D A N S K U N I M A UNION INTERNATIONALE DE LA MARIONNETTE NYHEDSBREV FEBRUAR 2005 INDHOLD: 2 UNIMA-info. 3 Hans Hartvich Madsen: Klumme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D A N S K U N I M A UNION INTERNATIONALE DE LA MARIONNETTE NYHEDSBREV FEBRUAR 2005 INDHOLD: 2 UNIMA-info. 3 Hans Hartvich Madsen: Klumme"

Transkript

1 - D A N S K U N I M A NYHEDSBREV FEBRUAR 2005 ISSN NR.: INDHOLD: 2 UNIMA-info 3 Hans Hartvich Madsen: Klumme 4 Peter Jankovic: Dansk UNIMA - hvor står vi, og hvor skal vi hen? 5 Ida Hamre: 2. opfølgning på konference jan Edmond Debouny: Marionetten, et pædagogisk værktøj 8 Paul Kaborée: Marionetten i skole og uddannelse 10 Referat af bestyrelsesmøde d. 8. december Nyt fra medlemmerne Repertoire Nyt UNION INTERNATIONALE DE LA MARIONNETTE GRUNDLAGT 1929 MEDLEM AF UNESCO

2 Dansk Unima Bemærk: Ny adresse: c/o Thy Teater Fyrvej Hanstholm Tlf.: Fax: Medlem af Dansk Unima Medlem bliver du ved at kontakte os på ovenstående adresse. Medlemsskabet løber fra januar til december. Melder du dig ind midt i året modtager du de nyhedsbreve, der er udsendt i løbet af året. Kontingent Kontingentet er p.t.: 400 kr. for teatre og institutioner 200 kr. for enkelt-medlemmer dog: 100 kr. for studerende. Dansk Unimas bestyrelse: Formand, Internationalt Rådsmedlem: Hans Hartvich-Madsen Thy Teater Fyrvej Hanstholm Tlf.: Fax: Janne Kjærsgaard Heksen/Børne- og dukketeaterværksted Hillerødgade 85 st. h København N Tlf.: Mobil: Svend E Kristensen Mediet og Masken Nordbanegade 26, 1.th København N Tlf Charlotte Bisted Olsen Jellingegade 7, 4.tv 2100 København Ø Tlf.: Suppleant, kasserer, WEB Master: Sune Aske Jørgensen Thorsagervej Græsted Tlf.: Mobil: Suppleant: Hanne Kusk Lerpyttervej Thisted Tlf.: Internationalt Rådsmedlem: Ida Hamre Biskop Monradsvej Virum Tlf.: Fax: Internationalt rådsmedlem: Lilo Skaarup Strandgade 26, København K Tlf.: E mail: Næstformand: Peter Jankovic Teatret Lampe Nørrebrogade 5c, København N Tlf Fax: Næste nyhedsbrev! planlægges udsendt medio juni Deadline for indsendelse af materiale hertil er: 20. maj! ADRESSEN ER STADIG Oplysninger, der ønskes medtaget under Repertoire Nyt tilsendes os på mail eller diskette. Kontakt os for at få tilsendt skema! DANSK UNIMA 2 Nyhedsbrev Februar 2003

3 Klumme Jeg har valgt at bringe det neden for stående, da UNIMA er en UNESCO organisation og Danmark har ratificeret UNESCO-aftalen. Med venlig hilsen Hans Hartvich-Madsen BEKENDTGØRELSE OM KONVENTION OM DE FORENEDE NATIONERS ORGANISATION FOR UDDANNELSE, VIDENSKAB OG KULTUR (UNESCO) Gældende BEK nr 35 af 14/06/1960. Bekendtgjort i Lovtidende C. I forbindelse med udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 19 af 18. december 1946, Lovtidende C, om Danmarks ratifikation af overenskomst af 16. november 1945, om De forenede Nationers Organisation for undervisningsmæssige, videnskabelige og kulturelle Spørgsmål, bringes det herved til almindelig kundskab, at konventionen i henhold til art. XIII er ændret ved beslutninger af organisationens 2., 3., 4., 5., 7., 8., 9. og 10. generalforsamling og nu har følgende ordlyd (ændringerne trykt med kursiv): Konvention om De forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. Regeringerne i de i denne konvention deltagende stater erklærer herved på deres folks vegne, at eftersom krige begynder i menneskets sind, må forsvaret for freden ligeledes opbygges i menneskets sind, at uvidenhed om andre folkeslags skikke og levevis gennem hele menneskehedens historie har ligget til grund for den mistillid og mistro folkene imellem, som har været skyld i, at deres indbyrdes uoverensstemmelser alt for ofte har udviklet sig til krig. at den store og frygtelige krig, der nu er endt, var en krig muliggjort ved fornægtelse af de demokratiske grundsætninger om menneskers værdighed, ligeberettigelse og gensidige respekt og ved i stedet, under udnyttelse af uvidenhed og fordomme, at udbrede læren om menneskers og racers ulighed, at en vid udbredelse af kultur og opdragelse af menneskeheden til retfærdighed, frihed og fred er en ubetinget forudsætning for menneskets værdighed og udgør en hellig pligt, som alle nationer må opfylde i en ånd af gensidig hjælpsomhed og hensyntagen, og at en fred, der udelukkende hvilede på politiske og økonomiske aftaler mellem regeringer ikke ville kunne opnå enstemmig, varig og oprigtig tilslutning fra verdens folk, og at freden derfor, hvis den ikke skal glippe, må opbygges på menneskehedens intellektuelle og moralske samfølelse. Af disse grunde er de i denne konvention deltagende stater, som ønsker at sikre fuldstændig og ligelig adgang til uddannelse for alle, fri søgen efter objektiv sandhed og fri udveksling af tanker og viden, enige om og besluttede på at udvikle og udbygge midlerne til samkvem mellem deres folk og at anvende disse midler til indbyrdes forståelse og en sandere og mere fyldestgørende viden om hverandres levevis. Følgelig opretter de herved De forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur i det øjemed gennem folkenes samarbejde på uddannelsens, videnskabens og kulturens områder at virke til fremme af international fred og menneskehedens fælles velfærd, med hvilke formål for øje De forenede Nationer blev oprettet, og som forkyndes i disses pagt. Artikel I. Formål og opgaver. 1. Organisationens formål er at bidrage til fred og sikkerhed ved fremme af samarbejde mellem nationerne gennem uddannelse, videnskab og kultur i det øjemed at fremme den almindelige respekt for retfærdighed, for lov og ret, for menneskerettighederne og for de fundamentale frihedsrettigheder, som ved De forenede Nationers pagt er bekræftet for alverdens folk uanset forskelle i henseende til race, køn, sprog eller religion. 2. Tilvirkeliggørelse af dette formål vil organisationen: a) deltage i bestræbelserne for at udvikle folkenes indbyrdes kendskab til og forståelse af hverandre, under anvendelse af alle for almenheden egnede meddelelsesmidler, og i dette øjemed foreslå sådanne mellemfolkelige aftaler, som måtte være nødvendige til fremme af den frie udbredelse af tanker gennem ord og billeder; b) give nye tilskyndelser til folkeoplysning og kulturudbredelse ved samarbejde med medlemmer efter deres anmodning til fremme af udviklingen på uddannelsens område, ved iværksættelse af samarbejde nationerne imellem til fremme af det ideal, som består i lige adgang til uddannelse uanset forskelle i henseende til race, køn, økonomisk eller social stilling, ved forslag om uddannelsesformer, der er bedst egnede til at forberede alverdens børn til det ansvar, som friheden indebærer; c) virke for kundskabs bevarelse, forøgelse og udbredelse ved at sikre forvaringen og beskyttelsen af den arv i form af bøger, kunstværker og mindesmærker af historisk og videnskabelig betydning, som findes i verden, samt ved at foreslå vedkommende nationer de nødvendige mellemfolkelige overenskomster; ved at anspore til samarbejde mellem nationerne på alle åndslivets områder, herunder international udveksling af personer, der virker inden for uddannelse, DANSK UNIMA 3 Nyhedsbrev Februar 2005

4 videnskab og kultur, samt udveksling af publikationer, genstande af kunstnerisk og videnskabelig interesse og andet oplysningsmateriale; ved at sætte sådanne former for internationalt samarbejde i gang, som anses egnet til at give folk i alle lande adgang til det i ethvert andet land trykte og offentliggjorte materiale. 3. I det øjemed at opretholde uafhængigheden, helheden og den frugtbare mangfoldighed i medlemsstaternes kulturer og uddannelsessystemer er det organisationen forbudt at gribe ind i anliggender, der i det væsentlige henhører under medlemsstaternes egen jurisdiktion. Dansk UNIMA - hvor står vi, og hvor skal vi hen? Af Peter Jankovic Hvordan tegner fremtiden sig for dukke- og animationsteatret i Danmark? Og hvilken rolle skal Dansk UNIMA spille i de kommende år? Nogle vil måske mene, at nutiden ser nedslående ud. Vi mangler stadig en statsanerkendt uddannelse for dukkemagere og dukkeførere, og området kan ved et første blik synes underprioriteret hos Kulturministeriet og/eller Kunstrådet - for hvor hører denne teaterform egentlig til? Dansk UNIMAs medlemmer er en broget flok: professionelle udøvere, ihærdige amatører, lærere, pædagoger, forskere, enkeltpersoner, børne- og/eller voksenteatre, ældre garvede folk og unge entusiaster i én stor pærevælling. Hvornår er animationsteater kunst, hvornår er det pædagogik, og hvor går grænsen mellem amatøren og den professionelle? UNIMA er fyldt med sådanne gråzoner. Det kan være svært at finde fælles fodslag, bare omkring hvorvidt vi arbejder med "dukker", "figurer" eller "animation", og vi kan nemt føle os marginaliserede i denne specielle interesse for dukker og objekter som udtryksmiddel. Dansk UNIMA udgør en slags fællesnævner for alle disse forskelligheder, et fagligt, kunstnerisk og socialt mødested for medlemmerne til gensidig udvikling og inspiration. Efter min mening sker der nu ganske meget positivt på området, på trods af at pengene langt fra rækker til at realisere drømmene, og at den politiske vilje til at hjælpe animationskunsten videre kan være svær og nogle gange helt umulig at få øje på. Men sådan er det nu engang - der er ikke mange stemmer i kulturen, og slet ikke i teater, hvilket den nyligt overståede valgkamp jo også tydeligt har vist. Det er derfor glædeligt at konstatere, at vi trods alt har en spændende ny generation af unge professionelle udøvere, der er i gang med at udvikle deres eget kunstneriske udtryk, og som tager nye initiativer både inden for animationsteater for børn og for voksne. En af de problematikker, vi senest har diskuteret i Dansk UNIMA, er hvorvidt det er en fordel eller en ulempe at så relativt mange dukke- og animationsforestillinger henvender sig til børn. Giver det kunstarten et ry for at være barnlig og derfor mindre seriøs i offentlighedens øjne? Og er vi derfor nødt til særligt at promovere dukke- og animationsteater for voksne for at skabe øget respekt om kunstarten i Danmark? Det mener jeg ikke nødvendigvis. At producere kunst af god kvalitet for børn er ikke useriøst, tværtimod. Børn bliver i stigende grad respekteret som et fuldstændigt ligeværdigt teaterpublikum, bl.a. takket være de rejsende og opsøgende børneteatres 35- årige virke her i landet. Det eneste vi som professionelle kan og skal gøre, er efter bedste evne at forsøge skabe fremragende, skønne, og spændende forestillinger - uanset målgruppe - hver gang! Og det er ikke så let endda.teater er faktisk noget af det sværeste at give sig i kast med at lave, men utroligt givende når det en sjælden gang i mellem lykkes. Når teater for børn er bedst, henvender det sig både til børn og deres voksne - selvom tematisk indhold og fremstillingsform naturligvis ikke kan være ens for treårige og teenagere. Og dansk børneteater har et generelt meget højt niveau, der kvalitetsmæssigt sagtens lader sig måle med teater for voksne. Det professionelle teater for børn i Danmark, og ikke mindst animationsteateret for børn, nyder stor respekt både herhjemme og internationalt. Indtil videre prioriteres området med omkring 25% af teatermidlerne under Fagudvalget for Teater, hvoraf en ikke uvæsentlig del også er tildelt teatre der producerer dukke- og animationsforestillinger, heriblandt flere medlemmer af Dansk UNIMA. Herudover opnår mange andre dukke- og animationsteatre refusionsgodkendelse, og har så mulighed for at deltage i den årlige Børne- og Ungdomsteaterfestival. I år er der ydet støtte et par spændende nye tiltag inden for animationsteatret via en særlig pulje til scenekunstnerisk udvikling. Et lille fingerpeg til andre om at det betaler sig at være stædig i troen på denne kunstart, og på at dukke- og animationsteater ved sin blotte natur stadig har uanede muligheder for at bryde grænser mellem kunstarterne og indgå i nye, eksperimenterende og tværkunstneriske kontekster. Næste ansøgningsfrist er til orientering 1. april Hvis dukke- og animationsteatret mangler et voksent publikum hænger det efter min mening mere sammen med, at der simpelthen ikke produceres tilstrækkeligt mange professionelle forestillinger for voksne. Og det har naturligvis sine årsager, der bl.a. ligger i meget vanskelige produktionsvilkår. Thy Teater har dog gjort det med succes against all odds igennem en årrække, og forhåbentligt vil fremtiden bringe endnu flere projekter - det kræver simpelthen at flere animationskunstnere brænder for at kaste sig ud i det, og måske i større grad søge at udvikle samarbejder med det normale voksenteater. Dansk UNIMA kan forhåbentligt også spille en rolle, idet vi igennem vore internationale aktiviteter kan formidle kontakter til DANSK UNIMA 4 Nyhedsbrev Februar 2005

5 inspirerende voksenforestillinger fra hele verden. Det er vigtigt at huske på, at det fællesskab omkring animationsteatret, vi oplever i Dansk UNIMA, også rækker langt ud over landets grænser. UNIMA er en verdensomspændende organisation med et omfattende internationalt netværk, som vi er en aktiv del af. Det internationale arbejde har høj prioritet hos tidens politikere, og der skal vi også i UNIMA kende vores besøgstid. Dukke- og animationsteaterfestivaler i bl.a. Silkeborg, Tåstrup, Hanstholm, Bornholm, samt nyere skud som Frie Fugle i København kan være med til at fremme den internationale udveksling. Men EU's gradvise udvidelse ser jeg også spændende muligheder for øget samarbejde med dukke- og animationsfolk i de nye medlemslande, hvoraf mange har store og stolte traditioner inden for netop denne kunstart. søge at skabe synergi med områder traditionelt uden for dansk dukke- og animationsteater i både faglig og geografisk forstand, og blive endnu bedre til at formidle, hvad animationsteater kan tilbyde på mange forskellige niveauer. Så vil Dansk UNIMA efterhånden bevæge sig ud af gråzonerne og komme længere frem i lyset. 2. opfølgning på konferencen i januar 2004 på Danmarks Pædagogiske Universitet Som nævnt favner Dansk UNIMA vidt og bredt, og det handler derfor ikke kun om den professionelle kunst, men også om hele kulturen omkring kunstarten i bred forstand, som den f.eks. udfoldes blandt vores mange dedikerede og dygtige amatører, der i deres fritid er med til at holde kunsten i live, og skaber nye figurer og forestillinger hvert år. Inden for den pædagogiske forskning i animationsteater er Danmark også et foregangsland på flere fronter, og der gøres en stor indsats fra Dansk UNIMAs side for at argumentere for, at animationskunst har et unikt læringspotentiale, idet den bygger bro imellem en række skolefag, f.eks. billedkunst, musik, drama og dansk, og således giver mulighed for læring på mange niveauer lige fra børnehave til folkeskolens afgangsklasser. Det kræver naturligvis særlige kompetencer hos lærere og pædagoger. Animationslinien på Thisted Pædagogseminarium går nu ind i sit andet år, og er et pionerprojekt i denne retning. Det danske initiativ er igen en gren af en større international indsats gennem verdensorganisationens udvalg Puppets in Education. Et helt nyt nationalt tiltag fra Kunstrådet er etableringen i 2004 af den såkaldte Huskunstnerordning, der giver skoler og institutioner mulighed for at ansætte kunstnere i kortere eller længere perioder, med løntilskud fra staten. Man vil herigennem forsøge at fremme kunsten i børns hverdag, og åbner således op for at man som f.eks. dukke- og animationskunstner (professionel, vel at mærke, idet man skal ansøge og godkendes) kan undervise eller på anden måde indgå i samarbejde med skoler og institutioner omkring at give børnene indsigt og erfaringer i animationsteater. Jeg kunne da håbe på, at nogle af vore medlemmer fik lyst til og mulighed for at gøre brug af denne ordning, der endnu er i sin begyndelsesfase, og som vi derfor kan være med til at forme i de kommende år, hvis vi udnytter muligheden. Næste ansøgningsfrist hertil er 15. april Jeg har forsøgt at ridse et situationsbillede op af situationen for Dansk UNIMA her og nu, som jeg ser det, samt give nogle fingerpeg om udviklingsmuligheder for fremtiden - der er en masse, jeg ikke har nævnt, f.eks. en stigende brug af animationsteater på hospitalernes børneafdelinger til at give syge børn nogle gode oplevelser i hverdagen, samarbejdet med filmens verden om nye genrer i animationsfilm, o.s.v. - men jeg håber, det fremgår, at jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til foreningens fremtid. Det er jo ganske vist, at animationsteatret i sig selv er en synergetisk kunstart. Jeg tror, vi i endnu større udstrækning skal v. Ida Hamre Vi lovede efterfølgende at orientere om indlæggene fra konferencen i UNIMAs Nyhedsbreve (eller rettere om nogle af dem). Det skete i sidste nr. dels med artiklen af Edi Majaron, Slovenien, dels med gengivelse af artikel skrevet af Helge Reistad til det norske tidsskrift, DRAMA. I dette Nyhedsbrev bringes yderligere to artikler af henholdsvis en foredragsholder og en workshopholder fra konferencen. Begge artikler er oversat fra fransk. Det drejer sig om artikler af: - Edmond Debouny, Undervisningsinspektør for ministeriet i det fransktalende Belgien. - Paul Kaborée, lærer, skuespiller og kulturel ansvarlig i Kouritenga-provinsen, Burkina Faso. Sidstnævntes artikel bringes snarest med fotos i Burkina Kontakt - et Nyhedsbrev, som udgives af den Dansk-Burkinske Venskabsforening. (Se i øvrigt uddybende artikel om emnet under UNIMAs hjemmeside). Serien afsluttes i næste Nyhedsbrev med et indlæg af sem.lektor, cand.pæd. Hanne Kusk, som er leder af Animations-Linien ved Pædagoguddannelsen i Thisted og nu medlem af UNIMAs bestyrelse. Hanne Kusk, holdt foredrag om den nye uddannelse på UNIMA-konferencen på DPU. ( Re d a kti o n e l note ti l de fø l g e n de a rt i kle r : P å fra n s k d æ k ke r o rd e t ma r io n e tt e o ver a l l e sla g s d u k ke r /f i g ur e r, o g i k ke ku n d e t, vi p å dansk forst å r ve d e n ma r i o n e t! ) Marionetten, et pædagogisk værktøj. af Edmond Debouny In s pecteur de Min i stère de l a Commu nauté f ran cais e, Belgien. Ordet marionet, er et ord, der ikke kan undgå at kalde på et smil. For dette ord får uvilkårligt voksne mennesker til at tænke på børneaktiviteter, forestillinger der henvender sig til børn, en form for adspredelse for børnehavebørn. DANSK UNIMA 5 Nyhedsbrev Februar 2005

6 Lignende meninger fremføres desværre tit, når man taler med lærere i grundskolen om marionetter. Mange lærere vil tilføje, at i skolen har man ikke tid at spille med marionetter. I skolens yngste klasser skal børnene lære at læse, skrive og at regne. De skal lære ortografi, bøjninger, og jeg tilføjer lidt perfidt grammatiske undtagelser og andre herligheder uden hvilke det ikke er muligt at blive et fuldt udviklet voksent menneske. Hvad angår skolens ældre klasser, er meningen med dem ikke at man fortsætter ad samme vej eller at man lærer et erhverv?? Og dog så har vi for næsten 15 år siden i specialundervisningen i de fransk- og tysktalende områder (i Belgien) i visse sektorer af den almindelige undervisning, men i forståelse med myndighederne, i provins- og kommunenetværk samt i frie netværk lanceret programmer indenfor videreuddannelse af lærere og pædagoger hvor marionetter fungerer som udtryks- og kommunikationsmiddel i projektpædagogik. Det er i øvrigt med glæde, at jeg konstaterer, at trods tøven i begyndelsen, så har mange undervisere kastet sig ud i frugtbare projekter efter at have deltaget i uddannelseskurser der har været ledet af specialister, amatører eller professionelle marionnetførere og undervisere. Med glæde ser jeg, at marionetten lidt efter lidt indtager den plads som den fortjener i den frankofone og germanistiske belgiske undervisning. Samarbejdet med den frankofone belgiske sektion af UNIMA, Union internationale de la marionnette, har vist at være særligt værdifuldt i den langvarige begyndelsesfase. Jeg vil tilføje, at dette samarbejde har affødt idéen om på UNIMA s verdenskongres at foreslå at der blev nedsat en kommission Marionet og uddannelse som på verdensplan har ambition om i fremtidig læreruddannelse at promovere brug af marionnetter i en aktiv og global pædagogik. For nuværende lærere vil den arbejde for en efteruddannelse, som skal overbevise dem om anvende marionnetter og give dem midler til selv at konstruere marionetter, dekorationer og integrere det hele i deres pædagogik. Projektet. Lad os først se nærmere på den opfattelse der går ud på, at man i en seriøs skole ikke har tid at spilde på marionetter. Ikke tid at spilde, det er jeg enig i! Men hvem taler om at spilde sin tid? Hvis marionetten bruges forstandigt i pædagogikken i forbindelse med projekter, giver den anledning til varierede, interessante indlæringsformer, der sandsynligvis er mere prægnante end mange øvelser i skolen nu til dags, som ingen forbindelse har til barnets og den unges liv og interesser. Klassen kan beslutte at sætte en marionet-forestilling op. Børnene skal alle bidrage dertil alt efter deres smag, deres færdigheder og egne kompetencer. Projektet skal gøre det muligt at fordele et stort antal opgaver, fra fremstilling af marionetter eller dekorationer til føring af marionetterne, mundtligt udtryk, udarbejdelse af programmer, anvendelse af diverse projektører og båndoptagere. Barnet, den unge gør sig ikke nødvendigvist klart, at han/hun øver sig i regning, stavning, skrivning eller læsning. Det eneste, der tæller, er det mål, der skal nås. Selve det at virkeliggøre projektet bidrager til indlæring fra forskellige vidensområder (historie, ordforråd, etc.), færdighedsfag (sy, male,) samarbejde omkring et fælles mål. I denne ramme er læreren ikke længere hovedpersonen, den centrale figur, der fremlægger, styrer, kommanderer, forklarer: Han er ikke længere den, der på forhånd ved, hvor man kommer fra og hvor man når til. Han er ikke længere den der suverænt godkender. Han bliver en ressourceperson. Sammen med gruppen deltager han i planlægningen, i udarbejdelse af forløbet, i fordelingen af opgaver, i valgene af de mål, der skal nås Han deltager også regelmæssigt i de uundværlige evalueringer af det arbejde, der er udført og i eventuelle justeringer af projektet. Ligeså regelmæssigt svarer han på børnenes spørgsmål og vejleder dem i hvordan de kan komme videre og hvilke biografier, de eventuelt kan have nytte af. Han åbner adgang til internet for dem for at hente nyttig information, for nu er mange skoler koblet op på nettet. Han passer selvfølgelig også på sikkerheden og gør opmærksom på de skadelige virkninger, der følger af visse valg (f. eks. tændte stearinlys uden specifik beskyttelse). Det er indlysende, at projekterne skal falde ind under en pædagogik med positivt udfald. Gennemførelsen af projekterne skal ligge indenfor børnenes reelle muligheder. Det er derfor, at de alt efter barnets eller den unges alder, vanskeligheder eller muligheder kan være af længere varighed eller modsat affattes så de gennemføres på ganske kort tid. For nogle børn, skal det være færdigt meget hurtigt, for om 8 dage ligger uden for en tidshorisont, de kan forestille sig. Bevidstheden om at arbejde med seriøse emner, at have ansvar, at gennemføre en nyttig opgave indgyder elever, der ofte har lidt nederlag, selvtillid. Den kan bevirke, at visse elever, som ellers foretrækker at flygte ind i en drømmeverden eller flagre rundt frem for at hengive sig til den udsøgte fornøjelse at udfylde en kolonne med regnestykker uden at vide hvad det skal gøre godt for, begejstres. At opfinde et scenario, diskutere hvilke dekorationer, man skal vælge, forsøge at finde de bedste lydeffekter, sende breve med invitationer til de lokale byråd.. det er trods alt sjovere end f.eks. at en adresse på en konvolut, som aldrig bliver sendt af sted, men indsættes som en ubrugelig model i et stilehæfte. Forberedelse af en forestilling. Valget af et scenario er et fremragende middel til at stimulere kreativiteten hos eleverne til at udvikle deres udtryksevne. DANSK UNIMA 6 Nyhedsbrev Februar 2005

7 Eleverne kan give frit løb for deres fantasi, hvad enten de opfinder en historie fra begyndelsen til slutningen, tager udgangspunkt i en eksisterende beretning, eller i noget oplevet, som dernæst tilpasses, omdannes, udfoldes eller strammes ind. Det kan f. eks. være nødvendigt at udlevere et grundmateriale til dialoger når man begynder på en fortælling. Den voksne stimulerer kreativiteten. Man noterer idéer, selv de mest vilde. Man diskuterer for at fastholde de bedste idéer eller dem, der er lettest at realisere. Man kan også arbejde i små grupper, hvor den enkelte er ansvarlig for en del af historien. Eleverne skal lytte VIRKELIGT, dvs. prøve at forstå hinanden (noget mange voksne ikke gør eller ikke gør godt nok), argumentere, konfronterer de forskellige idéer med hinanden, udøve deres kritiske sans, foretage valg, slutte sig til gruppens valg.. også selv om det at vælge kan være frustrerende, ikke mindst hvis det er den andens valg, der vinder. Uden at gøre sig det klart, så tumler barnet eller den unge med det mundtlige sprog. De søger hjælp til det skriftlige ved at slå op i dokumenter og bøger, ved at analysere tekster, ved at skrive dem om, ved et redigere, og korrigere hinanden, ved informationssøgning, bl. a. gennem cd-rom eller internet. Historien finder sted i tiden, hvilket måske gør det nødvendigt at foretage historiske undersøgelser: Hvordan gik man klædt i Middelalderen?? Hvordan så en borg ud? Hvordan levede man rundt om slottet? Den finder også sted i rummet: Hvor ligger Alperne? Hvordan ser de ud? Er de højere end slaggerdyngerne i egnen omkring Liège? Historien begrunder eventuelt undersøgelser inden videnskaben: Hvor lever næsehornene? Hvad spiser de? Hvordan reproducerer de sig? Er det virkelig sådan, at storke kommer med babies?? Også her kan hjælp fra håndbøger, dokumenter, cdrom, leksikon - ja måske de personlige oplevelser et menneske har haft ved at rejse i Afrika, vise sig at være særdeles nyttige. Fremstilling af marionnetter. Den elev, der fremstiller sin marionnet,kan allerede udtrykke sig gennem valget af figur eller dyr, gennem valget af farver ved at fremprovokere enten aggressive eller fredelige aspekter. Det er meget vigtigt, at den voksne, i fremstillingsprocessen, lader eleven have stor frihed, for at denne eleven just kan udtrykke sig. Læreren kan gå ind for at vejlede eleven i at omsætte de følelser han/hun vil udtrykke i den materielle virkelighed: han kan vise ham, at det er interessant at styrke denne eller hin detalje, hvos han/hun ønsker at hans/hendes person er skræmmende at male munden på en bestemt måde, hvis han/hun gerne vil at figuren udtrykker godmodighed. Her får sproget igen al sin betydning. Dialogen mellem elever og den voksne: Jeg vælger denne marionet fordi jeg gerne vil spille en gammel, rigtig ond, beskidt heks Den positive kritiske sans kan også komme ind: Synes du virkelig at din heks er skræmmende?. Når børnene fremstiler marionnetter, kan de komme til at evaluere og måle (er marionnetten virkelig stor nok til at blive ført i dette lille slot?) De skal klistre, samle, sy, male, klippe ud og appellere til det menneskelige legeme. Håndarbejde og billedkunst hjælper i disse funktionnelle situationer. Og hvis al denne aktivitet er vel forberedt, kan den bidrage til at udvikle børnenes æstetiske sans. Udfra den samme opfattelse, kan fremstilling af dekorationer, hvad enten de så er malede, lavet som sløjd, eller virtuelle, bevirke at eleverne kan udtrykke sig på andre måder end sprogligt. Man kan male rædsel eller illustrere en behagelig og afslappet atmosfære. Det er vigtigt at den unge, at barnet kan udtrykke sig via andre mider end sproget, fordi nogle ganske enkelt ikke evner med ord at sige hvad de føler eller hvad de vil udtrykke. Med pensler, blyanter lykkes det undertiden langt bedre at omsætte deres følelser, deres angst, deres drømme. Når man tænker på kulisser forestiller man sig ofte baggrunden og ikke andet. Og dog: fuglenes sang, vinden, der blæser, havet der brøler, øksen der rammer en træstamme, biler, der summer alt dette er også dele af kulisserne. Det er altså tit nødvendigt at skabe en lydkulisse. Indenfor dette domæne får børn og unge lejlighed til at skabe en atmosfære ved at bruge de mest uortodokse instrumenter, lige fra kasserollen til et stykke papir. Det samme gør sig gældende i forbindelse med valg af ledsagende musik: Blid, rolig musik, voldsom musik. Eleven skal lytte på en anden måde end ellers, når han/hun skal udvælge den musik der passer bedst til stykket. Det er en tilgang, der er langt mere frugtbar end den der består i, uden andet formål end at respektere den af læreren fastlagte orden at lytte til et stykke smuk musik. Det indebærer også forståelsen af at et ellers meget værdsat stykke musik ikke nødvendigvist egner sig til den pågældende forestilling, mens et andet stykke integreres fint. Igen en funktionnel tilgang til sang og musik. Igen elevudvekslinger og udvekslinger mellem børn og voksne. Indtryk der møder hinanden, den nødvendige dialog, det at lytte til den andens synspunkt, at vælge, at indrette sig i overensstemmelsemed en gruppe. Føringen. Vi kommer nu til føringen af marionnetterne. For når man fremstiller marionetter og et scenarium, kulisser, så er det for at spille. For at spillet bliver vellykket, er det nødvendigt at lære at udføre præcise bevægelser. En øvelse, der tit er svær men som får barnet til at lærer at overskride egne grænser for at hans/hendes marionet for eksempel bliver virkeligt vred eller bare for at den hele tiden er synlig for tilskuerne. Det er langtfra indlysende. Arm-, hånd- og fingergymnastik. Kontrol over bevægelserne, forfinelse og koordination af bevægelser, som også kan være gavnlige i DANSK UNIMA 7 Nyhedsbrev Februar 2005

8 andre indlæringssammenhænge jeg tænker især på erhvervsuddannelser. Et barn eller en ung, der er motiveret af ønsket om at vise en vellykket forestilling får ofte den pågældende til at acceptere at strenge sig betragteligt an for at nå målet. Alt i alt indebærer dette arbejde et virkeligt samarbejde omkring det at få en fælles opgave løst, respekt for andre og deres arbejde, en fordeling af ansvar, en ansvarliggørelse af barnet. Hele dette arbejde bidrager klart til opdragelse til social forståelse og til solidaritet. At udtrykke sig gennem marionetten. Marionetten kan også hjælpe barnet til at udtrykke følelser, ønsker og afvisninger, som det ellers ikke tør vise, fordi, tror han/hun, det gør man ikke. Nogle elever, der er skjult bag en skærm, kan således tale igennem marionetten. Ofte, på grund af en for streng opdragelse, på grund af visse forbud, er der ting, som barnet har store vanskeligheder med at give udtryk for. Således ser man tit en marionnet prygle sin far, eller skrige at den er led og ked af skolen, eller bekræfte, at dens mor ikke elsker den. Læreren bør være opmærksom på sådanne øjeblikke, som undertiden minder om bønner om hjælp. Han/hun må reflektere over, hvad han/hun har set og hørt for at justere sine handlinger og adfærd i forbindelse med eleven. Visse terapeuter, herunder psykologer, bruger også marionetter i forbindelse med terapi. Da jeg ikke er specialist, vil jeg ikke komme nærmere ind på denne særlige anvendelse, som i øvrigt ligger udenfor pædagogikkens domæne. Jeg ville også kunne vise, hvorledes marionetten kan bidrage til vore elevers etiske og samfundsmæssige opdragelse, men man må begrænse sig. Marionetter, der bliver brugt med omhu og kyndighed kan i stedet for at udgøre spild af tid, blive en formidabel dynamisk motor for elevernes indlæring og enthousiasme.en kunst i syntese - i specialundervisningens tjeneste, som professor i specialundervisning på de ældre trin, Ulric Van Der Denst har formuleret det. Personligt vil jeg udvide det til en kunst i syntese - i al undervisnings tjeneste. Oversættelse: sem. lektor Inge Dahlgaard Marionetten i skole og uddannelse Af Paul Kaborée, lærer, skuespi l ler og kulturel ans varl ig i Kou ri tenga -provins en, Bu rkin a F as o. Samarbe jds pa rtn er i de t dans k-burkins ke pro jekt: An imati on s teater og Han dlekompe tence. Oversættelse og noter: Ida Hamre De t ve s t a fr i ka n s ke l a nd B ur ki n a F a so e r ca k va d ra t ki l o me te r sto r t o g h a r ca indbygger e, d e r fo r de l e r si g på ca.6 0 fo r s ke ll i g e e t n is ke st a m me r med l ig e så mange sp ro g. B ru g af ma s ke r sp il l e r e n st o r ro l l e. I vir ke l ig h e d e n har h ve r re g i o n o g hve r e t ni s k g ru p p e si n eg e n ma s ke t yp e, so m a l t ef t er o mst æ n di g h e d e rn e i n d g å r i fe s t-, b e g ra ve l se s - e l l er i n i ti e r ingsr it u a l er. D er fo r e r ma s ke n a l ti d me d i l o ka l e o g na t io na l e ma n i f es ta t io n e r o g ce r e mo n i e r. I dag e r både ma ske r o g m ar i o ne t te r e n del af b u r ki n e rn e s l i v. Masketraditionen i Burkina Faso - og marionetterne Engang brugtes masken kun i forbindelse med traditionelle skikke og ceremonier, så som begravelser og initieringer. Nu spiller den med hver gang en lejlighed viser sig. Bl.a. kan vi se masker, som medvirker under S.I.A.O. (Salon International de L Artisanat de Ouagadougou), eller under FESPACO (Festival Panafricain du Cinama et de la Television de Ouagadougou), under S.N.C. (Semaine Nationale de la Culture) eller under Nuits Hatipiques i Koudougou. Hvis man betragter maskerne som kæmpemarionetter kan man sige, at Burkina har en marionet- og masketradition. Imidlertid må man erkende, at de unge burkinere først i løbet af de senere år har opdaget den særlige form for masker, vi forstår ved marionetter altså f.eks. tråd- eller handskemarionetter. Disse har snarere været kendt i nabolandene Ghana, Mali og Togo. I dag er både masker og marionetter en del af burkinernes liv. Således er marionetterne med i FITMO-teaterfestivalerne (FITMO: Festival International de Théâtre et de Marionnettes de Ouagadougou), hvor både lokale og internationale marionettister medvirker. Flere burkinere er i dag overbeviste om, at marionetten også er et udmærket redskab i forbindelse med socialt intervenerende forestillinger og oplysning. Det almindelige sociale liv bygger på den elementære opdragelse/uddannelse, man har modtaget. Derfor er det nu blevet tid til at burkinere ser på hvordan, marionetten kan medvirke i denne form for uddannelse. Min egen korte erfaring med marionetspil i skolen Fra naturens hånd er barnet skabt således, at det elsker at lege med genstande. Det er også derfor skolens undervisning altid skal konkretiseres, og det er derfor moderen altid giver den lille en dukke, en dukke af træ eller gummi. Barnet morer sig med den dagen lang og den lille pige går endda så vidt, at hun leger, hun ammer den, bærer den på ryggen og trøster den som om dukken var en rigtig baby. Og det er ekstraordinært og fantastisk hvis man får lejlighed til at se og høre, hvad et barn kan gøre eller sige til en dukke, især hvis det tror sig uden for de voksnes opmærksomhed. Sådan er børn lige op til 2. kl. (CE2.). Når det gælder den sproglige kontakt med kammeraterne så foretrækker børnene altid at bruge modersmålet af frygt for at blive DANSK UNIMA 8 Nyhedsbrev Februar 2005

9 til grin for kammeraterne ved at udtrykke sig dårligt på fransk. Det er derfor, de ofte er svage i mundtligt fransk helt op til gymnasiet. Imidlertid bevarer barnet som førnævnt fine relationer til sin dukke og taler ubekymret løs til den. Det er i denne sammenhæng, at marionetten kan komme ind og være til stor nytte. Den er derfor meget vigtig i vores skoler. I virkeligheden kan marionetten intervenere i vores børns opdragelse og læring på flere forskellige niveauer i både i fagene/undervisningsdisciplinerne og i børnenes sociale liv: 1. Undervisningsdisciplinerne: Spil om moral, kultur- og samfundsfag eller hygiejne er gode til at forbedre opførsel og indgyde gode vaner (så som respekt for det fælles bedste, loven, renlighed, høflighed, lydighed, arbejdsvaner). Når det drejer sig om mundtlig sprogfærdighed, er en del af timen forbeholdt fri mundtlig fremstilling. Det er her eleverne kan udtrykke sig frit idet de forsøger at lægge sig efter det, der er dagens emne. Det barn, der er genert over for andre når det drejer sig om at tale fransk, befinder sig langt bedre, når det er skjult bag et sceneforhæng. Man kan danne grupper på 3-4 elever. Hver gruppe laver så en lille historie hvori dagens tema skal indgå og går om bag forhænget (marionetscenen) for med marionetterne i hænderne at vise den i et lille spil på max. 5 min. De andre elever er så tilskuerne. Og det er altid meget overraskende og lærerigt at se og høre, hvad de små marionettister spiller. I denne situation er klassen altid oplivet af latter og klapsalver. Skolearbejdet tilføres dermed munterhed og dristighed, og det er altid med et stik i hjertet, at de skal holde op for at gå over til andre opgaver. For at opmuntre dem kan læreren lave en lille konkurrence om de bedste spil, som så kan præmieres med et viskelæder, en blyant, et bolsje osv. Da hver gruppe vil være den bedste, bliver mange fritimer sikkert brugt til at øve, og alt i alt tilegner barnet sig lærdom samtidig med at det spiller. 2. Det sociale liv: Skolemiljøet i vores land lider af mange onder ligesom vores samfund i almindelighed. Med små gennemtænkte spil kan skolen på en fin måde intervenere i det øvrige sociale liv og være med i kampen for at løse påtrængende samfundsproblemer (så som tvungne ægteskaber, omskæring, børns rettigheder, risiko for brand i bushen osv.). For at barnet kan få mulighed for rekreation kan skolen også i slutningen af skoleåret organisere små konkurrencer med temaer, som f.eks. belyser nogle af ovenfor nævnte problemer. Sådanne konkurrencer mellem forskellige skoler og distrikter kan utvivlsomt være en god mulighed for udveksling og samtidig styrke den enkelte elevs tilhørsforhold til sin egen gruppe. Marionetteatret er således et meget nyttigt redskab i opdragelsen som sådan og ikke mindst i skolen, for det trækker adskillige positive virkninger med sig - både for eleven og for læreren. For eleven bidrager marionetspillet bl.a. med følgende: - Mundtlige udtryk og udtale stimuleres. - Den personlige udvikling styrkes. - Hukommelse og kundskaber udvides (at skabe roller og scener, at arbejde med tekst mundtligt og skriftligt). - Samarbejdet med de andre bidrager til at fremme nødvendige holdninger over for andre ( At kunne tåle og bruge andres ideer og kritik, at værdsætte og holde af andre osv. - Den manuelle og fysiske udvikling styrkes (manuelle færdigheder, bevægelses fleksibilitet og udholdenhed.. osv) For læreren bidrager marionetspillet bl.a. med følgende: - Øgede muligheder for at kunne forstå og dermed at kunne vejlede sine elever. - Mulighed for at udvikle en mere affektiv holdning til eleverne. - Mulighed for at skabe en atmosfære i klassen, der præges af det spontane. - Opnåelse af bedre undervisningsresultater. - Udfordring af lærerens kreativitet. - osv. Motiverne bag skabelsen af teatergruppen BEOG NEERE Da jeg har erfaret det, kan jeg uden tøven sige, at marionetten optager en meget vigtig plads her i vores skoler. Takket være denne praksis i min klasse har mine elever færre problemer med mundtlig udtale og faktisk ingen vanskeligheder ved at være med i klassen. Mellem dem og mig er et klima af gensidig tillid og respekt. Det er vigtigt at få frem, at eleverne virkelig elsker dette, og at hver marionetsceance bliver et sus. Kort sagt: eleverne hengiver sig fortsat med stor entusiasme og glæde til marionet-arbejdet, som dermed også skaber dynamik i læreprocesserne generelt. For at gøre det muligt for alle børn i regionen at lære marionetspillet at kende og at bruge det, har jeg skabt en professionel teatergruppe, som hovedsagelig består af elever fra 7 til 15 år 1. Her arbejdes både med traditionelle danse og marionet-spil og blandformer. Teatergruppen kalder sig Håbets Compagni Beog-Neere og har indtil videre opført adskillige forestillinger for børn i Koupela- komune. De temaer, som er taget op er mest dem, som berører skolens liv. Planen er nu at lave et mindre fremstød med forestillinger i alle de vigtigste områder foreløbig på 3 skoler. Desværre har dette indtil videre ikke været muligt på grund af manglende økonomisk støtte idet ingen ansøgninger er blevet besvaret positivt. Imidlertid taber teatergruppen ikke modet, men håber en dag at kunne nå sit mål til glæde for alle børn i området. 2 1 I d e e n e r o g så a t di sse u ng e få r e n ku n st n e ri s k u d d a nn e l se, so m fr e mti d i g t s ka l g ø re de t mu l i g t fo r dem a t e rn æ r e si g genne m dette bu r kinske ku l tu ra r b ejde. 2 K n a p e t å r e f te r a t dett e b l e v s k re ve t e r d e t l y k ke de s f o r Pa u l K a bo ré o g ha n s t ru p at o p f ø re 7 fo r e sti l l i ng e r i 4 fo rs ke ll i g e depa rt e me nt e r fr a m a j t i l b e g. a f ju l i. F o re st i l li n ge rn e, so m va r a f fl e re ti me r s va r ig h e d b e st o d a f tr a di t i o n el l e da n se, a kr o b a t i k o g 2 ma ri o ne t -sp i l, der o mh a n dl e d e probl e me r i forb i n d e ls e me d skol e g a n g, n e ml i g s k u l ke ri o g te n d e n se n t il a t pi g e rn e fa st h o ld e s i h j e m met (é co l e b u i sso n ni è r e e t s co l a ri sa t io n d es fille s). S e l vo m fore st il l i n ge r n e blev væ l d i g g o d t mo d t a g et måt te d e i n d st il l e s p å g ru n d a f ma n g l e n d e ø ko no mi. DANSK UNIMA 9 Nyhedsbrev Februar 2005

10 Projektet Danmark- Burkina Mit arbejde er indskrevet i et samarbejdsprojekt med ph.d. Ida Hamre. Vores projekt blev påbegyndt i 1996, da I.H., som er forsker i animationsteater, kom til Burkina bl.a. for at studere animisternes liv. Således begyndte vores samarbejde om et projekt, som vi har kaldt Animationsteater og Handlekompetence. 3 Formålet med projektet er et forsøg på at introducere marionet-/animationsteatret både i Burkina og i Danmark i overensstemmelse med dets pædagogiske potentialer. For alt tyder på at arbejdet med denne teaterform åbner for, at børn bedre kan lære og formodentlig derfor også bedre kan handle i det sociale liv. For når barnet lærer i den førnævnte stemning af glæde og loyal underholdning, synes det at føre til at barnet generelt arbejder bedre. Siden projektets start har I.H. og jeg haft 5 arbejdsmøder, hver af en måneds varighed: 3 i Burkina og 2 i Danmark. Det er på denne måde, vi også har kunnet gøre erfaringer sammen bl.a. med forskellige materialer og arbejdsmetoder. Her har vi også haft lejlighed til at diskutere fordele og problemer, som knyttede sig til projektet. Børn og voksne (elever og undervisere) har således modtaget undervisning med hensyn til fremstilling og føring af marionetter - både i Danmark og i Burkina Faso. Projektet Animationsteater og handlekompetence sigter også mod brug af teaterformen som led i en multikulturel undervisning. 4 Det er som del af dette samarbejdsprojekt at jeg i januar 2004 har kunnet deltage i en konference på Danmarks Pædagogiske Universitet i København. Konferencen, som også rummede forestillinger og workshops, blev organiseret af Dansk UNIMA 5 og støttet af Kulturministeriet og Nordisk Kulturfond. Denne begivenhed blev samtidig afrundet af en bogudgivelse 6, hvor også det dansk-burkinske samarbejde er nærmere beskrevet. Paul Kaborée, Rettelse Ved en beklagelig fejltagelse var Dansk UNIMA s æresmedlem Ole Bruun-Rasmussen udgået af adresselisten i sidste nyhedsbrev. Oles adresse bringes derfor særskilt her, og er naturligvis også med i den samlede liste næste gang den udsendes. ÆRESMEDLEM Ole Bruun-Rasmussen Utterslevgaard 1, st København N 3 A n i mat i o ns te a te r e r e t o ve ro r d ne t begre b fo r ma r io n e t-, d u k ke - s k yg g e te a te r m. v. 4 D a t ea t e rf o rme n e r udpræget mi mi s k. 5 UNI MA : U n io n I n te r na t i o n a l de la Ma r i o n n e tt e. ww w. un i ma. d k 6 T væ ræ st e ti s k L ær i n g - u n d e r v i sn i n g i o g me d a n i ma ti o n ste a t e r, Ra p p o rt o g o pl æ g. I S B N ; Da n ma r k s P æ da g o g i ske U n i ve r si te t s F o r l ag s. K a n b es ti l l es på DP Us B i b lio t ek: e - ma i l: b o g sa l p b. dp u. dk Tl f : Referat af UNIMA bestyrelsesmøde, d hos Mediet og Masken, Nordbanegade 26, 1tv., København N Tilstede: Hans Hartvich (HH), Ida Hamre (IH), Svend E. Kristensen (SEK) og Peter Jankovic (PJ). Afbud: Lilo Skaarup (LS), Janne Kjærsgaard (JK), Sune Aske Jørgensen (SAJ) og Hanne Kusk (HK). Fraværende: Charlotte B. Olsen (CBO). Pkt 1. Valg af dirigent og referent: PJ referent, HH dirigent. Pkt 2. Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde 5/11 Referatet godkendt. Pkt 3. Budget 2004/05 Opdateret budget m. status rekvireres fra SAJ inden næste bestyrelsesmøde. A: Gæster til Børne- og Ungdomsteaterfestival PJ har talt med Dansk ASSITEJ, der opfordrer UNIMA til at invitere gæster der kan deltage i ASSITEJs programpakker, som det skete f.eks. i Kolding ASSITEJ kan dog ikke yde økonomisk støtte til UNIMAs gæster. HH foreslår at invitere personer fra Baltikum uddannelsesprojektet, men først afvente nærmere besked om projektets gennemførelse. PJ foreslår at invitere formanden for UNIMA Serbien-Montenegro, hvis ikke denne kommer ad anden vej. SEK vil overveje evt. relevante personer fra Japan/Asien. Der tages endelig stilling på næste bestyrelsesmøde. Drøftelse af hvorvidt budgettet for internationale midler kan give mulighed for at yde rejsestøtte til Dansk UNIMAs deltagelse v. IH i Anima festival i Ukraine i april Festivalen vil betale ophold og diæter. Arrangørerne ønsker IH som oplægholder. Det besluttes, at vi først udtømmer mulighederne for at søge om rejsepenge, f.eks. hos DCCD m.fl., men at bestyrelsen finder det relevant at Dansk UNIMA er repræsenteret, og er villige til at yde i hvert fald delvis støtte til rejsen. B: Lay-out til nyhedsbrev. PJ indhenter tilbud fra DTPer om Crash-kursus i layout program for Nyhedsbrev udvalget m.h.p. at friske designet lidt op i kommende numre. C: Retninglinier vedr. medlemskontingent. Drøftelse om hvorvidt det er er problem, at nogle professionelle medlemsteatre er repræsenteret ved et personligt medlemsskab, og derved i praksis kun DANSK UNIMA 10 Nyhedsbrev Februar 2005

11 betaler halv kontingent. Det besluttes at fastholde den hidtidige praksis, men evt. at lægge det ud til debat på næste års generalforsamling. HH gør opmærksom på, at UNIMAs æresmedlem Ole Bruun Rasmussen ved en beklagelig fejltagelse ikke er nævnt på listen. Rettelse foretages i næste Nyhedsbrev. 4. Bornholm maj 2005 HH meddeler at SID har givet tilskud til hytter, så indkvarteringsproblemet er løst. Cateringen ligeså. Der mangler stadig penge til selve festivalen. Dansk UNIMA vil fungere som selektor for festivalen. Festivaludvalget forsøger at holde et møde inden næste bestyrelsesmøde. 5. Emne for Seminar/GF Forslag til tid og sted: 3-4 september 2005, Teaterhuset i Odense. PJ kontakter Skægspire for at høre nærmere om mulighederne. Forslag til seminaremne: Der er enighed om, at lægge seminaret på førstedagen, så evt. debatemner kan tages op før GF dagen efter. Emnet: Dukke- og animationsteater for voksne. Med inddragelse af praktiske øvelser og en fremtidsrettet diskussion af hvad vi vil med Dansk UNIMA. Vi foreslår en lidt løs og tilgængelig form, der kan åbne op for nye ideer og inspirere. F.eks. ved at vise en spændende, professionel voksenforestilling samt aktivere folk. 6. Dukketeater >< Animationsteater. Oplæg v. IH Punktet udsættes til næste gang, p.g.a. ringe fremmøde. 7. Nyt fra Udstillingsudvalget. Der er positiv respons fra Rundetårn på dukke- og animationsteater udstilling i Ros til udvalget for idé og initiativ. Forslag om evt. at kontakte Nationalmuseet der tidligere, (v. Lisbeth Armand), har vist stor interesse for og arrangeret teaterforestillinger. 8. Den Røde Brochure 2005/06 Længere diskussion om nødvendigheden af den relativt dyre annoncering. Vi beslutter at springe et år over, og istedet bruge annonceringspengene til at forbedre Nyhedsbrev og hjemmeside, og evt. lave nyt layout til DRB 2006/07. Det skal dog bekræftes at UNIMA i givet fald stadig vil stå nævnt i addresselisten bag i DRB. HH tager kontakt til Teatercentrum. 9. Evt. PJ informerer om dukke- og animationsteaterfestival PITA der afholdes i Beograd i maj måned. PJ har god kontakt med arrangøren Igor Bogovic, leder af dukketeatret Pinokio i Beograd og formand for UNIMA Serbien-Montenegro, og mulighed for at formidle et tættere samarbejde mellem Danmark og Vestbalkan, hvis vi finder det perspektivrigt. Næste bestyrelsesmøde: Mødet holdes på Thy Teater i forbindelse med Teater på Kanten To datoer foreslået: 3/2 eller 4/ Nærmere tidspunkt meddeles når festivalprogrammet er på plads. Nyt fra medlemmerne Londonbulletin #2 af Ida Marie Tjalve Kære Allesammen, her er så årets første bulletin fra London. Jeg skal beklage, hvis jeg gentager mig selv for meget i henhold til julehilsner/nytårshilsner+sidste bulletin, men vil undskylde mig med at min beskæftigelsesprocent har tæret på mange kræfter og dermed også min hukommelse. Siden sidst har jeg optrådt 5 dage om ugen siden starten af november med forestillingerne "The Mouse Queen" og "Pipsqueak", hvilket har været lærerigt (og hårdt). Begge forestillingerne har berømte Æsopfabler som rygrad. I The Mouse Queen er 5 styks blevet smeltet sammen til en sammenhængende historie, fablerne er(i dårlig dansk oversættelse):løven og Manden, Løven og Musen, Bymusen og Landmusen, Løven forelsker sig ogogogog en til som ikke liiige kan huske i dette øjeblik. I pipsqueak fortælles fablerne uafhængigt af hinanden, disse er: Haren og Skildpadden, Solen og Vinden og Løven og Musen. Vi fortsætter til 23. januar og genoptager forestillingen til april på The Polka i Wimbledon. Julen fejrede jeg hos min "dukke"-familie - mine lærere Ronnie og Caroline+deres 2 voksne børn - i Arsenal. Mødte op d. 24.(svarede mere eller mindre til lillejuleaften) - hvor de fleste forberedelser til juledagen blev gjort... D. 25. stødte bekendte/venner også strandet i London til og vi holdt en vistnok ret traditionel engelsk jul med international salmesang (silent night/glade jul var til at finde ud af!) og velkendte carols. Da jeg blev spurgt om hvordan man fejrer jul i Danmark og dertil bl.a. svarede at vi danser rundt om juletræet var reaktionen: Good Grief - you mad scandinavians!en uge senere trillede jeg glad afsted fra London mod Wales i tog men nåede kun til Wolverhampton (ca. halvvejs). En gang kludder i National Rails computersystemer sikrede mig en 3-4- timers tur i en taxi til Ydre Udørk/Ceinws(Kajnus), hvor jeg følte næsten som en berømthed, da Suzy + kæreste kom fistrende ud med blitzende kameraer. Det, de tog billeder af var det usædvanlige syn af en black cab - nytårsaften - i deres lillebitte walisiske flække - og ikke mig! Heldigvis for mig var turen gratis - ellers skulle jeg have hostet op med 250. Således begyndte mit 20 timers ophold i Wales - fik gået en lang, våd og pragtfuld i de nærliggende "bjerge" og således oplivet kunne jeg lettet begynde Det må være nok for denne gang - håber I alle er kommet godt ind i det nye år - mange kærlige hilsner - (c; Ida (forkortet af red.) DANSK UNIMA 11 Nyhedsbrev Februar 2005

12 Repertoire Nyt: Informationerne er baseret på teatrenes egne oplysninger. DET LILLE TEATER Lavendelstræde København K Billet-tlf SÅDAN EN BAMSE ER JEG af Thomas Winding. Vi byder atter indenfor i Thomas Windings forunderlige verden, hvor vi følger en lille, uforfærdet bamse på sin rejse ud i verden. Når et venskab er ved at briste, må man som lille trofast bamse gå til det yderste for at redde det. Heldigvis findes lykken ofte tættere på, end vi og bamsen aner. Thomas Winding sætter med lune og humor fokus på det lille individs ukuelighed, behov for kærlighed og mod til at være sig selv. Medvirkende: Bo Carlsson, Susanne Storm og Charlotte Ravn Indtruktør: Thomas Winding Forfatter: Thomas Winding Komponist: Jan Rørdam Scenograf: Julie Kyhl Dukkemager: Poul Arne Kring Aldersgruppe: Familieforestilling, fra 2 4 år Spilleperiode: 18. jan. 29. april 2005 Man-fred.: 9.30 og Sønd.: og SVANEN, DANSK-TJEKKISK DUKKETEATER c/o Mimeteatret Vestergade 95 B, 5000 Odense C Billet-tlf HVAD FATTER GØR ER ALTID DET RIGTIGE En historie om to menneskers grænseløse kærlighed. Om dem simple logik og glæden ved de små ting i livet. Rammen er en lille stue med en reol, en stol og en standerlampe. En fortæller sidder med sin store bog og mens han læser, bliver historien pludselig levende. Reolen bliver til et dukketeater og historiens personer springer ud af bogen som små dukker. En humoristisk og musikalsk dukketeaterforestilling for hele familien. Medvirkende: Instruktør: Forfatter: Komponist: Scenograf: Dukkemager: Aldersgruppe: Kim Westi Patricie Homolová H.C. Andersen Kell Dalager Patricie Homolová Patricie Homolová Fra 3 år og opefter (familieforestilling) DAS MEINIGER THEATER c/o Ridehuset Vester Allé 3, 8000 Århus C Billet-tlf DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT Den standhaftige tinsoldat er en fortælling om hjerte og forstand, om det som virkeligt er og om blændværk. En vidunderlig metafor for det at være anderledes, og menneskets evige stræben efter at bryde sine egne begrænsninger uden derved at miste fodfæste. Medvirkende: Instruktør: Forfatter: Aldersgruppe: Stefan Wey / Jeffery Burrell Tobias J. Lehmann Efter H. C. Andersens eventyr. Fra 12 år og op NB! Forestillinger spiller på engelsk. Spilleperiode: 30. marts kl. 15 & marts kl. 15 & 20 TEATER REFLEKSION OG DE RØDE HESTE c/o Gruppe 38 Mejlgade 55 - baghuset 8000 Århus C Billet-tlf FARVEL HR. MUFFIN Far siger, at når et marsvin er gammelt, så kan det pludselig dø Hr. Muffin har fået ondt i maven. Han laver en lille liste. Han har haft det godt, bedre end de fleste: 1 meget klog og venlig kone. 1 blåt lille hus med egen postkasse. 6 små lådne børn. Og post af og til i postkassen. Engang var hr. Muffin ung, stærk og stolt. Han kunne bære en hel agurk på ryggen! Nu er han træt, gammel og grå. Og han sidder alene i sit hus og husker. Medvirkende: Instruktør: Forfatter: Scenograf: Dukkemager: Teknik: Aldersgruppe: Spilleperiode: Claus Mandøe Else Anker Møller Bjarne Sandborg Claus Mandøe efter en børnebog af Ulf Nilsson Mariann Aagaard assisteret af Sille Heltoft Mariann Aagaard assisteret af Sille Heltoft Stehen Molls Rasmussen 5 9 år og voksne Den 12. marts kl premiere Den 16. marts kl og 11 Den 17. marts kl og 19 Den 18. marts kl og 11 Den 19. marts kl. 15 Den 20. marts kl. 15 Den 5. april kl og 11 Den 6. april kl og 11 Den 7. april kl og 14 Den 8. april kl og 11 Den 9. april kl. 15 DANSK UNIMA 12 Nyhedsbrev Februar 2005

13 DANSK UNIMA 13 Nyhedsbrev Februar 2005

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k.

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Poul Petersen indledte mødet med at takke Kreds 2-3 og Holbæk Akvarie Klub for en god og flot arrangeret aquadag,

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Skriv med afsæt i tekstuddraget et essay om at turde flytte sig.

Skriv med afsæt i tekstuddraget et essay om at turde flytte sig. At turde flytte sig Skriv med afsæt i tekstuddraget et essay om at turde flytte sig. "Heldet følger de dumme/' trøstede min mor altid, hvis tingene ikke lige flaskede sig for mig. Det er løgn. Jeg håber,

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Langt borte fra 1.-4. klasse

Langt borte fra 1.-4. klasse 1.-4. klasse Land Canada, 2003 Sprog Dansk tale Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel From far Away Instruktion Shira Avni og Serene El-Haj Daoud Varighed 7 min. Niveau 1. - 4. kl. Fag Billedkunst,

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

OPSLAGSTAVLEN. www.scthanserne.dk

OPSLAGSTAVLEN. www.scthanserne.dk Marts 2006 2 OPSLAGSTAVLEN www.scthanserne.dk Generalforsamling torsdag 16. marts kl. 19.30 Sidste tilmelding til Eventyrløbet søndag 23. april Teater & Natmad Fredag 19. maj kl. 19.30 Eventyrløbet torsdag

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015 FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: NYHEDSBREV Generalforsamling den 23. januar 2015 Referat findes nederst i nyhedsbrevet og på hjemmesiden. Formanden har ordet: Kære Medlemmer Så er bestyrelsen blevet konstitueret.

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Undervisningsplan for Børnehaveklassen

Undervisningsplan for Børnehaveklassen Undervisningsplan for Børnehaveklassen Årsplanen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets overordnede Fælles mål for børnehaveklassen. Undervisningen i børnehaveklassen bliver tilrettelagt så børnene

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere