Charme-faktoren: Håndbogen til din ungdomsorganisation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Charme-faktoren: Håndbogen til din ungdomsorganisation"

Transkript

1 Charme-faktoren: Håndbogen til din ungdomsorganisation Kompilator: Vladislav Petkov Projekt Unge mod racisme Fonden С.Е.G.А. Holdningerne i denne publikation er de enkelte forfatteres ansvar og repræsenterer ikke nødvendigvis Europarådets holdninger. Denne publikation blev oprettet med økonomisk støtte fra programmet Grundlæggende rettigheder og statsborgerskab ved Europa-Kommissionen. Indholdet af denne publikation afspejler Fonden C.E.G.A. s holdninger og er på ingen måde udtryk for Europa-Kommissionens oficielle standpunkter. 2011

2 Charme-faktoren: Indhold Introduktion - hvorfor er denne håndbog for dig?... 3 Charme-faktoren (kort om vores projekt)... 5 Vores charmerende ordbog - hvilke begreber bruger vi og hvorfor?... 7 Problemerne, som vi nægter at have... 9 Hvilke holdninger er der i vores organisation og skader de nogen? (at acceptere forskellighed)... 9 Hvem samarbejder vi med og hvem ikke? (målgrupper, modtagere, volontører)...13 Hvordan organiserer vi vores arbejde og tager hensyn til alle? (sted, tid, kommunikationskanaler)...15 Hvad er det, vores organisation støtter, og hvordan bestemmer vi det? (støtte til erklæringer, kampagner og initiativer)...16 Hvilke ord bruger vi i vores organisation og er de korrekte? (terminologi) Hvordan kommer vi i gang?...19 At undersøge og analysere organisationernes holdninger og behov...20 Foranstaltninger til at imødekomme organisationens behov...21 Sammenfatning af organisationens fælles principper samt udstedelse af vedkommende dokument...22 Vores erfaring udfordringer, konklusioner og perspektive...22 Projektpartnerne...24

3 Håndbogen til din ungdomsorganisation Introduktion hvorfor er denne håndbog for dig? Der findes kun én måde at finde ud af, om denne håndbog er egnet for dig: det er svaret på spørgsmålet, om du er en del af en ungdomsorganisation eller gruppe. Hvis ja, så er denne bog den rigtige for dig. Det spiller ingen rolle om organisationen eller gruppen er registreret eller uformel, om den har eksisteret i nogle få uger eller i 15 år, om den beskæftiger sig med økologi, unges deltagelse, fritid, erhvervsvejledning, deltagelse i samfundet, interkulturel dialog, folkeoplysning, alt overnævnt eller intet af disse. Det gør ingen forskel, om din organisation er offentlig, er en NGO, om den modtager finansiering eller er frivillig. Du kan stole på, at denne håndbog er noget for dig, og du kan trygt læse videre, vi er overbeviste om, at vores bog er velegnet til dig, fordi charme-faktoren spiller en vigtig rolle i alle sfærer af det offentlige liv. Vi kan simpelthen ikke tillade os at ignorere den. Vi ville ikke tvinge dig at læse disse linjer, hvis vi ikke var sikkre på, at de er pålidelige. Vi påstår ikke, at vi kender svarene på alle spørgsmål, eller at vores forslag og idéer er korrekte og passer til alle situationer. Men hver linje, som er skrevet her, er resultatet af de praktiske erfaringer, som vi har samlet organiseret i løbet af et år og uformelt - i en længere periode. I denne håndbog præsenterer vi de mest vigtige ting, vi står overfor, og som vi har overvundet eller forsøger at overvinde i rammerne af et internationalt projekt, der gennemføres i seks europæiske lande. Du kan læse mere om projektet i Charme-faktoren (kort om vores projekt). Udover at være baseret på praksis, er disse linjer baseret på vores overbevisning, at Europa har brug for en kvalitativ ændring i sin holdning over for dem, der er anderledes. Denne ændring har der været snak om i lang tid, der er blevet erklæret ønske om det i adskillige dokumenter på europæisk, nationalt og lokalt plan. Men det sker ikke så hurtigt og så effektivt som det burde. Og mens hundredervis af ungdomsgrupper og organisationer har satset på at opnå denne ændring, og det for dem er en høj prioritet, og de arbejder specielt for det, kom vi til den konklusion, at dette ikke er nok. De har brug for støtte. Støtte fra alle ungdomscentre, organisationer, klubber og grupper, uanset deres aktivitetsområde. De har brug for din støtte. Vi er sikre på, at du er parat til at give det, fordi de aktive unge mennesker ligesom dig har et ansvar, som man ikke lever op til i vores apatisk samfund. Derfor vil vi ikke prøve at overbevise dig om, hvorfor vores støtte er nødvendig. I stedet for vil vi forsøge at tilbyde dig forskellige måder, hvorpå du kan yde din støtte. 3 Som det sidste bevis for, at denne bog er velegnet til dig, foreslår vi, at du laver en kort test. Charmemetret kalder vi det - eller en test for at måle, hvor charmerende din organisation er.

4 Charme-faktoren: CHARMEMETER 4 1. Når du forbereder din organisations aktiviteter, fokuserer du på: A. De specifikke organisationsmål B. De specifikke organisationsmål og menneskelige rettigheder C. De specifikke organisationsmål, menneskerettigheder og andre europæiske værdier 2. Hvor mange etniske grupper arbejder I med? A. En B. To C. Mere end to 3. Din organisation mener, at inddragelse af unge med forskellig etnisk baggrund i aktiviteterne er nødvendigt, hvis: A. Organisationen får et sådant projekt B. Finansieringsstrukturerne kræver det C. Det er godt at de er inkluderet, uanset projektet og donorer 4. Ved udarbejdelse af et projekt, hvor der kræves en beskrivelse af den interkulturelle dimension af aktiviteterne, gør du følgende: A. Fylder ind i stil ævl kævl B. Beskriver de værdier, der allerede er din organisations politik C. Forstår, at det er vigtigt, men stadig har svært ved at beskrive det 5. Ønsker I at have flere aktiviteter om: A. Sportsbegivenheder, spil og dans B. Internationale ungdomsudvekslinger C. Indkludering af anderledeshed både i udlandet og i landet 6. Hvis din organisation beslutter sig for at lade deres aktiviteter fremme menneskerettigheder, vil det være fordi: A. Sådanne aktiviteter finansieres godt B. I ønsker ikke at halte bag de andre organisationer C. Vi mener, det er vigtigt 7. Oplys venligst, hvilke af de europæiske år har emne, som passer mest til din organisations ideer: A Det europæiske år for lige muligheder for alle B Det europæiske år for kreativitet og innovation C Det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse 8. Din forståelse af kønforskellen mellem mænd og kvinder er tæt på A. Hver har sine opgaver og alle kender sin plads, B. Der er ingen forskel, udover den rent biologiske forskel C. Kvinder kan håndtere mange ting, men trods alt behøver de at få støtte Hvis du får mulighed for at arrangere uddannelse for medlemmer og volontører i din organisation i forbindelse med menneskerettighederne, vil du acceptere det, fordi: A. Du tror din organisation har brug for det B. Uddannelse kan åbne muligheder for samarbejde og finansiering C. Du udnytter enhver lejlighed til at opbygge kapacitet 10. Med hensyn til socialt engagement, hvilke af følgende berømtheder kan du bedst lide? A. Bono fra U2 B. Madonna C. Justin Bieber

5 Håndbogen til din ungdomsorganisation Nøgle Svar А Svar В Svar С Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Fra 15 til 20 point Af oplysningerne, vi har her, kan vi antage, at din organisation er unægteligt charmerende, åben for anderledeshed og ansvarlig over for opbygningen af et tolerant Europa. Men det er muligt at vi tager fejl. Fortsæt med at læse håndbogen - for at sammenligne den praksis, vi tilbyder med din egen. Desuden ønsker vi at lære om din praksis. Vi vil være glade hvis du deler den med os. Fra 8 til 15 point Din organisation har utvivlsomt charmerende træk. Men der er noget mere at ønske. Organisationens holdning til de europæiske værdier er meget god, men måske halter det at gøre det til politik for organisationen. Vi håber at vores håndbog vil hjælpe i denne retning. Under 8 point Denne håndbog er uundværlig for din organisationen. Altså også en stor grad af charme. Vi håber, vi kan give det. Charme-faktoren (kort om vores projekt) Hvad præcist er en charme-faktor? CHARME (engelsk CHARM) er en forkortelse for Borgelig støtte til antiracistiske foranstaltninger (Civic Help for Anti-Racist Measures) og er mottoet for en online-kampagne, der kører parallelt med og er til støtte for det internationale projekt Unge mod Racisme. Projektet løber fra 2010 og frem til 2011 i seks europæiske lande. Ideen med projektet er at dele denne særlige form for charme ud over ungdomsområdet i Europa og især i Bulgarien, Danmark, Grækenland, Italien, Spanien og Ungarn. Det betyder, at vi ønsker at bevidstgøre holdningen overfor menneskerettigheder i forskellige ungdomsorganisationer og -strukturer og at opfordre dem til at tilslutte sig den europæiske indsats for at opbygge et tolerant Europa, hvor ingen er lukket ude. Hovedformålet med projektet Unge mod Racisme er at udvikle ungdomsarbejdet i området uden skadelige stereotyper, som igen sikrer fravær af racisme og fremmedhad i ungdomsprojekter og aktiviteter i Europa. Projektet har til formål at fortælle om racisme og fremmedhad til de unge aktivister, organisationer og institutioner, der ikke beskæftiger sig specifikt med disse spørgsmål, men arbejder med de unge, støtter deres aktive deltagelse og indflydelse på deres værdier, holdninger og adfærd. 5

6 Charme-faktoren: Ideen om projektet opstod under en træning for trænere Uddanelse om menneskerettigheder, organiseret i 2009 af Europarådet, hvor flere af partnerne deltog. Andre blev inviteret til at deltage som eksperter i uddannelse inden for interkulturel dialog, der arbejder med unge og anti-racistiske politikker. Således blev der etableret en sjov, men ekspert partnerskab med følgende deltagere: CEGA Foundation - Bulgarien United Societies of Balkans - Grækenland Hungarian Association for Community Development - Ungarn Crossing Borders - Danmark Union Romani Andalucia - Spanien Accadmie Europea di Firenze - Italien. (Kort præsentation af partnerne og deres kontakter kan findes på sidste side af håndbogen) Projektet startede i januar 2010 med koordinationsmøde og var godt igang i halvandet år, og stoppede på følgende store stationer (og snesevis af mindre, men dem vil vi spare dig for): Træning for trænere. Fandt sted i juni 2010 i Bulgarien og samlede tre ungdomsledere og undervisere fra hvert af de seks deltagerlande. Den vigtigste funktion af seminaret var at forberede deltagerne til at planlægge og organisere uddannelse for ungdomsorganisationer i deres lande. Training of Trainers var en kombination af metoder og præsentationer, som er nyttige for deltagerne både fra et tematisk synspunkt (racisme, diskrimination, minoriteter, social udstødelse) og fra et praktisk perspektiv (kommunikation, facilitering, konfliktløsning). Detaljeret rapport om uddannelsen findes i afsnittet CharmLoad på projektets hjemmeside: Nationale uddannelser. I perioden august - november 2010 blev Europa ramt af vores træning. I hvert af deltagerlandene blev der organiseret to to-dages uddannelser, som udgør i alt 12 uddannelsesseminarer, som omfattede cirka 150 deltagere - repræsentanter for ungdomsorganisationer og uformelle grupper, aktive ungdomsledere og multiplayers. Fra Barcelona til Sofia blev de undervist, og de diskuterede de vigtige og aktuelle spørgsmål i forbindelse med social udstødelse i ungdomsområdet og alles rolle i disse processer. Mere information om hver af uddannelserne findes på ovenstående hjemmeside. 6 Racistiske organisatoriske politikker. Dette er en af de vigtigste elementer i dette projekt og har til formål at opnå bæredygtighed og bygge videre på erfaringerne fra de nationalle træninger. Mellem november 2010 og marts 2011 arbejdede partnerne i projektet med deltagerne i træningen ved at facilitere processen og for at etablere organisatoriske politikker, der skal anvendes i de respektive organisationer, og dermed forhindre den social udstødelse i organisationerne. Politikkerne (som kan være i form af en erklæring, etisk kodeks, interne regler eller et lignende dokument) skal sikre, at organisationerne er på et tilfredsstillende niveau af anti-racistisk holdning, og at aktiviteterne gennemføres i henhold til den holdning. Partnerne i projektet har valgt forskellige måder at håndtere denne del af projektet på, og resultaterne er grundlaget for denne håndbog.

7 Håndbogen til din ungdomsorganisation Internationalt møde for udveksling af erfaringer. I marts 2011 deltog partnerne i projektet og repræsentanterne for de ungdomsorganisationer, som er involveret i projektet - i alt 36 personer - i et internationalt møde for at præsentere deres politik og praksis, udvekslede erfaringer, diskuterede udfordringer og opfølgning. Konklusionerne fra dette møde vil du se citeret i forskellige dele af denne håndbog. En detaljeret rapport kan findes i afsnittet CharmLoad på projektets hjemmeside: Det var kort og godt om projektet. I rammerne af projektet er der gennemført så mange ting, at vi har meget svært ved at beskrive alt på to sider. Men vi vil vende tilbage til dem på de følgende sider, fordi enhver sætning i dette materiale er baseret på projektets virksomhed. Hvis du stadig ønsker at få mere information om projektet, kan du få den på hjemmesiden, og hvis du kontakter os. Vores charmerende ordbog - hvilke begreber bruger vi og hvorfor? Der er en del ord, som vi har brugt alt for ofte i projektet Unge mod Racisme og vi kan ikke undgå at bruge dem i nærværende håndbog. For at undgå enhver forvirring, har vi besluttet at forklare dem så klart som muligt på forhånd. Racisme (Racism). Vi er sikre på, at du ved, hvad det ord betyder. Men det er godt at vide, at dens volumen er afhængig af konteksten. Oprindeligt bliver racisme brugt til at illustrere den tro, at racerne inddeles i overlegne og underlegne racer, og at denne fordeling (i henhold til samme tro) er biologisk baseret og derfor ikke kan ændres. Langt de fleste mennesker som identificerer sig med racisme, er ikke tilfreds med blot at skelne mellem racerne men indfører nye - listen underlegen omfatter også mennesker med handicap, seksuelle mindretal, etniske og religiøse grupper. Had til alle disse grupper blev en del af jobbeskrivelsen for racisten. Det er derfor at man i sammenhæng med vores projekt skal forstå racisme som intolerance over for enhver, der er anderledes uanset om at attributtet skal være race. I denne tankegang opfatter vi også følgende holdning som racistisk: at kvinder og unge mennesker ingen plads har på ledende stillinger, eller at kvinder og ældre mennesker heller ingen plads har på ungdomsområdet og på det sociale område. Anti-racistisk bevidsthed (Antiracist awareness). Ved at definere racisme har vi stort set defineret også dette udtryk. Anti-racistisk bevidsthed: evnen til at afgøre, om bestemte ideer eller fænomener er racistiske eller ej (som defineret ovenfor), og henholdsvis at distancere sig fra dem eller ej. Social udstødelse (Social exclusion). Der er snesevis af definitioner og forskninger om social udstødelse. Oftest er det defineret som en proces, hvorved en person eller en gruppe af mennesker er frataget muligheden for at deltage fuldt ud i det økonomiske, sociale og kulturelle liv i samfundet. Da vores projekt fokuserer på racisme på ungdomsområdet, forstås i den sammenhæng social udstødelse primært som manglende evne af en gruppe mennesker til at deltage på ungdomsområdet (fuld eller begrænset adgang), fordi de er anderledes end flertallet af de aktive unge. Mainstreaming (mainstreaming). Desværre findes i de fleste sprog ikke et ord, der præcist overfører betydningen af begrebet mainstreaming, hvilket er grunden til at vi bruger det engelske ord. I forskellige sammenhænge har ordet forskellige betydninger. Når det bruges sammen med uddannelse, betyder det oftest integration af børn med særlige pædagogiske behov i almindelige skoler. Når det bruges i forbindelse med ligestilling af køn, betyder det en vurdering af forskellige dimensioner for mænd og kvinder i udviklingen af hvert enkelt politikområde. Inden for projektet Unge mod Racisme under indførelse af anti-racistisk bevidsthed : forstår vi processen at overbevise de unges organisationer (med aktivitetsområ- 7

8 Charme-faktoren: der forskellige fra anti-racisme og social integration) at påtage sig ansvar for at fremme anti-racismen; processen at opfordre disse organisationer til at træffe foranstaltninger på dette område. Med andre ord at gøre anti-racismen til et horisontalt princip i deres arbejde. For at forklare mere specifikt, hvad vi mener, når vi taler om mainstreaming af anti-racistisk politik, vil vi give dig nogle eksempler på mobiltelefon-virksomheder: Næsten alle mobiltelefon-selskaber har en miljøpolitik, som forklarer, hvordan virksomheden støtter bevarelse og (genanvendelse af telefoner og batterier, osv.) Det er deres politik om miljøbeskyttelse. Nogle virksomheder, producenter af mobiltelefoner, har også en politik i forbindelse med kilder til materialerne, som anvendes til produktion. Deres foranstaltninger er hovedsagelig rettet mod at overbevise kunderne om, at de materialer (mest kobolt) ikke er udledt af mindreårige i nogle lande i Afrika, eller at udvindelsen ikke finansierer væbnede konflikter (for det meste i Congo). I begge eksempler har virksomhederne bestemt ikke ændret sine mål og sin hovedvirksomhed - at fremstille og sælge mobiltelefoner. Men de viser virksomhedens ansvar over for miljøet og menneskerettigheder, dvs disse emner er mainstreamed i selskabets hovedvirksomhed. Samme mål har vi med vores mainsreaming af anti-racistisk bevidsthed på ungdomsområdet at tiltrække forskellige ungdomsorganisationer til ideen, uden at forvente at de skal ændre på deres primære formål og aktiviteter. I denne sammenhæng har vi udviklet flere principper, som overholdes inden for hele projektet. De sikrer, at når vi i arbejdet om mainstreaming af anti-racistisk bevidsthed i ungdomsområdet: Ikke har til hensigt at undervurdere det arbejde, som ungdomsorganisationer og strukturerne gennemfører. Tværtimod - vi beundrer og støtter det! Ikke forventer at de skal ændre deres arbejdsområde og helt sikkert vil vi ikke at de skal opgive økologi, velgørenhed, unges deltagelse, kunst, sport, osv., og i stedet for det at begynde at udarbejde projekter for social integration og bekæmpelse af racisme. Ikke ønsker at tvinge organisationer til at omfatte anti-racistiske foranstaltninger i deres arbejde. Vi stoler på vores kommunikations- og pædagogiske metoder til at overbevise dem om, at dette er vigtigt. Når de ønsker at tilslutte sig, vil vi støtte dem. Så tag det roligt. Der findes mange måder ved hjælp af hvilke du kan støtte kampen mod racisme og social udstødelse gennem din organisation, uden at det er nødvendigt at ændre jeres mål og aktiviteter eller at udarbejde nye projekter og søge finansiering. Alt du behøver er at du har lyst til det og lidt fritid. Hvordan kan du gøre det- læs de næste sider.

9 Håndbogen til din ungdomsorganisation Problemerne, som vi nægter at have I denne del af bogen vil vi præsentere nogle problematiske situationer, som mange organisationer har oplevet. De dækker nogle af de måder, hvorpå en ungdomsorganisation eller gruppe vil fremstå som ikke så charmerende, selv om de betragter sig selv som åbne og med en nødvendig grad af anti-racistiske bevidsthed. Alle de situationer som er beskrevet er sket i virkeligheden, der er bare ændret lidt på dem. Af etiske grunde vil vi ikke fortælle hvilke disse organisationer er, og hvor de kommer fra. Efter hvert specifikt tilfælde vil vi give nogle forslag til, hvordan denne situation kan undgås, eller hvordan man kan komme ud af den smerteløst. Forslagene stammer fra organisatoriske politikker, der udvikles inden for projektets gennemførelse, samt diskussioner i forbindelse med disse processer. Hvis du har andre forslag, vil vi absolut ønske at høre dem. Du kan dele dem i afdelingen Sager på projektets hjemmeside hvor du kan se hver af de nedenfor nævnte sager. Hvilke holdninger er der i vores organisation og skader de nogen? (at acceptere forskellighed) Veras historie Vera er 22 år. Siden hun var 15 år, har hun været volontør i en ungdomsorganisation for økologi i byen B. Hun er en af de mest aktive medlemmer i organisationen og er en del af det uofficielle ledelsesteam. I de sidste år har Vera været plaget af fornemmelsen af, at hun er anderledes. Hun har nægtet at acceptere det i lang tid, men nu må hun erkende, at hun er lesbisk. Men kun over for sig selv. Da hun er bange for at blive afvist, holder hun det hemmeligt for sin familie, sine klassekamerater og sine venner. Men det er nok mest vanskeligt at hemmeligholde det for organisationens team, for der er ikke kun professionelle, men også nære, venskabelige forhold imellem dem. Vera har adskillige gange prøvet at samle mod til sig og fortælle sin hemmelighed til teamet. Men hver gang sker der noget, der får hende til at skifte mening mest er det en negativ, tankeløs bemærkning om bøsserne, der kom fra en ven. Hun bekymrer sig også meget om, hvordan de andre volontører vil se på hende, for hun har opnået anerkendelse blandt dem. Ivan, foreningens formand, bliver forelsket i Vera. De har et nært forhold, forstår hinanden glimrende, og for ham er overgangen til et mere seriøst forhold næsten en underforstået formalitet. Det kommer helt bag på ham, da Vera forsvinder som følge af hans kærlighedserklæring. Hun svarer ikke på telefonen og har ikke været på kontoret i allerede en hel uge. Vera sidder hjemme, græder og ser romantiske film. Hun ved ikke, hvad hun skal gøre. 9

10 Charme-faktoren: Leder mellem hammer og ambolt Desværre er der i vores gruppe to personer, der er imod at vi inkluderer folk fra bestemte etniske minoriteter i vores arbejde. Deres meninger og holdninger baserer sig på faktiske begivenheder i deres liv. I den forbindelse har vi haft alvorlige interne konflikter og stridigheder, og det har næsten ødelagt organisationen allerede fra starten. Efter knap et halvt år af uoverensstemmelser er det lykkedes for os at nå frem til en skrøbelig konsensus vores organisation vil optage dårligt stillede mennesker med undtagelse af personer med roma-bagrund. Efter ønske kan også personer med roma-baggrund blive fuldgyldige medlemmer, efter først at have været på en slags prøve og bevist, at man kan stole på dem, og at de har accepteret vores principper. Denne konsensus indebærer også, at hvis organisationen vil arbejde i forbindelse med integrationen af romaer, så kan de ovennævnte to medlemmer frivilligt fravælge at deltage i projektet. Det er et virkelig følsomt emne i vores organisation, men vi har fundet en mellemvej. I de to beskrevne cases er der tale om samme spørgsmål hvilke holdninger har de veletablerede medlemmer i en ungdomsorganisation over for optagelsen af personer, der er anderledes. Og mens i første case holdningerne ikke er så tydelige (selvom Vera næppe ville fortie sin hemmelighed, hvis hun havde været sikker på, at man ville acceptere hende), så er holdningerne i andet case desværre helt klart negative. Det er måske det vigtigste øjeblik for en organisation, der gerne vil blive mere charmerende, for når dens medlemmer allerede har positive holdninger til optagelsen af folk, der er anderledes, er det meget nemmere at gennemføre andre foranstaltninger. Sådan er det ofte at den vigtigste opgave også er den mest vanskelige at gennemføre, at den kræver opfindsomhed, målrettede anstrengelser og megen tålmodighed. Når man taler om holdninger, om den måde man tænker og opfører sig på, kan man ikke forvente at man kan ændre noget på én dag (selvom man kender til sådanne tilfælde). Som nogle medlemmer i projektet YAR har sagt, undervurderer man tit holdningsændrings-processen, og man forestiller den sig nemmere, end den egentlig er. Måske fordi man meget stærkt ønsker sig, at det var sådan. 10 Her skal man tilføje, at menneskerettigheder ikke blot er ønsketænkning, især i EU (selvom der er nogle der mener, at de fremstiller et kontroversielt koncept). Tværtimod har alle medlemslande vedtaget adskillige normative dokumenter, der skal sikre overholdelsen af menneskerettigheder for alle mennesker, der bor i disse lande (herunder personer, der ikke er EU-borgere). I ethvert land er der etableret adskillige mekasnimer, der skal sørge for overholdelsen af disse rettigheder, herunder strafferetlig forfølgning af dem, der overtræder de retligt definerede normer. Med andre ord, kan ekstreme standpunkter eller diskriminerende adfærd (især i forbindelse med tjenesteydelser eller arbejdsforhold) have betydelige negative følger for en organisation og/eller dens medlemmer. Det kunne bruges som en anden begrundelse for, hvor vigtigt det er, at arbejde i den retning i en organisation. Man skal imidlertid være klar over, at man ikke kan forvente af alle medlemmer, at de vil blive aktivister og kæmpe for menneskerettigheder. Man skal sætte fornuftige og realistiske mål. Først skal man forsøge at opnå en toleranceniveau i organisationen, der vil gøre det muligt for alle at deltage i dens aktiviteter. Men dette kan også blive mere vanskeligt, end man tror. Hvad skal man så gøre?

11 Håndbogen til din ungdomsorganisation Kommunikation, kommunikation, kommunikation Vores organisation forsøger at skabe en tryg atmosfære, der gør det muligt for medlemmerne at udveksle meninger i en åben og fri dialog. Vores organisation forsøger at skabe plads til at diskutere konflikter og løse dem på en fredelig måde. Fra den ungarske assosiation GIDA s politik, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme Der er i vores samarbejde ikke plads til intriger, og alle problemer skal man tale åbent om. Konflikter er en slags prøve, og de er nyttige, hvis de fører til fordelagtige løsninger. Fra den Etiske kodeks af Det unge nordvest, Bulgarien, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme Dette er en af de mest betydende slutninger, de fleste organisationer, der har deltaget i projektet Unge mod racisme, har draget at de har brug for en åben, ærlig og ansvarsfuld kommunikation. Åbne drøftelser og diskussioner mellem medlemmer, volontører og alle mennesker, der har noget med organisationen at gøre, er yderst vigtige, især når der er tale om følsomme emner. På overfladen lyder det meget logisk og nemt at gennemføre men det sker tit, at vi, optagede af udførelsen af projekter og af vores daglige arbejdsopgaver, ikke finder tid til at tale sammen, udveksle ideer, drøfte og diskutere. Men det burde vi. Der er så mange omdiskuterede eller hede emner omkring os (tit har de meget mere med organisationen at gøre end man tror), og disse emner må ikke forblive fortiede. Man skal huske, at når man taler om anti-racisme samt social integration på ungdomsområdet og især hvis man ved, at der kunne dukke alt for ekstreme holdninger op så skal diskussionen under alle omstændigheder ledes af en erfaren facilitator. Det er oplagt at drøfte diskussionens formål med ham, at foretage en foreløbig undersøgelse af holdningerne, og at udarbejde klare regler for, hvordan den skulle udfolde sig. Ellers risikerer man, at diskussionen kun gør tingene værre, istedet for at forbedre dem. Når der er en god facilitator til stede, kan konflikten vise sig at være en meget konstruktiv del af en organisations udvikling. Træning Speciel træning i menneskerettigheder bør overvejes som nøgleprioritet i træningen af organisationernes medlemmer og volontører. Fra Håndbog om god praksis udarbejdet af organisationerne, der har deltaget i projektet i Spanien Fonden C.E.G.A. vil fortsætte med at organisere træning og andre arrangementer for at fremme kapacitetopbygningen og sensibiliseringen i forbindelse med mangfoldighed, ligestilling og social integration. Fonden C.E.G.A. vil fremme deltagelsen af netværkets medlemmer i træning, seminarer og initiativer, organiseret af andre organisationer og institutioner, der vil bidrage til denne proces. Fra Mangfoldighedens etiske kodeks udarbejdet af ungdomsnetværket Volontører på trods i forbindelse med projektet Unge mod racisme 11

12 Charme-faktoren: Behovet for mere anti-racismetræning kom til udtryk i alle lande, der deltog i projektet. Nogle af dem lykkedes at arrangere træning for deres teams, så snart de sluttede sig til projektet. Således har Levende biblioteker i Grækenland inviteret en træner for at facilitere en træning i menneskerettigheder for organisationens team kun en måned efter at en repræsentant for deres team havde deltaget i de nationale træninger, arrangeret i forbindelse med Unge mod racisme. Her skal man understrege, at det ikke blot er vigtigt at arrangere træning, men også at arrangere den hensigtsmæssigt, ved hjælp af uddannede trænere og med passende metoder. Det er også en af grundpillerne, hele projektet Unge mod racisme bygger på vi kalder den CHARMerende træning. Men egentlig er det kun et andet navn på træningen i menneskerettigheder. Træningen i menneskerettigheder er anerkendt og stærkt populariseret af Europarådets Direktorat for Ungdom & Sport. Midt i populariseringen står KOMPAS (COMPASS) håndbog i træning i menneskerettigheder for unge mennesker. I Kompas er træningen i menneskerettigheder beskrevet som træningsprogrammer med langsigtede mål om at skabe en kultur, der forstår, beskytter og respekterer menneskerettighederne. Træningen i menneskerettighed anvender en trainee-orienteret metode, idet den tager hensyn til den sociale kontekst, i hvilken hun aller han befinder sig i. En af de vigtigste fordele ved træningen i menneskerettigheder er imidlertid, at den ikke blot har til formål at tilvejebringe viden, men også at opbygge kompetencer og at udvikle holdninger og værdier. Vi indser, at det ikke er alle organisationer, der kan bruge tid og ressourcer på at tilbyde sit team sådan en træning, selvom vi synes, det helt sikkert er det værd. Derfor har organisationerne, der var involveret i projektet, fundet på nogle alternativer: Optag kontakt til en partnerorganisation, der har erfaring med træning i menneskerettigheder, eller der er specialiseret i nogen af problemstillingen inden for menneskerettigheder (fx arbejdet med mennesker med handicap, seksuelle minoriteter, indvandrernes sociale integration). Tilbyd dem en træning-udveksling en proces, der indebærer, at de tilbyder jer en træning inden for deres ekspertise, og til gengæld tilbyder I dem træning inden for jeres ekspertise. Der opstod lignende ideer og planer imellem de bulgarske organisationer, der deltog i projektet. 12 Kig efter muligheder, ved hvilke jeres repræsentant(er) kunne deltage i en træning i forbindelse med anti-racisme. Sådanne muligheder tilbydes ofte. Derfter kan I arrangere intern vidensdeling. Dette princip er medtaget i nogle af de udarbejdede politikker. Træning er en afgørende faktor for holdningsændring og social forandring dette er en af de vigtigste slutninger, vi har draget fra projektet Unge mod racisme. I kan også læse mere i afsnittet Højdepunkter og perspektiver for udvikling.

13 Håndbogen til din ungdomsorganisation Hvem samarbejder vi med og hvem ikke? (målgrupper, modtagere, volontører) Repræsentation, men ikke helt Der planlægges et møde på højt niveau mellem repræsentanter for ungdomsområdet og repræsentanter for de europæiske institutioner, der beskæftiger sig med planlægning og gennemførelse af den europæiske ungdomspolitik. Mødets vært og arrangør er den nationale agentur, der forvalter programmet Aktive unge på nationalt plan i det land, hvor mødet finder sted. Deltagergruppen består af medlemmer af repræsentative organisationer, der skal opfylde adskillige kriterier (som fx medlemmerantal). Det er dog også muligt at invitere andre deltagere. Imidlertid er der ingen repræsentanter for roma-befolkningsgruppen eller for nogen anden etnisk minoritetsgruppe. En af mødets workshopper var tilegnet Bekæmpelsen af diskrimination. Denne case skildrer et af de mest kontroversielle, men også vigtigste spørgsmål, som vi står over for, når vi taler om CHARMerende ungdomsorganisationer skal vi anstrenge os ekstra meget for at involvere repræsentanter for socialt udstødte grupper i vores aktiviteter, eller skal vi bare være åbne over for deres deltagelse, hvis de kommer til os? I et større perspektiv kender man denne diskussion som for og imod den positive særbehnadling midlertidigt oprettede foranstaltninger, der har til formål at sikre lighed for de forskellige sociale grupper på en kunstig måde. Problemstillingen bliver endnu mere interessant, når vi taler om repræsentative ungdomsorganisationer dvs fora og råd, der taler på de unges vegne, og der forsvarer deres stilling hos institutionerne. Generelt bliver deres repræsentativitet målt i medlemmernes antal, snarere end i deres mangfoldighed. Dette rejser mange spørgsmål: hvis alle medlemmer er ehrvervsaktive unge, hvordan vil man for eksempel beskytte de arbejdsløses og de studerendes interesser? Eller hvis der ikke er nogen medlemmer med handicap hvordan vil deres behov komme til udtryk? For nogle af de socialt udstødte grupper har man etableret specialiserede organisationer, som forventes at beskytte deres samfundsmæssige interesser - foreninger og organisationer af mennesker med handicap, romaer, LGBT-organisationer osv. Men ofte har de ikke samme vægt, for der står betydende færre mennesker bag dem (de er jo allesammen minoritetsgrupper). Vi er ikke på nogen måde i tvivl om disse højt profilerede organisationers vigtige samfundsrolle, men vi mener, at mainstreaming kan give mange fordele her. Vi må ikke glemme, at hvis vi forestiller os samfundet som et puslespil, i hvilket de unge er en brik, så kan romaerne, indvandrerne, menneskerne med handicap og de seksuelle minoriteter ikke være isolerede brikker, som ikke udgør en del af spillet. For en del af dem er unge mennesker, hvis stemme skal høres. Mennesker med handicap 13 Unge Unge med handicap

14 Charme-faktoren: Vi har imidlertid ikke til formål at forsvare tesen om, at enhver repræsentativ ungdomsorganisation burde forpligtes til at give kvoter på folk fra forskellige socialt udstødte grupper. Men vi mener alligevel, at disse grupper burde være repræsenterede. For hvis vi går tilbage til casen så er der formentlig ikke nogen roma-organisation, der kunne opfylde de høje krav for at blive medlem i sådan en struktur. Der en minimal sandsyndlighed for, at en ung person med roma-bagrund kommer til at lede nogen af de mainstream-repræsenterende strukturer, og der er en række forskellige grunde dertil, som vi nu ikke vil dvæle ved. Samtidig regner man med, at antallet af unge romaer i den Europæiske Union er omkring 4 millioner (mere end befolkningen i Letland og Estland tilsammen), og mange af dem står over for de samme problemer. Det lyder jo logisk at deres stilling skal høres. Om og hvordan dette vil ske det skal enhver organisation bestemme for sig efter en alvorlig debat. Når der ikke er tale om repræsenterende organisationer, så er situationen faktisk ikke meget anderledes. Der er en stor forskel på det, at være åben over for alle og det, at prøve at tiltrække forskellige grupper enten som medlemmer, eller som volontører, eller som brugere af vores tjenester og aktiviteter. Hvis vi beslutter os til det, kan vi begrunde det med mindst tre motiver. For det første, vil vi på den måde tilbagevise den opfattelse, at de forskellige socialt udstødte gruppers plads er i deres profilerede organisationer. Denne opfattelse udelukker den mulighed, at en person med handicap bekymrer sig om miljøet, eller at en indvandrer er interesseret i personlig udvikling eller karrierevejledning. Dette kalder vi en helt ny slags segregation, og oven i købet finder man den i den åbne civile sektor. (Igen vil vi understrege, at vi ikke tvivler på betydningen af de profilerede organisationer for socialt udstødte grupper. Vi synes bare ikke, at de er den eneste form for samfundsnyttig aktivitet, disse grupper har ret til.) For det andet, er der mange videnskabsmænd, der mener, at de mangfoldige teams er mere kreative og fungerer bedre de har en lang række forskellige sysnpunkter og kompetencer at vælge imellem 1. Det betyder, at man gerne må handle ud fra egoistiske motiver og få gavn af at tiltrække unge mennesker, der er anderledes. Og ikke mindst vil dette gøre jer mere CHARMerende. Og hvad kan være bedre end det? 14 Vorse organisation vil tiltrække folk fra forskellige sociale, religiøse og kulturelle grupper. Vi vil, at de får mulighed for at deltage i organisationens aktiviteter på lige fod med de andre Fra politikken af den ungarske Segediske katolske forening, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme. Enhver kan blive medlem af vores organisation, uanset alder, køn, nationalitet, etnisk baggrund, religiøs tilhørighed, seksualitet eller opfattelser, sålænge de sidstnævnte ikke strider mod de demokratiske principper, menneskerettigheden eller principperne i denne erklæring. Fra Erklæring om anti-racistiske foranstaltninger af 12 ungdomsorganisationer i Grækenland, udarbejdet i forbindelse medd projektet Unge mod racisme. 1 D. Kravitz, Psychological Science in the Public Interest October (2)

15 Håndbogen til din ungdomsorganisation Hvordan organiserer vi vores arbejde og tager hensyn til alle? (sted, tid, kommunikationskanaler) Rejsen Du arrangerer en 2-dages rejse for organisationens deltagere. Du har set på priser, fået et par tilbud og allerede valgt et rejsefirma, samt bestemt hvor I skal spise og sove. Stedet er til rådighed i hele oktober måned, og du synes det er bedst at rejse i månedens første weekend. Du vil gøre alt for at organisationens medlemmer skal hygge sig, og forstå, og hjælpe hinanden. Du tror, at rejsen bliver en glimrende mulighed for at gøre dette. Du underretter medlemmerne om rejsen og giver dem en ugesfrist for at give besked om, hvem der vil deltage i rejsen. Allerede om torsdagen har næsten alle bekræftet, at de vil med. Du bestiller transport og logi til første weekend i oktober måned. På fredag bekræfter også de andre. Det viser sig, at Nihat er den eneste, der ikke kan komme. Du spørger ham, om han vil sige, hvorfor han ikke vil være med. Så fortæller Nihat, at hans familie fejrer Bayran i første weekend i oktober, og han må blive hjemme. At klare problemet med holdningerne i en organisation betyder ikke nødvendigvis, at alt vil kun gå fremad, og at alle vil følge sig ligeværdige i den. Man skal genoverveje den måde, organisationen fungerer på, for at se, om mekanismerne, man anvender, er egnede til alle. Første case viser en meget interessant situation de fleste af os er nok vant til tænke på jul og påske, når vi er i gang med at planlægge vores aktiviteter, men vi glemmer de religiøse helligdage i de andre trosretninger. Når vi arbejder med folk fra forskellige kulturelle grupper, skal vi ændre på dette. Nøgleordet er igen kommunikation åben og rettidig. Det ville næsten intet koste at markere de betydende datoer for alle kulturer, repræsenteret i organisationen. På den måde kan man tage hensyn til dem, også når man planlægger aktiviteter. Man kan endda fejre disse helligdage, omend symbolsk. Dette kunne være en fantastisk mulighed for at opnå en dybere interkulturel forståelse. Organisationen i sig selv er ingen garanti for at man opnår ægte kommunikation man skal tage hensyn til den enkeltes specifikke rytme, og alle skal tage hensyn til den bevidste samhørighed. Fra den Etiske kodeks af Ungdomsparlamentet i Varna, Bulgarien, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme Det er vigtigt, at organisationen omhyggeligt vælger ikke kun hvornår, men også hvor deres aktiviteter skal finde sted. Her burde man mest tage hensyn til tilgængeligheden for mennesker med forskellige handicap såvel på kontoret, samt de andre steder, hvor man arrangerer aktiviteter. Når vi taler om kontoret, er det lidt mere indviklet, for der kræves betydende finansielle investeringer, hvilke man nogle gange slet ikke har råd til. Men tilgængeligheden er stadig en faktor, man burde tage hensyn til, i det mindste når man planlægger organisationens udvikling på lang sigt. 15 Vi skal sørge for, at vi bruger organisationens ejendom på en delt og ansvarlig måde. Vi skal optimisere anvendelsen af ressourcer, og vi skal tage hensyn til miljøet og tilgængeligheden... Fra i God praksis for delt ansvar for beskyttelse af menneskerettigheder, udarbejdet af italienske organisationer, involveret i projektet Unge mod racisme

16 Charme-faktoren: Og sidst, men ikke mindst, skal man se på, hvordan det daglige arbejde fungerer i en organisation, og hvordan den kommunikerer med sine medlemmer, volontører og modtagere. Der er således stadig flere organisationer, der bruger informationsteknologier for at kommunikere med deres medlemmer. Mange af de socialt udstødte (og ikke kun dem) har imidlertid ingen PC derhjemme, eller overhovedet ikke har den nødvendige kompetence for at kommunikere online. Dette skal man tage i betragtning vi går ud fra, at alle tjekker deres fem gange om dagen, men det er ikke altid tilfældet. Den mest elegante måde at løse dette problem på er gennem åben dialog og individuel tilgang til hver enkelt sag. Medlemmer, der har brug for hjæp for at deltage i processen, vil få støtte (i form af udstyr, oversættelse, transport). Personer med handicap vil få tilgængelige materialer og hjælp, og personer uden den nødvendige IT-kompetence vil også få hjælp. Fra Erklæring om anti-racistiske foranstaltninger af 12 ungdomsorganisationer i Grækenland, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme. I den forbindelse skal man også tage hensyn til sproget, man bruger i de moderne multikulturelle samfund bliver dette spørgsmål stadig vigtigere. Efter at have deltaget i projektet Unge mod racisme, er for eksempel den græske studenterforening AIESEC begyndt at oversætte nogle af deres materialer på albansk, for at gøre det nemmere for mennesker fra den albanske minoritet i Grækenland at forstå dem. Vi skal huske, at det forenede Europa lægger stor vægt på at respektere og bevare de forskelllige sprog, og der er ingen grund til, at ungdomsorganisationerne ikke skulle støtte dette princip. Nogle gange lyder det mere kompliceret, end det er i virkeligheden man kan altid finde nogle volontører, der er parate til at øve deres sproglige færdigheder med en oversættelse. Under samarbejdet skal netværkets medlemmer bruge bulgarsk som første prioritet. Når man anvender andre sprog (romani, tyrkisk, vestlige sprog), skal man oversætte for dem, der ikke forstår sproget. Fra Mangfoldighedens etiske kodeks, udarbejdet af ungdomsnetværket Volontører på trods i forbindelse med projektet Unge mod racisme Hvad er det, vores organisation støtter, og hvordan bestemmer vi det? (støtte til erklæringer, kampagner og initiativer) 16 At støtte eller ikke at støtte Et ungdomsparlament i en by af gennemsnitlig størrelse bliver inviteret til et møde af lederen af en nationalistisk bevægelse. Mødets emne er vedkommende lands indvandrerpolitik. Repræsentanten for parlamentet møder op og underskriver erklæringen, der bliver udarbejdet under mødet, som hedder For et renere land. I erklæringen står der, at man burde standse optagelsen af udlændinge fra de østlige lande, og især fra Mellemøsten. Endvidere står der: Indvandrere fra Mellemøsten, der allerede bor i landet, skal sendes tilbage, medmindre de har boet her i mindst 5 år, har bestået en test og har et fast og vellønnet job. Dem, der lever op til disse krav, må alligevel ikke giftes eller få barn med den lokale befolkning. Ifølge erklæringen er det den eneste måde at redde landet fra forurening på. Efter mødet bliver hele teksten offentliggjort på ungdomsparlamentets hjemmeside med den bemærkning, at de leder efter tilhængere og partnere i forbindelse med den idé. Hvis man kigger på ungdomsparlamentets hjemmeside, så finder man information om, at det har gennemført forskellige initiativer og projekter for at fremme tolerance og den interkulturelle dialog.

17 Håndbogen til din ungdomsorganisation Casen er ekstrem, men ikke desto mindre reel. Man kan se, at erklæringen eksplicit opfordrer til overtrædelse af menneskerettigheder. Der er i vedkommende ungdomsparlament åbenbart tale om problemer med såvel medlemmernes holdninger, som beslutningsprocessen. Hvis parlamentets medlemmer havde stemt om, hvorvidt de skulle støtte erklæringen, ville resultatet mest sandsynligvis ikke være det samme (i det mindste håber vi det). Der er imidlertid initiativer og kampagner, der ikke er lige så ekstreme, men som har en meget tvivlsom indflydelse på den sociale integration og beskyttelsen af menneskerettigheder. Derfor råder vi, til at man først undersøger, hvem der står bag et initiativ eller en erklæring, hvilken målsætning den har, og hvem, der finansierer den, før man støtter den. Der er for eksempel forksellige kampagner, hvilke tilsyneladende støtter menneskerettighederne, men hvis man læser mere omhyggeligt, finder man ud af, at der er tale om tolerance kun inden for en bestemt religion eller social gruppe. Vi har set underskriftsamlinger, som havde til formål at fremme rettighederne for mennesker med handicap, men som samtidig klagede over, at man mest spildte penge på sigøjnerne. Vi skal være sikre på, at når vi ønsker at støtte en idé, gør vi det på en informeret måde. Vi skal undersøge, om man har taget hensyn til alle aspekter af idéen, og om vi er overbeviste om, at dens gennemførelse ikke kommer til at skade andre grupper. Vi kan blive nødt til at igangsætte en dybtgående debat i organisationen. Og vi anbefaler også, at man spørger andre organisationer til råds organisationer med ekspertise inden for vedkommende område. Dette er endnu et bevis på, hvor vigtigt det er at samarbejde i netværk og partnerskab med organisationer med et andet arbejdsområde og ekspertise. Medlemmerne er ansvarlige over for organisationen og alle de involverede. Alle medlemer kan bidrage til organisationens udvikling på en fri og spontan måde, afhængende af deres mulighed og ansvar. Fra God praksis for delt ansvar for beskyttelse af menneskerettigheder, udarbejdet af italienske organisationer, involveret i projektet Unge mod racisme. Vi må ikke deltage i foranstaltniger, der ikke respekterer de unges værdighed, eller som er farlige og kan skade deres emotionelle udvikling. Vi må ikke deltage i foranstaltniger, der på nogen måde diskriminerer de unge på grund af deres race, etnisk baggrund, religion, køn, nationalitet, sprog osv. Fra den Etiske kodeks af De unges volontør-center i Pleven, Bulgarien, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme. 17

18 Charme-faktoren: Hvilke ord bruger vi i vores organisation og er de korrekte? (terminologi) Tabt i oversættelsen En repræsentant for en ungdomsorganisation deltager i et træningsseminar om sensibilisering af anti-racisme. Dybt imponeret af træningen, kommer han tilbage i sin organisation og igangsætter diskussioner med de andre om at åbne deres organisation over for forskellige socialt udstødte grupper. De bliver enige om en række foranstaltninger, der skulle gøre organisation mere CHARMerende. Den første finder sted dagen derpå man forsyner organisationens indgang, samt deres hjemmeside, med skriften Invalider og sigøjnere er velkomne 2. I løbet af en uge får de feedback fra forskellige organisationer, der dømmer skriften politisk ukorrekt. Vi har allerede sagt, at kommunikation er af stor betydning, og at den skal være åben og ansvarsfuld. Et aspekt af den ansvarsfulde kommunikation er dens politiske korrekthed. Vittigheder og jokes må man kun lave, hvis de ikke havner uden for de gode manérer, og hvis man er overbevist om, at de ikke er ydmygende. Hvis de nedværdiger nogen, skal vedkommende give et tegn på dette, idet han initierer en fredelig og åben samtale. Fra Mangfoldighedens etiske kodeks udarbejdet af ungdomsnetværket Volontører på trods i forbindelse med projektet Unge mod racisme. Når vi skal henvende os til en bestemt gruppe, er den vigtigste regel det, at man skal bruge den betegnelse, de gerne vil betegnes med. Denne regel er nem at følge, når vi har kommunikation ansigt til ansigt for så kan vi spørge dem direkte om (i linie med den åbne kommunikation), hvilken betegnelse passer bedst. Det er dog ikke så nemt, når det handler om tekster med upersonificerede adressater dokumenter, tekster på hjemmesider, publikationer, brochurer, oplysningsmaterialer, stillinger, præsentationer osv. Komplikationen opstår fra kendsgerningen, at der i mange socialt udstødte grupper ikke findes enerådende enighed om, hvordan de skal betegnes. Således, hvis vi går tilbage til vores case er der romaforeninger i forskellige dele af Europa, der selv siger sigøjnere, og ikke bryder sig om betegnelsen romaer 3. På den anden side, bliver Bulgariens ældste og største organisation for mennesker med handicap stadigvæk betegnet som Invalidernes forening. 18 Det er dog ikke tilfældigt, at der findes så mange forskellige betegnelser for de socialt udstødte grupper man indfører nye betegnelser mest på grund af stigmaet og de negative konnotationer, som de gamle betegnelser fører med sig. Det er nogle gange svært at overskue, hvor meget information et eneste ord fører med sig. En anden grund hertil er, at de første ord, man har brugt til at betegne en bestemt gruppe, blev indført af flertallet. Efterhånden som de forskellige grupper blev stærkere, er de begyndt med at finde på deres egne forslag til betegnelser. Undersøgelsen skal være kontinuerlig, oplysninger samles af og for organisationernes medlemmer. Fra Erklæringen om foranstaltninger mod racisme af 12 ungdomsorganisationer i Grækenland, udarbejdet i forbindelse med projektet Unge mod racisme 2 Dette er den eneste case, der ikke er baseret på faktiske begivenheder (sådan som vi kender dem) Terminologien blev alligevel diskuteret i de forskellige lande under projektet. 3 I 2011 har man i Rumænien truffet den politiske beslutning, at man igen skulle kalde romaerne sigøjnere, for at udlændingerne ikke skulle forveksle dem med de etniske rumænere (på engelsk ROMANIA ROMA).

19 Håndbogen til din ungdomsorganisation Her er en oversigt over de betegnelser, der p.t. er mest udbredt. Vi anbefaler dog kraftigt, at du foretager din egen undersøgelse om hvilke, der er de mest passende betegnelser i dit land. Uddaterede betegnelser Invalider, abnorme Sigøjnere Neger Homoseksuel Hensigtsmæssige betegnelser Mennesker med handicap, udfordrede, børn med særlige uddannelsesbehov (i forbindelse med uddannelse) Romaer Sort, farvet Gay, lesbisk Bemærkninger Det er klart hvorfor man undgår at bruge invalid det betyder uegnet. Beslutningen om at bruge romaer blev taget på Første roma-verdenskongres i Rom betyder menneske på romani. I Amerika bruger man mest betegnelsen African-American, men den er ikke relevant i resten af verden. Betegnelsen homoseksuel prøver man at undgå, fordi den blev indført af de victorianske videnskabsmænd for at beskrive mentale problemer og moralsk forfald. 4 Selv når du bruger de mest politisk korrekte ord, skal du passe på i hvilken sammenhæng du bruger dem. Du må fx ikke bruge udtryk som mennesker med handicap og normale mennesker arbejdede sammen eller gay og normale unge diskuterede emnet, hvilke jo ville udelukke de vedkommende grupper fra betegnelsen normale. Hvordan kommer vi i gang? I det følgende prøver vi at give en vejledning om, hvad du skal gøre, hvis du vil, at også din organisation får en anti-racistisk politik, og at den finder sin plads blandt de mest CHARMerende ungdomsorganisationer i Europa. Denne del af vejledningen er baseret på et online-laboratorium, som blev organiseret af Fonden C.E.G.A. i forbindelse med projektet Unge mod racisme med repræsentanter for forskellige ungdomsorganisationer. Formålet med online-laboratoriet var at fremme oprettelsen af anti-racisitiske organisationspolitikker i de involverede organisationer. Hele laboratoriets dokumentation kan findes i sektion CharmLoad på hjemmesiden Hvordan laver man ikke anti-racistisk politik Et ungdomscenter i byen N., registreret som almennyttig forening, og som har et stort 7-værelses-kontor til rådighed, beslutter sig for at ansøge med et projekt om tilrettelæggelsen af fritidsformer og interesseklubber - et program, iværksat af Ministeriet for uddannelse, ungdom og videnskab. En af prioriteterne er at involvere dårligt stillede unge. Et af dokumenterne, som kandidaterne skal fremlægge, er en strategi, et etisk kodeks, husregler eller andre interne regler eller et internt organisatorisk dokument, der skal anskueliggøre kandidatens politik med hensyn til de dårligt stillede unge med anden etnisk eller religiøs baggrund, indvandrere, unge med handicap, unge med en anden seksualitet m.m. Da ungdomscentret ikke har et sådant dokument, tildeler bestyrelsen den opgave til vejlederen, at udarbejde dokumentet i løbet af en nat. Vejlederen skal fremvise dokumentet dagen derpå, hvor bestyrelsen skal stemme om det

20 Charme-faktoren: Vejlederen plejer at arbejde omhyggeligt og beslutter sig for at foretage en kort undersøgelse blandt centrets volontører og brugere om deres holdning til dem, der er anderledes. Da tiden er knap, indkalder han til et hastemøde. Men der kommer kun 5 ud af 30 aktive volontører. På vejlederens opfordring er også den eneste unge med roma-baggrund til stede, der er volontør i centret. Vejlederen åbner mødet med spørgsmålet Hvordan kan vi få flere sigøjnere til at besøge os?. Han får følgende svar: Hvad skal vi dog bruge dem til? Det er bedst, de holder sig væk og Ikke et ondt ord om sigøjnerne, men de har intet med centret at gøre. Det er begyndelsen på en ophidset diskussion, som vejlederen ikke længere kan kontrollere. Til sidst forlader de allesammen mødet den unge med roma-baggrund for evigt. Vejlederen prøver at glemme, hvad der er sket, og tilbringer natten i forsøg på at opdigte organisationens politik over for unge mennesker, der er anderledes. Han beskriver den politik, han ønsker, de havde haft for længe siden... At undersøge og analysere organisationernes holdninger og behov Det er måske overflødigt at sige det, men vi skal gøre det alligevel på lige fod med enhver politik i form af et strategisk dokument (fx erklæring, regler, etisk kodeks), skal oprettelsen af en anti-racistisk politik være baseret på en analyse. Når vi taler om et strategisk dokument i forbindelse med anti-racisme og social intregration, skal vi huske, at det ikke kun er analysen, der er vigtig, men også den måde man foretager den på, for det er et delikat emne. Det er tit forbundet med selvidentifikation, fordi man erkender, at man tilhører en bestemt gruppe (etnisk, social, seksuel eller mennesker med handicap). For mange mennersker er det svært at erkende over for sig selv og/eller andre, at de tilhører en gruppe, det sættes stærkt i bås. Netop fordi de ikke vil omfattes af en stereotype. I dette tilfælde skal analysen omfatte to aspekter: 1) Stemninger, holdninger og behov inde i organisationen/institutionen/gruppen 2) Stemninger og behov i de grupper, vi gerne vil inkludere (eller vil sende budskabet til, at vi vil byde dem velkommen i vores aktiviteter) 20 Det er risikabelt at foretage de to analyser samtidigt, under et fællesmøde. Man skal vælge den bedste fremgangsmåde for hvert af de to aspekter ud fra vores erfaring, vores kontakter, vores overvejninger. Ellers kunne man for eksempel indsamle oplysninger på følgende måder: Et spørgsmålsskema (sandsynligvis helst anonymt, men det kommer an på andre faktorer); Iagttagelser af forholdene og processerne imellem organisationens medlemmer/volontører; Et møde, fokusgruppe (velovervejet og faciliteret af nogen med erfaring); Individuelle samtaler (på den måde kan man undgå det så kaldte peer pressure et underbevidst pres fra de andre, en slags konformisme; samtalen er velegnet til dem, der ikke kan lide at udtrykke sig skriftligt, eller der har brug for ekstra opmuntring til at begynde at tale om deres holdninger).

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa Hvem taler? Immigranters indflydelse på voksenundervisning (Who speaks. The voices of immigrants on adult education) Co-ordinator: FACEPA Sammenslutning

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt.

NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. 11 koncept NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. NA medlemmer i hele verden skænker penge til at opfylde vort fællesskabs hoved formål. Det er forpligtende

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning Rådgivning Information Indsigt Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning www.clairvoyantforeningen.dk Hvad er clairvoyance Clairvoyance er formidling af råd fra den åndelige verden

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab

Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab 17.- 18. juni 2015 København Hovedleverandør til Hvad siger deltagerne? Deteretkursus,dervirkeligharrykketmig.Jegerblevetbevidst

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Rapport fra MENA Netværkets årsmøde 2012

Rapport fra MENA Netværkets årsmøde 2012 Rapport fra MENA Netværkets årsmøde 2012 MENA Netværkets Årsmøde 2012 var en kombinationsdag, der inkluderede: 1. Et overordnet fagligt tema 2. Præsentation af MENA netværkets nye ressourcedatabase 3.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org 225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere