Nyt Dansk Udsyn Nr. 7, december 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt Dansk Udsyn Nr. 7, december 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov"

Transkript

1 Nyt Dansk Udsyn Nr. 7, december 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 1

2 Forord Det har været et spændende år. Specielt for folkeskolen. Lidt for spændende kunne mange mene, men det er tydeligt, at det nu ikke længere er muligt at forestille sig, at den pædagogiske praksis ikke har en normativ side. Den er altid normativ, og det viser dette år helt evident. Evident betyder i åndsvidenskaben ikke, at noget kan eller skal bevises, men at det netop ikke behøver at bevises, fordi det ville stride mod alt fornuft ikke at kunne se, hvad der er helt tydeligt, evident. Debatten om folkeskolen i 2014 har kastet os ud i diskussioner om de normative sider af pædagogikken. I betragtning af, at vi lever i et samfund, der kalder sig demokratisk, har der været en larmende stilhed fra mange af de centrale aktørerne i skolereformen. Det kan for eksempel undre, at de pædagogiske professorer, der har været en stor del af folkeskole- og læreruddannelsesreformen, ikke har syntes, at sagen var vigtig nok til åbent at blive debatteret; i forhold til den kritik der er også er blevet fremsat fra forskellige sider.med den kritik, der er vigtig for at få sagen belyst tilstrækkelig og få en folkelig forankring. Både for at få sagen ordentligt belyst, men også for at sikre en folkelig forankring af reformerne. Dette julenummer af Nyt Dansk Udsyn indledes med Brian Degn Mårtenson og Thomas Aastrup Rømers kritik af aktuelle ansvarlige aktører i skolereformen. De to forfattere skal begge takkes for at have holdt kritikken i live. En kritik, der risikerer helt at forsvinde p.g.a. frygt, udbrændthed og afmagt i den pædagogiske profession. Dernæst peger friskolelærer Anders Finderup på fejls betydning for elevers lærings- og dannelsesproces og vender hermed anerkendelsesbegrebet på hovedet. Er det omsorgssvigt ikke at have fokus på elevernes erkendelse af egne fejl? Herefter bringer Iben Valentin Jensen et uddrag af en efterladt tekst af tidligere højskoleforstander Hans Henningsen, der prolematiserer det historieløse samfund. Så indfører Maja R. Ekebjærg os i sine overvejelser om Nietzsche i forbindelse med hendes pædagogiske filosofiske studier og sluttelig har jeg valgt at trykke et brev fra Jørgen Gleerup, hvor han udfolder Batesons bidrag til undervisningsbegrebet. Nyt Askov ønsker jer en glædelig jul og et godt nytår, og takker enhver, der har læst og bidraget med bøger og artikler i år. Endnu engang også et tak til Ole Diemer for at levere de fotos, som altid kompenserer for dette tidskrifts alt for simple tekniske form. Med venlig hilsen og god læselyst Iben Benedikte Valentin Jensen 2

3 (Foto: Ole Diemer) Glæderlig jul og godt nytår! 3

4 Indholdsfortegnelse: Katastrofal ensretning af den pædagogiske forskning Af Brian Degn Mårtensson og Thomas Aastrup Rømer.5 Hvilken betydning har fejl for elevernes mulighed for at indgå i lærings-og dannelsesprocesser? Af Anders Kjeld Finnerup 10 Samfundet har fået hukommelsestab! Af Iben Benedikte Valentin Jensen..23 Vor skat er, hvor erkendelsens bikuber står Af Maja Rosengren Ekebjærg..27 Pædagogiske refleksioner mellem undervisning og livsoplysning Af Jørgen Gleerup..33 4

5 (Foto: Ole Diemer) Katastrofal ensretning af den pædagogiske forskning Af Brian Degn Mårtensson og Thomas Aastrup Rømer Uddannelses- og forskningsministeriet har besluttet, at den pædagogiske forskning skal koordineres bedre, og derfor blev der sidste år nedsat et såkaldt Forum for Koordination af Uddannelsesforskning, der skulle se på sagen. Forummet har i efteråret 2014 sammen med konsulentfirmaet DAMVAD udsendt en rapport med tilhørende anbefalinger, der viser, hvor skabet fremover skal stå; nemlig, ved hele det forskningsmæssige begrebsapparat, i en ren og ukritisk bekræftelse af de igangværende reformer af læreruddannelsen og folkeskolen. Ministeriet skriver følgende på dets hjemmeside i forbindelse med rapporten: Der er behov for mere praksisnær pædagogisk forskning, som kan bruges af lærerne i det daglige arbejde. Derfor bør 5

6 skoleforskningen koordineres bedre. Forum for Koordination af Uddannelsesforskning kommer med ti anbefalinger til at understøtte bedre skoleforskning. Vi har intet imod, at forskning kan bruges i folkeskolen, men er kritiske over for, at forummets anbefalinger entydigt prioriterer en forskningsstrategi, hvis afledte skolepolitik i forvejen er ved at lægge skolen øde. Hvis endnu flere af de aktuelle midler bruges på en strategisk forskning, der skal understøtte folkeskolereformens opgør med formål, dannelse og kundskab, så bliver vi som nation blot endnu dummere under vajende faner. Det bør derimod være et mål, at så meget forskning som muligt er fri fra politisk omklamring, så vores lærere får begreber at tænke med og kan stå imod, når Kommunernes Landsforening kommer blafrende med deres anonyme elendighed. Forummet mener nøjagtig det samme som eksempelvis professor Jens Rasmussen og forskningschef Andreas Rasch-Christensen, der har afgørende indflydelse på både skole- og læreruddannelsesreform, og det er jo nok fordi, de to herre er centralt placeret i selve Forummet. Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at forummet mener, at uddannelsespolitikken skal understøtte en forskning, der bakker op om netop de to herres reformer. Det er et lukket kredsløb. I forvejen er mange forskningsmidler afsat til ph.d.-rådet, hvor Rasmussen og Rasch-Christensen i parentes også sidder, og som også i høj grad skal legitimere skolereformen, ligesom professionshøjskolernes forskningsmidler pr automatik også vil læne sig kraftigt op af aktuelle skolepolitiske prioriteringer. Vi er med andre ord i en situation, hvor "forskningen" nødvendigvis må sige, at politikken har ret, simpelthen fordi det er politikken, der stiller spørgsmålene. F.eks. kan man læse følgende formulering, der i hele begrebsapparatet følger de uddannelsespolitiske reformer slavisk: Der er i Danmark behov for en styrket forskningsindsats inden for: - og læringsstrategier betydning af social baggrund Det er med andre ord helt tydeligt, at den pædagogiske forskning blindt skal servicere den førte detailpolitik. Der er ingen videnskabelighed og ingen pædagogik i foretagendet. Det er ren mekanik. 6

7 Tilsvarende er det også klart, at undervisningsministeren vil have en forskning, der underlægger sig policy. I august 2014 udgav vores undervisningsministerium sammen med konsulentfirmaet Rambøll nemlig en række publikationer, der præsenterer det, man forestiller sig, er pædagogisk viden. Her kan man læse om ofte amerikansk-engelsk betitlede koncepter og programmer, der forbedrer elevernes sociale og emotionelle kompetencer og deres læseforståelse i det sædvanlige måleinferno. Det hele er selvfølgelig modelleret efter skolereformens prioriteringer, hvorved man havner i en ren cirkelslutning: Forskningen viser, at skolereformen var en god ide, selvom skolereformen jo var udgangspunktet for selve forskningen. I følgeteksten til de seks foldere beskriver ministeriet formålet med det hele, der reducerer pædagogisk forskning til at finde metoder til at score på skolereformens indikatorer, og læreren reduceres til en såkaldt slags læringsmedarbejder: Hvordan gennemføres en anvendelsesorienteret undervisning, der øger elevernes udbytte, eller på hvilke måder kan trivslen i en klasse konkret styrkes? Hvordan kan strategier til problemløsning løfte matematikundervisningen, og hvilke metoder kan være hensigtsmæssige til at skærpe elevernes læseforståelse i dansk? Der er mange forskellige veje til at øge elevernes læring og trivsel, og der er inspiration at hente i seks nye praksisrettede publikationer, som Undervisningsministeriet har fået udarbejdet. Der er ganske vist lidt staffage om, at publikationen er til inspiration og fri debat, men det betyder intet. Igen og igen udbasunerer publikationerne, at "forskningen viser" dette og hint på en måde, der slet ikke tager højde for videnskabelig frihed, forskningsmæssig pluralitet eller dansk lærertradition. Den forskning, der henvises til, har ingen rødder i pædagogisk teori og den er i bur hos et meget smalt forskningsparadigme. Sagen er, at en lille gruppe uddannelsesforskere, som ofte er de mere interesserede i fx organisatoriske forandringsprocesser eller statistik, har skrevet sig ind under ministeriets og Rambølls banale definition af pædagogisk forskning. Alligevel kan vi nu se denne parentes omtalt som "forskningen" i ministerielt bestemt ental. Det er dybt problematisk og tilmed en grov underkendelse af den pædagogiske videnskabs selvstændighed og tradition. Publikationerne er 7

8 således slet ikke en hjælp eller et oplæg til en kvalificeret debat om lokal praksis. De er vildledende og ødelæggende. Hvis regeringen pludselig mener, at bestemte projekter er det samme som "forskningen" i bestemt ental, så har vi som land og kulturkreds et problem. Hvis man som myndighed har brug for at formidle forskning, må man enten ekstremt tydeligt fra start tilkendegive, at man kun har udvalgt en bestemt forskningsmæssig niche eller i det mindste antyde et kendskab til bredden i forskningslandskabet. I ministeriets foldere har man blot en kort slutbemærkning om, at man har anvendt forskning af høj kvalitet, der har direkte kobling mellem indsats og effekt. Al forskning indebærer til- og fravalg, og selv Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning vedkender sig, at deres reviews baseres på normative prioriteringer. Man kan ikke bare vælge tilfældige eller tidsligt populære synspunkter, og ministerielt kalde det "forskningen" og slet ikke i en kontekst, hvor man med skolereformen udstikker en rå og ekstremistisk retning for skolen, der omdanner undervisning til læring og som omdanner skolen til et læringscenter. Hvis man vil diskutere mere polemisk er sagen en anden, men det er der jo slet ikke tale om her. God og seriøs forskning er ikke en kogebog, der understøtter skiftende regeringers tilfældige programmer. Derimod skal den være nysgerrig, kritisk og mangfoldig og løbende kultivere sine spørgsmål. Den pædagogiske forsknings fornemmeste opgave er at være kvalificeret uenig med sig selv, og det har alle mulige pædagogiske forskere fra nær og fjern på alle mulige måder også været, men det overses totalt i de omtalte publikationer. Samtlige nyere reformer på uddannelsesområder fokuserer på at bekæmpe tænkning og dannelse og ensrette praksis efter stramt styrede læringsmaksimerende principper, der lukker munden på den danske skoletradition. Snart vil vi også se, at forskningen kan vise, at alting går fremad. Måske fremmer det ligefrem trivslen, fordi vores lærere og pædagoger slipper for at tænke selv. Men det hele er bare et lille bur. (Brian Degn Mårtensson, er cand. pæd. i pædagogisk filosofi og ansat på UC Sjælland. Thomas Aastrup Rømer er lektor på Århus Universitet, og begge er markante bloggere i folkeskoledebatten) 8

9 Referencer: Undervisningsministeriet (2014): Seks publikationer om undervisning med fokus på trivsel og læring. Kbh: UVM. Forefindes online på DK/Content/News/Udd/Folke/2014/Sep/ Seks-publikationer-med-viden-om-undervisningmed-fokus-paa-laering-og-trivsel DAMVAD (2014): Kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelserne. Kbh: DAMCAD.com. Forefindes online på Uddannelses- og forskningsministeriet (2014): Anbefalinger fra Forum for koordination af uddannelsesforskning. Kbh: UFM. Forefindes online på 2014/anbefalinger-fra-forum-fra-uddannelsesforskning.pdf 9

10 Hvilken betydning har fejl for elevernes mulighed for at indgå i lærings-og dannelsesprocesser? Af Anders Kjeld Finnerup Jeg har valgt at skrive om fejl og mangler. Ikke som et negativt begreb, men som en vigtig kilde til forståelse af skolens elever og som en nødvendig del af elevernes lærings- og dannelsesproces. Indenfor den naturvidenskabelige verden er det en didaktisk og erkendelsesmæssig pointe at lede efter fejl. Da det er igennem dem, at ny viden og nye teorier udvikles. Det er derfor heller ikke muligt at tale om endegyldige sandheder indenfor naturvidenskaben men blot stadier af oplysthed. Vi befinder os lige nu i et vadested i forhold til den danske måde at lave skole på. Det er lidt over et år siden, at samtlige lærer blev lockoutet, for efterfølgende ved lov at få nye arbejdstidsregler trukket ned over sig. Dertil præges skoledebatten i stadig stigende grad af tests. Vi præsenteres løbende for nye Pisaresultater, eleverne skal løbende gennem nationale test og med John Hatties indtog skal vi lærere helst kun benytte os af synlig læring. Samtidig ligger vi i stadig under for reformpædagogikkens tanker om trivsel og anerkendende pædagogik. Jeg er bange for, at den anerkendende pædagogik ofte bliver til ynk og medlidenhed frem for pædagogisk praksis. Det er min antagelse, at ovenstående har resulteret i, at fejl er blevet til noget udpræget dårligt i vores aktuelle skolepraksis. Fejl er noget, som skal skjules eller allerhelst rettes hurtigt. Min tese er, at det vil være kvalificerende for den pædagogiske praksis, hvis skolen blev et sted, hvor fejl og mangler blev imødekommet og ligefrem dyrket. At begrebet anerkendelse betød en reel anerkendelse af elevens fejl og et ønske om at forbedre dem i tryghed. I indeværende skoleår havde jeg en lærerstuderende i praktik i faget biologi. I starten af en time bad hun en elev om, at forklare hvordan nerverne fungerer. Eleven svarede åbenlyst forkert. Men i stedet for at kommentere elevens forståelse af det faglige indhold, bekræftede praktikanten elevens fejlantagelse. I den efterfølgende snak med praktikanten fortalte hun, at 10

11 hun godt registrerede, at eleven tog fejl. Fordi hun gerne ville anlægge en anerkendende tilgang til eleverne, var hun bange for at påtale fejl. Jeg er bekymret for at ovenstående eksempel fra min egen virkelighed, blot er et blandt mange. Jeg tror, at der mange steder ses bort fra elevernes fejl og mangler i anerkendelsens hellige navn. Den professionelle lærer. Det er min oplevelse, at lige meget hvilken diskurs der vælges, så nævnes læreren som regel som den vigtigste faktor for elevernes udvikling og læring. Det er derfor også væsentlig for denne opgaves pointer at undersøge hvilken viden og forskning, der ligger til grund for at læreren kan opretholde en professionel praksis. Denne undersøgelse bygger jeg på Erling Lars Dales tanker i Pædagogik og professionalitet (Dale 1998). Hovedpointen i Erling Lars Dales bog er at den professionelle lærers virksomhed skal præges af de tre kompetenceniveauer: Jeg vil fokusere på faktorer indenfor første kompetenceniveau, som omhandler gennemførelse af undervisningen. Dale definerer undervisning med følgende citat: Ved undervisning forstås altså et socialt organiseret system for målrettet læring. Det vil altså sige at undervisning ikke er hvad som helst. Det kræver fokus og mål, som virker hensigtsmæssig for den læring jeg som lærer ønsker, at mine elever opnår. For at kunne udføre en rationel undervisning, skal læreren både kunne lave mål for sin undervisning, identificere, sortere, samt realisere værdierne for undervisningen og være sensitivt til stede. I dette ligger et krav om, at læreren kan se sig selv og sine handlinger udefra. Hvis jeg ønsker at lave en undervisning, som tilgodeser og anerkende elevernes fejl og mangler, er det derfor nødvendigt at kigge på de handlinger, jeg laver i min pædagogiske praksis. Hvis jeg, som i mit eksempel i denne artikels indledning, glemmer at påtale tydelige fejl ved eleven, så viser min handling, at fejl er ligegyldige og i værste fald irrelevant for elevens læring. Heri ligger også en bevidsthed om hvilken pædagogisk tradition, som er til stede på skolen som institution. Altså ikke blot i mit lukkede klasserum Som lærer skal jeg også have indsigt i de mange dagsordener, der er på spil i enhver undervisningssituation. Hvis jeg ønsker at opbygge en undervisning, som tvinger elevernes fejl frem, skal jeg være bevidst om, at dette ønske kan stride mod elevens grundlæggende behov for anerkendelse i børnegruppen. Det forklarer Dale ved hjælp af den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe: 11

12 Behovet for at blive anerkendt af dem (éns jævnaldrende, red.) kan være større end behovet for anerkendelse i forhold til læreren og i forhold til at lære noget nyt, til at udvikle en kompetence, som andre ikke har. Hvis jeg vil etablere en undervisning med aktiviteter som understøtter en kultur, der tilgodeser fejl, arbejder jeg måske imod elevernes naturlige behov for intern anerkendelse i børneflokken. Så er jeg nødt til at tvinge dem til at ændre kriterierne for denne anerkendelse, så anerkendelsen ligger i fejl-dyrkningen. Dale retter en skarp kritik af traditionerne i den anerkendende pædagogik, fordi de uhensigtsmæssigt, lægger op til eftergivenhed. Her vil jeg kort indskyde, at med mit fokus på fejl er det vigtigt ikke at lade potentielle fejl modsvares af straf, som Dale også påpeger. Han opsætter sanktioner som alternativer til straf, hvilket er et bevidst udtryk for relationen mellem forventningerne og adfærden Dermed skelner han mellem den pludselige, uventede straf og den forventelige naturlige sanktion efter en ugerning. Hele grundlaget for min opgave er at anerkende elevernes fejl og eleverne som fejlende mennesker. Som pædagogisk professionel er mine handlinger nødt til at repræsentere de værdier jeg opstiller for min undervisning. Derfor kan den pludselige afstraffelse ikke anvendes, da den fremmer underdanighed, hvilket ikke er min ønskede værdi for undervisningen. Modsat er jeg nødt til at gøre brug af sanktioner for at understøtte elevernes læreproces. For eksempel ved direkte brud på indgåede aftaler. Hvis jeg ikke gør dette, risikerer jeg at den underliggende værdi for min undervisning bliver ligegyldighed eller ligefrem patologisk. Dette vil jeg uddybe i det følgende. Dale udfolder begrebet patologisk undervisning, for at markere modsætningen til den pædagogisk vellykkede undervisning. Han definerer det med følgende citat: Det patologiske i skolen kendetegnes af, at læreren ikke forklarer, at han eller hun ikke fortæller betydninger, ikke spørger, retter og får eleverne til selv at forklare, til selv at kunne handle ud fra lærte mønstre. Det ser jeg, som et klart opråb til en hver lærer om at tage pædagogisk ansvar. Hvis ikke 12

13 læreren forklarer og retter eleven, så vil undervisningen patologisere altså sygeliggøre eleven. Undervisningen bør have som mål, at eleven selv kan forklare sig, blive bevidst om egne fejl og rette dem. Derved opbygger læreren en undervisning som opfordrer eleven til selvvirksomhed. Som afslutning på dette afsnit vil jeg kort problematisere, at Dale argumenterer for, at skolen i dag er præget af eftergivenhed og patologisering.. Dette skyldes. at undervisningen i dag præges af tre tydelige tendenser. Det ene er, at succeskriteriet for god undervisning er fravær af konflikt, det næste er reformpædagogikkens psykologi, hvor læreren ikke fastsætter indvielse i skolefaget, men higer efter at tilpasse skolefaget til elevens hverdag uden for skolen. Den sidste tendens er elevens behov for anerkendelse af klassekammeraterne. Hvis Dale har ret i denne antagelse, og det oplever jeg desværre til dels at han har, så mener jeg at det er af største nødvendighed at genoverveje vores pædagogiske praksis. Succeskriteriet for god undervisning bør være at møde og løse eventuelle konflikter. Konflikter opstår som regel på baggrund af fejlantagelser. Det være sig både faglige og sociale konflikter. Hvis disse fremprovokeres og analyseres tror jeg eleverne vil opnå større udbytte af undervisningen. Dette skal selvfølgelig ske ved at indføre eleverne i den kunstige virkelighed skolen er..et pædagogisk rum, hvor viden og erfaring, som eleven ikke møder naturligt i sin dagligdag præsenteres. John Hattie Et højaktuelt bud på de overvejelser den professionelle lærer bør gennemtænke, er de tanker John Hattie har præsenteret i sin bog Synlig læring. Hattie har igennem et omfattende forskningsarbejde analyseret over 900 undersøgelser af forskellige tiltag i skolen. Derved kan han sætter tal på, hvor effektfulde de forskellige tiltag er på undervisningen. Ethvert tiltag har en effekt, men et tiltag med en effektstørrelse mindre end 0,4, vil have meget ringe indflydelse på undervisningen. Som eksempel beretter Hattie, at effekten af lektier, ifølge hans undersøgelser er 0,29 og derfor ikke særligt effektivt. Tallet 0,4 er gennemsnittet af de forskellige tiltags effekt, hvilket Hattie har valgt som rettesnor. Her skal man huske forskerens valg i den empiriske undersøgelse. Hattie bruges i det danske skolesystem, fordi han er forsker. Men i enhver analytisk undersøgelse vælges der et fokuspunkt og en 13

14 synsvinkel. Hattie skriver, at en nøglepræmis for god undervisning er, at læreren har et kritisk blik på sin egen rolle i undervisningen. Den mest virkningsfulde måde, lærere kan tænke over deres rolle på, er at se sig selv som evaluator af deres effekt på eleverne. Det vil sige at læreren bruger evidensbaserede undersøgelser til at forklare deres undervisning. Dette læser jeg, som en videretænkning af Dales kompetenceniveauer til en professionel lærergerning. Dale beskriver tanker og overvejelser, som er nødvendige for, at læreren kan reflektere over sin undervisning. Hatties kombinerer blot dette med evidensbaseret viden. Det, som Hattie altså har til fælles med Dale, er en vished om at god undervisning kommer af dygtige lærere, som handler bevidst og reflekterer over deres undervisning. Når gode lærere, som jeg hævdede i Visible Learning (Hattie, 2009, 2224),ser læring finde sted eller ikke finde sted, intervenerer de på velovervejede og meningsfulde måder, for at ændre læringens retning mod at nå forskellige fælles, specifikke og udfordrende mål. Hvis elevens fejl og mangler skal få betydning for elevens dannelses- og læringsproces, så skal de bruges bevidst. Undervisningens skal struktureres, så det bliver trygt og måske ligefrem relevant for eleven at fejle. Dette understøttes yderligere i følgende citat: Et trygt miljø for eleven (og for læreren) er et miljø, hvor fejl bliver hilst velkomne og opmuntret fordi vi lærer så meget af fejl og af den feedback, der følger af at gå i den forkerte retning eller ikke bare at gå uhindret i den rigtige retning. På samme måde har læreren selv brug for at befinde sig i et trygt miljø for at lære af andre om effekten eller det modsatte af deres undervisning. Her beskriver Hattie fejlen, som noget direkte lærerigt, hvis den kobles med en ordentlig feedback. Dette gælder for eleven, men også for læreren. Hvilket jeg tolker med Dales perspektiv på traditionen i institutionen. Hvis institutionen ikke tydeligt viser en tradition, hvor 14

15 fejl er velkomne for elever og lærer, så bliver den svær at fremtvinge. Modsat kan det være nødvendigt at bruge tvang til at få den igennem. Det kan i værste fald betyde at den pågældende skole enten har et undertrykkende eller et patologisk miljø. Jeg ser derfor ingen tegn i Hatties bog på, at fejl ikke hører til i skolen. Tværtimod, den gode læring opstår der, hvor lærere formår at skabe et trygt miljø, hvor fejl hilses velkomne. Dette sker dog kun, hvis man på skolen har en tradition for at anerkende fejl, både ved elever og lærere. Det kræver altså en ledelse, som kan holde fokus og skabe trygge rammer for læring, hos elever og lærer. Rammer hvor fejl er tilladte. Med denne viden er det ærgerligt, at Hattie bruges som noget, der skal ændre hele skolen, som vi kender den. Især når der ikke ser ud til at komme noget nyt og direkte brugbart ud af hans bog. Og ydermere, når Hattie selv og andre med ham gør meget ud af at pointere, at der er klar forskel på et pædagogisk perspektiv og en opskrift. Det var måske på tide, at vi begyndte at snakke om læringens og undervisningens indhold, frem for form og udførelse. Den professionelle pædagogiske praksis I det følgende vil jeg kigge på hvilken viden og forskning, som er med til at konstituere den professionelle pædagogiske praksis. Jeg henter min teori fra almenpædagogikken, som samler viden fra forskellige videnskaber, som psykologi og sociologi, samtidig med at den bygger sine egne videnskabsteoretiske begreber ovenpå. Et væsentligt kendetegn ved den almen pædagogisk videnskabsteori er de pædagogiske antinomier, som er grundlæggende modsætninger i den pædagogiske praksis. Disse modsætninger kan ikke løses, men kræver handling af de pædagogiske professionelle. En helt grundlæggende antinomi er Kants beskrivelse af forholdet mellem frihed og tvang i skolen i von Oettingens Pædagogiske Paradoks: Hvordan kultivere jeg friheden ved tvangen? Jeg skal vænne min elev til at tåle en tvang mod hans frihed og samtidig selv lede ham i at bruge sin frihed godt. (Oettingen 2001) Dette spændingsfelt eksisterer overalt i den pædagogiske virkelighed og især i relation til min problemstilling. Jeg er nødt til, som pædagogisk ansvarlig, at tvinge eleven til at vedkende sig sine fejl og lære af dem, for at de kan udvikle sig til bevidste, myndige mennesker. Dette kommer ydermere til udtryk i John Deweys tanker om den negative erfaringsproces. Han beskriver, at elevens læringsproces først går i gang, når denne erfarer, at dens verden bliver 15

16 problematiseret. Eleven besidder en vis forudviden og først i det øjeblik eleven erfarer, at denne viden ikke slår til, opstår muligheden for at nye læringsprocesser kan gå i gang og ny læring kan opstå. I en professionel pædagogisk praksis er jeg derfor nødt til at tvinge eleven ud i problematikker, som ikke kun bekræfter deres forudviden. Hvis eleverne skal have det bedste ud af deres læringsprocesser, skal de møde problemer, som får dem til at tvivle, til at fejle og til at føle sig usikre. Først når de imødekommer dette, kan de omdanne deres tidligere erfaringer til ny læring og viden. Det må og skal være skolens opgave at udvikle børnene til selvstændige individer. Sagt med andre ord bør vi, som pædagogisk professionelle starte med at erkende, at barnet kan dannes, da det er menneske. Det kommer meget kort til udtryk med Dietrich Benners ord Den pædagogiske henvendelse anerkender barnets Bildsamkeit og opfordrer det til selvvirksomhed. (Oettingen 2001) Begrebet Bildsamkeit henter han fra Immanuel Kant, som beskriver det således: Bildsamkeit, at mennesket kan lære og dermed indgå i en dannelsesproces. Dette begreb er helt grundlæggende i den pædagogiske viden og forskning og noget af det man risikerer at glemme med en forkert brug af anerkendende pædagogik. Den anerkendende pædagogik kendetegnes ved den anerkendende samtale, som handler om at fokusere på det der virker i stedet for det, som ikke virker. Det vægter sproget højt og henter følgende citat fra Grundtvig Ordet skaber, hvad det benævner Dette citat bruges og misbruges ofte inden for den pædagogiske profession. Citatet stammer fra en salme af Grundtvig og henviser i sin oprindelse til Guds skabende ord i skabelsesberetningen og ikke en pædagogisk praksis. Når det så er sagt, er det klart, at en diskurs præges af det fokus, man vælger. Det er derfor væsentlig at være bevidst om, at der ikke opstår en negativ cirkel, hvor barnets fejl entydigt fortolkes og bearbejdes negativt med underkastelse og nedværdigelse. I artiklen Fra fejlfinding til anerkendelse af Kirstine Sort Jensen, argumenteres der for, at den pædagogisk professionelle vælger at gå fra at være traditionel lærer til at være omsorgsgiver, som hjælper med til at danne barnets identitet i den komplekse, traditionsløse tid, vi lever i. Det vil også sige at lærerens henvendelse til eleven 16

17 skal være anerkendende og positivt bekræftende i stedet for at påtale fejl.. Artiklen sluttes af med følgende citat Det er mig ikke muligt at lave om på andre! kun mig selv kan jeg ændre! Med dette citat og antagelsen om, at læreren kun må være positivt anerkendende, bortfalder i mine øjne den pædagogiske praksis. Kant siger jo lige præcis, at skolen er en tvangsmæssig kultur. Det er skolens opgave at opfordre barnet til at lære, at det kan lære. Det barnet skal lære kan det hverken selv, eller jeg som underviser vide noget om med sikkerhed, da det ligger i barnets fremtid. Jeg ved dog, at det at fejle, er en del af livet. Derfor må det være mit myndige, voksne ansvar at vise barnet, at det at fejle er i orden og en lærerig ting. Derved hjælper jeg barnet til at blive et frit selvstændigt individ. Det kan godt være, at jeg i psykologisk forstand ikke kan lave om på andre, men jeg kan og skal som pædagogisk professionel opfordre eleven til at gennemgå forandringer og udvikling. Jeg anerkender altså eleven som den myndige person, vedkommende har mulighed for at blive, men endnu ikke er. Dette gør jeg ved at opfordre til fri selvvirksomhed. Ydermere legitimeres fejlen af Rousseau gennem opfordringen til det moderne menneske om at være uvidende. Fejl er herved noget nødvendigt menneskeligt, fordi: man aldrig farer vild på grund af det, man ikke ved, men kun ved det, man tror at vide Hvis vi begynder at tro, at vi ikke fejler og lukker øjnene for de mulige fejl vi mennesker begår, så går vi for alvor galt i byen. Vi skal lade barnet sanse, erfare og fejle i trygge rammer. Vi skal åbne muligheden for læringens negationserfaring med øje for den negative opdragelse. Hvis vi griber for meget ind og belærer for meget, skaber vi en afhængighed i eleven. Det er min erfaring, at den samme afhængighed i stor grad kan skabes af anerkendende bekræftelser. Sigtet må derfor være bildsamkeit. At eleven lærer at det kan lære, og dertil hvordan det lærer og fejler. En anden strømning i tiden er den positive psykologi, som forsøger at flytte fokus fra fejl og negative følelser, over på trivsel. Psykologen Hans Henrik Knoop nævner det didaktiske virkemiddel, at rangere elever efter dygtighed, som noget skadeligt for undervisningen, det er faktisk et helt unødvendigt tiltag ifølge Knoop: 17

18 Ja, uanset hvor dygtige eleverne bliver, vil ca. halvdelen til enhver tid ligge under gennemsnittet og kunne hånes for det. Det kan han have ret i, da han refererer til et relativt forhold af dygtighed eleverne imellem. Matematisk set vil halvdelen selvfølgelig altid ligge under gennemsnittet, men det kunne jo være at dette gennemsnit kan hæves, eller fordelingen omkring gennemsnittet kan mindskes. Knoops sigte er her helt entydigt trivslen og det er klart, at et pædagogisk, didaktisk tiltag, som gruppedeling af en elevflok også bør have trivsel med i overvejelsen. Men ikke kun trivsel. Der er mange gode pædagogiske grunde til at holddele en elevgruppe. Som nævnt tidligere i denne opgave, kan elevens behov for anerkendelse i elevgruppen være større end behovet for anerkendelse fra læreren. Derfor kan det være en fordel at eleverne inddeles i grupper, så de føler sig lige udfordret inden for gruppen. Jeg er også overbevist om, at når elevgruppen inddeles på forskellig vis tvinges den enkelte elev til at forstå sig selv i forskellige arbejds- og læringsrelationer. Derved lærer eleven sig selv bedre at kende, sine egne styrker og fejl og kommer derved tættere på at blive et myndigt menneske. Derfor er jeg også enig med Knoop, når han siger kommende generationer skal opdrages på en engagerende måde. Det er vigtigt at vi, som den voksne, myndige generation formår at opfordrer den opvoksende generation til selv at tage myndighed. Dermed bygger han i virkeligheden blot videre på Kant, som siger, at skolens opgave må være det myndige menneske og sigte mod en forbedring af menneskeheden. Det virker derfor helt naturligt at man fokusere på de fejl tidligere generationer, men især også de fejl ens egen generation og man selv begår. Det kræver også ifølge Kant, at vi lever med, at vi ikke er perfekte, men vi kan overvinde vores ufuldkommenhed uden at ophæve den. Det kunne være befriende, hvis man fik udtalt Kants præmis om det uperfekte tydeligere i skolen. På alle plan. At det, at være menneske er ensbetydende med at fejle. Vi er ikke perfekte, men vi kan lære igennem de fejl, vi begår. Vi må derfor endelig ikke lukke øjnene for dem i den anerkendende pædagogiks eller den positive psykologis navn. Fejl, som pædagogisk virkemiddel for at fremme læring Skoledebatten herhjemme har i de sidste mange år været præget af begrebet læring. Dette kan til dels tilskrives Knud Illeris forfatterskab. Han definerer læring meget bredt: 18

19 enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring. Det vil altså sige, at læring ikke kun er noget som opstår i skolesammenhæng, men der skulle det meget gerne opstå. Dertil er det også væsentligt at indtænke Klaus Pranges tanker om læring, som noget usynligt: Netop fordi læring er individuel, kan vi ikke direkte se læringsprocessen, den kan ikke observeres. (Komischke-Konnerup 2010) Det vi kan se, er hvilken kunnen eleven får ud af sin læringsproces, samt hvordan eleven har det i løbet af processen og hvor meget arbejde denne lægger i sin læringsproces. Med dette, vil jeg bevæge mig videre med udforskningen af fejlens betydning for elevens læringsproces. Illeris skitserer nogle barriere mod læring, og heri menneskets naturlige behov for orden og forsvar, hvis denne orden ikke opretholdes. Disse psykologiske forsvarsprocesser fremkommer ofte når vi møder ting, som ikke direkte kan assimileres eller akkommoderes. Når dette ikke gør sig gældende, vil en naturlig reaktion være modstand mod læring. Om dette skriver Illeris, at det er meget uheldigt at denne modstand opfattes negativt i vores uddannelsessystem, da det er her de store læringsperspektiver ligger. Derfor bliver lærerens rolle, som følger: Pædagogisk set drejer det sig dels om at skabe læringsrum og situationer, der kan give plads for deltagernes modstand, dels at anerkende modstand som en legitim udtryksform, og at give både det medspil, der kan befordre modstanden og det modspil, som er modstandens eksistensbetingelse. Denne balancegang mellem medspiller og modspiller er samtidig en direkte opfordring til at læreren bruger elevens frustrationer og modstand, som en bevidst del af læreprocessen. Det modsatte ville være uprofessionelt. Når Illeris i sin grunddefinition har gjort læring til noget bredt forståeligt, som forekommer hele tiden, så hænger denne pointe fint sammen med Pranges postulat: 19

20 En undervisning og et samvær, der enten har overvurderet, undervurderet eller været ligegyldig over for disse elevers læringsforudsætninger, har lært dem, at de ikke kan lære. Pædagogisk set er en manglende anerkendelse af elevens evne til at lære, det samme som en manglende anerkendelse af elevens menneskelighed, (Komischke-Konnerup 2010) Det er nok svært at få nogen lærer til at sige at de ikke anerkender elevens menneskelighed. Men når vi tager de pædagogiske teorier alvorligt, så er det ikke desto mindre det, som sker, hvis ikke undervisningen lærer eleven at denne kan lærer, fordi dette er et grundvilkår ved det at være menneske. Læreren er nødt til at tvinge barnet ud i en læringsproces, som altid vil være forbundet med et mål af frustration og utryghed. Dette fordi enhver læring, beror på at forlade det man kender, til fordel for det nye utrygge, som danner basis for ny erfaring af verden. Det skal selvfølgelig ske inden for skolens trygge rammer, hvor eleven kan fejle og lærer i tryghed. Her skal det anføres at det er af største vigtighed, at denne støtte ikke bliver for omklamrende, da dette vil skabe ny afhængighed. Dette anfører både Komischke-Konnerup, og Illeris. Hvor Illeris betegner det som en risiko for fejllæring, kalder Komischke-Konnerup det direkte omsorgssvigt, hvis ikke undervisningen leder hen mod at eleven selv skal kunne finde og rette egne fejl. Hertil kommer Benners argument imod et ensidigt fokus på læringsprocesser ensformige udviklingsforløb, Barnets læringsproces kan ikke analogiseres med transformeringsprocesser eller bestemte udviklingsforløb, men kan i bedste fald beskrives som åbne selvvirksomhedersprocesser, som sættes i gang gennem den voksnes myndige opfordring. (von Oettingen 2010) Vi skal til stadighed huske på, at skolen er en pædagogisk institution, som skal danne eleverne og opfordre dem til at blive selvstændige individer med en endnu ukendt fremtid. Ligeledes vigtigt er det, at huske på Hatties ord, om der ikke findes en enkel opskrift på læring, men forskellige perspektiver på læring. Denne pointe deler læringsteoretikere. Etienne 20

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Deltagelse for alle også i skolen

Deltagelse for alle også i skolen Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd

Læs mere

Hvad er det, der skal virke?

Hvad er det, der skal virke? Hvad er det, der skal virke? Nogle almene pædagogiske synspunkter på hvad der skal virke i skole og uddannelse for unge med særlige behov Chefkonsulent og Ph.d.-stipendiat Leo Komischke-Konnerup Nationalt

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole www.lilleskolerne.dk En sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10,1 1472 København K Telefon 4422 7920 Telefax 7020 2643 Forandringer præger

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Det er godt at tale om det.

Det er godt at tale om det. Pas på med pigemøder o Pas på med pigemøder og andre mobbesnakke Jeg ville personligt ikke turde holde fx et pigemøde i en pigegruppe med problemer eller mobning. Jeg har nemlig observeret, hvordan selv

Læs mere

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12 INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Alle har brug for et blik udefra. apple ærgrer

Alle har brug for et blik udefra. apple ærgrer 17 SIDE 16 Alle har brug for et blik udefra Den perfekte undervisningsmetode findes ikke, siger den tyske forsker Andreas Helmke. Han opfordrer lærerne til at åbne klasseværelset. forsket SIDE 14 n r.

Læs mere