qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå"

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Anbefalinger til Arbejdsgruppen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd National Strategi for Fremmedsprog fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 4. maj 2011 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ Ja til Sprog øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwe

2 I netværket Ja til Sprog deler vi den bekymring, der danner baggrund for nedsættelsen af arbejdsgruppen. Ja til Sprogs initiativgruppe er blevet enige om en række anbefalinger inden for vores fem indsatsområder. 1. Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed 1.a. Dansk sprog bør vedligeholdes og styrkes. 1.b. Medierne bør afspejle forskellige former for dansk. 1.c. Litteraturstøtte er sprogpolitik. 1.d. Den nordiske sprogforståelse bør bevares. 2. Vi skal være bedre til at beherske fremmedsprog 2.a. Sprogkundskaberne bør sikres i bredden og dybden. 2.b. Engelsk er nødvendigt, men det er ikke nok. 2.c. Skærpede adgangskrav til de videregående uddannelser. 2.d. Vi bør sikre fagligheden i sprogundervisningen. 2.e. Sprog bør anerkendes som en hård kompetence. 3. Sprogkompetencer skal vedligeholdes og udvikles 3.a. Overgangene mellem uddannelsesinstitutionerne bør styrkes. 3.b. Der bør indføres en certificeringsordning for tolke. 4. Tosprogethed er en ressource, som skal anerkendes 4.a. Tosprogethed bør ses som en ressource. 4.b. Alle tosprogede bør tilbydes modersmålsundervisning. 4.c. Erhvervslivet efterspørger dobbeltkompetencer. 5. Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne 5.a. Underviserens kompetencer er nøglen til motivation. 5.b. Autentiske kulturmøder er en kilde til inspiration. 5.c. Sprogfagenes prestige bør øges. 5.d. Sprogs systemside og indholdsside bør sammenkobles i undervisningen. 5.e. Vi bør inspirere de unge til at udforske flere sprog. Disse anbefalinger er uddybet i det følgende. 2 P a g e

3 1. Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed 1.a. Dansk sprog bør vedligeholdes og styrkes Dansk bør anerkendes som et sprog, der skal vedligeholdes og styrkes. Vi har som samfund brug for et højt sprogligt niveau på vort eget modersmål. En styrkelse af de kommunikative og grammatisk kompetencer på dansk vil også gavne indlæringen af andre sprog. 1.b. Medierne bør afspejle forskellige former for dansk Vi skal beriges med mange slags dansk i de licensbetalte medier. Meteorologernes charmerende dialekter er en god begyndelse. De officielle stemmer må gerne i højere grad være identificerbare som dia- og måske også sociolekter. Eksisterende velmeriterede forskningsprojekter i sprogets gamle og nye varianter må sikres fortsat langsigtet overlevelse. En øget sproglig og sprogpædagogisk forskning i moderne mediebaseret sprogbrug (ikke mindst de ultrakorte medier: mail, sms, blogs o.l., som i stigende grad er de eneste skriftlige medier for mange unge) skal bane vejen for en bredere forståelse af det sproglige potentiale og de sproglige forhindringer, som unge møder uddannelsesverdenen med. Den mediebårne sprogbrugs indflydelse på sprogformningen udgør en specifik sprogpædagogisk udfordring/et sprogpædagogisk potentiale, som uddannelsessektorens aktører må gribe. 1.c. Litteraturstøtte esprogpolitik Når man støtter litteraturen, støtter man sproget. Det gælder ikke kun skønlitteraturen for voksne, men i meget høj grad også skønlitteratur for børn og faglitteratur for børn og voksne. Også oversættelse af udenlandsk litteratur (af alle slags) er en støtte til det danske sprog. Litteraturstøtte i alle led, inklusive ikke mindst bibliotekerne og biblioteksafgiften, er ikke bare kulturpolitik, men også sprogpolitik. 1.d. Den nordiske sprogforståelse bør bevares Den nordiske sprogforståelse og den nordiske litteratur- og kulturudveksling bør udvikles som en del af de danske uddannelser. Det er ikke nok at fastholde indsatsen på det nuværende niveau. Hvis danske skoleelever skal blive bare nogenlunde fortrolige med de øvrige nordiske sprog, kræves der en langt mere helhjertet indsats end den nuværende. 3 P a g e

4 2. Vi skal være bedre til at beherske fremmedsprog 2.a. Sprogkundskaberne bør sikres i bredden og dybden Det overordnede mål med en national sprogstrategi for uddannelsessystemet må være at sikre et grundlæggende godt niveau i engelsk og en samfundsmæssig mangfoldighed af andre sprog samt at sikre både bredde og dybde for disse sprog gennem hele uddannelsessystemet. Altså at sikre en bred fagvifte, så vi ikke får generationer af unge, der kan præcis de samme to sprog, men derimod får generationer af unge, der alle kan klare sig godt på engelsk, og som derudover er dygtige til forskellige sprog. Den danske befolkning bør have en bred vifte af fremmedsproglige kompetencer. Danmark må ikke ende med en ensidig orientering på grund af manglende sproglige og kulturelle kompetencer. 2.b. Engelsk er nødvendigt, men det er ikke nok Alt for mange danskere behersker ikke engelsk på et tilstrækkeligt højt niveau. Globaliseringen øger til stadighed behovet for og ønsket om at skaffe sig viden om andre lande, regioner og verdensdeles økonomiske og kulturelle udvikling. Dansk erhvervsliv har brug for at kunne spore nye tendenser på fremmede markeder. En snæver satsning på engelsk som eneste fremmedsprog spærrer adgangen til førstehåndskilder og -indtryk fra de områder, som vi ønsker at indsamle viden om. Hvis vi kun mestrer engelsk, begrænser vi os selv til kun at have adgang til viden, som formidles på engelsk. Engelsk tunnelsyn gør, at vi stiller os tilfredse med én begrænset fortolkning af virkeligheden, som i sagens natur må give et mangelfuldt, og måske ligefrem fordrejet, billede af den omgivende verden. Uden de fornødne sprogkundskaber kan det blive vanskeligt at øve indflydelse på og skaffe sig viden om ikke-engelsksprogede samfund og kulturer. 2.c. Skærpede adgangskrav til de videregående uddannelser Kendskab til nogle af hovedsprogene (engelsk, fransk, tysk) bør være adgangskrav ved de videregående uddannelser. De højere læreanstalter bør udbyde supplerende sprogkurser for deres studerende og ansatte, både fagspecifikke ( tysk for teologer, fransk for ingeniører, engelsk for læger osv.) og mere almene. Et forbillede kunne være de erfaringer, man har gjort sig ved Oxford University Language Centre. Det er umuligt at forudsige, hvilke sprog der vil blive relevante om blot få år ingen sprog kan på forhånd betragtes som irrelevante. I de senere år er der gang på gang pludselig opstået behov for at tale med folk, som man indtil kort forinden ikke ville have troet, at danskere ville få brug for at kommunikere med. Kinesisk trænger sig på. Der er ingen tvivl om, at behovet for kendskab til kinesisk sprog og kultur på professionelt niveau vil være stigende i de kommende år. Men man behøver ikke at se så langt ud i verden for at få øje på sprog, som danskerne trænger til at lære. Det er oplagt at nævne tysk og fransk og de nordiske nabosprog, men man burde også interessere sig for de øvrige europæiske sprog. 2.d. Vi bør sikre fagligheden i sprogundervisningen Der er brug for bedre og tidligere fremmedsprogsundervisning i grundskolen. Lærerne bør have linjefag i de sprog, som de underviser i. Fremmedsprogsundervisningen bør begynde tidligere, end det er tilfældet i dag. 4 P a g e

5 Danmark må stile højere hvad angår fremmedsproglige kompetencer, fx følge den norske model og ambitiøst stile mod modersmål + 3 i stedet for at nøjes med modersmål + 1 eller + 2. Danskere skal være bedre til dansk, engelsk og en række fremmedsprog herudover helst yderligere to. Første fremmedsprog skal begynde senest i skolens 3. klasse, 2. fremmedsprog (obligatorisk) senest i 5. klasse, og eleven skal kunne tilvælge et 3. fremmedsprog fra 7. klasse. Hermed har 2. fremmedsprog stadig mulighed for at begynde med en legepræget pædagogik. (I dag begynder 2. fremmedsprog i 7. klasse, hvor pubertetseleverne ikke gouterer legepædagogik). 3. fremmedsprog vil blive valgt af særligt motiverede elever, som bedre kan klare en pædagogik, der svarer til 7. klasses niveau. Hvad angår fortsættersprog, ville en væsentligt tidligere sprogstart i grundskolen øge elevernes fortrolighed med sprogene. Det er ikke holdbart, at Undervisningsministeriets fagligt-pædagogiske tilsyn gennem fagkonsulenterne svækkes. I flere fag findes der simpelthen ikke fagkonsulenter, og i andre fag varetages opgaven af personer uden den fornødne faglige indsigt. Det bør overvejes at indføre et sprogtaxameter på gymnasierne, således at skolerne stimuleres til at oprette sproghold. 2.e. Sprog bør anerkendes som en hård kompetence Det er et alvorligt problem, at der i mange forskellige kredse og på mange forskellige niveauer mangler forståelse af, at professionel sprogbeherskelse er en hård kompetence på linje med alle mulige mere anerkendte akademiske, tekniske eller merkantile kompetencer. Sprog er m.a.o. ikke noget, man bare kan det at lære et sprog på et niveau, hvor det kan bruges professionelt, og at vedligeholde og videreudvikle det, kræver hårdt arbejde og systematisk uddannelse og videreuddannelse. 5 P a g e

6 3. Sprogkompetencer skal vedligeholdes og udvikles 3.a. Overgangene mellem uddannelsesinstitutionerne bør styrkes Man må se på overgangsproblemer: Herefter må man se på, hvordan folkeskolen kan lægge grunden; hvordan gymnasieskolen kan bygge videre; og ikke mindst må man finde snarlige løsninger på krisen for fremmedsprogsfagene på læreruddannelsen og på universiteterne. Arbejdsdelingen mellem folkeskolen og de gymnasiale uddannelser og overdragelsen fra det ene niveau til det andet skal beskrives i præcise fagtermer som et pædagogisk værktøj. Det skal undgås, at der sådan som det er tilfældet i dag sker aflæring eller opstår læringsspring og vakuummer i overgangen. Der er brug for en tilsvarende beskrivelse af overgangen mellem gymnasiet og universitetet. Lærernes gensidige kendskab til og respekt for de to skoleniveauers undervisningsplaner og metoder må højnes (kurser) for at sikre en stabil og produktiv overgang, hvor der kan bygges videre på det lærte og refereres tilbage til terminologier og metoder, som eleverne allerede kender. Mere konsekvens og sammenhæng i hele sproglæringsforløbet vil sikre et højere udgangsniveau og dermed mere brugsværdi i sidste ende. 3.b. Der bør indføres en certificeringsordning for tolke På statsligt niveau bør der indføres en certificeringsordning for tolke, som sikrer det fornødne faglige niveau og en etisk korrekt adfærd. Det bør desuden sikres, at der er mulighed for at tage de relevante uddannelser, der kan føre frem til en sådan certificering Alle offentlige instanser bør forpligtes til kun at bruge certificerede tolke, og det burde være et selvfølgeligt krav i de standarder, som danske hospitaler akkrediteres efter, at de har styr på kompetencerne hos de tolke, som de anvender. Det sociale system, politiet, domstolene og socialcentrene har sprogproblemer og såvel kapacitets- som kvalitetsproblemer mht. tolkning, som ligner sundhedssektorens meget. Her er det bare ikke patientsikkerheden, men retssikkerheden, der står på spil. Danmark bør ligeledes have en uddannelse for konferencetolke. En sådan uddannelse er nødvendig for at sikre en bestand af højtkvalificerede konferencetolke, som kan tolke til og fra dansk i internationale fora af enhver slags. 6 P a g e

7 4. Tosprogethed er en ressource, som skal anerkendes 4.a.Tosprogethed bør ses som en ressource Vi har i den danske skole og i ungdomsuddannelserne en uudnyttet ressource, i og med at vi har omkring 200 sprog repræsenteret; dansk og nogle få europæiske hovedsprog betragtes som positive ressourcer, mens de øvrige, herunder 5-6 verdenssprog eller store regionalsprog, betragtes som handicap. Det er ikke tosprogetheden, der er et problem, men derimod den omstændighed, at nogle af de tosprogede ikke er tilstrækkeligt gode til dansk. Det er et meget alvorligt problem, men det er ikke et problem, der er fælles for alle de tosprogede, ligesom den omstændighed, at de er tosprogede, ikke automatisk medfører, at de har problemer med dansk. Danmark kunne være foregangsland, hvis vi kunne anvende vores ungdomsskolelovgivning ved at etablere en ungdomssprogskole med en femårig uddannelse (som overbygning på en modersmålsundervisning) med en afgangsprøve efter 3 år og en eksamen efter 5 år, der sammen med en studenter-/hf-eksamen kunne være adgangsgivende til videregående uddannelser. PISA etnisk viser, at DK sakker bagud, f.eks. i forhold til naboerne i Sverige, hvor man har modersmålsundervisning, og hvor de tosprogede ligger i top i engelsk og naturfag. 4.b. Alle tosprogede bør tilbydes modersmålsundervisning Forskere verden over er enige om at betragte modersmålsundervisning som en klar fordel for børnenes sproglige udvikling, både på modersmålet og på majoritetssproget. Evnen til at begå sig på mere end ét sprog er en kulturel og økonomisk ressource, som det er i samfundets interesse at fremme mest muligt. Ikke mindst i en tid, hvor internationalisering allerede synes at være et forældet ord, som for længst er afløst af globalisering. Det er nødvendigt at gøre en særlig indsats for at støtte de børn og de familier med anden etnisk baggrund end dansk, som er mindre gunstigt stillede. De har mange problemer, og de manglende danskkundskaber er kun ét af dem. Men kan man løse dét, er man også på vej til at løse de øvrige. Det er rigtigt at sprog-screene alle børn, når de begynder i børnehaveklassen og at sætte ind med danskundervisning eller sprogstimulering. Det er også rigtigt at tilskynde SFO er og andre fritidsordninger til at stimulere børnenes danskkundskaber. Vejen går imidlertid ikke kun gennem dansk sprogstimulering og en mere effektiv undervisning i dansk som andetsprog. Den går også gennem modersmålsundervisning og gennem undervisning på modersmålet. Blandt forskere i sprogpædagogik er der enighed om, at modersmålsundervisning er en klar fordel for den sproglige udvikling både på modersmålet og på majoritetssproget. Det er også en veldokumenteret erfaring bl.a. fra USA og Sverige, men også fra den dansk-tyske Sankt Petri Skole i København at en kombination af undervisning på to forskellige sprog giver gode resultater, både sprogligt og fagligt. I alle tilfælde bør børn med andre modersmål end dansk tilbydes modersmålsundervisning. Det er Danmark forpligtet til at gøre for EU-sprogenes vedkommende, men paradoksalt nok ikke for de sprog, hvor problemerne af sociale grunde er størst. Undervisning i modersmål og i dansk som fremmedsprog bør opprioriteres. 7 P a g e

8 4.c. Erhvervslivet efterspørger dobbeltkompetencer Erhvervslivet vil meget gerne have fat i personer med de såkaldte dobbeltkompetencer, da der er en lang række fordele forbundet med, at fx en dansk/arabisk marinbiolog kan kommunikere direkte med kunden på lokalsproget i Den Arabiske Golf om de miljøundersøgelser, han har foretaget. Problemet er dog, at mange tosprogedes andetsprog er for fladt, og at de ikke formår at kommunikere om deres fag på et tilstrækkeligt højt teknisk eller professionelt niveau. Der er brug for et højere niveau inden for engelsk. Mere end 20 % af de danske virksomheder mener (ifølge undersøgelsen Mere end sprog, 2008), at der er behov for at styrke vore kompetencer i engelsk. Det generelle niveau er fx ofte ikke højt nok til, at man kan forhandle kontrakter på plads eller indgå nye samarbejdsaftaler. I en global verden, hvor virksomheder i stigende grad bruger engelsk som koncernsprog, er det vigtigt at beherske engelsk på et højt og kompetent niveau. Danmarks største eksportmarked er Tyskland. Det er vigtigt, at vi forsat kan kommunikere med dette marked. Det er en gammel sandhed, at tyskere sælger på engelsk, men køber på tysk, så der er forsat behov for tyskkompetencer i erhvervslivet. Mere end 15 % af virksomhederne vil (stadig ifølge Mere end sprog) have behov for tyskkompetencer i fremtiden. Fransk, russisk og nordiske sprog efterspørges også i fremtiden. Godt 12 % af de virksomheder, der medvirkede i undersøgelsen Mere end sprog, ønskede at styrke deres sproglige profil inden for netop disse sprog. Erhvervslivet efterspørger som oftest ikke rene sproglige kompetencer, men dobbeltkompetencer, hvor ingeniøren eller cand.merc. en har vedligeholdt sit 2. fremmedsprog. 8 P a g e

9 5. Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne 5.a. Underviserens kompetencer er nøglen til motivation En lærer det være sig i folkeskolen, i gymnasiet eller på de videregående uddannelser har meget stor indflydelse på, hvorvidt en elev eller studerende fatter interesse for et sprog. En dygtig lærer kan være afgørende for, om de unge vælger at læse sprog og hvilke sprog, de vælger. Man bør derfor også se på kompetenceniveauet hos de undervisere, der skal give de unge de fremmedsproglige kompetencer, som vi efterspørger. 5.b. Autentiske kulturmøder er en kilde til inspiration Interessen for et sprog etableres hos de unge primært gennem det autentiske kulturmøde, dvs. gennem mødet med de mennesker, der bor og lever i det konkrete land, hvor sproget tales, og de kulturformer, der hersker dér. Det er derfor vigtigt, at der til sprogundervisningen både i grund- og gymnasieskolen er knyttet ressourcer til at opsøge det autentiske kulturmøde. Når dette møde én gang er etableret for en kortere periode, kan den it-baserede kommunikation være en værdifuld opfølgning på de live-kontakter, man har fået ved et ophold, ligesom internettet kan supplere de autentiske kulturindtryk, som et besøg i landet har givet. Det er vigtigt for de unge at opleve den anderledes autentiske kvalitet, som landets eget sprog kan formidle i modsætning til den oplevelse, som en (til engelsk eller dansk) oversat oplevelse giver. 5.c. Sprogfagenes prestige bør øges Der er brug for at styrke sprogfagenes prestige i gymnasiet, hvis de unge skal være motiverede til at læse dem. Spansk/italiensk vælges alt for ofte ud fra en fejlagtig opfattelse af, at det er nemme fag i forhold til f. eks. naturfag. 5.d. Sprogs systemside og indholdsside bør sammenkobles i undervisningen Sproget er ikke et neutralt system af etiketter, der hæftes på virkeligheden. Forskellige sprog skaber forskellige måder at se genstande og deres indbyrdes relationer på. Hvert sprog har sin måde at tænke på. Glæden ved sprogsystemer (grammatik) skal overføres til elever og studerende ved at gøre dem begribeligt, at grammatiske kategorier er betydningsbærende, og at forskellige sprog kategoriserer verden forskelligt, lægger forskellige snit på den. Indlæring af systemer for systemernes egen skyld, dvs. uden en klar sammenkædning med den kommunikative udtryksside, vil som oftest opleves som overflødig, mens et fokus på de muligheder, som forskellige sprog giver for at udtrykke sig forskelligt om verden, er inspirerende. 5.e. Vi bør inspirere de unge til at udforske flere sprog Gymnasiereformen af 2005 har åbnet mulighed for at indføre tyrkisk og arabisk på A-niveau. Foreløbig er der ganske vist ingen gymnasier, der har udnyttet denne mulighed, men den ville kunne motivere flere elever med tyrkisk og arabisk baggrund til at blive i uddannelsessystemet. Sprog åbner døre til verden. For den enkelte unge vil en god ballast af sprogkundskaber i flere sprog være afgørende for den unges liv, både på det personlige plan og med hensyn til studier og arbejde samt for den unges muligheder for demokratisk deltagelse som samfunds- og verdensborger. 9 P a g e

10 Afsluttende bemærkninger Danmark bør leve op til de forpligtelser, som følger af underskrivelsen af den Nordiske Språkdeklaration. Danmark bør engagere sig mere aktivt i EU-Kommissionens og Europarådets aktiviteter vedr. fornyelse af sprogundervisning, styrkelse af flersprogethed og sprogpolitisk planlægning. Danmark bør gennemføre den europæiske referenceramme for sprog i hele uddannelsessystemet med henblik på sammenligneligheden af sproglige kompetencer på europæisk plan. Den europæiske referenceramme tillader at oversætte de mange niveauer internationalt. Den internationale sammenlignelighed var en del af hensigten med at indføre 7- skalaen, og gennemførelsen af den europæiske referenceramme for sprog ligger i naturlig forlængelse heraf. Danmark har et meget betydeligt efterslæb på sprogområdet. For at rette op på det er der brug for en prioritering af sprogområdet og for konkrete handlinger. Hensigtserklæringer alene er ikke nok. Det må sikres, at sprogundervisning og -studier udbydes, og at sproghold oprettes, under forudsætning af den fornødne søgning. Der må gøres en indsats for at stimulere interessen for sprogundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet. 10 P a g e

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag

Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag 27-08-2013 Sagsnr. 2013-0186367

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Den sprogstrategiske satsning

Den sprogstrategiske satsning Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016

Læs mere

Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk

Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011 Tove Heidemann thei@ucsyd.dk DAGENS ORD: 1. Hvorfor internationalisering? 2. Den aktuelle politiske situation. 3. Fokus

Læs mere

Nyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012

Nyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 Nyt fra ministeriet Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 ved Rita Mogensen og Lore Rørvig 01-02-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Indhold Nyt ministerium Ny

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Undervisningsministeriet, Vejledningskontoret

cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Undervisningsministeriet, Vejledningskontoret qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om internationalisering af folkeskolen

Forslag til folketingsbeslutning om internationalisering af folkeskolen 2010/1 BSF 97 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. marts 2011 af Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Nanna

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

I mange tilfælde er vanskelighederne og fornøjelserne identiske.

I mange tilfælde er vanskelighederne og fornøjelserne identiske. Hellere tosproget end tvetunget Der er mange vanskeligheder og mange fornøjelser forbundet med at være oversætter og tolk. I mange tilfælde er vanskelighederne og fornøjelserne identiske. En af de fornøjelige

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw Udkast fordelingsmodel 2015 Dagplejen ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

HHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale.

HHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. fyr op under 09102014 ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. 2 Velkommen til IBC Handels- gymnasiet Fredericia/Middelfart IBC HANDELSGYMNASIET

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Økonomilinjen - Businessklassen

Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter

Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter En sprogpolitik, hvor engelsk og lokale sprog går hånd i hånd, når der undervises og forskes på Nordens store universiteter det vil sikre

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner 1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering

Læs mere

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA 2011

ANSØGNINGSSKEMA 2011 ANSØGNINGSSKEMA 2011 Når du ansøger: 1. Dette skema skal udfyldes af enhver, der søger optagelse på Menighedsfakultetets 4-årige bacheloruddannelse i teologi. Der gøres opmærksom på, at du samtidig med

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Sankt Annæ Europaskole

Sankt Annæ Europaskole Sankt Annæ Europaskole Oplæg SAG 13. december 2011, v. sekretariatschef Thomas Hjortenberg 1 Struktur Hvorfor en Europaskole i København? Beslutningsforløbet indtil nu Hvad sker der de næste måneder? SAGs

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet. Konference 14. december 2011

Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet. Konference 14. december 2011 Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet Konference 14. december 2011 Hvem er vi? Dorthe Jensen Lundqvist Rektor Handelsgymnasiet i Ballerup (hhx) Fransk og retorik Mette Andersen Rektor Handelsgymnasiet

Læs mere

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern

Læs mere

Elevernes internationale kompetencer

Elevernes internationale kompetencer Elevernes internationale kompetencer Høje Taastrup Gymnasium 12.01.2015 Fagkonsulent i latin, græsk, oldtidskundskab, almen sprogforståelse og talentudvikling Side 1 Udviklingsplanen for de gymnasiale

Læs mere

Roser Skolen. I skolen skal man træde varsomt - for her bliver mennesker til! www.roserskolen.dk. Roser Skolen. I dette hæfte:

Roser Skolen. I skolen skal man træde varsomt - for her bliver mennesker til! www.roserskolen.dk. Roser Skolen. I dette hæfte: www.roserskolen.dk I dette hæfte: Hvem er vi? 2 Hvad mener vi? 2 Hvorfor vælge os? 2 Vort læringssyn 3 IT i undervisningen 3 Engelsk fra 1.kl. 4 Engelsk fra 1. klasse 4 Livsduelighed 5 ALLE elever i uddannelse

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Forudsætninger for at lære sprog

Forudsætninger for at lære sprog Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse HHX & HTX meningsfuld uddannelse studieretning på hhx (internationalt orienteret) international sprog [fremmedsprog a, afsætningsøkonomi a og kulturforståelse b] sprog og økonomi - et sikkert valg har

Læs mere

Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende

Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 79 Offentligt December 2015 Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende International Baccalaureate, bedre kendt blot som

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden. Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb.

Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Ansøgning til Ungdomsuddannelserne Personlige oplysninger

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1403 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8626 M E N N E S K E

Læs mere

Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Bergþóra Kristjánsdóttir Nuuk 6.-10.8. 2015

Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Bergþóra Kristjánsdóttir Nuuk 6.-10.8. 2015 Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland Curriculum og policy Aktiviteter/fokusområder: at undersøge formålsbeskrivelser af dansk i læreplansdokumenter at sætte fokus

Læs mere

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles

Læs mere

Spild af sprogundervisning

Spild af sprogundervisning Spild af sprogundervisning De sidste mange års sprogpolitik har satset på de forkerte sprog og svigtet de virkeligt nødvendige, viser en analyse fra en professor i kulturøkonomi Chr. Hjorth-Andersen fra

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Mennesket i centrum! Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI) Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi

Mennesket i centrum! Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI) Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi Mennesket i centrum! Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi Konsulentbistand i komplicerede sager Foredrag og kurser for forskellige grupper Supervision Konfliktmægling Rådgivning og terapi for

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram Student på kun 2 år! 2-årig STX 2017-2019 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig STX noget for

Læs mere

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc. DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ.

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere