejdsdage (med support fra lærer og PLC), med præcise målsætninger og deadlines.
7 7 Motion og bevægelse Skolen tilstræber, at motion og bevægelse inddrages hver dag i både den understøttende og fagopdelte undervisning. Skolen tilstræber, at motion og bevægelse i undervisningen er varieret og sjovt for eleverne. Valgfag i udskolingen Skolen tilstræber, at udbuddet af valgfag er alsidigt og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt. Skolen tilstræber at samarbejde med fx foreningsliv, ungdomsskoler og øvrige folkeskoler om udbuddet af valgfag. Supplerende undervisning og specialundervisning Skolen tilstræber at samarbejde med forældrene og eleven om tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning og specialundervisningen. Skolen tilstræber at have den fornødne specialpædagogiske kompetence i personalegruppen til at specialundervisning kan gives på skolen til de elever, med særlige behov herfor som er knyttet til en almindelig klasse. Skolen tilstræber, at den samlede undervisningstid for elever, der får supplerende undervisning eller specialundervisning, ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede undervisningstid. Dansk som andetsprog Skolen tilstræber at gøre forældre til tosprogede elever opmærksomme på muligheden for undervisning af eleverne i dansk som andetsprog. Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog skal så vidt muligt tage hensyn til elevernes behov for at være en del af klassefællesskabet. Skolen tilstræber, at den samlede undervisningstid for elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede undervisningstid. Fagenes fordeling på klassetrin Følger som udgangspunkt ministeriets vejledende timefordelingsplan, men vil i det løbende bestyrelsesarbejde være genstand for drøftelse mhp at afvige positivt herfra ifm planlægning af kommende skoleår og skolens intentioner om at styrke særlige indsatser/fokusområder. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at der også skal gives undervisning i et fag på et andet klassetrin end det, folkeskoleloven foreskriver, må skolebestyrelsen fastsætte principper for, hvordan det håndteres på skolen. Understøttende undervisning Formål Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis. Mål
8 8 Den understøttende undervisning tager i så høj grad som muligt udgangspunkt i elevens forudsætninger og behov og bidrager til et rigt læringsudbytte. Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning sætter fokus på virkelighedsnære problemstillinger, der er relevante for eleven. Skolen tilstræber, at eleverne gennem den understøttende undervisning bliver uddannelsesparate. Skolen tilstræber, at eleverne gennem den understøttende undervisning kan afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, eleverne tilegner sig i den fagopdelte undervisning. Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning inddrager personer med andre relevante kompetencer end det fastansatte personale i den understøttende undervisning. Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning indeholder: o Praktiske og emneorienterede forløb o Træning af faglige færdigheder o Træning af færdigheder og alsidige personlige kompetencer o Særlige talentforløb for fagligt stærke elever o Særlige faglige udviklingsforløb for fagligt svage elever o Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering o De obligatoriske emner o Løbende elevsamtaler om læringsmål med individuel feedback og opfølgning o Motion og bevægelse Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning gennemføres, så alle elever får en varieret skoledag. Skolen tilstræber, at eleven i den enkelte skoledag får mulighed for motion og bevægelse, der er tænkt pædagogisk sammen med den faglige undervisning. Skolen tilstræber, at alle elever flere gange om ugen får lektiehjælp og faglig fordybelse, med varierede og differentierede læringsformer. Skolen tilstræber, at elever og forældre bliver informeret om formålet og indholdet i større konkrete understøttende aktiviteter eller forløb. Skolen tilstræber at inddrage forældrenes viden og erfaring i den understøttende undervisning. Den åbne skole Formål Den åbne skole skal, gennem samarbejde med det omgivende samfund, højne trivslen, motivationen, den faglige kvalitet og livsdueligheden for eleverne. Den åbne skole skal, gennem samarbejdet med det omgivende samfund, styrke den lokale sammenhængskraft og introducere eleverne til fritids- og fremtidsmuligheder. Mål Aktiviteter i samarbejdet mellem skole og det omgivende samfund, bidrager til at opfylde Fælles Mål og har en klar kobling mellem teori og praksis.
9 9 Det tilstræbes, at samarbejdet mellem skolen og det omgivende samfund tager udgangspunkt i elevens interesser, talenter og motivation. Det understreges, at samarbejdet mellem skolen og det omgivende samfund både består af aktiviteter i den fagopdelte undervisning og aktiviteter i den understøttende undervisning. Det tilstræbes, at samarbejdet med musik-, kunst- og kulturskoler bidrager til at udvikle skolens musik og billedkunstundervisning samt inspirerer eleverne til at udfolde deres musikalske og kunstneriske evner og interesser evt. på eliteniveau. Det tilstræbes, at samarbejdet med idrætsforeningerne styrker elevernes mulighed for at dyrke eliteidræt og giver eleverne en større indsigt i variationen af idrætsgrene og lyst til deltagelse i det lokale idrætsliv. Samarbejdet med ungdomsskolen giver eleverne mulighed for et alternativt uddannelsestilbud, når det er til gavn for deres læring og motivation. Det tilstræbes, at samarbejdet med erhvervslivet styrker elevernes evne til innovation og iværksætteri samt deres uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Inddragelse af udefrakommende personer i undervisningen kan ske ud fra vurderingen af, at deres deltagelse højner kvaliteten, og de bidrager med kompetencer, som ikke er på skolen. Det tilstræbes at inddrage forældre i planlægning og gennemførelse af aktiviteter knyttet til den åbne skole. Aktiviteterne i samarbejdet mellem skole og det omgivende samfund er organiseret efter klare aftaler, ansvarsfordeling og med en høj sikkerhed for alle elever. De formelle rammer Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i 44, stk. 2, at Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser. Princip for opfyldelse af undervisningspligten ved udøvelse af eliteidræt i idrætsforeningsregi eller deltagelse i musikskole. Formål Opfyldelse af en del af undervisningspligten ved en musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse skal tilgodese elever, der går på musikskole, og elever med særlige idrætstalenter, så de kan dygtiggøre sig og udfolde talent inden for disse områder. Skolens ansvar
10 10 Skolen giver som udgangspunkt tilladelse til alle elever, der går på en kommunalt eller statsligt støttet musikskole eller træner idræt målrettet mod og med potentiale til at deltage i sit specialforbunds bedste række inden for sin aldersgruppe på regionalt eller højere niveau. Skolen tilstræber i samarbejdet med forældrene at støtte eleverne, så fritagelsen fra den almindelige undervisning så vidt muligt ikke får faglige eller sociale konsekvenser. Skolen sørger for, at der indgås en aftale mellem forældre, musikskole/klub og relevant personale, som støtter elevens mulighed for at følge med i skolearbejdet. Skolen, musikskole/klub, eleven og forældrene evaluerer fritagelsen i fællesskab mindst en gang årligt, eller når skole, elev eller forældre finder anledning til det. Forældrenes ansvar Forældrene søger det bedst mulige samarbejde med skolens personale om at sikre, at eleven kan følge med i skolearbejdet. Forældrenes henvendelse om fritagelse til eliteidræt og musikundervisning bør vedlægges dokumentation for elevens engagement i en idrætsforening eller musikskole. Forældre sørger for at formidle kontakt mellem skolen og idrætsforening eller musikskole. Skolebestyrelsens ansvar Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet. Mere om Ministeriets vejledninger og intentioner i forbindelse med det særlige samarbejde mellem skole og Musikskole el. idrætsforening ifm. eliteidrætsudøvelse Principper for GFO Formål GFO en skal være med til at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for eleverne og styrke elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling. Mål: GFO en er en del af skolens virksomhed. Pædagoger og lærere indgår i et ligeværdigt samarbejde, hvor der sikres fælles fokus ud fra et helhedssyn på det enkelte barns udvikling og trivsel. Alle børn bliver set over en hel dag både som elev og barn i GFO en hvilket gør at der skabes kontinuitet og en rød tråd i hverdagen for det enkelte barn GFO en tilbyder aktiviteter, der balancerer hensynet til den samlede gruppe og den enkelte barns behov GFO en tilbyder børnene aktiviteter, der stimulerer nysgerrighed, leg og fællesskab. GFO en har fokus på at skabe et inkluderende miljø. Et miljø der inspirere til, at børnene kan være igangsættere af egne lege på egne præmisser, både individuelt og i grupper
11 11 GFO en tilstræber, at børnene dagligt tilbydes relevante udendørs aktiviteter og bevægelsesaktiviteter med opmærksomhed på at udnytte faciliteter og ressourcer i lokalområdet. GFO ens personale bidrager til elevens min uddannelse i forhold til elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling og deltager så vidt muligt i skole-hjem-samtalerne. GFO en er en aktiv part i brobygningen mellem børnehave og klub. Personalet i GFO en samarbejder med skolens øvrige personale om at sikre elevernes trivsel. Kommunikationen mellem GFO en og hjemmene følger skolens princip for kommunikationen mellem skole og hjem og er således kendetegnet ved, at både GFO en og forældrene bestræber sig på at kommunikere rettidigt og direkte til hinanden med fokus på fremme af børnenes trivsel. Forældre skal føle sig godt informeret om GFO ens aktiviteter og opgaver. Forældre skal opleve et godt og åbent samarbejde med personalet om deres barns trivsel Forældre, der bekymrer sig om forhold i GFO en, henvender sig første omgang til GFO ens personale eller ledelse. Ved principielle spørgsmål henvender forældrene sig til skolebestyrelsen Principper for brug af mobiltelefoner. Mobilpolitik med særligt fokus på udskolingen Vi har gennem årene, og ikke mindst det seneste, oplevet en mobilkultur i udskolingen, som i høj grad er præget af at være online og tilgængelig på mange måder på forskellige medier og devices. Det kan forstyrre og tage fokus fra undervisningen og nærværet mellem eleverne. De mange funktioner som telefonen tilbyder, fylder elevernes arbejdshukommelse op og gør det svært for eleven at lære samtidig. Den konstante påvirkning af at leve i en verden med pop ups og notifikationer er noget, som vi ønsker eleverne skal lære at agere i, men samtidig også være opmærksom på er et valg/fravalg/tilvalg. Vi ønsker ikke at gå imod en udvikling, der i højere grad inddrager den kompetente elev inden for mobil- og computervidenskab, men vi ønsker at skabe rum til en skoledag, hvor der er plads til pause fra ikke-relevante notifikationer, vibrationer og lyde, der leder opmærksomheden væk fra sagen. Mobiltelefonen skal stadig, og selvfølgelig også computeren, være et tilgængeligt arbejdsredskab i undervisningen. Men i vores observationer af elevernes adfærd og vægtning af, hvornår den er gavnlig, oplever vi, at den skaber forstyrrelser for kammerater og eleven selv. Vi er opmærksomme på, at eleven lever i en verden, hvor der ikke længere kun er tale om et device, der gør det muligt at kommunikere hurtigt, smart og nemt, men også gør det muligt at skabe
12 12 interaktion meget hurtigt. Den afsendte besked på Messenger, Snapchat, eller SMS sker med en forventning og intention om en ligeså hurtig feedback på det afsendte, en forpligtende interaktion, kan man sige, hvilket kan være en afgørende faktor for, om man er tilstede i det rum, samtale eller opgave man befinder sig i. Det skal forældre, lærere og eleven selv være med til at finde en måde at agere i. Lærere, ledelse, elevråd og skolebestyrelse ønsker ikke at fratage eleven alle disse muligheder. Men vi ønsker at give dem en pause til fordel for fokus, målrettethed og nærvær. Hvor vi ser hinanden, er tilstedeværende og nysgerrige på, hvordan vi også udover mobilen skaber fællesskaber i den hverdag eleven bruger meget tid i. Vi tilbyder et læringsrum, hvor der ikke er mobilstøj. Velvidende at en stor del af unges identitet nu også dannes ud fra, hvordan man gebærder sig på sociale medier, og at der ligger en ny form for relationskommunikation, som i højere grad ligger vores unges generation for. I samarbejde med forældrene, skal skolen til stadighed tage hånd om denne (ud)dannelse, sammen med viden om digitale fodspor, netetik mm. Konkret udmønter den dialog, vi har haft, sig i, at eleven i udskolingen indleverer sin telefon hver morgen. Den lægges i en dertil indkøbt og indrettet kasse, hvor den opbevares frem til 10- pausen/spisepausen, hvorefter den kan udleveres igen, hvis det ønskes. Efter 10- pausen/spisepausen samles alle telefoner ind igen og udleveres ved skoledagens afslutning. Hvis den skal bruges i undervisningen, kan læreren til hver en tid udlevere telefonen. Vi håber, at denne løsning også giver anledning til, at eleverne kigger op, ser på sine kammarater og tager ansvar for, at alle får et godt frikvarter klasse har udgangstilladelse i spisepausen og evt. mellemtimer, hvor telefonen kan være nødvendig, god og rar at have med sig. Denne ændring kræver i højere grad, at eleven bliver bedre til at have styr på aftaler, som telefonen før har hjulpet dem til at huske på fx tandlæge- eller andre aftaler, som ligger i skoletiden. Som forældre kan man selvfølgelig altid henvende sig til skolen, hvis der er brug for akut at komme i kontakt med sit barn, men ellers håber vi på, at henvendelser kan ske i elevernes pausetid. Udmøntning af principper for mobilpolitik i udskolingen på Telefonen skal afleveres hver time. Telefonen skal være tilgængelig i 12-pausen. Telefonen skal være lydløs i alle lektioner, så den ikke forstyrrer timen. Læreren skal sige til eleverne, at de skal aflevere deres telefoner hver time. Læreren skal minde eleverne om at huske deres telefoner i slutningen af timen. Hvis læreren tager en telefon, så skal den lægges et sikkert sted. Hvis en elev får taget sin telefon i 1. eller 2. lektion så får eleven den ikke tilbage i
13 pausen, men hvis eleven får taget den efter 10. pausen, skal eleven have den tilbage til frokostpausen, så eleverne kan bruge den dér. Eleverne skal spørge lærerne om de må bruge deres telefon i timen, ellers bliver den taget. Lærerne må ikke tjekke beskeder og andet indhold på elevernes telefon, da det er privat ejendom. Eleven skal huske læreren på, at de skal have deres telefon tilbage, hvis den er blevet inddraget - det er både lærerens og elevens ansvar at huske på det. Hvis der er en nødsituation (familie el. andet), skal læreren overdrage telefonen til eleven. Reglerne skal revurderes hvert år af elevrådet og lærerne, men skal godkendes af bestyrelsen Udarbejdet i samarbejde mellem elevrådet og udskolingslærerne Princip for s arbejde i regi af UNICEF Rettighedsskole
Princip for undervisningens organisering
Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereSkole Lovpligtige principper
22-05-2017 Augustenborg Skole Lovpligtige principper Skolebestyrelsen SØNDERBORG KOMMUNE Indhold 1.0 Princip for Undervisningstimetal... 4 1.1 Princip for Skoledagens længde... 5 1.2 Princip for understøttende
Læs merePrincipper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole
Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Principper og udmøntning
Læs merePrincip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold
Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs merePrincipper for skolens drift
Principper for skolens drift Emne: Skole-hjemsamarbejdet Dato 05-05-2015 Sagsbehandler Preben Skov Christensen Direkte telefonnr. 76 81 36 00 Journalnr. 17.01.01-P21-1-15 Principper for skole-hjemsamarbejdet
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs merePrincipper på Strøbyskolen
Principper på Strøbyskolen 1/ Undervisningens organisering - Formål for undervisningens organisering - Elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin (Folkeskolelovens 14b) - Skoledagens længde - Understøttende
Læs mereVision og principper for Bække Skole
VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem
Læs mereJægerspris Skole. Skolebestyrelsens principper
Jægerspris Skole Skolebestyrelsens principper Indhold Undervisningens organisering... 2 Adgang til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereIndhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1
Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling
Læs mereNOTAT. Princip for skole-/hjemsamarbejde. Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang.
Princip for skole-/hjemsamarbejde Dette princip indeholder Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang Kommunikation mellem skole og hjem Underretning om elevens udbytte af undervisningen Forældremøder
Læs mereI. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereVision og principper for Bække Skole
VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem
Læs mereObligatoriske principper for Bavnehøj Skole
Obligatoriske principper for Bavnehøj Skole 1. Skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber 2. Adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mere0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl
SKOLEBESTYRELSEN Princip nr: 11 Skoleår: 2016-17 Princip vedrørende: Undervisningens organisering Formål: At skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, trivsel og dannelse. På Vedbæk
Læs mereVore principper for Store Magleby Skole. Status på arbejdet efter skolebestyrelsens møde den 26. oktober 2017
Vore principper for Store Magleby Skole Status på arbejdet efter skolebestyrelsens møde den 26. oktober 2017 Indhold Baggrund Hvorfor skal vi have principper Hvordan har vi lavet dem Hvad er grundtanken
Læs merePrincipper på Gribskolen
Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.
Læs mereBilag 46 Princip for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen - herunder elevplaner
Bilag 46 Princip for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen - herunder elevplaner Formål: Underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen skal sikre forældrene løbende
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur
Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014 Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Indhold årsberetning 13/14 1. Folkeskolereformen på skolen og i kommunen 2. Skolebestyrelsens arbejde 2013/14
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereAlle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.
Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30
Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePRINCIPPER STILLING SKOLE
PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereSyvstjerneskolen - principper
Princip for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder forældreansvar Formål: Ramme: Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mere- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mere