En af metoderne til at bevise sygeplejens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En af metoderne til at bevise sygeplejens"

Transkript

1 4 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 16. årgang nr. 3 august 2002 KLINISK SYGEPLEJE EVIDENS Birthe Kamp Nielsen Evidensbaseret sygepleje eller kejserens nye klæder? Evidensbaseret sygepleje er et af de nyere modeord inden for sygeplejen. Der tales og skrives om det i mange sammenhænge, hvad enten det drejer sig om den kliniske sygepleje eller om sygeplejerskeuddannelsen. At begrebet evidensbaseret sygepleje er kommet ind i faget i de senere år, kan ses i et samfundsmæssigt perspektiv og på den måde i sammenhæng med det, der i øvrigt sker i vores samfund (1). Vi lever i en tid, hvor begreberne kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, dokumentation, produktivitet og effektivitet er i højsædet (2). Det er almindeligt, at sygehusene og ligeledes sygeplejerskerne arbejder med forskellige projekter, der skal medvirke til kvalitetssikring og -udvikling. En af metoderne til at bevise sygeplejens effektivitet og nytteværdi synes at være en udvidet dokumentation af, hvad det er, sygeplejersker rent faktisk beskæftiger sig med. Der er ikke på nuværende tidspunkt noget lovmæssigt krav til sygeplejersker om dokumentation, men der anvendes megen tid dertil. Dokumentationen kan være med til at understrege fagets samfundsnyttige værdi i forhold til andre fag, idet der sker en tydeliggørelse af det sygeplejefaglige område, og dokumentationen er ofte et led i kvalitetsudvikling. Det kan være med til at allokere ressourcer til plejeområdet på institutionerne, men man kan ikke se bort fra, at al den dokumentation tager megen tid, og den tid kan kun tages fra kerneområderne i faget, som så måske overlades til andre faggrupper. At der er mange kvalitetsprojekter rundt omkring i sundhedsvæsenet, kan man overbevise sig om ved at gennemse de seneste årgange af tidsskriftet Sygeplejersken. Eksempelvis kan nævnes det akkrediteringsprojekt, der i øjeblikket pågår i H:S (3). Kortere ventelister og kortere liggetid er på den politiske dagsorden som udtryk for produktivitet og effektivitet, og det er nogle af de ting, som det enkelte sygehus søger at profilere sig med i forhold til borgerne. Effektivitet og produktivitet behøver imidlertid ikke være noget negativt, og sygeplejersker bør da også medvirke hertil i det omfang, det ikke ødelægger plejekulturens værdigrundlag eller plejeideologien. I forbindelse med debatten om den evidensbaserede sygeplejefaglige viden er det vigtigt at være bevidst om, at der i sundhedsvæsenet er to forskellige logikker eller ideologier, nemlig behandlingslogikken og plejelogikken. Begge er nødvendige, men meget væsensforskellige. Plejelogikken er ofte svært forenelig med begreber som produktivitet og effektivitet, fordi den: udspringer af fordringen om at støtte livsprocessen ved at hjælpe mennesket til at opnå kropsligt, psykisk, socialt og åndeligt velbefindende (4). Det er en proces, der vanskeligt lader sig indfange af standarder og øget tempo. I alle tilfælde er der væsentlige elementer i faget, som går tabt, hvis sygeplejerskerne

2 ikke er meget bevidst om, hvordan arbejdet med kvalitetssikringen og -udviklingen indvirker på fagets værdier, og i det hele taget om hvad fagets værdier er. Men evidensbegrebets indtog i sygeplejefaget kan måske også ses i sammenhæng med, at der fortsat er et gab mellem teori og praksis, og at de resultater, som sygeplejevidenskaben frembringer, i alt for ringe udstrækning finder anvendelse i den kliniske praksis (5). Eriksson skriver: Der er inkongruens mellem viden i betydningen sygeplejevidenskabelig viden og den synlige sygeplejepraksis (det, vi virkelig gør) (6, s. 5 min oversættelse). Eriksson kan også se diskussionen om evidensbegrebet som tegn på en krise i det sygeplejevidenskabelig paradigme i henhold til Kuhns paradigmeopfattelse (7). Eriksson siger videre, at når vi har så megen viden, at vi ved, hvad vi ikke ved, begynder søgningen efter ny viden. Det kan være praktikernes bevidsthed om det, de ikke rigtig ved at der findes en viden bag ved det umiddelbare, som nødvendiggør, at også praksis gerne vil tage udgangspunkt i evidensbaseret sygeplejefaglig viden, når man skal forklare, forudsige og træffe beslutning om handlinger i forhold til de fænomener, der er sygeplejens, og som sygeplejersker er optaget af. Sygepleje og fagidentitet Sygeplejefaget udvikler sig imidlertid ikke uafhængigt af samfundsudviklingen i øvrigt og skal heller ikke gøre det, da fagets sag defineres af samfundet. Sygeplejefagets identitet opstår i spændingsfeltet mellem fagets egenlogik (fagets inderside) og samfundslogikken (fagets yderside). Scheel er af den opfattelse, at inderside og yderside bør stå i et dialektisk forhold til hinanden, dvs. at der skal være balance mellem egenlogikken og samfundslogikken, hvis faget skal have mulighed for at udvikle sig hensigtsmæssigt og dermed bidrage til at løse den sag, der er fagets. Fagets sag kan man også kalde fagets genstandsområde (8). Det er væsentligt, at et fag i dette tilfælde sygeplejefaget kan definere sit genstandsområde. Hvis ikke det er tilfældet hvis sygeplejersker ikke kan redegøre for fagets sag eller for fagets samfundsnytte kan de heller ikke afgrænse sig fra udøvere af andre fag, og det bevirker, at fagets samfundsværdi bliver uklar. En konsekvens heraf kan være, at faget breder sig ind i andre fagområder og overtager opgaver og funktioner, der ikke hører under sygeplejerskens virksomhedsområde, mens det egentlige virksomhedsområde forsømmes eller overlades til andre (9). Hvis balancen forskydes, så egenlogikken eller fagets inderside får overtaget, er der tale om det, Scheel kalder fagchauvinisme. Faget udvikler sig uafhængigt af samfundsudviklingen og tager sig på denne måde måske ikke i tilstrækkelig grad eller i tilstrækkeligt omfang af det, der er fagets sag (8). Hvis samfundslogikken får overtaget, bliver det samfundet, der sætter dagsordenen og dermed bestemmer, hvad der er fagets sag eller genstandsområde. På den måde mister sygeplejerskerne som faggruppe indflydelse på, i hvilken retning faget udvikler sig, og på det, sygeplejersker skal beskæftige sig med. I øjeblikket er det samfundssiden, der sætter dagsordenen, og der er altså ikke et dialektisk forhold. Misforholdet opstår muligvis, fordi sygeplejerskerne tilsyneladende ikke har en tydelig fagidentitet og dermed heller ikke er bevidste eller enige om, hvad indholdet i indersiden er eller skal være. Det ser vi i dag tydelige eksempler på. Der sker i ret udpræget grad det, man fra politisk side kalder opgaveglidning, således at sygeplejerskerne overtager lægefaglige opgaver. På nogle skadestuer er der fx opstået en ny gruppe sygeplejersker, der kaldes behandlersygeplejersker (10). På andre afdelinger ser man også en tendens til, at sygeplejersker 5 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 3 august 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

3 6 overtager behandlingsopgaver, fx ultralydskanninger. Der er altså tale om, at sygeplejerskerne giver sig til at agere inden for behandlingslogikken, og det kan som sagt være et udtryk for den manglende fagbevidsthed den manglende enighed om, hvad fagets inderside rummer. Jeg bruger bevidst udtrykket giver sig til, idet det retfærdigvis skal siges, at det er et ønske fra samfundets side politikernes og lægegruppens (11) men sygeplejerskerne er tilsyneladende selv ret tilfredse med den udvikling (12). Rent bortset fra det uhensigtsmæssige i, at sygeplejerskegruppen påtager sig flere opgaver i en tid, hvor der er og i alle tilfælde i nogle år fremover vil være markant sygeplejerskemangel, er denne opgaveglidning med til at gøre sygeplejerskerne usikre på, hvad det egentlig er for et fag, de har. Med andre ord er det med til at sløre fagidentiteten. Det er derfor nødvendigt, at indersiden og ydersiden står i et dialektisk forhold til hinanden og dermed kan holde hinanden i skak, således at fagudviklingen kan følge samfundsudviklingen, uden at faget mister sin identitet og egenart (8). Fink beskriver tre former for identitet: Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 16. årgang nr. 3 august 2002 KLINISK SYGEPLEJE Numerisk identitet, der er tingens sammehed med sig selv til forskel fra andre ting. En tings enhed i rum og kontinuitet som netop denne bestemte enkelte ting. Generisk identitet, der er en tings sammehed med andre ting af samme genus samme slags, art, type, kategori eller klasse af ting til forskel fra andre ting af en anden slags, art, type, kategori eller klasse. En tings tilhørsforhold til et bestemt fællesskab med andre ting. Kvalitativ identitet, der er en tings sammehed med andre ting, som ligner i en eller flere henseender, men til forskel fra andre ting, som ikke ligner i så henseende. En tings lighed med andre ting i bestemte henseender (13). Den numeriske identitet er udtryk for den person, den enkelte er og samtidig ulig alle andre. Man kunne også kalde det den personlige identitet, og set i relation til sygeplejerskerne er der tale om den identitet, den enkelte har som menneske og dermed det unikke ved den enkelte sygeplejerske. Men oven på denne personlige identitet skulle gerne den faglige identitet bygges det, der kaldes den generiske identitet som sygeplejerske, og som betyder, at sygeplejersker er lig andre sygeplejersker. Sygeplejersker har kvalitativ identitet med fx social- og sundhedsassistenter, idet begge grupper kan udføre visse plejeopgaver hos patienterne. Men sygeplejerskerne har også kvalitativ identitet med lægen, idet de er fælles om visse behandlingsopgaver med patienterne. Men på andre punkter er der ikke tale om en kvalitativ identitet, idet sygeplejerskens fokus er pleje af patienten, mens lægens fokus er behandling. Den generiske identitet synes svag i sygeplejerskegruppen, mens den kvalitative identitet med lægen er i fremmarch. Og et fag, der ikke har en tydelig identitet eller profil, har svært ved at vise fagets nytteværdi i en samfundsmæssig sammenhæng og er et udtryk for sygeplejerskers uklare opfattelse af, hvad der er sygeplejens genstandsfelt. Uden et tydeligt genstandsfelt er det svært at udvikle viden eller vide, hvilken viden fra andre fag det er relevant at inddrage og anvende i sygeplejefaget. Det kan derfor blive ret tilfældigt og personafhængigt, hvad der forskes i og udvikles viden om. Der er ikke på nuværende tidspunkt tale om en systematisk vidensudvikling inden for faget, og det synes, som om der forskes mere i sygepleje end om sygepleje. Det vil med andre ord sige, at der er udviklet mere viden om, hvad sygeplejefagets egenart og genstandsområde er, end evidens for, at de sygeplejefaglige handlinger, der udføres i den kliniske praksis, nu også er de bedste metoder til at nå et givet mål. Det gør det derfor vanskeligt at tale om evidensbaseret sygepleje og en evidensbaseret praksis.

4 Evidensbaseret viden Set i lyste af den samfundsændring, vi står midt i som nogle kalder senmodernismen og andre postmodernismen skal der ske en ændring i det vidensgrundlag, som sygepleje udøves på. Der skrives en del om fremtidens ressourcestærke patient eller hans ressourcestærke pårørende, som begge vil stille helt andre krav til fremtidens sundhedsvæsen og dermed også til sygeplejerskerne (14). Hele den teknologiske udvikling inden for sundhedsvæsenet og det medicinske felt vil også indvirke på den viden, det er nødvendigt for fremtidens sygeplejersker at have. Sygeplejerskerne skal ruste sig til den nye opgave og den nye måde at indgå i relationen med patienterne og deres pårørende. Det stiller krav om ny viden og viden, der er evident. Vi kan ikke længere udelukkende klare os med overleveret viden fra tidligere generationer af sygeplejersker. Det er der taget højde for i bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen. Ordet evidens eller evidensbaseret sygepleje står der ikke, men der står bl.a. i 4, stk. 2: Uddannelsen tilrettelægges ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra sygeplejefag og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i. Endvidere anføres i 6: Nationale og internationale forskningsresultater fra det sygeplejefaglige område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen (15). Også i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor står der i 5: Forskningstilknytning. I undervisningen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgsog udviklingsarbejder fra områder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden (16). Der lægges altså vægt på, at de studerende og dermed fremtidens sygeplejersker kan anvende den viden, der findes inden for de forskellige videnskabsområder. Det hænger godt sammen med den opfattelse, som Scheel har af, at faget står i spændingsfeltet mellem natur-, humanog samfundsvidenskaberne (8). Vi skal anvende evidensbaseret viden, som er udviklet både inden for eget fagområde og andre fagområder. Et af problemerne er bare, at der ikke findes så megen viden endnu inden for vores eget fagområde, som vi kan kalde evidensbaseret. Det kan fordreje de studerendes opfattelse, således at det bliver vigtigere, at kundskabsmassen er evidensbaseret, end at den er sygeplejefaglig. Og et andet problem er, at uanset hvor meget vi forsker og udvikler vores eget fag, vil der være områder, der ikke kan evidensbaseres, hvis vi taler om dette begreb inden for den logik, der er medicinens. Evidens er jo ikke et nyt ord. Der har i en årrække været talt om evidencebased medicin. I 1997 udkom et nyt tidsskrift, der hedder Evidence-based Nursing. Erikson m.fl. har foretaget en semantisk analyse af ordet evidens og konkluderer, at man kan forstå begrebet evidens ud fra to dimensioner: Den indre dimension refererer til intersubjektive forhold, det som mennesket oplever som åbenbart, åbenlyst, tydeligt og naturligt. Til den indre dimension kan også henføres forhold, som er virkelige, sande, rigtige og ægte. Den ydre dimension refererer til formidlet kundskab eller viden, der er ubestridt, utvivlsomt, saglig fremstillet, 7 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 3 august 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

5 8 realistisk og konkret, og som er bevis for noget (6, s min oversættelse). Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 16. årgang nr. 3 august 2002 KLINISK SYGEPLEJE Den ydre dimension af evidensbegrebet, det bevislige, er tæt knyttet til den medicinske logiks metoder. Denne viden kan udvikles ved fx kontrollerede forsøg og randomiserede undersøgelser. Set på denne måde blive evidensbegrebet alt for snævert og reduktionistisk, og det kan kun rumme en lille del af de fænomener, som sygeplejersker bør være optaget af. Den indre dimension det intersubjektive, det, der bygger på det, som mennesket oplever er sandt, rigtigt, åbenbart og tydeligt har at gøre med det, vi i andre sammenhænge kalder de bløde værdier i faget, og de kan ikke udforskes og gøres evidente med de metoder, der anvendes i den ydre dimension af evidensbegrebet. Gør vi det, mistes væsentlige detaljer i sygeplejefænomenerne, og så omfattes den viden, der har med omsorgens inderste kerne at gøre, ikke. Det er imidlertid evidensbegrebets ydre dimension, der korresponderer bedst med de fremherskende værdier i sundhedsvæsenet: kvalitetssikring, dokumentation, produktivitet og effektivitet samt den opgaveglidning, der for sygeplejerskernes vedkommende finder sted fra plejelogikken over mod behandlingslogikken. Da sygeplejerskerne er usikre på, hvad faget er, og hvad der skal udvikles viden om, bliver konsekvensen, at området med fælles kvalitativ identitet med lægerne øges, og identifikationen med plejekulturens værdier og omsorgens egentlige kerne svækkes. Katie Eriksson har udarbejdet en rapport, der hedder den trojanske hest Evidensbaserat vårdande och vårdarbetet ur ett vårdvetenskapeligt perspektiv. Og hvorfor hedder den så Den trojanske hest? Jo, svaret finder man ved at gå tilbage til Homers Iliaden, hvori det berettes, at den trojanske hest den hule træhest udtænkt af Odysseus kom til at afgøre den trojanske krig i krigens tiende år. Mens grækernes hovedstyrke lod, som om de sejlede bort, blev den kolossale træhest, indeholdende 30 krigere, efterladt på stranden. Idet de forestillede sig, at det var gudernes vilje, slæbte trojanerne kolossen ind i deres by. I løbet af natten brød de 30 krigere ud, nedlagde vagtposterne og åbnede byporten for den ventende græske hær, hvorved Trojas skæbne blev beseglet. Siden da er betegnelsen den trojanske hest blevet anvendt om sådanne hjælpemidler eller handlinger, hvor man med list erobrer et mål ved at infiltrere det og svække det (6). Det er en ret tankevækkende metafor, for er det det, der er ved at ske i sygeplejen i dag? Har vi trukket den trojanske hest i form af evidensbaseret sygepleje ind i sygeplejefaget i den gode tro, at det vil føre til en bedre og mere kvalificeret pleje, uden at være klar over, hvad hesten indeholder? Og indeholder hesten noget, der er ved at erobre sygeplejen ved at angribe faget indefra? Det er der risiko for, hvis sygeplejersker fremover i deres iver efter at akademisere og evidensbasere faget glemmer, at der findes en erfaringsbaseret praksisviden, som måske/måske ikke med tiden skal verificeres videnskabeligt. Men den skal bruges nu, og den skal vægtes på linje med den evidensbaserede sygeplejefaglige viden. Så længe den sygeplejevidenskabeligt udviklede viden har det omfang, den har nu, er det vanskeligt at tale om en evidensbaseret klinisk sygeplejepraksis. Og hvis vi ikke accepterer og arbejder med en anden metode til evidensbasering af den sygeplejefaglige viden end den, der knytter sig til evidensbegrebets ydre dimension, bliver evidensbaseret sygepleje lig med evident viden fra andre fag og discipliner, og så bliver der nærmest tale om Kejserens nye klæder. Konsulent, sygeplejerske, cand.cur. Birthe Kamp Nielsen Nørrevænget Værløse

6 LITTERATUR 01. Giddens A. Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under sen-modernismen. København: Hans Reitzels Forlag; Egerod I et al. Dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; Bjørnsson K. Hovedstadens Sygehusfællesskab mod amerikanske tilstande. Sygeplejersken 1999; 43 (99): Lyngaa J. Sygeplejefagets moderne historie i Danmark. I: Lyngaa J (ed.). Sygeplejefag refleksion og handling. København: Munksgaard; Kirkevold M. Vitenskap for praksis, Oslo: Ad Notam Gyldendal; Eriksson K, Nordman T, Myllymäki I. Den trojanske hest Evidensbaserat vårdande och vårdarbete ur ett vårdvetenskapeligt perspektiv. Vasa: Institutionen for vårdvetenskap, Åbo Akademi; Kuhn T. Videnskabernes revolution. København: Fremad; Scheel M. Interaktionel sygeplejepraksis. Vidensgrundlag etik og sygepleje. København: Munksgaard; Nielsen BK. Sygeplejefagets genstandsområde og paradigme. I Lyngaa J (ed.). Sygeplejefag refleksion og handling. København: Munksgaard; Höjgaard T, Marker K, Duus B. Sygeplejersker kan selv. Sygeplejersken 2000; 34 (100): Cour M la. Hvor svært kan det være. Dagens Medicin 2000; 18. maj. 12. Holm G. Behandlersygeplejersker. Vi vil ikke være minilæger. Sygeplejersken 2000; 24 (101): Fink H, Hauge H (eds.). Identitet i forandring. Århus: Århus Universitetsforlag; Hede A. Den vågne patient. Mandag Morgen Strategisk Forum 2001: Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. København: Undervisningsministeriet; Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor. København: Undervisningsministeriet; KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 3 august 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Ilisimatusarfik/ Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 6. semester Hold 2012 29. april 2015 Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Ilisimatusarfik/ Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 6. semester Hold 2011 27. marts 2014 Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Sygeplejefaglig profil

Sygeplejefaglig profil Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Sygeplejefaglig profil September 2007 Revideret sept 2008 Journal nr 7-00-86-02-08/7691 1 Sygeplejefaglig Profil ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Introduktion I løbet

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Lektionskatalog - teori Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog - teori Bachelor i sygepleje Ilisimatusarfik/ Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Lektionskatalog - teori Bachelor i sygepleje 6. semester Hold 2013 Marts 2016 Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013 Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen

Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Væsentlige forudsætninger for, at vi som mennesker er sunde og livsduelige, er, at vi har mulighed for at kunne tænke og reflektere, og at andre ser vores

Læs mere

Er evidens altid ganske vist?

Er evidens altid ganske vist? At se og at indse 1 Er evidens altid ganske vist? Skrevet af Noomi Mortensen til Dansk Kristelig Sygeplejeforenings Landsmøde 2014 Artiklen er skrevet med udgangspunkt i bogen At se og at indse af Kari

Læs mere

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Ilisimatusarfik/ Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 6. semester Hold 2012 April 2015 Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

I denne indledende artikel vil vi reflektere over hvilke problemstillinger og udfordringer, der er

I denne indledende artikel vil vi reflektere over hvilke problemstillinger og udfordringer, der er Leder Maria Appel Nissen Adjunkt i teorier om sociale forandringsprocesser på Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, AAU Uddannelse: Ph.d. Dette temanummer drejer sig om evaluering i

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Med bekendtgørelsen om uddannelse

Med bekendtgørelsen om uddannelse 30 UDDANNELSE Kirsten Beedholm & Kirsten Frederiksen Vidensgrundlag i en professionsbacheloruddannelse Starting point of the article is the new title bachelor of professions and the difference between

Læs mere

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar Forord Denne pjece er tænkt som en guide til studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Uddannelsesafdelingen. Syn på læring og uddannelse på OUH

Uddannelsesafdelingen. Syn på læring og uddannelse på OUH Syn på læring og uddannelse på OUH OUH beskriver i Udviklingsplanen 2011-2014, at målet for grunduddannelsesområdet er, at uddannelses- og læringsmiljøer skal være velfungerende og effektive samt tage

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Sygeplejens identitet Projektbeskrivelse Udarbejdet af Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppe Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Dato: 15. oktober 2014

Læs mere

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 4. semester - modul 8 Hold ss2012s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 8 - PSYKISK

Læs mere

Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017

Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017 Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017 Endokrinologisk afdeling M, OUH vil være blandt de fremmeste afdelinger inden for klinisk udvikling og forskning i sygepleje.

Læs mere

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd Vision, værdigrundlag og målsætninger Dansk Sygeplejeråd En nødvendig og vigtig vision Dansk Sygeplejeråds vision er en realitet. Med denne vision baseret på medlemmernes ønsker har vi nu et klart pejlemærke

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Forskningsstrategi for klinisk sygepleje Patienten i front Forskning i centrum

Forskningsstrategi for klinisk sygepleje Patienten i front Forskning i centrum Forskningsstrategi for klinisk sygepleje 2013-2018 Patienten i front Forskning i centrum 2 FORSKNINGSSTRATEGI FOR KLINISK SYGEPLEJE 2013-2018 FORORD Forskningsstrategi for Klinisk Sygepleje 2013-2018 er

Læs mere

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø AM:2016, 8. november 2016 Anne Helbo Jespersen CAVI CERPA erhvervs-ph.d. Erhvervs-ph.d-projekt: Hvordan audit af psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere