Fra it-færdigheder til digital dannelse

Transkript

1 Step 2 Fra it-færdigheder til digital dannelse Et e-læringsprojekt Udarbejdet af projektleder Lise Johannsen Københavns Hovedbibliotek 1. juni 2013 Side 1

2 Indhold Baggrund og inspiration... 3 Hvad er digital dannelse?... 3 Målgruppe... 4 Modulet... 4 Indhold... 4 System... 5 Succeskriterier... 5 Læring og videndeling... 6 Projektets organisering... 6 Anbefalinger... 7 digital dannelse

3 Rapporten uddyber væsentlige emneområder i projektet og pointerer at Digital Dannelse er mere aktuelt end nogensinde. E-læringsmodulet er udviklet og indhold og teknik er i top. Modulet fungerer godt som udgangspunkt for diskussion og refleksion, men kan ikke stå alene. Der skal nye og flere initiativer i gang. Der er en begyndende videndeling i KKB og på landsplan. Projektleder og konsulenter har formidlet projektet ved flere lejligheder, på kurser og konferencer. I medier og blandt fagfolk er modulet blevet eksponeret og det opleves relevant at diskutere. Men der mangler spredning af begrebet digital dannelse, blandt bibliotekernes medarbejdere og over for borgerne. Der ligger en stor og spændende opgave forude, som kræver at alle ansvarlige aktører driver udviklingen. Bibliotekerne skal planlægge og koordinere internt, men skal også lægge op til samarbejde på tværs af sektorer. Digital dannelse bør være et biblioteksfagligt speciale, som der forskes i på IVA. Bibliotekerne har brug for fagligt, teoretiske studier, der skaber det fælles sprog vi alle savner, et begrebsapparat, som kan omsættes til undervisningsmateriale- og vejledninger. Rapporten afsluttes med en række anbefalinger. Side 3

4 Baggrund og inspiration For snart 3 år siden blev Københavns Hovedbibliotek ved konsulent Lise Johannsen opsøgt af to unge iværksættere, Jacob Brøndum Pedersen og Anders Skov, som havde en ide vi ikke kunne sige nej til. De havde på daværende tidspunkt etableret et firma og udviklet et undervisningsprogram rettet mod Folkeskolen. Det handlede om digital dannelse og bestod bl.a. af et prezi-show, der visuelt og professionelt gennemgik en række temaer, som skabte en slags overblik over, hvordan man på en meget konkret måde kan italesætte digital dannelse. Et for de fleste helt nyt og ukendt begreb. Ved en workshop i IKT-netværket på ITU blev jeg bekræftet i min antagelse. Dette var noget helt nyt, hvor vi i fremtiden kunne se bibliotekerne som en væsentlig aktør. Hvad er digital dannelse? Projekttitlen, fra digitale færdigheder til digital dannelse, giver stikordet til, hvad digital dannelse handler om. Dannelse er et begreb, som har sine rødder langt tilbage i historien og forskningen foregår primært i uddannelsesinstitutionerne, jvnf. klassisk/almen dannelse etc. Center for digital dannelse har udarbejdet denne beskrivelse af forskellen mellem digitale færdigheder og digital dannelse. Digitale færdigheder er tilegnelse af den tekniske viden og forståelse, der skal til for at betjene mobilen eller computeren. Digitale færdigheder muliggør f.eks. chat, blogging, geotagging, køb og salg på nettet, profiloprettelse, festinvitationer, online interessegrupper, gaming mm. Avancerede digitale færdigheder giver mulighed for at programmere mobilapplikationer, hjemmesider, databaser, billed- og videomanipulation mv. Digital dannelse er tilegnelse af en digital og tidssvarende dannelse med det formål at udvikle et trygt og værdiskabende samspil mellem mennesker i den virtuelle verden, der igennem viden og reflekterede holdninger kan tage kvalificerede valg i deres handlen og færden på nettet. Det betyder, at den enkelte skal forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet, at gennemskue hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger. Kort sagt, at klæde virkelige mennesker på til det virtuelle liv. Digitale færdigheder handler altså om at kunne håndtere diverse programmer, søge på nettet, have det store kørekort så at sige. Digital dannelse er blevet aktuelt, fordi den teknologiske udvikling bl.a. gennem de sociale medier har forandret vores kommunikative muligheder i så massiv grad, at der så at sige eksisterer to virkeligheder, den fysiske og den digitale. Den enkelte skal ikke længere forholde sig alene til den fysiske verden, men også den digitale. Det er en stor udfordring at skulle håndtere disse to verdener på samme tid. At overføre etik, regler, normer til den digitale verden. Det er her det går galt for mange. Du har så at sige mulighed for at have to eller flere digitale identiteter. Og du bliver fristet på mange planer til at fravige dine tillærte normer, når du er online. Som en af de førende danske forskere så enkelt siger. Hvis den dannede er en der kan opføre sig ordentligt, så er den digitalt dannede en person der kan opføre sig ordentligt i den digitale verden. (Se bilag 4, Hans Siggaard Jensen, sidste side ) Nu er det ikke sådan, at bibliotekerne skal opdrage borgerne som skolen skal opdrage nye samfundsborgere. Men vi er forpligtet til at formidle vores viden, at informere og guide. Vi har i projektet lagt vægt på, at digital dannelse defineres som evnen til kritisk refleksivt at vurdere, hvilken adfærd den enkelte synes er i orden. Og her skal bibliotekerne stå klar. Målgruppe Målgruppen er den voksne it-vante borger. En meget bred gruppe, som har det til fælles, at de er vant til at anvende it og bruger det i deres dagligdag. Vi hævder, at de bevæger sig på nettet og de sociale medier med en stor grad af mangel på refleksion. De kaster sig ud i nettets muligheder med en optimistisk fatalisme, begejstret for de mange muligheder. Og glemmer at tænke over de mange faldgruber, som teknikken også byder på. Der er utallige eksempler på, hvorledes borgere har glemt at tænke på, hvilken social platform de bevæger sig på og hvad den afslører. Det pinlige billede fra julefrokosten, om du er fraværende fra dit hjem og dermed inviterer tyven indenfor. Dine politiske holdninger, religiøst ståsted, man skaber et billede af dig selv, en online identitet, som for altid vil ligge der og som du ikke kan fjerne. Lige nu og her er det harmløst, men senere kan det få ukendte fatale konsekvenser. Dine oplysninger på nettet sælges som en vare og skaber mulighed for målrettet markedsføring af forskellige produkter til dig. Side 4

5 For bibliotekerne er målgruppen traditionelt svær at nå. De fleste er travlt beskæftigede med uddannelse, familie, karriere. Det travle voksenliv, som vi alle kender. De benytter bibliotekerne i mindre grad. Det er ikke kun i det fysiske bibliotek vi kan formidle vores budskab til gruppen. Til brug for målgruppeanalyse har vi været inspireret af borger.dk`s opdeling af befolkningen i 6 personas. Blandt disse seks har vi udvalgt de selvkørende og de velvillige som personas for vores målgruppe. ( Se bilag 3 ). I personbeskrivelserne er det klart, at vi vil nå den it-vante borgere, den aldersgruppe, som har kontakt til børn og gamle og som kan formidle ned og op blandt generationerne. Modulet indhold Modulet er opbygget som et interaktivt spørgeskema, hvor borgeren bliver stillet over for 6 aktuelle dilemmaer om deres personlige brug af de sociale medier. Modulet udspiller sig i et facebook-univers. Mere end 3 millioner danskere er på Facebook. Det gennemgående tema i de 6 sekvenser drejer sig om vores digitale sociale identitet. Vi kunne have taget mange andre op, men at forstå forskellen mellem offline/online adfærd er fundamental for vores tilstedeværelse på de sociale medier. I den fysiske verden har du mulighed for at møde mennesket ansigt til ansigt. Det betyder, at de sociale regler for mødet mellem et eller flere mennesker er indlært gennem årtusinder. De er en del af vores genetiske DNA. Centralt i socialiseringsprocessen står forældre, familie og venner, pædagoger og lærere. Men den teknologiske udvikling har gjort, at vi i online-verdenen og de sociale medier er kastet ud i et univers uden etablerede sociale normer. Det skal vi først i gang med at lære. Modulet er et af de første skridt på vejen til at etablere normer og værdier om online adfærd. Indholdet har ingen pegefingre men lægger op til læring gennem refleksion over, hvilke konsekvenser dine valg kan få for dig. statistisk, hvorledes borgeren har scoret i forhold til de andre som har gennemført testen. Til slut præsenteres en samlet score. I den eksterne evaluering kritiseres vi for ikke at belønne de borgere, som gennemfører testen. Vi foretog et bevidst valg, da vi fravalgte den mulighed. Vi mente at den feedback systemet genererer, er tilstrækkelig. Og det er rigtigt, at vi har set bort fra det legende element. Der er muligvis tale om en fejlvurdering, som vil gøre det mere vanskeligt at tiltrække det bredest mulige segment. Men vores valg vedr. feedback i form af statistisk materiale har imidlertid interessante perspektiver. Vi mener, at vi er de første i Danmark som via kvantitative, statistiske data kan bidrage med valide tal til afdækning af danskernes adfærd på de sociale medier. system Den tekniske platform er kompatibel med de fleste enheder, der understøtter web browsing, herunder IOS, Android, Windows og Max OS. Den kan således tilgås fra alle mobile enheder, ipad, smartphones, labtops og stationære enheder. Indholdet formidles gennem en integration af grafik, video og lyd, og brugergrænsefladen er universelt tilgængelig. Teknisk er den umiddelbart tilgængelig fra Danskernes Digitale Bibliotek og linker til modulet. Modulet ligger på et sikkert serverhotel. Sammenlignet med de læringsprogrammer, som bibliotekerne og digitaliseringsstyrelsen indtil videre har produceret, er teknikken her avanceret og ambitiøs. Det er vores mål, at den skal imponere og kunne sammenlignes med kommercielt producerede programmer uden at falde igennem. Systemet er udviklet i Open source og Creative Commons og kan videreudvikles af andre aktører. Men det kræver en faglig, professionel viden om systemopbygning og programmering, kompetencer, som sjældent er repræsenteret i bibliotekerne på et så højt niveau. Det er konsekvensen af beslutningen om, at modulet skal være ambitiøst for at kunne nå vores målgruppe. (se bilag 5.) Morten er den gennemgående figur, som optræder i seks korte videosekvenser, hvor en problemstilling opridses. Derefter er der en række spørgsmål og svarmuligheder. Borgeren skal her vælge, hvilken adfærd han/hun finder dækkende for informantens egne holdninger og værdier. For hver sekvens opgøres Side 5

6 Succeskriterier: Vi har opstillet følgende succeskriterier: Modulet er ambitiøst og af høj kvalitet. Vi har udviklet et produkt af høj teknisk og indholdsmæssig kvalitet. Ifølge evaluator har vi opfyldt dette kriterium. Man kan diskutere, om vi har foretaget de rette valg, om valget af Facebook som eksempel er det rette, om fravalget af elementer af gamification er forkert. Om der er for mange sekvenser eller for få. Om layout og lyd rammer målgruppen. Om dilemmaerne opleves som relevante for målgruppen. Vi har i vores videreformidling af modulet oplevet, at der hurtigt kommer gang i diskussionen. Men det er muligt, som evaluator påpeger, at modulet fungerer bedst i gruppesammenhæng. Det må tiden vise. Benyttelsen er høj. I 2013 har 5000 borgere gennemført modulet. Vi har på nuværende tidspunkt ikke nået dette mål. I skrivende stund har 5,8 % af 5000 gennemført modulet, som var endelig færdigudviklet og gennemtestet ca. 1. april Med en intensiv markedsføring i maj juni på forskellige fysiske og digitale platforme mener vi, at det er realistisk at nå målet pr Resten af året vil vi nøje følge udviklingen og opsætte mål og delmål. Og naturligvis sætte ind med særlige initiativer, der hvor det er nødvendigt. Bibliotekerne formidler modulet. Vi har udsendt PR-kit til alle centralbiblioteker, som har videreformidlet vores mail til alle biblioteker i Danmark. Vi har sendt den sammen mail til deltagerne i vores konference den Vi har modtaget returmails med spørgsmål vedr. opsætning og linkning til modulet, kun en håndfuld, men et tegn på, at der er grobund for yderligere formidling af modulet. Vi har ikke lavet en systematisk gennemgang af alle bibliotekers hjemmeside. Men vil gøre det, når den planlagte markedsføringskampagne er gennemført. (se bilag 6). Bibliotekernes borgerundervisningsprogrammer indeholder kurser om digital dannelse. Dette succeskriterium har vi ikke overblik over. Der skal gøres en massiv indsats vedr. kompetenceudvikling af medarbejderne i bibliotekerne, således at de vil være i stand til at undervise på en metodisk, kritisk refleksiv måde. Vi vurderer, at underviserne kan integrere perspektivet om digital dannelse i allerede eksisterende kurser, og at der på sigt bør udbydes egentlige kurser i digital dannelse. På nuværende tidspunkt er medarbejderne ikke klædt på til at undervise i den fulde palette vedr. emneområdet digital dannelse. Vi har dog kendskab til et par folkebiblioteker, som vil undervise i Digital Dannelse med udgangspunkt i modulet. Men bibliotekarer har informationskompetencer, som gør at de allerede besidder digital dannelse, når det gælder f.eks. kildekritik, vurdering af en hjemmesides ophav. Mm. De anvendes naturligvis allerede i formidlingen, både undervisning og fysisk formidling i biblioteksrummet. Læring og videndeling Bibliotekerne og andre netværk: Som arbejdet er skredet frem og vi har deltaget i interne og eksterne kurser om digital dannelse står det klart, at medarbejderne i bibliotekerne mangler viden. Begrebet digital dannelse bruges upræcist og ingen ved helt, hvad de taler om. Det er det samme billede som tegner sig, uanset, hvor vi har deltaget som oplægsholdere eller kursister. I begyndelsen reagerede nogle af mine kolleger over for ordet dannelse. Det mindede dem om den sorte skole, autoritær opdragelse og den langstrakte kanondebat i 0 erne. Det er tankevækkende, at bibliotekarer på den måde står fremmed over for begrebet. Det har ikke været et begreb der er blevet anvendt fagligt professionelt og på uddannelsesinstitutionerne i mange år. Lærere og gymnasielærere har bedre forudsætninger for at sætte sig ind i den diskurs. Til gengæld vurderer vi at lærernes it-kompetencer generelt er på et lavere niveau. Jeg kan tillade mig at sige dette, fordi jeg i to sammenhænge har deltaget/deltager i fora, hvor informationsspecialister og undervisere har ført en dialog om emnet. DEFF har nedsat en arbejdsgruppe om digital dannelse og de definerer det således: At indsamle og kritisk behandle og anvende digitalt indsamlet materiale - At forstå dialogen på nettet og deltage i den - At etablere, vedligeholde, udvikle og beskytte en digital identitet - At være villig til konstant at lære nyt og eksperimentere - At producere selvstændigt digitalt materiale til nettet. Et eksempel på, hvordan man efter vores opfattelse sammenblander digitale færdigheder og digital dannelse. Men også et udtryk for, at der er behov for at arbejde med digital dannelse på alle niveauer for at finde et fælles sprog. Side 6

7 Ligeledes deltager jeg i et netværk nedsat af kursusudbyderen Limeguild. Der er deltagere fra hele landet, fra biblioteker, gymnasier, borgerservice i København mm. Der er afholdt og planlagt i alt 4 netværksmøder. Camilla Moring, IVA og Ann-Therese Arstorp, DPU, er tovholdere. Et af målene for gruppens arbejde er at sætte gang i udviklingen. Som Camilla Moring siger: For 13 år siden var der ingen der vidste hvad Knowledge Management var. Det samme gør sig nu gældende for Digital Dannelse. På vores afsluttende konference den var der ca. 60 deltagere fra hele landet, dog primært Sjælland. Den forholdsvis store tilslutning er også et udtryk for, at bibliotekerne gerne vil gang med at arbejde med digital dannelse og her er vores modul blot et skridt af mange, førend vi fagligt professionelt er i stand til det. (se bilag 7) Projekt- og udviklingschef Vibeke Mygind, Horsens Bibliotek, deltog i konferencen. Hun har i mellemtiden kontaktet mig et par gange og er meget interesseret. Hun tilkendegiver, at man vil forsøge at integrere i deres borgerundervisning i efteråret Og hun skriver: Måske vil andre biblioteker sælge det lidt anderledes, som passer bedre til deres strategier, men vi tror at det er godt med et fælles biblioteks-udgangspunkt som er tro mod projektets ide. Konklusion, at bibliotekerne er ivrige efter at komme i gang med at undervise borgere og medarbejdere i digital dannelse. Projektets organisering En arbejdsgruppe bestående af en repræsentant for ledelsen, første år souschef Karin Elkjær, afdelingsleder Piet Dahlstrøm-Nielsen, bibliotekar Sune Hundebøll, projektleder Lise Johannsen, Københavns Hovedbibliotek, Bibliotekschef Ravinder Kaur Pedersen/ biblioteksfaglig koordinator Bibbe Jakobsen, Østerbro Bibliotek, digital konsulent Kasper Hagel Madsen, Frederiksberg Bibliotekerne, lektor ved ITU, Jane Andersen og konsulenterne, Jacob Brøndum Pedersen og Anders Skov, Center for Digital Dannelse. Det var projektledelsens indstilling, at arbejdsgruppen skulle bestå af ledere og medarbejdere for at undgå den traditionelle tvedeling mellem styregruppe og arbejdsgruppe. Projektlederen har været centralt placeret i projektet og har koordineret møder, skrevet referater og sikret fremdrift i arbejdet. Og har stået som formidler mellem den del af arbejdsgruppen, som er tilknyttet bibliotekerne og konsulenterne. samarbejde med konsulenterne og har i store perioder holdt ugentlige møder. Vores ambitionsniveau har gjort, at arbejdsgruppen primært har kunnet bidrage på indholds-delen og har naturligvis taget stilling til alle overordnede tekniske beslutninger. Men vi har ikke haft fingrene i maskinrummet. Organiseringen af it-området i bibliotekerne gør, at det er vanskeligt at inddrage kompetente it-specialister. Vi har haft et godt og skarpt samarbejde og er stolte af det endelige produkt. Anbefalinger: Vi anbefaler, at digital dannelse sættes på dagsordenen på flere niveauer i beslutningspyramiden, og at der sikres deling af viden på tværs af sektorer og nøgleaktører. Relevante ministerier og styrelser Uddannelsesinstitutioner Biblioteker Borgerservice Skoler og gymnasier Foreninger og interesseorganisationer For bibliotekerne konkretiseret ved: Nedsættelse af et netværk af interesserede biblioteker med henblik på at arbejde videre med Digital Dannelse og evt. se, om der er grundlag for ansøgning til fonde og puljer. Igangsættelse af et kompetenceløft for biblioteksmedarbejdere på nationalt, regionalt eller lokalt niveau. Undervisning af borgere Inddragelse af digital dannelse i den fysiske og digitale formidling. Til afslutning slår vi fast, at det handler om at komme i gang. Projektgruppen er meget opsat på at arbejde videre og udvikle nye moduler om de temaer, vi måtte fravælge i indholdsfasen. Alle principielle væsentlige beslutninger er truffet i projektarbejdsgruppen. Projektleder har haft et tæt Side 7

8 Step 2 Fra it-færdigheder til digital dannelse Et e-læringsprojekt