En af metoderne til at bevise sygeplejens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En af metoderne til at bevise sygeplejens"

Transkript

1 4 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 16. årgang nr. 3 august 2002 KLINISK SYGEPLEJE EVIDENS Birthe Kamp Nielsen Evidensbaseret sygepleje eller kejserens nye klæder? Evidensbaseret sygepleje er et af de nyere modeord inden for sygeplejen. Der tales og skrives om det i mange sammenhænge, hvad enten det drejer sig om den kliniske sygepleje eller om sygeplejerskeuddannelsen. At begrebet evidensbaseret sygepleje er kommet ind i faget i de senere år, kan ses i et samfundsmæssigt perspektiv og på den måde i sammenhæng med det, der i øvrigt sker i vores samfund (1). Vi lever i en tid, hvor begreberne kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, dokumentation, produktivitet og effektivitet er i højsædet (2). Det er almindeligt, at sygehusene og ligeledes sygeplejerskerne arbejder med forskellige projekter, der skal medvirke til kvalitetssikring og -udvikling. En af metoderne til at bevise sygeplejens effektivitet og nytteværdi synes at være en udvidet dokumentation af, hvad det er, sygeplejersker rent faktisk beskæftiger sig med. Der er ikke på nuværende tidspunkt noget lovmæssigt krav til sygeplejersker om dokumentation, men der anvendes megen tid dertil. Dokumentationen kan være med til at understrege fagets samfundsnyttige værdi i forhold til andre fag, idet der sker en tydeliggørelse af det sygeplejefaglige område, og dokumentationen er ofte et led i kvalitetsudvikling. Det kan være med til at allokere ressourcer til plejeområdet på institutionerne, men man kan ikke se bort fra, at al den dokumentation tager megen tid, og den tid kan kun tages fra kerneområderne i faget, som så måske overlades til andre faggrupper. At der er mange kvalitetsprojekter rundt omkring i sundhedsvæsenet, kan man overbevise sig om ved at gennemse de seneste årgange af tidsskriftet Sygeplejersken. Eksempelvis kan nævnes det akkrediteringsprojekt, der i øjeblikket pågår i H:S (3). Kortere ventelister og kortere liggetid er på den politiske dagsorden som udtryk for produktivitet og effektivitet, og det er nogle af de ting, som det enkelte sygehus søger at profilere sig med i forhold til borgerne. Effektivitet og produktivitet behøver imidlertid ikke være noget negativt, og sygeplejersker bør da også medvirke hertil i det omfang, det ikke ødelægger plejekulturens værdigrundlag eller plejeideologien. I forbindelse med debatten om den evidensbaserede sygeplejefaglige viden er det vigtigt at være bevidst om, at der i sundhedsvæsenet er to forskellige logikker eller ideologier, nemlig behandlingslogikken og plejelogikken. Begge er nødvendige, men meget væsensforskellige. Plejelogikken er ofte svært forenelig med begreber som produktivitet og effektivitet, fordi den: udspringer af fordringen om at støtte livsprocessen ved at hjælpe mennesket til at opnå kropsligt, psykisk, socialt og åndeligt velbefindende (4). Det er en proces, der vanskeligt lader sig indfange af standarder og øget tempo. I alle tilfælde er der væsentlige elementer i faget, som går tabt, hvis sygeplejerskerne

2 ikke er meget bevidst om, hvordan arbejdet med kvalitetssikringen og -udviklingen indvirker på fagets værdier, og i det hele taget om hvad fagets værdier er. Men evidensbegrebets indtog i sygeplejefaget kan måske også ses i sammenhæng med, at der fortsat er et gab mellem teori og praksis, og at de resultater, som sygeplejevidenskaben frembringer, i alt for ringe udstrækning finder anvendelse i den kliniske praksis (5). Eriksson skriver: Der er inkongruens mellem viden i betydningen sygeplejevidenskabelig viden og den synlige sygeplejepraksis (det, vi virkelig gør) (6, s. 5 min oversættelse). Eriksson kan også se diskussionen om evidensbegrebet som tegn på en krise i det sygeplejevidenskabelig paradigme i henhold til Kuhns paradigmeopfattelse (7). Eriksson siger videre, at når vi har så megen viden, at vi ved, hvad vi ikke ved, begynder søgningen efter ny viden. Det kan være praktikernes bevidsthed om det, de ikke rigtig ved at der findes en viden bag ved det umiddelbare, som nødvendiggør, at også praksis gerne vil tage udgangspunkt i evidensbaseret sygeplejefaglig viden, når man skal forklare, forudsige og træffe beslutning om handlinger i forhold til de fænomener, der er sygeplejens, og som sygeplejersker er optaget af. Sygepleje og fagidentitet Sygeplejefaget udvikler sig imidlertid ikke uafhængigt af samfundsudviklingen i øvrigt og skal heller ikke gøre det, da fagets sag defineres af samfundet. Sygeplejefagets identitet opstår i spændingsfeltet mellem fagets egenlogik (fagets inderside) og samfundslogikken (fagets yderside). Scheel er af den opfattelse, at inderside og yderside bør stå i et dialektisk forhold til hinanden, dvs. at der skal være balance mellem egenlogikken og samfundslogikken, hvis faget skal have mulighed for at udvikle sig hensigtsmæssigt og dermed bidrage til at løse den sag, der er fagets. Fagets sag kan man også kalde fagets genstandsområde (8). Det er væsentligt, at et fag i dette tilfælde sygeplejefaget kan definere sit genstandsområde. Hvis ikke det er tilfældet hvis sygeplejersker ikke kan redegøre for fagets sag eller for fagets samfundsnytte kan de heller ikke afgrænse sig fra udøvere af andre fag, og det bevirker, at fagets samfundsværdi bliver uklar. En konsekvens heraf kan være, at faget breder sig ind i andre fagområder og overtager opgaver og funktioner, der ikke hører under sygeplejerskens virksomhedsområde, mens det egentlige virksomhedsområde forsømmes eller overlades til andre (9). Hvis balancen forskydes, så egenlogikken eller fagets inderside får overtaget, er der tale om det, Scheel kalder fagchauvinisme. Faget udvikler sig uafhængigt af samfundsudviklingen og tager sig på denne måde måske ikke i tilstrækkelig grad eller i tilstrækkeligt omfang af det, der er fagets sag (8). Hvis samfundslogikken får overtaget, bliver det samfundet, der sætter dagsordenen og dermed bestemmer, hvad der er fagets sag eller genstandsområde. På den måde mister sygeplejerskerne som faggruppe indflydelse på, i hvilken retning faget udvikler sig, og på det, sygeplejersker skal beskæftige sig med. I øjeblikket er det samfundssiden, der sætter dagsordenen, og der er altså ikke et dialektisk forhold. Misforholdet opstår muligvis, fordi sygeplejerskerne tilsyneladende ikke har en tydelig fagidentitet og dermed heller ikke er bevidste eller enige om, hvad indholdet i indersiden er eller skal være. Det ser vi i dag tydelige eksempler på. Der sker i ret udpræget grad det, man fra politisk side kalder opgaveglidning, således at sygeplejerskerne overtager lægefaglige opgaver. På nogle skadestuer er der fx opstået en ny gruppe sygeplejersker, der kaldes behandlersygeplejersker (10). På andre afdelinger ser man også en tendens til, at sygeplejersker 5 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 3 august 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

3 6 overtager behandlingsopgaver, fx ultralydskanninger. Der er altså tale om, at sygeplejerskerne giver sig til at agere inden for behandlingslogikken, og det kan som sagt være et udtryk for den manglende fagbevidsthed den manglende enighed om, hvad fagets inderside rummer. Jeg bruger bevidst udtrykket giver sig til, idet det retfærdigvis skal siges, at det er et ønske fra samfundets side politikernes og lægegruppens (11) men sygeplejerskerne er tilsyneladende selv ret tilfredse med den udvikling (12). Rent bortset fra det uhensigtsmæssige i, at sygeplejerskegruppen påtager sig flere opgaver i en tid, hvor der er og i alle tilfælde i nogle år fremover vil være markant sygeplejerskemangel, er denne opgaveglidning med til at gøre sygeplejerskerne usikre på, hvad det egentlig er for et fag, de har. Med andre ord er det med til at sløre fagidentiteten. Det er derfor nødvendigt, at indersiden og ydersiden står i et dialektisk forhold til hinanden og dermed kan holde hinanden i skak, således at fagudviklingen kan følge samfundsudviklingen, uden at faget mister sin identitet og egenart (8). Fink beskriver tre former for identitet: Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 16. årgang nr. 3 august 2002 KLINISK SYGEPLEJE Numerisk identitet, der er tingens sammehed med sig selv til forskel fra andre ting. En tings enhed i rum og kontinuitet som netop denne bestemte enkelte ting. Generisk identitet, der er en tings sammehed med andre ting af samme genus samme slags, art, type, kategori eller klasse af ting til forskel fra andre ting af en anden slags, art, type, kategori eller klasse. En tings tilhørsforhold til et bestemt fællesskab med andre ting. Kvalitativ identitet, der er en tings sammehed med andre ting, som ligner i en eller flere henseender, men til forskel fra andre ting, som ikke ligner i så henseende. En tings lighed med andre ting i bestemte henseender (13). Den numeriske identitet er udtryk for den person, den enkelte er og samtidig ulig alle andre. Man kunne også kalde det den personlige identitet, og set i relation til sygeplejerskerne er der tale om den identitet, den enkelte har som menneske og dermed det unikke ved den enkelte sygeplejerske. Men oven på denne personlige identitet skulle gerne den faglige identitet bygges det, der kaldes den generiske identitet som sygeplejerske, og som betyder, at sygeplejersker er lig andre sygeplejersker. Sygeplejersker har kvalitativ identitet med fx social- og sundhedsassistenter, idet begge grupper kan udføre visse plejeopgaver hos patienterne. Men sygeplejerskerne har også kvalitativ identitet med lægen, idet de er fælles om visse behandlingsopgaver med patienterne. Men på andre punkter er der ikke tale om en kvalitativ identitet, idet sygeplejerskens fokus er pleje af patienten, mens lægens fokus er behandling. Den generiske identitet synes svag i sygeplejerskegruppen, mens den kvalitative identitet med lægen er i fremmarch. Og et fag, der ikke har en tydelig identitet eller profil, har svært ved at vise fagets nytteværdi i en samfundsmæssig sammenhæng og er et udtryk for sygeplejerskers uklare opfattelse af, hvad der er sygeplejens genstandsfelt. Uden et tydeligt genstandsfelt er det svært at udvikle viden eller vide, hvilken viden fra andre fag det er relevant at inddrage og anvende i sygeplejefaget. Det kan derfor blive ret tilfældigt og personafhængigt, hvad der forskes i og udvikles viden om. Der er ikke på nuværende tidspunkt tale om en systematisk vidensudvikling inden for faget, og det synes, som om der forskes mere i sygepleje end om sygepleje. Det vil med andre ord sige, at der er udviklet mere viden om, hvad sygeplejefagets egenart og genstandsområde er, end evidens for, at de sygeplejefaglige handlinger, der udføres i den kliniske praksis, nu også er de bedste metoder til at nå et givet mål. Det gør det derfor vanskeligt at tale om evidensbaseret sygepleje og en evidensbaseret praksis.

4 Evidensbaseret viden Set i lyste af den samfundsændring, vi står midt i som nogle kalder senmodernismen og andre postmodernismen skal der ske en ændring i det vidensgrundlag, som sygepleje udøves på. Der skrives en del om fremtidens ressourcestærke patient eller hans ressourcestærke pårørende, som begge vil stille helt andre krav til fremtidens sundhedsvæsen og dermed også til sygeplejerskerne (14). Hele den teknologiske udvikling inden for sundhedsvæsenet og det medicinske felt vil også indvirke på den viden, det er nødvendigt for fremtidens sygeplejersker at have. Sygeplejerskerne skal ruste sig til den nye opgave og den nye måde at indgå i relationen med patienterne og deres pårørende. Det stiller krav om ny viden og viden, der er evident. Vi kan ikke længere udelukkende klare os med overleveret viden fra tidligere generationer af sygeplejersker. Det er der taget højde for i bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen. Ordet evidens eller evidensbaseret sygepleje står der ikke, men der står bl.a. i 4, stk. 2: Uddannelsen tilrettelægges ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra sygeplejefag og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i. Endvidere anføres i 6: Nationale og internationale forskningsresultater fra det sygeplejefaglige område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen (15). Også i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor står der i 5: Forskningstilknytning. I undervisningen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgsog udviklingsarbejder fra områder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden (16). Der lægges altså vægt på, at de studerende og dermed fremtidens sygeplejersker kan anvende den viden, der findes inden for de forskellige videnskabsområder. Det hænger godt sammen med den opfattelse, som Scheel har af, at faget står i spændingsfeltet mellem natur-, humanog samfundsvidenskaberne (8). Vi skal anvende evidensbaseret viden, som er udviklet både inden for eget fagområde og andre fagområder. Et af problemerne er bare, at der ikke findes så megen viden endnu inden for vores eget fagområde, som vi kan kalde evidensbaseret. Det kan fordreje de studerendes opfattelse, således at det bliver vigtigere, at kundskabsmassen er evidensbaseret, end at den er sygeplejefaglig. Og et andet problem er, at uanset hvor meget vi forsker og udvikler vores eget fag, vil der være områder, der ikke kan evidensbaseres, hvis vi taler om dette begreb inden for den logik, der er medicinens. Evidens er jo ikke et nyt ord. Der har i en årrække været talt om evidencebased medicin. I 1997 udkom et nyt tidsskrift, der hedder Evidence-based Nursing. Erikson m.fl. har foretaget en semantisk analyse af ordet evidens og konkluderer, at man kan forstå begrebet evidens ud fra to dimensioner: Den indre dimension refererer til intersubjektive forhold, det som mennesket oplever som åbenbart, åbenlyst, tydeligt og naturligt. Til den indre dimension kan også henføres forhold, som er virkelige, sande, rigtige og ægte. Den ydre dimension refererer til formidlet kundskab eller viden, der er ubestridt, utvivlsomt, saglig fremstillet, 7 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 3 august 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

5 8 realistisk og konkret, og som er bevis for noget (6, s min oversættelse). Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 16. årgang nr. 3 august 2002 KLINISK SYGEPLEJE Den ydre dimension af evidensbegrebet, det bevislige, er tæt knyttet til den medicinske logiks metoder. Denne viden kan udvikles ved fx kontrollerede forsøg og randomiserede undersøgelser. Set på denne måde blive evidensbegrebet alt for snævert og reduktionistisk, og det kan kun rumme en lille del af de fænomener, som sygeplejersker bør være optaget af. Den indre dimension det intersubjektive, det, der bygger på det, som mennesket oplever er sandt, rigtigt, åbenbart og tydeligt har at gøre med det, vi i andre sammenhænge kalder de bløde værdier i faget, og de kan ikke udforskes og gøres evidente med de metoder, der anvendes i den ydre dimension af evidensbegrebet. Gør vi det, mistes væsentlige detaljer i sygeplejefænomenerne, og så omfattes den viden, der har med omsorgens inderste kerne at gøre, ikke. Det er imidlertid evidensbegrebets ydre dimension, der korresponderer bedst med de fremherskende værdier i sundhedsvæsenet: kvalitetssikring, dokumentation, produktivitet og effektivitet samt den opgaveglidning, der for sygeplejerskernes vedkommende finder sted fra plejelogikken over mod behandlingslogikken. Da sygeplejerskerne er usikre på, hvad faget er, og hvad der skal udvikles viden om, bliver konsekvensen, at området med fælles kvalitativ identitet med lægerne øges, og identifikationen med plejekulturens værdier og omsorgens egentlige kerne svækkes. Katie Eriksson har udarbejdet en rapport, der hedder den trojanske hest Evidensbaserat vårdande och vårdarbetet ur ett vårdvetenskapeligt perspektiv. Og hvorfor hedder den så Den trojanske hest? Jo, svaret finder man ved at gå tilbage til Homers Iliaden, hvori det berettes, at den trojanske hest den hule træhest udtænkt af Odysseus kom til at afgøre den trojanske krig i krigens tiende år. Mens grækernes hovedstyrke lod, som om de sejlede bort, blev den kolossale træhest, indeholdende 30 krigere, efterladt på stranden. Idet de forestillede sig, at det var gudernes vilje, slæbte trojanerne kolossen ind i deres by. I løbet af natten brød de 30 krigere ud, nedlagde vagtposterne og åbnede byporten for den ventende græske hær, hvorved Trojas skæbne blev beseglet. Siden da er betegnelsen den trojanske hest blevet anvendt om sådanne hjælpemidler eller handlinger, hvor man med list erobrer et mål ved at infiltrere det og svække det (6). Det er en ret tankevækkende metafor, for er det det, der er ved at ske i sygeplejen i dag? Har vi trukket den trojanske hest i form af evidensbaseret sygepleje ind i sygeplejefaget i den gode tro, at det vil føre til en bedre og mere kvalificeret pleje, uden at være klar over, hvad hesten indeholder? Og indeholder hesten noget, der er ved at erobre sygeplejen ved at angribe faget indefra? Det er der risiko for, hvis sygeplejersker fremover i deres iver efter at akademisere og evidensbasere faget glemmer, at der findes en erfaringsbaseret praksisviden, som måske/måske ikke med tiden skal verificeres videnskabeligt. Men den skal bruges nu, og den skal vægtes på linje med den evidensbaserede sygeplejefaglige viden. Så længe den sygeplejevidenskabeligt udviklede viden har det omfang, den har nu, er det vanskeligt at tale om en evidensbaseret klinisk sygeplejepraksis. Og hvis vi ikke accepterer og arbejder med en anden metode til evidensbasering af den sygeplejefaglige viden end den, der knytter sig til evidensbegrebets ydre dimension, bliver evidensbaseret sygepleje lig med evident viden fra andre fag og discipliner, og så bliver der nærmest tale om Kejserens nye klæder. Konsulent, sygeplejerske, cand.cur. Birthe Kamp Nielsen Nørrevænget Værløse

6 LITTERATUR 01. Giddens A. Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under sen-modernismen. København: Hans Reitzels Forlag; Egerod I et al. Dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; Bjørnsson K. Hovedstadens Sygehusfællesskab mod amerikanske tilstande. Sygeplejersken 1999; 43 (99): Lyngaa J. Sygeplejefagets moderne historie i Danmark. I: Lyngaa J (ed.). Sygeplejefag refleksion og handling. København: Munksgaard; Kirkevold M. Vitenskap for praksis, Oslo: Ad Notam Gyldendal; Eriksson K, Nordman T, Myllymäki I. Den trojanske hest Evidensbaserat vårdande och vårdarbete ur ett vårdvetenskapeligt perspektiv. Vasa: Institutionen for vårdvetenskap, Åbo Akademi; Kuhn T. Videnskabernes revolution. København: Fremad; Scheel M. Interaktionel sygeplejepraksis. Vidensgrundlag etik og sygepleje. København: Munksgaard; Nielsen BK. Sygeplejefagets genstandsområde og paradigme. I Lyngaa J (ed.). Sygeplejefag refleksion og handling. København: Munksgaard; Höjgaard T, Marker K, Duus B. Sygeplejersker kan selv. Sygeplejersken 2000; 34 (100): Cour M la. Hvor svært kan det være. Dagens Medicin 2000; 18. maj. 12. Holm G. Behandlersygeplejersker. Vi vil ikke være minilæger. Sygeplejersken 2000; 24 (101): Fink H, Hauge H (eds.). Identitet i forandring. Århus: Århus Universitetsforlag; Hede A. Den vågne patient. Mandag Morgen Strategisk Forum 2001: Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. København: Undervisningsministeriet; Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor. København: Undervisningsministeriet; KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 3 august 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Ilisimatusarfik/ Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 6. semester Hold 2011 27. marts 2014 Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Tværfagligt samarbejde En udfordring eller en fordring i klinisk sygepleje

Tværfagligt samarbejde En udfordring eller en fordring i klinisk sygepleje Klinisk Sygepleje Konference 20. marts 2014 Tværfagligt samarbejde En udfordring eller en fordring i klinisk sygepleje Erik Elgaard Sørensen Forskningsleder, lektor, cand.cur., ph.d. 2 Indledende betragtninger

Læs mere

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869 SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formålet med referencerammen 4 Teoretisk referenceramme 6 Virginia Henderson 7 Kari Martinsen 10 Aaron Antonovsky 16 3 Forord

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN 1 Dansk Sygepleje Selskab, DASYS, 2012 Copyright 2 INDLEDNING Sygepleje efterspørges i nationalt udvalgsarbejde og ved afgivelse af høringssvar.

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere

Kompetenceprofil for sygeplejersker

Kompetenceprofil for sygeplejersker Kompetenceprofil for sygeplejersker Februar 2014 1 Indhold 1.0. Baggrund og formål... 3 2.0. Overordnet rammebeskrivelse... 4 3.0. Begrebsafklaring... 5 3.1. Kvalifikation... 5 3.2. Kompetence... 5 3.3.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Plejeformer side 150-154 Af Anne Marker Gads Forlag Rundepleje Rundepleje kan kort beskrives sådan: Én person (fx afdelingssygeplejersken) leder og fordeler arbejdet

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Pensumliste Modul 12

Pensumliste Modul 12 Pensumliste Modul 12 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til i pensumlisten. Bøgerne kan lånes mod udfyldt udlånskvittering. Udlånskvittering afleveres til klinisk vejleder

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje Modul 1 F15 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Indsatsområde Baggrund DASYS bliver i stigende grad anmodet om deltagelse i udvalgsarbejde. Mulighed for at få sygeplejen indskrevet

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Strategi. for ledelse af sygepleje i det danske sundhedsvæsen

Strategi. for ledelse af sygepleje i det danske sundhedsvæsen Strategi for ledelse af sygepleje i det danske sundhedsvæsen Sygeplejefaget og sundhedsvæsenet har de sidste mange år været i konstant og markant udvikling. Sygepleje er blevet tilført flere og nye faglige

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg.

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg. DSR - områder Udfordringer Anbefalinger til DSR Finansiering Rekruttering og fastholdelse af forskere samt forskeruddannelse af sygeplejersker kræver finansiering. Det er vanskeligt for sygeplejersker

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Statusdokument. Sygeplejerskens virksomhedsområde

Statusdokument. Sygeplejerskens virksomhedsområde Statusdokument Sygeplejerskens virksomhedsområde Statusdokument Sygeplejerskens virksomhedsområde Dansk Sygeplejeråd 1995 Statusdokument Sygeplejerskens virksomhedsområde Copyright 1985 by Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Sæt kursen for fremtidens sygepleje

Sæt kursen for fremtidens sygepleje Sæt kursen for fremtidens sygepleje Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Sæt kursen for fremtidens sygepleje - Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout:

Læs mere

Modulbeskrivelse. 1. Semester - Modul 1. Hold ss2013va & ss2013vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 1. Semester - Modul 1. Hold ss2013va & ss2013vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 1. Semester - Modul 1 Hold ss2013va & ss2013vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 1 FAG OG PROFESSION... 2 INTRODUKTION

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Viborg Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere