Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer"

Transkript

1 Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Udkast Side 1 af 55

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Regler om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen Øvrige krav til mikrobiologisk kvalitet - ud over mikrobiologiforordningen Hvem er vejledningen rettet til Opbygning af vejledningen Definition af mikrobiologiske kriterier Hvad er et mikrobiologisk kriterium Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium Hvad er et proceshygiejnekriterium Principper bag mikrobiologiske kriterier Hvornår er det relevant at have et mikrobiologisk kriterium Hvordan fastsættes et mikrobiologisk kriterium Mikrobiologiske kriterier i egenkontrollen Brug af mikrobiologiske kriterier som led i egenkontrol Virksomhedens ansvar for mikrobiologiske kriterier Engrosproducenter - ansvar for mikrobiologiske kriterier Detailvirksomheder - ansvar for mikrobiologiske kriterier Pakkevirksomheder - ansvar for mikrobiologiske kriterier Distributører og forhandlere - ansvar for mikrobiologiske kriterier Importører og samhandlere - ansvar for mikrobiologiske kriterier Virksomhedens kontrol af fødevaresikkerhedskriterier i holdbarhedsperioden Produktets sammensætning - vurdering af mulighed for bakterievækst Computerprogrammer til at vurdere mulighed for bakterievækst Laboratorieundersøgelser til at vurdere mulighed for bakterievækst Mikroorganisme i et mikrobiologisk kriterium Hvilke mikroorganismer er der mikrobiologiske kriterier for i reglerne Prøveudtagningsplan for mikrobiologiske kriterier Prøveudtagningsplan mikrobiologiske kriterier - prøveantal, andre parametre, pooling af prøver m.m Prøveudtagningsplan - mistankekontrol Prøveudtagningsplan - kontrol af produktionsmiljø Analysemetode og laboratorier for mikrobiologiske kriterier Analysemetoder for mikrobiologiske kriterier Laboratorier til undersøgelse af mikrobiologiske kriterier Grænseværdi for mikrobiologiske kriterier Hvordan læses grænseværdien for mikrobiologiske kriterier Opfølgning ved overskridelse af mikrobiologisk kriterium Opfølgning ved overskridelse af fødevaresikkerhedskriterier Opfølgning ved overskridelse af proceshygiejnekriterier Brug af fødevarer der ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterier Side 2 af 55

3 12. Prøveudtagningsfrekvens - hvor ofte skal der tages prøver ved mikrobiologiske kriterier Engrosproducenter - prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier Detailvirksomheder med egen produktion - prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier Distributører og virksomheder, der alene videreforhandler fødevarer - prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier Håndtering og klargøring af prøver - mikrobiologiske kriterier Standarder for prøveudtagning - mikrobiologiske kriterier Mærkning af hakket kød og tilberedt kød beregnet til varmebehandling Oplysning til forbrugerne om varmebehandling af produktet Tendensanalyser for at følge udvikling over en periode Hvad er en tendensanalyse Mikrobiologiske kriterier for forskellige fødevarer Hvordan læser man de mikrobiologiske kriterier Hvornår er et produkt spiseklart Spiseklare produkter - mikrobiologiske kriterier for Listeria monocytogenes Kriterier for Listeria monocytogenes i spiseklare produkter Undersøgelse for Listeria monocytogenes i produktionsmiljøet Fersk kød - mikrobiologiske kriterier Fersk kød af fjerkræ - kriterier for salmonella Fersk kød af kvæg, svin, heste, får og geder - kriterier for salmonella Fersk kød af kvæg, svin, heste, får og geder - kriterier for aerobt kimtal og enterobakterier Fersk kød - vejledende grænseværdier for aerobt kimtal og enterobakterier Fersk kød - registrering af analyseresultater Fersk kød - prøveudtagningsfrekvenser Fersk kød - prøveudtagningsfrekvenser for slagtning i mindre omfang Fersk kød - ækvivalens mellem EU metoden og USA metoden Produkter af fersk kød - mikrobiologiske kriterier Produkter af fersk kød - kriterier for salmonella Produkter af fersk kød - hygiejnisk kvalitet Produkter af fersk kød - prøveudtagningsfrekvens Mælk og mælkeprodukter - mikrobiologiske kriterier Mælk og mælkeprodukter - kriterier for sygdomsbakterier og toksiner Mælk og mælkeprodukter - hygiejnisk kvalitet Ægprodukter - mikrobiologiske kriterier Ægprodukter - kriterier for salmonella Ægprodukter - hygiejnisk kvalitet Levende toskallede bløddyr m.m. og fiskevarer - mikrobiologiske kriterier Levende toskallede bløddyr Salmonella og E. coli Fiskevarer - kriterier for salmonella og histamin Fiskevarer - hygiejnisk kvalitet Frugt og grønt og produkter heraf - mikrobiologiske kriterier Frugt og grønt og produkter heraf - sygdomsfremkaldende mikroorganismer Side 3 af 55

4 23.2 Frugt og grønt og produkter heraf - hygiejnisk kvalitet Spirer - sygdomsbakterier Spirer - prøveudtagningsfrekvenser Lovgivning/Referencer BILAG 1 BESLUTNINGSDIAGRAM FOR UDVALGTE KRITERIER Diagram - Listeria monocytogenes Diagram Stafylokokker BILAG 2 OFFENTLIG KONTROL AF MIKROBIOLOGISKE KRITERIER Side 4 af 55

5 1. Indledning Denne vejledning handler om mikrobiologiske kriterier for fødevarer. Vejledningen beskriver, hvordan mikrobiologiske kriterier skal anvendes i produktionen af fødevarer, fx hvor ofte man skal udtage prøver, undersøgelser af holdbarhed mm. Se mere om: 1.1 Regler for mikrobiologiske kriterier 1.2 Øvrige krav til mikrobiologisk kvalitet - ud over mikrobiologiforordningen 1.3 Hvem er vejledningen rettet til 1.4 Opbygning af vejledningen 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen Denne vejledning knytter sig til EU-Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer ( mikrobiologiforordningen ). Forordningen indeholder mikrobiologiske kriterier for en række vegetabilske og animalske fødevarer og beskriver, hvordan fødevarevirksomhederne kan overholde kriterierne. Mikrobiologiforordningen Mikrobiologiforordningen skal ses i sammenhæng med hygiejneforordningen. Ifølge hygiejneforordningen skal en virksomhed opfylde relevante mikrobiologiske kriterier. Virksomheden skal også udarbejde en risikoanalyse og indføre, iværksætte og følge faste procedurer baseret på HACCPprincipperne. Virksomheden skal som led i sin HACCP-baserede egenkontrol føre kontrol med, at den overholder relevante mikrobiologiske kriterier. Hygiejneforordningen artikel 4 og 5 Virksomheden kan bruge de mikrobiologiske kriterier i forordningen som et af flere redskaber til at sikre, at de producerede eller indførte fødevarer har en tilfredsstillende mikrobiologisk kvalitet og ikke er sundhedsfarlige. 1.2 Øvrige krav til mikrobiologisk kvalitet - ud over mikrobiologiforordningen Hensigten med mikrobiologiforordningen er at samle alle mikrobiologiske kriterier for fødevarer i en forordning. Der er dog fortsat mikrobiologiske krav til enkelte fødevarer i anden lovgivning: Side 5 af 55

6 Særlige mikrobiologiske krav til rå mælk leveret fra primærproducenterne, og hvor den rå mælk bruges som ingrediens ved produktion af mælkeprodukter. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX Mikrobiologiske krav til vandområder, hvor der høstes toskallede bløddyr. Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag II, kapitel II, del F. Mikrobiologiske krav til kildevand og emballeret drikkevand. Mineralvandsbekendtgørelsen, bilag 1 Mikrobiologiske krav i den nationale lovgivning for rå mælk og colostrum solgt ved stalddør. Hygiejnebekendtgørelsen, 5, stk. 4-8, jf. bilag 1 og Hvem er vejledningen rettet til Vejledningen skal være en hjælp til fødevarevirksomheder, da disse har ansvaret for den mikrobiologiske kvalitet af fødevarer. Vejledningen beskriver, hvordan virksomheden kan overholde reglerne. Vejledningen er også tænkt som en hjælp til Fødevarestyrelsen, som kontrollerer, at fødevarevirksomhederne overholder de mikrobiologiske kriterier. Se mere om den offentlige fødevarekontrol i kontrolvejledningen. Kontrolvejledningen Mikrobiologiforordningen gælder for virksomheder, der producerer, distribuerer eller sælger fødevarer, som der er fastsat mikrobiologiske kriterier for. Forordningen gælder også for virksomheder, der modtager disse fødevarer fra et andet EU-land eller fra tredjelande. Forordningen dækker også animalske fødevarer fra tredjelande, når varerne præsenteres for veterinærmyndighederne ved grænsekontrollen. Mikrobiologiforordningen, artikel 1 Side 6 af 55

7 1.4 Opbygning af vejledningen Vejledningen gennemgår relevante bestemmelser og bilag i mikrobiologiforordningen. Undervejs i teksten er der henvist til den konkrete bestemmelse eller bilag i forordningen eller til en reference i referencelisten. Der er også indsat links til hjemmesider og standarder som en hjælp for virksomhederne. 2. Definition af mikrobiologiske kriterier Vejledningen beskriver et mikrobiologisk kriterium, et fødevaresikkerhedskriterium og et proceshygiejnekriterium. Se mere om: 2.1 Hvad er et mikrobiologisk kriterium 2.2 Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium 2.3 Hvad er et proceshygiejnekriterium 2.1 Hvad er et mikrobiologisk kriterium Et mikrobiologisk kriterium angiver, hvornår et parti fødevarer eller en fremstillingsproces i fødevareproduktionen har en acceptabel mikrobiologisk kvalitet. Et mikrobiologisk kriterium består af syv betingelser eller elementer. - Fødevare - Mikroorganisme - Led i produktionen, hvor kriteriet gælder - Prøveudtagningsplan - mikrobiologiske kriterier - Analysemetode - Grænseværdi - Opfølgning, hvis grænseværdien er overskredet Se mere i: 7. Mikroorganisme i et mikrobiologisk kriterium 8. Prøveudtagningsplan for mikrobiologiske kriterier 9. Analysemetode og laboratorier for mikrobiologiske kriterier 10. Grænseværdi for mikrobiologiske kriterier Side 7 af 55

8 11. Opfølgning ved overskridelse af et mikrobiologisk kriterium 12. Prøveudtagningsfrekvens - hvor ofte skal der tages prøver ved mikrobiologiske kriterier I praksis deles mikrobiologiske kriterier op i fødevaresikkerhedskriterier og proceshygiejnekriterier. Mikrobiologiforordningen, artikel 2, litra b Mikrobiologiforordningen bilag I, kapitel 1 og 2 Se mere om: 2.2 Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium 2.3 Hvad er et proceshygiejnekriterium 2.2 Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium Et fødevaresikkerhedskriterium angiver en grænse for, hvornår et produkt eller et parti fødevarer vurderes acceptabelt ud fra en fødevaresikkerhedsmæssig vurdering. Fødevaresikkerhedskriterier gælder for fødevarer, når de er klar til at blive markedsført og indtil holdbarhedstiden udløber. Hvis kriteriet overskrides, skal produkterne trækkes tilbage. Fødevaresikkerhedskriterier gælder også for fødevarer fra et andet EU-land eller fra et tredjeland. Mikrobiologiforordningen, artikel 2, litra c 2.3 Hvad er et proceshygiejnekriterium Et proceshygiejnekriterium angiver et acceptabelt mål for virksomhedens produktionshygiejne. Hvis grænseværdien overskrides, skal der iværksættes korrigerende handlinger således, at proceshygiejnen fortsat kan være i overensstemmelse med fødevarelovgivningen. Et proceshygiejnekriterium gælder på specifikke produktionstrin eller ved afslutning af produktionen. Et sådant kriterium gælder ikke for markedsførte produkter og derfor heller ikke for produkter indført fra andre lande. Mikrobiologiforordningen, artikel 2, litra d Side 8 af 55

9 3. Principper bag mikrobiologiske kriterier Der ligger en række principper bag fastsættelse af mikrobiologiske kriterier. Se mere om: 3.1 Hvornår er det relevant at have et mikrobiologisk kriterium 3.2 Hvordan fastsættes et mikrobiologisk kriterium 3.1 Hvornår er det relevant at have et mikrobiologisk kriterium Det er relevant at fastsætte mikrobiologiske kriterier i lovgivningen, hvis det vurderes, at virksomhederne ved at undersøge for kriterierne kan øge fødevaresikkerheden, og der ikke er andre, mere effektive kontrolforanstaltninger. Eksempler hvor det ikke er relevant at have et mikrobiologisk kriterium: - Hvis det vil være mere effektivt for at sikre fravær af bakterier, at virksomheden bruger andre kontrolprocedurer såsom kontrol af varmebehandling, fx for salmonella og campylobacter i varmebehandlede kødprodukter. Her vil det være mere relevant at have fokus på at sikre en effektiv varmehandling og undgå krydskontamination. - Hvis en bakterie forekommer i meget lavt niveau i en fødevare. Da vil sandsynligheden for at finde bakterien ved analytisk kontrol være minimal. For fx Clostridium botulinum eller det giftstof, den kan danne (botulinumtoksin), kan risikoen bedre styres ved fysisk-kemiske undersøgelser af konserveringsprincipper, som fx temperatur, pakkeatmosfære, saltning og syrning. 3.2 Hvordan fastsættes et mikrobiologisk kriterium De mikrobiologiske kriterier i forordningen fastsættes løbende på baggrund af videnskabelig rådgivning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og når ny viden, fx data for mikrobiologiske forureninger og sygdomsudbrud, viser et behov. Se mere om mikrobiologiske kriterier i retningslinjerne fra Codex Alimentarius, som er fulgt i mikrobiologiforordningen Principles and Guidelines for the Establishment and Application of Microbiological Criteria related to Foods (CAC/GL , opdateret 2013). Side 9 af 55

10 Se også EU-Kommissionens strategi for mikrobiologiske kriterier i EU-lovgivningen Strategy for Establishing Microbiological Criteria in the EU-legislation. 4. Mikrobiologiske kriterier i egenkontrollen Fødevaresikkerheden kan ikke alene sikres ved mikrobiologiske undersøgelser af færdigvarer. Mikrobiologiske kriterier skal primært bruges til at validere og verificere, at virksomhedens HACCPprocedurer og andre hygiejneforanstaltninger fungerer korrekt. Mikrobiologiske kriterier vil normalt ikke være anvendelige som kritiske grænser i produktionsprocessen. Til dette formål er fysiske og kemiske parametre bedre egnet. Se mere om: 4.1 Brug af mikrobiologiske kriterier som led i egenkontrol 4.1 Brug af mikrobiologiske kriterier som led i egenkontrol Fødevarevirksomheder skal som led i deres HACCP-baserede egenkontrol tage stilling til, om der er behov for mikrobiologiske undersøgelser for at validere og verificere virksomhedens styrings- og overvågningsprocedurer. Virksomheden skal som led i denne proces undersøge, om der er mikrobiologiske kriterier for virksomhedens produkter og i givet fald som minimum undersøge for overholdelse af disse kriterier. Det gælder både fødevaresikkerhedskriterier og proceshygiejnekriterier. Kriterierne kan også bruges til at vurdere, om den mikrobiologiske kvalitet af et parti fødevarer er acceptabel. Fx ved kontrol af importerede fødevarer, hvor man ikke kender produktionsforholdene. Se mere om: 5. Virksomhedens ansvar for mikrobiologiske kriterier Se også Fødevarestyrelsens egenkontrolvejledning: Egenkontrolvejledning Side 10 af 55

11 Der er forskel på, om man tager prøver som led i egenkontrollen eller ved en konkret mistanke om, at en fødevare er blevet forurenet af bakterier. Forskellen består i, hvornår der udtages prøver (er det som led i rutine/ad hoc) og antallet af prøveenheder til analyse. Hvis en virksomhed har mistanke om, at et af virksomhedens produkter er forurenet med en sygdomsbakterie, er det ikke nok at kontrollere for, om det mikrobiologiske kriterium er overholdt. De mikrobiologiske kriterier i forordningen er alene et udtryk for et acceptabelt indhold af en række forskellige mikroorganismer og ikke en fritesting af produktet for den pågældende mikroorganisme. Antallet af prøver for de enkelte parametre i det mikrobiologiske kriterium er for lavt til at kunne friteste et produkt. Se mere om: 8.2 Prøveudtagningsplan - mistankekontrol 5. Virksomhedens ansvar for mikrobiologiske kriterier Det er fødevarevirksomhedernes ansvar at sikre, at deres fødevarer har en tilfredsstillende hygiejnisk og mikrobiologisk kvalitet og ved normal anvendelse ikke giver sygdom. Dette indebærer bl.a., at virksomhederne skal overholde de mikrobiologiske kriterier. Fødevareforordningen, artikel 17, stk. 1 Se mere om: 5.1 Engrosproducenter - ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.2 Detailvirksomheder - ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.3 Pakkevirksomheder - ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.4 Distributører og forhandlere - ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.5 Importører og samhandlere - ansvar for mikrobiologiske kriterier 5.1 Engrosproducenter - ansvar for mikrobiologiske kriterier Producenter af fødevarer har ansvar for, at deres fødevarer overholder de mikrobiologiske kriterier. Se også afsnit 4.1 Brug af mikrobiologiske kriterier som led i egenkontrol. Mikrobiologiforordningen, artikel 4 Side 11 af 55

12 Virksomheden skal selv indplacere sine produkter i de forskellige fødevarekategorier i forordningen, bl.a. ud fra om produkterne er spiseklare. Se også afsnit 16.1 Hvordan læser man de mikrobiologiske kriterier. Virksomhederne skal stille de nødvendige krav til råvarerne for at sikre, at kriterierne i det færdigproducerede produkt bliver overholdt. Virksomheden skal i relevant omfang teste, at de mikrobiologiske kriterier er overholdt. Virksomheden kan undlade at teste, hvis den kan dokumentere, at en anden kontrol af kriterierne er mere effektiv. Det kan fx være dokumentation for varmebehandling, som sikrer eliminering af mikroorganismerne. Se også afsnit 12.1 Engrosproducenter prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier. Virksomhederne har meget vide rammer for, hvordan de kan tilrettelægge prøveudtagningen, herunder prøveudtagningsplan og analysemetoder. Det kræver dog, at virksomheden dokumenterer overfor kontrolmyndigheden, at de valgte procedurer giver samme sikkerhed som dem, der er fastsat i mikrobiologiforordningen. Se mere i afsnit 8.1 Prøveudtagningsplan mikrobiologiske kriterier prøveantal, antal parametre, pooling af prøver m.m. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 5 Hvis der foreligger forskellige analyseresultater af samme fødevareparti ved anvendelse af forskellige analysemetoder, vil det altid være det resultat, hvor referencemetoden er anvendt, der gælder. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 1 Virksomheden skal gennemføre undersøgelser for at efterprøve, at kriterierne er overholdt i hele holdbarhedsperioden. Det gælder især for spiseklare fødevarer, der understøtter vækst af Listeria monocytogenes. Se også afsnit 6. Virksomhedens kontrol af fødevaresikkerhedskriterier i holdbarhedsperioden. Virksomheden skal også i relevant omfang tage prøver fra produktionsanlæg og miljø, hvis det vurderes nødvendigt for at overholde kriterierne. Det gælder specifikt i virksomheder, der fremstiller produkter med risiko for vækst af Listeria monocytogenes indenfor holdbarhedsperioden, og i virksomheder, der producerer pulverformige modermælkserstatninger eller tørrede produkter til medicinsk formål til spædbørn under seks måneder. Se også afsnit 8.3. Prøveudtagningsplan - kontrol af produktionsmiljø. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 2 Det er virksomhedens ansvar at følge op på utilfredsstillende resultater og iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe problemer. Se også afsnit 11. Opfølgning ved overskridelse af mikrobiologisk kriterium. Side 12 af 55

13 Mikrobiologiforordningen, artikel 7 Virksomhederne skal udføre tendensanalyser for at følge udviklingen i analyseresultater. Se også afsnit 15. Tendensanalyser for at følge udvikling over en periode. 5.2 Detailvirksomheder - ansvar for mikrobiologiske kriterier Detailvirksomheder skal overholde de mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen, herunder om nødvendigt udtage prøver. I hvilket omfang, virksomhederne skal udtage prøver, afhænger af virksomhedens størrelse, antal ansatte, størrelsen af produktionen af produkter, for hvilke der er fastsat mikrobiologiske kriterier, karakteren af produktion m.m. Se også afsnit 12.2 Detailvirksomheder med egen produktion - prøveudtagningsfrekvenser for mikrobiologiske kriterier. Detailvirksomheder, der falder ind under kategorien detailvirksomhed med engros efter kontrolfrekvensvejledningen, skal opfylde kravene til engrosvirksomheder. Det gælder fx visse institutionskøkkener og madserviceordninger, der leverer til et større område. Detailvirksomheder med en stor produktion skal også opfylde kravene til engrosvirksomheder. Det kan fx være supermarkeder eller slagterforretninger med stor egenproduktion, fx hvis der produceres mere end 2 tons hakket kød og tilberedt kød om ugen, eller hvis der produceres mere end 2 tons spiseklare kødprodukter. Det kan også være større køkkener, der har en stor produktion, fx madserviceordninger til pensionister. Med stor produktion menes omkring 1000 portioner om dagen. Kontrolfrekvensvejledning Hygiejneforordningen 45 For øvrige detailvirksomheder vil det være en individuel vurdering, hvorvidt prøveudtagning er nødvendig. Hvis virksomhederne har en fornuftig produktionshygiejne, vil det normalt vurderes at være tilstrækkeligt til at sikre overholdelse af kriterierne. Afhængigt af produkttypen handler det om korrekt opbevaring af fødevarer, hygiejnisk håndtering, herunder tilstrækkelig varmebehandling, hurtig nedkøling og sikring mod krydskontamination. Virksomheden bør også stille krav til råvarerne for at overholde kriterierne. Virksomheden kan eventuelt hente hjælp i en branchekode. Mikrobiologiforordningen, artikel 1, stk. 2 Det kan dog i nogle tilfælde være relevant at udtage prøver for at kontrollere, at de mikrobiologiske kriterier er overholdt. Det kan være i tilfælde, hvor der produceres særligt sårbare produkter, som fx kølet hakket kød, og hvor holdbarheden er over 24 timer, eller produkter, hvor produktionen vurderes at udgøre en særlig risiko, fx for ikke-varmebehandlede spiseklare kødprodukter, som f.eks. rø- Side 13 af 55

14 get andebryst. Det kan også være relevant at tage prøver i en periode efter episoder med uregelmæssigheder i produktionen, sygdomsudbrud og kundeklager for at kontrollere, at produktionen nu er under kontrol. 5.3 Pakkevirksomheder - ansvar for mikrobiologiske kriterier Pakkevirksomheder, der kun emballerer eller færdigpakker fødevarer, skal kontrollere, om de mikrobiologiske kriterier er overholdt, hvis produkterne kan blive forurenet under emballeringen eller færdigpakningen. Hvis kriterierne bliver overskredet, må pakkevirksomheden vurdere, om forureningen er sket på pakkevirksomheden eller har været i produktet ved modtagelsen. 5.4 Distributører og forhandlere - ansvar for mikrobiologiske kriterier Distributører og virksomheder, der forhandler produkter, som der er mikrobiologiske kriterier for, skal sikre, at fødevarerne bliver opbevaret og distribueret efter producentens anvisning, så fødevaresikkerhedskriterierne kan overholdes. Se afsnit 2.2. Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium. Mikrobiologiforordningen, artikel 3, stk. 1 Normalt vil der ikke være behov for, at sådanne distributører og forhandlere udtager prøver. Det forudsætter dog, at produkterne bliver opbevaret hensigtsmæssigt, så de ikke bliver beskadiget eller udsat for skadelige, ydre påvirkninger, og at temperaturkrav bliver overholdt. Se også 12.3 Distributører og virksomheder, der alene videreforhandler fødevarer prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier. 5.5 Importører og samhandlere - ansvar for mikrobiologiske kriterier Som udgangspunkt må det forventes, at fødevarer fra andre EU-lande overholder de mikrobiologiske kriterier. Virksomheder, der indfører fødevarer fra andre EU-lande, må som led i egenkontrollen vurdere, i hvilket omfang der er behov for kontrol af mikrobiologiske kriterier. Vurderingen må baseres på kendskabet til leverandøren og tidligere erfaringer med produktet. Virksomheder, der indfører fødevarer fra tredjelande, skal dokumentere i egenkontrollen, at de mikrobiologiske kriterier er overholdt. Det kan virksomheden gøre ved enten selv at undersøge, om kriterierne er overholdt, eller ved at stille krav til sine leverandører om analytisk kontrol. Virksomheden kan også stille krav til forholdene på produktionsstedet, anvendelse af råvarer m.m. for at sikre, at kriteriet bliver overholdt. Virksomhedens behov for testning vil afhænge af kvaliteten af virksomhedens dokumentation, tidligere erfaringer og kendskab til produkter fra samme virksomhed. Side 14 af 55

15 Det er altid den indførende eller importerende virksomheds ansvar, at de udenlandske produkter overholder lovgivningen i Danmark - uanset leverandørgarantier. 6. Virksomhedens kontrol af fødevaresikkerhedskriterier i holdbarhedsperioden Virksomheden skal i nødvendigt omfang undersøge, om produkterne overholder fødevaresikkerhedskriterierne helt frem til, at holdbarheden udløber. Det gælder for alle produktkategorier men er særligt relevant for produkter, hvor der er risiko for vækst af sygdomsbakterier i holdbarhedsperioden, fx produkter hvor Listeria monocytogenes kan vokse. Der kan dog også være behov for at undersøge for vækst af andre bakterier, fx salmonella i spiseklare, ikke-varmebehandlede kødprodukter som fermenterede pølser. I sidstnævnte tilfælde vil forekomsten af sygdomsbakterier, som salmonella og Listeria monocytogenes, dog ofte være højest lige efter fermenteringen. Virksomheden kan bruge forskellige metoder til at vurdere, om sygdomsbakterier kan overleve og vokse i holdbarhedsperioden. Det kan være ud fra kendskab til produktets sammensætning (fysiske eller kemiske egenskaber), videnskabelige undersøgelser, computerbaserede programmer og laboratorieundersøgelser. Mikrobiologiforordningen, artikel 3, stk. 2 og bilag II Se mere om: 6.1 Produktets sammensætning - vurdering af mulighed for bakterievækst 6.2 Computerprogrammer til at vurdere mulighed for bakterievækst 6.3 Laboratorieundersøgelser til at vurdere mulighed for bakterievækst For Listeria monocytogenes er der en særlig vejledning om holdbarhedsvurdering. Vejledning om holdbarhedsvurdering for Listeria monocytogenes 6.1 Produktets sammensætning - vurdering af mulighed for bakterievækst Virksomheden kan vurdere muligheden for vækst eller reduktion af sygdomsbakterier ud fra kendskabet til produktets fysiske og kemiske egenskaber fx ph, vandaktivitet, saltindhold, tilsætning af konserveringsmidler, emballeringsform og opbevaringstemperatur. I nogle tilfælde vil det være nok at have kendskab til ph, vandaktivitet og saltindhold, men for de fleste produkter vil det være en samlet vurdering af produktets sammensætning, emballeringsform, opbevaringstemperatur- og tid. Side 15 af 55

16 Virksomheden kan bruge undersøgelser fra videnskabelige artikler og forskellige computerbaserede programmer til denne vurdering. Se også afsnit 6.2 Computerprogrammer til at vurdere mulighed for bakterievækst. Mikrobiologiforordningen, bilag II 6.2 Computerprogrammer til at vurdere mulighed for bakterievækst Virksomheden kan vælge at bruge computerbaserede programmer til at forudsige vækst af mikroorganismer i produktet ( modellering ). Computerbaserede programmer kan beregne, hvor hurtigt en bestemt mikroorganisme kan vokse i produktet under forskellige forhold. Mikrobiologiforordningen, bilag II Beregningerne sker ud fra data for produktionen, fx kemiske og fysiske egenskaber i produktet, holdbarhed og temperaturkrav. Mange af modellerne er frit tilgængelige på internettet, fx disse: - Seafood Spoilage and Safety Predictor (SSSP) software v. 3.1 (link: - Predictive models for meat (link: - Combase predictor (link: - Pathogen Modelling Programme (link: Desværre er der ikke udviklet modeller for alle typer produkter. Desuden er det en ulempe, at nogle modeller giver et højere estimat for vækst end det, man finder i praksis. Det er også vigtigt at kende modellernes nøjagtighed, da modellerne ikke alle er lige nøjagtige. 6.3 Laboratorieundersøgelser til at vurdere mulighed for bakterievækst Virksomheden kan vælge at bruge analytiske undersøgelser som en mere traditionel måde til at undersøge mikroorganismernes muligheder for vækst i et produkt. Naturligt kontaminerede fødevarer kan man undersøge ved afslutning af produktionen og løbende indtil udløb af holdbarhed. Et eksempel kan være Listeria monocytogenes i koldrøget fisk. Hvis den naturlige forekomst i produkterne er meget lav, kan det dog være svært at finde de positive prøver. I stedet kan man vælge at pode et produkt med en kendt mængde af en bestemt mikroorganisme og så undersøge vækstmulighederne. Ulempen ved den fremgangsmåde er, at der kan ske en Side 16 af 55

17 hurtigere vækst i produktet end ved naturligt kontamineret materiale. En naturlig bakterieflora vil normalt være mere svækket end en podet stamme. Uanset fremgangsmåde skal virksomheden tage højde for de variationer i opbevaringstemperatur, som må forventes ved distribution og opbevaring af produktet. Mikrobiologiforordningen, bilag II Undersøgelserne skal udføres på et laboratorium med et dokumenteret kvalitetssikringssystem i form af akkreditering, certificering eller et kvalitetssystem baseret på anerkendte principper for kvalitetssikring af laboratorier. Se også afsnit 9.2 Laboratorier til undersøgelse af mikrobiologiske kriterier. 7. Mikroorganisme i et mikrobiologisk kriterium De mikroorganismer, som forordningen omfatter, er bakterier, vira, gær- og skimmelsvampe, alger, parasitære protozoer og mikroskopiske parasitære helminther samt toksiner og metabolitter heraf. Der er dog indtil videre kun kriterier for bakterier, toksiner og metabolitter. Se mere om: 7.1 Hvilke mikroorganismer er der mikrobiologiske kriterier for i reglerne 7.1 Hvilke mikroorganismer er der mikrobiologiske kriterier for i reglerne Der er mikrobiologiske kriterier for en række mikroorganismer, som kan inddeles i grupper: 1. Sygdomsfremkaldende mikroorganismer, toksiner, eller metabolitter af disse. Fx bakterierne salmonella og Listeria monocytogenes, stafylokok enterotoksin og metabolitten histamin, som dannes ved mikrobiologisk nedbrydning af aminosyren histidin. 2. Bakterier, der indikerer forekomst af sygdomsbakterier, typisk E. coli. 3. Bakterier, der er indikator for produktionshygiejne, typisk aerobt kimtal og enterobakterier. Indikatorbakterier, som fx E. coli, optræder i forordningen både som en indikator på fækal forurening og dermed mulig forekomst af sygdomsfremkaldende tarmbakterier, og som en indikator på produktionshygiejne. Tilsvarende for stafylokokker og salmonella kan der både være et fødevaresikkerhedskriterium og et proceshygiejnekriterium afhængig af begrundelsen for at fastsætte kriteriet. Mikrobiologiforordningen, bilag I Side 17 af 55

18 8. Prøveudtagningsplan for mikrobiologiske kriterier Når virksomheden skal kontrollere, om de mikrobiologiske kriterier bliver overholdt, skal virksomheden tage prøver af fødevarer og, hvor det er relevant for at overholde kriteriet, skal der også tages prøver i produktionsmiljøet. Der er forskel på, om der er tale om en rutinemæssig prøve, som skal verificere virksomhedens egenkontrolprogram, eller en prøve til batch-kontrol af et parti fødevarer under mistanke. Se også: 4. Brug af mikrobiologiske kriterier i egenkontrol og ved mistanke om forurening 8.1 Prøveudtagningsplan mikrobiologiske kriterier - prøveantal, andre parametre, pooling af prøver m.m. 8.2 Prøveudtagningsplan - mistankekontrol 8.3 Prøveudtagningsplan - kontrol af produktionsmiljø 8.1 Prøveudtagningsplan mikrobiologiske kriterier - prøveantal, andre parametre, pooling af prøver m.m. Virksomhederne har mulighed for at vælge en anden prøveudtagningsplan end den, der står i et kriterium. Det kræver dog, at virksomheden dokumenterer overfor kontrolmyndigheden, at den valgte prøveudtagningsplan giver samme sikkerhed. En virksomhed kan vælge at tage enkeltprøver over en periode, fx hver dag i en uge, og vurdere prøverne samlet i stedet for at tage fem prøver samme dag. Virksomheden kan også bruge et såkaldt rullende vindue og løbende vurdere, om kriteriet bliver overholdt på basis af de seneste fx fem resultater. Disse løsninger er kun aktuelle ved hyppig, fx daglig eller ugentlig, prøveudtagning. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 5 Hvis virksomheden skal vurdere specifikt, om et bestemt parti fødevarer eller en proces kan accepteres, skal virksomheden som minimum følge prøveudtagningsplanerne i det mikrobiologiske kriterium. Fx hvis der er tale om kontrol af importerede partier fra tredjelande. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 4 Dog kan virksomheden vælge at udtage flere stikprøver for at få en større sikkerhed for, at kriteriet er overholdt. Det er primært relevant for fødevaresikkerhedskriterier. Side 18 af 55

19 Virksomheden kan sætte antallet af prøveenheder (n) ned, hvis den kan dokumentere, at der over en længere periode har været tilfredsstillende resultater ved den analytiske kontrol. Der lægges vægt på, at virksomheden kan dokumentere, at der er styr på produktionen, og at de indsamlede data understøtter dette. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 3 For proceshygiejnekriterierne er der mulighed for at teste for andre mikroorganismer end dem i bilaget. Virksomhederne skal dog kunne dokumentere, at de opnår den samme sikkerhed. Det kan fx være relevant for virksomheder, der ønsker at bruge E. coli som indikator på produktionshygiejne i stedet for enterobakterier, som er mere benyttet i andre dele af Europa. Der er ikke mulighed for at fravige analyseparametrene for fødevaresikkerhedskriterierne i forordningens bilag. Virksomheden kan dog anvende andre mikroorganismer eller andre analytter i den daglige kontrol. Hvis denne mulighed udnyttes, skal virksomheden med jævne mellemrum verificere overholdelse af kriterierne ved undersøgelse for de mikroorganismer, som fremgår af bilaget. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 5 I nogle tilfælde vil det være muligt at samle (poole) prøver, inden selve analysen. Fx for de kriterier, hvor der er krav om fravær af en bakterie, dens toksin eller nedbrydningsprodukt. Det er ikke muligt at poole prøver, når kriteriet kræver en kvantitativ undersøgelse. Hvis virksomheden vil poole prøver, skal den dokumentere, at metodens følsomhed ikke reduceres nævneværdigt ved pooling af prøverne. Som eksempel kan prøverne pooles for kriteriet for salmonella i hakket kød, hvor 5 prøver af 10 g kan pooles til en prøve på 50 g. Det forudsætter, at mængden af fortyndingsvæske ved analysen øges tilsvarende, så blandingsforholdet fortsat er 1: Prøveudtagningsplan - mistankekontrol Prøveplanerne i mikrobiologiforordningen har ikke til formål at frikende et specifikt parti fødevarer. Hvis en virksomhed har en konkret mistanke om, at et parti fødevarer er sundhedsskadeligt eller har en tvivlsom hygiejnisk kvalitet, skal prøveantallet afspejle denne risiko. Hvis virksomheden ønsker at friteste et parti fødevarer, skal der normalt undersøges 300 prøver af partiet. Med dette prøveantal, og forudsat at alle resultater er negative, vil forekomsten af den undersøgte bakterie med 95% sikkerhed ligge under 1%. Virksomheden eller laboratoriet kan beregne med hvilken sikkerhed, en prøveudtagningsplan kan påvise fejlbehæftede partier. Som eksempel kan også nævnes sandsynligheden for at acceptere et parti hakket kød med en vis mængde salmonella, når 5 prøver er undersøgt med negativt resultat i overensstemmelse med det Side 19 af 55

20 mikrobiologiske kriterium for salmonella i hakket kød. Hvis partiet indeholder 2% salmonellapositive prøver, vil der være 90% sandsynlighed for, at partiet fejlagtigt accepteres. Indeholder partiet 10% salmonellapositive prøver, vil der være 59% sandsynlighed for, at partiet fejlagtigt accepteres. Ved et indhold af 50% salmonellapositive prøver, vil der være 3% sandsynlighed for, at partiet fejlagtigt accepteres. Det vil sige jo større forureningsgrad, jo større sandsynlighed for at finde salmonella ved undersøgelse for kriteriet. Se også: Guide on Sampling Plans for Analysis of Foods (NMKL procedure nr. 12,2002) Microorganisms in Foods 7, Microbiological testing in food safety management (ICMSF) Codex Alimentarius: General guidelines on sampling, CAC/GL Prøveudtagningsplan - kontrol af produktionsmiljø Der er ikke fastlagt prøveantal for prøveudtagning fra produktionsudstyr og miljø. Virksomheden må selv som led i egenkontrollen vurdere behovet og nødvendigheden af prøver fra produktionsudstyr og miljø for at sikre, at de mikrobiologiske kriterier er overholdt. Virksomheden kan tage prøver fra produktionsudstyr og miljø enten under produktionen eller efter endt rengøring og desinfektion - afhængig af formålet med undersøgelsen. Hvis virksomheden vil undersøge, om bakterien forekommer i produktionsudstyret og dermed i produkterne, er det mest oplagt at tage prøver under produktionen. Når produktionsudstyret er i gang, er der større sandsynlighed for at finde bakterierne, som bliver frigjort fra fx valser og transportbånd. Undersøgelse efter rengøring vil være en kontrol af, at rengøringen og desinfektionen har haft en effekt. Prøveudtagning bør dog ikke foretages umiddelbart efter desinfektion, da rester af desinfektionsmiddel vil kunne bevirke, at der findes færre bakterier ved undersøgelsen, end der reelt er til stede. Antallet af prøver vil afhænge af bl.a. produkttype, virksomhedens størrelse, og erfaringer med forekomst i færdigvarerne. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 2 Prøveudtagning af produktionsudstyr og miljø er nærmere beskrevet her: - DS/ISO 18593: 2004 Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer - Horisontal metode til prøvetagning fra overflader ved anvendelse af kontaktplader og svabere. - Nordisk Metodikkomité for Næringsmidler (NMKL) method No 5, 5. ed., 2001: Aeroba mikroorganismer och presumptiva Enterobacteriaceae. Beräkning på ytor och tillbehör. Side 20 af 55

21 Se mere om Listeria monocytogenes: 17.2 Undersøgelse for Listeria monocytogenes i produktionsmiljøet 9. Analysemetode og laboratorier for mikrobiologiske kriterier For hvert mikrobiologisk kriterium er der fastsat en analysemetode, som skal bruges som referencemetode. Se mere: 9.1 Analysemetoder for mikrobiologiske kriterier 9.2 Laboratorier til undersøgelse af mikrobiologiske kriterier 9.1 Analysemetoder for mikrobiologiske kriterier Analysemetoderne i mikrobiologiforordningens bilag er referencemetoder. Virksomheden kan også vælge at benytte analysemetoder, som er validerede op mod referencemetoden og fundet ligeværdige med denne. Hvis der opstår uenighed om et analyseresultat, vil det dog altid være analyseresultater fremkommet ved brug af referencemetoden, der vil være gældende. Der er mange kommercielle hurtigmetoder i form af test kits på markedet, hvor metodens indhold og princip ikke nødvendigvis er publiceret. Virksomheden kan bruge disse test kits, hvis de er validerede overfor referencemetoden i henhold til en international anerkendt protokol og som minimum er fundet ligeværdige med referencemetoden: - DS/EN ISO 16140:2003 Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer - Protokol til validering af alternative metoder med tillægget DS/EN ISO 16140/A1: 2011 Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer - Protokol til validering af alternative metoder - Tillæg 1 Man kan altså benytte hurtigmetoder, hvis de er valideret med et tilfredsstillende resultat overfor referencemetoden af et anerkendt valideringsorgan. Fødevarestyrelsen anerkender brugen af analysemetoder valideret af følgende organisationer (se oversigt over validerede metoder på de respektive hjemmesider): NordVal (NordVal International) Side 21 af 55

22 AFNOR (association française de normalisation) Microval (European validation and certification organisation) Hvis virksomheden bruger andre analysemetoder end de nævnte referencemetoder, skal virksomheden kunne dokumentere overfor den kontrollerende myndighed, at kravene om validering er opfyldt. Mikrobiologiforordningen, artikel 5, stk. 1 og 5 samt bilag I Der er ikke krav til specifikke analysemetoder ved undersøgelse af miljøprøver, men virksomheden bør kunne dokumentere, at analysemetoderne er egnede til formålet. Metodernes analyseusikkerhed skal ikke indgå i virksomhedens vurdering af analyseresultater. Virksomheden skal følge op på det fundne analyseresultat uden at korrigere for analyseusikkerheden. Hvis et analyseresultat viser fx 110 Listeria monocytogenes pr. g., er grænseværdien overskredet. Uanset at resultatet, når man tager højde for analyseusikkerheden, kunne ligge under 100 Listeria monocytogenes pr. g. 9.2 Laboratorier til undersøgelse af mikrobiologiske kriterier Der er ikke i forordningen fastsat krav til de laboratorier, som udfører analyserne, men der er fastsat nationale regler. Ifølge de nationale regler skal analyserne foretages på laboratorier med et dokumenteret kvalitetssikringssystem i form af akkreditering, certificering eller et kvalitetssystem baseret på anerkendte principper for kvalitetssikring af laboratorier. Autorisationsbekendtgørelsen Grænseværdi for mikrobiologiske kriterier Der er for de forskellige mikrobiologiske kriterier fastsat en grænseværdi, der skal overholdes. For nogle fødevarer er der krav om fravær af en bestemt mikroorganisme, mens der accepteres et lavt indhold i andre fødevarer. Mikrobiologiforordningen bilag I Side 22 af 55

23 Se mere: 10.1 Hvordan læses grænseværdien for mikrobiologiske kriterier 10.1 Hvordan læses grænseværdien for mikrobiologiske kriterier Grænseværdien er tæt knyttet til den mikroorganisme, som det mikrobiologiske kriterium omfatter. Der bruges tre benævnelser M, m og c : - M: Øvre grænseværdi. Hvis grænseværdien M er overskredet, vil analyseresultatet være uacceptabelt. - m: Nedre grænseværdi. For en række kriterier er der også en lavere grænseværdi m. Målet er, at prøverne skal overholde den nedre grænseværdi m. - c: antal prøver der må ligge mellem de to grænseværdier m og M. Resultatet vurderes uacceptabelt, hvis flere end c prøver ligger mellem m og M. 11. Opfølgning ved overskridelse af mikrobiologisk kriterium Hvis et mikrobiologisk kriterium bliver overskredet, skal virksomheden følge op på resultatet efter reglerne. Mikrobiologiforordningen, artikel 7 Virksomhedens opfølgning afhænger af, om der er tale om overskridelse af et fødevaresikkerhedskriterium eller et proceshygiejnekriterium. Se mere om: 11.1 Opfølgning ved overskridelse af fødevaresikkerhedskriterier 11.2 Opfølgning ved overskridelse af proceshygiejnekriterier 11.3 Brug af fødevarer der ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterier 11.1 Opfølgning ved overskridelse af fødevaresikkerhedskriterier Hvis et fødevaresikkerhedskriterium bliver overskredet, må fødevaren ikke sendes på markedet med den tilsigtede anvendelse. Hvis varen allerede er markedsført, skal varepartiet trækkes tilbage. Virksomheden skal gennemgå egenkontrollen og iværksætte korrigerende handlinger for at undgå en gentagelse. Se også afsnit 2.2 Hvad er et fødevaresikkerhedskriterium og 8.3 Brug af fødevarer, der ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterier. Side 23 af 55

24 Mikrobiologiforordningen, artikel 7, stk. 2 Virksomheden skal på eget initiativ sørge for, at der sker en effektiv tilbagetrækning af produktet fra senere omsætningsled. Fødevareforordningen, artikel 19 Hvis produktet er markedsført, skal virksomheden give aftagerne af produkterne oplysning om årsagen til tilbagetrækningen. Forbrugerne skal også gives oplysning om, hvilken risiko der er forbundet med produktet og om, hvordan de skal forholde sig. Se mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside om tilbagetrækning af fødevarer: Opfølgning ved overskridelse af proceshygiejnekriterier Hvis et proceshygiejnekriterium bliver overskredet, skal virksomheden som minimum gennemgå egenkontrollen og iværksætte korrigerende handlinger - afhængig af produkttype og overskridelsens art. Se også afsnit 2.3. Hvad er proceshygiejnekriterium. Mikrobiologiforordningen artikel 7, stk. 4 og bilag I, kapitel Brug af fødevarer der ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterier Visse virksomheder har mulighed for at bruge et parti fødevarer til andre formål end oprindeligt tænkt, selvom varerne ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterierne. Det kræver, at fødevarepartiet får en godkendt behandling, som effektivt fjerner risikoen. Denne mulighed gælder ikke for detailvirksomheder, og der er en særlig begrænsning for maskinsepareret kød. Mikrobiologiforordningen, artikel 7, stk. 2 En effektiv behandling kan være en varmebehandling, som sikrer eliminering af den pågældende mikroorganisme eller anden behandling med tilsvarende effekt, fx mikrofiltrering. Behandlingen skal være godkendt af Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen behøver dog ikke godkende i det enkelte tilfælde, hvis virksomheden benytter egenkontrolprocedurer for afvigende produkter, som Fødevarestyrelsen allerede har accepteret. Side 24 af 55

25 Undtagelsen om at bruge varer, der ikke opfylder fødevaresikkerhedskriterierne, gælder ikke i en detailvirksomhed, da disse ikke vurderes at have faciliteter til at kunne udføre en sådan behandling hygiejnisk forsvarligt. Maskinsepareret kød fremstillet ved blød separering, og som ikke overholder kriterierne for salmonella, må dog kun bruges til varmebehandlede kødprodukter i virksomheder, der er autoriseret til forarbejdning af kødprodukter med henblik på markedsføring til andre fødevarevirksomheder. Mikrobiologiforordningen, artikel 7, stk Prøveudtagningsfrekvens - hvor ofte skal der tages prøver ved mikrobiologiske kriterier Virksomheden skal i sit egenkontrolprogram vurdere og beskrive prøveudtagningsfrekvensen altså hvor ofte, der skal udtages prøver. Mikrobiologiforordningen, artikel 4, stk. 2 Når virksomheden skal vurdere, hvor ofte der skal tages prøver, skal den vurdere risikoen for kontamination af produktet, produktionsprocessens sårbarhed, virksomhedens hidtidige resultater og omfanget af produktionen. Der er dog faste prøveudtagningsfrekvenser for slagterier og virksomheder, der producerer hakket kød, tilberedt kød og maskinsepareret kød, og for producenter af spirer. Se afsnit 13.1 Engrosproducenter - prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier. Mikrobiologiforordningen, artikel 4, stk. 2 og Mikrobiologiforordningen, bilag I, kapitel 3,2 og 3.3 Se mere om: 12.1 Engrosproducenter - prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier 12.2 Detailvirksomheder med egen produktion - prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier 12.3 Distributører og virksomheder, der alene videreforhandler fødevarer prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier Side 25 af 55

26 12.1 Engrosproducenter - prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier Produktionsvirksomheder skal jævnligt foretage en laboratoriemæssig verifikation af, at de mikrobiologiske kriterier bliver overholdt. Det eksakte antal prøveudtagninger og prøver per år skal beskrives i virksomhedernes egenkontrolprogram. Antallet af prøver, der er nødvendige til at verificere, om kriterierne er overholdt, afhænger af styrken af virksomhedens egenkontrolprogram. Hvis virksomheden har et velfungerende egenkontrolprogram, vil behovet for kontrol af, om færdigvarerne overholder de mikrobiologiske kriterier, være tilsvarende mindre. Hvis produktionen ændres, fx skift i leverandører, ændringer i recepter og introduktion af nyt produktionsudstyr, kan det være relevant at øge prøveudtagningsfrekvensen. Det gælder også efter episoder med uregelmæssigheder i produktionen, kundeklager m.m. Storkøkkener bør også overveje produktionens karakter, herunder om maden bliver produceret og spist indenfor få dage, eller om produktionen har industripræg, hvor maden er produceret over flere dage og med færdigpakning af fx middagsretter. Det bør også overvejes, om maden er bestemt til udsatte befolkningsgrupper, som ældre, syge og folk med nedsat immunforsvar. Der er faste prøveudtagningsfrekvenser for slagterier og virksomheder, der producerer hakket kød, tilberedt kød og maskinsepareret kød, og for producenter af spirer. Mikrobiologiforordningen, bilag I, kapitel 3.2 og 3.3 Se også: 18.6 Fersk kød - prøveudtagningsfrekvenser 19.3 Produkter af fersk kød - prøveudtagningsfrekvenser 23.4 Spirer - prøveudtagningsfrekvenser 12.2 Detailvirksomheder med egen produktion - prøveudtagningsfrekvens for mikrobiologiske kriterier Hvor ofte en detailvirksomhed med egen produktion skal tage prøver for at sikre sig, at de mikrobiologiske kriterier er overholdt, afhænger af omfanget af produktionen og type af produkter. Detailvirksomheder med større produktion skal jævnligt verificere ved analyser, at de mikrobiologiske kriterier bliver overholdt. En vejledende prøveudtagningsfrekvens er 2-6 gange om året. Prøveudtagningsfrekvensen skal tilpasses den konkrete virksomhed og være beskrevet i virksomhedernes egenkontrolprogram. Øvrige detailvirksomheder forventes ikke rutinemæssigt at udtage prøver for at verificere, at kriterierne er overholdt, med mindre der er særlige forhold, der indikerer, at prøveudtagning er relevant. Side 26 af 55

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer 08.07.14 Side 1 af 57 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen... 5 1.2 Øvrige krav

Læs mere

Vejledning nr af 27. januar 2015 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (Mikrobiologivejledningen)

Vejledning nr af 27. januar 2015 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (Mikrobiologivejledningen) Vejledning nr. 9044 af 27. januar 2015 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (Mikrobiologivejledningen) Side 1 af 57 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier

Læs mere

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fødevarestyrelsen 22. december 2005 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Område...4 3 Hvad er et mikrobiologisk kriterium...4 3.1 Mikrobiologiske

Læs mere

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd? Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd? Niels L. Nielsen Fødevarestyrelsen Kontoret for kontrolstyring Kontoret for kontrolstyring 1 Emner: Prøveudtagning hvorfor? Hvor sikre er beslutninger

Læs mere

IT værktøjer i fødevareproduktionen - hvad mener Fødevarestyrelsen? Niels Nielsen Foder og fødevaresikkerhed Fødevarestyrelsen

IT værktøjer i fødevareproduktionen - hvad mener Fødevarestyrelsen? Niels Nielsen Foder og fødevaresikkerhed Fødevarestyrelsen IT værktøjer i fødevareproduktionen - hvad mener Fødevarestyrelsen? Niels Nielsen Foder og fødevaresikkerhed Fødevarestyrelsen UCS Ankerhus 30.maj 2013 Emner: Lidt om rammerne Forventninger til modeller

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne

Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Bilag 1 Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Kapitel 1. Fødevaresikkerhedskriterier 1.1. Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Kapitel 2. Proceshygiejnekriterier 2.1. Kød og kødprodukter 2.1.1. Fortolkning

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Delprojekt 2: Tilberedt kød 2012-2013 J. nr.: 2011-20-64-00328 (under hovedprojekt 2011-20-64-00326, Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for produkter i

Læs mere

Analysemetoder i relation til: Myndighedskontrol og lovgivning nu og i fremtiden

Analysemetoder i relation til: Myndighedskontrol og lovgivning nu og i fremtiden Analysemetoder i relation til: Myndighedskontrol og lovgivning nu og i fremtiden Niels Ladefoged Nielsen Fødevarestyrelsen Laboratoriet, Sektion for Mikrobiologi Billund d. 28. maj 2015 Eksempler på lovgivning

Læs mere

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket

Læs mere

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som

Læs mere

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium Årsrapport 2012 31. marts 2013 Proj.nr. 2000207 SUM/JUSS Mikrobiologisk beredskab Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab sikres opdateret viden om mikrobiologiske analysemetoder. Virksomhederne

Læs mere

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Bekendtgørelse for Grønland om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Bekendtgørelse nr. 1133 af 20. november 2006 Bekendtgørelse for Grønland om mikrobiologiske kriterier for fødevarer I medfør af 47, 56, nr. 2, 57, stk. 1, 58 og 69, stk. 3 og 4, i anordning nr. 523 af

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Holdbarhed på fødevarer

Holdbarhed på fødevarer 17. september 2013 Holdbarhed på fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning sidste

Læs mere

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Til interne og eksterne høringsparter J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125 Dato: 1. februar 2016 Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Fødevarestyrelsen

Læs mere

Bilag 3 Temperaturer ved opbevaring og transport af fødevarer

Bilag 3 Temperaturer ved opbevaring og transport af fødevarer Bilag 3 Temperaturer ved opbevaring og transport af fødevarer Dette bilag giver overblik over temperaturkravene i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, i hygiejnebekendtgørelsen og i dybfrostbekendtgørelsen,

Læs mere

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.

Læs mere

Vejledning om offentlig mikrobiologisk kontrol af fødevarer

Vejledning om offentlig mikrobiologisk kontrol af fødevarer Side 1 af 20 Vejledning om offentlig mikrobiologisk kontrol af fødevarer VEJ nr 9613 af 20/12/2002 (Gældende) BEK Nr. 699 af 06/08/2003 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

(EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1)

(EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1) 2005R2073 DA 19.05.2010 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Virksomhedernes ansvar... 3 3. Case-by-case kontrollen...

Læs mere

SANCO/4198/2001 Rev. 21 (PLSPV/2001/4198/4198R21-DA.doc)

SANCO/4198/2001 Rev. 21 (PLSPV/2001/4198/4198R21-DA.doc) DA SANCO/4198/2001 Rev. 21 (PLSPV/2001/4198/4198R21-DA.doc) DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den K(2005) endelig udg. Udkast til KOMMISSIONENS FORORDNING af om mikrobiologiske

Læs mere

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;

Læs mere

Listeria i mejeriprodukter. Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014.

Listeria i mejeriprodukter. Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014. Listeria i mejeriprodukter Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014. Påvisning af Listeria i produkter Ved påvisning af Listeria Monocytogenes i produkt Isoler de berørte produkter og stop

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2012-20-2301-00909 Den 8. juni 2012 FVM 039 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til: Kommissionens

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer 22.12.2005 DA Den Europæiske Unions Tidende L 338/1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Slagtehygiejne i små slagtehuse. SVIN 2010-2011 J. nr.: 2008-20-64-00914 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge om små slagtehuse overholder gældende

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

KEND KRAVENE TIL EGEN-

KEND KRAVENE TIL EGEN- KEND KRAVENE TIL EGEN- KONTROL Ledere af fødevarevirksomheder skal ifølge Hygiejneforordningen indføre, iværksætte og følge en fast procedure eller faste procedurer, der er baseret på HACCP-principperne.

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/94/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/94/EF L 262/22 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/94/EF af 8. oktober 2003 om principper og retningslinjer for god fremstillingspraksis for humanmedicinske lægemidler og testpræparater til human brug (EØS-relevant

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt

Læs mere

Risikofaktoranalyse og kritiske styringspunkter

Risikofaktoranalyse og kritiske styringspunkter HACCP Hazard Analysis and Critical Control Point Side 1 af 7 Hvad er HACCP HACCP er en engelsk forkortelse for Hazard Analysis and Critical Control Point, som på dansk er blevet til Risikofaktoranalyse

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug 1 til foder

Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug 1 til foder Miljø- og Fødevareministeriet Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyresundhed/HEHE/EVAH Sagsnr.: 2014-14-114-00219 Dato: 15.01.2016 Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske

Læs mere

Henrik Classen Life Science Fødevareteknologi. Hygiejnisk produktion, udstyr og procesanlæg. Ansvarlig for EHEDG certificering

Henrik Classen Life Science Fødevareteknologi. Hygiejnisk produktion, udstyr og procesanlæg. Ansvarlig for EHEDG certificering Henrik Classen Life Science Fødevareteknologi Hygiejnisk produktion, udstyr og procesanlæg Ansvarlig for EHEDG certificering Medlem af EHEDG Sub Group - Test method - Test center - Meat Hygiene - Design

Læs mere

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. februar 2013 1 Mejeriingeniør Per R. Hansen pha@fvst.dk Fødevarestyrelsen DANMARK KONTROLSTYRING 2 Risikoværktøjet

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

EUROPA KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE. Vejledning i gennemførelsen af visse bestemmelser i. forordning (EF) nr.

EUROPA KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE. Vejledning i gennemførelsen af visse bestemmelser i. forordning (EF) nr. EUROPA KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE Bruxelles, den 16. februar 2009 Vejledning i gennemførelsen af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne Dette

Læs mere

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder Bilag 4 Kontrolplanlægning i kødvirksomheder Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning... 3 Generelle krav til kontrolplanlægning... 3 Særlige

Læs mere

Administrationsgrundlag for Badevand

Administrationsgrundlag for Badevand Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...

Læs mere

Referat af 18. møde i sektorudvalget for teknisk prøvning på fødevareområdet:

Referat af 18. møde i sektorudvalget for teknisk prøvning på fødevareområdet: Dato: 29. oktober 2005/ LLU Sag: 21-06-02 Referat af 18. møde i sektorudvalget for teknisk prøvning på fødevareområdet: Sted: DANAK, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, Dyregårdsvej 5B, Skovlunde

Læs mere

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder 27. april 2009J. nr. 2009-20-29-02647 ZADI Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Afsnit I 2 Indledning 2 Ikrafttræden 3 Definitioner 3 Afsnit II 4 Branchekoder 4 Udarbejdelse

Læs mere

Bekendtgørelse om eksport af fødevarer 1)

Bekendtgørelse om eksport af fødevarer 1) BEK nr 914 af 10/09/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2012-20-2301-00943 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

IDA/Levnedsmiddelselskabet om Myndighedernes rolle egenkontrol/risikoværktøj. tirsdag d. 27. januar 2015 v/per Rathmann Hansen Fødevarestyrelsen

IDA/Levnedsmiddelselskabet om Myndighedernes rolle egenkontrol/risikoværktøj. tirsdag d. 27. januar 2015 v/per Rathmann Hansen Fødevarestyrelsen IDA/Levnedsmiddelselskabet om Myndighedernes rolle egenkontrol/risikoværktøj tirsdag d. 27. januar 2015 v/per Rathmann Hansen Fødevarestyrelsen 1 Meget kort historie 80 erne og 90 erne HACCP De første

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 25 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles eller fryses Skriv hvad du laver her:

Læs mere

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1 Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1 (Brændstofkvalitetsbekendtgørelsen) I medfør af 4, stk. 1, 22, stk. 3 og 4,

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Årsrapport 2014. Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter. Sammendrag

Årsrapport 2014. Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter. Sammendrag Årsrapport 2014 Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter 31. marts 2015 Proj.nr. 2000207 SUM/RS/JUSS Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter sikres virksomhederne

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 474 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed Sagsnr.: 2011-20-762-000059 Den 8. juni 2012 FVM 038 GRUNDNOTAT TIL

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3

Læs mere

Prædiktiv mikrobiologi

Prædiktiv mikrobiologi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Prædiktiv mikrobiologi Hansen, Tina Beck Publication date: 2015 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2015).

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011

Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011 Bilag 5 Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011 Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning... 3 Generelle krav til kontrolplanlægning...

Læs mere

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1)

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1) BEK nr 1311 af 04/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-5201-0045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef

Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Kort om og afd. for Fødevaremikrobiologi Den nationale referencelaboratorie

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. april 2014. Bekendtgørelse for Grønland om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. april 2014. Bekendtgørelse for Grønland om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre Lovtidende A 2014 Udgivet den 24. april 2014 15. april 2014. Nr. 388. Bekendtgørelse for Grønland om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre I medfør af 49, stk. 2, 58-60 og 69, stk. 3, i anordning

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Vejledning om. import af økologiske fødevarer m.v. fra tredjelande

Vejledning om. import af økologiske fødevarer m.v. fra tredjelande Fødevarestyrelsen Vejledning om import af økologiske fødevarer m.v. fra tredjelande Juni 2015 Indledning Økologireglerne Fødevarestyrelsen har på sin hjemmeside www.fvst.dk 1 gjort oplysninger tilgængelige

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004R0854 DA 01.07.2013 009.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B C2 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 854/2004 af 29. april

Læs mere

Der er igangsat en revision, som vi forventer, vil medføre tydeliggørelse og væsentlige ændringer.

Der er igangsat en revision, som vi forventer, vil medføre tydeliggørelse og væsentlige ændringer. Ref Linda M Jensen og Claus Heggum Dato 4. januar 2013 Side 1 af 13 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup VEDR.:HØRING OVER UDKAST TIL VEJLEDNING OM VÆKSTHÆMNING AF LISTERIA MONOCYTOGENES

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26424 GUH Den 6. juni 2014 FVM 285 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag III

Læs mere

Fødevaresikkerhed Fødevaresikkerhed Fødevareforordningen, preamblen

Fødevaresikkerhed Fødevaresikkerhed Fødevareforordningen, preamblen Fødevaresikkerhed 26. maj 2016 Per R. Hansen Fødevaresikkerhed Fødevareforordningen, preamblen De foranstaltninger, der af medlemsstaterne og Fællesskabet vedtages med hensyn til fødevare og fodersikkerheden,

Læs mere

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002).

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002). Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 28/2006 fødevareloven Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 21. februar 2007.

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed: Ledelsessekretariatet Sagsnr.: 2014-60-169-00263 Dato: 17. august 2014 Redegørelse Fødevarestyrelsens håndtering af

Læs mere

Bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse indenfor fødevarelovgivningen 1

Bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse indenfor fødevarelovgivningen 1 UDKAST Bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse indenfor fødevarelovgivningen 1 I medfør af 45, 56 b, 58, 59 a, stk. 1 og 2 og 59 b, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 11. januar 2016, fastsættes

Læs mere

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,

Læs mere

SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER

SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER Fødevarestyrelsen giver her en guide til, hvordan fødevarer til særlige forbrugergrupper bliver reguleret i fremtid. Virksomhederne kan her læse om

Læs mere

PRESSEORIENTERING FYRVÆRKERI I DANMARK FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN, DECEMBER 2014

PRESSEORIENTERING FYRVÆRKERI I DANMARK FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN, DECEMBER 2014 PRESSEORIENTERING FYRVÆRKERI I DANMARK FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN, DECEMBER 2014 FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN Brancheforeningen består p.t. af 9 virksomheder, der importerer nytårsfyrværkeri og 7 virksomheder,

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma.

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma. 1. INTRODUKTION Denne rapport er udarbejdet på anmodning af virksomheden Hanegal A/S. Den omhandler anvendelsen af nitrit i fødevarer, herunder de teknologiske fordele og de sundhedsmæssige aspekter ved

Læs mere

Slutrapport for kampagnen

Slutrapport for kampagnen J. nr.: 2015-24-60-00140 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Import og samhandel af ikke-animalske fødevarer 2016 INDLEDNING En stor andel af de ikke-animalske (vegetabilske) fødevarer, som findes på

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

Kontrolskema 1 Varemodtagelse

Kontrolskema 1 Varemodtagelse Kontrolskema 1 Varemodtagelse Dato Leverandør navn & varetyper eks. Køl, frost eller kolonial Temperatur v/modtagelse Signatur Sæt for ikke OK (brug fejlskema) Danske Slagtermestres branchekode version

Læs mere

Ændringer til Annex 16. Mette Bjørn, Lægemiddelinspektør

Ændringer til Annex 16. Mette Bjørn, Lægemiddelinspektør Ændringer til Annex 16 Mette Bjørn, Lægemiddelinspektør Inddeling i afsnit Gamle Scope Principle Introduction General Batch testing and release EU/EEA Batch testing and release 3. land Batch testing and

Læs mere

SANCO/1955/2005 Rev. 3 (PLSPV/2005/1955/1955R3-EN.doc)

SANCO/1955/2005 Rev. 3 (PLSPV/2005/1955/1955R3-EN.doc) DA SANCO/1955/2005 Rev. 3 (PLSPV/2005/1955/1955R3-EN.doc) DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den K(2005) endelig UDKAST Vejledning i iværksættelse af procedurer baseret på HACCP-principperne

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om fremstilling af fiskemel, fiskeolie, tørfisk og ferske fiskeprodukter, som ikke er bestemt til konsum

Bekendtgørelse for Grønland om fremstilling af fiskemel, fiskeolie, tørfisk og ferske fiskeprodukter, som ikke er bestemt til konsum Bekendtgørelse nr. 1346 af 5. december 2007 Bekendtgørelse for Grønland om fremstilling af fiskemel, fiskeolie, tørfisk og ferske fiskeprodukter, som ikke er bestemt til konsum I medfør af 27, 28, 29,

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarehygiejne 1)

Bekendtgørelse om fødevarehygiejne 1) Bekendtgørelse om fødevarehygiejne 1) I medfør af 4, stk. 1, 16, 19 og 32, 34, stk. 2, 35, 36, stk. 1, 37, stk. 3, 49, stk. 1, 50 og 60, stk. 3-5, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer, som ændret

Læs mere

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion

Læs mere