Men læs nu selv rapporten, inden du nedenfor læser formandskabets tanker derom.

Transkript

1 LYKEION nyt Nr.5. - December 2000 Dette nummer af Lykeion Nyt er reserveret Mogens Ehrichs rapportering af samtalerne med alle jer, der interesserer sig for Lykeions formål. At det udsendes på mail, er i øvrigt en konkret følge af rapportens beskrivelse af jeres holdninger og ønsker. Det har været en utrolig glædelig overraskelse at læse jeres engagerede udtalelser og opleve, hvor tydeligt de kortlægger den vej, foreningen må gå. Det resulterer selvfølgelig i en betydelig bagklogskab med hensyn til, hvad vi i bestyrelsen burde have gjort i forgangne år, hvor vi i bedste vilje afprøvede forskellige modeller for foreningsaktivitet. For teoretisk, og uden relevans for jeres praktiske problemer, er den dom, mange af jer udtaler. Det har vi taget til efterretning. Men læs nu selv rapporten, inden du nedenfor læser formandskabets tanker derom. At bruge , er den mest entydigt udtalte anbefaling, og den er taget til følge allerede i rapportens korrekturfase. Det har givet en ny form for kontakt, og det er dejligt at læse de udvalg af jeres besvarelser, der når helt frem til formandskabets skærme. Det er livgivende for foreningen. Det skal i den sammenhæng meddeles, at et af bestyrelsens aktuelle gøremål er at finde ud af etablering af en hjemmeside med diskussionsfaciliteter. Fælles begrebssæt på tværfaglig basis er et så hyppigt nævnt ønske, at der også allerede er taget initiativer til at mobilisere de relevante kræfter i foreningen. Mindst ti andre emner står for tur, og det står helt klart for bestyrelsen, at vigtigheden af jeres holdninger og ønsker ikke skal måles i, hvor mange andre, der har udtrykt det samme. Mere end halvdelen af jer er parat til at præsentere jeres erfaringer og tanker i foredrag for os andre. Det er en fantastisk ressource samlet i en lille forening, men på det punkt skræmmer sporene fra de forgangne år en smule, selvom fremmødet til foredrag nok altid har været ekstremt stort målt i forhold til foreningens størrelse. Foreningen er stor i viden og kunnen, men den ER lille talt i antal mennesker, og et af de spørgsmål, bestyrelsen stiller sig, er, hvorledes foredragene realistisk kan tilbydes en langt større kreds. Vi glæder os til det brede, solide samarbejde, vi føler, der er åbnet et nyt grundlag for, og vi håber meget, at der bliver kræfter til at manifestere det. Bjørn Bindslev, formand Jens Dinesen, næstformand. 1

2 LYKEION-RELATEREDE HOLDNINGER, PROJEKTER OG INTERESSER HOS MEDLEMMER OG INTERESSEREDE November 2000 Foreningen Lykeions formålsparagraf blev d. 11. november 1997 vedtaget med denne indledning: Lykeion er en interesseorganisation, der arbejder på at løse nogle af de fundamentale problemer, som i praksis hindrer kommunikation indenfor og mellem parter fra forskellige fagområder, og som især manifesterer sig, når der anvendes datateknologi. Siden har en række forslag og initiativer været fremme, men ved foreningens generalforsamling d. 24. februar 2000 var der endnu ikke klarhed over vejene til at opfylde formålet. På den baggrund blev det vedtaget at kortlægge, hvilke praktiske faglige kommunikationsproblemer, der motiverer interessen for Lykeion. Hensigten var at afklare arbejdsgrundlaget for foreningens videre virke, herunder registrere alle forslag til løsninger. Jeg fik mandat til at tage kontakt til medlemmer og andre interesserede med henblik herpå. Samtalerne er foregået per telefon og har typisk varet 1/2 time. Det har ikke været lige let at træffe alle, og deltagelsen er blevet ca. 90%. De første henvendelser var ustrukturerede, men hurtigt udvikledes seks hovedemner for samtalerne: 1. PROBLEM: Lykeions opgave står i vedtægterne, men hvad er efter din mening det faglige problem? 2. LØSNING: Hvad er vejen til løsning af det faglige problem, du har beskrevet? 3. PROJEKTER: Hvilke projekter eller aktiviteter danner baggrund for din interesse for Lykeion? 4. FOREDRAG: Kan du holde foredrag om det i Lykeion? 5. STILLINGTAGEN: Der er ikke rigtig taget stilling til de mange Lykeion-papirer. Hvordan gør vi bedst det? 6. ANBEFALINGER: Har du nogen anbefalinger efter denne samtale? Bør anvendes? Disse formuleringer er altså ikke brugt skematisk, men meningsindholdet er fastholdt, for så vidt det faldt naturligt at spørge. Besvarelsen på spørgsmål 3 er uddybet med 17 faste karakteristikker, hvor dette var relevant. Rapporten omfatter de følgende siders delrapport med svarene på de 6 spørgsmål, samt et bilag med uddybningen af spørgsmål 3. Lykeions bestyrelse har besluttet, at rapporten ikke skal omfatte en optælling af, hvor mange der mener det ene eller det andet. Det skyldes dels, at interviewene mere har været orienterede mod samtale end mod udsagn egnede til optælling, og dels, at besvarelserne mest består i markante udsagn baseret på faglig kompetence, og sådanne udsagn risikerer at blive til usynlige mindretal i en statistisk opgørelse. Jeg takker medlemmerne og de andre interesserede for denne række af interessante og engagerede samtaler. Det har ubetinget været en fornøjelse. Mogens Ehrich 2

3 MEDLEMMERS OG ANDRE INTERESSEREDES HOLDNINGER: Der er stillet spørgsmål om disse emner, og svarene er nummereret tilsvarende: 1. PROBLEM: Lykeions opgave står i vedtægterne, men hvad er efter din mening det faglige problem? 2. LØSNING: Hvad er vejen til løsning af det faglige problem, du har beskrevet? 3. PROJEKTER: Hvilke projekter eller aktiviteter danner baggrund for din interesse for Lykeion? 4. FOREDRAG: Kan du holde foredrag om det i Lykeion? 5. STILLINGTAGEN: Der er ikke rigtig taget stilling til de mange Lykeion-papirer. Hvordan gør vi bedst det? 6. ANBEFALINGER: Har du nogen anbefalinger efter denne samtale? Bør anvendes? Besvarelsen af spørgsmål 3 er uddybet i bilaget. Hanne Albrechtsen 1. Noget tværfagligt omkring klassifikation og forsøg på at standardisere klassifikation i forskellige brancher. På Risø har vi under ledelse af Annelise Mark Peitersen en teoretisk indfaldsvinkel i projektet "Framework for Work Analysis", som nu afprøves på nogle virksomheder i Danmark og udenlands. Se 2. Spørgsmålet er, om det kan løses. Det mener jeg ikke, det kan. Men man kan nok stille nogle modeller op for, hvorledes man kan gribe en analyse an. 3. Har undervist på Danmarks Biblioteksskole i klassifikation indtil Det ville jeg da godt gøre på et eller andet tidspunkt. 5. En workshop kunne give feedback om nøglepapirer. 6. Jeg synes, det er godt, at Lykeion eksisterer. Foreslår formidling og synliggørelse på web og anvendelse af . Lav en bulletin board og mulighed for dialog med eksperter. Bjørn Bindslev 1. Vi kommer fra forskellige fag. Vi har hver for sig vore faglige problemer, som vi gerne vil have løst. Og det faglige problem er at få en koordinering af disse forskellige problemer. 2. I starten var vi på Hjørlands initiativ inde på, hvilken videnskabsteoretisk holdning, vi havde, og det er måske vejen til en løsning at tage den diskussion op igen, om vi kan finde en fælles filosofi. 3. CBC-projektet. 4. Ja. 5. De, der kommer med et bidrag, har da krav på en respons. Det kommer der sædvanligvis ikke, og det er da for dårligt. Generelt set får man for lidt respons på sine bidrag, men det gælder også uden for Lykeion. (På forespørgsel:) En afstemning kunne godt være en form på det. Lise Borup 1. Problemet er mest alvorligt og synligt i den internationale standardisering, hvor fælles tværfaglige begreber defineres synspunkt- og/eller domænespecifikt. Dvs. at identiske begreber defineres forskelligt i de enkelte standardiseringsområders standarder. Dette blev beskrevet i NOTAT VEDR. TVÆRFAGLIGT SEMINAR OM BEGREBSLÆREN BAG MODERNE SYSTEMANALYSE OG SYSTEMKONSTRUKTION, og fremlagt på Lykeions første seminar i januar Løsningsforslag blev skitseret i ABRIDGED PROPOSITION FOR A FRAMEWORK IN CONCEPT THEORY , som ligeledes blev fremlagt på seminaret i januar At følge forslaget er et omfattende oprydningsjob med udarbejdelse af en leksikalsk ordliste med de fælles tværfaglige begreber. Ordlisten skal samtidig fungere som en ontologisk konkordans dvs. indeholde referencer til begrebernes ontologiske klassifikation mv. 3. Specialer: PRODUKTINFORMATION og KLASSIFIKATION. - Forskningsbevillinger i 1987 og 1989 til PRODUKTINFORMATION EN PROBLEMATISK VIDENKILDE. - Deltagelse i projekter om byggeprodukter og deres klassifikation, herunder klassifikationstekniske redegørelser, tavleforslag, masterliste for egenskaber mv. - Faglig sekretær og nu kvalitetssikringskonsulent i centerkontrakt projektet KLASSIFIKATION I BYGGERIET. 4. Ja 5. Spørgsmålet ikke stillet, men LB udtalte bl.a.: Jeg må indse, i hvor ringe grad, jeg er blevet forstået, og Bestyrelsen repræsenterer nok prototyper af, hvorledes folk ville tackle ting. 3

4 6. Har udarbejdet en foreløbig ordliste som beskrevet ovenstående til LYKEIONS VOKABULAR. Den skal bestyrelsen nu forholde sig til. Jytte Brender 1. Det er et problem, jeg møder konsekvent, at forskellige faggrupper bruger samme ord til vidt forskellige ting. Enhver lille gruppe har en tendens til at danne sin egen terminologi. I mit europæiske doktorarbejde (Methodology for assesment of medical IT-based systems in an organizational context) beskæftigede jeg mig med problemer med terminologien. I evaluering og systemanalyse var der også problemer med, at folk talte forskellige sprog. 2. Det ved jeg ikke - jeg har ikke nogen løsning. Et spørgsmål er, om det skal være teoretisk eller praktisk arbejde. Jeg ville være mest interesseret i den teoretiske. I computersystemer arbejdes der med kontekst-beskrivelser, og måske kunne Lykeion tage den linie op. 3. Generelt interesseret i problemerne med at kommunikere sammen, at tale samme sprog. 4. Nej 5. Nej 6. Selvfølgelig skal man bruge , for at spare portoen og papiret. Poul Daugbjerg 1. At fastsætte terminologi for klassifikation og modellering. Vi har behov for at afklare terminologi i samspil med andre, specielt myndigheder, og til det formål har vi behov for et referencesprog, der ikke er for teoretisk, men har en praktisk anvendelig terminologi. 2. Foreslår at arbejde med udgangspunkt i konkrete opgaver ligesom den svenske organisation STG. Se 3. Vi skulle have omlagt bygnings- og boligregisterets (BBR) med nye klassifikationer for bygninger og tekniske anlæg. Har gjort det for boligerne med bistand fra Danmarks Statistik, og arbejder nu med datamodellering for lagring, og kunne ønske at have nogle modelbetragtninger. 4. Nej. 5. Vi har et problem med Lykeions meget teoretiske udgangspunkt. Følger med på sidelinien, men det måtte gerne være mere praktisk brugbart. 6. Mere konkret sigte med foreningens arbejde. Det sagte er egne og ikke nødvendigvis institutionens holdninger. Jens Dinesen 1. Lykeions problem kan ikke sættes i ental. Kærneproblemet kommer alligevel tydeligt frem, når vi diskuterer ISO 1087, nemlig at vi har forskellige begreber om terminologiarbejde. I et arbejdsgruppemøde, hvor vi drøftede ISO1087, blev det klart, at der bruges nogle centrale ord, som ikke bliver forklaret, og sådanne ord lader sig egentlig heller ikke forklare. Det kunne løses ved at finde en Oxford dictionary eller Websters, hvor der står en række mulige betydninger, og så kan der måske opnås koncensus om en af betydningerne. En gruppe kan have forskellig weltanschau, men kan alligevel godt blive enige i konkrete situationer. Det er vigtigt ikke at omvende nogen. Det skal vi være klar over, og derefter kan vi tage fat på terminologiarbejdet. Hvis vi går ind i den semantiske diskussion af centrale ord uden en forankring i det almensprog, der kommer til udtryk i en god ordbog - de bliver "sporbare" - så er det "dead end". Ligeså, hvis vi går i gang med at omvende folk. 2. Løsning: Hvis der kan blive koncensus om dette, så er der også en vej frem f. eks. i udvikling af fagsprog af forskellig type. Det man kunne udvikle i Lykeion, var en bevidsthed om, at når vi får nogle bestemte signaler, så reagerer vi på aftalt måde. 3. Projekter: Har ikke egentlige afgrænsede projekter, men en række projektområder: Standardisering er i væsentlig udstrækning terminologiarbejde, og det er der store problemer med. Konsulentarbejde har som regel en terminologivinkel. Ved analyser får man nye nuancer frem, og umiddelbart har de ikke navne. Innovation medfører, at man får behov for nogle begreber, hvor der etableres nogle til formålet dannede sprogelementer, der ikke er sporbare til nogen anerkendt sprogbrug. Ofte vil der i forslag, rapporter og initiativer blive brugt ord - f. eks. "sprog", "informationsteknologi", "produktivitet", 4

5 som er uafklarede, når man spørger brugerne om, hvad de betyder. De vil lokke som "sirener" til ørkesløse diskussioner, hvis man ikke når til en fælles forståelse af deres betydning Stillingtagen til forelagte papirer: Der er forskel på at afgive en meddelelse og på at modtage den. Afstemning er OK som led i modtagelsesprocessen. Vi har travlt med at publicere, og det er ansvarsfrit, om det bidrager med noget til det kollektive Rene Dybkær 1. Problemstilling: beskrevet i fundats og personlige kommentarer fra foreningens oprettelse. 2. Løsning: meningen var at tage fat på de basale begreber og få dem sat op i et system. Ikke helt klart, hvad de basale begreber er, men der er lagt nogen forslag frem, f.eks.: hvilke primitiver forekommer der i ISO1087 som det var værd at tænke videre over. Der er ikke sket noget samlende. 3. Baggrund: terminologiprojekter i forbindelse med arbejde i ISO og CEN; convener for arbejdsgrupper om referencesystemer i laboratoriemedicin. Medlem af Joint Committee for guides in metrology og af DS S238 og S260. Har set bøger og artikler, manuskripter og indlæg af relevans. Endnu ikke noget specifikt Det vil tiden vise. 5. OK at fremlægge spørgsmålet om afstemning for bestyrelsen Mogens Ehrich 1. Formålet står meget godt beskrevet i vedtægterne. Der står, at foreningen arbejder for at løse et bestemt problemområde, men ikke noget om, hvordan det skal løses. Vi ved nemlig ikke, hvordan det kan løses, og disse to sidstnævnte sætninger er en anden synsvinkel på foreningens problem. Foreningen problem eller opgave er at finde løsningsmodeller på det indtil videre uløselige formål. 2. Foreningen har ikke viden nok til at vide, hvordan løsninger eller delløsninger kan findes. Søgen efter løsninger må altså bestå i at samle erfaring på en konstruktiv måde. Det er derfor de mangler og fejl, som generer så meget, vi må beskrive noget bedre. Kun derved kan vi håbe at få beskrevet foreningens problemområde så meget bedre, at vi kan indse, hvorledes delløsninger kan findes, så efter min mening er det eneste vej frem - det eneste, der kan hjælpe os til at finde ud af, hvordan vi kan gribe problemområdet an. 3. Som pensioneret statistiker har jeg en menneskealders erfaring om problematisk datakvalitet og deraf følgende problemer med at meddele klare informationer. Som medlem af udvalg under dansk og international standardisering har jeg et forslag under forberedelse til, hvorledes bedre datakvalitet kan sikres. Som mangeårig leverandør af statistiske beslutningsgrundlag til sygehusforvaltning har jeg en historie at fortælle om vanskelighederne ved at rationalisere sådant statistisk arbejde. 4. Ja, når det passer ind i sammenhængen. 5. Jeg synes, vi kunne have glæde af at kategorisere skrifterne i en struktur, der bl.a. fortæller, om det enkelte papir - leverer en erfaring, der bidrager til forståelse af foreningen formålsområde - på et højere abstraktionsniveau end den blotte erfaring beskriver en problemstilling inden for formålet - giver et løsningsforslag til et delproblem inden for foreningens formål - leverer et redskab til løsning af et delproblem inden for foreningens formål Der kategoriseres dels af forfatteren, dels af en af bestyrelsen udpeget auditør. De to kategoriseringer anføres i Lykeion journal, og denne gøres tilgængelig for medlemmerne. En forskel i de to kategoriseringer kan ses som endnu et konkret eksempel på foreningens problem. 6. Indfør mere direkte kommunikation indenfor foreningen ved hjælp af og en hjemmeside, hvor foreningens papirer kan findes frem. Anders Ekholm 1. Jeg var interesseret i oprettelsen af Lykeion, da jeg selv er interesseret i ontologiske egenskaber og begrebsdannelser, anvendt på byggeri og arkitektur, men interessen svækkedes, fordi diskussionen syntes specifikt dansk. Ønsker fokus på behovet for fælles begreber indenfor forskellige brancher, på ontologisk grund. Specielt spørgsmålet, hvad er design i forhold til virkeligheden? 2. Det ville være interessant at gøre det til et anliggende for begge sider af sundet. Man skulle have et fælles diskussionssted på en mailserver. Det er set andetsteds, at det kan være vældigt givende. 5

6 3. Byggeriets informationssystematik, specielt tilretning for forvaltningen. 4. I princippet ja, men kan ikke love noget. 5. Nej, det afhænger meget af ambitionerne. Det kan være bra blot at sende papirerne ud.. 6. Det kunne være nyttigt, hvis der sidder en gruppe erfarne mennesker i Lykeion, som kunne udtale sig om standarder, der er under udvikling eller ændring. Lise Borup har gjort det, og det har haft en nytte. Det vil være fint at lægge om til . Gert Engel 1. Det faglige problem, som for tiden optager mig mest, er en klar afgrænsning imellem emne-, begrebs- og produktklassifikation. 2. Spørgsmålet kunne være et af emnerne på et kommende medlemsmøde. 3. Institut for Erhvervsinformatik, Kolding, er en selvejende institution, der har specialiseret sig inden for områderne sprogteknologi og terminologi. Instituttet forsøger at virke som bindeled imellem erhvervslivet og den erhvervssproglige forskning ved Syddansk Universitet. Se nærmere 4. Jfr. 1, evt. i samarbejde med Bodil N. Madsen. 5. På en workshop kunne man foretage gruppering af de hidtil berørte emner og foretage en prioritering. 6. Man kan roligt gå over til -kommunikation. Jan Fogmar 1. Lykeions problem er at koordinere de forskellige verdener 1) forskere med teoretisk indfaldsvinkel, 2) statistikere med international reference, 3) praktikere. Det gælder om at få de parter til at tale sammen og finde en fælles begrebsverden. 2. Dialog mellem de forskellige opfattelser og retninger. 3. Nomenklatur for industri. 4. Ja, som repræsentant for Danmarks Statistik. 5. Nej. 6. Det er for teoretisk, det der foregår. Per Galle 1. Noget af det, jeg selv anser for væsentligt, er at finde ud af, hvilken rolle IT egentlig spiller. Nogen af problemerne er måske uafhængige af IT. Det kunne man tage fat på at afklare. Jeg er arkitekt og har suppleret med filosofistudier for at kunne håndtere terminologiske problemer i kommunikationen indenfor byggesektoren, hvor der indgår forskellige faggrupper, der har forskellig holdning til, hvori et bygværk består. Man må afsløre, hvori de forskellige verdensbilleder består. 2. Det er svært, når vi taler så abstrakt. Man må nok se på konkrete problemer. 3. Produktmodellering i byggeri: Brugen af computere til at repræsentere en designers ide om et produkt i løbet af designprocessen. 4. Ja, det kunne man godt forestille sig OK med . kjagal@centrum.dk Jørgen Rubek Hansen 1. Problemet er beskrevet i vedtægterne og uddybet i Lykeion Nyt nr. 4: Jørgen Rubek Hansen og Jens Dinesen: Repræsentation af objekter og præsentation. 2. Løsningsforslag: ingen. 3. Har deltaget i fremstillingen af STEP-standarden vedrørende produktinformation. 4. Ja Klaus Hansen 1. Hvad der interesserer mig, er IT-terminologi i bred forstand. Men en ting er IT, en anden ting begreberne bag. 2. Er passiv i Lykeion, men interesseret. 6

7 3. Er med til at starte en IT-terminologigruppe for Dansk Sprognævn og DANTERM. Er faglig redaktør på en ny udgave af et edb-leksikon EDBLEX, der skal udkomme til oktober Er lidt træt af det redaktionelle arbejde lige nu, men vil gerne på sigt beskrive de principielle problemer ved at lave så stort et leksikon Nej, desværre. Mail-adresse: Peter Hauch 1. PH har med stor fornøjelse læst papirerne. Alle papirer bidrager til problemområdet. 2. Løsning: det store problem, sådan en forening har, er at forene de tilstedeværende ressourcer i én målrettet aktivitet. Man må nå så tæt på en fælles formulering, at man kan være fælles om et konkret projekt år arbejdet med etablering af store objektorienterede databaser om vedligeholdelse af fysiske strukturer huse, ledninger, kloaksystemer,... Anderledes udtrykt: Menneskelig aktivitet i tid og rum. Bruger UML, men det er den praktiske implementering, der giver diskussion. 4. Måske. 5. Vedr. tilbagemelding på papirerne: Hvis man skal forbedre dialogen om de papirer, der lægges frem, må man sikre sig nogle formelle opponenter ved møderne. Det vil åbne for, at flere kan bidrage. For øvrige papirer er vi nødt til at lade tilbagemeldingen ske ved møderne, og i øvrigt uformelt. 6. Dejligt at mærke, at nogen ringer. Godt tilfreds med Lykeion. Rob Howard 1. R.H.s own problem in the area of work of Lykeion is classification of building information. Focus is on structure of information more than about the terminology. 2. Two studies are performed in a search for a solution comparaison between classification systems used in different countries, Norway, Sveden, UK, Holland. the effect of IT on classification There will be many attemts to take into account the experience of Bjørn Bindslev. 3. Research partner in the actual danish project about byggeklassifikation. 4. Yes, later A brief presentation of Lykeion in english would be interesting. It could be used in a search for similar groups elsewhere. Lars Hvam 1. Jeg arbejder med produktmodeller og prøver at fremstille fremgangsmåde for konkret implementering i virksomheder. Kører et kursus i industrielle specifikationssystemer og er leder af "Center for industrialisering af ingeniørarbejde", der er et samarbejde mellem Teknologisk Institut og fire virksomheder. Se Bruger UML samt en primitiv rammestruktur for modeller, men leder efter fremgangsmåder til at komme det nærmere. Tværfagligt arbejdsfelt, der kræver, at man behersker fagområderne kunstig intelligens, objektorienteret modellering, produktudvikling, produktion, organisatoriske forhold (idet man griber ind i menneskers måde at arbejde på), forretningsprocesser (business process engineering). 2. Måske hvis man kunne gruppere sig i interessereområder. 3. Produktmodellering. 4. Det vil jeg gerne prøve at tage et eksempel frem til. 5. Man kunne formalisere nogle grupper, der kunne udtage det, de er interesseret i. 6. Er spændt på at se rapporten for at se, om nogen har interesser, der minder om det, jeg arbejder med. lhv@ipt.dtu.dk Lars Häggstrom 1. För mig är problemområdet systematikfrågor i bygg- och förvaltningsprocesserna och eftersom de delvis är av tvärfacklig karaktär ser jag Lykeion som ett viktigt forum. 2. Lykeions bidrag till en lösning tror jag är att helt enkelt vara ett forum för utbyte av tankar och erfarenheter. 7

8 Någon "lösning" på problemet är nog mycket avlägsen om den överhuvudtaget finns - för vem tror på att vi kan skapa något så perfekt att det inte kan förbättras oavsett framtida krav? Det som behöver göras är att sträva efter en samsyn i grundläggande principer som tex gjorts i ISO för byggklassifikation. Därutöver behöver vi som individer träffas och utbyta tankar och erfarenheter och bygga en gemensam referensram så att vi kan förstå varandra proffessionellt. 3. Svensk Byggtjänst har sedan 1976 ett uttalat ansvar av branschen för branschgemensamma systematikfrågor och uppfyller detta med ett antal produkter som utvecklas i olika projekt. Se < 4. Ja givetvis ställer jag upp och berättar om vad vi gör och hur vi tänker. 5. Lykeion bör inte ta ställning utan tvärtom vara en neutral plats. 6. Skapa en webb-sida med olika sökmöjligheter av insänt material och med länkar till andra webbar. Detta är viktigt eftersom många nog är intresserade men är begränsade av tid och pengar. Här skulle behöva tillsättas en grupp för att få en bra utformning. Bertil Johnson 1. Lykeion er en måde at holde kontakt udenlands om strukturproblemer i fagterminologi. Har været aktiv i 25 år med forvaltningssiden af byggeri. Professionaliteten er lav, og systematiske metoder er ikke udviklede. Er det en profession, eller er det ikke? Det undervises nu på ingeniøruddannelser, og når kandidaterne kommer ud i virksomhederne, får 5-10 års erfaringer og en ansvarlig stilling, så kan der begynde at ske noget. Jeg er ikke optimistisk. 2. Holde interessen åben og håbe på, at nogle unge mennesker fatter interesse. 3. Forvaltningssiden af byggeri. 4. Ja, jeg kan altid pråta. Det kan være trevligt også. 5. Alle mennesker får for meget papir. Problemet er blot at afgøre, hvad der er for meget. Hvordan skulle man afgøre det på forhånd? Det er ikke det samme, der har interesse for alle. Når du har læst noget godt, er det sådant, at for det meste vidste du ikke på forhånd, at du var interesseret. 6. bertil@jep.se Aldeles klart, at det vil være godt at gå over til udsendelse af Lykeions papirer på . Fortere og billigere. Leif B. Jørgensen 1. Folk elsker at lave nye ord. I byggebranchen er der nuancer, så der kan være betegnelser på samme ting, og det skaber forvirring. Havde man nogle hovedgrupper, ville man spare byggeriet for mange penge. 2. Vi er en bred gruppe inden for byggeriet, som har fået bevilget 6 millioner fra Erhvervsfremmestyrelsen til en opdatering af SfB-systemet, og vi bidrager selv med det samme. Vi har 3 år til at finde en løsning. Der er en meget positiv stemning blandt deltagerne, og som detaljering har vi valgt bygningsdele med en underdeling. 3. Byggeklassifikation og sproget derom. 4. Vil godt vente 5. Deltager i møderne som lytteren og har sjældent tid til at dykke i det. Med en timers arbejdsdag er det nærmest en afslapning. 6. Vil tænke over det. Frank Vernon Jørgensen 1. Medlemmerne har en høj specialiseringsgrad i Lykeion. Brugerne mangler. Var man 3 gange så mange medlemmer, ville man få nogle interessegrupper. Egne interesser: klassifikationer, nomenklatur i industri, terminologi i IKT og sundhedsvæsen. 2. Mere formidling af information om nye publikationer, og konferencer på møderne, eller pr Har på vegne af EU kommissionen koordineret fremstilling af højkvalitets terminologibase. Følger ISO standardernes terminologi i relation til IKT-indkøbsvejledninger på de europæiske sprog 4. Gerne. ½ time om erfaringen med - Terminologiudviklingen i EPHOS projektet. EPHOS = European Procurement Handbook Open Systems. - Hvordan EC oversættelsestjeneste virker set fra et brugersynspunkt. Om opgaveforberedelse og kvalitetskontrol ved brug af nationale sprogeksperter. 8

9 5. Vi har en elite af medlemmer, men mangler en oversigt over institutioner i Danmark og deres arbejdsområder. Tror, man bør bruge mere til information, men det kan være et spørgsmål, om en -diskussionsgruppe bør ligge under Lykeion eller under DANTERM. 6. Organiser kontakt til Erhvervssprogligt Forum, foreningen af korrespondenter, hvori bl.a. hr. J.C. Nielsen er interesserede i at udveksle viden. Translatørforeningen har etableret en hjemmeside og -distribution af nyheder. Brug kategoriseringen: Internationalt, Regionalt (Europa), Nationalt. Jan Karlshøj 1. Vi er ikke særlig præcise i vores terminologi. Vi har brug for at finde nogen retningslinier for at gribe det an. Struktur og metode er nødvendig, og vi bør undgå fix'er og modestrømme. Men der er grænser for, hvor langt vi kan nå herhjemme. 2. Der er ikke midler i foreningen, så det er kun ved påvirkning af andre og ved medlemmernes egen indsats, der kan ske noget. Man bliver nødt til at tage af det eksisterende teori, tilrette og afprøve. Og hvis man har fundet frem til noget, er det vigtigt at få det formidlet ud, f.eks. via brancheforeninger. 3. Er formand for den tekniske del af IAI, som også har en politisk del. IAI står for International Alliance for Interoperability, og det er en international forening med især softwarefirmaer og universiteter som medlemmer. 4. Det vil være relevant at fremlægge framework i det igangværende arbejde, da den også vil blive forstået uden for de snævre fagkredse. Formålet ville være at opnå en diskussion og tilbagemelding. 5. Lykeion burde have en diskussionsklub på -plan, bl.a. til diskussion af de fremlagte papirer og foredrag. 6. Der burde være et årligt møde til opsamling og formulering af anbefalinger. Inge Kobberø 1. Opfatter det, der foregår, som teoretisk akademisk og udføres af de, der har ressourcer i form af tid og faglige interesser. Det Lykeion laver nu, har ingen direkte interesse. Behovet er, at den begrebsdannelse, der foregår uden hensyn til værktøjer, og den begrebsdannelse, der sker via værktøjer, lærer at spille sammen. Udviklingen i de to verdener er forskellig, men burde være ens. 2. Vigtigt at afgøre, om det er en akademisk forening, eller mere praktisk 3. Er projektkoordinator på centerkontrakt vedrørende byggeklassifikation, biblioteksuddannet. 4. ja, sagtens. 10. oktober holdes på DTI et heldagsseminar med deltagelse af gæster fra Sverige. Formiddagen består af foredrag, der er åbne for alle, og Lykeions medlemmer vil blive inviteret. 5. Læser ikke alle papirer, sorterer først og går ikke ind på det videnskabelige. Man behøver ikke at nå 100% enighed i Lykeion, idet det er godt med dialog. 6. Modtager gerne rapporten på adresse: inge.kobbero@teknologisk.dk Bente Kristensen 1. Begreber og definitioner indenfor forskellige domæner. Finde de rigtige redskaber. Man taler om domænetab, fordi der er områder, der ikke dyrkes op. 2. Mødevirksomhed, seminarer, workshops. 3. Juridisk terminologi, komparativ ret dansk-tysk. Terminologi og begrebsdefinitioner. 4. Jo, det kunne jeg godt gøre, men flere andre er også kyndige i komparativ analyse Peter Larsen 1. Det jeg arbejder med, er klassifikation af varer, tjenesteydelser og økonomiske aktiviteter (brancher). Mit problem er, at EU-klassifikationerne ikke er kompatible med tilsvarende i USA, Japan, osv. 2. Mener ikke, det er noget, Lykeion kan klare, snarere FN. 3. CPA: "central product classification based on activities" og NACE: "nomenclature des activitées de communité européenne". 4. Det kunne godt lade sig gøre, og kunne blive til ca. ½ time, hvis nogen har interesse for det. 5. Rimeligt at bede om tilbagemelding i f.eks. et spørgeskema. 6. 9

10 Carl Chr. Lassen 1. Det her er en mental udfordring af rang. Har ikke terminologisk fagkundskab til at formulere problemet i det sprog, men indfaldsvinkel fra praksis. Laver bl.a. kvalitetssikring på brugermanualer til maskindirektivet, med ansvaret for dansk, norsk og svensk. Har fremstillet database om de begreber, der forefindes i den verden. Har skrevet EUstandard, og deltager i et EU-projekt, hvor en fælles sproglig formulering måtte på plads først. 2. Vi har brug for nogen ahaoplevelser. Finde ud af, hvordan vi får gjort det her spændende, og anerkendt, at det er nødvendigt at få etableret nogle sproglige spilleregler. 3. Oversættelse og formidling mellem flere sprog ved fremstilling af brugermanualer. Sprogbrugen skal være så enkel, at brugerne kan forstå den. 4. Ja Få sat nogen konkrete projekter i gang, og få nogle erfaringer, og derefter abstrahere. Paul Lindgreen 1. Selve formålsparagraffen udtrykker godt foreningens faglige problem. De enkelte fagområder har spontant udviklet eget fagsprog. Der har ikke hverken organisatorisk eller intuitivt været forsøg på at finde fælles egenskaber implicit i disse fagsprog. PL forudsætter, at sådanne faktisk findes. Vi har derfor ikke noget fælles sprog for det, der ER fælles. 2. Der er fremlagt elementer i vejen til løsningen, men en færdigpræsenteret foreligger ikke. 3. Så gerne et praktisk projekt i Lykeion. Har en ny bog på vej, muligvis med titlen: Towards a professional language for Informatics. 4. Ja, adskillige. 5. Tror ikke, vi kan gøre noget ved det. Tror egentlig ikke, det er et problem, for sådant er det bare. 6. Afstemningsforslaget bør lægges frem i bestyrelsen. Vibeke Luk 1. Vi laver i Sundhedsstyrelsen hele det semantiske grundlag for den elektroniske patientjournal. Dertil laver vi en række terminologiprodukter. At dele erfaringer må man kunne få en del ud af. Nu er der ved at komme fart på nogen ting her, så tiden er måske blevet mere moden for os til at deltage i Lykeion. 2. Der vil jeg pege på den synergi og kraft, der ligger i, at man mødes med folk, der arbejder med lignende problemstillinger på andre faglige områder. Mange fagsprog skal mødes. 3. At få begreberne på plads i den elektroniske patientjournal. Vi skal have et møde med DANTERM om en foranalyse, DANTERM har foretaget vedrørende begreberne i dokumentationen i en journal. 4. Det kunne der godt være baggrund for. 5. Det er ikke nemt at svare på. 6. Jeg har indtrykket af, at man i Lykeion overordnet har studeret terrænet, og man bør gå over til at være mere konkret. God ide at distribuere på , og OK ikke at få det på post. Ønsker foreningen al mulig held og lykke. Bodil Nistrup Madsen 1. Det, at vi i forbindelse med forskellige projekter bruger samme betegnelse om forskellige begreber og omvendt. Det betydende er, at vi forstår hinanden. Jeg er ikke overbevist om, at vi kan finde en fælles begrebsmæssig overbygning for definitioner, af f.eks. fænomenet "attribut". Men det ville være dejligt at få nogle af de centrale definitioner fælles. 2. a. At folk lærer at skrive definitioner af de begreber, de arbejder med. b. Finder det interessant, men er skeptisk over for forsøg på at danne en top-ontologi for ISO-begreberne. Men jeg synes, det er et forsøg værd at se, om vi kan danne en fælles ramme. c. Hvis man kunne få Dansk Standard til at fremstille en database med de forskellige definitioner taget fra deres ISO eller CEN standarder, så man kunne slå op på definitionerne, så havde man en del-løsning. 3. DANTERMcenteret prøver at hjælpe folk med at definere deres begreber. Arbejder sammen med banker, produktionsvirksomheder for teknisk apparatur eller andet, undervisningsministeriet, Sundhedsstyrelsen. 4. Der ligger nogle centrale problemstillinger, som jeg godt kunne foredrage om. 5. Der er nogle dokumenter, der godt kunne fortjene at blive diskuteret noget mere, men det er vanskeligt at få tid, og også svært at lægge en evaluering og prioritering ind. 10

11 6. Synes, det ville være fantastisk godt, om vi kunne stable ressourcer på benene til et konkret projekt. Et af de projekter, vi har talt om, eller f.eks. prøve at flytte et begrebssæt fra et domæne til et andet, og se hvad det giver. Jeg elsker , for så kan jeg holde orden på papirerne. Bente Maegaard 1. Vi er mest interesseret i det sproglige udtryk fra almensproget over for begrebsapparater, og er ikke så interesseret i terminologiarbejde. Vi beskæftiger os med ontologier og almensprogets grænse til fagsprog, og DANTERM må tage sig af resten. Vi vil gerne følge med i, hvad der foregår i Lykeion. 2. Lykeion er et rimeligt initiativ, men det er ildsjælene, der må drive det 3. Interessen samles om det sproglige udtryk fra almensproget over for begrebsapparater og ontologier vedrørende almensproget 4. Ja, på et eller andet tidspunkt vil der nok være resultater at fremlægge. 5. Nej, for det kræver jo, at man går aktivt ind i det. 6. God ide at gå over til at udsende papirer på . Det kunne også give anledning til at etablere diskussions-fora. Michael May 1. Ser ikke formålet med at have foreningen, men har deltaget i et enkelt møde. Tror ikke, det uforpligtende møde omkring abstrakte diskussioner, der ikke er forpligtet på noget fælles arbejde, fører til noget. Da vi ikke er forpligtet på at skulle nå noget resultat (af f.eks. forskningsmæssige eller økonomiske grunde) er det ren idealisme at tro, at en række mennesker kan snakke sig frem til en fornuftig løsning på reelle problemer, som så også skulle kunne gælde universelt. Det vi mangler er endog ikke blot en fælles forpligtelse på et resultat af en eller anden art, men også et domæne, dvs. et udsnit af virkeligheden som vi er praktisk forpligtet på. Det har vi sikkert hver især, men vi har det ikke som et fælles domæne og vi kan derfor heller ikke bruge hinandens "løsninger" på begrebslige problemer. At nedsætte en forening uden noget praktisk domæne og uden forpligtelser i forhold til noget domæne er et "idealistisk" projekt, som det er vanskeligt at tro på. Men det er ikke på grund af abstraktionerne i sig selv: diskussioner om begrebstaksonomier, om standarder osv. er relevante i mange sammenhænge, men kan efter min mening kun løses af dem der praktisk er forpligtet på de enkelte domæner. Jeg mener derfor også at den eneste måde at arbejde med disse problemer på er inden for bestemte domæner og ikke udenfor og "oven over" dem. Det er et forskningsanliggende der må foregå på universiteter og i virksomheder og politiske organer, der har noget på spil i forhold til disse spørgsmål om klassifikation og standardisering og ikke i foreninger. 2. Kigge på cases fra forskellige domæner. Tror dog ikke, det fører til noget. 3. Interesse: Menneske-maskin-interaktion og designproblemer. Dette område er på forhånd tværfagligt. 4. Måske. Kan vurderes, når de andres arbejdsdomæner kendes fra rapporten. 5. Jeg tror, det er et lidt idealistisk spørgsmål. Når man ikke tager stilling, er det jo netop, fordi der ikke er noget fælles domæne. Der er ikke noget fælles at arbejde om. 6. Nej. michael.may@ .dk Erik Nielsen 1. Det problem vi har, er lidt mere konkret end det, vi har set leveret. Vi står med nogle klassifikationsproblemer i forhold til EU, f.eks. skal der klassificeres inden for bygge og anlægsvirksomhed, hvor EU eksempelvis klassificerer kirkegårde og parkeringspladser under bygningsdele. 2. Det var at tage fat i nogle konkrete eksempler. Kunne man diskutere om metoder? herunder redskaber til klassifikationer, hvor der altid er spørgsmål om kategorien "andet" og om detaljeringsniveau. 3. Praktisk klassifikation 4. Lige umiddelbart nej, men kunne godt tale om det i flere timer. 5. Har skimmet det hele fra Lykeion og løbende erkendt, at de er stadig ikke kommet ned på jorden. 6. Fremragende at gå over til ved udsendelser fra Lykeion, for det er vi vant til at bruge, men jeg printer det nok ud på papir selv. eni@dst.dk Søren Skogstad Nielsen 1. Det store problem, folk har med at holde forskellige synspunkter vedrørende samme forekomst inde i hovedet, er det faglige problem, som SSN så som en god begrundelse for oprettelse af foreningen. Derfor har folk svært ved at forstå hinandens aspekter. Det er en kendt situation, men man har ikke rigtig noget at gøre ved det. 11

12 2. Et løsningsvej, der begynder med det praktiske: Øvelser i at anvende OoASE, et case værktøj til objektorienteret analyse og design, som SSN har fremstillet og holdt kurser om. Erfaringen var, at parterne i en sag fandt en naturlig enighed, fordi den anvendte modelleringsmetode kunne bruges af alle involverede. Det blev nemmere for folk at blive enige, også om, hvad de var enige om. Det er lykkedes at fange nogle effektive tænkemåder, og så er alle eksperter. De kan med god effekt anvende deres sædvanlige måde at tænke på. 3. Projekter: - Definitionsarbejde i forbindelse med kvalitetssikring af apparater på hospitaler, EU-projekt. - OoASE 4. Ja 5. - Peter Sylvest Olsen 1. Frem for, at hvert enkelt fagområde skal sidde hver for sig, synes jeg, man i fællesskab skal fremstille et fundament for fælles terminologi. 2. Det foreliggende oplæg fra Lise Borup er et godt skridt. Et rimeligt første mål er et halvt hundrede fælles begreber. 3. Modellering af virkeligheden på sygehusene, særligt med henblik på den elektroniske journal. 4. Vil gerne kommentere et oplæg til fælles begreber ud fra min indfaldsvinkel. 5. Foreningen bør opstile en enkel og klar målsætning, og så vil meget falde på plads. 6. Hvis ikke medlemmerne skal melde sig ud, må man til at reagere og melde ud om, hvad der er planen med det hele. Lisbeth Pedersen 1. Terminologi og begreber bruges forskelligt inden for forskellige videnskaber og IT. I IT verdenen er man tilbøjelig til at anvende andre fagdecipliners termer, med en lidt anden drejning, hvilke kan gøre det svært at kommunikere og forstå. Via uddannelse haves et naturvidenskabeligt fagsprog. Da jeg så skiftede fra lærer i gymnasiet til en edbvirksomhed, blev mit arbejdsområde at designe og implementere databaser, herunder fremstille lokale begrebsstandarder for person- og virksomheds beskatning. Problemerne med at få folk til at acceptere gode standarder er meget store. Der er også problemer med at skelne mellem data i forskellige stadier dvs. indrapporterede, gældende og historiske data. Har altid opfattet det med sproget som et paradoks, idet alle kommer med deres eget sprog. Det er et studium i aktiv lytning. Arbejder de seneste år også med kunder, og det er lige så svært. Ofte har kunder utrolig svært ved at formulere det, de gerne vil have lavet, og har ikke et billede af, hvordan løsningen kan være. 2. Noget mere praktisk ville være rart, fordi jeg synes, at det er vigtigt at ting ikke bliver så teoretiske, at det ikke kan bruges i praksis. Arranger nogle fremlæggelser af, hvordan forskellige mennesker har løst deres praktiske problemer. 3. Arbejds- og interområde: dataanalyse og datamodellering. 4. Det kunne sagtens tænkes, hvis der er et publikum for det. 5. Ikke umiddelbart. 6. Det ville være smaddergodt at gå over til at udsende papirerne på . Synes, det er den rigtige måde at gøre det på. Annelise Mark Pejtersen 1. Det jeg arbejder med og synes er vigtigt og relevant er informationsbehovet i virksomheder og grupper, hvor folk arbejder tværfagligt og informationsindholdet ændrer sig dynamisk. Jeg arbejder empirisk, og resultatet bruges bl.a. til informationssøgning. Har behov for strukturer, der er stabile, men som tillader løbende ændringer i klassifikationerne. 2. Lave en form for matrix, og se, hvor der er sammenfaldende interesser, og så danne grupper og evt. en workshop. Det var pragtfuldt, hvis der var et forum. 3. Økologiske arbejdsbaserede klassifikationssystemer, med fokus på brugerside. 4. Ja, det kan man godt. 5. Det afhænger igen af medlemmernes interesser. 6. Synes, Lykeions papirer bør udsendes både på papir og . Heribert Picht 1. Det er klart beskrevet, hvad Lykeion skal beskæftige sig med. Der er flere problemer videnskabsteoretisk, transdisciplinaritet, etc. Inden for logik, filosofi, religion har man begrebsdannelser uden en ydre genstand som 12

13 udgangspunkt. Modsat har man i arkæologien genstande som udgangspunkt for begrebsdannelsen. Er der virkelig noget, der kan generaliseres? Man må beskæftige sig med det fælles og med forskellene. 2. Man må i Lykeion simpelthen gå ud fra en teoretisk ansats. Hvad er der sagt? Kan det anvendes i empiriske studier? Og så give en tilbagekobling til teorien. Det er en nødvendig arbejdsgang for at kunne komme med udsagn, der ikke blot er spekulation. Ser Lykeions arbejde som empirisk orienterede projekter. 3. Hovedretningen for projekterne: Terminologi, ikke bare som termer, men med semiotisk indfaldsvinkel, altså tegnets indholdsside. Hvordan ordner man disse ting, så der kommer videnstrukturer frem, der bl.a. kan repræsenteres i en termbank? 4. Principielt ja. 5. Ville være glad for at få samlet papirerne, f.eks. i årbøger, for at gøre Lykeion mere synlig. 6. Gerne udsendelser med , men send ikke i afsindige formater. Anita Pontoppidan 1. Lykeion fremtræder i papirerne som et utrolig teoretisk forum. Det kunne være interessant at få afklaret, om foreningen har et praktisk sigte, - eller det drejer sig om at skrive doktordisputatser. 2. Grundideen er det eneste rigtige. Problemet er at blive enige om, hvor man egentlig vil hen. 3. Arbejder som translatør på intrastruktur-projekter. Sidder således med meget nære opgaver Fint at lægge om til Björn Tegnér 1. PROBLEM Det faglige problem är att vi saknar en lämplig grafisk metod en modell - för att åskådliggöra levande processer. 'Aktiviteter', 'Resurser'/'Input', 'Produkter'/'Output', 'Verksamheter', 'Process-schemata' etc, etc, - blir på våra papper och på våra bildskärmar endast orörliga tecken/figurer. 2. LÖSNING Vägen till en ny insikt, till ett nytt redskap i vårt arbete, blir att hantera ett begrepp som hittills inte har varit möjligt att hantera nämligen Det levande. 3. PROJEKTER Lykeion står för mig som ett 'reservat' för samtal kring frågor som är väsentliga för vår kulturs överlevnad, för att få diskutera metoder, hjälpmedel som gör det möjligt att bättre se vad vi 'har för oss här på jordskorpan'. Lykeion står utanför dagens 'ekonomism', upplever jag. Sverige har inte motsvarigheten. Jag är arkitekt. Kom 1964 under professor Nils Ahrbom att arbeta med uppbyggnaden av Byggnadsstyrelsens (Eiendomsdirektoratets) Utvecklings-avdelning. Var med och introducerade CBC-projektet som med Bjørn Bindslevs hjälp kom att utgöra underlag för strukturering av Byggnadsstyrelsens direktiv. Samtalade med Lars Magnus Giertz, samarbetade med Ingvar Karlén och Svensk Byggtjänst. Studerade Modeller för projektstyrning på KTH, Stockholm. Utvecklade BSAB-projektets Byggnadsdelstabell och tabeller för Byggnadsverk och Utrymmen. I början på talet lämnade jag arbetet med systemutveck-ling och övergick till projektledning. Hade inte lyckats finna modellen för att åskådliggöra levande processer. Nu driver jag tillsammans med hustru Gudrun, psykoterapeut, en gård på Småländska Höglandet, se 4. FOREDRAG: Ja 5. STILLINGTAGEN: ANBEFALINGER: Johan Vestager 1. Stort område, som er for spredt til at kunne klares i fritiden. Svært at få penge til ontologiarbejde i Danmark. 2. Anerkende, at Lykeion kun egner sig som orienteringsforum. Etabler en årlig heldags-konference til generel gensidig orientering og til afklaring af, om der er grundlag for projekter (mennesker og funding). 3. Produktdata som forskningsområde 4. Meget gerne 5. Man skal ikke forvente, at folk investerer fornøden tid i at læse det, der sendes ud. Nedsæt en mindre arbejdsgruppe, hvis noget ønskes arbejdet igennem. 13

14 6. Se 2. Fint at gå over til og hjemmeside. Tom Østerby 1. Problem: Nødt til at accepterer datamaternes krav om formalisering. Formalisering er i den sidste ende den rigtige løsning, og en forudsætning for, at vi kan få datamaterne til at forstå. 2. Øget formalisering. Højne forståelsen mennesker indbyrdes og mennesker og datamater. 3. Projekter: Vejleder for et eksamensprojekt om værktøj til at understøtte begrebsmæssig modulering. Egen hobby at fremstille en højniveau ontologi til generel modellering. Opstille kategorierne, som kan bruges til mere specifikke domæner. Har bl.a. prøvet at bringe forskellige modellerings-metoder på samme form, og det viste sig, at nogle var ens, men præsentationsmæssigt forskellige. Der er i højniveau ontologi bl.a. brug for klassen Mediation := samling, der består af simple elementer, og så nogle elementer, der binder dem sammen. Aristoteles har ikke denne klasse med. Referencer: Pierce filosofi-sprog. John Sowa i 80 erne: notation til beskrivelse af semantik i naturlige sprog. Rumbough: OMT. Rumbough sammen med to andre: UML unified modeling language Afstemning: Er det intern kvalitet af papiret, eller relevansen set i forhold til Lykeion, der stemmes om? Anser ikke afstemning for absolut nødvendigt Niels-Jørgen Aagaard 1. Hvis det skal tage udgangspunkt i mine behov, vil det handle om videnstruktur, med specielt sigte på de vidensområder, der er relevante i forretning i bred forstand. Det er vigtigt at kunne kommunikere. Vi flakser rundt og bruger lang tid på at nå til at kunne kommunikere med folk. Vi har defineret et sæt kontrollerede nøgleord, der er grupperet og struktureret forståeligt for os, hvad de alligevel ikke altid er for andre. 2. Lykeion har karakter af at være en lidt lukket flok, der burde henvende sig til omverdenen i et sprog, der lyder mere interessant. Man kunne tage del i de klassifikationstiltag, der trods alt findes, f.eks. IAI (International Alliance for Interoperability) 3. Personlig og professionel interesse for feltet omkring videndeling, og den fase samfundsudviklingen er i, nemlig overgangen fra industrisamfund til vidensamfund. 4. Det gør jeg da med glæde. 5. Nej. 6. Det kan ikke være et kun dansk fænomen. Lykeion har desuden et problem med sin størrelse og bør komme ud over en kritisk størrelse, så noget kan overkommes. Kunne man flytte foreningen ind i en større sammenhæng? Lykeion Global? Der må være parallelle initiativer i udlandet, det er muligt at samordne med. Lykeion bør komme på nettet for at blive synlig. Godt om Lykeion gik over til at udsende papirerne på . nja@cowi.dk 14

15 BILAG: Projekter og interesser af Lykeion relevans Projektets eller interessens betegnelse Undervisning og forskning CBC-systemet Problemer med at kommunikerei klassifikation at tale samme sprog Kontaktperson Hanne Albrechtsen Bjørn Bindslev Jytte Brender Tilhør fagligt speciale eget projekt, CBC interesse AFKLARING AF EMNE Problem/projekt er terminologisk velbeskrevet forholdsvis, men der er ikke Ja nej - men der findes standarder koncensus Indholdet er velafklaret - Ja nej, ikke for mig Emnet kan formidles til målgruppen det man kan formidle, er de Delvist ja, det tror jeg nok forskellige paradigmer KOMPLEKSITET Refererer til flere faggrupper ja Mange ja, det tror jeg nok Teknisk kompliceret ja Nej nej Begrebsmæssig kompliceret ja Ja ja, det tror jeg nok Modelleret tilfredsstillende nej Ja det mener jeg ikke, - det er det, der er galt LØSNING En faglig løsning er færdigudviklet nej Ja nej Der kan gives et eksempel på anvendelse det kan der Ja ja, det er du jo nødt til Løsningen er accepteret af målgruppen sjældent, en klassifikation er blevet Delvist - evalueret af målgruppen Løsningen kan formidles til hjælpefag det tror jeg Ja - Løsningen har været anvendt i praksis - Ja - STATUS Aktuel status faglig krise Skal publiceres den er ikke god Største problem generel tendens til at holde fast på traditionelle metoder Formidling FORHOLD TIL LYKEION Bistand fra Lykeion ønskes til workshops for at fremme koncensus Almen forståelig- - website, der åbner mulighed for gørelse og formidling dialog med eksperter det kunne jeg godt gøre på et Ja nej tidspunkt Grundlag for fremlæggelse som foredrag Ja og er sket nej Ja at man misforstår hinanden, taler i to retninger 15

16 Betegnelse Nye klassifikationer for bygninger (til BBR) Standardisering Konsulentbistand Innovation og tekniske anlæg generelt generelt generelt Kontaktperson Poul Daugbjerg Jens Dinesen Jens Dinesen Jens Dinesen Tilhør BBR, Kort- og Matrikelstyrelsen prof. Interesse prof. Interesse prof. Interesse EMNE Velbeskrevet ja Delvist Nej Nej Velafklaret ja Ja Delvist Delvist Formidles ja Ja Ja Delvist KOMPLEKST Flere faggr. ja Ja Ja Alle Teknisk ja Ja Ja Ja Begrebsmæss. ja Ja Ja Ja Modelleret det mener vi, det er Nej Nej Nej LØSNING Færdigudviklet der mangler klassifikation af tekniske anlæg Nej Nej Nej Eksempel ikke taget i brug endnu Ja Ja Ja Accepteret ja, den er fremstillet af en arbejdsgruppe, og godkendt Hjælpefag Anvendt er ikke fuldt implementeret endnu STATUS Status indhold aftalt, forhandlinger om implementering Løbende problem Løbende problem Løbende problem Problem der mangler klassifikation af tekniske anlæg Mange forskellige Mange forskellige fag- Processen er fagsprog og kulturer sprog og kulturer uafklaret LYKEION Kan hjælpe at få terminologi og modelbegreber lagt på plads Finde ensartede Finde ensartede Afklare en refetil forhandlinger med myndigheder m.v. sproglige regler sproglige regler renceramme Foredrag nej Ja? Ja 16

17 Betegnelse Fremgangsmåde Koncept vedr. Byggeriets Formidling af sprogdata til sikring af data- sygehus-statistik informationssystematik kvalitet Kontaktperson Mogens Ehrich Mogens Ehrich Anders Ekholm Gert Engel Tilhør eget projekt eget projekt, tidl. KAS Lunds Universitet, Inst. Byggande och arkitektur IFE, Institut for erhvervsinformatik i Kolding EMNE Velbeskrevet Delvist Ja ja, der findes ISO-standarder ja Velafklaret Ja Ja det har en etableret histori, men behøver ja supplering Formidles Ja Ja OK, ja ja KOMPLEKST Flere faggr. Mange To ja, overlappende fagomr. i byggeri, arkitektur, forvaltning ja Teknisk Ja Nej ikke så meget oversættelse vhja. programmet DANTERM for Windows Begrebsmæss. Ja Nej ja ja Modelleret Mangler afprøvning Ja nej, det skulle det behøve nej LØSNING Færdigudviklet Ja Ja nej nej Eksempel Ja Ja ja mange Accepteret I pilotprojekter ja Nej ja foreliggende delvise løsninger bruges hver dag Hjælpefag I pilotprojekter ja Ja ja ja Anvendt Manuel afprøvning Ja ja, så vidt den eksisterer ja STATUS Status Under udvikling Samler kræfter der findes i Sverige en veletableret praksis om anvendelse af BSAB96-standarden Problem Programmering af Kulturforskel at udvikle denne standard for forvalthjælpeværktøj ningens behov LYKEION Kan hjælpe Behøves ikke Formidling hen over kulturforskel afklare, hvordan man strukturerer informationsdatabaser om byggeriet, på meget alment plan afklaring af emneklassifikation over for begrebs-klassifikation Foredrag Ja, senere Ja i princippet ja, men kan ikke love noget 17

18 Betegnelse Nomenklatur for industri Produktmodellering i byggeri, STEP-standarden specielt brugen af IT i designprocessen Kontaktperson Jan Fogmar Per Galle Jørgen Rubek Hansen Tilhør Danmarks Statistik DTU inst. for planl., IT-byg gruppen RAMBØLL EMNE Velbeskrevet ja, statistisk set, men svarer det til den virkelige verden? nej Ja Velafklaret alt kan gøres bedre, og man er 5-10 år bagud. rimeligt Ja Formidles ja, der er løbende dialog med diverse brancheforeninger teknologien er stadig ret umoden Ja, komplekst KOMPLEKST Flere faggr. ja i høj grad Et flertal Teknisk ja ja Ja Begrebsmæss. ja i endnu højere grad - her ligger humlen Ja Modelleret nej, 5-10 år bagud nej Ja LØSNING Færdigudviklet ja, for vores vedkommende nej Delvist Eksempel ja ja, der er forskellige forskningsprojekter Ja Accepteret ja nej, der er kun bud på løsningen Ja Hjælpefag ja - Ja Anvendt ja der har været pilotforsøg Ja STATUS Status den eksisterer, og den holdes internationalt kompatibel begrebsmæssig uafklarethed, men vidtgående Voksende anvendelse bestræbelser på standardisering Problem i og med sin kompleksitet er den altid forældet dilemma mellem på den ene side at fremme kommunikationen gennem standardisering og på den anden side at passe teknologien ind i tidlige kreative faser af designprocessen Kompleksitet LYKEION Kan hjælpe kontakter Kunne være spændende at høre, hvad andre mener, også de med anden faglig baggrund. Foredrag ja, i egenskab af repræsentant for Danmarks Statistik ja, det kunne man godt forestille sig Ja Finde overordnet spon- sor for helheden. En samfundsopgave 18

19 Betegnelse Anden stærkt reviderede udgave af EDBLEX Store objektorien- terede databaser Research partner in the project Centerkontrakt vedr. byggeklassifikation Kontaktperson Klaus Hansen, Peter Hauch Rob Howard Tilhør Datalogisk Institut CSC Grafisk Information, DTU EMNE Velbeskrevet der er en vis koncensus Ja yes Velafklaret 4500 indgange i leksikonet, 700 sider Ja the problem is, that we have already many structures Formidles målgruppen er folk, der ved noget, men ikke er eksperter Ja - KOMPLEKST Flere faggr. ja, det dækker ret bredt Mange yes Teknisk alm. middelniveau pga. målgruppen Ja the list of building parts is not so complex Begrebsmæss. omfanget er et større problem end kompleksiteten Nej but the logical structure can be complex Modelleret det er acceptabelt Nej, der er grundliggende no LØSNING uenigheder om koncepter Færdigudviklet - Flere kæmper - - no, there is a number of modelings, graphical, etc. Eksempel - Ja - Accepteret ja, de køber det da Ja - Hjælpefag det var lige præcist formålet Ja - Anvendt ja, i første udgave Ja - STATUS Status næsten færdigredigeret Anvendes we have found the needs of the danish building industry Problem omfanget At få slutbrugerne til at getting all the different groups to change their part forstå, at det er kompliceret of structure to provide a benifit for the whole LYKEION Kan hjælpe det er lidt sent at spørge om Håndsrækning til etablering - af global procesmodel Foredrag er lidt træt lige nu, men vil gerne på sigt beskrive de Måske yes, later in the course, eventually in 2001 principielle problemer om at lave så stort et leksikon 19

20 Betegnelse Produktmodeller Forvaltningssiden af byggeri Byggeklassifikation og sproget derom Kontaktperson Lars Hvam Bertil Johnson Leif B. Jørgensen Tilhør DTU, center for industrialisering af ingeniør- COWI Arbejde EMNE Velbeskrevet nej det er en bra fråga, jeg synes det ja Velafklaret udfordringen begynder vi at se klart Nej nej, det er ved at tage form Formidles har startet forening for produktmodellering, ja, det tror jeg det skal det jo 15 medlemsvirksomheder KOMPLEKST Flere faggr. ja ja ja Teknisk ja bitvis, ikke i sin helhed ja Begrebsmæss. ja nej ja Modelleret nej nej nej, vi stiler først efter en grov opdeling LØSNING Færdigudviklet nej nej, der findes embryon nej Eksempel ja, et projekt er kørt hos FLSmidt ja, men det er ikke altid accepterede - løsninger Accepteret delvist, mange viger tilbage, fordi nej, ikke identisk, f.eks. findes ikke - metoderne ikke er dokumenteret terminologistandarder Hjælpefag Anvendt ja i delområder ja - STATUS Status Problem LYKEION Kan hjælpe har brudstykker af fremgangsmåde, decideret rammemodel savnes at få mere formaliseret måde at gøre tingene på noget om forskellige former for videnrepræsentation, med angivelse af de typer problemer, de er egnede til personale oftest fra produktion, medbringende tankesæt alt for mange har fel kompetens for det job, de faktisk udfører man ved, at man ikke er alene, og der er et navn på Mange møder, detaljeringen er i gang, går godt at få det sidste pudset af, som vi skal tærske langhalm på godt at kunne fremlægge for en kreds, der ser med andre briller Foredrag det vil jeg gerne prøve at tage et eksempel frem til ja, jeg kan altid pråta, det kan være trevligt også vil godt vente 20