D A N S K U N I M A UNION INTERNATIONALE DE LA MARIONNETTE NYHEDSBREV FEBRUAR 2005 INDHOLD: 2 UNIMA-info. 3 Hans Hartvich Madsen: Klumme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D A N S K U N I M A UNION INTERNATIONALE DE LA MARIONNETTE NYHEDSBREV FEBRUAR 2005 INDHOLD: 2 UNIMA-info. 3 Hans Hartvich Madsen: Klumme"

Transkript

1 - D A N S K U N I M A NYHEDSBREV FEBRUAR 2005 ISSN NR.: INDHOLD: 2 UNIMA-info 3 Hans Hartvich Madsen: Klumme 4 Peter Jankovic: Dansk UNIMA - hvor står vi, og hvor skal vi hen? 5 Ida Hamre: 2. opfølgning på konference jan Edmond Debouny: Marionetten, et pædagogisk værktøj 8 Paul Kaborée: Marionetten i skole og uddannelse 10 Referat af bestyrelsesmøde d. 8. december Nyt fra medlemmerne Repertoire Nyt UNION INTERNATIONALE DE LA MARIONNETTE GRUNDLAGT 1929 MEDLEM AF UNESCO

2 Dansk Unima Bemærk: Ny adresse: c/o Thy Teater Fyrvej Hanstholm Tlf.: Fax: Medlem af Dansk Unima Medlem bliver du ved at kontakte os på ovenstående adresse. Medlemsskabet løber fra januar til december. Melder du dig ind midt i året modtager du de nyhedsbreve, der er udsendt i løbet af året. Kontingent Kontingentet er p.t.: 400 kr. for teatre og institutioner 200 kr. for enkelt-medlemmer dog: 100 kr. for studerende. Dansk Unimas bestyrelse: Formand, Internationalt Rådsmedlem: Hans Hartvich-Madsen Thy Teater Fyrvej Hanstholm Tlf.: Fax: Janne Kjærsgaard Heksen/Børne- og dukketeaterværksted Hillerødgade 85 st. h København N Tlf.: Mobil: Svend E Kristensen Mediet og Masken Nordbanegade 26, 1.th København N Tlf Charlotte Bisted Olsen Jellingegade 7, 4.tv 2100 København Ø Tlf.: Suppleant, kasserer, WEB Master: Sune Aske Jørgensen Thorsagervej Græsted Tlf.: Mobil: Suppleant: Hanne Kusk Lerpyttervej Thisted Tlf.: Internationalt Rådsmedlem: Ida Hamre Biskop Monradsvej Virum Tlf.: Fax: Internationalt rådsmedlem: Lilo Skaarup Strandgade 26, København K Tlf.: E mail: Næstformand: Peter Jankovic Teatret Lampe Nørrebrogade 5c, København N Tlf Fax: Næste nyhedsbrev! planlægges udsendt medio juni Deadline for indsendelse af materiale hertil er: 20. maj! ADRESSEN ER STADIG Oplysninger, der ønskes medtaget under Repertoire Nyt tilsendes os på mail eller diskette. Kontakt os for at få tilsendt skema! DANSK UNIMA 2 Nyhedsbrev Februar 2003

3 Klumme Jeg har valgt at bringe det neden for stående, da UNIMA er en UNESCO organisation og Danmark har ratificeret UNESCO-aftalen. Med venlig hilsen Hans Hartvich-Madsen BEKENDTGØRELSE OM KONVENTION OM DE FORENEDE NATIONERS ORGANISATION FOR UDDANNELSE, VIDENSKAB OG KULTUR (UNESCO) Gældende BEK nr 35 af 14/06/1960. Bekendtgjort i Lovtidende C. I forbindelse med udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 19 af 18. december 1946, Lovtidende C, om Danmarks ratifikation af overenskomst af 16. november 1945, om De forenede Nationers Organisation for undervisningsmæssige, videnskabelige og kulturelle Spørgsmål, bringes det herved til almindelig kundskab, at konventionen i henhold til art. XIII er ændret ved beslutninger af organisationens 2., 3., 4., 5., 7., 8., 9. og 10. generalforsamling og nu har følgende ordlyd (ændringerne trykt med kursiv): Konvention om De forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. Regeringerne i de i denne konvention deltagende stater erklærer herved på deres folks vegne, at eftersom krige begynder i menneskets sind, må forsvaret for freden ligeledes opbygges i menneskets sind, at uvidenhed om andre folkeslags skikke og levevis gennem hele menneskehedens historie har ligget til grund for den mistillid og mistro folkene imellem, som har været skyld i, at deres indbyrdes uoverensstemmelser alt for ofte har udviklet sig til krig. at den store og frygtelige krig, der nu er endt, var en krig muliggjort ved fornægtelse af de demokratiske grundsætninger om menneskers værdighed, ligeberettigelse og gensidige respekt og ved i stedet, under udnyttelse af uvidenhed og fordomme, at udbrede læren om menneskers og racers ulighed, at en vid udbredelse af kultur og opdragelse af menneskeheden til retfærdighed, frihed og fred er en ubetinget forudsætning for menneskets værdighed og udgør en hellig pligt, som alle nationer må opfylde i en ånd af gensidig hjælpsomhed og hensyntagen, og at en fred, der udelukkende hvilede på politiske og økonomiske aftaler mellem regeringer ikke ville kunne opnå enstemmig, varig og oprigtig tilslutning fra verdens folk, og at freden derfor, hvis den ikke skal glippe, må opbygges på menneskehedens intellektuelle og moralske samfølelse. Af disse grunde er de i denne konvention deltagende stater, som ønsker at sikre fuldstændig og ligelig adgang til uddannelse for alle, fri søgen efter objektiv sandhed og fri udveksling af tanker og viden, enige om og besluttede på at udvikle og udbygge midlerne til samkvem mellem deres folk og at anvende disse midler til indbyrdes forståelse og en sandere og mere fyldestgørende viden om hverandres levevis. Følgelig opretter de herved De forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur i det øjemed gennem folkenes samarbejde på uddannelsens, videnskabens og kulturens områder at virke til fremme af international fred og menneskehedens fælles velfærd, med hvilke formål for øje De forenede Nationer blev oprettet, og som forkyndes i disses pagt. Artikel I. Formål og opgaver. 1. Organisationens formål er at bidrage til fred og sikkerhed ved fremme af samarbejde mellem nationerne gennem uddannelse, videnskab og kultur i det øjemed at fremme den almindelige respekt for retfærdighed, for lov og ret, for menneskerettighederne og for de fundamentale frihedsrettigheder, som ved De forenede Nationers pagt er bekræftet for alverdens folk uanset forskelle i henseende til race, køn, sprog eller religion. 2. Tilvirkeliggørelse af dette formål vil organisationen: a) deltage i bestræbelserne for at udvikle folkenes indbyrdes kendskab til og forståelse af hverandre, under anvendelse af alle for almenheden egnede meddelelsesmidler, og i dette øjemed foreslå sådanne mellemfolkelige aftaler, som måtte være nødvendige til fremme af den frie udbredelse af tanker gennem ord og billeder; b) give nye tilskyndelser til folkeoplysning og kulturudbredelse ved samarbejde med medlemmer efter deres anmodning til fremme af udviklingen på uddannelsens område, ved iværksættelse af samarbejde nationerne imellem til fremme af det ideal, som består i lige adgang til uddannelse uanset forskelle i henseende til race, køn, økonomisk eller social stilling, ved forslag om uddannelsesformer, der er bedst egnede til at forberede alverdens børn til det ansvar, som friheden indebærer; c) virke for kundskabs bevarelse, forøgelse og udbredelse ved at sikre forvaringen og beskyttelsen af den arv i form af bøger, kunstværker og mindesmærker af historisk og videnskabelig betydning, som findes i verden, samt ved at foreslå vedkommende nationer de nødvendige mellemfolkelige overenskomster; ved at anspore til samarbejde mellem nationerne på alle åndslivets områder, herunder international udveksling af personer, der virker inden for uddannelse, DANSK UNIMA 3 Nyhedsbrev Februar 2005

4 videnskab og kultur, samt udveksling af publikationer, genstande af kunstnerisk og videnskabelig interesse og andet oplysningsmateriale; ved at sætte sådanne former for internationalt samarbejde i gang, som anses egnet til at give folk i alle lande adgang til det i ethvert andet land trykte og offentliggjorte materiale. 3. I det øjemed at opretholde uafhængigheden, helheden og den frugtbare mangfoldighed i medlemsstaternes kulturer og uddannelsessystemer er det organisationen forbudt at gribe ind i anliggender, der i det væsentlige henhører under medlemsstaternes egen jurisdiktion. Dansk UNIMA - hvor står vi, og hvor skal vi hen? Af Peter Jankovic Hvordan tegner fremtiden sig for dukke- og animationsteatret i Danmark? Og hvilken rolle skal Dansk UNIMA spille i de kommende år? Nogle vil måske mene, at nutiden ser nedslående ud. Vi mangler stadig en statsanerkendt uddannelse for dukkemagere og dukkeførere, og området kan ved et første blik synes underprioriteret hos Kulturministeriet og/eller Kunstrådet - for hvor hører denne teaterform egentlig til? Dansk UNIMAs medlemmer er en broget flok: professionelle udøvere, ihærdige amatører, lærere, pædagoger, forskere, enkeltpersoner, børne- og/eller voksenteatre, ældre garvede folk og unge entusiaster i én stor pærevælling. Hvornår er animationsteater kunst, hvornår er det pædagogik, og hvor går grænsen mellem amatøren og den professionelle? UNIMA er fyldt med sådanne gråzoner. Det kan være svært at finde fælles fodslag, bare omkring hvorvidt vi arbejder med "dukker", "figurer" eller "animation", og vi kan nemt føle os marginaliserede i denne specielle interesse for dukker og objekter som udtryksmiddel. Dansk UNIMA udgør en slags fællesnævner for alle disse forskelligheder, et fagligt, kunstnerisk og socialt mødested for medlemmerne til gensidig udvikling og inspiration. Efter min mening sker der nu ganske meget positivt på området, på trods af at pengene langt fra rækker til at realisere drømmene, og at den politiske vilje til at hjælpe animationskunsten videre kan være svær og nogle gange helt umulig at få øje på. Men sådan er det nu engang - der er ikke mange stemmer i kulturen, og slet ikke i teater, hvilket den nyligt overståede valgkamp jo også tydeligt har vist. Det er derfor glædeligt at konstatere, at vi trods alt har en spændende ny generation af unge professionelle udøvere, der er i gang med at udvikle deres eget kunstneriske udtryk, og som tager nye initiativer både inden for animationsteater for børn og for voksne. En af de problematikker, vi senest har diskuteret i Dansk UNIMA, er hvorvidt det er en fordel eller en ulempe at så relativt mange dukke- og animationsforestillinger henvender sig til børn. Giver det kunstarten et ry for at være barnlig og derfor mindre seriøs i offentlighedens øjne? Og er vi derfor nødt til særligt at promovere dukke- og animationsteater for voksne for at skabe øget respekt om kunstarten i Danmark? Det mener jeg ikke nødvendigvis. At producere kunst af god kvalitet for børn er ikke useriøst, tværtimod. Børn bliver i stigende grad respekteret som et fuldstændigt ligeværdigt teaterpublikum, bl.a. takket være de rejsende og opsøgende børneteatres 35- årige virke her i landet. Det eneste vi som professionelle kan og skal gøre, er efter bedste evne at forsøge skabe fremragende, skønne, og spændende forestillinger - uanset målgruppe - hver gang! Og det er ikke så let endda.teater er faktisk noget af det sværeste at give sig i kast med at lave, men utroligt givende når det en sjælden gang i mellem lykkes. Når teater for børn er bedst, henvender det sig både til børn og deres voksne - selvom tematisk indhold og fremstillingsform naturligvis ikke kan være ens for treårige og teenagere. Og dansk børneteater har et generelt meget højt niveau, der kvalitetsmæssigt sagtens lader sig måle med teater for voksne. Det professionelle teater for børn i Danmark, og ikke mindst animationsteateret for børn, nyder stor respekt både herhjemme og internationalt. Indtil videre prioriteres området med omkring 25% af teatermidlerne under Fagudvalget for Teater, hvoraf en ikke uvæsentlig del også er tildelt teatre der producerer dukke- og animationsforestillinger, heriblandt flere medlemmer af Dansk UNIMA. Herudover opnår mange andre dukke- og animationsteatre refusionsgodkendelse, og har så mulighed for at deltage i den årlige Børne- og Ungdomsteaterfestival. I år er der ydet støtte et par spændende nye tiltag inden for animationsteatret via en særlig pulje til scenekunstnerisk udvikling. Et lille fingerpeg til andre om at det betaler sig at være stædig i troen på denne kunstart, og på at dukke- og animationsteater ved sin blotte natur stadig har uanede muligheder for at bryde grænser mellem kunstarterne og indgå i nye, eksperimenterende og tværkunstneriske kontekster. Næste ansøgningsfrist er til orientering 1. april Hvis dukke- og animationsteatret mangler et voksent publikum hænger det efter min mening mere sammen med, at der simpelthen ikke produceres tilstrækkeligt mange professionelle forestillinger for voksne. Og det har naturligvis sine årsager, der bl.a. ligger i meget vanskelige produktionsvilkår. Thy Teater har dog gjort det med succes against all odds igennem en årrække, og forhåbentligt vil fremtiden bringe endnu flere projekter - det kræver simpelthen at flere animationskunstnere brænder for at kaste sig ud i det, og måske i større grad søge at udvikle samarbejder med det normale voksenteater. Dansk UNIMA kan forhåbentligt også spille en rolle, idet vi igennem vore internationale aktiviteter kan formidle kontakter til DANSK UNIMA 4 Nyhedsbrev Februar 2005

5 inspirerende voksenforestillinger fra hele verden. Det er vigtigt at huske på, at det fællesskab omkring animationsteatret, vi oplever i Dansk UNIMA, også rækker langt ud over landets grænser. UNIMA er en verdensomspændende organisation med et omfattende internationalt netværk, som vi er en aktiv del af. Det internationale arbejde har høj prioritet hos tidens politikere, og der skal vi også i UNIMA kende vores besøgstid. Dukke- og animationsteaterfestivaler i bl.a. Silkeborg, Tåstrup, Hanstholm, Bornholm, samt nyere skud som Frie Fugle i København kan være med til at fremme den internationale udveksling. Men EU's gradvise udvidelse ser jeg også spændende muligheder for øget samarbejde med dukke- og animationsfolk i de nye medlemslande, hvoraf mange har store og stolte traditioner inden for netop denne kunstart. søge at skabe synergi med områder traditionelt uden for dansk dukke- og animationsteater i både faglig og geografisk forstand, og blive endnu bedre til at formidle, hvad animationsteater kan tilbyde på mange forskellige niveauer. Så vil Dansk UNIMA efterhånden bevæge sig ud af gråzonerne og komme længere frem i lyset. 2. opfølgning på konferencen i januar 2004 på Danmarks Pædagogiske Universitet Som nævnt favner Dansk UNIMA vidt og bredt, og det handler derfor ikke kun om den professionelle kunst, men også om hele kulturen omkring kunstarten i bred forstand, som den f.eks. udfoldes blandt vores mange dedikerede og dygtige amatører, der i deres fritid er med til at holde kunsten i live, og skaber nye figurer og forestillinger hvert år. Inden for den pædagogiske forskning i animationsteater er Danmark også et foregangsland på flere fronter, og der gøres en stor indsats fra Dansk UNIMAs side for at argumentere for, at animationskunst har et unikt læringspotentiale, idet den bygger bro imellem en række skolefag, f.eks. billedkunst, musik, drama og dansk, og således giver mulighed for læring på mange niveauer lige fra børnehave til folkeskolens afgangsklasser. Det kræver naturligvis særlige kompetencer hos lærere og pædagoger. Animationslinien på Thisted Pædagogseminarium går nu ind i sit andet år, og er et pionerprojekt i denne retning. Det danske initiativ er igen en gren af en større international indsats gennem verdensorganisationens udvalg Puppets in Education. Et helt nyt nationalt tiltag fra Kunstrådet er etableringen i 2004 af den såkaldte Huskunstnerordning, der giver skoler og institutioner mulighed for at ansætte kunstnere i kortere eller længere perioder, med løntilskud fra staten. Man vil herigennem forsøge at fremme kunsten i børns hverdag, og åbner således op for at man som f.eks. dukke- og animationskunstner (professionel, vel at mærke, idet man skal ansøge og godkendes) kan undervise eller på anden måde indgå i samarbejde med skoler og institutioner omkring at give børnene indsigt og erfaringer i animationsteater. Jeg kunne da håbe på, at nogle af vore medlemmer fik lyst til og mulighed for at gøre brug af denne ordning, der endnu er i sin begyndelsesfase, og som vi derfor kan være med til at forme i de kommende år, hvis vi udnytter muligheden. Næste ansøgningsfrist hertil er 15. april Jeg har forsøgt at ridse et situationsbillede op af situationen for Dansk UNIMA her og nu, som jeg ser det, samt give nogle fingerpeg om udviklingsmuligheder for fremtiden - der er en masse, jeg ikke har nævnt, f.eks. en stigende brug af animationsteater på hospitalernes børneafdelinger til at give syge børn nogle gode oplevelser i hverdagen, samarbejdet med filmens verden om nye genrer i animationsfilm, o.s.v. - men jeg håber, det fremgår, at jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til foreningens fremtid. Det er jo ganske vist, at animationsteatret i sig selv er en synergetisk kunstart. Jeg tror, vi i endnu større udstrækning skal v. Ida Hamre Vi lovede efterfølgende at orientere om indlæggene fra konferencen i UNIMAs Nyhedsbreve (eller rettere om nogle af dem). Det skete i sidste nr. dels med artiklen af Edi Majaron, Slovenien, dels med gengivelse af artikel skrevet af Helge Reistad til det norske tidsskrift, DRAMA. I dette Nyhedsbrev bringes yderligere to artikler af henholdsvis en foredragsholder og en workshopholder fra konferencen. Begge artikler er oversat fra fransk. Det drejer sig om artikler af: - Edmond Debouny, Undervisningsinspektør for ministeriet i det fransktalende Belgien. - Paul Kaborée, lærer, skuespiller og kulturel ansvarlig i Kouritenga-provinsen, Burkina Faso. Sidstnævntes artikel bringes snarest med fotos i Burkina Kontakt - et Nyhedsbrev, som udgives af den Dansk-Burkinske Venskabsforening. (Se i øvrigt uddybende artikel om emnet under UNIMAs hjemmeside). Serien afsluttes i næste Nyhedsbrev med et indlæg af sem.lektor, cand.pæd. Hanne Kusk, som er leder af Animations-Linien ved Pædagoguddannelsen i Thisted og nu medlem af UNIMAs bestyrelse. Hanne Kusk, holdt foredrag om den nye uddannelse på UNIMA-konferencen på DPU. ( Re d a kti o n e l note ti l de fø l g e n de a rt i kle r : P å fra n s k d æ k ke r o rd e t ma r io n e tt e o ver a l l e sla g s d u k ke r /f i g ur e r, o g i k ke ku n d e t, vi p å dansk forst å r ve d e n ma r i o n e t! ) Marionetten, et pædagogisk værktøj. af Edmond Debouny In s pecteur de Min i stère de l a Commu nauté f ran cais e, Belgien. Ordet marionet, er et ord, der ikke kan undgå at kalde på et smil. For dette ord får uvilkårligt voksne mennesker til at tænke på børneaktiviteter, forestillinger der henvender sig til børn, en form for adspredelse for børnehavebørn. DANSK UNIMA 5 Nyhedsbrev Februar 2005

6 Lignende meninger fremføres desværre tit, når man taler med lærere i grundskolen om marionetter. Mange lærere vil tilføje, at i skolen har man ikke tid at spille med marionetter. I skolens yngste klasser skal børnene lære at læse, skrive og at regne. De skal lære ortografi, bøjninger, og jeg tilføjer lidt perfidt grammatiske undtagelser og andre herligheder uden hvilke det ikke er muligt at blive et fuldt udviklet voksent menneske. Hvad angår skolens ældre klasser, er meningen med dem ikke at man fortsætter ad samme vej eller at man lærer et erhverv?? Og dog så har vi for næsten 15 år siden i specialundervisningen i de fransk- og tysktalende områder (i Belgien) i visse sektorer af den almindelige undervisning, men i forståelse med myndighederne, i provins- og kommunenetværk samt i frie netværk lanceret programmer indenfor videreuddannelse af lærere og pædagoger hvor marionetter fungerer som udtryks- og kommunikationsmiddel i projektpædagogik. Det er i øvrigt med glæde, at jeg konstaterer, at trods tøven i begyndelsen, så har mange undervisere kastet sig ud i frugtbare projekter efter at have deltaget i uddannelseskurser der har været ledet af specialister, amatører eller professionelle marionnetførere og undervisere. Med glæde ser jeg, at marionetten lidt efter lidt indtager den plads som den fortjener i den frankofone og germanistiske belgiske undervisning. Samarbejdet med den frankofone belgiske sektion af UNIMA, Union internationale de la marionnette, har vist at være særligt værdifuldt i den langvarige begyndelsesfase. Jeg vil tilføje, at dette samarbejde har affødt idéen om på UNIMA s verdenskongres at foreslå at der blev nedsat en kommission Marionet og uddannelse som på verdensplan har ambition om i fremtidig læreruddannelse at promovere brug af marionnetter i en aktiv og global pædagogik. For nuværende lærere vil den arbejde for en efteruddannelse, som skal overbevise dem om anvende marionnetter og give dem midler til selv at konstruere marionetter, dekorationer og integrere det hele i deres pædagogik. Projektet. Lad os først se nærmere på den opfattelse der går ud på, at man i en seriøs skole ikke har tid at spilde på marionetter. Ikke tid at spilde, det er jeg enig i! Men hvem taler om at spilde sin tid? Hvis marionetten bruges forstandigt i pædagogikken i forbindelse med projekter, giver den anledning til varierede, interessante indlæringsformer, der sandsynligvis er mere prægnante end mange øvelser i skolen nu til dags, som ingen forbindelse har til barnets og den unges liv og interesser. Klassen kan beslutte at sætte en marionet-forestilling op. Børnene skal alle bidrage dertil alt efter deres smag, deres færdigheder og egne kompetencer. Projektet skal gøre det muligt at fordele et stort antal opgaver, fra fremstilling af marionetter eller dekorationer til føring af marionetterne, mundtligt udtryk, udarbejdelse af programmer, anvendelse af diverse projektører og båndoptagere. Barnet, den unge gør sig ikke nødvendigvist klart, at han/hun øver sig i regning, stavning, skrivning eller læsning. Det eneste, der tæller, er det mål, der skal nås. Selve det at virkeliggøre projektet bidrager til indlæring fra forskellige vidensområder (historie, ordforråd, etc.), færdighedsfag (sy, male,) samarbejde omkring et fælles mål. I denne ramme er læreren ikke længere hovedpersonen, den centrale figur, der fremlægger, styrer, kommanderer, forklarer: Han er ikke længere den, der på forhånd ved, hvor man kommer fra og hvor man når til. Han er ikke længere den der suverænt godkender. Han bliver en ressourceperson. Sammen med gruppen deltager han i planlægningen, i udarbejdelse af forløbet, i fordelingen af opgaver, i valgene af de mål, der skal nås Han deltager også regelmæssigt i de uundværlige evalueringer af det arbejde, der er udført og i eventuelle justeringer af projektet. Ligeså regelmæssigt svarer han på børnenes spørgsmål og vejleder dem i hvordan de kan komme videre og hvilke biografier, de eventuelt kan have nytte af. Han åbner adgang til internet for dem for at hente nyttig information, for nu er mange skoler koblet op på nettet. Han passer selvfølgelig også på sikkerheden og gør opmærksom på de skadelige virkninger, der følger af visse valg (f. eks. tændte stearinlys uden specifik beskyttelse). Det er indlysende, at projekterne skal falde ind under en pædagogik med positivt udfald. Gennemførelsen af projekterne skal ligge indenfor børnenes reelle muligheder. Det er derfor, at de alt efter barnets eller den unges alder, vanskeligheder eller muligheder kan være af længere varighed eller modsat affattes så de gennemføres på ganske kort tid. For nogle børn, skal det være færdigt meget hurtigt, for om 8 dage ligger uden for en tidshorisont, de kan forestille sig. Bevidstheden om at arbejde med seriøse emner, at have ansvar, at gennemføre en nyttig opgave indgyder elever, der ofte har lidt nederlag, selvtillid. Den kan bevirke, at visse elever, som ellers foretrækker at flygte ind i en drømmeverden eller flagre rundt frem for at hengive sig til den udsøgte fornøjelse at udfylde en kolonne med regnestykker uden at vide hvad det skal gøre godt for, begejstres. At opfinde et scenario, diskutere hvilke dekorationer, man skal vælge, forsøge at finde de bedste lydeffekter, sende breve med invitationer til de lokale byråd.. det er trods alt sjovere end f.eks. at en adresse på en konvolut, som aldrig bliver sendt af sted, men indsættes som en ubrugelig model i et stilehæfte. Forberedelse af en forestilling. Valget af et scenario er et fremragende middel til at stimulere kreativiteten hos eleverne til at udvikle deres udtryksevne. DANSK UNIMA 6 Nyhedsbrev Februar 2005

7 Eleverne kan give frit løb for deres fantasi, hvad enten de opfinder en historie fra begyndelsen til slutningen, tager udgangspunkt i en eksisterende beretning, eller i noget oplevet, som dernæst tilpasses, omdannes, udfoldes eller strammes ind. Det kan f. eks. være nødvendigt at udlevere et grundmateriale til dialoger når man begynder på en fortælling. Den voksne stimulerer kreativiteten. Man noterer idéer, selv de mest vilde. Man diskuterer for at fastholde de bedste idéer eller dem, der er lettest at realisere. Man kan også arbejde i små grupper, hvor den enkelte er ansvarlig for en del af historien. Eleverne skal lytte VIRKELIGT, dvs. prøve at forstå hinanden (noget mange voksne ikke gør eller ikke gør godt nok), argumentere, konfronterer de forskellige idéer med hinanden, udøve deres kritiske sans, foretage valg, slutte sig til gruppens valg.. også selv om det at vælge kan være frustrerende, ikke mindst hvis det er den andens valg, der vinder. Uden at gøre sig det klart, så tumler barnet eller den unge med det mundtlige sprog. De søger hjælp til det skriftlige ved at slå op i dokumenter og bøger, ved at analysere tekster, ved at skrive dem om, ved et redigere, og korrigere hinanden, ved informationssøgning, bl. a. gennem cd-rom eller internet. Historien finder sted i tiden, hvilket måske gør det nødvendigt at foretage historiske undersøgelser: Hvordan gik man klædt i Middelalderen?? Hvordan så en borg ud? Hvordan levede man rundt om slottet? Den finder også sted i rummet: Hvor ligger Alperne? Hvordan ser de ud? Er de højere end slaggerdyngerne i egnen omkring Liège? Historien begrunder eventuelt undersøgelser inden videnskaben: Hvor lever næsehornene? Hvad spiser de? Hvordan reproducerer de sig? Er det virkelig sådan, at storke kommer med babies?? Også her kan hjælp fra håndbøger, dokumenter, cdrom, leksikon - ja måske de personlige oplevelser et menneske har haft ved at rejse i Afrika, vise sig at være særdeles nyttige. Fremstilling af marionnetter. Den elev, der fremstiller sin marionnet,kan allerede udtrykke sig gennem valget af figur eller dyr, gennem valget af farver ved at fremprovokere enten aggressive eller fredelige aspekter. Det er meget vigtigt, at den voksne, i fremstillingsprocessen, lader eleven have stor frihed, for at denne eleven just kan udtrykke sig. Læreren kan gå ind for at vejlede eleven i at omsætte de følelser han/hun vil udtrykke i den materielle virkelighed: han kan vise ham, at det er interessant at styrke denne eller hin detalje, hvos han/hun ønsker at hans/hendes person er skræmmende at male munden på en bestemt måde, hvis han/hun gerne vil at figuren udtrykker godmodighed. Her får sproget igen al sin betydning. Dialogen mellem elever og den voksne: Jeg vælger denne marionet fordi jeg gerne vil spille en gammel, rigtig ond, beskidt heks Den positive kritiske sans kan også komme ind: Synes du virkelig at din heks er skræmmende?. Når børnene fremstiler marionnetter, kan de komme til at evaluere og måle (er marionnetten virkelig stor nok til at blive ført i dette lille slot?) De skal klistre, samle, sy, male, klippe ud og appellere til det menneskelige legeme. Håndarbejde og billedkunst hjælper i disse funktionnelle situationer. Og hvis al denne aktivitet er vel forberedt, kan den bidrage til at udvikle børnenes æstetiske sans. Udfra den samme opfattelse, kan fremstilling af dekorationer, hvad enten de så er malede, lavet som sløjd, eller virtuelle, bevirke at eleverne kan udtrykke sig på andre måder end sprogligt. Man kan male rædsel eller illustrere en behagelig og afslappet atmosfære. Det er vigtigt at den unge, at barnet kan udtrykke sig via andre mider end sproget, fordi nogle ganske enkelt ikke evner med ord at sige hvad de føler eller hvad de vil udtrykke. Med pensler, blyanter lykkes det undertiden langt bedre at omsætte deres følelser, deres angst, deres drømme. Når man tænker på kulisser forestiller man sig ofte baggrunden og ikke andet. Og dog: fuglenes sang, vinden, der blæser, havet der brøler, øksen der rammer en træstamme, biler, der summer alt dette er også dele af kulisserne. Det er altså tit nødvendigt at skabe en lydkulisse. Indenfor dette domæne får børn og unge lejlighed til at skabe en atmosfære ved at bruge de mest uortodokse instrumenter, lige fra kasserollen til et stykke papir. Det samme gør sig gældende i forbindelse med valg af ledsagende musik: Blid, rolig musik, voldsom musik. Eleven skal lytte på en anden måde end ellers, når han/hun skal udvælge den musik der passer bedst til stykket. Det er en tilgang, der er langt mere frugtbar end den der består i, uden andet formål end at respektere den af læreren fastlagte orden at lytte til et stykke smuk musik. Det indebærer også forståelsen af at et ellers meget værdsat stykke musik ikke nødvendigvist egner sig til den pågældende forestilling, mens et andet stykke integreres fint. Igen en funktionnel tilgang til sang og musik. Igen elevudvekslinger og udvekslinger mellem børn og voksne. Indtryk der møder hinanden, den nødvendige dialog, det at lytte til den andens synspunkt, at vælge, at indrette sig i overensstemmelsemed en gruppe. Føringen. Vi kommer nu til føringen af marionnetterne. For når man fremstiller marionetter og et scenarium, kulisser, så er det for at spille. For at spillet bliver vellykket, er det nødvendigt at lære at udføre præcise bevægelser. En øvelse, der tit er svær men som får barnet til at lærer at overskride egne grænser for at hans/hendes marionet for eksempel bliver virkeligt vred eller bare for at den hele tiden er synlig for tilskuerne. Det er langtfra indlysende. Arm-, hånd- og fingergymnastik. Kontrol over bevægelserne, forfinelse og koordination af bevægelser, som også kan være gavnlige i DANSK UNIMA 7 Nyhedsbrev Februar 2005

8 andre indlæringssammenhænge jeg tænker især på erhvervsuddannelser. Et barn eller en ung, der er motiveret af ønsket om at vise en vellykket forestilling får ofte den pågældende til at acceptere at strenge sig betragteligt an for at nå målet. Alt i alt indebærer dette arbejde et virkeligt samarbejde omkring det at få en fælles opgave løst, respekt for andre og deres arbejde, en fordeling af ansvar, en ansvarliggørelse af barnet. Hele dette arbejde bidrager klart til opdragelse til social forståelse og til solidaritet. At udtrykke sig gennem marionetten. Marionetten kan også hjælpe barnet til at udtrykke følelser, ønsker og afvisninger, som det ellers ikke tør vise, fordi, tror han/hun, det gør man ikke. Nogle elever, der er skjult bag en skærm, kan således tale igennem marionetten. Ofte, på grund af en for streng opdragelse, på grund af visse forbud, er der ting, som barnet har store vanskeligheder med at give udtryk for. Således ser man tit en marionnet prygle sin far, eller skrige at den er led og ked af skolen, eller bekræfte, at dens mor ikke elsker den. Læreren bør være opmærksom på sådanne øjeblikke, som undertiden minder om bønner om hjælp. Han/hun må reflektere over, hvad han/hun har set og hørt for at justere sine handlinger og adfærd i forbindelse med eleven. Visse terapeuter, herunder psykologer, bruger også marionetter i forbindelse med terapi. Da jeg ikke er specialist, vil jeg ikke komme nærmere ind på denne særlige anvendelse, som i øvrigt ligger udenfor pædagogikkens domæne. Jeg ville også kunne vise, hvorledes marionetten kan bidrage til vore elevers etiske og samfundsmæssige opdragelse, men man må begrænse sig. Marionetter, der bliver brugt med omhu og kyndighed kan i stedet for at udgøre spild af tid, blive en formidabel dynamisk motor for elevernes indlæring og enthousiasme.en kunst i syntese - i specialundervisningens tjeneste, som professor i specialundervisning på de ældre trin, Ulric Van Der Denst har formuleret det. Personligt vil jeg udvide det til en kunst i syntese - i al undervisnings tjeneste. Oversættelse: sem. lektor Inge Dahlgaard Marionetten i skole og uddannelse Af Paul Kaborée, lærer, skuespi l ler og kulturel ans varl ig i Kou ri tenga -provins en, Bu rkin a F as o. Samarbe jds pa rtn er i de t dans k-burkins ke pro jekt: An imati on s teater og Han dlekompe tence. Oversættelse og noter: Ida Hamre De t ve s t a fr i ka n s ke l a nd B ur ki n a F a so e r ca k va d ra t ki l o me te r sto r t o g h a r ca indbygger e, d e r fo r de l e r si g på ca.6 0 fo r s ke ll i g e e t n is ke st a m me r med l ig e så mange sp ro g. B ru g af ma s ke r sp il l e r e n st o r ro l l e. I vir ke l ig h e d e n har h ve r re g i o n o g hve r e t ni s k g ru p p e si n eg e n ma s ke t yp e, so m a l t ef t er o mst æ n di g h e d e rn e i n d g å r i fe s t-, b e g ra ve l se s - e l l er i n i ti e r ingsr it u a l er. D er fo r e r ma s ke n a l ti d me d i l o ka l e o g na t io na l e ma n i f es ta t io n e r o g ce r e mo n i e r. I dag e r både ma ske r o g m ar i o ne t te r e n del af b u r ki n e rn e s l i v. Masketraditionen i Burkina Faso - og marionetterne Engang brugtes masken kun i forbindelse med traditionelle skikke og ceremonier, så som begravelser og initieringer. Nu spiller den med hver gang en lejlighed viser sig. Bl.a. kan vi se masker, som medvirker under S.I.A.O. (Salon International de L Artisanat de Ouagadougou), eller under FESPACO (Festival Panafricain du Cinama et de la Television de Ouagadougou), under S.N.C. (Semaine Nationale de la Culture) eller under Nuits Hatipiques i Koudougou. Hvis man betragter maskerne som kæmpemarionetter kan man sige, at Burkina har en marionet- og masketradition. Imidlertid må man erkende, at de unge burkinere først i løbet af de senere år har opdaget den særlige form for masker, vi forstår ved marionetter altså f.eks. tråd- eller handskemarionetter. Disse har snarere været kendt i nabolandene Ghana, Mali og Togo. I dag er både masker og marionetter en del af burkinernes liv. Således er marionetterne med i FITMO-teaterfestivalerne (FITMO: Festival International de Théâtre et de Marionnettes de Ouagadougou), hvor både lokale og internationale marionettister medvirker. Flere burkinere er i dag overbeviste om, at marionetten også er et udmærket redskab i forbindelse med socialt intervenerende forestillinger og oplysning. Det almindelige sociale liv bygger på den elementære opdragelse/uddannelse, man har modtaget. Derfor er det nu blevet tid til at burkinere ser på hvordan, marionetten kan medvirke i denne form for uddannelse. Min egen korte erfaring med marionetspil i skolen Fra naturens hånd er barnet skabt således, at det elsker at lege med genstande. Det er også derfor skolens undervisning altid skal konkretiseres, og det er derfor moderen altid giver den lille en dukke, en dukke af træ eller gummi. Barnet morer sig med den dagen lang og den lille pige går endda så vidt, at hun leger, hun ammer den, bærer den på ryggen og trøster den som om dukken var en rigtig baby. Og det er ekstraordinært og fantastisk hvis man får lejlighed til at se og høre, hvad et barn kan gøre eller sige til en dukke, især hvis det tror sig uden for de voksnes opmærksomhed. Sådan er børn lige op til 2. kl. (CE2.). Når det gælder den sproglige kontakt med kammeraterne så foretrækker børnene altid at bruge modersmålet af frygt for at blive DANSK UNIMA 8 Nyhedsbrev Februar 2005

9 til grin for kammeraterne ved at udtrykke sig dårligt på fransk. Det er derfor, de ofte er svage i mundtligt fransk helt op til gymnasiet. Imidlertid bevarer barnet som førnævnt fine relationer til sin dukke og taler ubekymret løs til den. Det er i denne sammenhæng, at marionetten kan komme ind og være til stor nytte. Den er derfor meget vigtig i vores skoler. I virkeligheden kan marionetten intervenere i vores børns opdragelse og læring på flere forskellige niveauer i både i fagene/undervisningsdisciplinerne og i børnenes sociale liv: 1. Undervisningsdisciplinerne: Spil om moral, kultur- og samfundsfag eller hygiejne er gode til at forbedre opførsel og indgyde gode vaner (så som respekt for det fælles bedste, loven, renlighed, høflighed, lydighed, arbejdsvaner). Når det drejer sig om mundtlig sprogfærdighed, er en del af timen forbeholdt fri mundtlig fremstilling. Det er her eleverne kan udtrykke sig frit idet de forsøger at lægge sig efter det, der er dagens emne. Det barn, der er genert over for andre når det drejer sig om at tale fransk, befinder sig langt bedre, når det er skjult bag et sceneforhæng. Man kan danne grupper på 3-4 elever. Hver gruppe laver så en lille historie hvori dagens tema skal indgå og går om bag forhænget (marionetscenen) for med marionetterne i hænderne at vise den i et lille spil på max. 5 min. De andre elever er så tilskuerne. Og det er altid meget overraskende og lærerigt at se og høre, hvad de små marionettister spiller. I denne situation er klassen altid oplivet af latter og klapsalver. Skolearbejdet tilføres dermed munterhed og dristighed, og det er altid med et stik i hjertet, at de skal holde op for at gå over til andre opgaver. For at opmuntre dem kan læreren lave en lille konkurrence om de bedste spil, som så kan præmieres med et viskelæder, en blyant, et bolsje osv. Da hver gruppe vil være den bedste, bliver mange fritimer sikkert brugt til at øve, og alt i alt tilegner barnet sig lærdom samtidig med at det spiller. 2. Det sociale liv: Skolemiljøet i vores land lider af mange onder ligesom vores samfund i almindelighed. Med små gennemtænkte spil kan skolen på en fin måde intervenere i det øvrige sociale liv og være med i kampen for at løse påtrængende samfundsproblemer (så som tvungne ægteskaber, omskæring, børns rettigheder, risiko for brand i bushen osv.). For at barnet kan få mulighed for rekreation kan skolen også i slutningen af skoleåret organisere små konkurrencer med temaer, som f.eks. belyser nogle af ovenfor nævnte problemer. Sådanne konkurrencer mellem forskellige skoler og distrikter kan utvivlsomt være en god mulighed for udveksling og samtidig styrke den enkelte elevs tilhørsforhold til sin egen gruppe. Marionetteatret er således et meget nyttigt redskab i opdragelsen som sådan og ikke mindst i skolen, for det trækker adskillige positive virkninger med sig - både for eleven og for læreren. For eleven bidrager marionetspillet bl.a. med følgende: - Mundtlige udtryk og udtale stimuleres. - Den personlige udvikling styrkes. - Hukommelse og kundskaber udvides (at skabe roller og scener, at arbejde med tekst mundtligt og skriftligt). - Samarbejdet med de andre bidrager til at fremme nødvendige holdninger over for andre ( At kunne tåle og bruge andres ideer og kritik, at værdsætte og holde af andre osv. - Den manuelle og fysiske udvikling styrkes (manuelle færdigheder, bevægelses fleksibilitet og udholdenhed.. osv) For læreren bidrager marionetspillet bl.a. med følgende: - Øgede muligheder for at kunne forstå og dermed at kunne vejlede sine elever. - Mulighed for at udvikle en mere affektiv holdning til eleverne. - Mulighed for at skabe en atmosfære i klassen, der præges af det spontane. - Opnåelse af bedre undervisningsresultater. - Udfordring af lærerens kreativitet. - osv. Motiverne bag skabelsen af teatergruppen BEOG NEERE Da jeg har erfaret det, kan jeg uden tøven sige, at marionetten optager en meget vigtig plads her i vores skoler. Takket være denne praksis i min klasse har mine elever færre problemer med mundtlig udtale og faktisk ingen vanskeligheder ved at være med i klassen. Mellem dem og mig er et klima af gensidig tillid og respekt. Det er vigtigt at få frem, at eleverne virkelig elsker dette, og at hver marionetsceance bliver et sus. Kort sagt: eleverne hengiver sig fortsat med stor entusiasme og glæde til marionet-arbejdet, som dermed også skaber dynamik i læreprocesserne generelt. For at gøre det muligt for alle børn i regionen at lære marionetspillet at kende og at bruge det, har jeg skabt en professionel teatergruppe, som hovedsagelig består af elever fra 7 til 15 år 1. Her arbejdes både med traditionelle danse og marionet-spil og blandformer. Teatergruppen kalder sig Håbets Compagni Beog-Neere og har indtil videre opført adskillige forestillinger for børn i Koupela- komune. De temaer, som er taget op er mest dem, som berører skolens liv. Planen er nu at lave et mindre fremstød med forestillinger i alle de vigtigste områder foreløbig på 3 skoler. Desværre har dette indtil videre ikke været muligt på grund af manglende økonomisk støtte idet ingen ansøgninger er blevet besvaret positivt. Imidlertid taber teatergruppen ikke modet, men håber en dag at kunne nå sit mål til glæde for alle børn i området. 2 1 I d e e n e r o g så a t di sse u ng e få r e n ku n st n e ri s k u d d a nn e l se, so m fr e mti d i g t s ka l g ø re de t mu l i g t fo r dem a t e rn æ r e si g genne m dette bu r kinske ku l tu ra r b ejde. 2 K n a p e t å r e f te r a t dett e b l e v s k re ve t e r d e t l y k ke de s f o r Pa u l K a bo ré o g ha n s t ru p at o p f ø re 7 fo r e sti l l i ng e r i 4 fo rs ke ll i g e depa rt e me nt e r fr a m a j t i l b e g. a f ju l i. F o re st i l li n ge rn e, so m va r a f fl e re ti me r s va r ig h e d b e st o d a f tr a di t i o n el l e da n se, a kr o b a t i k o g 2 ma ri o ne t -sp i l, der o mh a n dl e d e probl e me r i forb i n d e ls e me d skol e g a n g, n e ml i g s k u l ke ri o g te n d e n se n t il a t pi g e rn e fa st h o ld e s i h j e m met (é co l e b u i sso n ni è r e e t s co l a ri sa t io n d es fille s). S e l vo m fore st il l i n ge r n e blev væ l d i g g o d t mo d t a g et måt te d e i n d st il l e s p å g ru n d a f ma n g l e n d e ø ko no mi. DANSK UNIMA 9 Nyhedsbrev Februar 2005

10 Projektet Danmark- Burkina Mit arbejde er indskrevet i et samarbejdsprojekt med ph.d. Ida Hamre. Vores projekt blev påbegyndt i 1996, da I.H., som er forsker i animationsteater, kom til Burkina bl.a. for at studere animisternes liv. Således begyndte vores samarbejde om et projekt, som vi har kaldt Animationsteater og Handlekompetence. 3 Formålet med projektet er et forsøg på at introducere marionet-/animationsteatret både i Burkina og i Danmark i overensstemmelse med dets pædagogiske potentialer. For alt tyder på at arbejdet med denne teaterform åbner for, at børn bedre kan lære og formodentlig derfor også bedre kan handle i det sociale liv. For når barnet lærer i den førnævnte stemning af glæde og loyal underholdning, synes det at føre til at barnet generelt arbejder bedre. Siden projektets start har I.H. og jeg haft 5 arbejdsmøder, hver af en måneds varighed: 3 i Burkina og 2 i Danmark. Det er på denne måde, vi også har kunnet gøre erfaringer sammen bl.a. med forskellige materialer og arbejdsmetoder. Her har vi også haft lejlighed til at diskutere fordele og problemer, som knyttede sig til projektet. Børn og voksne (elever og undervisere) har således modtaget undervisning med hensyn til fremstilling og føring af marionetter - både i Danmark og i Burkina Faso. Projektet Animationsteater og handlekompetence sigter også mod brug af teaterformen som led i en multikulturel undervisning. 4 Det er som del af dette samarbejdsprojekt at jeg i januar 2004 har kunnet deltage i en konference på Danmarks Pædagogiske Universitet i København. Konferencen, som også rummede forestillinger og workshops, blev organiseret af Dansk UNIMA 5 og støttet af Kulturministeriet og Nordisk Kulturfond. Denne begivenhed blev samtidig afrundet af en bogudgivelse 6, hvor også det dansk-burkinske samarbejde er nærmere beskrevet. Paul Kaborée, Rettelse Ved en beklagelig fejltagelse var Dansk UNIMA s æresmedlem Ole Bruun-Rasmussen udgået af adresselisten i sidste nyhedsbrev. Oles adresse bringes derfor særskilt her, og er naturligvis også med i den samlede liste næste gang den udsendes. ÆRESMEDLEM Ole Bruun-Rasmussen Utterslevgaard 1, st København N 3 A n i mat i o ns te a te r e r e t o ve ro r d ne t begre b fo r ma r io n e t-, d u k ke - s k yg g e te a te r m. v. 4 D a t ea t e rf o rme n e r udpræget mi mi s k. 5 UNI MA : U n io n I n te r na t i o n a l de la Ma r i o n n e tt e. ww w. un i ma. d k 6 T væ ræ st e ti s k L ær i n g - u n d e r v i sn i n g i o g me d a n i ma ti o n ste a t e r, Ra p p o rt o g o pl æ g. I S B N ; Da n ma r k s P æ da g o g i ske U n i ve r si te t s F o r l ag s. K a n b es ti l l es på DP Us B i b lio t ek: e - ma i l: b o g sa l p b. dp u. dk Tl f : Referat af UNIMA bestyrelsesmøde, d hos Mediet og Masken, Nordbanegade 26, 1tv., København N Tilstede: Hans Hartvich (HH), Ida Hamre (IH), Svend E. Kristensen (SEK) og Peter Jankovic (PJ). Afbud: Lilo Skaarup (LS), Janne Kjærsgaard (JK), Sune Aske Jørgensen (SAJ) og Hanne Kusk (HK). Fraværende: Charlotte B. Olsen (CBO). Pkt 1. Valg af dirigent og referent: PJ referent, HH dirigent. Pkt 2. Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde 5/11 Referatet godkendt. Pkt 3. Budget 2004/05 Opdateret budget m. status rekvireres fra SAJ inden næste bestyrelsesmøde. A: Gæster til Børne- og Ungdomsteaterfestival PJ har talt med Dansk ASSITEJ, der opfordrer UNIMA til at invitere gæster der kan deltage i ASSITEJs programpakker, som det skete f.eks. i Kolding ASSITEJ kan dog ikke yde økonomisk støtte til UNIMAs gæster. HH foreslår at invitere personer fra Baltikum uddannelsesprojektet, men først afvente nærmere besked om projektets gennemførelse. PJ foreslår at invitere formanden for UNIMA Serbien-Montenegro, hvis ikke denne kommer ad anden vej. SEK vil overveje evt. relevante personer fra Japan/Asien. Der tages endelig stilling på næste bestyrelsesmøde. Drøftelse af hvorvidt budgettet for internationale midler kan give mulighed for at yde rejsestøtte til Dansk UNIMAs deltagelse v. IH i Anima festival i Ukraine i april Festivalen vil betale ophold og diæter. Arrangørerne ønsker IH som oplægholder. Det besluttes, at vi først udtømmer mulighederne for at søge om rejsepenge, f.eks. hos DCCD m.fl., men at bestyrelsen finder det relevant at Dansk UNIMA er repræsenteret, og er villige til at yde i hvert fald delvis støtte til rejsen. B: Lay-out til nyhedsbrev. PJ indhenter tilbud fra DTPer om Crash-kursus i layout program for Nyhedsbrev udvalget m.h.p. at friske designet lidt op i kommende numre. C: Retninglinier vedr. medlemskontingent. Drøftelse om hvorvidt det er er problem, at nogle professionelle medlemsteatre er repræsenteret ved et personligt medlemsskab, og derved i praksis kun DANSK UNIMA 10 Nyhedsbrev Februar 2005

11 betaler halv kontingent. Det besluttes at fastholde den hidtidige praksis, men evt. at lægge det ud til debat på næste års generalforsamling. HH gør opmærksom på, at UNIMAs æresmedlem Ole Bruun Rasmussen ved en beklagelig fejltagelse ikke er nævnt på listen. Rettelse foretages i næste Nyhedsbrev. 4. Bornholm maj 2005 HH meddeler at SID har givet tilskud til hytter, så indkvarteringsproblemet er løst. Cateringen ligeså. Der mangler stadig penge til selve festivalen. Dansk UNIMA vil fungere som selektor for festivalen. Festivaludvalget forsøger at holde et møde inden næste bestyrelsesmøde. 5. Emne for Seminar/GF Forslag til tid og sted: 3-4 september 2005, Teaterhuset i Odense. PJ kontakter Skægspire for at høre nærmere om mulighederne. Forslag til seminaremne: Der er enighed om, at lægge seminaret på førstedagen, så evt. debatemner kan tages op før GF dagen efter. Emnet: Dukke- og animationsteater for voksne. Med inddragelse af praktiske øvelser og en fremtidsrettet diskussion af hvad vi vil med Dansk UNIMA. Vi foreslår en lidt løs og tilgængelig form, der kan åbne op for nye ideer og inspirere. F.eks. ved at vise en spændende, professionel voksenforestilling samt aktivere folk. 6. Dukketeater >< Animationsteater. Oplæg v. IH Punktet udsættes til næste gang, p.g.a. ringe fremmøde. 7. Nyt fra Udstillingsudvalget. Der er positiv respons fra Rundetårn på dukke- og animationsteater udstilling i Ros til udvalget for idé og initiativ. Forslag om evt. at kontakte Nationalmuseet der tidligere, (v. Lisbeth Armand), har vist stor interesse for og arrangeret teaterforestillinger. 8. Den Røde Brochure 2005/06 Længere diskussion om nødvendigheden af den relativt dyre annoncering. Vi beslutter at springe et år over, og istedet bruge annonceringspengene til at forbedre Nyhedsbrev og hjemmeside, og evt. lave nyt layout til DRB 2006/07. Det skal dog bekræftes at UNIMA i givet fald stadig vil stå nævnt i addresselisten bag i DRB. HH tager kontakt til Teatercentrum. 9. Evt. PJ informerer om dukke- og animationsteaterfestival PITA der afholdes i Beograd i maj måned. PJ har god kontakt med arrangøren Igor Bogovic, leder af dukketeatret Pinokio i Beograd og formand for UNIMA Serbien-Montenegro, og mulighed for at formidle et tættere samarbejde mellem Danmark og Vestbalkan, hvis vi finder det perspektivrigt. Næste bestyrelsesmøde: Mødet holdes på Thy Teater i forbindelse med Teater på Kanten To datoer foreslået: 3/2 eller 4/ Nærmere tidspunkt meddeles når festivalprogrammet er på plads. Nyt fra medlemmerne Londonbulletin #2 af Ida Marie Tjalve Kære Allesammen, her er så årets første bulletin fra London. Jeg skal beklage, hvis jeg gentager mig selv for meget i henhold til julehilsner/nytårshilsner+sidste bulletin, men vil undskylde mig med at min beskæftigelsesprocent har tæret på mange kræfter og dermed også min hukommelse. Siden sidst har jeg optrådt 5 dage om ugen siden starten af november med forestillingerne "The Mouse Queen" og "Pipsqueak", hvilket har været lærerigt (og hårdt). Begge forestillingerne har berømte Æsopfabler som rygrad. I The Mouse Queen er 5 styks blevet smeltet sammen til en sammenhængende historie, fablerne er(i dårlig dansk oversættelse):løven og Manden, Løven og Musen, Bymusen og Landmusen, Løven forelsker sig ogogogog en til som ikke liiige kan huske i dette øjeblik. I pipsqueak fortælles fablerne uafhængigt af hinanden, disse er: Haren og Skildpadden, Solen og Vinden og Løven og Musen. Vi fortsætter til 23. januar og genoptager forestillingen til april på The Polka i Wimbledon. Julen fejrede jeg hos min "dukke"-familie - mine lærere Ronnie og Caroline+deres 2 voksne børn - i Arsenal. Mødte op d. 24.(svarede mere eller mindre til lillejuleaften) - hvor de fleste forberedelser til juledagen blev gjort... D. 25. stødte bekendte/venner også strandet i London til og vi holdt en vistnok ret traditionel engelsk jul med international salmesang (silent night/glade jul var til at finde ud af!) og velkendte carols. Da jeg blev spurgt om hvordan man fejrer jul i Danmark og dertil bl.a. svarede at vi danser rundt om juletræet var reaktionen: Good Grief - you mad scandinavians!en uge senere trillede jeg glad afsted fra London mod Wales i tog men nåede kun til Wolverhampton (ca. halvvejs). En gang kludder i National Rails computersystemer sikrede mig en 3-4- timers tur i en taxi til Ydre Udørk/Ceinws(Kajnus), hvor jeg følte næsten som en berømthed, da Suzy + kæreste kom fistrende ud med blitzende kameraer. Det, de tog billeder af var det usædvanlige syn af en black cab - nytårsaften - i deres lillebitte walisiske flække - og ikke mig! Heldigvis for mig var turen gratis - ellers skulle jeg have hostet op med 250. Således begyndte mit 20 timers ophold i Wales - fik gået en lang, våd og pragtfuld i de nærliggende "bjerge" og således oplivet kunne jeg lettet begynde Det må være nok for denne gang - håber I alle er kommet godt ind i det nye år - mange kærlige hilsner - (c; Ida (forkortet af red.) DANSK UNIMA 11 Nyhedsbrev Februar 2005

12 Repertoire Nyt: Informationerne er baseret på teatrenes egne oplysninger. DET LILLE TEATER Lavendelstræde København K Billet-tlf SÅDAN EN BAMSE ER JEG af Thomas Winding. Vi byder atter indenfor i Thomas Windings forunderlige verden, hvor vi følger en lille, uforfærdet bamse på sin rejse ud i verden. Når et venskab er ved at briste, må man som lille trofast bamse gå til det yderste for at redde det. Heldigvis findes lykken ofte tættere på, end vi og bamsen aner. Thomas Winding sætter med lune og humor fokus på det lille individs ukuelighed, behov for kærlighed og mod til at være sig selv. Medvirkende: Bo Carlsson, Susanne Storm og Charlotte Ravn Indtruktør: Thomas Winding Forfatter: Thomas Winding Komponist: Jan Rørdam Scenograf: Julie Kyhl Dukkemager: Poul Arne Kring Aldersgruppe: Familieforestilling, fra 2 4 år Spilleperiode: 18. jan. 29. april 2005 Man-fred.: 9.30 og Sønd.: og SVANEN, DANSK-TJEKKISK DUKKETEATER c/o Mimeteatret Vestergade 95 B, 5000 Odense C Billet-tlf HVAD FATTER GØR ER ALTID DET RIGTIGE En historie om to menneskers grænseløse kærlighed. Om dem simple logik og glæden ved de små ting i livet. Rammen er en lille stue med en reol, en stol og en standerlampe. En fortæller sidder med sin store bog og mens han læser, bliver historien pludselig levende. Reolen bliver til et dukketeater og historiens personer springer ud af bogen som små dukker. En humoristisk og musikalsk dukketeaterforestilling for hele familien. Medvirkende: Instruktør: Forfatter: Komponist: Scenograf: Dukkemager: Aldersgruppe: Kim Westi Patricie Homolová H.C. Andersen Kell Dalager Patricie Homolová Patricie Homolová Fra 3 år og opefter (familieforestilling) DAS MEINIGER THEATER c/o Ridehuset Vester Allé 3, 8000 Århus C Billet-tlf DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT Den standhaftige tinsoldat er en fortælling om hjerte og forstand, om det som virkeligt er og om blændværk. En vidunderlig metafor for det at være anderledes, og menneskets evige stræben efter at bryde sine egne begrænsninger uden derved at miste fodfæste. Medvirkende: Instruktør: Forfatter: Aldersgruppe: Stefan Wey / Jeffery Burrell Tobias J. Lehmann Efter H. C. Andersens eventyr. Fra 12 år og op NB! Forestillinger spiller på engelsk. Spilleperiode: 30. marts kl. 15 & marts kl. 15 & 20 TEATER REFLEKSION OG DE RØDE HESTE c/o Gruppe 38 Mejlgade 55 - baghuset 8000 Århus C Billet-tlf FARVEL HR. MUFFIN Far siger, at når et marsvin er gammelt, så kan det pludselig dø Hr. Muffin har fået ondt i maven. Han laver en lille liste. Han har haft det godt, bedre end de fleste: 1 meget klog og venlig kone. 1 blåt lille hus med egen postkasse. 6 små lådne børn. Og post af og til i postkassen. Engang var hr. Muffin ung, stærk og stolt. Han kunne bære en hel agurk på ryggen! Nu er han træt, gammel og grå. Og han sidder alene i sit hus og husker. Medvirkende: Instruktør: Forfatter: Scenograf: Dukkemager: Teknik: Aldersgruppe: Spilleperiode: Claus Mandøe Else Anker Møller Bjarne Sandborg Claus Mandøe efter en børnebog af Ulf Nilsson Mariann Aagaard assisteret af Sille Heltoft Mariann Aagaard assisteret af Sille Heltoft Stehen Molls Rasmussen 5 9 år og voksne Den 12. marts kl premiere Den 16. marts kl og 11 Den 17. marts kl og 19 Den 18. marts kl og 11 Den 19. marts kl. 15 Den 20. marts kl. 15 Den 5. april kl og 11 Den 6. april kl og 11 Den 7. april kl og 14 Den 8. april kl og 11 Den 9. april kl. 15 DANSK UNIMA 12 Nyhedsbrev Februar 2005

13 DANSK UNIMA 13 Nyhedsbrev Februar 2005

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab)

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab) Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Projekt & Kultur nr. 118, februar 2014 side 13 Unge burkinere øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Kunstnerisk skabelse en

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Odense, den 13. marts 2014 Kære Forældre- og Skolekreds ved FCO Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Dagsorden:

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

U nd ervis n i ng sma teriale - elev

U nd ervis n i ng sma teriale - elev EUROpAMESTEREN U nd ervis n i ng sma teriale - elev Dansk, Samfundsfag, Drama, Billedkunst, Idræt Fra 10 år P roduce re t af Te at e r O i s a m a r b e jd e m e d Nør r e g a a r d s Te a t e r Medvi

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Smag på kulturen! - appetitvækker for Børneområdet

Smag på kulturen! - appetitvækker for Børneområdet Smag på kulturen! - appetitvækker for Børneområdet Smag på kulturen I Kultur har vi et ønske om, at børn får smag for kunst og kultur i deres hverdag. Smag på kulturen er tænkt som en appetitvækker til

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse Undervisningsmateriale : INDHOLDSFORTEGNELSE Ark 1) Om forestillingen... s. 3 Ark 2) Introduktion til underviseren... s. 4 Ark 3) At åbne for teateroplevelsen - En

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

PERSONLIGE KOMPETENCER

PERSONLIGE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER Styrke deres selvværd/selvtillid og skabe et rum hvor der er plads til at overskride grænser og få jeg kan oplevelser og troen på, at der er plads til at være den man er. Støtte

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN. ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Jan Hockey-turnering To

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere