Dialog om miljø og marketing i virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialog om miljø og marketing i virksomheder"

Transkript

1 Dialg m miljø g marketing i virksmheder Christian Brylle Brandy Drte Kardel ECO Huse Mette Pedersen Miljøpartner Peter Rix Rix Management Miljøprjekt Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, ffentliggøre rapprter g indlæg vedrørende frsknings- g udviklingsprjekter inden fr miljøsektren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan ffentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk fr Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indhldet udgør et væsentligt indlæg i debatten mkring den danske miljøplitik.

3 Indhld 1 FORORD FORMÅL PROJEKTGRUPPEN FØLGEGRUPPE 5 2 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER LITTERATURGENNEMGANGEN INTERVIEWRUNDEN VÆRKTØJER 10 3 INDLEDNING BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET PROJEKTETS GRUNDLAG PROJEKTFORLØBET 15 4 LITTERATURSTUDIET MARKEDSFØRING OG PRODUKTUDVIKLING AF GRØNNE PRODUKTER GENERELT ERFARINGER VEDRØRENDE MARKEDSFØRING AF ALTERNATIVT ENERGI MARKEDSFØRING AF MILJØLEDELSE MARKEDSFØRING AF MÆRKER OG MÆRKNINGSORDNINGER Blmsten g svanen Energy Star Blauer Engel Andre medier INNOVATION OG MARKEDSFØRING 20 5 MODELLER MODEL 1 BEST PRACTICE MODELLEN Skridt 1: Indsamling af inputs Skridt 2: Beslutning m knkret prduktudvikling Skridt 3. Validering af beslutning Skridt 4 Ændringer i prjektet undervejs Skridt 5 Planlægning af lancering g markedskampagner Skridt 6 Løbende mnitrering af effekten Skridt 7 Evaluering MODEL 2 - TILBAGE PÅ SPORET 26 6 KORTLÆGNING VHA. INTERVIEW I VIRKSOMHEDER RESULTATER FRA INTERVIEWS Hvrdan bruges miljø i frbindelse med salg/markedsføring? - Miljøcertificering Hvrdan bruges miljø i frbindelse med salg/markedsføring? - Miljømærker Hvrdan bruges miljø i frbindelse med salg/marketing prdukter, sm i sig selv udgør en miljøfrdel Er miljø et frkert signal? Psitive erfaringer med miljø sm salgsargument 31 3

4 6.2 ORGANISATORISKE FORUDSÆTNINGER FOR EFFEKTIV GRØN MARKEDSFØRING YDERLIGERE FORUDSÆTNINGER OG BARRIERER 32 7 VÆRKTØJER FIND KUNDEFORDELENE Præsentatin af værktøjet Eksempel på brug af værktøjet Erfaringer fra afprøvning af værktøjet JUSTER MILJØSYSTEMET Præsentatin af værktøjet Erfaringer fra afprøvning af værktøjet TÆNK KUNDERNES KUNDER Præsentatin af værktøjet Erfaringer fra afprøvning af værktøjet SALG TIL IKKE-TEKNIKERE Præsentatin af værktøjet Erfaringer fra afprøvning af værktøjet MARKEDSFØRING I DEN LILLE VIRKSOMHED Præsentatin af værktøjet Erfaringer fra afprøvning af værktøjet 41 Bilag A Litteraturhenvisning Bilag B Interviewguide Bilag C Rapprtmakr 4

5 1 Frrd 1.1 Frmål Frmålet med dette prjekt har været at analysere barrierer g muligheder fr at anvende miljø sm salgsargument. I den frbindelse er der fretaget en litteraturanalyse samt en interviewrunde. Interviewrunden har mfattet virksmheder med salg til såvel private sm prfessinelle samt virksmheder, der fungerer sm underleverandører i en prduktkæde. På baggrund af analysen er der udviklet 5 værktøjer til hjælp fr virksmhedernes salgsarbejde (værktøj 1-5). Analysedelen af prjektet viste, at der var 5 meget frskellige typer af barrierer g muligheder. De 5 værktøjer retter sig derfr md disse frskellige behv. De 5 værktøjer er efterfølgende afprøvet på en række virksmheder. Erfaringerne fra denne afprøvning indgår i rapprten. 1.2 Prjektgruppen Prjektet er gennemført i periden 1/ / med tilskud fra Miljøstyrelsen. Prjektet er gennemført sm et samarbejde imellem fire virksmheder: Brandy Kntakt: Christian Brylle, tlf , ECO Huse Kntakt: Drte kardel, tlf , Miljøpartner Kntakt: Mette Pedersen, tlf , Rix Management Kntakt: Peter Rix, tlf , 1.3 Følgegruppe Der har til prjektet været tilknyttet en følgegruppe bestående af: Mariane Hunum, Miljøstyrelsen (frmand fr følgegruppen) Tina Sternest, Dansk Industri Nils Thrup, Grundfs 5

6 6 Niels Sørensen, LO Annette Krmann, DNV B Gjetting, Center fr Ledelse Klaus R. S. Steensen, HTS Kirsten Schmidt, DK-teknik

7 2 Sammenfatning g knklusiner Frmålet med dette prjekt har været at analysere barrierer g muligheder fr at anvende miljø sm salgsargument. Prjektet har gennemløbet følgende faser: I første fase er der fretaget en gennemgang af litteraturen vedrørende miljø sm salgsargument. I anden fase er der fretaget en interviewrunde til en række danske virksmheder fr at indhente deres erfaringer med at anvende (eller ikke anvende) miljø sm salgsargument. På den baggrund identificeredes 5 frskellige typer af barrierer, sm kan gøre det vanskeligt fr virksmhederne at få markedsmæssig kredit fr deres miljøarbejde. Derfr blev der i fase 3 udviklet 5 frskellige praktiske værktøjer - svarende til de 5 typer af barrierer. Disse 5 værktøjer blev afslutningsvis afprøvet i en række frskellige virksmheder. 2.1 Litteraturgennemgangen Der har været fretaget litteraturstudier g søgningen inden fr følgende emner: Markedsføring g prduktudvikling af grønne prdukter generelt Erfaringer vedrørende markedsføring af alternativ energi. Her er frtrinsvis tale m amerikanske studier. Der er naturligvis frskel på markedsføring af energi g andre prdukter på grund af de prblemstillinger, vedrørende bl.a. infrastruktur, der knytter sig til salg af energi. Men det er til gengæld et relativt velbeskrevet mråde ikke mindst i USA Markedsføring af miljøledelse Markedsføring af mærker g mærkningsrdninger Innvatin g markedsføring. Dette emne er taget med, frdi miljøaktiviteter afgjrt er at betragte sm innvatin. Det var tankevækkende, at den viden, der findes med hensyn til msætning af innvatin til markedsværdi, strt set ikke ser ud til at være anvendt i litteraturen vedrørende miljø g markedsfrhld. Resultaterne af litteraturgennemgangen kan krt sammenfattes således: Prduktet eller ydelsen skal matche et behv hs kunden g vel at mærke et behv, sm kunden anerkender sm et reelt behv. Prduktudvikling g miljøaktiviteter skal finde sted i stadig dialg med markedet Markedsføring skal give kunderne klare svar på, hvad prduktet gør fr dem Markedsføring skal ikke tage udgangspunkt i miljøet, men i kundens behv. 7

8 Når det drejer sig m innvatin g prduktudvikling afhænger fiask eller succes i høj grad af virksmhedens kultur g rganisatin. Virksmheder med traditin fr vidensdeling g tværfagligt samarbejde har større chancer fr succes, især hvis der gså er traditin fr at lære af fejl frem fr at finde syndebukke. Derfr er det gså afgørende, at virksmhedens miljøarbejde ikke fregår isleret i miljøafdelingen, men i løbende dialg med alle øvrige funktiner i virksmheden herunder salg g marketing. Sm en afsluttende bemærkning vedrørende litteraturstudiet skal det fremhæves, at de mest psitive resultater markeds- g innvatinsmæssigt ser ud til at blive nået der, hvr miljøfrhld håndteres på lige fd med alle andre frhld. Blandt miljøaktører har der nk være en tendens til at pfatte miljø sm nget ganske nyt g anderledes, hvilket har betydet, at en lang række faglige håndværk g discipliner er blevet genpfundet i en særligt grøn udgave g uden brug af de erfaringer, der i øvrigt var at hente på netp dette mråde. 2.2 Interviewrunden Frmålet med interviewrunden var at få belyst følgende spørgsmål: Hvrdan ngle virksmheder i dag arbejder med krdinering af miljø salg/marketing Hvem der har taget initiativ til indsatsen Hvem der er invlveret i dialg g samarbejde Hvilke barrierer virksmheden har knstateret ved de frsøg, der er gjrt Hvad virksmhederne har fået ud af dette (øknmisk g andre frdele) Hvrdan virksmhedens rganisatiner indrettet fr at understøtte denne udvikling. Der er fretaget interviews efter følgende mdel: Interviews af en større gruppe virksmheder frdelt på: Salg til prfessinel slutbruger Salg i prduktkæde, hvr slutbrugeren er prfessinel Salg til privat slutbruger Salg i prduktkæde, hvr slutbrugeren er privat. Virksmhederne er udvalgt inden fr tre grupper: Miljøcertificerede virksmheder Virksmheder med miljømærkede prdukter Virksmheder hvis prdukter bare udgør en miljøfrdel eksempelvis styring/vervågning af prcesser, der er meget ressurcekrævende, hvis de ikke styres rdentligt. Resultaterne fra interviewrunden peger samstemmende på, at miljø sm generelt salgsargument ikke er gangbart fuldstændigt på linie med resultaterne fra litteraturgennemgangen. 8

9 Med hensyn til markedsværdien af miljøcertifikater g miljømærker er der gså str enighed: Der sælges ikke mere på grund af et miljøcertifikat. Derimd kan det være en frudsætning fr at kmme på tale sm mulig leverandør i ngle brancher g på ngle markeder. Men når den prfessinelle kunde så skal vælge mellem de mulige leverandører, der alle har miljøcertifikat, efterspørges fte langt mere detaljeret g knkret miljøinfrmatin m prduktet. Virksmheder med miljømærkede prdukter har i ngen grad samme plevelse. Efterspørgslen efter miljømærkede prdukter afhænger meget af prdukt, branche g marked, men det er stadig kun et mindretal af kunderne, der aktivt efterspørger mærkede prdukter. Og når den endelige købsbeslutning skal tages, er der andre faktrer, der fte vejer tungere. Hvrdan bruges miljø så i salg g marketing? De virksmheder, der har psitive erfaringer, peger på følgende: Miljøfrhldene angår selve prduktet g kan versættes til frdele fr kunden. Det kan være øknmiske frdele, mere praktiske frdele (eksempelvis kan håndteres sm almindeligt affald eller frudsætter ikke brug af værnemidler), eller funktinelle frdele. Det betyder typisk, at der ikke bruges mange rd på miljøet i salg/marketing. Det er prduktinfrmatinen, der er afgørende, g her integreres miljøfrhldene men msat til frdele fr kunden. Prduktinfrmatinen kan gså bestå af service i frm af dkumentatin g rådgivning før g efter salg. Miljø frstået sm en generel hldning eller værdi er ikke salgbart i sig selv. Det gælder gså, når fkus er på branding. Et brand kan sagtens indehlde miljø, men da sm ftest sm en selvfølgelighed i frhld til det image, virksmheden har pbygget. Miljøargumenter fungerer altså mest effektivt i frhld til salg/marketing, der hvr miljøfrhldene er msat til frdele fr kunden g indgår i den almindelige prduktinfrmatin g rådgivning. Det er kendetegnende fr de virksmheder, der har haft succes med grøn markedsføring, at de: Har traditin fr samarbejde mellem salg/marketing g eksempelvis prduktin, prduktudvikling g miljøfunktin Har traditin fr at invlvere prduktin, prduktudvikling g miljøfunktin i den direkte kundekntakt; enten sm faglig back-up fr salg/marketing, sm undervisere på kundeseminarer.l. eller sm rådgivere ved større prjektsalg eller særligt kundedefinerede prduktiner Definerer g arbejder med miljø ikke sm en abstrakt hldning eller værdi men sm sund frnuft, hvr ejerskabet er dybt frankret i hele rganisatinen. Da miljøfrhld anskues sm praktiske frdele i 9

10 virksmheden internt, bliver det gså ulige meget lettere at msætte miljøfrhld til frdele fr kunden uanset m vi taler salgsargumenter eller prduktudvikling med miljøfkus Har traditin fr systematisk planlægning af salg/marketing g rganisatrisk sikring af den nødvendige back-up Har traditin fr systematisk pfølgning g videnpsamling vedrørende alle frhld relateret til salg, marketing, kundeservice etc. Har traditin fr videndeling g udviklet praktisable rutiner fr det Har kendskab til g frståelse fr de enkelte funktiner g afdelingers rller Har frmået at versætte kravet m markedsfkus internt i virksmheden til et praktisk anvendeligt g generelt accepteret krav. Med andre rd: alle funktiner g afdelinger frstår, hvad dette krav betyder fr netp dem i netp deres funktin Har traditin fr en fkuseret styring af udviklingsprcesser værktøjer Såvel litteraturgennemgangen sm interviewrunden viste altså, at der er en række frudsætninger med hensyn til prduktet, miljøarbejdet, rganisatinen g salg/markedsføringen, der skal være på plads fr at sikre markedsmæssig succes. En nærmere analyse af de virksmheder, der ikke havde haft succes med at bruge miljø aktivt i markedsføringen, eller sm på frhånd havde valgt det fra, viste, at der var 5 gde grunde eller barrierer. Til hver af disse 5 barrierer blev der efterfølgende udviklet et værktøj, der gså er blevet afprøvet i prjektet. Der er tale m følgende værktøjer: Find kundefrdelene. En del af de virksmheder, vi har talt med i interviewrunden, har peget på, at den eneste salgsparameter, der kan anvendes fr deres prdukter, er prisen, da prdukterne ligner knkurrenternes til frveksling kvaliteten er den samme, alle er miljøcertificerede sv. sv. Det er ikke specielt fr salg af miljø i bred frstand; det er barrierer, der fte ptræder i en salgsafdeling. Det vigtigste værktøj i denne sammenhæng er et sælgertræningsværktøj, der træner sælgerne i at identificere kundebehv g versætte prduktegenskaber til kundefrdele g situatiner, hvr denne frdel vil være relevant fr kunden. Værktøjet er blevet afprøvet i en miljøcertificeret virksmhed, sm har frsøgt flere frskellige tilgange til den grønne markedsføring uden den stre succes Juster miljøsystemet En del virksmheder har i interviewrunden påpeget, at kunder g marked stiller krav, der ikke har med miljø at gøre. Miljøsystemet kmmer derfr til at leve sit eget stille liv uden egentlig krdinering med virksmhedens frretnings- g markedsstrategier. 10

11 Hvis systemet skal verleve i disse virksmheder, er det vigtigt, at det kmmer til at spille en mere aktiv rlle, g at det tager hånd m andet end rent virksmhedsinterne frhld eksempelvis spildevand eller emissiner til luft. Værktøjet er en hjælp til at få krtlagt fkusmråder bredt i virksmheden g versætte dem til miljøfrhld, hvr relevant. Værktøjet er afprøvet i t virksmheder. Erfaringerne er i begge tilfælde, at det var muligt at finde prblemstillinger g fkusmråder, sm uden at hakke hæle g klippe tæer kunne versættes til miljøaktiviteter Tænk kunders kunder Indsatsen i prduktudvikling, salg g markedsføring skal rettes imd de kvantificérbare frdele kundens kunder vil pleve, dette ud fra en tese m at bistår man sine kunder i at løse deres kunders prblemer vil man pleve en præference i beslutningssituatinen. Værktøjet er afprøvet i t virksmheder med psitive erfaringer, først g fremmest frdi det giver helt nye vinkler på prduktudvikling g markedsføring, men gså frdi det giver kunden en helt anden mulighed fr at markedsvurdere et ptentielt prdukt, inden der tages beslutning m køb Salg til ikke teknikere En del af de prdukter, der klart udgør en miljøfrdel, er tekniske prdukter, der sm regel sælges af teknikere til teknikere. Her interesserer man sig slet ikke fr frdele, fr kunden ved gdt, at der er frdele ved prduktet; ellers ville han slet ikke være på udkig. Kunden skal altså ikke vælge, m der skal købes, men alene hvilken leverandør, der skal vælges. Men mange af disse prdukter kunne med frdel gså sælges til andre kunder. Det kunne være den miljøansvarlige i virksmheden; det kunne være den energibevidste frbruger eller den øknmiansvarlige. Her skal salget bare starte et andet sted. Denne kunde skal ikke vælge mellem frskellige leverandører. Kunden skal pdage, at der er frdele ved at købe. Her er det altså ikke teknik, men kundefrdele, der skal i højsædet. Værktøjet går derfr i al sin enkelthed ud på at tvinge den tekniske sælger til at versætte til ikke-teknik. Værktøjet er afprøvet i tre virksmheder. Erfaringerne er psitive i den frstand, at der er identificeret nye markedsmuligheder g nye kundegrupper. Men det er nk et åbent spørgsmål, m værktøjet kan bruges sm gør-detselv-værktøj fr virksmhederne Markedsføring i den lille virksmhed Mange miljøalternative prdukter udspringer fra små iværksættere. Typisk er det svært fr dem at få fdfæste på markedet. Værktøjet består i al sin enkelt hed i en klassisk markedsanalyse men skåret til sm ngle spørgsmål, der kan svares enkelt på. Værktøjet er afprøvet på t små virksmheder. Erfaringen er helt klart, at det ikke er et gør-det-selv-værktøj. Eller rettere det er det måske nk, men målgruppen er frkert. Når virksmhedsejeren ( det er det fte) selv besvarer spørgsmålene i værktøjet,, kmmer der ikke ny viden frem. Sm salgsfremmende værktøj har 11

12 det altså ingen effekt i gør-det-selv-udgaven; heller ikke fr virksmheder med et klart vækstptentiale. Til gengæld er det gså under afprøvningen eftervist, at der kan identificeres nye markeder g kundegrupper g salgsstrategier. Men det frudsætter altså, at virksmheden tilføres ny viden eller nye perspektiver udefra. 12

13 3 Indledning 3.1 Baggrunden fr prjektet Dette prjekt handler m de mange ressurcer, penge g arbejdstimer, en del virksmheder har investeret i miljøfrbedringer af prdukter g prcesser i bred frstand. Indledningsvis skal det slås fast, at der er mange gde grunde til, at virksmhederne har investeret i miljø, ligesm der er mange frskellige måder at gøre det på. Ngle har frbedret deres anlæg g prcesser altså typisk virksmhedsinterne frhld. Det kan der i ngle sammenhænge være gd øknmi i, fr andre har det været en udgift, men så kan der være andre frdele. Andre har frbedret deres prdukt på en eller anden vis. Ngle har gjrt det fr at slippe af med indhldsstffer, der frventedes at blive frbudt eller reguleret på anden led. Det kan betyde en øget pris eller et mindre dækningsbidrag, men på den anden side er disse virksmheder gså på frkant, når det frventede indgreb kmmer. Andre har frbedret deres prdukter fr at pnå en mærkning eller fr at leve p til krav til grønne indkøb, g så er der dem, der mener, at et miljøgennemtænkt prdukt hører med til det kvalitetskncept, de nu lever efter. Endelig er der virksmheder, der har miljøfrbedret deres prdukter på baggrund af et certificeret miljøledelsessystem. Men uanset hvad virksmheden har gjrt g hvrfr, skal pengene helst hjem igen på en eller anden led. Fr ngle er det meget nemt, frdi et miljøledelsessystem eksempelvis sikrer, at der er meget styr på frbrug af energi, vand g råvarer eller prduktinen af affald g spildevand. Hører man til de energitunge eller affaldsgenererende virksmheder, kan investeringerne g de daglige driftsudgifter på miljøsiden måske hentes hjem alene ved at hlde snr i sådanne frhld. Men fr langt de fleste virksmheder ser tingene lidt anderledes ud. Selv m rdnede miljøfrhld betyder færre udgifter på ngle frnter, skal en del af investeringen hentes hjem ver salget. Det er der ikke nget nyt i; knkurrencefrdelene har været brugt sm salgsargument fr miljøinitiativer de sidste mange år. Spørgsmålet er så, m virksmhederne så faktisk får hentet dele af deres investeringer hjem ver salget. Det er naturligvis meget afhængig af branche g de knkrete miljøinitiativer, virksmheden har taget, men generelt er der nk enighed m, at det er gået nget trægt. Hvrfr det så er gået sådan, er der mange meninger m. Ngle mener, at efterspørgslen efter miljøfrbedrede prdukter eller prdukter fra miljøfrnuftige virksmheder ikke fr alvr kmmer i gang, før den bliver hjulpet på vej af frbud, afgifter g stram styring af de ffentlige indkøb. 13

14 Andre mener, det er miljøbevidstheden generelt, der skal højnes. Endelig er der dem, der peger på, at virksmhedernes salg g marketing ikke har været klædt på til at bruge virksmhedernes miljøaktiviteter aktivt i markedet, g at en bedre dialg mellem virksmhedens funktiner vil være væsentlig fr at få gavn af virksmhedens miljøaktiviteter på markedet. Det skal understreges, at der ligger sandhed gemt i alle tre frklaringer. Når det er vigtigt at understrege, er det frdi, dette prjekt tager udgangspunkt i den sidste frklaring. Det gør det, frdi det er her, virksmhederne selv kan gøre nget. Frbud, påbud g afgifter ligger uden fr virksmhedernes arbejdsmråde. Og selv m man sm virksmhed gdt kan gøre sit til at påvirke generelle hldninger til miljø, så er det nk en lidt fr langsigtet plan i frhld til at få håndgribelig værdi ud af sine investeringer på krt sigt. 3.2 Prjektets grundlag Målet med dette prjekt er altså at hjælpe virksmhederne med at msætte miljøinvesteringer til salg. Der er identificeret en række interne barrierer i virksmhederne. Disse er beskrevet således: Det rigtige miljøfkus prduktudvikling g miljøfrbedring skal basere sig på såvel miljøfaglige g tekniske inputs sm inputs fra markedet vedrørende kundeønsker. Det sker desværre alt fr fte, at dialgen mellem miljø/prduktudvikling g salg/marketing først begynder, når miljøarbejdet er verstået, g prduktet er færdigudviklet. Manglende versættelse af de nye egenskaber ved prduktet til markedsrelaterede salgsargumenter internt i virksmheden. Miljø/prduktudvikling giver en række tekniske inputs, sm salg/marketing selv må frsøge at versætte til relevante kundefrdele; derved går mange relevante frbedringer g frdele tabt. Manglende frståelse af samspillet mellem virksmhedens frskellige funktiner. Miljø/prduktudvikling mener fte, at deres pgave er løst, når prduktet er markedsklart. Omvendt mener salg/marketing ikke, at de skal tage ver, før der freligger et færdigt prdukt. Manglende verblik ver de rganisatriske g ressurcemæssige knsekvenser af prduktudvikling g markedsføring af det nye prdukt. Hvilken viden skal eksempelvis kundeservice, rdremdtagere eller serviceteknikere have m det nye prdukt fr at sikre, at kunden plever den styrke, prduktet besidder i frhld til knventinelle prdukter? Manglende systematisk pfølgning i g rapprtering bagud fra salg/marketing Hvilke argumenter virker? Hvilke virker ikke? Hvrfr sælger det nye prdukt? Hvrfr sælger det ikke? Også her er der brug fr, at de frskellige funktiner i virksmheden ikke bare giver slip, men at eksempelvis miljø/prduktudvikling frstår, at de skal bidrage med nye vinkler g nye salgsargumenter sm en løbende prces, der på den anden side gså kan give inputs til den løbende prduktudvikling. 14

15 Manglende viden internt i rganisatinen m, hvad miljø egentlig er. Miljø/prduktudvikling ved det naturligvis gdt, men fr de øvrige funktiner bliver det fte frstået sm nget image eller grøn idealisme. Uden frståelsen af de knkrete kundefrdele g uden det nødvendige prduktkendskab bliver infrmatinen til kunden alt fr uknkret det gælder salg/marketing, men det gælder gså alle de andre funktiner, der kmmer i kntakt med kunden. 3.3 Prjektfrløbet Første fase i dette prjekt har været en litteratursøgning hvilke erfaringer findes allerede beskrevet med hensyn til at sælge miljø. Litteraturstudiet gennemgås i kapitel 1. Hvrdan kmmer man fra tegnebrdet til en markedssucces? Inden fr prduktudvikling er der gennem årene udviklet en række mdeller. De peger alle sammen på, at det er vigtigt at kble teknik g marked fra de allerførste streger på tegnebrdet. Dette gælder, uanset m det drejer sig m prduktudvikling fra bar mark eller m små justeringer af prdukter g prcesser. I kapitel 2 gennemgås krt 2 mdeller fr prduktudvikling eller justering. Den første mdel er en idealmdel. Den beskriver et frløb, hvr alle virksmhedens funktiner er invlveret g spiller sammen fra dag 1. I virkelighedens verden sker det ikke så tit. Mdel 2 beskriver derfr, hvrdan virksmheden sikrer sig, at alle relevante funktiner kmmer til at spille sammen, når man er halvvejs gennem et udviklingsfrløb, sm alene er blevet drevet af en enkelt afdeling eller funktin. Anden fase af prjektet har været en interviewrunde. En række virksmheder er blevet interviewet m deres salgsstrategier, deres miljøarbejde g deres erfaringer med at anvende miljø sm salgsargument. Resultaterne fra interviewrunden gennemgås i kapitel 3. På basis af erfaringerne fra prjektets 2 første faser blev der i fase 3 udviklet 5 frskellige værktøjer til hjælp til virksmhedernes salg. Disse værktøjer er siden blevet afprøvet på en række virksmheder. De 5 værktøjer bliver præsenteret i kapitel 4, sm gså indehlder sammenfatningen af resultaterne fra afprøvningerne. 15

16 4 Litteraturstudiet Igennem tiderne er der skrevet uhyre meget m emner sm grøn markedsføring, grønne frbrugere, miljøkrav i prduktkæder etc. Det har naturligvis ikke været muligt at gennemgå al denne litteratur. Nu frhlder det sig sådan, at mange analyser g rapprter blt bekræfter tidligere analyser g rapprter, g vi har derfr valgt først g fremmest at søge efter litteratur, der kunne bidrage ed nye indfaldsvinkler eller ny viden. Der har været fretaget litteraturstudier g søgningen inde fr følgende emner: Markedsføring g prduktudvikling af grønne prdukter generelt Erfaringer vedrørende markedsføring af alternativ energi. Her er frtrinsvis tale m amerikanske studier. Der er naturligvis frskel på markedsføring af energi g andre prdukter på grund af de prblemstillinger, vedrørende bl.a. infrastruktur, der knytter sig til salg af energi. Men det er til gengæld et relativt velbeskrevet mråde ikke mindst i USA Markedsføring af miljøledelse Markedsføring af mærker g mærkningsrdninger Innvatin g markedsføring. Dette emne er taget med, frdi miljøaktiviteter afgjrt er at betragte sm innvatin. Det var tankevækkende, at den viden, der findes med hensyn til msætning af innvatin til markedsværdi, strt set ikke ser ud til at være anvendt i litteraturen vedrørende miljø g markedsfrhld. En versigt ver anvendt litteratur kan ses i bilag 1. Her følger en krt gennemgang af de vigtigste resultater delt p efter emne. 4.1 Markedsføring g prduktudvikling af grønne prdukter generelt. Michael Jay Plnsky (se versigten i bilag 1) har defineret grøn markedsføring således: Green r Envirnmental Marketing cnsists f alle activities designed t create and facilitate any exchanges intended t satisfy human needs r wants, such that the satisfactin f these needs and wants ccurs, with minimal detrimental impact n the natural envirnment. Udgangspunktet er altså, at prduktet eller ydelsen skal matche et behv hs kunden g vel at mærke et behv, sm kunden anerkender sm et reelt behv. Det er der enighed m litteraturen rundt. Spørgsmålet er så, hvem der er målgruppen fr den grønne markedsføring. Her er der ligeledes enighed m at skelne mellem 2 målgrupper: 16

17 Den mørkegrønne g Den lysegrønne, sm gerne vil tage hensyn til miljøet, hvis alt andet er lige. Internatinal Institute fr sustainable develpment (se versigten i bilag 1) vurderer, at markedet fr prdukter henvendt til meget miljøbevidste frbrugere udgør cirka 2% af det samlede nrdamerikanske marked. Det understreges, at aktiviteter på dette mørkegrønne marked frudsætter langvarige, tillidsfulde relatiner med frbrugerne g deres rganisatiner. Og det påpeges i øvrigt, at det er et svært nichemarked, hvr salget fte skal fregå ad særlige kanaler, ligesm markedsføring skal gennemføres i særlige medier. Med hensyn til det øvrige marked fr grønne prdukter knkluderes: Prduktudvikling g miljøaktiviteter skal finde sted i stadig dialg med markedet Pris, kvalitet g tilgængelighed er vitale fr verlevelse Markedsføring skal ikke tage udgangspunkt i miljøet, men i kundens behv. En str del af litteraturen vedrørende grøn markedsføring har taget udgangspunkt i markedsføring til private frbrugere. Der findes dg gså analyser af salg g marketing på business-t-business-markedet. Jane Ottman (Se versigten i bilag 1) er en af dem, der har erfaringer med begge dele. Hun knkluderer bl.a.: Prduktudvikling g miljøaktiviteter skal finde sted i stadig dialg med markedet Markedsføring skal give kunderne klare svar på, hvad prduktet gør fr dem Markedsføring skal ikke tage udgangspunkt i miljøet, men i kundens behv. Jane Ottman skriver bl.a.: Hw many times have yu heard a teacher say: If yu leave the rm with nly ne thing learned, let it be this! This teacher f srts ffers yu the number ne lessn f green marketing. It s culled frm watching t many well-intended, perfectly useful green prducts fail in the marketplace time and time again. The Lessn: Envirnmental attributes alne will nt sell n the mass market! The marketing f a prduct be it green r nt, needs first and fremst t address the needs f the cnsumer. Remember it this way: Nbdy ges t the stre t buy a bx f envirnment. They want t get their clthes clean. And if the bx f laundry detergent desn t wrk better, cheaper, r smell prettier, it s nt ging t fly ff the shelf n matter hw kind it is t the planet. It s gt t get thse clthes clean. Nw, this desn t mean that the green aspects dn t cunt. They play a very imprtant but secndary rle in marketing. They help attract the grwing legins f green cnsumers, and they can tip the scales in yur favur when all else is equal. The mst successful green marketers knw that the qualities that make prducts green ften translate int superir cnsumer benefits. They knw the trick is t market these cnsumer benefits in rder t set prducts abve the cmpetitin. (Lessn frm the Green Graveyard: Fcus n the cnsumer, by Jacquelyn A. Ottman) 17

18 Nadine M. Pst (se versigten i bilag 1) har set nærmere på erfaringerne med salg af miljøhensynsfulde byggematerialer i USA: Her har man plevet en markant udvikling til frdel fr de miljøhensynsfulde prdukter. Årsagen er et skift i salgs- g marketingparadigmet: I dag sælges ikke på mærker g certifikater, men på sund frnuft g gd øknmi. Nadine M. Pst frklarer mange grønne prdukters fiask på markedet således: Peple are trying t sell green and sustainability instead f the benefits f a develpment. 4.2 Erfaringer vedrørende markedsføring af alternativt energi Sm nævnt i indledningen til dette kapitel er der her tale m amerikanske erfaringer vedrørende salg af eksempelvis vindmølleprduceret energi til såvel private frbrugere sm virksmheder. I starten var der en række barrierer, der skulle håndteres på en eller anden led. Det drejede sig først g fremmest m: Kundernes frestillinger vedrørende frsyningssikkerhed i relatin til de alternative ydelser Den lidt højere pris Kundernes frestillinger vedrørende de helt nye g ukendte leverandører Besværet ved at skifte energileverandør Frestillingerne vedrørende frsyningssikkerheden g ukendskabet til leverandørerne kunne der gøres nget ved. Besværet ved at skifte energileverandør kunne der gså ændres på. Men prisen var en barriere, der skulle verkmmes. Det viste sig, at denne barriere i høj grad hang sammen med: Kundernes mistr til, at den alternative energi nu gså var alternativ g dermed grøn. Kunderne har lidt fr fte plevet, at det grønne ikke var så grønt endda, derfr er det vigtigt med en eller anden frm fr uvildig kntrl g efterfølgende dkumentatin. Kunderne kan gdt se frnuften i den alternative energi, men hvrfr fre de ekstra penge på et alternativt prdukt, når mit valg alligevel ikke kan ses i det samlede glbale energi- g klimaregnskab. Derfr er det vigtigt knkret at synliggøre, at selv det individuelle gør en frskel. 4.3 Markedsføring af miljøledelse Myndigheder på flere niveauer har gennemført kampagner, der skulle markedsføre miljøledelse. Det viser sig dg, at disse kampagner alle er rettet md virksmheder fr at markedsføre ideen m at indføre miljøledelse. Derimd ser det ikke ud til, at man har arbejdet med at markedsføre eller synliggøre miljøledelse ver fr miljøcertificerede virksmheders kunder eller samarbejdsparter. Det er egentlig tankevækkende, fr et væsentligt argument i de samme myndigheders kampagner fr miljøledelse ver fr virksmhederne er netp markedsfrdelene. Det ser ud til, at markedsføringen af miljøledelse ver fr de miljøcertificerede virksmheders kunder g samarbejdsparter kun kmmer til udtryk i frbindelse med prmvering af grønne indkøb, g da kun sm en mulig parameter, såfremt en ptentiel leverandør ikke har miljømærkede prdukter. 18

19 4.4 Markedsføring af mærker g mærkningsrdninger Blmsten g svanen Et miljøprjekt fra fråret 2004 (Miljømærkningens pris - en analyse af gevinster g mkstninger ved miljømærkning, Miljøprjekt nr. 924) har undersøgt de direkte g indirekte udgifter ved miljømærkning (Blmsten g Svanen) g sammenhldt mkstninger med de pnåede gevinster. Prjektet knkluderer bl.a.: Hvedparten af virksmhederne i undersøgelsen har i høj eller ngen grad pnået deres mål med miljømærkningen. Desuden viser resultaterne, at en tredjedel af virksmhederne vurderer at indtægterne ved at indføre miljømærkning verstiger mkstningerne herved. De fleste virksmheder plever gså, at miljømærkningen i højere eller mindre grad har frbedret deres image. Det kan på sigt gså have en afsmittende virkning på salg g indtjening. På nuværende tidspunkt må det dg knstateres, at gdt halvdelen af virksmhederne mener, at de ikke har pnået øknmiske gevinster ved at miljømærke deres prdukter: - f.eks. i frm af mersalg g øget indtjening. På den baggrund anbefaler prjektet bl.a.: Virksmhederne. Selvm mange virksmheder ikke plever, at der er de stre gevinster ved at indføre miljømærkning, er det dg værd at gøre pmærksm på, at miljømærkning har en image-fremmende egenskab, ligesm miljømærkningen kan være en døråbner fr business-t-business g det ffentlige marked. Miljømærkning kan derfr være en gd g frhldsvis billig måde at prfilere sine prdukter på. Virksmhederne må dg være indstillede på, at miljømærkning ikke er et universalmiddel, der autmatisk fører til større salg g indtjening. De må selv gå aktivt ind i markedsføringen af mærkerne, ligesm deres prissætning af prdukterne må være realistisk. Det er således i dag kun få virksmheder, der er i stand til at pnå højere priser fr deres miljømærkede prdukter i frhld til knventinelle prdukter. Kunderne. Det knkluderes fte, at kunder generelt er miljøbevidste g villige til at betale en merpris fr prdukter med psitive miljøegenskaber. Denne undersøgelse viser, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. I den frbindelse er det værd at nævne de ffentlige, grønne indkøb. Offentlige indkøb beløber sig til ca. 150 milliarder krner årligt, g der er derfr ingen tvivl m, at den ffentliges sektrs indkøbsplitik g -praksis har str indflydelse på udbredelsen af miljømærkede prdukter. Resultaterne fra undersøgelsen viser imidlertid, at virksmhederne ikke føler, at de ffentlige institutiner efterspørger miljømærkede prdukter uanset m de har en grøn indkøbsplitik eller ej. En mere knsistent, grøn indkøbspraksis i den ffentlige sektr er nk den enkeltfaktr, der kan have størst indvirkning på den fremtidige udbredelse af miljømærkede prdukter. Det frudsætter dg et øget fkus på miljø hs såvel den enkelte indkøber sm hs den administrative g plitiske ledelse Energy Star Der er ikke lavet specifikke undersøgelser af, hvilke aktiviteter, der har bidraget til kendskab g brug, men i en pfølgende telefnkntakt blev det påpeget: 19

20 At der tydeligt kan ses en stigning i anvendelsen af mærket både fra prducenter g frbrugere, efter at hjemmesiden indehlder plysninger m nærmeste frhandler g lignende infrmatin, der gør det nemt at finde såvel prdukter sm hele løsninger eksempelvis transprt eller belysning. At der ligeledes kan ses en stigning i anvendelsen af mærket, efter at energy star gså kan tilbyde hjælp til beregning af nye huse eller renvering af eksisterende huse. At det ligeledes har haft betydning, at infrmatin m energy star kan ses alle steder, hvr såvel private sm prfessinelle beslutningstagere færdes nrmalt, g hvr de har behv fr denne infrmatin Blauer Engel Der findes ingen rapprter, men en telefnisk kntakt præciserer, at man har kunnet mærke tydelig stigning i interessen fra såvel prducenter sm frbrugere i frbindelse med: Omlægning af siden, så det er nemt at finde prdukter g nærmeste frhandler. Faktisk kan man strt set bestille varer direkte fra siden via links til prducenternes hjemmesider. Udvikling af nye kncepter, hvr der kan søges efter hele løsninger frem fr enkelte prdukter. Tilgængelig infrmatin der, hvr frbrugere g beslutningstagere nrmalt færdes, g hvr de kan have behv fr denne infrmatin Andre medier Vi har desuden været i kntakt med en del af de netværk g pslagsværker, der findes fr grønne prdukter. Vi har spurgt efter erfaringer g analyser, men uden at få ngle egentlige svar. Der findes typisk kun tal fr besøgende på siden, antal klik på siden, søgerd.l. 4.5 Innvatin g markedsføring Sm nævnt i indledningen er dette emne taget med, frdi virksmhedens miljøaktiviteter afgjrt er at betragte sm innvatin. Det er derfr nærliggende at spørge: Hvilke erfaringer findes der med hensyn til salg g markedsføring, hvis vi taler innvatin i bred frstand, g findes der mdeller, der med frdel kan bygges videre på? I litteraturen er der bred enighed m, at innvatin er risky business. Der er ikke helt enighed m størrelse af fiaskraten en lang række analyser når frem til tal mellem 30% g 95% med 38% sm gennemsnit. Årsagerne til fiask er mange. Graham Perrin, University f Brightn (se versigten i bilag 1) psummerer dem således: the better musetrap which nbdy wants the me t prduct which can t cmpete The technical dg despite extensive effrts, just can t srt ut the bugs in the system Envirnmental ignrance missing a key clue ut in the marketplace which affects adptin 20

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Skive Kommune

Projektbeskrivelse. Skive Kommune Prjektbeskrivelse My New Hme - Party Skive Kmmune My New Hme - Party Krt beskrivelse Inspireret af Tupperwares markedsføringsmetde vil vi iværksætte hme parties med fkus på energirenvering af enfamiliehuse.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan

Læs mere

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Rebild Kmmunes digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indhld Indledning... 3 Digitalisering sætter rammer g retning... 4 Indsatsmråder... 6 Den fælleskmmunale digitaliseringsstrategi...

Læs mere

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne.

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne. Værktøjskassen Et redskab til brug ved mediekntakt, hvad enten den er psøgende g man selv tager kntakt eller Rtarys repræsentanter bliver psøgt af medierne. Indhld: Værktøjskassen...1 Indhld:...1 01. Generelt

Læs mere

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får

Læs mere

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen OPSUMMERING Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen INDLÆG: Baggrund g frmål v/ Jan Overgaard, centerleder, IBIZ-Center Aktuelle udfrdringer i detailhandlen v/ Janus Sandsgaard & Luise Riisgaard,

Læs mere

ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling

ErhvervsPhD-ordningen en videnindsamling 1 ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling ErhvervsPhD-rdningen en videnindsamling... 2 Sammenfatning... 4 Dispsitin... 6 Kapitel 1. Indledning... 7 1.1 Baggrund g frmål... 7 1.2 Metde g datagrundlag...

Læs mere

SÆT FART I SALGET. - et udviklingsforløb for salgsansvarlige og sælgere, som har viljen til mere salg gennem en bedre og mere målrettet salgstilgang

SÆT FART I SALGET. - et udviklingsforløb for salgsansvarlige og sælgere, som har viljen til mere salg gennem en bedre og mere målrettet salgstilgang SÆT FART I SALGET. - et udviklingsfrløb fr salgsansvarlige g sælgere, sm har viljen til mere salg gennem en bedre g mere målrettet salgstilgang Billed: Fqus salg FORLØBETS OPBYGNING OG IMPLEMENTERING Frløbet

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007 SIG DET PÅ DANSK! Om at give eleverne kmmunikatinsstrategier til at turde mere Af Astrid Juul Pulsen, udsendt lektr i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædaggiske universitet, 2006-2007 I det følgende

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik g Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Ofte stillede spørgsmål Her vil Slagelse Kmmuneløbende svare på de spørgsmål der kmmer

Læs mere

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark Handlingsprgram 2014-17 Lej dig til muligheder - vejen til det gde bligliv 2020 Bligkntret Danmark I frbindelse med Bligkntrets strategi Lej dig til muligheder vejen til det gde bligliv 2020, er der udarbejdet

Læs mere

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers

Læs mere

Fredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig

Læs mere

DELAFLEVERING - GRUPPE 8: 1. del Indledning (spørgsmål til vejleder): Opfylder vi kursuskrav - i forhold til at lave et HTML site som vores

DELAFLEVERING - GRUPPE 8: 1. del Indledning (spørgsmål til vejleder): Opfylder vi kursuskrav - i forhold til at lave et HTML site som vores DELAFLEVERING - GRUPPE 8: 1. del Indledning (spørgsmål til vejleder): Opfylder vi kursuskrav - i frhld til at lave et HTML site sm vres styresystem? Hvr skal vi begrænse s? Har vi tilstrækkelig supplerende

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

De 5 mål i Den aktive borger

De 5 mål i Den aktive borger R e v i d e r e t d e n 1 2. m a j 2 0 1 5 De 5 mål i Den aktive brger Knkretiseringen af Den aktive brger i fagmrådet Sundhed g Omsrg, er på nuværende tidspunkt centreret mkring 5 mål. Disse mål er langt

Læs mere

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats. Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen

Læs mere

Silkeborg Kommune på Facebook

Silkeborg Kommune på Facebook Silkebrg Kmmune på Facebk 06. december 2012 Julie Wraa Stine Hmann Hans Mgensen 1. Baggrund De sciale medier har ver en længere årrække vundet str udbredelse til private frmål, g gennem de senere år gså

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden

Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden Maj 2010 Regin Hvedstaden Kncern Plan g Udvikling Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Regin Hvedstaden Anbefalinger vedr. uddannelse g læring, mtivatin, it, dataregistrering

Læs mere

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nvember 2014 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

WebGuide for Slagelse Kommunes hjemmeside

WebGuide for Slagelse Kommunes hjemmeside Prjektgruppe hjemmeside WebGuide fr Slagelse Kmmunes hjemmeside Indhldsfrtegnelse Om at læse på Nettet...2 Hvrdan læser flk på Nettet?...2 Skærmen er dit papir...3 Tekster på en skærm...3 Målgrupper...4

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt Ledetråd til kmmunikatinsplan INTERREG-prjekt I den fra EU finansierede prjektperide er hvert INTERREG-prjekt frpligtet til at gennemføre kmmunikatins- g ffentlighedsarbejde. INTERREG-prgrammet finansieres

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer Caching g Selvværd Jantelvens udfrdrer Af Jan Wittrup, Adm. Direktør / Executive Advisr En artikel der primært er tilegnet de, der har sat sig fr knstant at være under selvudvikling. Inspireret af egne

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

1. Introduktion til sikkerhedsrundering... 4. 1.1 Formål og mål... 4. 1.2 Den samlede proces... 4

1. Introduktion til sikkerhedsrundering... 4. 1.1 Formål og mål... 4. 1.2 Den samlede proces... 4 1. Intrduktin til sikkerhedsrundering... 4 1.1 Frmål g mål... 4 1.2 Den samlede prces... 4 2. Patientsikkerhedsrundering g Den Danske Kvalitetsmdel... 5 3. Ledelse g sikkerhedsrundering... 5 Eksempler

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Scialøknmiske Virksmheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Henning Bach, Senirfrsker, Ph.D. Afdeling fr Beskæftigelse g Integratin SFI Det Natinale Frskningscenter fr Velfærd Frmålet med SFI s undersøgelse

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kmmune Arbejdsgrundlag fr dagtilbuddene 0-6 år 2014-2017 Indledning Med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene har Middelfart kmmune arbejdet med strdriftsmdellen

Læs mere

Håndtering af vanskelige kundesituationer

Håndtering af vanskelige kundesituationer Håndtering af vanskelige kundesituatiner FØR, UNDER g EFTER Frrd Sm et led i at frbedre det psykiske arbejdsmiljø inden fr Jernbanetransprt har man i Branchearbejdsmiljørådet fr transprt g engrs (BAR-transprt)

Læs mere

Samarbejde (også) i en krisetid. Ingen hokuspokus men dialog og tillid

Samarbejde (også) i en krisetid. Ingen hokuspokus men dialog og tillid Samarbejde (gså) i en krisetid Ingen hkuspkus men dialg g tillid Samarbejde (gså) i en krisetid Frudsætninger Der er ikke nget nyt under slen! Der er ingen smarte løsninger! Vi har endnu meget at lære!

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed. BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette

Læs mere

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 TILHØRSFORHOLD... 3 UDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR OG TILRETTELÆGGELSE 4 KERNEOMRÅDER... 6 UNDERVISNINGENS

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsphld Udveksling til: Kenya Udvekslingsperide: 3. februar 13. april 2013 Navn: Email: Anne Therese Sørensen annetherese86@gmail.cm Tlf. nr. 22914550 Evt. rejsekammerat: Simne, Christina

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014 Dialgbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nrd 2014 Der er beskrevet 4 fkusmråder: 1. Tværfagligt samarbejde, 2. Bebernes relatiner / netværk, 3. Medbrgerskab - mestring, medinddragelse g selvbestemmelse

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Kommissorium; Styregruppe

Kommissorium; Styregruppe Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes

Læs mere

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave.

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave. Det lysner - TAK Siden efteråret har vi mdtaget vervældende mange psitive tilbagemeldinger m virkningen af phldet hs s. Ngle gæster har været hs s fr nylig, mens andre har været på phld tidligere i vres

Læs mere

MEDIEINFORMATION 2015

MEDIEINFORMATION 2015 MEDIEINFORMATION 2015 BRANCHENS MØDESTED www.wd-supply.dk BRANCHENS daglige NYHEDSBREV Industry Supply Danmark A/S Industry Supply Danmark A/S er en ung virksmhed, der driver kmmercielle branchenetværk

Læs mere

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune!

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune! Fejring af det innvative fyrtårn i Ikast-Brande kmmune! Så er det tid til uddeling af InnvaPrisen til Ikast-Brande Kmmunes iderige g innvative børn g unge Af Lisbeth Muritzen, Skleafdelingen Entreprenørskabssklen

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar INDLEDNING I efteråret 2011 gik hvedbestyrelsen i gang med at arbejde på en visins- g missinsplan, der skulle udstikke retningen fr frbundet ver den kmmende årrække. Frmålet med visinsplanen er, at sørge

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Rmlehøj. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Bilag A. Oversigt over nuværende lederudviklingstiltag. Børn og Unge: Notat. Til: Kopi til: Den 8. januar 2009. Århus Kommune

Bilag A. Oversigt over nuværende lederudviklingstiltag. Børn og Unge: Notat. Til: Kopi til: Den 8. januar 2009. Århus Kommune Ntat Til: Til: Kpi til: PU Den 8. januar 2009 Århus Kmmune Brgmesterens Afdeling Bilag A Oversigt ver nuværende lederudviklingstiltag Brgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Århus C Børn g Unge: Grundlæggende

Læs mere

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab Staben Middelfart Kmmune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5010 Fax +45 8888 5501 Dat: 20. februar 2013 Sagsnr.: 2012-010287-12 Sabine.Christensen@middelfart.dk

Læs mere

Tema og udviklingsudvalget

Tema og udviklingsudvalget Referat Tema g udviklingsudvalget kl. 08:30 Jammerbugt Kmmune Tema g udviklingsudvalget Punkter på åbent møde: 81. Ekskursin - genptaget august 1 82. Kndemnering - 3-6 ejendmme i kmmunen - genptaget august

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland

Vækstforum for Region Midtjylland Vækstfrum fr Regin Midtjylland Ansøgningsskema til: Kapitalfrmidling 1. Oplysninger m ansøger Navn, Adresse, Kntaktpersn Væksthus Midtjylland Direktør Erik Krarup Åbgade 15 8200 Århus N Tlf. 7022 0076

Læs mere

FÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG

FÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG FÅ FAT I DE NØDVENDIGE SERVICEYDELSER UANSET HVOR DU BEFINDER DIG Servicedirektivet giver frbrugerne større valgmuligheder, mere valuta fr pengene g lettere adgang til serviceydelser i hele EU HVORFOR

Læs mere

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse Det er genialt, at det er en del af kmmunen, men man har j fjernet kmmunen. Man føler ikke, at man går ind i kmmunen, når man går ind i U-turn. Ung bruger m

Læs mere

Særlige danske konkurrenceparametre Bæredygtig ressourceudnyttelse

Særlige danske konkurrenceparametre Bæredygtig ressourceudnyttelse Særlige danske knkurrenceparametre Bæredygtig ressurceudnyttelse Bidrag til ny GUDP strategi - wrkshps afhldt 12. september 2014 GUDP afhldt t wrkshps fr virksmheder, rganisatiner g andre interessenter

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

4. Overordnet planlægning

4. Overordnet planlægning Prjekt Julefrkst 2004: Eksempel på Prjekthåndbg 4. Overrdnet planlægning Indhld: 00 Planlægningsmetden 10 Omgivelserne 20 Resultatmål 30 Øknmimål 40 Hvedfrløb 50 Organisatinsfrm fangel Prjektledelse as

Læs mere

Kom i dialog med virksomhederne om jobåbninger og skab flere pladser til voksenlærlinge, jobrotation, praktikanter og ansættelse med løntilskud

Kom i dialog med virksomhederne om jobåbninger og skab flere pladser til voksenlærlinge, jobrotation, praktikanter og ansættelse med løntilskud Km i dialg med virksmhederne m jbåbninger g skab flere pladser til vksenlærlinge, jbrtatin, praktikanter g ansættelse med løntilskud Ansøgning til det lkale Beskæftigelsesråd i Frederikssund, ktber 2012

Læs mere

Referat af FU-møde den 23. september 2010 kl. 10.00 15.00 på Syddansk Erhvervsskoles Kursuscenter, Munkerisvej 161, 5220 Odense SØ

Referat af FU-møde den 23. september 2010 kl. 10.00 15.00 på Syddansk Erhvervsskoles Kursuscenter, Munkerisvej 161, 5220 Odense SØ Deltagere: ESB-netværkets FU Mgens Schlüter, SOSU Esbjerg Anne Birthe Mrtensen, Tradium Kent W. Kristensen, VUC Skive-Vibrg ESB-sekretariatet Afbud: Anette Halvgaard Lajla Pedersen Anders la Cur, København

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Februar 2014 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte 36 13 16 67 Fax KV@mviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden Idé katalg fr samarbejde mellem lærere g pædagger Sklefagenheden Indhld Frmål... Side 2 Ledelse... Side 3 Skleårets planlægning... Side 3 Samarbejde m undervisning... Side 4 Samarbejde mellem skle/hjem...

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet Sådan undgår du, at dit barn bliver mbbet Bliver dit barn mbbet, bør du gribe ind, fr mbning kan give alvrlige ar på sjælden. I denne guide kan du læse en masse gde råd m, hvrdan du sm frælder håndterer

Læs mere

ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING

ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING 2008 Øklgisk rådgivning Brug af egen såsæd i øklgisk jrdbrug af Anders Brgen Der har i den danske landbrugspresse i smmeren 2008 været en debat m frdele g ulemper ved anvendelse

Læs mere

Globallinjen - At tro at alt er muligt

Globallinjen - At tro at alt er muligt Glballinjen - At tr at alt er muligt Frmål - At kunne navigere i en glbal verdensrden, g kunne frstå de kulturelle g øknmiske frskelle lande imellem. - At kunne udvide elevens frståelse af verden g udfrdrefrdmme/frestillinger.

Læs mere

Spammærkning. 2. Udgave september 2007. UNI C SkoleKom Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf. 35878889

Spammærkning. 2. Udgave september 2007. UNI C SkoleKom Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf. 35878889 Spammærkning 2. Udgave september 2007 UNI C SkleKm Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf. 35878889 SkleKm - Spammærkning Spammærkningen af internetpst på SkleKm Af Ole Nmann Thmsen UNI-C, ansvarlig fr internetmail

Læs mere

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER Teatret Fair Play: S VERDENER Frfatter: Martina Mntelius Oversættelse fra svensk: Michael Ramløse Undervisningsmateriale til frdybelse I ngle af de emner, sm frestillingen tager p. Klassetrin: 4. 5. klasse

Læs mere

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte Glæden ved at være til meditatinsgruppe Level II udvidet prgram Et åbent hjerte I de kmmende måneder vil vi udfrske meditatin på kærlig-venlighed g medfølelse. Vi vil lære hvrdan vi kan åbne vre hjerter

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter MOVIA Den Krdinerende Funktin fr Specialundervisning (kørselsadministratinen) Aftaleparadigme Varetagelse af kørselsadministratinen fr specialundervisningen g brugere i de tidligere Frederiksbrg g Københavns

Læs mere

ØKOLOGISK PRODUKTUDVIKLING

ØKOLOGISK PRODUKTUDVIKLING ØKOLOGISK PRODUKTUDVIKLING Fdservice Nvember 2014 INDHOLD Undersøgelsens frmål Hvedknklusiner Køkkenernes adfærd g hldning Udviklingsptentialer fr øklgien Opsummering Appendix UNDERSØGELSENS FORMÅL I frbindelse

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Silkeborg Kommune og Silkeborg Produktionshøjskole om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Silkeborg Kommune og Silkeborg Produktionshøjskole om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Silkeborg Kommune 25. september 2011 Samarbejdsaftale mellem Silkebrg Kmmune g Silkebrg Prduktinshøjskle m tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Silkebrg Kmmune 1. Aftalens parter I henhld til Lv m erhvervsgrunduddannelse

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

Idekatalog til styregruppen. Udarbejdet af medarbejdere og ledere i Afdeling for Neurorehabilitering juni 2012

Idekatalog til styregruppen. Udarbejdet af medarbejdere og ledere i Afdeling for Neurorehabilitering juni 2012 Bilag 2 - Idekatalg Juni 2011 Idekatalg til styregruppen Udarbejdet af medarbejdere g ledere i Afdeling fr Neurrehabilitering juni 2012 UDARBEJDET AF PERSONALET I AFDELINGEN I SAMARBEJDE MED LOCUSINSPIRE

Læs mere

Bilag 3 Resultatløn, 2014-2015. Med resultater indskrevet

Bilag 3 Resultatløn, 2014-2015. Med resultater indskrevet Bilag 3 Resultatløn, 2014-2015 Med resultater indskrevet Aftale mellem Støvring Gymnasiums bestyrelse ved bestyrelsesfrmand Kirsten Ravn Bundgaard g rektr Jens Nielsen. Bemyndigelsen til at indgå resultatlønskntrakt

Læs mere