Charme-faktoren: Håndbogen til din ungdomsorganisation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Charme-faktoren: Håndbogen til din ungdomsorganisation"

Transkript

1 Charme-faktoren: Håndbogen til din ungdomsorganisation Kompilator: Vladislav Petkov Projekt Unge mod racisme Fonden С.Е.G.А. Holdningerne i denne publikation er de enkelte forfatteres ansvar og repræsenterer ikke nødvendigvis Europarådets holdninger. Denne publikation blev oprettet med økonomisk støtte fra programmet Grundlæggende rettigheder og statsborgerskab ved Europa-Kommissionen. Indholdet af denne publikation afspejler Fonden C.E.G.A. s holdninger og er på ingen måde udtryk for Europa-Kommissionens oficielle standpunkter. 2011

2 Charme-faktoren: Indhold Introduktion - hvorfor er denne håndbog for dig?... 3 Charme-faktoren (kort om vores projekt)... 5 Vores charmerende ordbog - hvilke begreber bruger vi og hvorfor?... 7 Problemerne, som vi nægter at have... 9 Hvilke holdninger er der i vores organisation og skader de nogen? (at acceptere forskellighed)... 9 Hvem samarbejder vi med og hvem ikke? (målgrupper, modtagere, volontører)...13 Hvordan organiserer vi vores arbejde og tager hensyn til alle? (sted, tid, kommunikationskanaler)...15 Hvad er det, vores organisation støtter, og hvordan bestemmer vi det? (støtte til erklæringer, kampagner og initiativer)...16 Hvilke ord bruger vi i vores organisation og er de korrekte? (terminologi) Hvordan kommer vi i gang?...19 At undersøge og analysere organisationernes holdninger og behov...20 Foranstaltninger til at imødekomme organisationens behov...21 Sammenfatning af organisationens fælles principper samt udstedelse af vedkommende dokument...22 Vores erfaring udfordringer, konklusioner og perspektive...22 Projektpartnerne...24

3 Håndbogen til din ungdomsorganisation Introduktion hvorfor er denne håndbog for dig? Der findes kun én måde at finde ud af, om denne håndbog er egnet for dig: det er svaret på spørgsmålet, om du er en del af en ungdomsorganisation eller gruppe. Hvis ja, så er denne bog den rigtige for dig. Det spiller ingen rolle om organisationen eller gruppen er registreret eller uformel, om den har eksisteret i nogle få uger eller i 15 år, om den beskæftiger sig med økologi, unges deltagelse, fritid, erhvervsvejledning, deltagelse i samfundet, interkulturel dialog, folkeoplysning, alt overnævnt eller intet af disse. Det gør ingen forskel, om din organisation er offentlig, er en NGO, om den modtager finansiering eller er frivillig. Du kan stole på, at denne håndbog er noget for dig, og du kan trygt læse videre, vi er overbeviste om, at vores bog er velegnet til dig, fordi charme-faktoren spiller en vigtig rolle i alle sfærer af det offentlige liv. Vi kan simpelthen ikke tillade os at ignorere den. Vi ville ikke tvinge dig at læse disse linjer, hvis vi ikke var sikkre på, at de er pålidelige. Vi påstår ikke, at vi kender svarene på alle spørgsmål, eller at vores forslag og idéer er korrekte og passer til alle situationer. Men hver linje, som er skrevet her, er resultatet af de praktiske erfaringer, som vi har samlet organiseret i løbet af et år og uformelt - i en længere periode. I denne håndbog præsenterer vi de mest vigtige ting, vi står overfor, og som vi har overvundet eller forsøger at overvinde i rammerne af et internationalt projekt, der gennemføres i seks europæiske lande. Du kan læse mere om projektet i Charme-faktoren (kort om vores projekt). Udover at være baseret på praksis, er disse linjer baseret på vores overbevisning, at Europa har brug for en kvalitativ ændring i sin holdning over for dem, der er anderledes. Denne ændring har der været snak om i lang tid, der er blevet erklæret ønske om det i adskillige dokumenter på europæisk, nationalt og lokalt plan. Men det sker ikke så hurtigt og så effektivt som det burde. Og mens hundredervis af ungdomsgrupper og organisationer har satset på at opnå denne ændring, og det for dem er en høj prioritet, og de arbejder specielt for det, kom vi til den konklusion, at dette ikke er nok. De har brug for støtte. Støtte fra alle ungdomscentre, organisationer, klubber og grupper, uanset deres aktivitetsområde. De har brug for din støtte. Vi er sikre på, at du er parat til at give det, fordi de aktive unge mennesker ligesom dig har et ansvar, som man ikke lever op til i vores apatisk samfund. Derfor vil vi ikke prøve at overbevise dig om, hvorfor vores støtte er nødvendig. I stedet for vil vi forsøge at tilbyde dig forskellige måder, hvorpå du kan yde din støtte. 3 Som det sidste bevis for, at denne bog er velegnet til dig, foreslår vi, at du laver en kort test. Charmemetret kalder vi det - eller en test for at måle, hvor charmerende din organisation er.

4 Charme-faktoren: CHARMEMETER 4 1. Når du forbereder din organisations aktiviteter, fokuserer du på: A. De specifikke organisationsmål B. De specifikke organisationsmål og menneskelige rettigheder C. De specifikke organisationsmål, menneskerettigheder og andre europæiske værdier 2. Hvor mange etniske grupper arbejder I med? A. En B. To C. Mere end to 3. Din organisation mener, at inddragelse af unge med forskellig etnisk baggrund i aktiviteterne er nødvendigt, hvis: A. Organisationen får et sådant projekt B. Finansieringsstrukturerne kræver det C. Det er godt at de er inkluderet, uanset projektet og donorer 4. Ved udarbejdelse af et projekt, hvor der kræves en beskrivelse af den interkulturelle dimension af aktiviteterne, gør du følgende: A. Fylder ind i stil ævl kævl B. Beskriver de værdier, der allerede er din organisations politik C. Forstår, at det er vigtigt, men stadig har svært ved at beskrive det 5. Ønsker I at have flere aktiviteter om: A. Sportsbegivenheder, spil og dans B. Internationale ungdomsudvekslinger C. Indkludering af anderledeshed både i udlandet og i landet 6. Hvis din organisation beslutter sig for at lade deres aktiviteter fremme menneskerettigheder, vil det være fordi: A. Sådanne aktiviteter finansieres godt B. I ønsker ikke at halte bag de andre organisationer C. Vi mener, det er vigtigt 7. Oplys venligst, hvilke af de europæiske år har emne, som passer mest til din organisations ideer: A Det europæiske år for lige muligheder for alle B Det europæiske år for kreativitet og innovation C Det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse 8. Din forståelse af kønforskellen mellem mænd og kvinder er tæt på A. Hver har sine opgaver og alle kender sin plads, B. Der er ingen forskel, udover den rent biologiske forskel C. Kvinder kan håndtere mange ting, men trods alt behøver de at få støtte Hvis du får mulighed for at arrangere uddannelse for medlemmer og volontører i din organisation i forbindelse med menneskerettighederne, vil du acceptere det, fordi: A. Du tror din organisation har brug for det B. Uddannelse kan åbne muligheder for samarbejde og finansiering C. Du udnytter enhver lejlighed til at opbygge kapacitet 10. Med hensyn til socialt engagement, hvilke af følgende berømtheder kan du bedst lide? A. Bono fra U2 B. Madonna C. Justin Bieber

5 Håndbogen til din ungdomsorganisation Nøgle Svar А Svar В Svar С Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Fra 15 til 20 point Af oplysningerne, vi har her, kan vi antage, at din organisation er unægteligt charmerende, åben for anderledeshed og ansvarlig over for opbygningen af et tolerant Europa. Men det er muligt at vi tager fejl. Fortsæt med at læse håndbogen - for at sammenligne den praksis, vi tilbyder med din egen. Desuden ønsker vi at lære om din praksis. Vi vil være glade hvis du deler den med os. Fra 8 til 15 point Din organisation har utvivlsomt charmerende træk. Men der er noget mere at ønske. Organisationens holdning til de europæiske værdier er meget god, men måske halter det at gøre det til politik for organisationen. Vi håber at vores håndbog vil hjælpe i denne retning. Under 8 point Denne håndbog er uundværlig for din organisationen. Altså også en stor grad af charme. Vi håber, vi kan give det. Charme-faktoren (kort om vores projekt) Hvad præcist er en charme-faktor? CHARME (engelsk CHARM) er en forkortelse for Borgelig støtte til antiracistiske foranstaltninger (Civic Help for Anti-Racist Measures) og er mottoet for en online-kampagne, der kører parallelt med og er til støtte for det internationale projekt Unge mod Racisme. Projektet løber fra 2010 og frem til 2011 i seks europæiske lande. Ideen med projektet er at dele denne særlige form for charme ud over ungdomsområdet i Europa og især i Bulgarien, Danmark, Grækenland, Italien, Spanien og Ungarn. Det betyder, at vi ønsker at bevidstgøre holdningen overfor menneskerettigheder i forskellige ungdomsorganisationer og -strukturer og at opfordre dem til at tilslutte sig den europæiske indsats for at opbygge et tolerant Europa, hvor ingen er lukket ude. Hovedformålet med projektet Unge mod Racisme er at udvikle ungdomsarbejdet i området uden skadelige stereotyper, som igen sikrer fravær af racisme og fremmedhad i ungdomsprojekter og aktiviteter i Europa. Projektet har til formål at fortælle om racisme og fremmedhad til de unge aktivister, organisationer og institutioner, der ikke beskæftiger sig specifikt med disse spørgsmål, men arbejder med de unge, støtter deres aktive deltagelse og indflydelse på deres værdier, holdninger og adfærd. 5

6 Charme-faktoren: Ideen om projektet opstod under en træning for trænere Uddanelse om menneskerettigheder, organiseret i 2009 af Europarådet, hvor flere af partnerne deltog. Andre blev inviteret til at deltage som eksperter i uddannelse inden for interkulturel dialog, der arbejder med unge og anti-racistiske politikker. Således blev der etableret en sjov, men ekspert partnerskab med følgende deltagere: CEGA Foundation - Bulgarien United Societies of Balkans - Grækenland Hungarian Association for Community Development - Ungarn Crossing Borders - Danmark Union Romani Andalucia - Spanien Accadmie Europea di Firenze - Italien. (Kort præsentation af partnerne og deres kontakter kan findes på sidste side af håndbogen) Projektet startede i januar 2010 med koordinationsmøde og var godt igang i halvandet år, og stoppede på følgende store stationer (og snesevis af mindre, men dem vil vi spare dig for): Træning for trænere. Fandt sted i juni 2010 i Bulgarien og samlede tre ungdomsledere og undervisere fra hvert af de seks deltagerlande. Den vigtigste funktion af seminaret var at forberede deltagerne til at planlægge og organisere uddannelse for ungdomsorganisationer i deres lande. Training of Trainers var en kombination af metoder og præsentationer, som er nyttige for deltagerne både fra et tematisk synspunkt (racisme, diskrimination, minoriteter, social udstødelse) og fra et praktisk perspektiv (kommunikation, facilitering, konfliktløsning). Detaljeret rapport om uddannelsen findes i afsnittet CharmLoad på projektets hjemmeside: Nationale uddannelser. I perioden august - november 2010 blev Europa ramt af vores træning. I hvert af deltagerlandene blev der organiseret to to-dages uddannelser, som udgør i alt 12 uddannelsesseminarer, som omfattede cirka 150 deltagere - repræsentanter for ungdomsorganisationer og uformelle grupper, aktive ungdomsledere og multiplayers. Fra Barcelona til Sofia blev de undervist, og de diskuterede de vigtige og aktuelle spørgsmål i forbindelse med social udstødelse i ungdomsområdet og alles rolle i disse processer. Mere information om hver af uddannelserne findes på ovenstående hjemmeside. 6 Racistiske organisatoriske politikker. Dette er en af de vigtigste elementer i dette projekt og har til formål at opnå bæredygtighed og bygge videre på erfaringerne fra de nationalle træninger. Mellem november 2010 og marts 2011 arbejdede partnerne i projektet med deltagerne i træningen ved at facilitere processen og for at etablere organisatoriske politikker, der skal anvendes i de respektive organisationer, og dermed forhindre den social udstødelse i organisationerne. Politikkerne (som kan være i form af en erklæring, etisk kodeks, interne regler eller et lignende dokument) skal sikre, at organisationerne er på et tilfredsstillende niveau af anti-racistisk holdning, og at aktiviteterne gennemføres i henhold til den holdning. Partnerne i projektet har valgt forskellige måder at håndtere denne del af projektet på, og resultaterne er grundlaget for denne håndbog.

7 Håndbogen til din ungdomsorganisation Internationalt møde for udveksling af erfaringer. I marts 2011 deltog partnerne i projektet og repræsentanterne for de ungdomsorganisationer, som er involveret i projektet - i alt 36 personer - i et internationalt møde for at præsentere deres politik og praksis, udvekslede erfaringer, diskuterede udfordringer og opfølgning. Konklusionerne fra dette møde vil du se citeret i forskellige dele af denne håndbog. En detaljeret rapport kan findes i afsnittet CharmLoad på projektets hjemmeside: Det var kort og godt om projektet. I rammerne af projektet er der gennemført så mange ting, at vi har meget svært ved at beskrive alt på to sider. Men vi vil vende tilbage til dem på de følgende sider, fordi enhver sætning i dette materiale er baseret på projektets virksomhed. Hvis du stadig ønsker at få mere information om projektet, kan du få den på hjemmesiden, og hvis du kontakter os. Vores charmerende ordbog - hvilke begreber bruger vi og hvorfor? Der er en del ord, som vi har brugt alt for ofte i projektet Unge mod Racisme og vi kan ikke undgå at bruge dem i nærværende håndbog. For at undgå enhver forvirring, har vi besluttet at forklare dem så klart som muligt på forhånd. Racisme (Racism). Vi er sikre på, at du ved, hvad det ord betyder. Men det er godt at vide, at dens volumen er afhængig af konteksten. Oprindeligt bliver racisme brugt til at illustrere den tro, at racerne inddeles i overlegne og underlegne racer, og at denne fordeling (i henhold til samme tro) er biologisk baseret og derfor ikke kan ændres. Langt de fleste mennesker som identificerer sig med racisme, er ikke tilfreds med blot at skelne mellem racerne men indfører nye - listen underlegen omfatter også mennesker med handicap, seksuelle mindretal, etniske og religiøse grupper. Had til alle disse grupper blev en del af jobbeskrivelsen for racisten. Det er derfor at man i sammenhæng med vores projekt skal forstå racisme som intolerance over for enhver, der er anderledes uanset om at attributtet skal være race. I denne tankegang opfatter vi også følgende holdning som racistisk: at kvinder og unge mennesker ingen plads har på ledende stillinger, eller at kvinder og ældre mennesker heller ingen plads har på ungdomsområdet og på det sociale område. Anti-racistisk bevidsthed (Antiracist awareness). Ved at definere racisme har vi stort set defineret også dette udtryk. Anti-racistisk bevidsthed: evnen til at afgøre, om bestemte ideer eller fænomener er racistiske eller ej (som defineret ovenfor), og henholdsvis at distancere sig fra dem eller ej. Social udstødelse (Social exclusion). Der er snesevis af definitioner og forskninger om social udstødelse. Oftest er det defineret som en proces, hvorved en person eller en gruppe af mennesker er frataget muligheden for at deltage fuldt ud i det økonomiske, sociale og kulturelle liv i samfundet. Da vores projekt fokuserer på racisme på ungdomsområdet, forstås i den sammenhæng social udstødelse primært som manglende evne af en gruppe mennesker til at deltage på ungdomsområdet (fuld eller begrænset adgang), fordi de er anderledes end flertallet af de aktive unge. Mainstreaming (mainstreaming). Desværre findes i de fleste sprog ikke et ord, der præcist overfører betydningen af begrebet mainstreaming, hvilket er grunden til at vi bruger det engelske ord. I forskellige sammenhænge har ordet forskellige betydninger. Når det bruges sammen med uddannelse, betyder det oftest integration af børn med særlige pædagogiske behov i almindelige skoler. Når det bruges i forbindelse med ligestilling af køn, betyder det en vurdering af forskellige dimensioner for mænd og kvinder i udviklingen af hvert enkelt politikområde. Inden for projektet Unge mod Racisme under indførelse af anti-racistisk bevidsthed : forstår vi processen at overbevise de unges organisationer (med aktivitetsområ- 7

8 Charme-faktoren: der forskellige fra anti-racisme og social integration) at påtage sig ansvar for at fremme anti-racismen; processen at opfordre disse organisationer til at træffe foranstaltninger på dette område. Med andre ord at gøre anti-racismen til et horisontalt princip i deres arbejde. For at forklare mere specifikt, hvad vi mener, når vi taler om mainstreaming af anti-racistisk politik, vil vi give dig nogle eksempler på mobiltelefon-virksomheder: Næsten alle mobiltelefon-selskaber har en miljøpolitik, som forklarer, hvordan virksomheden støtter bevarelse og (genanvendelse af telefoner og batterier, osv.) Det er deres politik om miljøbeskyttelse. Nogle virksomheder, producenter af mobiltelefoner, har også en politik i forbindelse med kilder til materialerne, som anvendes til produktion. Deres foranstaltninger er hovedsagelig rettet mod at overbevise kunderne om, at de materialer (mest kobolt) ikke er udledt af mindreårige i nogle lande i Afrika, eller at udvindelsen ikke finansierer væbnede konflikter (for det meste i Congo). I begge eksempler har virksomhederne bestemt ikke ændret sine mål og sin hovedvirksomhed - at fremstille og sælge mobiltelefoner. Men de viser virksomhedens ansvar over for miljøet og menneskerettigheder, dvs disse emner er mainstreamed i selskabets hovedvirksomhed. Samme mål har vi med vores mainsreaming af anti-racistisk bevidsthed på ungdomsområdet at tiltrække forskellige ungdomsorganisationer til ideen, uden at forvente at de skal ændre på deres primære formål og aktiviteter. I denne sammenhæng har vi udviklet flere principper, som overholdes inden for hele projektet. De sikrer, at når vi i arbejdet om mainstreaming af anti-racistisk bevidsthed i ungdomsområdet: Ikke har til hensigt at undervurdere det arbejde, som ungdomsorganisationer og strukturerne gennemfører. Tværtimod - vi beundrer og støtter det! Ikke forventer at de skal ændre deres arbejdsområde og helt sikkert vil vi ikke at de skal opgive økologi, velgørenhed, unges deltagelse, kunst, sport, osv., og i stedet for det at begynde at udarbejde projekter for social integration og bekæmpelse af racisme. Ikke ønsker at tvinge organisationer til at omfatte anti-racistiske foranstaltninger i deres arbejde. Vi stoler på vores kommunikations- og pædagogiske metoder til at overbevise dem om, at dette er vigtigt. Når de ønsker at tilslutte sig, vil vi støtte dem. Så tag det roligt. Der findes mange måder ved hjælp af hvilke du kan støtte kampen mod racisme og social udstødelse gennem din organisation, uden at det er nødvendigt at ændre jeres mål og aktiviteter eller at udarbejde nye projekter og søge finansiering. Alt du behøver er at du har lyst til det og lidt fritid. Hvordan kan du gøre det- læs de næste sider.

9 Håndbogen til din ungdomsorganisation Problemerne, som vi nægter at have I denne del af bogen vil vi præsentere nogle problematiske situationer, som mange organisationer har oplevet. De dækker nogle af de måder, hvorpå en ungdomsorganisation eller gruppe vil fremstå som ikke så charmerende, selv om de betragter sig selv som åbne og med en nødvendig grad af anti-racistiske bevidsthed. Alle de situationer som er beskrevet er sket i virkeligheden, der er bare ændret lidt på dem. Af etiske grunde vil vi ikke fortælle hvilke disse organisationer er, og hvor de kommer fra. Efter hvert specifikt tilfælde vil vi give nogle forslag til, hvordan denne situation kan undgås, eller hvordan man kan komme ud af den smerteløst. Forslagene stammer fra organisatoriske politikker, der udvikles inden for projektets gennemførelse, samt diskussioner i forbindelse med disse processer. Hvis du har andre forslag, vil vi absolut ønske at høre dem. Du kan dele dem i afdelingen Sager på projektets hjemmeside hvor du kan se hver af de nedenfor nævnte sager. Hvilke holdninger er der i vores organisation og skader de nogen? (at acceptere forskellighed) Veras historie Vera er 22 år. Siden hun var 15 år, har hun været volontør i en ungdomsorganisation for økologi i byen B. Hun er en af de mest aktive medlemmer i organisationen og er en del af det uofficielle ledelsesteam. I de sidste år har Vera været plaget af fornemmelsen af, at hun er anderledes. Hun har nægtet at acceptere det i lang tid, men nu må hun erkende, at hun er lesbisk. Men kun over for sig selv. Da hun er bange for at blive afvist, holder hun det hemmeligt for sin familie, sine klassekamerater og sine venner. Men det er nok mest vanskeligt at hemmeligholde det for organisationens team, for der er ikke kun professionelle, men også nære, venskabelige forhold imellem dem. Vera har adskillige gange prøvet at samle mod til sig og fortælle sin hemmelighed til teamet. Men hver gang sker der noget, der får hende til at skifte mening mest er det en negativ, tankeløs bemærkning om bøsserne, der kom fra en ven. Hun bekymrer sig også meget om, hvordan de andre volontører vil se på hende, for hun har opnået anerkendelse blandt dem. Ivan, foreningens formand, bliver forelsket i Vera. De har et nært forhold, forstår hinanden glimrende, og for ham er overgangen til et mere seriøst forhold næsten en underforstået formalitet. Det kommer helt bag på ham, da Vera forsvinder som følge af hans kærlighedserklæring. Hun svarer ikke på telefonen og har ikke været på kontoret i allerede en hel uge. Vera sidder hjemme, græder og ser romantiske film. Hun ved ikke, hvad hun skal gøre. 9

10 Charme-faktoren: Leder mellem hammer og ambolt Desværre er der i vores gruppe to personer, der er imod at vi inkluderer folk fra bestemte etniske minoriteter i vores arbejde. Deres meninger og holdninger baserer sig på faktiske begivenheder i deres liv. I den forbindelse har vi haft alvorlige interne konflikter og stridigheder, og det har næsten ødelagt organisationen allerede fra starten. Efter knap et halvt år af uoverensstemmelser er det lykkedes for os at nå frem til en skrøbelig konsensus vores organisation vil optage dårligt stillede mennesker med undtagelse af personer med roma-bagrund. Efter ønske kan også personer med roma-baggrund blive fuldgyldige medlemmer, efter først at have været på en slags prøve og bevist, at man kan stole på dem, og at de har accepteret vores principper. Denne konsensus indebærer også, at hvis organisationen vil arbejde i forbindelse med integrationen af romaer, så kan de ovennævnte to medlemmer frivilligt fravælge at deltage i projektet. Det er et virkelig følsomt emne i vores organisation, men vi har fundet en mellemvej. I de to beskrevne cases er der tale om samme spørgsmål hvilke holdninger har de veletablerede medlemmer i en ungdomsorganisation over for optagelsen af personer, der er anderledes. Og mens i første case holdningerne ikke er så tydelige (selvom Vera næppe ville fortie sin hemmelighed, hvis hun havde været sikker på, at man ville acceptere hende), så er holdningerne i andet case desværre helt klart negative. Det er måske det vigtigste øjeblik for en organisation, der gerne vil blive mere charmerende, for når dens medlemmer allerede har positive holdninger til optagelsen af folk, der er anderledes, er det meget nemmere at gennemføre andre foranstaltninger. Sådan er det ofte at den vigtigste opgave også er den mest vanskelige at gennemføre, at den kræver opfindsomhed, målrettede anstrengelser og megen tålmodighed. Når man taler om holdninger, om den måde man tænker og opfører sig på, kan man ikke forvente at man kan ændre noget på én dag (selvom man kender til sådanne tilfælde). Som nogle medlemmer i projektet YAR har sagt, undervurderer man tit holdningsændrings-processen, og man forestiller den sig nemmere, end den egentlig er. Måske fordi man meget stærkt ønsker sig, at det var sådan. 10 Her skal man tilføje, at menneskerettigheder ikke blot er ønsketænkning, især i EU (selvom der er nogle der mener, at de fremstiller et kontroversielt koncept). Tværtimod har alle medlemslande vedtaget adskillige normative dokumenter, der skal sikre overholdelsen af menneskerettigheder for alle mennesker, der bor i disse lande (herunder personer, der ikke er EU-borgere). I ethvert land er der etableret adskillige mekasnimer, der skal sørge for overholdelsen af disse rettigheder, herunder strafferetlig forfølgning af dem, der overtræder de retligt definerede normer. Med andre ord, kan ekstreme standpunkter eller diskriminerende adfærd (især i forbindelse med tjenesteydelser eller arbejdsforhold) have betydelige negative følger for en organisation og/eller dens medlemmer. Det kunne bruges som en anden begrundelse for, hvor vigtigt det er, at arbejde i den retning i en organisation. Man skal imidlertid være klar over, at man ikke kan forvente af alle medlemmer, at de vil blive aktivister og kæmpe for menneskerettigheder. Man skal sætte fornuftige og realistiske mål. Først skal man forsøge at opnå en toleranceniveau i organisationen, der vil gøre det muligt for alle at deltage i dens aktiviteter. Men dette kan også blive mere vanskeligt, end man tror. Hvad skal man så gøre?

11 Håndbogen til din ungdomsorganisation Kommunikation, kommunikation, kommunikation Vores organisation forsøger at skabe en tryg atmosfære, der gør det muligt for medlemmerne at udveksle meninger i en åben og fri dialog. Vores organisation forsøger at skabe plads til at diskutere konflikter og løse dem på en fredelig måde. Fra den ungarske assosiation GIDA s politik, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme Der er i vores samarbejde ikke plads til intriger, og alle problemer skal man tale åbent om. Konflikter er en slags prøve, og de er nyttige, hvis de fører til fordelagtige løsninger. Fra den Etiske kodeks af Det unge nordvest, Bulgarien, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme Dette er en af de mest betydende slutninger, de fleste organisationer, der har deltaget i projektet Unge mod racisme, har draget at de har brug for en åben, ærlig og ansvarsfuld kommunikation. Åbne drøftelser og diskussioner mellem medlemmer, volontører og alle mennesker, der har noget med organisationen at gøre, er yderst vigtige, især når der er tale om følsomme emner. På overfladen lyder det meget logisk og nemt at gennemføre men det sker tit, at vi, optagede af udførelsen af projekter og af vores daglige arbejdsopgaver, ikke finder tid til at tale sammen, udveksle ideer, drøfte og diskutere. Men det burde vi. Der er så mange omdiskuterede eller hede emner omkring os (tit har de meget mere med organisationen at gøre end man tror), og disse emner må ikke forblive fortiede. Man skal huske, at når man taler om anti-racisme samt social integration på ungdomsområdet og især hvis man ved, at der kunne dukke alt for ekstreme holdninger op så skal diskussionen under alle omstændigheder ledes af en erfaren facilitator. Det er oplagt at drøfte diskussionens formål med ham, at foretage en foreløbig undersøgelse af holdningerne, og at udarbejde klare regler for, hvordan den skulle udfolde sig. Ellers risikerer man, at diskussionen kun gør tingene værre, istedet for at forbedre dem. Når der er en god facilitator til stede, kan konflikten vise sig at være en meget konstruktiv del af en organisations udvikling. Træning Speciel træning i menneskerettigheder bør overvejes som nøgleprioritet i træningen af organisationernes medlemmer og volontører. Fra Håndbog om god praksis udarbejdet af organisationerne, der har deltaget i projektet i Spanien Fonden C.E.G.A. vil fortsætte med at organisere træning og andre arrangementer for at fremme kapacitetopbygningen og sensibiliseringen i forbindelse med mangfoldighed, ligestilling og social integration. Fonden C.E.G.A. vil fremme deltagelsen af netværkets medlemmer i træning, seminarer og initiativer, organiseret af andre organisationer og institutioner, der vil bidrage til denne proces. Fra Mangfoldighedens etiske kodeks udarbejdet af ungdomsnetværket Volontører på trods i forbindelse med projektet Unge mod racisme 11

12 Charme-faktoren: Behovet for mere anti-racismetræning kom til udtryk i alle lande, der deltog i projektet. Nogle af dem lykkedes at arrangere træning for deres teams, så snart de sluttede sig til projektet. Således har Levende biblioteker i Grækenland inviteret en træner for at facilitere en træning i menneskerettigheder for organisationens team kun en måned efter at en repræsentant for deres team havde deltaget i de nationale træninger, arrangeret i forbindelse med Unge mod racisme. Her skal man understrege, at det ikke blot er vigtigt at arrangere træning, men også at arrangere den hensigtsmæssigt, ved hjælp af uddannede trænere og med passende metoder. Det er også en af grundpillerne, hele projektet Unge mod racisme bygger på vi kalder den CHARMerende træning. Men egentlig er det kun et andet navn på træningen i menneskerettigheder. Træningen i menneskerettigheder er anerkendt og stærkt populariseret af Europarådets Direktorat for Ungdom & Sport. Midt i populariseringen står KOMPAS (COMPASS) håndbog i træning i menneskerettigheder for unge mennesker. I Kompas er træningen i menneskerettigheder beskrevet som træningsprogrammer med langsigtede mål om at skabe en kultur, der forstår, beskytter og respekterer menneskerettighederne. Træningen i menneskerettighed anvender en trainee-orienteret metode, idet den tager hensyn til den sociale kontekst, i hvilken hun aller han befinder sig i. En af de vigtigste fordele ved træningen i menneskerettigheder er imidlertid, at den ikke blot har til formål at tilvejebringe viden, men også at opbygge kompetencer og at udvikle holdninger og værdier. Vi indser, at det ikke er alle organisationer, der kan bruge tid og ressourcer på at tilbyde sit team sådan en træning, selvom vi synes, det helt sikkert er det værd. Derfor har organisationerne, der var involveret i projektet, fundet på nogle alternativer: Optag kontakt til en partnerorganisation, der har erfaring med træning i menneskerettigheder, eller der er specialiseret i nogen af problemstillingen inden for menneskerettigheder (fx arbejdet med mennesker med handicap, seksuelle minoriteter, indvandrernes sociale integration). Tilbyd dem en træning-udveksling en proces, der indebærer, at de tilbyder jer en træning inden for deres ekspertise, og til gengæld tilbyder I dem træning inden for jeres ekspertise. Der opstod lignende ideer og planer imellem de bulgarske organisationer, der deltog i projektet. 12 Kig efter muligheder, ved hvilke jeres repræsentant(er) kunne deltage i en træning i forbindelse med anti-racisme. Sådanne muligheder tilbydes ofte. Derfter kan I arrangere intern vidensdeling. Dette princip er medtaget i nogle af de udarbejdede politikker. Træning er en afgørende faktor for holdningsændring og social forandring dette er en af de vigtigste slutninger, vi har draget fra projektet Unge mod racisme. I kan også læse mere i afsnittet Højdepunkter og perspektiver for udvikling.

13 Håndbogen til din ungdomsorganisation Hvem samarbejder vi med og hvem ikke? (målgrupper, modtagere, volontører) Repræsentation, men ikke helt Der planlægges et møde på højt niveau mellem repræsentanter for ungdomsområdet og repræsentanter for de europæiske institutioner, der beskæftiger sig med planlægning og gennemførelse af den europæiske ungdomspolitik. Mødets vært og arrangør er den nationale agentur, der forvalter programmet Aktive unge på nationalt plan i det land, hvor mødet finder sted. Deltagergruppen består af medlemmer af repræsentative organisationer, der skal opfylde adskillige kriterier (som fx medlemmerantal). Det er dog også muligt at invitere andre deltagere. Imidlertid er der ingen repræsentanter for roma-befolkningsgruppen eller for nogen anden etnisk minoritetsgruppe. En af mødets workshopper var tilegnet Bekæmpelsen af diskrimination. Denne case skildrer et af de mest kontroversielle, men også vigtigste spørgsmål, som vi står over for, når vi taler om CHARMerende ungdomsorganisationer skal vi anstrenge os ekstra meget for at involvere repræsentanter for socialt udstødte grupper i vores aktiviteter, eller skal vi bare være åbne over for deres deltagelse, hvis de kommer til os? I et større perspektiv kender man denne diskussion som for og imod den positive særbehnadling midlertidigt oprettede foranstaltninger, der har til formål at sikre lighed for de forskellige sociale grupper på en kunstig måde. Problemstillingen bliver endnu mere interessant, når vi taler om repræsentative ungdomsorganisationer dvs fora og råd, der taler på de unges vegne, og der forsvarer deres stilling hos institutionerne. Generelt bliver deres repræsentativitet målt i medlemmernes antal, snarere end i deres mangfoldighed. Dette rejser mange spørgsmål: hvis alle medlemmer er ehrvervsaktive unge, hvordan vil man for eksempel beskytte de arbejdsløses og de studerendes interesser? Eller hvis der ikke er nogen medlemmer med handicap hvordan vil deres behov komme til udtryk? For nogle af de socialt udstødte grupper har man etableret specialiserede organisationer, som forventes at beskytte deres samfundsmæssige interesser - foreninger og organisationer af mennesker med handicap, romaer, LGBT-organisationer osv. Men ofte har de ikke samme vægt, for der står betydende færre mennesker bag dem (de er jo allesammen minoritetsgrupper). Vi er ikke på nogen måde i tvivl om disse højt profilerede organisationers vigtige samfundsrolle, men vi mener, at mainstreaming kan give mange fordele her. Vi må ikke glemme, at hvis vi forestiller os samfundet som et puslespil, i hvilket de unge er en brik, så kan romaerne, indvandrerne, menneskerne med handicap og de seksuelle minoriteter ikke være isolerede brikker, som ikke udgør en del af spillet. For en del af dem er unge mennesker, hvis stemme skal høres. Mennesker med handicap 13 Unge Unge med handicap

14 Charme-faktoren: Vi har imidlertid ikke til formål at forsvare tesen om, at enhver repræsentativ ungdomsorganisation burde forpligtes til at give kvoter på folk fra forskellige socialt udstødte grupper. Men vi mener alligevel, at disse grupper burde være repræsenterede. For hvis vi går tilbage til casen så er der formentlig ikke nogen roma-organisation, der kunne opfylde de høje krav for at blive medlem i sådan en struktur. Der en minimal sandsyndlighed for, at en ung person med roma-bagrund kommer til at lede nogen af de mainstream-repræsenterende strukturer, og der er en række forskellige grunde dertil, som vi nu ikke vil dvæle ved. Samtidig regner man med, at antallet af unge romaer i den Europæiske Union er omkring 4 millioner (mere end befolkningen i Letland og Estland tilsammen), og mange af dem står over for de samme problemer. Det lyder jo logisk at deres stilling skal høres. Om og hvordan dette vil ske det skal enhver organisation bestemme for sig efter en alvorlig debat. Når der ikke er tale om repræsenterende organisationer, så er situationen faktisk ikke meget anderledes. Der er en stor forskel på det, at være åben over for alle og det, at prøve at tiltrække forskellige grupper enten som medlemmer, eller som volontører, eller som brugere af vores tjenester og aktiviteter. Hvis vi beslutter os til det, kan vi begrunde det med mindst tre motiver. For det første, vil vi på den måde tilbagevise den opfattelse, at de forskellige socialt udstødte gruppers plads er i deres profilerede organisationer. Denne opfattelse udelukker den mulighed, at en person med handicap bekymrer sig om miljøet, eller at en indvandrer er interesseret i personlig udvikling eller karrierevejledning. Dette kalder vi en helt ny slags segregation, og oven i købet finder man den i den åbne civile sektor. (Igen vil vi understrege, at vi ikke tvivler på betydningen af de profilerede organisationer for socialt udstødte grupper. Vi synes bare ikke, at de er den eneste form for samfundsnyttig aktivitet, disse grupper har ret til.) For det andet, er der mange videnskabsmænd, der mener, at de mangfoldige teams er mere kreative og fungerer bedre de har en lang række forskellige sysnpunkter og kompetencer at vælge imellem 1. Det betyder, at man gerne må handle ud fra egoistiske motiver og få gavn af at tiltrække unge mennesker, der er anderledes. Og ikke mindst vil dette gøre jer mere CHARMerende. Og hvad kan være bedre end det? 14 Vorse organisation vil tiltrække folk fra forskellige sociale, religiøse og kulturelle grupper. Vi vil, at de får mulighed for at deltage i organisationens aktiviteter på lige fod med de andre Fra politikken af den ungarske Segediske katolske forening, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme. Enhver kan blive medlem af vores organisation, uanset alder, køn, nationalitet, etnisk baggrund, religiøs tilhørighed, seksualitet eller opfattelser, sålænge de sidstnævnte ikke strider mod de demokratiske principper, menneskerettigheden eller principperne i denne erklæring. Fra Erklæring om anti-racistiske foranstaltninger af 12 ungdomsorganisationer i Grækenland, udarbejdet i forbindelse medd projektet Unge mod racisme. 1 D. Kravitz, Psychological Science in the Public Interest October (2)

15 Håndbogen til din ungdomsorganisation Hvordan organiserer vi vores arbejde og tager hensyn til alle? (sted, tid, kommunikationskanaler) Rejsen Du arrangerer en 2-dages rejse for organisationens deltagere. Du har set på priser, fået et par tilbud og allerede valgt et rejsefirma, samt bestemt hvor I skal spise og sove. Stedet er til rådighed i hele oktober måned, og du synes det er bedst at rejse i månedens første weekend. Du vil gøre alt for at organisationens medlemmer skal hygge sig, og forstå, og hjælpe hinanden. Du tror, at rejsen bliver en glimrende mulighed for at gøre dette. Du underretter medlemmerne om rejsen og giver dem en ugesfrist for at give besked om, hvem der vil deltage i rejsen. Allerede om torsdagen har næsten alle bekræftet, at de vil med. Du bestiller transport og logi til første weekend i oktober måned. På fredag bekræfter også de andre. Det viser sig, at Nihat er den eneste, der ikke kan komme. Du spørger ham, om han vil sige, hvorfor han ikke vil være med. Så fortæller Nihat, at hans familie fejrer Bayran i første weekend i oktober, og han må blive hjemme. At klare problemet med holdningerne i en organisation betyder ikke nødvendigvis, at alt vil kun gå fremad, og at alle vil følge sig ligeværdige i den. Man skal genoverveje den måde, organisationen fungerer på, for at se, om mekanismerne, man anvender, er egnede til alle. Første case viser en meget interessant situation de fleste af os er nok vant til tænke på jul og påske, når vi er i gang med at planlægge vores aktiviteter, men vi glemmer de religiøse helligdage i de andre trosretninger. Når vi arbejder med folk fra forskellige kulturelle grupper, skal vi ændre på dette. Nøgleordet er igen kommunikation åben og rettidig. Det ville næsten intet koste at markere de betydende datoer for alle kulturer, repræsenteret i organisationen. På den måde kan man tage hensyn til dem, også når man planlægger aktiviteter. Man kan endda fejre disse helligdage, omend symbolsk. Dette kunne være en fantastisk mulighed for at opnå en dybere interkulturel forståelse. Organisationen i sig selv er ingen garanti for at man opnår ægte kommunikation man skal tage hensyn til den enkeltes specifikke rytme, og alle skal tage hensyn til den bevidste samhørighed. Fra den Etiske kodeks af Ungdomsparlamentet i Varna, Bulgarien, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme Det er vigtigt, at organisationen omhyggeligt vælger ikke kun hvornår, men også hvor deres aktiviteter skal finde sted. Her burde man mest tage hensyn til tilgængeligheden for mennesker med forskellige handicap såvel på kontoret, samt de andre steder, hvor man arrangerer aktiviteter. Når vi taler om kontoret, er det lidt mere indviklet, for der kræves betydende finansielle investeringer, hvilke man nogle gange slet ikke har råd til. Men tilgængeligheden er stadig en faktor, man burde tage hensyn til, i det mindste når man planlægger organisationens udvikling på lang sigt. 15 Vi skal sørge for, at vi bruger organisationens ejendom på en delt og ansvarlig måde. Vi skal optimisere anvendelsen af ressourcer, og vi skal tage hensyn til miljøet og tilgængeligheden... Fra i God praksis for delt ansvar for beskyttelse af menneskerettigheder, udarbejdet af italienske organisationer, involveret i projektet Unge mod racisme

16 Charme-faktoren: Og sidst, men ikke mindst, skal man se på, hvordan det daglige arbejde fungerer i en organisation, og hvordan den kommunikerer med sine medlemmer, volontører og modtagere. Der er således stadig flere organisationer, der bruger informationsteknologier for at kommunikere med deres medlemmer. Mange af de socialt udstødte (og ikke kun dem) har imidlertid ingen PC derhjemme, eller overhovedet ikke har den nødvendige kompetence for at kommunikere online. Dette skal man tage i betragtning vi går ud fra, at alle tjekker deres fem gange om dagen, men det er ikke altid tilfældet. Den mest elegante måde at løse dette problem på er gennem åben dialog og individuel tilgang til hver enkelt sag. Medlemmer, der har brug for hjæp for at deltage i processen, vil få støtte (i form af udstyr, oversættelse, transport). Personer med handicap vil få tilgængelige materialer og hjælp, og personer uden den nødvendige IT-kompetence vil også få hjælp. Fra Erklæring om anti-racistiske foranstaltninger af 12 ungdomsorganisationer i Grækenland, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme. I den forbindelse skal man også tage hensyn til sproget, man bruger i de moderne multikulturelle samfund bliver dette spørgsmål stadig vigtigere. Efter at have deltaget i projektet Unge mod racisme, er for eksempel den græske studenterforening AIESEC begyndt at oversætte nogle af deres materialer på albansk, for at gøre det nemmere for mennesker fra den albanske minoritet i Grækenland at forstå dem. Vi skal huske, at det forenede Europa lægger stor vægt på at respektere og bevare de forskelllige sprog, og der er ingen grund til, at ungdomsorganisationerne ikke skulle støtte dette princip. Nogle gange lyder det mere kompliceret, end det er i virkeligheden man kan altid finde nogle volontører, der er parate til at øve deres sproglige færdigheder med en oversættelse. Under samarbejdet skal netværkets medlemmer bruge bulgarsk som første prioritet. Når man anvender andre sprog (romani, tyrkisk, vestlige sprog), skal man oversætte for dem, der ikke forstår sproget. Fra Mangfoldighedens etiske kodeks, udarbejdet af ungdomsnetværket Volontører på trods i forbindelse med projektet Unge mod racisme Hvad er det, vores organisation støtter, og hvordan bestemmer vi det? (støtte til erklæringer, kampagner og initiativer) 16 At støtte eller ikke at støtte Et ungdomsparlament i en by af gennemsnitlig størrelse bliver inviteret til et møde af lederen af en nationalistisk bevægelse. Mødets emne er vedkommende lands indvandrerpolitik. Repræsentanten for parlamentet møder op og underskriver erklæringen, der bliver udarbejdet under mødet, som hedder For et renere land. I erklæringen står der, at man burde standse optagelsen af udlændinge fra de østlige lande, og især fra Mellemøsten. Endvidere står der: Indvandrere fra Mellemøsten, der allerede bor i landet, skal sendes tilbage, medmindre de har boet her i mindst 5 år, har bestået en test og har et fast og vellønnet job. Dem, der lever op til disse krav, må alligevel ikke giftes eller få barn med den lokale befolkning. Ifølge erklæringen er det den eneste måde at redde landet fra forurening på. Efter mødet bliver hele teksten offentliggjort på ungdomsparlamentets hjemmeside med den bemærkning, at de leder efter tilhængere og partnere i forbindelse med den idé. Hvis man kigger på ungdomsparlamentets hjemmeside, så finder man information om, at det har gennemført forskellige initiativer og projekter for at fremme tolerance og den interkulturelle dialog.

17 Håndbogen til din ungdomsorganisation Casen er ekstrem, men ikke desto mindre reel. Man kan se, at erklæringen eksplicit opfordrer til overtrædelse af menneskerettigheder. Der er i vedkommende ungdomsparlament åbenbart tale om problemer med såvel medlemmernes holdninger, som beslutningsprocessen. Hvis parlamentets medlemmer havde stemt om, hvorvidt de skulle støtte erklæringen, ville resultatet mest sandsynligvis ikke være det samme (i det mindste håber vi det). Der er imidlertid initiativer og kampagner, der ikke er lige så ekstreme, men som har en meget tvivlsom indflydelse på den sociale integration og beskyttelsen af menneskerettigheder. Derfor råder vi, til at man først undersøger, hvem der står bag et initiativ eller en erklæring, hvilken målsætning den har, og hvem, der finansierer den, før man støtter den. Der er for eksempel forksellige kampagner, hvilke tilsyneladende støtter menneskerettighederne, men hvis man læser mere omhyggeligt, finder man ud af, at der er tale om tolerance kun inden for en bestemt religion eller social gruppe. Vi har set underskriftsamlinger, som havde til formål at fremme rettighederne for mennesker med handicap, men som samtidig klagede over, at man mest spildte penge på sigøjnerne. Vi skal være sikre på, at når vi ønsker at støtte en idé, gør vi det på en informeret måde. Vi skal undersøge, om man har taget hensyn til alle aspekter af idéen, og om vi er overbeviste om, at dens gennemførelse ikke kommer til at skade andre grupper. Vi kan blive nødt til at igangsætte en dybtgående debat i organisationen. Og vi anbefaler også, at man spørger andre organisationer til råds organisationer med ekspertise inden for vedkommende område. Dette er endnu et bevis på, hvor vigtigt det er at samarbejde i netværk og partnerskab med organisationer med et andet arbejdsområde og ekspertise. Medlemmerne er ansvarlige over for organisationen og alle de involverede. Alle medlemer kan bidrage til organisationens udvikling på en fri og spontan måde, afhængende af deres mulighed og ansvar. Fra God praksis for delt ansvar for beskyttelse af menneskerettigheder, udarbejdet af italienske organisationer, involveret i projektet Unge mod racisme. Vi må ikke deltage i foranstaltniger, der ikke respekterer de unges værdighed, eller som er farlige og kan skade deres emotionelle udvikling. Vi må ikke deltage i foranstaltniger, der på nogen måde diskriminerer de unge på grund af deres race, etnisk baggrund, religion, køn, nationalitet, sprog osv. Fra den Etiske kodeks af De unges volontør-center i Pleven, Bulgarien, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme. 17

18 Charme-faktoren: Hvilke ord bruger vi i vores organisation og er de korrekte? (terminologi) Tabt i oversættelsen En repræsentant for en ungdomsorganisation deltager i et træningsseminar om sensibilisering af anti-racisme. Dybt imponeret af træningen, kommer han tilbage i sin organisation og igangsætter diskussioner med de andre om at åbne deres organisation over for forskellige socialt udstødte grupper. De bliver enige om en række foranstaltninger, der skulle gøre organisation mere CHARMerende. Den første finder sted dagen derpå man forsyner organisationens indgang, samt deres hjemmeside, med skriften Invalider og sigøjnere er velkomne 2. I løbet af en uge får de feedback fra forskellige organisationer, der dømmer skriften politisk ukorrekt. Vi har allerede sagt, at kommunikation er af stor betydning, og at den skal være åben og ansvarsfuld. Et aspekt af den ansvarsfulde kommunikation er dens politiske korrekthed. Vittigheder og jokes må man kun lave, hvis de ikke havner uden for de gode manérer, og hvis man er overbevist om, at de ikke er ydmygende. Hvis de nedværdiger nogen, skal vedkommende give et tegn på dette, idet han initierer en fredelig og åben samtale. Fra Mangfoldighedens etiske kodeks udarbejdet af ungdomsnetværket Volontører på trods i forbindelse med projektet Unge mod racisme. Når vi skal henvende os til en bestemt gruppe, er den vigtigste regel det, at man skal bruge den betegnelse, de gerne vil betegnes med. Denne regel er nem at følge, når vi har kommunikation ansigt til ansigt for så kan vi spørge dem direkte om (i linie med den åbne kommunikation), hvilken betegnelse passer bedst. Det er dog ikke så nemt, når det handler om tekster med upersonificerede adressater dokumenter, tekster på hjemmesider, publikationer, brochurer, oplysningsmaterialer, stillinger, præsentationer osv. Komplikationen opstår fra kendsgerningen, at der i mange socialt udstødte grupper ikke findes enerådende enighed om, hvordan de skal betegnes. Således, hvis vi går tilbage til vores case er der romaforeninger i forskellige dele af Europa, der selv siger sigøjnere, og ikke bryder sig om betegnelsen romaer 3. På den anden side, bliver Bulgariens ældste og største organisation for mennesker med handicap stadigvæk betegnet som Invalidernes forening. 18 Det er dog ikke tilfældigt, at der findes så mange forskellige betegnelser for de socialt udstødte grupper man indfører nye betegnelser mest på grund af stigmaet og de negative konnotationer, som de gamle betegnelser fører med sig. Det er nogle gange svært at overskue, hvor meget information et eneste ord fører med sig. En anden grund hertil er, at de første ord, man har brugt til at betegne en bestemt gruppe, blev indført af flertallet. Efterhånden som de forskellige grupper blev stærkere, er de begyndt med at finde på deres egne forslag til betegnelser. Undersøgelsen skal være kontinuerlig, oplysninger samles af og for organisationernes medlemmer. Fra Erklæringen om foranstaltninger mod racisme af 12 ungdomsorganisationer i Grækenland, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme 2 Dette er den eneste case, der ikke er baseret på faktiske begivenheder (sådan som vi kender dem) Terminologien blev alligevel diskuteret i de forskellige lande under projektet. 3 I 2011 har man i Rumænien truffet den politiske beslutning, at man igen skulle kalde romaerne sigøjnere, for at udlændingerne ikke skulle forveksle dem med de etniske rumænere (på engelsk ROMANIA ROMA).

19 Håndbogen til din ungdomsorganisation Her er en oversigt over de betegnelser, der p.t. er mest udbredt. Vi anbefaler dog kraftigt, at du foretager din egen undersøgelse om hvilke, der er de mest passende betegnelser i dit land. Uddaterede betegnelser Invalider, abnorme Sigøjnere Neger Homoseksuel Hensigtsmæssige betegnelser Mennesker med handicap, udfordrede, børn med særlige uddannelsesbehov (i forbindelse med uddannelse) Romaer Sort, farvet Gay, lesbisk Bemærkninger Det er klart hvorfor man undgår at bruge invalid det betyder uegnet. Beslutningen om at bruge romaer blev taget på Første roma-verdenskongres i Rom betyder menneske på romani. I Amerika bruger man mest betegnelsen African-American, men den er ikke relevant i resten af verden. Betegnelsen homoseksuel prøver man at undgå, fordi den blev indført af de victorianske videnskabsmænd for at beskrive mentale problemer og moralsk forfald. 4 Selv når du bruger de mest politisk korrekte ord, skal du passe på i hvilken sammenhæng du bruger dem. Du må fx ikke bruge udtryk som mennesker med handicap og normale mennesker arbejdede sammen eller gay og normale unge diskuterede emnet, hvilke jo ville udelukke de vedkommende grupper fra betegnelsen normale. Hvordan kommer vi i gang? I det følgende prøver vi at give en vejledning om, hvad du skal gøre, hvis du vil, at også din organisation får en anti-racistisk politik, og at den finder sin plads blandt de mest CHARMerende ungdomsorganisationer i Europa. Denne del af vejledningen er baseret på et online-laboratorium, som blev organiseret af Fonden C.E.G.A. i forbindelse med projektet Unge mod racisme med repræsentanter for forskellige ungdomsorganisationer. Formålet med online-laboratoriet var at fremme oprettelsen af anti-racisitiske organisationspolitikker i de involverede organisationer. Hele laboratoriets dokumentation kan findes i sektion CharmLoad på hjemmesiden Hvordan laver man ikke anti-racistisk politik Et ungdomscenter i byen N., registreret som almennyttig forening, og som har et stort 7-værelses-kontor til rådighed, beslutter sig for at ansøge med et projekt om tilrettelæggelsen af fritidsformer og interesseklubber - et program, iværksat af Ministeriet for uddannelse, ungdom og videnskab. En af prioriteterne er at involvere dårligt stillede unge. Et af dokumenterne, som kandidaterne skal fremlægge, er en strategi, et etisk kodeks, husregler eller andre interne regler eller et internt organisatorisk dokument, der skal anskueliggøre kandidatens politik med hensyn til de dårligt stillede unge med anden etnisk eller religiøs baggrund, indvandrere, unge med handicap, unge med en anden seksualitet m.m. Da ungdomscentret ikke har et sådant dokument, tildeler bestyrelsen den opgave til vejlederen, at udarbejde dokumentet i løbet af en nat. Vejlederen skal fremvise dokumentet dagen derpå, hvor bestyrelsen skal stemme om det

20 Charme-faktoren: Vejlederen plejer at arbejde omhyggeligt og beslutter sig for at foretage en kort undersøgelse blandt centrets volontører og brugere om deres holdning til dem, der er anderledes. Da tiden er knap, indkalder han til et hastemøde. Men der kommer kun 5 ud af 30 aktive volontører. På vejlederens opfordring er også den eneste unge med roma-baggrund til stede, der er volontør i centret. Vejlederen åbner mødet med spørgsmålet Hvordan kan vi få flere sigøjnere til at besøge os?. Han får følgende svar: Hvad skal vi dog bruge dem til? Det er bedst, de holder sig væk og Ikke et ondt ord om sigøjnerne, men de har intet med centret at gøre. Det er begyndelsen på en ophidset diskussion, som vejlederen ikke længere kan kontrollere. Til sidst forlader de allesammen mødet den unge med roma-baggrund for evigt. Vejlederen prøver at glemme, hvad der er sket, og tilbringer natten i forsøg på at opdigte organisationens politik over for unge mennesker, der er anderledes. Han beskriver den politik, han ønsker, de havde haft for længe siden... At undersøge og analysere organisationernes holdninger og behov Det er måske overflødigt at sige det, men vi skal gøre det alligevel på lige fod med enhver politik i form af et strategisk dokument (fx erklæring, regler, etisk kodeks), skal oprettelsen af en anti-racistisk politik være baseret på en analyse. Når vi taler om et strategisk dokument i forbindelse med anti-racisme og social intregration, skal vi huske, at det ikke kun er analysen, der er vigtig, men også den måde man foretager den på, for det er et delikat emne. Det er tit forbundet med selvidentifikation, fordi man erkender, at man tilhører en bestemt gruppe (etnisk, social, seksuel eller mennesker med handicap). For mange mennersker er det svært at erkende over for sig selv og/eller andre, at de tilhører en gruppe, det sættes stærkt i bås. Netop fordi de ikke vil omfattes af en stereotype. I dette tilfælde skal analysen omfatte to aspekter: 1) Stemninger, holdninger og behov inde i organisationen/institutionen/gruppen 2) Stemninger og behov i de grupper, vi gerne vil inkludere (eller vil sende budskabet til, at vi vil byde dem velkommen i vores aktiviteter) 20 Det er risikabelt at foretage de to analyser samtidigt, under et fællesmøde. Man skal vælge den bedste fremgangsmåde for hvert af de to aspekter ud fra vores erfaring, vores kontakter, vores overvejninger. Ellers kunne man for eksempel indsamle oplysninger på følgende måder: Et spørgsmålsskema (sandsynligvis helst anonymt, men det kommer an på andre faktorer); Iagttagelser af forholdene og processerne imellem organisationens medlemmer/volontører; Et møde, fokusgruppe (velovervejet og faciliteret af nogen med erfaring); Individuelle samtaler (på den måde kan man undgå det så kaldte peer pressure et underbevidst pres fra de andre, en slags konformisme; samtalen er velegnet til dem, der ikke kan lide at udtrykke sig skriftligt, eller der har brug for ekstra opmuntring til at begynde at tale om deres holdninger).

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Januar 2015 Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Indhold Forord... 3 Introduktion... 4 Hvad er Code of Conduct?... 4 Hvorfor har Danske Fodbolddommere brug for et Code of Conduct?... 4 Hvem gælder Code

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

L.I.F.E. Et fantastisk projekt. Indhold. Information om projektet. Comeniusprojekt 2013-2015. Local Identity Forming Europe

L.I.F.E. Et fantastisk projekt. Indhold. Information om projektet. Comeniusprojekt 2013-2015. Local Identity Forming Europe Local Identity Forming Europe L.I.F.E. Information om projektet Comeniusprojekt 2013-2015 Et fantastisk projekt For knap et halvt år siden var to af skolens lærere i Tyskland for at søsætte et nyt internationalt

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål. 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Etiske Principper og Standarder

Etiske Principper og Standarder Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde 6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde Af Thobias Laustsen Det er almindeligt kendt, at mindre organisationer ikke altid har de samme økonomiske muligheder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE NYDANSKER Velkommen som medarbejder

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som

Læs mere

NSG Group Adfærdskodeks for leverandører

NSG Group Adfærdskodeks for leverandører Introduktion NSG Group Adfærdskodeks for leverandører NSG Group og derved Pilkington tilstræber at have det bedste omdømme i verden i kraft af vores professionelle, lovlige og etiske tilgang til forretningsdrift,

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt.

NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. 11 koncept NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. NA medlemmer i hele verden skænker penge til at opfylde vort fællesskabs hoved formål. Det er forpligtende

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS DOKUMENTDATO: 25/08/08 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4106 Periode: Efterår 2008 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS 4. RUNDE 2008 INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F A TIL INTERVIEWEREN:

Læs mere

Vejledning om ansøgning til puljerne under det europæiske år for Lige Muligheder for Alle

Vejledning om ansøgning til puljerne under det europæiske år for Lige Muligheder for Alle Vejledning om ansøgning til puljerne under det europæiske år for Lige Muligheder for Alle 2007 1. Puljernes formål 2007 er europæisk år for lige muligheder for alle. Målet med året er at øge kendskabet

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere