Når køn gør en filmisk forskel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når køn gør en filmisk forskel"

Transkript

1 Når køn gør en filmisk forskel F ra fem in istisk film te o ri til te o rie r o m film og køn jeg skal i det følgende træ kke nogle linjer i udviklingen af den del af film teorien, der har beskæftiget sig med den filmiske konstruktion af køn, og som mener, at kønnet også i en filmvidenskabelig sam m enhæng gør en forskel. Min fremstilling er overvejende deskriptiv som et udtryk for, at udviklingen i feministisk film teori eller film og kon ikke kan skrives som en hvilken som helst historie. Æ ndringerne i m å den at tæ nke forholdet mellem film og kon på hænger sammen med ikke bare udviklingen i filmvidenskaben men i det hele taget med den måde, hvorpå tekstvidenskaben i bred forstand har reflekteret repræ sentationer af kon. Jeg vil beskrive en udvikling, hvori, for det første, den feministiske film te o ri forstås i forlængelse af ændringen i kvindeforskningens generelle bevægelse fra kvindeforskning til kønsforskning. For det andet er den naturligvis også en følge af filmteoriens egen udvikling. Den film teoretiske og -analytiske b e skæftigelse med køn havde et psykosemiotisk udgangspunkt, hvilket betød, at om drejningspunktet var ubevidste stru ktu reringer i og mellem film o g tilskuer. Fikspunktet var kvinderepræsentationer. I næste fase blev disse synspunkter nuanceret og problem atiseret - men inde fra teorien selv. I 1990 erne er for det første maskuliniteten som problem atisk kategori blevet g jo rt til genstand for talrige teoretiske diskussioner. For det andet er konnet som en binæ r relation mellem m and og kvinde blevet problem atiseret, idet film- og kulturhistoriske studier har væ ret optaget af, hvordan forskellige historiske perioder iscenesætter mange forskellige og indbyrdes stridende visuelle repræ sentationer af kvinder og m æ nd. Og for det tredie har receptionsorienterede studier gjort opm ærksom på de erkendelsesmæssige begrænsninger i psykosem iotikkens begreb om tilskueren og derm ed også på, hvordan konslige forskelle ikke produceres og reproduceres på så simpel vis, som psykosem iotikken på sæt og vis antager. Synslyst og d en fortæ llende film. Laura Mulveys essay Visual Pleasure and Narrative C inem a fra 1975 er uden tvivl en af de vigtigste og mest indflydelsesrige artikler i m oderne filmteori. Artiklen blev først trykt i det engelske filmtidsskrift Screen, hvis teoretiske approach Mulvey var i overensstem m else m ed, men som hun udvidede med en række radikale konslige b estem melser. Psykoanalysen i både en freudiansk og lacaniansk variant, m arxism en, strukturalismen og et althusseriansk ideologibegreb

2 Når kon gør enjilm isk forskel var den overordnede teoretiske ram m e, Mulvey satte den filmiske konstruktion af kønsforskellen og synslysten ind i. Visual Pleasure and Narrative Cinema er i m ere end 20 år blevet diskuteret og kritiseret, og stadig refererer næsten alle der beskæftiger sig m ed film og køn tilbage til Mulveys hovedtese om, at Hollywood-filmisk eller dom inant cinem a s skuelyst er struktureret på baggrund af et ganske bestem t kønnet m odsætningsforhold i overensstemmelse m ed tilfredsstillelsen af et maskulint begær: Den kvindelige karakter er konstrueret som passivt, visuelt objekt, on display, med to-be-looked-at-ness som sin prim æ re betydningsmæssige og visuelle funktion, mens den mandlige karakter er aktiv, bæ rer af blikket og agent for det narrative projekt. Hollywoodfilmen er altså konstrueret visuelt som et spejl af the male gaze, og dens narrative projekt organiseret fantasmatisk i forhold til en maskulin lyst og konstruktionen af et mandligt ødipalt subjekt. Mulvey gjorde derfor rede for, hvordan en række narrative og æstetiske mekanismer tjener til denne filmiske stabilisering af m a skuliniteten eller det maskulint ubevidste, dvs. at benægte kastrationen som en m ulighed ved fantasmatisk at benæ gte manglen. En sådan strategi er narrativt at eliminere den trussel, som det kvindelige frembyder: Kvinden iscenesættes som den farlige gåde, den mandlige karakter skal løse, og i filmens slutning falder det narrative projekt og den maskuline fuldbyrdelse sammen; den kvindelige gåde elimineres - hun afmystificeres og straffes, dom esticeres eller uskadeliggøres på anden vis. En anden genkom m ende visuel operation er den form for æstetisk iscenesættelse af den kvindelige figur i fiktionen, som Mulvey benæ vner fetichisme, dvs. den visuelle konstruktion af den kvindelige stjerne 6 4 som en form fuldendt begærværdig genstand, en ikon løsrevet fra filmisk rum og tid i glam ourøse close-ups. Fetichismen og synet er snæ vert knyttet sammen; fetichen repræ senterer hos Freud den moderlige p e nis, hvis m anglende tilstedeværelse drengen på én gang har set og ikke vil vide af. Fetichen er derfor en kompromisdannelse; den er en kom pliceret blanding af både at være tegnet på trium fen over kastrationstruslen og beskyttelsen mod den. Endelig er voyeurism e som en del af the male gaze et centralt begreb hos Mulvey, en kontrollerende synslyst, der er struktureret omkring underlæggelsen og bemægtigelsen af den kvindelige figur. Gennem identifikation med den mandlige karakter og dennes projekt inviterer Hollywoodfilmens æstetiske og narrative organisering på en og samme gang; til identifikation m ed kameraets blik, og til et voyeuristisk blik på den kvindelige figur. Eller også tilbydes et direkte, uform idlet blik på den glam ourøse kvindekrop, d er involverer en fetichistisk skuelyst. Hollywoodfilmen konstruerer altså alt i alt en magtfuld, voyeuristisk tilskuerposition, som er maskulin, ifølge Laura M ulvey1. Den psykosemiotiske film teori var, i m odsætning til tidligere film teori, der o vervejende havde beskæftiget sig m ed tekstlige, æstetiske strukturer, optaget af receptionsprocesser eller rettere sagt spectatorship, teorien om eller forestillingen om et su b jekt der som en ræ kke ubevidste processer og strukturer konstrueres af den klassiske filmiske fortælling. D et drejede sig om at analysere, hvordan en films - eller snarere filmens tekstligt-æstetiske operationer - konstruerede sin tilskuer som (kønnet) subjekt. D erfor var d et epistemologiske udgangspunkt for den tidlige feministiske psykosemiotik en slags ideal tilskuer, en hypotetisk (mandlig) tilskuer forstået som en entydig og sam m enhængende effekt af teksten og det filmiske apparat. En ideolo-

3 af Anne Jerslev gisk konstruktion af og i filmsproget. Og det gjaldt hvadenten psykosemiotikken var feministisk eller ej. D enne H ollywoodske kønsproducerende maskine blev set som en ideologisk m onolit, der tilbød én og kun én tilskuerposition, en position der på en gang konstru ere d e og b ek ræ fte d e et sam m enhængende maskulint subjekt. Den filmiske fortælling m im er og stabiliserer det, som Kaja Silverman senere, i sin store bog Male Masculinity at the Margins (1992), kalder for vores kulturs dom inerende fiktion - den ideologiske forestilling om at der er ækvivalens mellem penis og fallos, at det maskuline køn er den synlige repræ sentant for det abstrakte, kulturstyrende princip Loven, og at Hollywoodnarrationen er en af de p rim æ re bastioner for iscenesættelsen af og fastholdelsen af denne fiktion2. 1 overensstemmelse m ed en stor del af 1970 ernes freudinspirerede feminismes strukturelle forståelse af könnet som et ikke-m obilt, dikotom isk system, forstod Mulvey den narrative films konstruktion af kønsforskellen inden for polariteten kvind elig / passiv/m asochism e/narcissism e kontra m andlig/aktiv/sadism e/voyeurism e. På denne baggrund m å hun konkludere, at der ikke levnes rum for en egentlig kvindelig lyst eller en genuin og positivt forstået kvindelig subjektivitet konstrueret af film. En sådan kan ikke teoretiseres som andet end enten en masochistisk farvet identifikation m ed en mandlig fantasi om kvinden eller en identifikation m ed filmens m askuline aktive helteposition i en form for maskulinisering af tilskuerpositionen. Denne korte redegørelse for Laura Mulveys banebrydende artikel kan på 25 års afstand ikke i tilstræ kkeligt omfang dem onstrere, hvor øjeåbnende og teoretisk avanceret dens tanker var på et tidspunkt, hvor feministisk film teori ikke egentligt kunne kaldes teori, m en prim æ rt havde haft form af (historiske) frem stillinger af kvindero//er på film (jvf. Haskell 1973 ogw eibel 1977). Og Mulveys artikel må forstås både i sin (teori-) historiske kontekst og i forhold til det politiske miljø i den intellektuelle del af venstrebevægelserne i Europa. Endelig kan den også ses som afspejlende en filmkultur, der så ganske anderledes ud end i dag. Visual Pleasure and Narrative Cinema udspringer af (og vil negere) en langt m ere hom ogen filmkultur, hvor film ikke ses på video i mangfoldige og selvstændige kulturelle fora, der appellerer til form er for distracted reading (jvf. Corrigan 1991: 62), men i langt højere grad i sammenhænge der favoriserer det koncentrerede blik og den opslugte krop i en m ørk biografsal, hvor oplevelsen iscenesættes som den lystfyldte realitetsillusion eller suspension of disbelief (jvf. Hansen 1995)3. De teoretiske positioner, som Mulvey præciserede i forhold til køn, er siden 1975 på forskellig vis blevet kritiseret og videreudviklet. Inden for den feministiske psykosemiotiks paradigme kan man groft sagt sige, at med udgangspunkt i en foroget fokusering på Lacans opfattelse af subjektet som konstitutionelt splittet og m ed forøget fokusering på Freuds tekster om perversionerne (fetichismen og masochismen), der kan læses - og bliver læst - som tekster om den ødipale ordens ustabilitet, har interessen forskudt sig for det første fra, hvordan filmen rekonstruerer den dom inerende fiktion til at opsøge de steder, hvor denne sæ t tes på spil og for det andet fra at se filmiske identifikationsprocesser som entydige til at se dem som mangfoldige og kønsligt flertydige. Frem for at analysere hvordan H ollywood som ideologisk m onolit understøtter den dom inerende fiktion, er teorien i højere grad blevet rettet mod at kunne gøre opm ærksom på, at filmiske fortæ llinger også 6 5

4 Når køn gør en film isk forskel er kulturelle iscenesættelser af de scenarier som beskriver de forskellige oplevelser a f splittelse og tab, hvorigennem seksuelle positioner er konstrueret (Rodow ick 1992: 68 - min kursivering)4. Forst og frem m est er det begrebet om tilskueren, der er blevet diskuteret5. Især er Mulveys oprindelige forestilling om, at Hollywoodfilmen kun tilbyder den kvindelige tilskuer identifikation med en masochistisk position blevet problem atiseret og forfinet - dels i Mary Ann Doanes artikel om d e n kvindelige m askerade (Doane 1982), men også af Mulvey selv i hendes ligeledes meget citerede A fterthought -artikel (Mulvey 1981), hvori hun diskuterer kvinderepræsentationen i KingVidors Duel in the Sunb. D ernæst er forestillingen om, at den klassiske Hollywoodfilm som fantasmatisk struktur konstruerer et sam m enhængende, bem estrende og stabilt m andligt subjekt blevet problem atiseret - især i Kaja Silvermans boger TheAcoustic Mirror (1988) og Male Subjectivity at the Margins (1992). I sidstnævnte sæ tter Silverman sig for at opsoge de film kulturelle felter, hvor den dom inerende fiktion sættes på prøve, og hvor m askulinitetens seksuelle græ nseom råder opsoges, f.eks. hos Fassbinder eller i W illiam Wylers efterkrigsfilm The Best Years o f Our Lives (1946). I forlængelse heraf er også forestillingen om, at den klassiske Hollywoodfilm uden undtagelse gennem spiller et mandligt ødipalt scenarie blevet problem atiseret af Kaja Silverman (1992) og Gaylyn Studlar (1988), som har taget den tabuerede sammenhæng mellem fem initet og masochisme op igen. Begge forskere er inspireret af Gilles Deleuzes kontroversielle masochismestudie Masochism. Coldness and Cruelty (1967), m en de fortolker ham forskelligt. Gaylyn Studlar argum enterer i sin bog om Josef von Sternbergs film m ed Mar- 6 6 lene D ietrich, The Realm ojpleasure (1988), for masochismen som en præødipal konstruktion, m ens Kaja Silverman heroverfor mener, at Perversionen indeholder altid et aftryk af Ø dipus - den er altid i et vist om fang struktureret på baggrund af det, den negerer (Silverman 1992: 186). M or-barn alliancen er under alle om stændigheder kernen i den masochistiske fantasi. I denne repræ senterer den ideale mor, den orale mor, steppens moder, som på én gang næ rer og forer doden med sig (Deleuze 1989: 55), en symbolsk orden. Men, siger Deleuze - og det er i forlængelse heraf Sil verman kom m er ind med sin kritik af Studlars fortolkning af perversionen - er det den masochistiske fantasis m otor så at sige at eliminere det faderlige subjekt, tru er Ødipus konstant med at stikke sit hoved frem fra realiteternes verden og odelægge det scenarie, den pagt mellem m or og barn, der skal skrive faderen ud af hans dom inerende position både i kulturen og det masochistiske scenarie og installere m oderen i hans sted (Silverman 1992: 211). Studlar ekstrapolerer sin beskrivelse af den masochistiske æstetik direkte fra det masochistiske m or-barn scenarie, hvad hun så bruger i sin von Sternberg læsning: Fordi den masochistiske perversion aldrig kan være rettet m od sin fulde udløsning - for det ville være doden - kom m er fantasierne til at dreje sig om iscenesættelser, simulation, m askerader. Og fordi den m asochistiske fantasi ikke er struktureret som en lineæ r progression mod en slutning, iscenesættes den i tableauer, i tilhyllet, forførende sensualisme, i fastfrosne bevægelser og suspense - som von Sternbergs æstetik. Endelig, siger hun, repræsenteres fantasien om den dobbelttydige orale m or i de idealiserede feticheringer af det kvindelige - af M arlene D ietrich. Silvermans arbejde m ed masochistisk identifikation og masochistiske strukturer i

5 af Anne Jerslev film er for så vidt forberedt helt tilbage fra 1980 i artiklen Masochism and Subjectivity, hvor hun for det første gør opm ærksom på, hvilken politisk interesse Freuds arbejde med masochistiske fantasier kan have folden feministiske filmforskning, for, som hun siger senere, med reference til Deleuzes utopiske opfattelse af masochismen, Masochismen arbejder insisterende på at negere patriarkalsk magt og privilegier (Silverman 1992:211). Indirekte gør hun for det andet også (som også David Rodowick påpeger i sin glim rende bog The Diffieulty o f Difference fra 1991) opm ærksom på, hvad Laura Mulvey ikke ville have noget at gøre m ed i 1975, nem lig at fetichismen også er en vigtig del af det masochistiske lystkompleks - det kompleks Freud bl.a. b e nævner feminint. Denne pointe giver jo nogle problem er i forhold både til Mulveys polariserede forståelse af kønnet og hendes entydige forståelse af arte n af den maskuline lyst der ligger i den feticherede iscenesættelse af den kvindelige aktør i fiktionen. For det tredie gør Kaja Silverman opm ærksom på, at filmiske identifikationer kan være m e get m ere flydende, stedfortræ dende - aktiveret gennem forskydning - end hidtil antaget. D et er Silvermans pointe, at fetichismen forstået æstetisk som iscenesættelse af kvindens to-be-looked-at-ness først i anden omgang tjener til at afværge eller benægte den latente trussel om kastrationen, som det kvindelige repræsenterer, men p rim æ rt skal benægte e n realitet, nem lig den allerede eksisterende konstitutionelle splittelse i også det mandlige subjekt, det som hun kalder for symbolsk kastration. I modsætning til Laura Mulvey, som bruger fetichism e begrebet til at gøre opm æ rksom på, at den Hollywoodske synslyst forsøger at elim i nere truslen om kastrationen ved at dække over den kvindelige m angel, dér konkluderer Silverman på sin læsning af Freud, at fetichisme er et forsvar m od, hvad der i sidste ende er en fuldbyrdet kendsgerning, nemlig den mandlige mangel. Hvor Mulvey altså alene læser benægtelse i etableringen af fetichen, der taler Silverman både om forskydning og benægtelse - i nævnte tidslige ræ k kefølge: kønsforskellen kan ikke tænkes udenom forståelsen af en bestem t konstruktion, nemlig yderliggørelsen og forskydningen af den maskuline kastration på det kvindelige subjekt (Silverman 1992: 45) g almindelig maskulinitet kan bedst forstås som benægtelsen af kastrationen og d e r med afvisningen af at acceptere subjektiviteten som begrænset. Forestillingen om fem initet er i vidt omfang resultatet heraf (Ibid. : AG)1. I forlængelse af denne argum entation bliver det um uligt alene at forstå den kulturelle konstruktion af kønsforskellen som en m odsætning m ellem at være kastreret og ikke kastreret. Hvis de filmsproglige operationer skal tjene det m eget m ere hasarderede projekt æstetisk set at elim inere den mandlige mangel - og ikke den kvindelige - må også følge, at Hollywoodfilmens bestandige rekonstruktion af en magtfuld maskulin (ødipal) subjektivitet kan forstås som et vældigt skrøbeligt foretagende. Hollywood er derfor en m ere porøs fallokratisk kolos end antaget. Den vigtige pointe er så natu r ligvis, at filmanalysen i langt højere grad skal få øjnene op for de steder i teksterne, hvor splittelsen, manglen, det ikke stabiliserbare i konstruktionen af det mandlige (ubevidste) kom m er til syne - ikke bare der hvor det forsøges benæ gtet ved hjælp af en række æstetiske operationer8. 67

6 Når køn gør en film isk forskel H orrorfilm ens final giri og a ctio n film ens k v in d elige hardbodies. Kaja Silvermans masochismestudie er et vigtigt udgangspunkt for Carol Clovers centrale bog Men,Women and Chain Saws (1992), der om handler horrorfilm og kon fra m idt i 1970 erne til m idt i 1980 erne. Clover gør opm ærksom på genrens mangfoldige konstruktioner af køn og dens tilbud om identifikationer på tværs af køn, og således var bogen så at sige med til at redde horrorfilm en fra års bastant feministisk afvisning som indbegrebet af misogyni. D et fine ved Clovers analytiske operationer er, at de viser, at psykoanalysen kan kom bineres med b redere kulturanalytiske positioner: Dels beskæftiger hun sig med horroriscenesæ ttelser og masochistisk lyst, samtidig m ed at bogen dem onstrerer, hvordan bestem te æ stetiske operationer og en bestem t æstetik er udsprunget afo g virker tilbage på et historisk specifikt kulturelt klima. Dels sam m enholder Clover en psykoanalytisk forståelse af tekstlige strukturer med en forståelse af tilskueren som konkret konnet person med mangfoldige m uligheder for at relatere sig til horrorgenren, både på dens umiddelbare niveau og på det fantasmatiske, som Clovers analyse er interesseret i. Endvidere viser Clovers bog til forskel fra i hvert fald en del af den tidlige feministiske psykosemiotiks teoretisk tunge - teorieksegetiske tekster - at psykosemiotiske positioner kunne formidles forståeligt og frugtbargøres i nuancerede filmanalyser. Og endelig fremstillede bogen ikke sig selv som en grand theory, der m ener at have sagt hele sandheden om fascinationen af horrorfilm 9. Carol Clovers hovedpointe er, at h o rro r genrens prim æ re karakteristikum er dens masochistiske æstetik, og at den lyst, dens mandlige publikum søger, ligeledes har rod i en sm erte/lyst sensibilitet (Clover 1992: ). Hvis man kun kigger på filmenes slutninger... ser man sadisme. Men hvis man tager det for givet, som jeg har argum enteret for i hele denne bog, at slutninger (og også begyndelser), er genremæssigt overdeterm inerede, og at det er i fortæ llingens m idterdel, at det, som det egentligt gælder, er sat på spil; hvis man tilsvarende fokuserer på de dele af horrorfilm ene - m idterdelene, og især slutningen af disse - hvor spændingerne er stæ rkest og tilskueren m est kropsligt engageret - så ser man masochisme, og det i bem ærkelsesværdigt utilslørede former. (Ibid.) Clover rep eterer den pointe, Kaja Silverman frem fører i Masochism and Subjectivity, at det for både den mandlige og den kvindelige tilskuer altid vil være ofret eller den figur, der indtager den passive position i fiktionen, der vil få opm æ rksom heden, fordi tilskueren - både den kvindelige og den mandlige - lystfyldt identificerer sig med elem enter af sin egen aller tidligste historie, der er baseret på oplevelser afen konstant svingen mellem tab og en illusorisk fylde. I forlængelse heraf hævder Silverman videre i Male Suhjectivity at the Margins, at den synslyst, der er knyttet til den beherskende, maskuline, skueposition, blot er den ideelt tilslørede position, hvorfra den masochistiske historie kan folde sig ud for den mandlige tilskuer - altså et sted defineret som maskulint i film fortællingen hvorfra d et også er muligt, at identifikationen med den feminine, den masochistiske, position kan finde sted. D erfor kom m er forskydningsbegrebet til at indtage en central teoretisk position i Clovers bog, idet en anden vigtig pointe er, at en mandlig aktør i den fortællende film ikke nødvendigvis optager en maskulin position, og at jilm iske identijikationer dermed ikke nødven-

7 af Anne Jerslev digvis følger kønnet, fordi det filmiske køn ikke kan tages på ordet. En aktør er ikke nødvendigvis bæ rer af fantasmatiske struktu rer eller en position i et begærsscenarie, der svarer til dennes køn i fiktionen. Identifikationer er ikke entydige, men flydende og delte, spændt ud mellem flere aktører og forskellige, hinanden m odsigende lystformer. D enne opf attelse af forskudte identifikationsstrukturer bruger C lover til at argum entere for cross-gender identifikationer i horrorfilm en. Den m andlige tilskuer inviteres til en masochistisk identifikation med det kvindelige offer, så her er altså tale om mand-m ed-kvinde identifikation (i m odsætning til den almindelige antagelse om kvinde-m ed-mand identifikation (Ibid.: ).Tilskueren kan derefter, som Clover siger, benægte den selvsamme form for lyst, fordi offeret trods alt var en kvinde, og fordi de som tilskuere på naturlig vis er repræ senterede i de synlige mandlige figurer: mandlige redningsm ænd eller sadistiske voldtægtsm ænd, men, ikke desto m indre, maskuline m ænd (Ibid.: 228). Et væsentligt kapitel i Men,Women and Chain Saws beskæftiger sig m ed slasher-film - som A Nightmare on Elm Street-filmene, Halloween-filmene og Friday the 13th-film ene - som har det til fælles, at den helt, der til sidst gør det af m ed m onstret, er en kvinde. Denne survivor b enæ vnes the final giri og karakteriseres ved i m odsætning til de andre figurer at være uinteresseret i sex. Hun har ofte et navn, d er lige så godt kunne være et drengenavn, hun er kom petent på traditionelle m andeom råder, og visuelt har hun ofte en androgyn frem toning. På den ene side gør Clover nu opm æ rksom på, at genren har fostret bem ærkelsesvæ rdige re præsentationer af kvinder der ikke bare pines og skriger. På den anden side forstår hun ikke the final giri som n o g en progressiv kvindefigur. For også hun kan på et fantasmatisk niveau relateres til en forskudt m a skulin tilfredsstillelsesform: D er er tale om identifikation m ed et underliggende m asochistisk scenarie, samtidig med at den aktivt kæm pende kvinde er så tilstrækkeligt m a skulin, at hun ikke forstyrrer forestillingen om maskulin kom petence. Endvidere argum enterer Clover også for, at på den underliggende masochismefantasis niveau (hvor der er tale om kønnede positioner) er denne drengede final giri ikke en pige, men en transform eret mand. D et, der på filmens overfladeniveau drejer sig om den mandlige killers vold mod the final giri, er på det tekstligt fantasmatiske niveau en iscenesættelse af, hvad hun kalder for male-on-male sex, altså re t beset en homoseksuel fantasi (Ibid.: 52)10. Så Clover konkluderer: Hvis slasher filmene på overfladen er en genre m ed i det m indste en stærk kvindelig tilstedeværelse, så form er de sig på den symbolske læsnings niveau som en gennem ført maskulin parade, som i sidste ende har m eget lidt m ed kvindelighed og vældigt m eget m ed fallocentrisme at gøre [...] At hylde the final giri som et frem skridt for feminister, som det er blevet gjort i forhold til Ripley i nogle af anm eldelserne af Aliens er, på baggrund af figurens symbolske betydning, et særligt grotesk udtryk for ønsketænkning. (Ibid.: 53). Carol Clover beskæftiger sig altså med de kønsoverskridende fantasier, der sættes i scene i horrorfilm en. Hendes symbolske læsning af slasherfilmenes kønskonstruktioner parret med en antagelse af, at h o rro r filmens prim ærpublikum er store drenge og unge m æ nd, får hende ikke desto m indre til at afvise ideen om kønsligt subversive elem enter i denne undergenre - når alt kom- (,9

8 Når køn gør enjilm isk forskel m er til alt er the final giri ikke andet end en forklædt mand. Men samtidig argum enterer hun for, at horrorfilm ens kon, især i den subgenre hun kalder for possession films, udfolder sig efter en one-sex m odel, en præ m oderne opfattelse af konnet, der ikke hviler på en fundamental forskel (hun refererer her til historikeren Thomas Laqueurs arbejde) - i The Exorcist synes f.eks. den besatte Regans og Father Damien Karras kroppe at have de samme karakterstika, nemlig at være åbne og inkorporerende. Konsekvensen bliver, at gender (det kulturelle kon, kons-rollen) er vigtigere end sex (det biologiske/aktorens kon) i horrorfilm en, og genren konstruerer en verden hvor det kulturelle kon forudsæ tter og bestem m er det biologiske kon (Ibid.: 158). Både m ænd og kvinder i fiktionen kan være ofre og - folgelig - fem iniseres uanset kon, hvorfor konspositionen kom m er til at fremtræ de som perform ance - eller omvendt: peformancen fastlægger kønnet. Clover anvender en passant Judith Butlers begreb om konnet som perfo rm ance, som denne frem stiller i Gender Trouble fra 1990, et begreb som i de seneste år er blevet næsten standardinventarium i b e skæftigelsen m ed film og køn. Forestillingen om konnet ikke som en identitetsm æ s sig essens der får sit ydre udtryk på kroppens overflade og i dens handlinger, men om vendt som en række perform ative handlinger, der illuderer forestillingen om en konslig identitet. Konnet som im itation der frem står som natur, en ritualiseret gennem spilning af en række sociale diskurser - om kønnet: I denne forstand er kon altid en ageren [a doing], om endskønt det ikke er en ageren [a doing] udfort af et subjekt, som så at sige eksisterer forud for sin akt [deed] (Butler 1990: 136). Forestillingen om konnet som perform ance er især blevet brugt i analyser af actionfilmens muskuløse helte, hvis overdrevne kropslige konstegn kameraet har travlt m ed at objektgøre, og i analyser af de nye actionheltinder, hvis hårde muskler og tunge våben ligeledes er visuelt centrum. Performancebegrebet kan sidestilles m ed Mary Ann Doanes m eget citerede maskeradebegreb (Doane 1982). Begge begreber refererer til dekonstruktivistiske tanker om konnet som noget der kan bæres og tages af igen - et sæt regler, en kode, noget man kan påtage sig11. I relation til d et filmiske kon og spectatorship teoretiserede Mary Ann D oane i 1982 m askeraden som en mulig, for kvinder ønskværdig, tilskuerposition. Doane forstår herved en strategi, et blik der e r i stand til at defam iliarisere kvinderepræsentationen i stedet for opslugt at flyde sammen med den. Den maskeradiske position giver d ermed m ulighed for at se på de filmiske kvindebilleder på distance og se dem som det, de er, billeder. Perform ancebegrebet er i 1990 erne bl.a. blevet bru g t som fortolkningsstrategi, til at redde de maskuliniserede actionheltinder fra kønspolitisk orienterede beskyldninger for blot at væ re gammel vin på nye flasker - hardbodies er blot projektioner af mandlige fantasier. Teoretisk set synes der i denne diskussion paradoksalt nok at væ re tale om en tilbagevenden til de spørgsmål til kvindebilleder på film, som blev stillet i de tidlige 7 0 ere - som om der fandtes en ideal kvindelighed uden for repræsentationen. M ere perspektiv er der derfor i de filmanalyser, d er med baggrund i perform ancebegrebet ser kvindefigurerne som billeder i dobbelt forstand - repræsentationer der perjormer repræsentationer. Ripley ogthelm a og Louise og Sarah Connor og Jamie Lee C urtis politibetjent i Blue Steel og mange andre perform er kroppen og våbnene som kostum e - eller som mulige kostum er - og denaturaliserer kønnet, hvorfor spørgsmålet

9 af Anne Jerslev om kvindebilleder eller konsroller ikke kan stilles - eller i hvert fald ikke stilles på den måde. Sharon W illis mener f.eks. i sin artikel om Thelma and Louise (W illis 1993), at det interessante ved filmen er, at den selv gør opm ærksom på, at den handler om billeder, om at blive til billede og om positurer, om at paradere, om at smide den hjemmegående husm ors og servitricens kostum e for at iklæde sig t-shirts og jeans - uden at dette dog beskrives som m ere naturligt end andet - og om synet af kvinder der agerer som m æ nd (Willis 1993: 12 5 ).Tilsvarende er pointen i en analyse af den amerikanske rem ake af N ikita, Point o f No Return (Brown 1996), at... den m odsatte: at problem atisere forestillingen om maskuliniteten som en given, problemløs, historisk uforanderlig filmisk (og kulturel) konstruktion12. Hensigten med Steven Cohan og Ina Rae Harks antologi Screening the Male fra 1993 er således, i stedet for den uforstyrrede, m onolitiske m a skulinitet som en dekontekstualiseret psykoanalyse har konstrueret at p o rtræ ttere... filmede m ænd og mandlige figurer på film, som åbenlyst perform er deres køn, og som har et neurotisk (ja ovenikøbet psykotisk) forhold til det, eller som søger alternativer til maskuliniteten, sådan som denne bliver defineret af deres kultur. (Cohan 1993: 3). Vi er vidner til Maggies manipulation m ed sin kønsidentitet; vi ser hende iscenesætte kvindeligheden som maskerade, lige så m eget som vi ser en kvinde der perform er som mand. Spillet omkring kønnet som perform ance blotlægges (Brown 1996: 67) M uskuløse actio n h elte og andre film h elte - m askuliniteten i krise? Visual Pleasure and Narrative Cinem a er stadig det eksplicitte afsæt for en sto r del af den om fattende forskning i m askulinitet på film i det seneste årti, der har baggrund i psykoanalysen, m en som også placerer diskussionerne i en bredere kulturel kontekst. Velkendte begreber som m asochism e, passivitet, hysteri, paranoia, m askerade og spektakularitet er blevet taget i anvendelse til at karakterisere den visuelle konstruktion af maskulinitet i en række såvel klassiske fortæ llende (ilm som nutidige mainstreamfilm (jvf. f.eks. Cohan 1993 ogtasker 1993). D en feministiske psykosemiotiks term in o logi er blevet vendt 180 grader. De analytiske strategier e r de sam m e, men pointen er En af Steve Neales pointer i antologiens første artikel (oprindelig trykt i 1983) er, at ganske vist er den traditionelle fortæ llende films blik maskulint, men dette forhold skaber m indst lige så store problem er for re præ sentationen af maskulinitet på film: Close-ups af Rock Hudson i Douglas Sirks m elodram aer fem iniserer ham automatisk som et snærende udtryk for den konventionelle blikkonstruktion på film, hvor alene kvinder kan være objekter for et erotiseret blik. Eller et um edieret erotiseret blik på m ænd (svarende til det feticherede close up af kvinden, der træ d er i direkte korrespondance m ed den mandlige tilskuer) er ikke muligt, fordi dette m åtte blive konstrueret som et kulturelt tabueret, hom oseksuelt blik. Den klassiske kønnede blikkonstruktion lægger altså hindringer i vejen for den visuelle konstruktion af m askulinitet, ifølge Steve Neale - med en lige så ahistorisk opfattelse af det maskuline som Mulvey havde af fem initeten. Hvor mænd ser på kvinder i den klassiske fortæ llende film, kan mænd kun indirekte, i forskudt form blive set på. 71

10 Når køn gør en film isk forskel Blik på m ænd må m otiveres narrativt - den maskuline krop bliver konstrueret som tobe-looked-at-ness i actionfilmens eller w estern ens kampscener, eller den bliver slået til blods for i denne visuelle iscenesættelse af kropslig destruktion samtidig at dem entere, at den overhovedet kan tænkes som erotisk objekt. T itlen påyvonnetaskers bog om actionfilmen fra 1993, Spectacular Bodies, udtrykker, at den visuelle objektgorelse af mandekroppen ikke kan forstås ganske på samme måde som Steve Neale gjorde det et årti tidligere. Den muskuløse m andekrop bliver direkte erotiseret, objektiveret uden nødvendigvis at blive fem iniseret, ifolgetasker. Men at en homoseksuel synslyst stadig er en prekæ r og ikke uproblem atisk størrelse ses af den ambivalente repræ sentation af buddy -relationer i en række af actionfilm ene. En kvindelig (bi)figur, (kom m ende) kæreste, skal først og frem m est dem entere, at der er noget mellem m æ ndene, eller en komisk, wise-cracking, distancerende dialog, gennem hvilken der konstant refereres til hom oseksualitet (som i Stallone og Russell filmen Tango 8tCash), skal ligeledes eliminere de hom oerotiske toner, der hele tiden samtidig etableres visuelt (jvf. Tasker 1993: 89-90). Eller fængsels-settingen i Stallone-filmen Lock Up eller Eastwood-filmen Escape from Alcatraz forbinder hom o seksualitet med ekstrem vold og kropslig fornedrelse (Tasker 1993: 29 og Smith 1995). M askuliniteten i krise (eller måske snarere, for at parafrasere titlen på Pam Cooks essay om Raging Buli fra 1982: Masculinity in crisis? ) kan stå som den fælles betegnelse for erkendelsesinteressen i m eget af forskningen i maskulinitet og film. Steve Neale f.eks. (op.cit.) fortolker slow-motion iscenesættelserne af maskuline kroppe, 7 2 splintret og revet fra hinanden, i Sam Peckinpahs film som e t requiem til forestillingen om m askuliniteten som fallos - i Silver m an sk forstand, billedet på narcissism en i det øjeblik den falder fra hinanden og destrueres (Neale i Cohan 1993: 15). Og en række analyser af nutidige actionfilmhelte som Schwarzenegger, Stallone og Eastwood (f.eks. Lahti 1991, Smith 1995) har beskæftiget sig m ed, hvordan filmene også konstruerer en masochistisk fantasi om den lidende krop. Også Frank Krutniks bog om film n o ir en og maskulinitet (Krutnik 1991) har en kriseram t maskulinitet som både udgangspunkt og fokus. D en feministiske filmkritik / psykosemiotik har tidligt væ ret interesseret i film noir en som en genre, hvor kvinderepræ sentationerne ikke restlost går op i the male gaze. I E. Ann Kaplans antologi Women in Film Noir fra 1978 gør Sylvia Harvey rede for, hvordan the spider w om an, den farlige edderkoppekvinde ofte ikke kan dom esticeres i film n o ir en.tilsvarende argum enterer Christine Gledhill for, at den diskrepans der i en række af filmene iscenesættes mellem den mandlige voice over s fortæ lling og den historie, der faktisk gives billeder - f.eks. i Rita Hayworths berom te Put the Blame on Mame, Boys - num m er i Gilda - kan give mulighed for en slags tekstlig modstand mod en entydig m a skulin fortolkning af d e t kvindelige. Og hun argum enterer for, at den ofte stæ rkt klichefyldte visuelle iscenesættelse af femme fatale n, som en næsten brecht sk frem m edgørelsesæstetik, kan re tte blikket mod rep ræ s e n ta tio n e rn e so m n e to p re p r æ sentation, billede og konstruktion, som performances. D en visuelt stiliserede femme fatale falder i en vis forstand ud af fiktionen og lader sig ikke underordne fortællerens fortolkning, der også på denne vis bliver utrovæ rdig13. Hvor de socialhistoriske forklarings-

11 forsøg fra bidragyderne til Women in Film Noir lægger vægt på at fortolke femme fatale n som en slags ideologisk af-skrivning af den position, den am erikanske kvinde havde vundet i krigens første år, lægger Frank Krutnik i 1991 vægt på, at filmene afspejler det besvær, den sene krigstid og efterkrigstiden havde m ed at rekonstruere og redefinere m askuliniteten. Hvor en bestræ belse i Women in Film Noir var at lokalisere en (modsætningsfyldt og ald rig ren ) kvindelig diskurs i genren, dér er det interessante for K rutnik, at film noir en, især den undergenre han kalder fo r tough thrillers beskæftiger sig m ed m askuliniteten i krise. I Ian forstår derfor fem m e fatale n både som en repræsentation af konflikter i den m andlige identitet og som agent i en (masochistisk) forførelsesfantasi (K rutnik 1991: 64) - tilsvarende kan han i sin analyse af André de Toths Pitfall fra 1948 karakterisere helten, hvis ønske om transgression sæ tter en lavine af ulykker i gang, som en hom m e fatal (Krutnik 1991: 153). For K rutnik iscenesæ tter film noir en på ambivalent vis gang på gang forbudte fantasier om overskridelse af Loven og den lige ødipale vej - scenarier, der drejer sig om maskulin frem m edgørelse, fatalistisk desperation og rom antisk besættelse, osv. (Ibid.: 164) og om straffen herfor i form af døden eller, modsat, en reintegration, der lykkes alt for godt. I Frank Krutniks læsning af film noir er det narrative begæ r ikke først og frem m est rettet m od at løse det kvindeliges gåde. Film og køn i en kultu rh istorisk og receptionshistorisk sam m enhæ ng. Som Krutnik beskæftiger Steven Cohan sig i sin bog Masked Men (Cohan 1997) med m a skuliniteten i krise i det amerikanske samfund efter 2. verdenskrig, og også han undersøger repræ sentationer af maskuliniteten i lyset af Judith Butlers perform ancebegreb. Men i modsætning til Krutniks bog, der først og frem m est er et genrestudie og som fortolker filmene på baggrund af en overvejende psykoanalytisk term inologi, er Cohans bog et historisk studie. Films repræ sentationer af det han kalder for den hegemoniske eller den norm ative maskulinitet, symboliseret i den amerikanske 50 erkultur i billedet af'the man in the grey suit ( den hvide, angelsaksiske, protestantiske, heteroseksuelle funktionær og familieforsørger fra forstæderne (Cohan 1997: xi), bliver set som et af de steder, hvor den diskursive kamp om at definere den hegemoniske m a skulinitet foregår. Cohans pointe er, at de filmiske iscenesættelser af en norm ativ m a skulinitet tjener til at maskere de sociale forskelle i USA i 1950 erne, samtidig m ed at bogens titel også refererer til, hvordan film ene i perioden på forskellig vis gør opm ærksom på de mange forskellige maskerad e r, som repræ sentationer af m askuliniteten omfatter. Cohans bog frem træ der d erm ed som et bredt kulturstudie, hvor de filmiske tekster bliver diskuteret i en om fattende sammenhæng m ed periodens andre tekstuelle forsøg på at definere og konsolidere maskuliniteten i det amerikanske efterkrigssam fund14. Masked Men er ét udtryk for den stigende interesse for at analysere filmiske repræ sentationer af køn i en social- og kulturhistorisk kontekst og derm ed at se kønsiscenesættelser som historisk-sociale p erformances. Cohans analyser af film og af filmstjerner, af 50 ernes norm ative maskulinitets udgrænsning af eller narrative underordning af repræ sentationer af hom o seksualitet, etnicitet og klasse hviler således ikke først og frem m est på psykoanalysen, selv om også Cohan tager afsæt i Mulvey og refererer til Rivières maskeradebegreb, når han skal gøre rede for, hvordan den visuelle iscenesættelse af en række 50 er-stjerner

12 Når køn gør en film isk forskel brød med den traditionelle konnede blikkonstruktion. The Age of the Chest, Bryst kassens år, hedder det kapitel i Masked Men, der beskæftiger sig med mandlige Hollyw oodstjerner on display i 1950 erne (ikke alene i de store bibelfilm, men f.eks. også W illiam H olden s fotogene brystkasse (Cohan 1997: 180)) - dog naturligvis ikke uden at producere tekstlige spæ ndinger15. Gaylyn Studlars bog Stardom and Masculinity in the Jazz Age fra 1996 drejer sig om stjernernev alentino, Douglas Fairbanks, Lon Chaney og John Barrymore og om, hvordan maskulinitet blev konstrueret for et kvindeligt publikum i 1910 erne og 1920 erne. I indledningen konstaterer hun m eget sigende, a t... Min optagethed af amerikansk kultur har fort mig frem til en måde at studere m a skulinitet og stjerner på, der kan synes m ærkværdig for de, der m åtte kende til m it tidligere, teoretisk orienterede, akademiske arbejde om film [især In the Realm ofpleasure]. D et, jeg forsøger at gøre, har en teoretisk vinkling, m en den der er på udkig efter en teoretisk afhandling om m askulinitet eller den psykoanalytiske forståelse af begrebet maskerade i relation til diskussionen af konsidentitet vil blive skuffet. (Studlar 1996: 5) Som Cohan altså gor det året efter, udgiver Studlar en kulturhistorisk analyse af kønskonstruktioner som kønslige performances, eller m askulinitet som transform a tion (Ibid.: 4), der som konkret analyseobjekt har stjernepersonaer. Således ser jeg Studlars teoretiske udvikling og forskningsmæssige fokusskift som et udtryk for et paradigmeskifte hos de kvindelige film forskere, som har haft rødder i psykosem iotikken. Det er ikke således, at Studlar be- 7 4 næ gter psykoanalysens forklaringsværdi, lige som hun refererer til psykosemiotiske klassikere som Doanes maskeradeartikel. Men hendes projekt er et andet, nemlig ligesom Cohan at fortolke disse stjern e personaer i en bred historisk-kulturel kontek st16. D erudover er Studlar også, i m odsætning til Cohan, interesseret i (forestillinger om) det faktiske historiske, konnede biografpublikum i samme periode, dvs. i forholdet m ellem stjerner og fans og samtidige forklaringer på stjernernes tiltrækningskraft. Fanblade (fan magazines) bliver således en vigtig kilde både til forståelsen af konstruktionen af stjernen og til forståelsen af kulturelt g en nem træ ngende forestillinger om publikums beskaffenhed. Fordi kvinder udgjorde en overvældende stor del af publikum i 1920 erne, blev dette kvindelige publikum konstrueret som opslugende konsum enter, der nedsvælgede m askulinitetsrepræsentationer og som alene i kraft af dets storrelse udgjorde en truende ideologisk magtfaktor, der var skyld i opkom sten afen ny type m and, the wom an-m ade man, den kvindeskabte mand. Som Cohan er Studlar altså in teresseret i at vise, hvordan det, som også hun kalder m askuliniteten i krise, snarere end som udtryk for svækkelse af maskulin magt skal forstås som den altid igangværende diskussion og forhandling om, hvad m askulinitet er i et historisk givet kulturelt landskab. Den kultur-historiske analyse kan illum inere, at maskulinitet som kulturel konstruktion ikke er noget én gang fastlagt m en en proces, en modsætningsfyldt størrelse og først og frem m est forskellige historisk konkrete visuelle iscenesættelser af m a skulinitet som perform ance17. At sæ tte sig for at ville beskæftige sig med historiske tilskuere i 1920 erne rejser naturligvis nogle problem er m ed indsamlingen af em piriske data. Fanblade e r ét af de steder, hvor det er muligt at hente oplysning

13 om faktiske tilskueres reception, Såkaldt press book material, dvs. prom otion m ateriale, som studierne sendte ud til biograferne er et andet. O g anm eldelser er et tre die - vel vidende at et sådan em pirisk m ateriale kan beskrive det kulturelle miljø om kring spectatorship m en ikke tilskuerreaktioner i detaljer (Berenstein 1996: 66). Rhona J Berensteins bog Attack o f the Leading Ladies. Gender, Sexualitj and Spectatorship in Classic Horror Cinema indeholder en interessant analyse af, hvordan den kvindelige tilskuer blev fikspunkt i horrorfilm prom otion i 1930 erne. Studierne forsøgte at sælge horrorfilm til et kvindeligt publikum ved at slå på, at filmene også indeholdt en ro mance. Skriget fra d et skrækfyldte kvindelige publikum kunne også bruges til at m arkedsføre en horrorfilm s affektive potentiale - kvinder kunne dåne og m ænd beskytte, var ideen. O g Bela Lugosi skulle angiveligt, blev det anført i fanbladet Motion Picture Classic, have gjort opm æ rksom på, at det er kvinder, d er elsker h o rro r (Ibid.: 88). Berensteins bog indeholder også en teo retisk diskussion af ho rro rfilm - spectatorship på baggrund af perform ancebegrebet og en række af psykosemiotikkens begreber. Tesen er, at klassisk horrorfilm tilbyder en m om entan frigørelse fra hverdagsidentiteten, samtidig med at de forudsæ tter de selvsamme identiteter som en position, man kan falde tilbage på (38) - f.eks. en fantasmatisk frigørelse fra en heteroseksuel identitet. Horrorfilm sening tilbyder en'safe Z one, et frirum, hvorfra andre seksuelle positioner kan afprøves - i fantasien Der er lang vej fra den tilskuerposition den tidlige psykosemiotik teoretiserede som en effekt af filmteksten og som Judith Mayne kalder for noget af et genfærd (Mayne 1993: 80) og til de senere års studier af konkrete tilskuere. Fra forestillingen om, at den klassiske films iscenesættelse af fantasmatiske strukturer duplikeres som kønnede tilskuerpositioner, over langt m ere nuancerede teoretiseringer af, hvordan filmiske strukturer tilbyder en mangfoldighed af mulige form er for skuelyst, til forskellige typer af empiriske receptionsanalyser. Men også analyser, der i liere tilfælde forsøger at kom binere tekstlige diskussioner om the male gaze med faktiske receptionsstudier. Et sådant studie er Jackie Staceys bog (Stacey 1994), der analyserer kvinders erin dringer om deres fascination af kvindelige H ollyw oodstjerner i 1940 erne og -SO erne. Hun stiller sig det spørgsmål, som den feministiske psykosemiotik i en vis forstand hele tiden har stillet sig: hvis film er produceret fo r the male gaze, hvordan relaterer kvindelige tilskuere sig så til dem. Pointen er blot, at hvor 1970 ernes teori strengt taget ikke kunne stille det spørgsmål, fordi tilskueren ikke eksisterede som em pirisk kategori, kan Stacey stille det. Hendes spørgsmål afspejler bogens bevidste m etodik, dens forsøg på, på baggrund af et em pirisk m ateriale, at gøre rede for a t spectatorship har med både bevidste og ubevidste processer at gøre. D et interessante er, at Stacey konkretiserer og problem atiserer en række af psykosemiotikkens diskussioner af spectatorship ved hjælp af sit empiriske materiale: breve om filmstjernefascination som svar på en annonce hun indrykkede i to store britiske dameblade - og et efterfølgende spørgeskema. D erm ed bestræ ber hun sig på at bygge bro mellem psykoanalysen og en kulturteoretisk opfattelse af, at subjektet også skabes inden for og i historisk-kulturelt specifikke former. Stacey er endvidere interesseret i at analysere, hvilke form er for fascination der er på spil, når kvinder kigger på kvinder. En interessant del af bogen drejer sig om identifikationer som en kom pliceret og mangesidig relation m ellem stjerne og tilskuer.19 Den

14 Når køn gør en film isk forskel involverer for det første både hvad hun kald e r identifikatoriske fantasier o g identifikatoriske praksisser (Stacey 1994: 171) - identifikation foregår både på et im aginært niveau og som en del af og i relation til andre hverdagslige kulturelle aktiviteter. For det andet består den både af filmisk og extra-film isk identifikation (Ibid.), det der sker i biografen og det, der sker, når kvinderne læser om deres yndlingsstjerner i fanblade m.v. som sande (kvinde)billeder - er interessant og relevant. M en den store bog forekom m er mig også at være klaustrofobisk læsning. På sæt og vis er den udkom m et ti år for sent. Forst og fremmest m ener jeg, at den sene feministiske psykosemiotik kan bruges til at tænke film analyse m ed. Den kan fastholde, at kon g ør en betydningsmæssig forskel i en film, den kan fastholde tvetydigheder i filmiske repræ sentationer af køn, og psykoanalytiske begreber kan lånes til at beskrive A fslutning. Elizabeth Cowie skrev i 1984 en lille artikel, som hedder Fantasia. Den er kun få gange blevet genoptrykt i antologier, men den er efter min mening en af de - i forhold til filmanalysen - mest spændende psykosemiotiske problem atiseringer af Mulveys positioner. Som en af de forste gjorde Cowie rede for, at identifikationer hverken er faste eller behover folge konnet, og hun forstod det filmiske ubevidste som tekstlige struktureringer med. I ana lyser af nogle film vil det være relevant, i andre overhovedet ikke. U nder alle om stæ n digheder må psykosemiotikken indgå i et analytisk frugtbart samarbejde med bredere kulturteoretiske o^ -analytiske diskussioner for at forstå, hvordan konnet hele tiden er på spil på bestem te måder afhængigt af film, genre, instruktor, filmkulturelt og kulturelt landskab. en m ise-en-scéne of desire, en iscenesættelse af begæ ret, hvor tilskueren bliver tilbudt mulighed for at bevæge sig mellem alle aktorerne i det visuelle drama, og hvor den filmiske fascination m ere ligger i at blive involveret i settingen end i identifikationen med en af personerne. N oter 1) Laura Mulveys artikel er trykt i et utal af antologier. D en er oversat til dansk i tidsskriftettryllelygten nr. 1, ) D erfor er den ekspliciterede hensigt m ed Mulveys artikel at destruere den lyst, udgav Cowie Representing der produceres the af den klassiske fortællende Woman: Cinema and Psychoanalysis med analyser af blandt andre CarlTh. Dreyers Gertrud (1964) og Kathryn Bigelows Blue Steel (1990). Bogen er et klassisk feministisk psykosemiotisk værk, som på smukkeste vis har inkorporeret de kritiske diskussioner, denne tradition har ført i m ere end tyve år. D et er en lærd bog, som er beundringsvæ r dig for sine elaborerede diskussioner af freudiansk og lacaniansk psykoanalyse. Og Cowies skarpsindige semiotiske argum entation for, at diverse forlangender o m sande e lle r virkelige film om kvinder ikke har fatfilm. Også en anden tidlig og indflydelsesrig feministisk filmforsker, M ary Ann Doane, nævner i sin bog om ern es kvindefilm, The Desire to Desire, nødvendigheden af at komme frem til at kunne producere en effektiv alternativ filmkunst (Doane 1987: 9), og ligeledes hedder en af den fem inistiske filmteoris allertidligste tekster, skrevet af Claire Johnston i 1973, Women s Cinema as Counter - cinema. 3) Miriam Hansens artikel træ kker forbindelser m ellem den allertidligste stum film og den postm oderne film - ingen af 7 6 tet pointen - at der ikke findes sådan noget disse to typer film gor, i m odsætning til den

15 af A e Jerslev klassiske fortæ llende f ilm / Hollywood - filmen, brug af visuelle og narrative strategier til at konstruere én bestem t tilskuerposition. Hun gør dernæ st opm ærksom på en række ligheder i de to perioders kulturelle offentligheder. 4) Jeg har også gennem gået en række af den feministiske psykosemiotiske positioner i artiklen Tilskuerbegrebet i den feministiske psykosemiotik (Jerslev 1993). Se også Pedersen ) Et af den feministiske psykosemiotiks problem er har været, at tilskuerbegrebet ikke stringent er blevet fastholdt som det, det retteligt burde væ re inden for denne teoridannelse - en tekstlig struktur og ikke en empirisk størrelse. Denne uklarhed har produceret den forantagelse, at konstruktionen af en kønnet tilskuerposition som en tekstlig og cinematisk effekt også blev optaget af identisk konnede, faktiske tilskuere. 6) Heri argum enterer hun for, at en m a skulin identifikation ikke behover være transvestitisk men kan have resonans i en i den kvindelige udvikling fortræ ngt maskulin struktur. 7) Laura Mulvey har selv gentæ nkt fetichismebegrebet i introduktionskapitlet til hendes bog Fetichism and Curiosity (Mulvey 1996), hvori hun også ser den feministiske psykosemiotik i en historisk sammenhæng. 8) D ette har væ ret en ganske gennem ført strategi i den nyere m elodram aforskning - at beskæftige sig med tekstlige ustabiliteter, der peger på ustabiliteter i konstruktionen af kønnet (jvf. f.eks. G ledhill 1987). 9) Den feministiske filmforskning har dog tidligere beskæftiget sig m ed h o rro r filmens subversive potentialer. I Linda W illiams ofte citerede artikel om horrorfilm og om blikket og det m onstrøse, W hen the Woman Looks, fra 1984 konkluderer hun bl.a., at Kvindens blik på m onstret tilbyder i det m indste en potentielt subversiv forestilling om en magtfuld og potent ikke-fallisk seksualitet (W illiams 1984: 90). Linda Williams udgav i 1989 en bog om en anden af de genrer, feminismen har døm t misogyn, nemlig den pornografiske film. Hard Core. Power, Pleasure and the frenzy oj the Visible (W illiams 1989) gør lige som Clovers bog op med forudfattede m eninger om en traditionelt m askulin genre, samtidig m ed at Williams i sine analyser inkorporerer en lang række interessante generelle film teoretiske spørgsmål, bl.a. om forholdet mellem visualitet og krop, m ellem billede og lyd, m ellem synlighed og skjulthed. 10) D et er Freuds diskussion af en m asochistisk slå-fantasi i artiklen Ein Kind wird geschlagen, der ligger til grund for denne ganske m ærkværdige konklusion. I fantasien indgår også tilskueraktivitet og en række forskellige (kønslige) identifikationer. Den frem trukne position denne fantasi har haft i den feministiske psykosemiotiks arbejde har måske væ ret en m edvirkende årsag til at de to væsensforskellige forestillinger om tilskueren er blevet blandet: tilskueren som tekstlig konstruktion, som et sted, og tilskueren som en faktisk biografgænger. 11 ) M askeradebegrebet stam m er oprindelig fra psykoanalytikeren Joan Rivière (Rivière 1929), som hos kom petente, intellektuelle kvinder fandt en tvangsmæssig, ekstrem t feminin adfærd. Hun konkluderede, at denne feminine maske af koketteri og lille-pigethed blev båret som et ubevidst forsøg på at skjule den maskuline kom petence og derm ed at afværge straffen for de intellektuelle præ stationer fra en fader-figur. I det ubevidste blev de intellektuelle fæ rdigheder sidestillet med at være i besiddelse af faderens penis og derm ed at have kastreret ham, og maskeraden skjuler d ermed den trussel, den intellektuelle kvindes adfærd udgør m od maskuliniteten under en 77

16 Når køn gør en film isk forskel socialt foreskreven konsadfærd. En yderligere vigtig pointe hos Rivière er også, at denne maskeradiske adfærd ikke er stort anderledes end den alm indelige kvindes. Joan Rivières artikel slutter af med at diskutere sadistiske kom ponenter i kvindeligheden. Judith Butler er ikke psykoanalytiker og hendes bog har udover psykoanalysen baggrund i en lang række discipliner inden for humanistisk videnskab. Hun beskæftiger sig med konnet som grundlæggende p erformativt, med vores kulturs og identitetens grundlæggende heteroseksuelle m atrix, oppositionen m ellem fem initet o g maskulinite t og ækvivalensen m ellem sex o g gend e r, som kulturskabte. I den forstand, siger hun, er der ingen køns-identitet bag de form er konnet udtrykker sig i (Butler 1990: 25). 12)Tania Modleskis interessante analyser af konskonstruktioner i en række Hitchcockfilm (Modleski 1988) repræ senterer en forløber for 1990 ernes mange frem stillinger af m askulinitet i krise. Samtidig er den et frem ragende eksempel på en komplicering og nuancering af psykosemiotikkens dikotom iske forestilling om kønnede tilskuerpositioner. 13) O m konstruktionen af maskulinitet i Double Indemnity og m ere om diskussionen af film noir og kon, se Jerslev ) Et andet eksempel på denne type konsforskning er Susan Jeffords Hard Bodies. Hollywood masculinity in the Reagan Era fra Den er dog hverken så teoretisk, kulturanalytisk eller filmanalytisk elaboreret som Cohans. 15) Cohan gør på s. 26 i sin bog meget interessant opm ærksom på, at Forståelsen af kønnet som maskerade er ikke m indst re levant, når vi snakker om film, fordi filmen fra et institutionelt synspunt har væ ret grundlagt på stjernefænom enet. Filmstjer- 7 8 nen - der som konstruktion netop forstås under begrebet persona - sæ tter fokus på det epistem ologiske problem, som Butler beskriver i sin dekonstruktion af kønsidentiteten. Denne teoretiske sammenhæng mellem kon som perform ance og star personaen som perform ance eller maskerade er også baggrunden for Dennis Binghams bog Acting Male (Bingham 1994) om Jack Nicholson, Jam es Stewart og Clint Eastwood som forskellige inkarnationer af male m asquerade. Noget tyder på, at studier af stjernepersonaer er ved at kom m e tilb ag e in fashiøn (jvf. også Studlar 1996). 16) Andre eksempler på denne udvikling er Janet Bergstrom, en af de tidlige psykoanalytiske teorieksegetikere og gennem mange år redaktor af tidsskriftet for fem inistisk psykosem iotik, Camera Obscura, og Laura Mulvey herself. 17) Miriam I lansen placerer sig m ed sin store bog Babel 8^ Babylon. Spectatorship in American Silent Film fra et sted mellem den psykosemiotiske og den kulturhistoriske analyse. Også hun beskæftiger sig med iscenesættelsen af Rudolph Valentino som erotisk spectacle, feticheringen af hans krop og hans appel til et kvindeligt biografpublikum. 18) Berenstein taler også om perform - ance-as-drag og spectatorship-as-drag. Både i sine filmanalyser og i sine tilskuerdiskussioner ligger hun i forlængelse af den store mængde litteratu r om gay and lesbian film, der også har Judith Butler som teoretisk re ferenceram m e, og en kritik af, at Laura Mulveys teori om konnede blikkonstruktioner hvilede på en ikke-ekspliciteret heteroseksualitet. D et være m in undladelsessynd i denne artikel, at jeg ikke gennemgår denne litteratur. 19) Fra et filmanalytisk standpunkt er denne diskussion forberedt i Stacey 1990, der stiller sig spørgsmålet, hvorfor arten af kvinders fascination af kvindelige figurer i

17 film ikke er blevet analyseret m ere. Hendes analysemateriale er M adonna-filmen Desperately Seeking Susan (1984) og AH About Eve (1950). Litteratur Berenstein, Rhona: Attack ojthe Leading Ladies. Gender, Sexuality and Spectatorship in Classic Horror Cinema, N ew York: Columbia University Press Bingham, Dennis: Acting Male. Masculinities in the Films oj James Stewart, Jack Nicholson, and Clint Eastwood, New Brunswick, New Jersey: Rutgers University Press Brown, Jeffrey A.: G ender and the Action Heroine: Hardbodies and the Point of N o Return, Cinema Journal, vol. 35, no. 3, spring Butler, Judith: Gender Trouble. Feminism and the Subversion o j Identity, London & New York: Routledge Clover, Carol J.: Men, Women and Chain Saws. Gender in the Modern Horror Film, London: British Film Institute Cohan, Steven: Masked Men. Masculinity and the Movies in the Fijties, Indiana: Indiana University Press Cohan, Steven & Ina Rae Hark: Screening the Male. Exploring Masculinities in Hollywood Cinema, Routledge, London & N ew York Cook, Pam: Masculinity in Crisis?, Screen vol 23, no 3&4, Corrigan,Tim othy: A CinemaWithoutWalls, London & N ew York: Routledge Cowie, Elizabeth: Fantasia, m / f Cowie, Elizabeth: Representing thewoman: Cinema and Psychoanalysis, Minneapolis: University o f Minnesota Press Deleuze, Gilles (1967): Masochism. Coldness and Cruelty, N ew York: Zone Books Doane, M ary Ann: Film and the M asquerade - Theorizing the Female Spectator, Screen, vol 23, no Doane, Mary Ann: The Desire to Desire. The Woman s Film o j the 1940 s, Hampshire & London: The MacMillan Press Gledhill, Christine: Home is where the Heart is. Studies in Melodrama and the Woman s Film, London: British Film Institute Hansen, Miriam: Babel < lbabylon. Spectatorhsip in American Silent Film, Cam bridge, Massachussets & London: H arvard University Press Hansen, M iriam : Early Cinema, Late Cinema: Transformations of the Public Sphere, Viewing Positions.Ways o f Seeing Film (Linda Williams, red.), New Brunswick: Rutgers University Press Jeffords, Susan: Hard Bodies. Hollywood Masculinity in the Reagan Era, New Brunswick, New Jersey: Rutgers University Press Jerslev, Anne: Tilskuerbegrebet i den feministiske psykosemiotik, Nordisk forskning om kvinnor och medier (Ulla Carlsson, red.), N O RD IC O M 3, Jerslev, Anne: Film noir, Billy W ilders Double Indem nity og maskuliniteten i krise, Den sidste gode genre, krimiens aktualitet (René Rasmussen og Anders Lykke, red.), Århus: Klim Johnston, Claire: W om en s Cinema as C ounter-c inem a, Notes onwomen s Cinema (Claire Johnston, red.), London K rutnik, Frank: In a Lonely Street. Film noir, Genre, Masculinity. London & New York: Routledge Lahtti, Marti: Naturliga muskler - och onaturliga. Stallones kropp m oter Schwarzeneggers, Filmhaftet 75-76, Mayne, Judith: Cinema and Spectatorship, London & New York: Routledge Modleski,Tania: TheWomenWho KnewToo Much, New York & London, M ethuen Mulvey, Laura: Visual Pleasure and

18 Når køn gør en film isk forskel Narrative Cinema, Screen, vol. 16, no. 3, Mulvey, Laura: Afterthoughts on Visual Pleasure and Narrative Cinema Inspired by Duel in the Sun, in Framework, no 15-17, Mulvey, Laura: Fetishism and Curiosity, London: British Film Institute 1996, Neale, Steve: Prologue: Masculinity as Spectacle, Screening the Male: Exploring Masculinities in Hollywood Cinema (Steven Cohan & Ina Rae Hark, red.), London & N ew York: Routledge Rodowick, David N.: The Diff iculty o f D ifference. Psychoanalysis, Sexual Difference FilmTheory, London & New York: Routledge Silverman, Kaja: Masochism and Subjectivity, Framework 12, Silverman, Kaja: Male Subjectivity at the Margins, London & New York: Routledge Silverman, Kaja: TheAcoustic Mirror.The Female Voice in Psychoanalysis and Cinema, Bloomington & Indianapolis: Indiana University Press Smith, Paul: Eastwood Bound, Constructing masculinity (Maurice Berger, BrianW illis & Simon Watson, red.), London & New York: Routledge Stacey, Jackie: Desperately Seeking D ifference, Screen no. 1, Stacey, Jackie: Star Gazing. Hollywood Cinema and Female Spectatorship, London & New York: Routledge Studlar, Gaylyn: In the Realm of Pleasure, von Sternberg, Dietrich, and the Masochistic Aesthetic, Urbana & Chicago: University of Illinois Press Studlar, Gaylyn: This Mad Masquerade. Stardom and Masculinity in the Jazz Age, New York: Columbia University Press Tasker,Yvonne: Spectacular Bodies. Gender, 8 0 Genre and the Action Cinema, London & New York: Routledge W illiams, Linda: W hen the W oman Looks, Re-Vision (Mary Ann Doane, Patricia Mellencamp & Linda W illiams, red.), London: British Film Institute W illiams, Linda: Hard Core. Power, Pleasure and th e Frenzy o f thevisible, Berkeley: University of California Press Willis, Sharon: Hardware and Hardbodies, W hat Do W om en Want?: A reading ofthelm a and Louise, Film Theory Goes to the Movies (Jim Collins, Hillary Radner and Ava Preacher Collins, red.), N ew York & London: Routledge 1993.

Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm

Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm 1. Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm 1. Feministisk kritik i samtidskunsten Feministisk kritik har været et væsentligt tema inden for kunsten siden 1960 erne og 1970 erne. Feministisk kritik er dog

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Fra 2. til3. kvartal20 0 9 faldt beskæ ftigelsen m ed 4,6 pct. ivikarbranchen og fortsæ tter derm ed den nedadgående tendens fra 20 0 8 og 20 0 9. Faldet har dog ikke

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Kærlighed og overlevelse

Kærlighed og overlevelse Kærlighed og overlevelse Barneseksualitet og seksuelle traumer Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

er årsagerne til fravalget af kollektiv transport forud for 50-60% af de rejser, som ikke bliver foretaget m ed kollektiv transport i dag.

er årsagerne til fravalget af kollektiv transport forud for 50-60% af de rejser, som ikke bliver foretaget m ed kollektiv transport i dag. Indledning Det har gennem mange år været en udbredt opfattelse, at en vækst i den kollektive transports m arkedsandele skulle skabes især gennem fysiske forbedringer.erfaringer viser dog, at m an bør se

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August - juni 2013/2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

*HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV

*HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV *HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV UHWWHWLQWHJUDWLRQ Et af form ålene m ed "Proj ekt virksom hedsrettet integration" er at indsam le de tidlige erfaringer m ed arbej det

Læs mere

Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen

Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen Jeg befinder mig på en lille færge, på vej til Femø. Det er sommer, men det regner støt. Det er en fin, fortættet regn. Jeg sidder skulder til skulder med nogle

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Spørgeskema til lærere

Spørgeskema til lærere Spørgeskema til lærere Vejledning i udfyldning af skemaet Dette spørgeskema skal udfyldes af lærere, der har haft normal på 1. til 9. klassetrin i skoleåret 2005/06 og også har det i 2006/07. Svarfrist

Læs mere

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Bonnie Vittrup, cand.pæd.didak. & videnskabelig assistent, 2013 Data som kreata Data siger noget, men de er aldrig bare passive givne, oprindelige størrelser,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet!

Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Kære underviser Som supplement til vores undervisningsmateriale har vi her samlet supplerende information og forslag til ekstra opgaver og tematikker, der kan inkluderes

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Den forsvundne mand. - om køn, dialog og ligeværdighed.

Den forsvundne mand. - om køn, dialog og ligeværdighed. Den forsvundne mand - om køn, dialog og ligeværdighed. Der findes menneskelige problemer og der findes specifikke kvindeproblemer, men der findes ikke tilsvarende specifikt og nuanceret beskrevne mandeproblemer.

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kærlighed 2. Symbiose - nærhed og afstand

Kærlighed 2. Symbiose - nærhed og afstand Moden kærlighed vil sige et forhold, som lader den enkelte bevare sin integritet: man accepterer den anden som en person, der er forskellige fra en selv, med ønsker og interesser, der ikke nødvendigvis

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere