Tosprogede børn i dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tosprogede børn i dagtilbud"

Transkript

1 Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse, ordforråd og kontekstuafhængigt sprog. Teksten beskæftiger sig dernæst med børnenes særlige ressourcer i forhold til etsprogede børn i form af større sproglig opmærksomhed og større kulturel viden. Teksten giver løbende forslag til sprogpædagogiske tiltag, der understøtter såvel de tosprogedes børns særlige udfordringer som deres ressourcer. Lovgivning og begrebsafklaring Lovgrundlaget vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn i børnehaven findes i Dagtilbudslovens 11. Undervisningsministeriets og hermed den lovgivningsmæssige definition på at være et tosproget barn lyder: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Overordnet er der to former for tosprogethed: Simultan tosprogethed som forekommer, når børn tilegner sig såvel modersmål som andetsprog inden 3-årsalderen, og sekventiel tosprogethed som forekommer, når andetsproget først tilegnes efter 3-årsalderen (Højen 2009). Modersmål: Det/de sprog der tilegnes i hjemmet. Andetsprog: Det sprog der er behov for i hverdagen udover modersmålet/-ene. Andetsproget tilegnes fx i daginstitutionen eller i skolen. Tosprogede børns sprogtilegnelse Tosprogede børns andetsprogstilegnelse følger de samme principper som sprogtilegnelsen generelt. Det betyder bl.a., at andetsprogstilegnelsen også foregår igennem hypotesedannelse og -afprøvning i en meningsfuld kommunikation og interaktion med andre mennesker. Men tosprogede børn har samtidig både særlige udfordringer og særlige ressourcer i deres sprogtilegnelsesproces, fordi de skal tilegne sig flere sprog og kulturer samtidig. Dette vil der være fokus på i det følgende. Andetsprogstilegnelse og modersmålets betydning Det tosprogede barns andetsprogstilegnelse starter med en periode, hvor barnet er lyttende overfor det nye sprogs lyde og brug. Den periode kan være en stille periode, hvor barnet ikke siger meget men koncentrerer sig om det rent lydlige og en begyndende forståelse. 1

2 Herefter vil barnet bevæge sig ind i et mellemsprog/intersprog, som er en betegnelse, der ofte bruges for den måde, andetsproget bruges på, særligt i begyndelsen, hvor der trækkes meget på førstesproget både, hvad angår det lydlige, det grammatiske og det leksikale. Dette mellemsprog er foranderligt og udvikler sig gennem hypotesedannelser og afprøvning. Mellemsproget er en fase i andetsprogets udvikling, hvor der er elementer fra modersmålet og fra den typiske førstesprogstilegnelse. I perioden med mellemsprog vil barnet altså trække på viden, det allerede har fra sit modersmål. Denne overførelse af træk fra modersmål til andetsproget, transfer, kan ikke altid genkendes, når man ikke kender modersmålet. Transfer kan dog forklare mange sproglige kreationer og udfordringer, både mht. sproglyde, bøjninger, sætningsdannelse m.m. 1 Og det kan derfor være en god idé at kende til hovedtrækkene i det modersmål, som barnet taler, hvis det er muligt. Ved at iagttage det tosprogede barns mellemsprog kan man følge dets udvikling og stilladsere barnet, der hvor det er rent sprogligt. Sprogpædagogisk vil det være vigtigt at skabe miljøer omkring tosprogede børn, hvor det er trygt, og hvor der er mulighed for dels at lytte til sprog (få input til hypotesedannelse) og for dels at afprøve sine hypoteser samt møde en positiv og anerkendende respons (få be- eller afkræftet sine hypoteser). Dette vil være af betydning for, om barnet tør - og føler sig motiveret til at - lære det nye sprog. Samtidig er det vigtigt, at barnet får brugt sit sprog i for barnet meningsfulde sammenhænge, så sprogstimulering ikke reduceres til pædagogers enetale, ordtræning eller overhøring. Tilegnelsen af to eller flere sprog kan tage længere tid end det tager at tilegnelse sig ét sprog, ligesom der ofte forekommer afvigelser fra etsprogsnormen i udtale og grammatik på både førstesproget og andetsproget (Højen 2009). Set isoleret i dette perspektiv kan det opfattes som en ulempe for dansktilegnelsen at styrke barnets modersmål. Men tilegnelsen af modersmålet støtter også andetsprogstilegnelsen og omvendt idet begge sprog styrker barnets samlede sproglige fundament for begge sprog. Ved at have kendskab til flere sprog får det tosprogede barn således større input til sin hypotesedannelse. Det er desuden afgørende at være bevidst om, at modersmålet har andre funktioner end det at udveksle information rent sprogligt. Beherskelse af modersmålet er nødvendigt for børnene for at kommunikere med forældre, bedsteforældre og øvrig familie om tanker og følelser, ligesom omverdenens anerkendelse af ens modersmål er essentiel for en vellykket 1. På dansk har vi et grundmønster for sætningsopbygning, der hedder: SUBJEKT-VERBALLED-OBJEKT (Han spiller bold). På andre sprog har man andre grundmønstre, fx at sætte verbet efter objektet i sætningen. Dette grundmønster fra modersmålet kan barnet lægge ind over andetsproget, og der er så tale om transfer. 2

3 identitetsdannelse, som for de tosprogede børn jo udgør en ekstra udfordring. En sprogpædagogik, der tager udgangspunkt i ovenstående, må derfor bl.a. af hensyn til barnets identitetsdannelse rumme begge/alle barnets sprog og medvirke til, at der skabes en sammenhæng mellem disse sprog og mellem barnets forskellige kulturelle sammenhænge. Denne sammenhæng må skabes såvel internt i institutionen som i samarbejdet mellem institutionen og barnets hjem. Aktiviteter, der kan understøtte denne tankegang, er fx, at det pædagogiske personale lærer sig ord ( Mor, Søster m.fl.), dagligdags vendinger ( Vi ses i morgen, God weekend osv.), evt. rim, remser og sange på barnets modersmål, og at det anvender disse ord og fraser samtidig med de tilsvarende danske udtryk, således at barnet erfarer sammenhængen mellem sprogene. For at stimulere barnets begyndende skriftsprog på såvel modersmålet som på dansk kan man fx evt. med forældrenes hjælp skrive ordkort på alle barnets sprog. For at etablere en sammenhæng i barnets sprog mellem institutionen og hjemmet kan man lave en bog med fotos af barnets liv i institutionen og i hjemmet. Bogen er et godt udgangspunkt for samtale på både modersmålet og dansk i henholdsvis institutionen og hjemmet om barnets liv i de to forskellige kulturer. Bogens fotos kan suppleres med barnets egen skrift (modersmål og dansk) for at styrke den begyndende skriftsprogstilegnelse på begge sprog og indsigten i sammenhængen mellem (skrift-) sprogene. Sprogforståelse Et særligt opmærksomhedspunkt i arbejdet med tosprogede børn er sprogforståelse. Sprogforståelsen skal grundlægges i førskolealderen, og i det sprogpædagogiske arbejde kan man have særligt fokus på to områder: Ordforrådets dybde og bredde og situationsbundet/ situationsuafhængigt sprog. På disse to områder har det tosprogede barn særlige udfordringer, da det typisk har et mindre ordforråd på dansk end børn med dansk som modersmål og et senere udviklet kontekstuafhængigt sprog. Sprogforståelsen har stor betydning for børns senere læsetilegnelse. Udfordringerne opstår typisk ikke i børnenes første skoleår, hvor de lærer læseteknikken (at afkode tekst), men på mellemtrinnet (3.-5. kl.) eller senere, når børnenes viden skal hentes ud af tekster, hvilket dels kræver et stort ordforråd dels evne til at skabe sammenhænge. Ordforrådets dybde og bredde Arbejdet med tosprogede børns ordforråd handler om at sikre, at det tosprogede barn får mange ord i sit danske ordforråd, men vel at mærke ord som det også forstår betydningen af. Det handler altså ikke bare om at kunne sige ordet, men også om at vide hvad ordet dækker over, fx en genstand eller en følelse. Ord er bundet til erfaringer og viden om det, som sproget refererer til. For at få en dybde i sin forståelse af ord kan man arbejde med de betydningssammenhænge, som ordene er en del af. Ord kan være polysemantiske (have flere betydninger, fx slange), synonymer (det samme indhold kan udtrykkes med forskellige ord, fx sokker/ strømper) og antonymer (ord kan have modsat betydning fx pige/dreng) og de kan indgå i semantiske træer (bestående af systemer af over- og underbegreber, fx: dyr pattedyr hund labrador ) og i forskellige kollokationer (ord der hyppigt optræder sammen: fx en hård negl ). Ordforrådet kan være både aktivt og passivt. Der findes fx ord, man forstår receptivt, og ord man kan udtrykke produktivt. Det receptive ordforråd er generelt langt større end det produktive, og pædagogen skal støtte børnene i, i højere grad, at gøre deres receptive sprog produktivt, så børnene kan anvende de nødvendige og relevante ord frit i kommunikative sammenhænge. 3

4 Der er især 5 faktorer, der er vigtige for, at ord lagres i vores langtidshukommelse og derved ligger klar til at blive brugt i kommunikationen: 1. Hyppighed Jo flere gange vi møder et ord, jo bedre huskes det. Her bliver historier et vigtigt redskab. Gennem fortælling, højtlæsning og dialogisk læsning møder barnet de samme ord mange gange og i forskellige sammenhænge. Andre vigtige steder hvor der kan fokuseres på gentagelse af ord er fx i det tematiske sprogarbejde omkring nogle faste nøgleord og i forbindelse med spil. 2. Dybden i den kognitive bearbejdning For at komme i dybden med et ord er det vigtigt at arbejde med ordets betydning og ikke bare dets udtale. Her kan man arbejde med forskellige kreative, problemløsende opgaver eller quizzer med afsæt i ordenes betydningssammenhænge. Børnene skal gerne arbejde parvis eller i grupper for at understøtte det produktive sprog Muligheden for at arbejde med netværk af associationer Ved at arbejde med associationer 3 skabes der i barnets hukommelse et netværk af betydninger koblet til et enkelt ord. Opgaver af problemløsende karakter vil igen være relevante, fx opgaver om under- og overbegreber, sammensatte ord, antonymer, opgaver hvor man finder sammenhænge osv. - selvfølgelig på en sjov og legende måde, som tager afsæt i, hvad der interesserer børnene her og nu. 4. Variation i præsentationsformer Her kan man inddrage variationer på forskellige niveauer både i præsentationen af ordet (ordet kan præsenteres vha. en konkret genstand, vha. et billede, vha. både mundtligt og skriftligt sprog, vha. forskellige redskaber, vha. lege, spil, sange, historier osv.) og i arbejdet i forskellige gruppekonstellationer (lille gruppe, stor gruppe, alene med en voksen osv.). 5. Iøjnefaldende træk ved ordet Hvis der er særlige træk ved ordet, fx ordets lyd, ordets udseende eller andet, kan det fremhæves. Måske kan ordet kobles til en særlig genstand eller begivenhed, som gør det lettere at huske. På dette metasprogsniveau kan der også tales om forskellen på ordet på børnenes modersmål og på andetsproget. Situationsbundet/situationsuafhængigt sprog Det lille barns sprog vil næsten altid tage afsæt i den kontekst eller situation, som barnet er i. Sproget kan her defineres i situationen eller ved hjælp af situationen, fx ved at man bruger gestik, mimik osv. som en del af sproget. Det større barn skal også kunne bruge sproget situationsuafhængigt, dvs. at ord fx defineres ved hjælp af andre ord 4 og uden nonverbale elementer til at støtte kommunikationen. Her kræves det, at barnet kan basere hele sin forståelse på sproget alene. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvor mange ord barnet egentlig forstår, og hvor meget barnet læser ud af konteksten (daglige kendte rutiner, kropssprog, de andre børns handlinger osv.). 2. For idéer til problemløsende opgaver/quizzer se fx Løntoft Her viser bl.a. en norsk undersøgelse, at etsprogede 7-8-årige elever har langt flere associationer til fx begrebet VAND (bade, fiske, sejle, saltvand) end tosprogede, her pakistanske, elever (drikke) (Espenakk 2010). 4. Fx gennem de tidligere nævnte synonymer, antonymer og overbegreber. 4

5 Opsummerende kan man om sprogpædagogikken i forbindelse med sprogforståelse derfor sige, at Sprogpædagogikken omkring de tosprogede børns ordforrådstilegnelse må handle om at udvikle børnenes situationsbundne sprog ved, at de oplever og erfarer gennem sansning og handling i varierede sammenhænge. Dette kunne meget vel tænkes som tematisk sprogarbejde, hvor der arbejdes med forskellige semantiske felter gennem mange forskellige vinkler og sanser. Sprogpædagogikken må derudover handle om at udvikle det situationsuafhængige sprog ved at tale om ord, ved at kategorisere ord ved hjælp af andre ord, ved at skabe associationer til ord, så der opstår betydningsnetværk i barnets hukommelse. Dette kan foregå i forbindelse med samtaler og dialogisk læsning, ved at lave quizzer, sjove opgaver m.m. Herudover kan der fokuseres på det situationsuafhængige sprog gennem forforståelse og efterbehandling af en aktivitet ved at tale med barnet om aktiviteten, før den foregår, og efter den er foregået. Tosprogede børns sproglige og kulturelle ressourcer Udover de netop beskrevne sproglige udfordringer har de tosprogede børn også ressourcer, som de etsprogede børn ikke er i besiddelse af. Tosprogede børn har bl.a. typisk en større metasproglig bevidsthed, hvilket betyder, at de i højere grad end etsprogede børn er opmærksomme på, at der eksisterer forskellige sprog, og de er i stand til at sammenligne disse sprog, så de får øje på indbyrdes ligheder og forskelle fx i forhold til læseretning. Tosprogede børn har også større sproglig opmærksomhed, så de kan være bedre til at høre lyde i ord end jævnaldrende etsprogede børn. Samlet set har tosprogede børn desuden generelt et større ordforråd, idet summen af deres ordforråd på henholdsvis modersmålet og på dansk er også generelt større end de etsprogede børns danske ordforråd. Endelig har tosprogede børn også generelt større kulturel viden, da de selv lever i mindst to forskellige kulturer. Det kan være kendskab til vittigheder, historier, fejring af højtider mv. i begge barnets kulturer. 5 En sprogpædagogik, der tager højde for de tosprogede børns ressourcer, skal rumme aktiviteter, hvor man taler om forskelle sprogene imellem fx i samtaler i hverdagen (sammenligner ord) og arbejder med begyndende skriftsprog (taler om hvilke lyde der er i barnets navn eller i andre ord, der betyder noget for barnet). Hvad angår det tosprogede barns større samlede ordforråd og større viden om forskellige kulturer, kan det anbefales at trække på denne viden i hverdagen, når man fx taler om, hvordan man siger noget bestemt på dansk og på modersmålet ( Hvordan siger man Bedstemor på dari? ) og om kendskabet til forskellige kulturelle traditioner ( Hvordan fejrer du din fødselsdag? ) (Henry 2001).

6 Forældresamarbejde I samarbejdet med forældre til tosprogede børn, drejer det sig både om at støtte forældrene i deres stimulering af barnets sprog derhjemme og om de udfordringer og problemer, der kan opstå, når man skal kommunikere med mennesker med anden kulturel baggrund end én selv. På baggrund af viden om modersmålets betydning er det vigtigt at opfordre forældrene til at tale deres modersmål med barnet, da det vil styrke barnets modersmålstilegnelse og hermed sprogtilegnelsen generelt inklusiv det danske sprog. Det er også vigtigt at gøre forældrene opmærksom på sprogstimulerende aktiviteter, som de kan udføre med børnene derhjemme. Udover samtaler om ting der optager barnet kan det f.eks. være fortælling, højtlæsning, at synge, at se børne-tv og film sammen og at få fælles oplevelser i og udenfor hjemmet. Interkulturel kommunikation i forældresamarbejdet Man kommunikerer forskelligt i forskellige kulturer. Det betyder, at man kommunikerer forskelligt på dansk afhængigt af, om man har dansk kulturel baggrund eller ikke. Så selvom forældresamarbejdet foregår på dansk, kan der stadig være kommunikative udfordringer i samarbejdet pga. kommunikationsparternes forskellige kulturelle baggrund. Af kommunikationsforskelle, der kan tilskrives forskellig kulturel baggrund, kan f.eks. nævnes forskel i kropssproget: Skal man have øjenkontakt eller ej? Hvor tæt skal man stå på hinanden? Af andre forskelle kan nævnes indholdet i forskellige udsagn: Betyder et ja : Ja, vi er enige, og vi har en aftale, eller Ja, jeg har hørt dig men jeg er ikke enig, og vi har derfor ikke en aftale, eller er et ja blot et udtryk for høflighed. For at kunne tage højde for disse udfordringer er det vigtigt at have viden om, at der dels er disse kommunikationsforskelle men også viden om, hvad forskellene kan bestå i, og hvilken betydning de kan have for samarbejdet med forældrene. Er man i tvivl om, om man har forstået hinanden korrekt, kan det være nødvendigt at spørge forældrene direkte. 6

7 Kulturbegreber Vi har traditionelt opfattet et folks kultur som en ret afgrænset størrelse med faste normer, værdier og ritualer knyttet til. Dvs. at danskere var på én måde, tyskere på en anden, tyrkere på en tredje osv. Og denne kultur kunne forventes at overføres fra generation til generation og kunne ses som en kollektiv størrelse. Når man skulle arbejde som pædagog med børn fra en bestemt kultur, kunne man således sætte sig ind i kulturen og forstå barnet ud fra den. Men spørgsmålet er, om denne kulturforståelse stadig er gældende, med alle de kulturelle påvirkninger alle mennesker udsættes for i den globale verden. Et andet bud kunne være, at kultur er mere knyttet til individet, forstået på den måde, at den enkelte i højere grad repræsenterer en kulturel identitet, der efterhånden bliver defineret af det enkelte menneske, end en national kultur. Det tosprogede barn møder i sin hverdag et sammensurium af forskellige kulturelle indtryk fra hjemmet, institutionen, medierne, vennerne osv. og skaber herudfra sin egen kulturelle identitet på baggrund af hele sit erfaringsgrundlag. Pædagogen skal ud fra dette kulturbegreb ikke forholde sig til kultur som en stor sammenhængende størrelse, men forholde sig til de enkelte individer han/hun møder i sit arbejde. Afrunding Artiklen her beskriver generelle forhold omkring tosprogedes børns sproglige og kulturelle udfordringer og ressourcer. I mødet med det tosprogede barn og dets familie er det dog afgørende altid at tage højde for individuelle træk såvel sprogligt som kulturelt, idet kultur i vore dage i højere grad end før er knyttet til enkeltindivider frem for til nationale eller religiøse, kollektive størrelser. 7

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Sprog er nøglen til verden

Sprog er nøglen til verden HVORFOR ER SPROGET VIGTIGT? LIDT OM DEN SPROGLIGE UDVIKLING, OG HVORDAN VI ARBEJDER MED AT GIVE ALLE, BÅDE ET- OG TOSPROGEDE BØRN DET BEDSTE AFSÆT I DERES SPROGLIGE UDVIKLING. Sprog er nøglen til verden

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Instruktion Vis, hvad du kan

Instruktion Vis, hvad du kan Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af treårige børn eller fire- til femårige børn, som lige er begyndt på dansktilegnelsen og har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mindre end

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog

Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd Workshop Gråzonesprog Hvordan kan vi aktivere og udnytte kursisternes sproglige og faglige viden, og inddrage flersproglige resurser

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Vejledning. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af tosprogede småbørn

Vejledning. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af tosprogede småbørn Vejledning Vis, hvad du kan Sprogscreening af tosprogede småbørn Indhold 3 3 4 5 5 5 5 6 7 7 8 9 1. Baggrunden for materialet Hvad afdækker sprogscreeningen? 2. Materialets opbygning 3. Introduktion til

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er: Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Sproglig udvikling et fælles ansvar

Sproglig udvikling et fælles ansvar Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

3. Sprogvurdering af 3 årige og 5 årige... 9 3.1. Handleplaner... 9

3. Sprogvurdering af 3 årige og 5 årige... 9 3.1. Handleplaner... 9 Sprogindsats for 0-6 årige Ramme for sprogarbejdet i Vallensbæk Kommune 2015 1 2 Sprogindsats for 0-6 årige - Ramme for sprogarbejdet i Vallensbæk Kommune 2015 Indhold 1. Indledning... 5 2. Lovgivning...

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Tysk (2. fremmedsprog)

Tysk (2. fremmedsprog) Tysk ( fremmed) Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund Eleverne kan kommunikere mundtligt om nære i et meget

Læs mere

Århus Kommune. Børn og Unge #"$!%& ' "! ( )*+" " & ) "& " " # " "&,!. $ % $ % $ % ( ' & /! & &-! & ) %)& 2 13!%1&

Århus Kommune. Børn og Unge #$!%& ' ! ( )*+  & ) &   #  &,!. $ % $ % $ % ( ' & /! & &-! & ) %)& 2 13!%1& #$%& ' ( )*+ & ),&+- & &,. & / (&.0 -& & &.- & '& 1 & &- & Århus Kommune Børn og Unge # $ % $ % &' $ % ( ' 2 13%1& ) %)& (.&.. & &-..-, - '- - &. &$.& 4 %.5-5. (0 & 6, # '4 #, 0478% 4 09.. & )*+ %)& 4&0

Læs mere

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for læse- og sprogstrategier. Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Blæksprutten - det kulturelle børnehus og Daginstitutionen Alderslyst: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende: Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste

Læs mere

Målet med kampagnen er:

Målet med kampagnen er: SPROGKLOG MED BLE PÅ. KAMPAGNE I DAGPLEJEN 2016-2017 Målet med kampagnen er: - At styrke de små børns sproglige kompetencer gennem en systematisk og fokuseret sprogpædagogisk indsats i dagplejen. & - at

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.

Læs mere

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan forberede dialogisk

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige.

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Indholdsfortegnelsen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder for de 3-6 årige... 4 Rammer og struktur for sprogarbejdet... 6 Den fysiske indretning...

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1 Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk Udviklingsafdeling Udarbejdet af Tosprogsteamet i Lyngby-Tårbæk Kommune

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Narrativer - en nøgle til inklusion

Narrativer - en nøgle til inklusion Narrativer - en nøgle til inklusion Af Anne-Mette Sønderskov Babelstårnet af Pieter Brueghel den Ældre Modul navn: Børns sprogtilegnelse Uddannelsens navn: Diplomuddannelse Vejleders navn: Else Malini

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Sprog og kultur. Sprogtilegnelse. Et sprog - flere sprog

Sprog og kultur. Sprogtilegnelse. Et sprog - flere sprog Sprog og kultur Sprogtilegnelse. Et sprog - flere sprog Det er en almindelig opfattelse i Danmark, at det er normalt at være etsproget. Derfor anses det for givet, at familiens og samfundets sprog er det

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017

Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017 Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017 Undervisningen tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål for fanget engelsk. Materialer: Vi bruger ikke noget bogsystem i undervisningen. Eleverne får

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger

3. Sprog. 3.1 Vores sammenhæng og vores forudsætninger 3. Sprog Ved du hvorfor det er vigtigt at læse højt, synge og fortælle historier i børnehaven? Fordi: Det styrker børns sproglige udvikling. Børn lærer at bruge sproget til at udtrykke følelser, tanker

Læs mere

Forudsætninger for at lære sprog

Forudsætninger for at lære sprog Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Plan for sprogvurdering. af 3-årige i Struer kommune

Plan for sprogvurdering. af 3-årige i Struer kommune Plan for sprogvurdering af 3-årige i Struer kommune Sproget er et af de vigtigste kommunikationsredskaber imellem mennesker. Sproget giver barnet adgang til leg med andre børn. Sproget hjælper med at forstå

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere