qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå"

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Anbefalinger til Arbejdsgruppen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd National Strategi for Fremmedsprog fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 4. maj 2011 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ Ja til Sprog øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwe

2 I netværket Ja til Sprog deler vi den bekymring, der danner baggrund for nedsættelsen af arbejdsgruppen. Ja til Sprogs initiativgruppe er blevet enige om en række anbefalinger inden for vores fem indsatsområder. 1. Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed 1.a. Dansk sprog bør vedligeholdes og styrkes. 1.b. Medierne bør afspejle forskellige former for dansk. 1.c. Litteraturstøtte er sprogpolitik. 1.d. Den nordiske sprogforståelse bør bevares. 2. Vi skal være bedre til at beherske fremmedsprog 2.a. Sprogkundskaberne bør sikres i bredden og dybden. 2.b. Engelsk er nødvendigt, men det er ikke nok. 2.c. Skærpede adgangskrav til de videregående uddannelser. 2.d. Vi bør sikre fagligheden i sprogundervisningen. 2.e. Sprog bør anerkendes som en hård kompetence. 3. Sprogkompetencer skal vedligeholdes og udvikles 3.a. Overgangene mellem uddannelsesinstitutionerne bør styrkes. 3.b. Der bør indføres en certificeringsordning for tolke. 4. Tosprogethed er en ressource, som skal anerkendes 4.a. Tosprogethed bør ses som en ressource. 4.b. Alle tosprogede bør tilbydes modersmålsundervisning. 4.c. Erhvervslivet efterspørger dobbeltkompetencer. 5. Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne 5.a. Underviserens kompetencer er nøglen til motivation. 5.b. Autentiske kulturmøder er en kilde til inspiration. 5.c. Sprogfagenes prestige bør øges. 5.d. Sprogs systemside og indholdsside bør sammenkobles i undervisningen. 5.e. Vi bør inspirere de unge til at udforske flere sprog. Disse anbefalinger er uddybet i det følgende. 2 P a g e

3 1. Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed 1.a. Dansk sprog bør vedligeholdes og styrkes Dansk bør anerkendes som et sprog, der skal vedligeholdes og styrkes. Vi har som samfund brug for et højt sprogligt niveau på vort eget modersmål. En styrkelse af de kommunikative og grammatisk kompetencer på dansk vil også gavne indlæringen af andre sprog. 1.b. Medierne bør afspejle forskellige former for dansk Vi skal beriges med mange slags dansk i de licensbetalte medier. Meteorologernes charmerende dialekter er en god begyndelse. De officielle stemmer må gerne i højere grad være identificerbare som dia- og måske også sociolekter. Eksisterende velmeriterede forskningsprojekter i sprogets gamle og nye varianter må sikres fortsat langsigtet overlevelse. En øget sproglig og sprogpædagogisk forskning i moderne mediebaseret sprogbrug (ikke mindst de ultrakorte medier: mail, sms, blogs o.l., som i stigende grad er de eneste skriftlige medier for mange unge) skal bane vejen for en bredere forståelse af det sproglige potentiale og de sproglige forhindringer, som unge møder uddannelsesverdenen med. Den mediebårne sprogbrugs indflydelse på sprogformningen udgør en specifik sprogpædagogisk udfordring/et sprogpædagogisk potentiale, som uddannelsessektorens aktører må gribe. 1.c. Litteraturstøtte esprogpolitik Når man støtter litteraturen, støtter man sproget. Det gælder ikke kun skønlitteraturen for voksne, men i meget høj grad også skønlitteratur for børn og faglitteratur for børn og voksne. Også oversættelse af udenlandsk litteratur (af alle slags) er en støtte til det danske sprog. Litteraturstøtte i alle led, inklusive ikke mindst bibliotekerne og biblioteksafgiften, er ikke bare kulturpolitik, men også sprogpolitik. 1.d. Den nordiske sprogforståelse bør bevares Den nordiske sprogforståelse og den nordiske litteratur- og kulturudveksling bør udvikles som en del af de danske uddannelser. Det er ikke nok at fastholde indsatsen på det nuværende niveau. Hvis danske skoleelever skal blive bare nogenlunde fortrolige med de øvrige nordiske sprog, kræves der en langt mere helhjertet indsats end den nuværende. 3 P a g e

4 2. Vi skal være bedre til at beherske fremmedsprog 2.a. Sprogkundskaberne bør sikres i bredden og dybden Det overordnede mål med en national sprogstrategi for uddannelsessystemet må være at sikre et grundlæggende godt niveau i engelsk og en samfundsmæssig mangfoldighed af andre sprog samt at sikre både bredde og dybde for disse sprog gennem hele uddannelsessystemet. Altså at sikre en bred fagvifte, så vi ikke får generationer af unge, der kan præcis de samme to sprog, men derimod får generationer af unge, der alle kan klare sig godt på engelsk, og som derudover er dygtige til forskellige sprog. Den danske befolkning bør have en bred vifte af fremmedsproglige kompetencer. Danmark må ikke ende med en ensidig orientering på grund af manglende sproglige og kulturelle kompetencer. 2.b. Engelsk er nødvendigt, men det er ikke nok Alt for mange danskere behersker ikke engelsk på et tilstrækkeligt højt niveau. Globaliseringen øger til stadighed behovet for og ønsket om at skaffe sig viden om andre lande, regioner og verdensdeles økonomiske og kulturelle udvikling. Dansk erhvervsliv har brug for at kunne spore nye tendenser på fremmede markeder. En snæver satsning på engelsk som eneste fremmedsprog spærrer adgangen til førstehåndskilder og -indtryk fra de områder, som vi ønsker at indsamle viden om. Hvis vi kun mestrer engelsk, begrænser vi os selv til kun at have adgang til viden, som formidles på engelsk. Engelsk tunnelsyn gør, at vi stiller os tilfredse med én begrænset fortolkning af virkeligheden, som i sagens natur må give et mangelfuldt, og måske ligefrem fordrejet, billede af den omgivende verden. Uden de fornødne sprogkundskaber kan det blive vanskeligt at øve indflydelse på og skaffe sig viden om ikke-engelsksprogede samfund og kulturer. 2.c. Skærpede adgangskrav til de videregående uddannelser Kendskab til nogle af hovedsprogene (engelsk, fransk, tysk) bør være adgangskrav ved de videregående uddannelser. De højere læreanstalter bør udbyde supplerende sprogkurser for deres studerende og ansatte, både fagspecifikke ( tysk for teologer, fransk for ingeniører, engelsk for læger osv.) og mere almene. Et forbillede kunne være de erfaringer, man har gjort sig ved Oxford University Language Centre. Det er umuligt at forudsige, hvilke sprog der vil blive relevante om blot få år ingen sprog kan på forhånd betragtes som irrelevante. I de senere år er der gang på gang pludselig opstået behov for at tale med folk, som man indtil kort forinden ikke ville have troet, at danskere ville få brug for at kommunikere med. Kinesisk trænger sig på. Der er ingen tvivl om, at behovet for kendskab til kinesisk sprog og kultur på professionelt niveau vil være stigende i de kommende år. Men man behøver ikke at se så langt ud i verden for at få øje på sprog, som danskerne trænger til at lære. Det er oplagt at nævne tysk og fransk og de nordiske nabosprog, men man burde også interessere sig for de øvrige europæiske sprog. 2.d. Vi bør sikre fagligheden i sprogundervisningen Der er brug for bedre og tidligere fremmedsprogsundervisning i grundskolen. Lærerne bør have linjefag i de sprog, som de underviser i. Fremmedsprogsundervisningen bør begynde tidligere, end det er tilfældet i dag. 4 P a g e

5 Danmark må stile højere hvad angår fremmedsproglige kompetencer, fx følge den norske model og ambitiøst stile mod modersmål + 3 i stedet for at nøjes med modersmål + 1 eller + 2. Danskere skal være bedre til dansk, engelsk og en række fremmedsprog herudover helst yderligere to. Første fremmedsprog skal begynde senest i skolens 3. klasse, 2. fremmedsprog (obligatorisk) senest i 5. klasse, og eleven skal kunne tilvælge et 3. fremmedsprog fra 7. klasse. Hermed har 2. fremmedsprog stadig mulighed for at begynde med en legepræget pædagogik. (I dag begynder 2. fremmedsprog i 7. klasse, hvor pubertetseleverne ikke gouterer legepædagogik). 3. fremmedsprog vil blive valgt af særligt motiverede elever, som bedre kan klare en pædagogik, der svarer til 7. klasses niveau. Hvad angår fortsættersprog, ville en væsentligt tidligere sprogstart i grundskolen øge elevernes fortrolighed med sprogene. Det er ikke holdbart, at Undervisningsministeriets fagligt-pædagogiske tilsyn gennem fagkonsulenterne svækkes. I flere fag findes der simpelthen ikke fagkonsulenter, og i andre fag varetages opgaven af personer uden den fornødne faglige indsigt. Det bør overvejes at indføre et sprogtaxameter på gymnasierne, således at skolerne stimuleres til at oprette sproghold. 2.e. Sprog bør anerkendes som en hård kompetence Det er et alvorligt problem, at der i mange forskellige kredse og på mange forskellige niveauer mangler forståelse af, at professionel sprogbeherskelse er en hård kompetence på linje med alle mulige mere anerkendte akademiske, tekniske eller merkantile kompetencer. Sprog er m.a.o. ikke noget, man bare kan det at lære et sprog på et niveau, hvor det kan bruges professionelt, og at vedligeholde og videreudvikle det, kræver hårdt arbejde og systematisk uddannelse og videreuddannelse. 5 P a g e

6 3. Sprogkompetencer skal vedligeholdes og udvikles 3.a. Overgangene mellem uddannelsesinstitutionerne bør styrkes Man må se på overgangsproblemer: Herefter må man se på, hvordan folkeskolen kan lægge grunden; hvordan gymnasieskolen kan bygge videre; og ikke mindst må man finde snarlige løsninger på krisen for fremmedsprogsfagene på læreruddannelsen og på universiteterne. Arbejdsdelingen mellem folkeskolen og de gymnasiale uddannelser og overdragelsen fra det ene niveau til det andet skal beskrives i præcise fagtermer som et pædagogisk værktøj. Det skal undgås, at der sådan som det er tilfældet i dag sker aflæring eller opstår læringsspring og vakuummer i overgangen. Der er brug for en tilsvarende beskrivelse af overgangen mellem gymnasiet og universitetet. Lærernes gensidige kendskab til og respekt for de to skoleniveauers undervisningsplaner og metoder må højnes (kurser) for at sikre en stabil og produktiv overgang, hvor der kan bygges videre på det lærte og refereres tilbage til terminologier og metoder, som eleverne allerede kender. Mere konsekvens og sammenhæng i hele sproglæringsforløbet vil sikre et højere udgangsniveau og dermed mere brugsværdi i sidste ende. 3.b. Der bør indføres en certificeringsordning for tolke På statsligt niveau bør der indføres en certificeringsordning for tolke, som sikrer det fornødne faglige niveau og en etisk korrekt adfærd. Det bør desuden sikres, at der er mulighed for at tage de relevante uddannelser, der kan føre frem til en sådan certificering Alle offentlige instanser bør forpligtes til kun at bruge certificerede tolke, og det burde være et selvfølgeligt krav i de standarder, som danske hospitaler akkrediteres efter, at de har styr på kompetencerne hos de tolke, som de anvender. Det sociale system, politiet, domstolene og socialcentrene har sprogproblemer og såvel kapacitets- som kvalitetsproblemer mht. tolkning, som ligner sundhedssektorens meget. Her er det bare ikke patientsikkerheden, men retssikkerheden, der står på spil. Danmark bør ligeledes have en uddannelse for konferencetolke. En sådan uddannelse er nødvendig for at sikre en bestand af højtkvalificerede konferencetolke, som kan tolke til og fra dansk i internationale fora af enhver slags. 6 P a g e

7 4. Tosprogethed er en ressource, som skal anerkendes 4.a.Tosprogethed bør ses som en ressource Vi har i den danske skole og i ungdomsuddannelserne en uudnyttet ressource, i og med at vi har omkring 200 sprog repræsenteret; dansk og nogle få europæiske hovedsprog betragtes som positive ressourcer, mens de øvrige, herunder 5-6 verdenssprog eller store regionalsprog, betragtes som handicap. Det er ikke tosprogetheden, der er et problem, men derimod den omstændighed, at nogle af de tosprogede ikke er tilstrækkeligt gode til dansk. Det er et meget alvorligt problem, men det er ikke et problem, der er fælles for alle de tosprogede, ligesom den omstændighed, at de er tosprogede, ikke automatisk medfører, at de har problemer med dansk. Danmark kunne være foregangsland, hvis vi kunne anvende vores ungdomsskolelovgivning ved at etablere en ungdomssprogskole med en femårig uddannelse (som overbygning på en modersmålsundervisning) med en afgangsprøve efter 3 år og en eksamen efter 5 år, der sammen med en studenter-/hf-eksamen kunne være adgangsgivende til videregående uddannelser. PISA etnisk viser, at DK sakker bagud, f.eks. i forhold til naboerne i Sverige, hvor man har modersmålsundervisning, og hvor de tosprogede ligger i top i engelsk og naturfag. 4.b. Alle tosprogede bør tilbydes modersmålsundervisning Forskere verden over er enige om at betragte modersmålsundervisning som en klar fordel for børnenes sproglige udvikling, både på modersmålet og på majoritetssproget. Evnen til at begå sig på mere end ét sprog er en kulturel og økonomisk ressource, som det er i samfundets interesse at fremme mest muligt. Ikke mindst i en tid, hvor internationalisering allerede synes at være et forældet ord, som for længst er afløst af globalisering. Det er nødvendigt at gøre en særlig indsats for at støtte de børn og de familier med anden etnisk baggrund end dansk, som er mindre gunstigt stillede. De har mange problemer, og de manglende danskkundskaber er kun ét af dem. Men kan man løse dét, er man også på vej til at løse de øvrige. Det er rigtigt at sprog-screene alle børn, når de begynder i børnehaveklassen og at sætte ind med danskundervisning eller sprogstimulering. Det er også rigtigt at tilskynde SFO er og andre fritidsordninger til at stimulere børnenes danskkundskaber. Vejen går imidlertid ikke kun gennem dansk sprogstimulering og en mere effektiv undervisning i dansk som andetsprog. Den går også gennem modersmålsundervisning og gennem undervisning på modersmålet. Blandt forskere i sprogpædagogik er der enighed om, at modersmålsundervisning er en klar fordel for den sproglige udvikling både på modersmålet og på majoritetssproget. Det er også en veldokumenteret erfaring bl.a. fra USA og Sverige, men også fra den dansk-tyske Sankt Petri Skole i København at en kombination af undervisning på to forskellige sprog giver gode resultater, både sprogligt og fagligt. I alle tilfælde bør børn med andre modersmål end dansk tilbydes modersmålsundervisning. Det er Danmark forpligtet til at gøre for EU-sprogenes vedkommende, men paradoksalt nok ikke for de sprog, hvor problemerne af sociale grunde er størst. Undervisning i modersmål og i dansk som fremmedsprog bør opprioriteres. 7 P a g e

8 4.c. Erhvervslivet efterspørger dobbeltkompetencer Erhvervslivet vil meget gerne have fat i personer med de såkaldte dobbeltkompetencer, da der er en lang række fordele forbundet med, at fx en dansk/arabisk marinbiolog kan kommunikere direkte med kunden på lokalsproget i Den Arabiske Golf om de miljøundersøgelser, han har foretaget. Problemet er dog, at mange tosprogedes andetsprog er for fladt, og at de ikke formår at kommunikere om deres fag på et tilstrækkeligt højt teknisk eller professionelt niveau. Der er brug for et højere niveau inden for engelsk. Mere end 20 % af de danske virksomheder mener (ifølge undersøgelsen Mere end sprog, 2008), at der er behov for at styrke vore kompetencer i engelsk. Det generelle niveau er fx ofte ikke højt nok til, at man kan forhandle kontrakter på plads eller indgå nye samarbejdsaftaler. I en global verden, hvor virksomheder i stigende grad bruger engelsk som koncernsprog, er det vigtigt at beherske engelsk på et højt og kompetent niveau. Danmarks største eksportmarked er Tyskland. Det er vigtigt, at vi forsat kan kommunikere med dette marked. Det er en gammel sandhed, at tyskere sælger på engelsk, men køber på tysk, så der er forsat behov for tyskkompetencer i erhvervslivet. Mere end 15 % af virksomhederne vil (stadig ifølge Mere end sprog) have behov for tyskkompetencer i fremtiden. Fransk, russisk og nordiske sprog efterspørges også i fremtiden. Godt 12 % af de virksomheder, der medvirkede i undersøgelsen Mere end sprog, ønskede at styrke deres sproglige profil inden for netop disse sprog. Erhvervslivet efterspørger som oftest ikke rene sproglige kompetencer, men dobbeltkompetencer, hvor ingeniøren eller cand.merc. en har vedligeholdt sit 2. fremmedsprog. 8 P a g e

9 5. Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne 5.a. Underviserens kompetencer er nøglen til motivation En lærer det være sig i folkeskolen, i gymnasiet eller på de videregående uddannelser har meget stor indflydelse på, hvorvidt en elev eller studerende fatter interesse for et sprog. En dygtig lærer kan være afgørende for, om de unge vælger at læse sprog og hvilke sprog, de vælger. Man bør derfor også se på kompetenceniveauet hos de undervisere, der skal give de unge de fremmedsproglige kompetencer, som vi efterspørger. 5.b. Autentiske kulturmøder er en kilde til inspiration Interessen for et sprog etableres hos de unge primært gennem det autentiske kulturmøde, dvs. gennem mødet med de mennesker, der bor og lever i det konkrete land, hvor sproget tales, og de kulturformer, der hersker dér. Det er derfor vigtigt, at der til sprogundervisningen både i grund- og gymnasieskolen er knyttet ressourcer til at opsøge det autentiske kulturmøde. Når dette møde én gang er etableret for en kortere periode, kan den it-baserede kommunikation være en værdifuld opfølgning på de live-kontakter, man har fået ved et ophold, ligesom internettet kan supplere de autentiske kulturindtryk, som et besøg i landet har givet. Det er vigtigt for de unge at opleve den anderledes autentiske kvalitet, som landets eget sprog kan formidle i modsætning til den oplevelse, som en (til engelsk eller dansk) oversat oplevelse giver. 5.c. Sprogfagenes prestige bør øges Der er brug for at styrke sprogfagenes prestige i gymnasiet, hvis de unge skal være motiverede til at læse dem. Spansk/italiensk vælges alt for ofte ud fra en fejlagtig opfattelse af, at det er nemme fag i forhold til f. eks. naturfag. 5.d. Sprogs systemside og indholdsside bør sammenkobles i undervisningen Sproget er ikke et neutralt system af etiketter, der hæftes på virkeligheden. Forskellige sprog skaber forskellige måder at se genstande og deres indbyrdes relationer på. Hvert sprog har sin måde at tænke på. Glæden ved sprogsystemer (grammatik) skal overføres til elever og studerende ved at gøre dem begribeligt, at grammatiske kategorier er betydningsbærende, og at forskellige sprog kategoriserer verden forskelligt, lægger forskellige snit på den. Indlæring af systemer for systemernes egen skyld, dvs. uden en klar sammenkædning med den kommunikative udtryksside, vil som oftest opleves som overflødig, mens et fokus på de muligheder, som forskellige sprog giver for at udtrykke sig forskelligt om verden, er inspirerende. 5.e. Vi bør inspirere de unge til at udforske flere sprog Gymnasiereformen af 2005 har åbnet mulighed for at indføre tyrkisk og arabisk på A-niveau. Foreløbig er der ganske vist ingen gymnasier, der har udnyttet denne mulighed, men den ville kunne motivere flere elever med tyrkisk og arabisk baggrund til at blive i uddannelsessystemet. Sprog åbner døre til verden. For den enkelte unge vil en god ballast af sprogkundskaber i flere sprog være afgørende for den unges liv, både på det personlige plan og med hensyn til studier og arbejde samt for den unges muligheder for demokratisk deltagelse som samfunds- og verdensborger. 9 P a g e

10 Afsluttende bemærkninger Danmark bør leve op til de forpligtelser, som følger af underskrivelsen af den Nordiske Språkdeklaration. Danmark bør engagere sig mere aktivt i EU-Kommissionens og Europarådets aktiviteter vedr. fornyelse af sprogundervisning, styrkelse af flersprogethed og sprogpolitisk planlægning. Danmark bør gennemføre den europæiske referenceramme for sprog i hele uddannelsessystemet med henblik på sammenligneligheden af sproglige kompetencer på europæisk plan. Den europæiske referenceramme tillader at oversætte de mange niveauer internationalt. Den internationale sammenlignelighed var en del af hensigten med at indføre 7- skalaen, og gennemførelsen af den europæiske referenceramme for sprog ligger i naturlig forlængelse heraf. Danmark har et meget betydeligt efterslæb på sprogområdet. For at rette op på det er der brug for en prioritering af sprogområdet og for konkrete handlinger. Hensigtserklæringer alene er ikke nok. Det må sikres, at sprogundervisning og -studier udbydes, og at sproghold oprettes, under forudsætning af den fornødne søgning. Der må gøres en indsats for at stimulere interessen for sprogundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet. 10 P a g e

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

I mange tilfælde er vanskelighederne og fornøjelserne identiske.

I mange tilfælde er vanskelighederne og fornøjelserne identiske. Hellere tosproget end tvetunget Der er mange vanskeligheder og mange fornøjelser forbundet med at være oversætter og tolk. I mange tilfælde er vanskelighederne og fornøjelserne identiske. En af de fornøjelige

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Spild af sprogundervisning

Spild af sprogundervisning Spild af sprogundervisning De sidste mange års sprogpolitik har satset på de forkerte sprog og svigtet de virkeligt nødvendige, viser en analyse fra en professor i kulturøkonomi Chr. Hjorth-Andersen fra

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb.

Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Ansøgning til Ungdomsuddannelserne Personlige oplysninger

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Knapheden på fremmedsprogskompetencer i erhvervslivet

Knapheden på fremmedsprogskompetencer i erhvervslivet Knapheden på fremmedsprogskompetencer i erhvervslivet Rapport om knapheden på fremmedsprogskompetencer i erhvervslivet - og virkningerne på den europæiske økonomi Rapporten er udarbejdet for Europa-Kommissionen,

Læs mere

Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet. Konference 14. december 2011

Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet. Konference 14. december 2011 Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet Konference 14. december 2011 Hvem er vi? Dorthe Jensen Lundqvist Rektor Handelsgymnasiet i Ballerup (hhx) Fransk og retorik Mette Andersen Rektor Handelsgymnasiet

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Sankt Annæ Europaskole

Sankt Annæ Europaskole Sankt Annæ Europaskole Oplæg SAG 13. december 2011, v. sekretariatschef Thomas Hjortenberg 1 Struktur Hvorfor en Europaskole i København? Beslutningsforløbet indtil nu Hvad sker der de næste måneder? SAGs

Læs mere

Sprog og kultur i engelskundervisningen MEN HVILKET SPROG OG HVILKEN KULTUR?

Sprog og kultur i engelskundervisningen MEN HVILKET SPROG OG HVILKEN KULTUR? Sprog og kultur i engelskundervisningen MEN HVILKET SPROG OG HVILKEN KULTUR? Af Annemette Heine Wullum, lektor 6 Det engelske sprog har for længst bevæget sig ud over de traditionelle engelsktalende nationers

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Økonomilinjen - Businessklassen

Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Sprog er nøglen til verden

Sprog er nøglen til verden Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 277 Offentligt Sprog er nøglen til verden ----------------------anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog ---------- Juni

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 31. august 2015 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol på Metropol Lars Zwisler Katastrofe- og Side 1 Uddannelser tidligere og i dag Tidligere i DK Vi lavede uddannelser og brugte dem i DK og kun i DK og disse uddannelser var kendte og anerkendte. (eks. HD,

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016 STUDIERETNINGER HNDELSGYMNSIET HHX vi giver dig nye muligheder 2015-2016 VELKOMMEN TIL HNDELSGYMNSIET HHX HHX-UDDNNELSEN HNDELSGYMNSIET ER ET GODT VLG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med fokus

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Herning Kommunes Internationale Strategi 25. januar 2011

Herning Kommunes Internationale Strategi 25. januar 2011 Herning Kommunes Internationale Strategi 25. januar 2011 Herning Kommune ønsker med denne internationale strategi at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af vores område. Borgerne, virksomhederne

Læs mere

Dansk sprogs status 2012

Dansk sprogs status 2012 Dansk sprogs status 2012 Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter Sprog på spil (2003) og Sprog til tiden (2008) og Sprognævnets sprogpolitiske notater fra 2003 og 2007 udsender Dansk Sprognævn nu

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse HHX & HTX meningsfuld uddannelse studieretning på hhx (internationalt orienteret) international sprog [fremmedsprog a, afsætningsøkonomi a og kulturforståelse b] sprog og økonomi - et sikkert valg har

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal Talent- og brobygningsarbejdet 2013-2014 (funktionsbeskrivelse) Projektets formål Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Konference om fremmedsprog på hhx 31.10.12

Konference om fremmedsprog på hhx 31.10.12 Konference om fremmedsprog på hhx 31.10.12 Workshop 2: Internationale studieretninger på hhx Dansk Industri Mere end sprog sprogundersøgelse fra DI - http://www.jatilsprog.dk/node/22 Oprettet 26/10/2009

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering Gymnasial Supplering Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, eller skal du have forbedret karakteren i et

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler DEBATTEN om undervisningsmidler 9. oktober 2006 no. 3 TEMA: dansk eller engelsk Dårligere resultater på engelsk Danske lærebøger til danske studerende Engelsk som Danmarks officielle andetsprog Vil vi

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Hvordan fremmer jeg mit barns sproglige udvikling?

Hvordan fremmer jeg mit barns sproglige udvikling? Hvordan fremmer jeg mit barns sproglige udvikling? - vejledning til tosprogede forældre Indhold Side Kære forældre 2 Flersprogethed som nøgle til verden barnemad? 3 Hvordan kan vi stimulere vores barn

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere