Dialog om miljø og marketing i virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialog om miljø og marketing i virksomheder"

Transkript

1 Dialg m miljø g marketing i virksmheder Christian Brylle Brandy Drte Kardel ECO Huse Mette Pedersen Miljøpartner Peter Rix Rix Management Miljøprjekt Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, ffentliggøre rapprter g indlæg vedrørende frsknings- g udviklingsprjekter inden fr miljøsektren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan ffentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk fr Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indhldet udgør et væsentligt indlæg i debatten mkring den danske miljøplitik.

3 Indhld 1 FORORD FORMÅL PROJEKTGRUPPEN FØLGEGRUPPE 5 2 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER LITTERATURGENNEMGANGEN INTERVIEWRUNDEN VÆRKTØJER 10 3 INDLEDNING BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET PROJEKTETS GRUNDLAG PROJEKTFORLØBET 15 4 LITTERATURSTUDIET MARKEDSFØRING OG PRODUKTUDVIKLING AF GRØNNE PRODUKTER GENERELT ERFARINGER VEDRØRENDE MARKEDSFØRING AF ALTERNATIVT ENERGI MARKEDSFØRING AF MILJØLEDELSE MARKEDSFØRING AF MÆRKER OG MÆRKNINGSORDNINGER Blmsten g svanen Energy Star Blauer Engel Andre medier INNOVATION OG MARKEDSFØRING 20 5 MODELLER MODEL 1 BEST PRACTICE MODELLEN Skridt 1: Indsamling af inputs Skridt 2: Beslutning m knkret prduktudvikling Skridt 3. Validering af beslutning Skridt 4 Ændringer i prjektet undervejs Skridt 5 Planlægning af lancering g markedskampagner Skridt 6 Løbende mnitrering af effekten Skridt 7 Evaluering MODEL 2 - TILBAGE PÅ SPORET 26 6 KORTLÆGNING VHA. INTERVIEW I VIRKSOMHEDER RESULTATER FRA INTERVIEWS Hvrdan bruges miljø i frbindelse med salg/markedsføring? - Miljøcertificering Hvrdan bruges miljø i frbindelse med salg/markedsføring? - Miljømærker Hvrdan bruges miljø i frbindelse med salg/marketing prdukter, sm i sig selv udgør en miljøfrdel Er miljø et frkert signal? Psitive erfaringer med miljø sm salgsargument 31 3

4 6.2 ORGANISATORISKE FORUDSÆTNINGER FOR EFFEKTIV GRØN MARKEDSFØRING YDERLIGERE FORUDSÆTNINGER OG BARRIERER 32 7 VÆRKTØJER FIND KUNDEFORDELENE Præsentatin af værktøjet Eksempel på brug af værktøjet Erfaringer fra afprøvning af værktøjet JUSTER MILJØSYSTEMET Præsentatin af værktøjet Erfaringer fra afprøvning af værktøjet TÆNK KUNDERNES KUNDER Præsentatin af værktøjet Erfaringer fra afprøvning af værktøjet SALG TIL IKKE-TEKNIKERE Præsentatin af værktøjet Erfaringer fra afprøvning af værktøjet MARKEDSFØRING I DEN LILLE VIRKSOMHED Præsentatin af værktøjet Erfaringer fra afprøvning af værktøjet 41 Bilag A Litteraturhenvisning Bilag B Interviewguide Bilag C Rapprtmakr 4

5 1 Frrd 1.1 Frmål Frmålet med dette prjekt har været at analysere barrierer g muligheder fr at anvende miljø sm salgsargument. I den frbindelse er der fretaget en litteraturanalyse samt en interviewrunde. Interviewrunden har mfattet virksmheder med salg til såvel private sm prfessinelle samt virksmheder, der fungerer sm underleverandører i en prduktkæde. På baggrund af analysen er der udviklet 5 værktøjer til hjælp fr virksmhedernes salgsarbejde (værktøj 1-5). Analysedelen af prjektet viste, at der var 5 meget frskellige typer af barrierer g muligheder. De 5 værktøjer retter sig derfr md disse frskellige behv. De 5 værktøjer er efterfølgende afprøvet på en række virksmheder. Erfaringerne fra denne afprøvning indgår i rapprten. 1.2 Prjektgruppen Prjektet er gennemført i periden 1/ / med tilskud fra Miljøstyrelsen. Prjektet er gennemført sm et samarbejde imellem fire virksmheder: Brandy Kntakt: Christian Brylle, tlf , ECO Huse Kntakt: Drte kardel, tlf , Miljøpartner Kntakt: Mette Pedersen, tlf , Rix Management Kntakt: Peter Rix, tlf , 1.3 Følgegruppe Der har til prjektet været tilknyttet en følgegruppe bestående af: Mariane Hunum, Miljøstyrelsen (frmand fr følgegruppen) Tina Sternest, Dansk Industri Nils Thrup, Grundfs 5

6 6 Niels Sørensen, LO Annette Krmann, DNV B Gjetting, Center fr Ledelse Klaus R. S. Steensen, HTS Kirsten Schmidt, DK-teknik

7 2 Sammenfatning g knklusiner Frmålet med dette prjekt har været at analysere barrierer g muligheder fr at anvende miljø sm salgsargument. Prjektet har gennemløbet følgende faser: I første fase er der fretaget en gennemgang af litteraturen vedrørende miljø sm salgsargument. I anden fase er der fretaget en interviewrunde til en række danske virksmheder fr at indhente deres erfaringer med at anvende (eller ikke anvende) miljø sm salgsargument. På den baggrund identificeredes 5 frskellige typer af barrierer, sm kan gøre det vanskeligt fr virksmhederne at få markedsmæssig kredit fr deres miljøarbejde. Derfr blev der i fase 3 udviklet 5 frskellige praktiske værktøjer - svarende til de 5 typer af barrierer. Disse 5 værktøjer blev afslutningsvis afprøvet i en række frskellige virksmheder. 2.1 Litteraturgennemgangen Der har været fretaget litteraturstudier g søgningen inden fr følgende emner: Markedsføring g prduktudvikling af grønne prdukter generelt Erfaringer vedrørende markedsføring af alternativ energi. Her er frtrinsvis tale m amerikanske studier. Der er naturligvis frskel på markedsføring af energi g andre prdukter på grund af de prblemstillinger, vedrørende bl.a. infrastruktur, der knytter sig til salg af energi. Men det er til gengæld et relativt velbeskrevet mråde ikke mindst i USA Markedsføring af miljøledelse Markedsføring af mærker g mærkningsrdninger Innvatin g markedsføring. Dette emne er taget med, frdi miljøaktiviteter afgjrt er at betragte sm innvatin. Det var tankevækkende, at den viden, der findes med hensyn til msætning af innvatin til markedsværdi, strt set ikke ser ud til at være anvendt i litteraturen vedrørende miljø g markedsfrhld. Resultaterne af litteraturgennemgangen kan krt sammenfattes således: Prduktet eller ydelsen skal matche et behv hs kunden g vel at mærke et behv, sm kunden anerkender sm et reelt behv. Prduktudvikling g miljøaktiviteter skal finde sted i stadig dialg med markedet Markedsføring skal give kunderne klare svar på, hvad prduktet gør fr dem Markedsføring skal ikke tage udgangspunkt i miljøet, men i kundens behv. 7

8 Når det drejer sig m innvatin g prduktudvikling afhænger fiask eller succes i høj grad af virksmhedens kultur g rganisatin. Virksmheder med traditin fr vidensdeling g tværfagligt samarbejde har større chancer fr succes, især hvis der gså er traditin fr at lære af fejl frem fr at finde syndebukke. Derfr er det gså afgørende, at virksmhedens miljøarbejde ikke fregår isleret i miljøafdelingen, men i løbende dialg med alle øvrige funktiner i virksmheden herunder salg g marketing. Sm en afsluttende bemærkning vedrørende litteraturstudiet skal det fremhæves, at de mest psitive resultater markeds- g innvatinsmæssigt ser ud til at blive nået der, hvr miljøfrhld håndteres på lige fd med alle andre frhld. Blandt miljøaktører har der nk være en tendens til at pfatte miljø sm nget ganske nyt g anderledes, hvilket har betydet, at en lang række faglige håndværk g discipliner er blevet genpfundet i en særligt grøn udgave g uden brug af de erfaringer, der i øvrigt var at hente på netp dette mråde. 2.2 Interviewrunden Frmålet med interviewrunden var at få belyst følgende spørgsmål: Hvrdan ngle virksmheder i dag arbejder med krdinering af miljø salg/marketing Hvem der har taget initiativ til indsatsen Hvem der er invlveret i dialg g samarbejde Hvilke barrierer virksmheden har knstateret ved de frsøg, der er gjrt Hvad virksmhederne har fået ud af dette (øknmisk g andre frdele) Hvrdan virksmhedens rganisatiner indrettet fr at understøtte denne udvikling. Der er fretaget interviews efter følgende mdel: Interviews af en større gruppe virksmheder frdelt på: Salg til prfessinel slutbruger Salg i prduktkæde, hvr slutbrugeren er prfessinel Salg til privat slutbruger Salg i prduktkæde, hvr slutbrugeren er privat. Virksmhederne er udvalgt inden fr tre grupper: Miljøcertificerede virksmheder Virksmheder med miljømærkede prdukter Virksmheder hvis prdukter bare udgør en miljøfrdel eksempelvis styring/vervågning af prcesser, der er meget ressurcekrævende, hvis de ikke styres rdentligt. Resultaterne fra interviewrunden peger samstemmende på, at miljø sm generelt salgsargument ikke er gangbart fuldstændigt på linie med resultaterne fra litteraturgennemgangen. 8

9 Med hensyn til markedsværdien af miljøcertifikater g miljømærker er der gså str enighed: Der sælges ikke mere på grund af et miljøcertifikat. Derimd kan det være en frudsætning fr at kmme på tale sm mulig leverandør i ngle brancher g på ngle markeder. Men når den prfessinelle kunde så skal vælge mellem de mulige leverandører, der alle har miljøcertifikat, efterspørges fte langt mere detaljeret g knkret miljøinfrmatin m prduktet. Virksmheder med miljømærkede prdukter har i ngen grad samme plevelse. Efterspørgslen efter miljømærkede prdukter afhænger meget af prdukt, branche g marked, men det er stadig kun et mindretal af kunderne, der aktivt efterspørger mærkede prdukter. Og når den endelige købsbeslutning skal tages, er der andre faktrer, der fte vejer tungere. Hvrdan bruges miljø så i salg g marketing? De virksmheder, der har psitive erfaringer, peger på følgende: Miljøfrhldene angår selve prduktet g kan versættes til frdele fr kunden. Det kan være øknmiske frdele, mere praktiske frdele (eksempelvis kan håndteres sm almindeligt affald eller frudsætter ikke brug af værnemidler), eller funktinelle frdele. Det betyder typisk, at der ikke bruges mange rd på miljøet i salg/marketing. Det er prduktinfrmatinen, der er afgørende, g her integreres miljøfrhldene men msat til frdele fr kunden. Prduktinfrmatinen kan gså bestå af service i frm af dkumentatin g rådgivning før g efter salg. Miljø frstået sm en generel hldning eller værdi er ikke salgbart i sig selv. Det gælder gså, når fkus er på branding. Et brand kan sagtens indehlde miljø, men da sm ftest sm en selvfølgelighed i frhld til det image, virksmheden har pbygget. Miljøargumenter fungerer altså mest effektivt i frhld til salg/marketing, der hvr miljøfrhldene er msat til frdele fr kunden g indgår i den almindelige prduktinfrmatin g rådgivning. Det er kendetegnende fr de virksmheder, der har haft succes med grøn markedsføring, at de: Har traditin fr samarbejde mellem salg/marketing g eksempelvis prduktin, prduktudvikling g miljøfunktin Har traditin fr at invlvere prduktin, prduktudvikling g miljøfunktin i den direkte kundekntakt; enten sm faglig back-up fr salg/marketing, sm undervisere på kundeseminarer.l. eller sm rådgivere ved større prjektsalg eller særligt kundedefinerede prduktiner Definerer g arbejder med miljø ikke sm en abstrakt hldning eller værdi men sm sund frnuft, hvr ejerskabet er dybt frankret i hele rganisatinen. Da miljøfrhld anskues sm praktiske frdele i 9

10 virksmheden internt, bliver det gså ulige meget lettere at msætte miljøfrhld til frdele fr kunden uanset m vi taler salgsargumenter eller prduktudvikling med miljøfkus Har traditin fr systematisk planlægning af salg/marketing g rganisatrisk sikring af den nødvendige back-up Har traditin fr systematisk pfølgning g videnpsamling vedrørende alle frhld relateret til salg, marketing, kundeservice etc. Har traditin fr videndeling g udviklet praktisable rutiner fr det Har kendskab til g frståelse fr de enkelte funktiner g afdelingers rller Har frmået at versætte kravet m markedsfkus internt i virksmheden til et praktisk anvendeligt g generelt accepteret krav. Med andre rd: alle funktiner g afdelinger frstår, hvad dette krav betyder fr netp dem i netp deres funktin Har traditin fr en fkuseret styring af udviklingsprcesser værktøjer Såvel litteraturgennemgangen sm interviewrunden viste altså, at der er en række frudsætninger med hensyn til prduktet, miljøarbejdet, rganisatinen g salg/markedsføringen, der skal være på plads fr at sikre markedsmæssig succes. En nærmere analyse af de virksmheder, der ikke havde haft succes med at bruge miljø aktivt i markedsføringen, eller sm på frhånd havde valgt det fra, viste, at der var 5 gde grunde eller barrierer. Til hver af disse 5 barrierer blev der efterfølgende udviklet et værktøj, der gså er blevet afprøvet i prjektet. Der er tale m følgende værktøjer: Find kundefrdelene. En del af de virksmheder, vi har talt med i interviewrunden, har peget på, at den eneste salgsparameter, der kan anvendes fr deres prdukter, er prisen, da prdukterne ligner knkurrenternes til frveksling kvaliteten er den samme, alle er miljøcertificerede sv. sv. Det er ikke specielt fr salg af miljø i bred frstand; det er barrierer, der fte ptræder i en salgsafdeling. Det vigtigste værktøj i denne sammenhæng er et sælgertræningsværktøj, der træner sælgerne i at identificere kundebehv g versætte prduktegenskaber til kundefrdele g situatiner, hvr denne frdel vil være relevant fr kunden. Værktøjet er blevet afprøvet i en miljøcertificeret virksmhed, sm har frsøgt flere frskellige tilgange til den grønne markedsføring uden den stre succes Juster miljøsystemet En del virksmheder har i interviewrunden påpeget, at kunder g marked stiller krav, der ikke har med miljø at gøre. Miljøsystemet kmmer derfr til at leve sit eget stille liv uden egentlig krdinering med virksmhedens frretnings- g markedsstrategier. 10

11 Hvis systemet skal verleve i disse virksmheder, er det vigtigt, at det kmmer til at spille en mere aktiv rlle, g at det tager hånd m andet end rent virksmhedsinterne frhld eksempelvis spildevand eller emissiner til luft. Værktøjet er en hjælp til at få krtlagt fkusmråder bredt i virksmheden g versætte dem til miljøfrhld, hvr relevant. Værktøjet er afprøvet i t virksmheder. Erfaringerne er i begge tilfælde, at det var muligt at finde prblemstillinger g fkusmråder, sm uden at hakke hæle g klippe tæer kunne versættes til miljøaktiviteter Tænk kunders kunder Indsatsen i prduktudvikling, salg g markedsføring skal rettes imd de kvantificérbare frdele kundens kunder vil pleve, dette ud fra en tese m at bistår man sine kunder i at løse deres kunders prblemer vil man pleve en præference i beslutningssituatinen. Værktøjet er afprøvet i t virksmheder med psitive erfaringer, først g fremmest frdi det giver helt nye vinkler på prduktudvikling g markedsføring, men gså frdi det giver kunden en helt anden mulighed fr at markedsvurdere et ptentielt prdukt, inden der tages beslutning m køb Salg til ikke teknikere En del af de prdukter, der klart udgør en miljøfrdel, er tekniske prdukter, der sm regel sælges af teknikere til teknikere. Her interesserer man sig slet ikke fr frdele, fr kunden ved gdt, at der er frdele ved prduktet; ellers ville han slet ikke være på udkig. Kunden skal altså ikke vælge, m der skal købes, men alene hvilken leverandør, der skal vælges. Men mange af disse prdukter kunne med frdel gså sælges til andre kunder. Det kunne være den miljøansvarlige i virksmheden; det kunne være den energibevidste frbruger eller den øknmiansvarlige. Her skal salget bare starte et andet sted. Denne kunde skal ikke vælge mellem frskellige leverandører. Kunden skal pdage, at der er frdele ved at købe. Her er det altså ikke teknik, men kundefrdele, der skal i højsædet. Værktøjet går derfr i al sin enkelthed ud på at tvinge den tekniske sælger til at versætte til ikke-teknik. Værktøjet er afprøvet i tre virksmheder. Erfaringerne er psitive i den frstand, at der er identificeret nye markedsmuligheder g nye kundegrupper. Men det er nk et åbent spørgsmål, m værktøjet kan bruges sm gør-detselv-værktøj fr virksmhederne Markedsføring i den lille virksmhed Mange miljøalternative prdukter udspringer fra små iværksættere. Typisk er det svært fr dem at få fdfæste på markedet. Værktøjet består i al sin enkelt hed i en klassisk markedsanalyse men skåret til sm ngle spørgsmål, der kan svares enkelt på. Værktøjet er afprøvet på t små virksmheder. Erfaringen er helt klart, at det ikke er et gør-det-selv-værktøj. Eller rettere det er det måske nk, men målgruppen er frkert. Når virksmhedsejeren ( det er det fte) selv besvarer spørgsmålene i værktøjet,, kmmer der ikke ny viden frem. Sm salgsfremmende værktøj har 11

12 det altså ingen effekt i gør-det-selv-udgaven; heller ikke fr virksmheder med et klart vækstptentiale. Til gengæld er det gså under afprøvningen eftervist, at der kan identificeres nye markeder g kundegrupper g salgsstrategier. Men det frudsætter altså, at virksmheden tilføres ny viden eller nye perspektiver udefra. 12

13 3 Indledning 3.1 Baggrunden fr prjektet Dette prjekt handler m de mange ressurcer, penge g arbejdstimer, en del virksmheder har investeret i miljøfrbedringer af prdukter g prcesser i bred frstand. Indledningsvis skal det slås fast, at der er mange gde grunde til, at virksmhederne har investeret i miljø, ligesm der er mange frskellige måder at gøre det på. Ngle har frbedret deres anlæg g prcesser altså typisk virksmhedsinterne frhld. Det kan der i ngle sammenhænge være gd øknmi i, fr andre har det været en udgift, men så kan der være andre frdele. Andre har frbedret deres prdukt på en eller anden vis. Ngle har gjrt det fr at slippe af med indhldsstffer, der frventedes at blive frbudt eller reguleret på anden led. Det kan betyde en øget pris eller et mindre dækningsbidrag, men på den anden side er disse virksmheder gså på frkant, når det frventede indgreb kmmer. Andre har frbedret deres prdukter fr at pnå en mærkning eller fr at leve p til krav til grønne indkøb, g så er der dem, der mener, at et miljøgennemtænkt prdukt hører med til det kvalitetskncept, de nu lever efter. Endelig er der virksmheder, der har miljøfrbedret deres prdukter på baggrund af et certificeret miljøledelsessystem. Men uanset hvad virksmheden har gjrt g hvrfr, skal pengene helst hjem igen på en eller anden led. Fr ngle er det meget nemt, frdi et miljøledelsessystem eksempelvis sikrer, at der er meget styr på frbrug af energi, vand g råvarer eller prduktinen af affald g spildevand. Hører man til de energitunge eller affaldsgenererende virksmheder, kan investeringerne g de daglige driftsudgifter på miljøsiden måske hentes hjem alene ved at hlde snr i sådanne frhld. Men fr langt de fleste virksmheder ser tingene lidt anderledes ud. Selv m rdnede miljøfrhld betyder færre udgifter på ngle frnter, skal en del af investeringen hentes hjem ver salget. Det er der ikke nget nyt i; knkurrencefrdelene har været brugt sm salgsargument fr miljøinitiativer de sidste mange år. Spørgsmålet er så, m virksmhederne så faktisk får hentet dele af deres investeringer hjem ver salget. Det er naturligvis meget afhængig af branche g de knkrete miljøinitiativer, virksmheden har taget, men generelt er der nk enighed m, at det er gået nget trægt. Hvrfr det så er gået sådan, er der mange meninger m. Ngle mener, at efterspørgslen efter miljøfrbedrede prdukter eller prdukter fra miljøfrnuftige virksmheder ikke fr alvr kmmer i gang, før den bliver hjulpet på vej af frbud, afgifter g stram styring af de ffentlige indkøb. 13

14 Andre mener, det er miljøbevidstheden generelt, der skal højnes. Endelig er der dem, der peger på, at virksmhedernes salg g marketing ikke har været klædt på til at bruge virksmhedernes miljøaktiviteter aktivt i markedet, g at en bedre dialg mellem virksmhedens funktiner vil være væsentlig fr at få gavn af virksmhedens miljøaktiviteter på markedet. Det skal understreges, at der ligger sandhed gemt i alle tre frklaringer. Når det er vigtigt at understrege, er det frdi, dette prjekt tager udgangspunkt i den sidste frklaring. Det gør det, frdi det er her, virksmhederne selv kan gøre nget. Frbud, påbud g afgifter ligger uden fr virksmhedernes arbejdsmråde. Og selv m man sm virksmhed gdt kan gøre sit til at påvirke generelle hldninger til miljø, så er det nk en lidt fr langsigtet plan i frhld til at få håndgribelig værdi ud af sine investeringer på krt sigt. 3.2 Prjektets grundlag Målet med dette prjekt er altså at hjælpe virksmhederne med at msætte miljøinvesteringer til salg. Der er identificeret en række interne barrierer i virksmhederne. Disse er beskrevet således: Det rigtige miljøfkus prduktudvikling g miljøfrbedring skal basere sig på såvel miljøfaglige g tekniske inputs sm inputs fra markedet vedrørende kundeønsker. Det sker desværre alt fr fte, at dialgen mellem miljø/prduktudvikling g salg/marketing først begynder, når miljøarbejdet er verstået, g prduktet er færdigudviklet. Manglende versættelse af de nye egenskaber ved prduktet til markedsrelaterede salgsargumenter internt i virksmheden. Miljø/prduktudvikling giver en række tekniske inputs, sm salg/marketing selv må frsøge at versætte til relevante kundefrdele; derved går mange relevante frbedringer g frdele tabt. Manglende frståelse af samspillet mellem virksmhedens frskellige funktiner. Miljø/prduktudvikling mener fte, at deres pgave er løst, når prduktet er markedsklart. Omvendt mener salg/marketing ikke, at de skal tage ver, før der freligger et færdigt prdukt. Manglende verblik ver de rganisatriske g ressurcemæssige knsekvenser af prduktudvikling g markedsføring af det nye prdukt. Hvilken viden skal eksempelvis kundeservice, rdremdtagere eller serviceteknikere have m det nye prdukt fr at sikre, at kunden plever den styrke, prduktet besidder i frhld til knventinelle prdukter? Manglende systematisk pfølgning i g rapprtering bagud fra salg/marketing Hvilke argumenter virker? Hvilke virker ikke? Hvrfr sælger det nye prdukt? Hvrfr sælger det ikke? Også her er der brug fr, at de frskellige funktiner i virksmheden ikke bare giver slip, men at eksempelvis miljø/prduktudvikling frstår, at de skal bidrage med nye vinkler g nye salgsargumenter sm en løbende prces, der på den anden side gså kan give inputs til den løbende prduktudvikling. 14

15 Manglende viden internt i rganisatinen m, hvad miljø egentlig er. Miljø/prduktudvikling ved det naturligvis gdt, men fr de øvrige funktiner bliver det fte frstået sm nget image eller grøn idealisme. Uden frståelsen af de knkrete kundefrdele g uden det nødvendige prduktkendskab bliver infrmatinen til kunden alt fr uknkret det gælder salg/marketing, men det gælder gså alle de andre funktiner, der kmmer i kntakt med kunden. 3.3 Prjektfrløbet Første fase i dette prjekt har været en litteratursøgning hvilke erfaringer findes allerede beskrevet med hensyn til at sælge miljø. Litteraturstudiet gennemgås i kapitel 1. Hvrdan kmmer man fra tegnebrdet til en markedssucces? Inden fr prduktudvikling er der gennem årene udviklet en række mdeller. De peger alle sammen på, at det er vigtigt at kble teknik g marked fra de allerførste streger på tegnebrdet. Dette gælder, uanset m det drejer sig m prduktudvikling fra bar mark eller m små justeringer af prdukter g prcesser. I kapitel 2 gennemgås krt 2 mdeller fr prduktudvikling eller justering. Den første mdel er en idealmdel. Den beskriver et frløb, hvr alle virksmhedens funktiner er invlveret g spiller sammen fra dag 1. I virkelighedens verden sker det ikke så tit. Mdel 2 beskriver derfr, hvrdan virksmheden sikrer sig, at alle relevante funktiner kmmer til at spille sammen, når man er halvvejs gennem et udviklingsfrløb, sm alene er blevet drevet af en enkelt afdeling eller funktin. Anden fase af prjektet har været en interviewrunde. En række virksmheder er blevet interviewet m deres salgsstrategier, deres miljøarbejde g deres erfaringer med at anvende miljø sm salgsargument. Resultaterne fra interviewrunden gennemgås i kapitel 3. På basis af erfaringerne fra prjektets 2 første faser blev der i fase 3 udviklet 5 frskellige værktøjer til hjælp til virksmhedernes salg. Disse værktøjer er siden blevet afprøvet på en række virksmheder. De 5 værktøjer bliver præsenteret i kapitel 4, sm gså indehlder sammenfatningen af resultaterne fra afprøvningerne. 15

16 4 Litteraturstudiet Igennem tiderne er der skrevet uhyre meget m emner sm grøn markedsføring, grønne frbrugere, miljøkrav i prduktkæder etc. Det har naturligvis ikke været muligt at gennemgå al denne litteratur. Nu frhlder det sig sådan, at mange analyser g rapprter blt bekræfter tidligere analyser g rapprter, g vi har derfr valgt først g fremmest at søge efter litteratur, der kunne bidrage ed nye indfaldsvinkler eller ny viden. Der har været fretaget litteraturstudier g søgningen inde fr følgende emner: Markedsføring g prduktudvikling af grønne prdukter generelt Erfaringer vedrørende markedsføring af alternativ energi. Her er frtrinsvis tale m amerikanske studier. Der er naturligvis frskel på markedsføring af energi g andre prdukter på grund af de prblemstillinger, vedrørende bl.a. infrastruktur, der knytter sig til salg af energi. Men det er til gengæld et relativt velbeskrevet mråde ikke mindst i USA Markedsføring af miljøledelse Markedsføring af mærker g mærkningsrdninger Innvatin g markedsføring. Dette emne er taget med, frdi miljøaktiviteter afgjrt er at betragte sm innvatin. Det var tankevækkende, at den viden, der findes med hensyn til msætning af innvatin til markedsværdi, strt set ikke ser ud til at være anvendt i litteraturen vedrørende miljø g markedsfrhld. En versigt ver anvendt litteratur kan ses i bilag 1. Her følger en krt gennemgang af de vigtigste resultater delt p efter emne. 4.1 Markedsføring g prduktudvikling af grønne prdukter generelt. Michael Jay Plnsky (se versigten i bilag 1) har defineret grøn markedsføring således: Green r Envirnmental Marketing cnsists f alle activities designed t create and facilitate any exchanges intended t satisfy human needs r wants, such that the satisfactin f these needs and wants ccurs, with minimal detrimental impact n the natural envirnment. Udgangspunktet er altså, at prduktet eller ydelsen skal matche et behv hs kunden g vel at mærke et behv, sm kunden anerkender sm et reelt behv. Det er der enighed m litteraturen rundt. Spørgsmålet er så, hvem der er målgruppen fr den grønne markedsføring. Her er der ligeledes enighed m at skelne mellem 2 målgrupper: 16

17 Den mørkegrønne g Den lysegrønne, sm gerne vil tage hensyn til miljøet, hvis alt andet er lige. Internatinal Institute fr sustainable develpment (se versigten i bilag 1) vurderer, at markedet fr prdukter henvendt til meget miljøbevidste frbrugere udgør cirka 2% af det samlede nrdamerikanske marked. Det understreges, at aktiviteter på dette mørkegrønne marked frudsætter langvarige, tillidsfulde relatiner med frbrugerne g deres rganisatiner. Og det påpeges i øvrigt, at det er et svært nichemarked, hvr salget fte skal fregå ad særlige kanaler, ligesm markedsføring skal gennemføres i særlige medier. Med hensyn til det øvrige marked fr grønne prdukter knkluderes: Prduktudvikling g miljøaktiviteter skal finde sted i stadig dialg med markedet Pris, kvalitet g tilgængelighed er vitale fr verlevelse Markedsføring skal ikke tage udgangspunkt i miljøet, men i kundens behv. En str del af litteraturen vedrørende grøn markedsføring har taget udgangspunkt i markedsføring til private frbrugere. Der findes dg gså analyser af salg g marketing på business-t-business-markedet. Jane Ottman (Se versigten i bilag 1) er en af dem, der har erfaringer med begge dele. Hun knkluderer bl.a.: Prduktudvikling g miljøaktiviteter skal finde sted i stadig dialg med markedet Markedsføring skal give kunderne klare svar på, hvad prduktet gør fr dem Markedsføring skal ikke tage udgangspunkt i miljøet, men i kundens behv. Jane Ottman skriver bl.a.: Hw many times have yu heard a teacher say: If yu leave the rm with nly ne thing learned, let it be this! This teacher f srts ffers yu the number ne lessn f green marketing. It s culled frm watching t many well-intended, perfectly useful green prducts fail in the marketplace time and time again. The Lessn: Envirnmental attributes alne will nt sell n the mass market! The marketing f a prduct be it green r nt, needs first and fremst t address the needs f the cnsumer. Remember it this way: Nbdy ges t the stre t buy a bx f envirnment. They want t get their clthes clean. And if the bx f laundry detergent desn t wrk better, cheaper, r smell prettier, it s nt ging t fly ff the shelf n matter hw kind it is t the planet. It s gt t get thse clthes clean. Nw, this desn t mean that the green aspects dn t cunt. They play a very imprtant but secndary rle in marketing. They help attract the grwing legins f green cnsumers, and they can tip the scales in yur favur when all else is equal. The mst successful green marketers knw that the qualities that make prducts green ften translate int superir cnsumer benefits. They knw the trick is t market these cnsumer benefits in rder t set prducts abve the cmpetitin. (Lessn frm the Green Graveyard: Fcus n the cnsumer, by Jacquelyn A. Ottman) 17

18 Nadine M. Pst (se versigten i bilag 1) har set nærmere på erfaringerne med salg af miljøhensynsfulde byggematerialer i USA: Her har man plevet en markant udvikling til frdel fr de miljøhensynsfulde prdukter. Årsagen er et skift i salgs- g marketingparadigmet: I dag sælges ikke på mærker g certifikater, men på sund frnuft g gd øknmi. Nadine M. Pst frklarer mange grønne prdukters fiask på markedet således: Peple are trying t sell green and sustainability instead f the benefits f a develpment. 4.2 Erfaringer vedrørende markedsføring af alternativt energi Sm nævnt i indledningen til dette kapitel er der her tale m amerikanske erfaringer vedrørende salg af eksempelvis vindmølleprduceret energi til såvel private frbrugere sm virksmheder. I starten var der en række barrierer, der skulle håndteres på en eller anden led. Det drejede sig først g fremmest m: Kundernes frestillinger vedrørende frsyningssikkerhed i relatin til de alternative ydelser Den lidt højere pris Kundernes frestillinger vedrørende de helt nye g ukendte leverandører Besværet ved at skifte energileverandør Frestillingerne vedrørende frsyningssikkerheden g ukendskabet til leverandørerne kunne der gøres nget ved. Besværet ved at skifte energileverandør kunne der gså ændres på. Men prisen var en barriere, der skulle verkmmes. Det viste sig, at denne barriere i høj grad hang sammen med: Kundernes mistr til, at den alternative energi nu gså var alternativ g dermed grøn. Kunderne har lidt fr fte plevet, at det grønne ikke var så grønt endda, derfr er det vigtigt med en eller anden frm fr uvildig kntrl g efterfølgende dkumentatin. Kunderne kan gdt se frnuften i den alternative energi, men hvrfr fre de ekstra penge på et alternativt prdukt, når mit valg alligevel ikke kan ses i det samlede glbale energi- g klimaregnskab. Derfr er det vigtigt knkret at synliggøre, at selv det individuelle gør en frskel. 4.3 Markedsføring af miljøledelse Myndigheder på flere niveauer har gennemført kampagner, der skulle markedsføre miljøledelse. Det viser sig dg, at disse kampagner alle er rettet md virksmheder fr at markedsføre ideen m at indføre miljøledelse. Derimd ser det ikke ud til, at man har arbejdet med at markedsføre eller synliggøre miljøledelse ver fr miljøcertificerede virksmheders kunder eller samarbejdsparter. Det er egentlig tankevækkende, fr et væsentligt argument i de samme myndigheders kampagner fr miljøledelse ver fr virksmhederne er netp markedsfrdelene. Det ser ud til, at markedsføringen af miljøledelse ver fr de miljøcertificerede virksmheders kunder g samarbejdsparter kun kmmer til udtryk i frbindelse med prmvering af grønne indkøb, g da kun sm en mulig parameter, såfremt en ptentiel leverandør ikke har miljømærkede prdukter. 18

19 4.4 Markedsføring af mærker g mærkningsrdninger Blmsten g svanen Et miljøprjekt fra fråret 2004 (Miljømærkningens pris - en analyse af gevinster g mkstninger ved miljømærkning, Miljøprjekt nr. 924) har undersøgt de direkte g indirekte udgifter ved miljømærkning (Blmsten g Svanen) g sammenhldt mkstninger med de pnåede gevinster. Prjektet knkluderer bl.a.: Hvedparten af virksmhederne i undersøgelsen har i høj eller ngen grad pnået deres mål med miljømærkningen. Desuden viser resultaterne, at en tredjedel af virksmhederne vurderer at indtægterne ved at indføre miljømærkning verstiger mkstningerne herved. De fleste virksmheder plever gså, at miljømærkningen i højere eller mindre grad har frbedret deres image. Det kan på sigt gså have en afsmittende virkning på salg g indtjening. På nuværende tidspunkt må det dg knstateres, at gdt halvdelen af virksmhederne mener, at de ikke har pnået øknmiske gevinster ved at miljømærke deres prdukter: - f.eks. i frm af mersalg g øget indtjening. På den baggrund anbefaler prjektet bl.a.: Virksmhederne. Selvm mange virksmheder ikke plever, at der er de stre gevinster ved at indføre miljømærkning, er det dg værd at gøre pmærksm på, at miljømærkning har en image-fremmende egenskab, ligesm miljømærkningen kan være en døråbner fr business-t-business g det ffentlige marked. Miljømærkning kan derfr være en gd g frhldsvis billig måde at prfilere sine prdukter på. Virksmhederne må dg være indstillede på, at miljømærkning ikke er et universalmiddel, der autmatisk fører til større salg g indtjening. De må selv gå aktivt ind i markedsføringen af mærkerne, ligesm deres prissætning af prdukterne må være realistisk. Det er således i dag kun få virksmheder, der er i stand til at pnå højere priser fr deres miljømærkede prdukter i frhld til knventinelle prdukter. Kunderne. Det knkluderes fte, at kunder generelt er miljøbevidste g villige til at betale en merpris fr prdukter med psitive miljøegenskaber. Denne undersøgelse viser, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. I den frbindelse er det værd at nævne de ffentlige, grønne indkøb. Offentlige indkøb beløber sig til ca. 150 milliarder krner årligt, g der er derfr ingen tvivl m, at den ffentliges sektrs indkøbsplitik g -praksis har str indflydelse på udbredelsen af miljømærkede prdukter. Resultaterne fra undersøgelsen viser imidlertid, at virksmhederne ikke føler, at de ffentlige institutiner efterspørger miljømærkede prdukter uanset m de har en grøn indkøbsplitik eller ej. En mere knsistent, grøn indkøbspraksis i den ffentlige sektr er nk den enkeltfaktr, der kan have størst indvirkning på den fremtidige udbredelse af miljømærkede prdukter. Det frudsætter dg et øget fkus på miljø hs såvel den enkelte indkøber sm hs den administrative g plitiske ledelse Energy Star Der er ikke lavet specifikke undersøgelser af, hvilke aktiviteter, der har bidraget til kendskab g brug, men i en pfølgende telefnkntakt blev det påpeget: 19

20 At der tydeligt kan ses en stigning i anvendelsen af mærket både fra prducenter g frbrugere, efter at hjemmesiden indehlder plysninger m nærmeste frhandler g lignende infrmatin, der gør det nemt at finde såvel prdukter sm hele løsninger eksempelvis transprt eller belysning. At der ligeledes kan ses en stigning i anvendelsen af mærket, efter at energy star gså kan tilbyde hjælp til beregning af nye huse eller renvering af eksisterende huse. At det ligeledes har haft betydning, at infrmatin m energy star kan ses alle steder, hvr såvel private sm prfessinelle beslutningstagere færdes nrmalt, g hvr de har behv fr denne infrmatin Blauer Engel Der findes ingen rapprter, men en telefnisk kntakt præciserer, at man har kunnet mærke tydelig stigning i interessen fra såvel prducenter sm frbrugere i frbindelse med: Omlægning af siden, så det er nemt at finde prdukter g nærmeste frhandler. Faktisk kan man strt set bestille varer direkte fra siden via links til prducenternes hjemmesider. Udvikling af nye kncepter, hvr der kan søges efter hele løsninger frem fr enkelte prdukter. Tilgængelig infrmatin der, hvr frbrugere g beslutningstagere nrmalt færdes, g hvr de kan have behv fr denne infrmatin Andre medier Vi har desuden været i kntakt med en del af de netværk g pslagsværker, der findes fr grønne prdukter. Vi har spurgt efter erfaringer g analyser, men uden at få ngle egentlige svar. Der findes typisk kun tal fr besøgende på siden, antal klik på siden, søgerd.l. 4.5 Innvatin g markedsføring Sm nævnt i indledningen er dette emne taget med, frdi virksmhedens miljøaktiviteter afgjrt er at betragte sm innvatin. Det er derfr nærliggende at spørge: Hvilke erfaringer findes der med hensyn til salg g markedsføring, hvis vi taler innvatin i bred frstand, g findes der mdeller, der med frdel kan bygges videre på? I litteraturen er der bred enighed m, at innvatin er risky business. Der er ikke helt enighed m størrelse af fiaskraten en lang række analyser når frem til tal mellem 30% g 95% med 38% sm gennemsnit. Årsagerne til fiask er mange. Graham Perrin, University f Brightn (se versigten i bilag 1) psummerer dem således: the better musetrap which nbdy wants the me t prduct which can t cmpete The technical dg despite extensive effrts, just can t srt ut the bugs in the system Envirnmental ignrance missing a key clue ut in the marketplace which affects adptin 20

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Forretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier:

Forretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier: Frretningsplan til Danmarksmesterskabet g bedømmelseskriterier: Frretningsplan: Skriftstørrelse 12 Max 15 sider á 2400 anslag (alt der verskrider, tæller ikke med i bedømmelsen) Idéens navn Ideén på 3

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Vejledning til kulturaftaler

Vejledning til kulturaftaler Hvad er en kulturaftale Vejledning til kulturaftaler En kulturaftale er en frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet g en række kmmuner. Tilsammen udgør kmmunerne i aftalen det, der kaldes

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 - et nyhedsbrev fr ledere m lederskab g ledelse Nr. 1 2010 Tema: Lederskab i en krisetid (1/2) Knstruktivt lederskab i en krisetid Mange rganisatiner plever krisen. På mange frskellige niveauer. Næppe

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr.

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innvatin Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mi. kr. 1. Resume Der

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Mig og min ADHD -profil:

Mig og min ADHD -profil: Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job Initiativ fr førtidspensinister, der ønsker jb Dette 6. g sidste nyhedsbrev er et krt resumé af slutevalueringen af initiativet. Initiativet har pfyldt sine 3 mål: Mål 1: Målrettet infrmatin til alle førtidspensinister

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq qwertyuipasdfghjklzxcvbnmqwerty uipasdfghjklzxcvbnmqwertyuipasd fghjklzxcvbnmqwertyuipasdfghjklzx cvbnmqwertyuipasdfghjklzxcvbnmq Dansk Flygtningehjælps strategiske samarbejde med virksmheder wertyuipasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole Kajakplitik Kajakplitik på Faabrgegnens Efterskle Indledning De sidste år er der i samfundsdebatten, g inden fr kajakmiljøet, blevet et større g større fkus g diskussin mkring sikkerhed i kajaksejlas.

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

skriv disse seks tal omhyggeligt ned

skriv disse seks tal omhyggeligt ned Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv

Læs mere

Del 2: Rammer for en professionel samtale med en patient

Del 2: Rammer for en professionel samtale med en patient Del 2: Rammer fr en prfessinel samtale med en patient Indlede samtalen, identificering af prblem, fælles mål 3 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indhente infrmatin, DATAINDSAMLE, udfrske, få patientens perspektiv

Læs mere

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 13/2-2014 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Teri & Design... 3 Målgruppe... 4 Kmmunikatinsmdellen...

Læs mere

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet Puljepslag Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud indkalder hermed ansøgninger fra reginer sammen med en eller flere kmmuner m tilskud fra puljen Styrkelse af samarbejde mellem reginer,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

Opdateret Lederskab. Det moderne arbejdslivs dilemmaer. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 4 2009

Opdateret Lederskab. Det moderne arbejdslivs dilemmaer. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 4 2009 - et nyhedsbrev fr ledere m lederskab g ledelse ISSN 1901- Nr. 4 2009 Tema: Det mderne arbejdslivs dilemmaer Det mderne arbejdslivs dilemmaer Værdier, selvstændighed, kmpetenceudvikling, teamwrk, selvledelse

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

Projektbeskrivelse. Skive Kommune

Projektbeskrivelse. Skive Kommune Prjektbeskrivelse My New Hme - Party Skive Kmmune My New Hme - Party Krt beskrivelse Inspireret af Tupperwares markedsføringsmetde vil vi iværksætte hme parties med fkus på energirenvering af enfamiliehuse.

Læs mere

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD] 2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,

Læs mere

SDHplus Solbaseret Fjernvarme i Europa

SDHplus Solbaseret Fjernvarme i Europa 1 SDHplus Slbaseret Fjernvarme i Eurpa WP2 - SDH gør det muligt at pnå energieffektive bygninger Opgave 2.2 Udvikling af tilpassede g/eller nye mdeller D2.4 Rapprt m tilpassede g/eller nye mulige mdeller

Læs mere

Regionsrådet har med Vision og handleplan afstukket retningen for Region Sjællands arbejde i de kommende år.

Regionsrådet har med Vision og handleplan afstukket retningen for Region Sjællands arbejde i de kommende år. NOTAT Dat: 21. nvember 2014 Udfrdringer i behandlingen af kræftpatienter Reginsrådet har med Visin g handleplan 2014-17 afstukket retningen fr Regin Sjællands arbejde i de kmmende år. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

På bagside/li får du at Vide, hvad det ha/lidler OlM.

På bagside/li får du at Vide, hvad det ha/lidler OlM. Peter, devl ser! ige tjfag, hvr jeg kavl BfDf OWlItLT til dig, er evltjfelig kowlwlet! Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Patrick Guerin 17.03.2010 Kære Peteri Du undrer

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite HG Fdbld Vi kan rumme både bredde g elite Seminar fr HG Fdbld d. 29/2-2008 g 1/3-2008 Søren F. Jørgensen Side 1 Indhld Del 1...3 Om baggrund g frmål...3 Om rapprtens indhld...3 Om arbejdsfrmen...3 HG på

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup. VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:

Læs mere

Lægemiddel industri foreningen

Lægemiddel industri foreningen Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

SÆT FART I SALGET. - et udviklingsforløb for salgsansvarlige og sælgere, som har viljen til mere salg gennem en bedre og mere målrettet salgstilgang

SÆT FART I SALGET. - et udviklingsforløb for salgsansvarlige og sælgere, som har viljen til mere salg gennem en bedre og mere målrettet salgstilgang SÆT FART I SALGET. - et udviklingsfrløb fr salgsansvarlige g sælgere, sm har viljen til mere salg gennem en bedre g mere målrettet salgstilgang Billed: Fqus salg FORLØBETS OPBYGNING OG IMPLEMENTERING Frløbet

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014 Referat fra møde i Sundhedsplitisk Dialgfrum d. 23. ktber 2014 Del 1: Status vedr. Plitisk Sundhedsaftale Det er stadig de samme 4 verrdnede pejlemærker i Den Plitiske Sundhedsaftale. Fkus på at få indsat

Læs mere

Indflydelse på budgettet i regionerne

Indflydelse på budgettet i regionerne Inspiratinsntat nr. 2aa til arbejdet i MED-Hvedudvalg 3. juli 2007 Indflydelse på budgettet i reginerne Generelt I frhld til kmmunerne hvr man har ét samlet budget, har man i reginerne i praksis 3 frskellige

Læs mere

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud? nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Virksomhedsplan Bilag 1: Indsatsområder 2012

Virksomhedsplan Bilag 1: Indsatsområder 2012 Virksmhedsplan 2011-2012 Bilag 1: Indsatsmråder 2012 IT-strategi STU-uddannelserne SpecialUndervisningsNetværket: Praktik Mødet med frældre, pårørende g samarbejdspartnere, STU ungdmsuddannelserne fr unge

Læs mere

Resume af evalueringsrapport

Resume af evalueringsrapport Nvember 2009 Resume af evalueringsrapprt Resultater g erfaringer fra 'Førtidspensinister i jb 4 kmmune prjekt' Indhld Frrd 3 1. Indledning 4 2. Resumé af resultater g erfaringer 5 2.1. Resultater i prjektet...

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version Udkast Hygiejneplitik SU sender i høring versin Rebild Kmmune 2014 til 2018 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Overrdnet mål... 3 Frmålet med hygiejneplitikken... 3 Mål... 3 Ansvarsfrdeling... 3 Indsatsmråder...

Læs mere

Dokumentation: FB dialog om gentest

Dokumentation: FB dialog om gentest Dkumentatin: FB dialg m gentest Fra Twitter til Mette Breinhldts Facebk: Om gentest: Stre mængder usikker inf kan fremme bekymringskultur, g gøre mennesker til patienter, inden de er syge: http://t.c/ippsyrtg

Læs mere

CareWare 2015 Koncept

CareWare 2015 Koncept CareWare 2015 Kncept Baggrund Regeringen, KL g Danske Reginer har de senere år udarbejdet en række fælles strategier fr digitalisering af landets kmmuner g reginer. Det drejer sig m: Natinal strategi fr

Læs mere

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn Ishøj Kmmune Analyse af støtten til de mindste børn 1. maj 2013 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser 1. Baggrund g metde Familiecentret i Ishøj Kmmune henvendte sig i nvember 2012 til

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne.

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne. Værktøjskassen Et redskab til brug ved mediekntakt, hvad enten den er psøgende g man selv tager kntakt eller Rtarys repræsentanter bliver psøgt af medierne. Indhld: Værktøjskassen...1 Indhld:...1 01. Generelt

Læs mere

Stillings- og personprofil Afdelingschef for Søterritoriet

Stillings- og personprofil Afdelingschef for Søterritoriet Stillings- g persnprfil Afdelingschef fr Søterritriet Kystdirektratet Juli 2014 [1] Opdragsgiver Adresse Stilling Refererer til Ansættelsesfrhld Kystdirektratet Kystdirektratet Højbvej 1, 7620 Lemvig Telefn

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere