Om ledelsesmodellen Ontario s Leadership Framework

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om ledelsesmodellen Ontario s Leadership Framework"

Transkript

1 Find vejen frem VIA Efter- og videreuddannelse Om ledelsesmodellen Ontario s Leadership Framework

2 2

3 3 Forord VIA Efteruddannelse har med tilladelse fra The Institute for Education Leadership (IEL) fornøjelsen af at præsentere Ontario Leadership Framework i en dansk oversættelse. Og hvorfor er det så vigtigt? Impulserne udefra til dansk uddannelsespolitik og reformer spiller i disse år en afgørende rolle angående udvikling af gode danske skoler. Når vi taler om skoleudvikling og skoleledelse kan der være meget inspiration at hente ved at spejle og reflektere skolestrategi, struktur, opgave og kompetencer i forhold til andre lande. Ontario Leadership Framework er et bud på en model - et slags landkort som kan rammesætte kommuner og skolers arbejde med at udvikle deres ledelsespraksis. Ledelsesmodellen er, som de syv felter i det danske undervisningsministeries publikation Ledelse af den nye folkeskole, skræddersyet til både skole og systemlederes roller og ansvarsområder. Den beskriver de former for ledelsespraksis og ledelseshandlinger på skoleniveauet, som ifølge forskning har en positiv indflydelse på elevernes læringsudbytte. Modellen beskriver desuden de praksisformer og tilknyttede handlinger, der på systemniveau understøtter effektivt lederskab i skolen. Med inspiration i Ontario Leadership Frameworket bliver det derfor interessant at spørge, hvad der skal og kan udvikles i vores ledelsespraksis, hvilken viden vi kan sætte i spil i praksis og hvilke særlige ledelseskompetencer og færdigheder vi skal udvikle for at skabe gode skoler. Hvis du vil vide mere om udvikling og ledelse af og i den nye skole, så kontakt Anne Vinther Chefkonsulent Direkte: Klaus Ernst Hansen Chefkonsulent Direkte: Jan Grønnebæk Lektor Direkte: The Institute for Education Leadership (IEL) are the publisher and owner of the intellectual property of this document.

4

5 5 KOM GODT I GANG: Om ledelsesmodellen Ontario s Leadership Framework Forskningen peger på, at næst efter undervisning er ledelse den faktor, der har størst indflydelse på, hvor godt eleverne klarer sig i skolen. Rektorer og vicerektorer spiller som skoleledere en afgørende rolle i denne forbindelse. Skolesystemledere som eksempelvis skoletilsynsførende spiller ligeledes en vigtig rolle ved at etablere understøttende systempraksis og -procedurer og ved at udøve lederskab på tværs af hele skolesystemet. Ledelsesmodellen Ontario s Leadership Framework er udviklet og tjener i sin stadige udvikling fortsat til at understøtte og fastholde den bedst mulige ledelse i skoler og skoledistrikter i hele provinsen. - Formålet med ledelsesmodellen - Modellens opbygning - Anvendelse af modellen i et mangfoldigt Ontario - Fem kernekapaciteter hos lederen - Vejen fremad: en løbende udviklingsproces 1 Det bemærkes overordnet, at Canada er opdelt i ti delvist selvstændige provinser med hver sit undervisningsministerium, herunder Ontario. Uddannelsessystemet i Ontario består af 4 provinsfinansierede skolesystemer (et engelsk, et engelsk katolsk, et fransk og et fransk katolsk skolesystem). Hver af skolesystemerne er inddelt i et antal skoledistrikter under ledelse af hver sit skoleudvalg (School Board of Trustees), der står for den overordnede ledelse af skoler og undervisning. o.a.

6 6 Formålet med ledelsesmodellen Ontario Leadership Framework er udformet med det formål at: - fremme en fælles vision om lederskab i skoler og skoledistrikter - udbrede en fælles sprogbrug, der giver mulighed for at forstå, hvad lederskab er, og hvad det indebærer at være skole- eller systemleder - identificere praksis, handlinger og træk eller personlige egenskaber, der beskriver effektivt lederskab - vejlede i udformningen og implementeringen af faglig læring og udvikling for skole- og systemledere - identificere kendetegnene ved de skoler og skolesystemer, der opnår gode resultater - i relation til de canadiske rammebestemmelser for effektivitet i hhv. skoler, K-12 School Effectiveness Framework (SEF) og skoledistrikter, District Effectiveness Framework (DEF) - hjælpe i rekruttering, udvikling, udvælgelse og fastholdelse af skole- og systemledere Ledelsesmodellen giver kommende ledere på både skole- og distriktsniveau en vigtig indsigt i, hvad de har brug for at lære for at løse deres opgave bedst muligt. For nuværende ledere tjener modellen som et værdifuldt værktøj til selvrefleksion og selvevaluering. Endelig understøtter modellen også de områdeansvarliges arbejde med rekruttering, udvælgelse, udvikling og fastholdelse af nye ledere. En integreret tilgang til lederskab og administration har endvidere væsentlige konsekvenser for ikkeakademiske lederes arbejde samt for deres holdning til formålene med dette arbejde. Disse ledere har indflydelse på funktioner, som er ganske afgørende for at nå skolens og skoledistriktets mål. Leithwood, 2012 et afgørende kendetegn ved ledere, der udviser effektivt lederskab, er deres evne til at udføre selv de mest rutineprægede og tilsyneladende trivielle opgaver på en sådan måde, at de blidt skubber deres organisationer frem mod deres mål. Leithwood, 2012

7 7 Overblik: Nøglebegreber Lederskab defineres i OLF som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på at identificere og opfylde organisationens vision og mål. Der er tale om godt lederskab, når lederskabet yder væsentlige og positive bidrag til organisationens fremskridt og er etisk i sin tilgang (understøttende og faciliterende, snarere end overtalende, manipulerende eller tvingende). Administration er en integreret del af al ledelse. Men mens administration fokuserer på processer og procedurer, der sikrer en effektiv drift af organisationen, har ledere, der udviser lederskab, en fleksibel og afpasset tilgang til tekniske administrative forhold. Eksempel betragtes skemalægningen som en lejlighed til at maksimere undervisningstiden for eleverne, skabe mulighed for samarbejde mellem underviserne og dermed bevæge organisationens visioner og mål fremad. Autoritet er ikke i OLF synonymt med lederskab. Mens den formelle autoritet på en skole ligger hos ledere som rektorer, vicerektorer og kommende ledere, er realiteten, at mange forskellige mennesker på skolen kan og vil tage en aktiv del i lederskabet, herunder undervisere, forældre og elever. På systemniveauet deles lederskabet mellem akademiske ledere og erhvervsledere samt medlemmer af skoleudvalget. OLF anerkender vigtigheden af en bevidst og koordineret deling af ledelsesopgaverne for at sikre en mere demokratisk organisation og øgede muligheder for kollektiv læring og faglig udvikling hos underviserne samt øge skolens og skoledistriktets evne til at reagere intelligent på de mange komplekse udfordringer, der viser sig. Set i sin helhed peger denne evidens på, at ikke alene skal skoleledere yde en rimeligt direkte bistand til deres medarbejderes indsats for at udvikle undervisningen, de skal også opbygge organisatoriske sammenhænge, der understøtter og muliggør denne indsats. Leithwood, 2012

8 8 Et yderligere og særligt overbevisende argument for ledelsesdeling i skolerne er grundfæstet i Ontarios erklærede mål om lighed og inklusion i uddannelsen gennem et positivt skoleklima... der sikrer rimelige muligheder for at påvirke skolens og skolesystemets beslutningsproces hos dem, som typisk ikke bliver hørt, [hvilket] vil medføre en betydelig forbedring af det faglige udbytte hos elever med forskellig baggrund, herunder svage elever. Leithwood, 2012 Rammebestemmelserne for effektivitet i skolerne, K-12 School Effectiveness Framework (SEF), der blev udviklet i 2010 og revideret i 2013 af undervisningsministeriets division for elevers faglige udbytte, Student Achievement Division, spiller en afgørende rolle i skolers og skoleudvalgs arbejde. Bestemmelserne fungerer parallelt med og indgår som komponent i OLF for at vise, at effektivitet i skolen hænger sammen med lederskab på skoleniveauet.

9 9 Ledelse i hhv. grund- og mellemskolen gennemføres ofte forskelligt på grund af de mange og væsentlige forskelle mellem disse to sammenhænge, herunder: skolens størrelse, organisationens kultur (samarbejds- og elevorienteret frem for mere emneorienteret i mellemskolesammenhængen), forskelle i lederroller og læseplanens kompleksitet. Mange grundskoleledere, specielt på mindre skoler, må tage et personligt ansvar for at gennemføre størstedelen af deres ledelsespraksis eller for at arbejde tæt sammen om dette med et lille lederteam. Skoleledere på mellemskoletrinnet må selv gennemføre visse dele af deres ledelsespraksis, mens de uddelegerer ansvaret for bestemte aktiviteter til andre ledere på skolen. Effektive skoleledere på både grund- og mellemskoletrinnet holder tilstrækkelig tæt kontakt til de uddelegerede ledelsesopgaver for at sikre en koordineret gennemførelse af skolens udviklingsindsats. Sammenhængen er vigtig ved gennemførelse af ledelsespraksis. Modellen er udtrykkeligt omstændighedsafhængig. Selv om den foreslåede ledelsespraksis er, hvad de fleste gode ledere allerede praktiserer, skal den gennemføres på en måde, som tager højde for de specifikke omstændigheder hvorunder de arbejder. Endvidere indebærer modellens omstændighedsafhængige karakter en erkendelse af, at tiden spiller en vigtig rolle at lederens færdigheder ændrer sig med tiden, at samspillet mellem medarbejderne ændrer sig med tiden, og at opbygningen af tillid hos medarbejderne tager tid. Modellen omfatter den ledelsespraksis, som har vist sig effektiv for de fleste skoler og skolesystemer i de fleste sammenhænge, og et lille, men kritisk antal personlige ressourcer, som ledere trækker på for at kunne gennemføre en effektiv ledelsespraksis, herunder kognitive, sociale og psykologiske ressourcer. Modellen er ikke en stillingsbeskrivelse for lederen, og heller ikke en checkliste til vurdering af de opnåede resultater. I stedet udstikker den en række rammer for udvikling, som er tilstrækkeligt detaljerede til at beskrive godt lederskab, men samtidigt tilstrækkeligt brede til at kunne anvendes i de forskellige sammenhænge, hvori skole- og systemledere fungerer igennem hele deres karriere. Modellen er baseret på aktuel og omfattende forskning. Den ledelsespraksis, som beskrives i modellen, bakkes op af solid evidens og suppleres af eksempler på de måder, hvorpå effektive ledere omsætter denne praksis til konkret handling på skoleeller distriktsniveauet. Modellens opbygning Modellen giver ledere et klart billede af, hvordan effektivt lederskab ser ud, både på den enkelte leders niveau og på hele organisationens niveau. Den beskriver, hvad en effektiv leder gør, og hvad en effektiv organisation gør. Modellen skelner endvidere mellem lederskab på skoleniveau, distriktsniveau og systemniveau. Derfor består modellen af fire nøglekomponenter: - lederskab på skoleniveau - rammebestemmelserne for effektivitet i skolen, K-12 School Effectiveness Framework - lederskab på systemniveau og - rammebestemmelser for effektivitet i skoledistriktet. Personlige lederressourcer OLF beskriver endvidere de kendetegn ved effektive ledere såsom optimisme, emotionel intelligens og evne til at løse problemer der ifølge forskningen skaber variationen i lederes evne til på vellykket vis at gennemføre den praksis, som foreslås i modellen. Selv om ledere og lederskab typisk forbindes med en lang række træk eller personlige egenskaber, indbefatter modellen kun de træk og egenskaber, for hvilke der foreligger overbevisende forskningsbaseret evidens. Ledelsespraksis på skole- og systemniveauet gennemføres mest effektivt ved hjælp af disse personlige lederressourcer (se den detaljerede beskrivelse af disse ressourcer på side 23). Anvendelse af modellen i et mangfoldigt Ontario Gode skole- og systemledere skal være åbne over for den samfundsmæssige mangfoldighed i Ontario. OLF beskriver lederskab bredt på en måde, som søger at være inkluderende i relation til mangfoldigheden i provinsens skoler og samfund. Anvendelsen af OLF skal således tilpasses de lokale forhold i samfundet. Eksempelvis skal anvendelsen af den foreslåede ledelsespraksis i fransktalende skoler og skoleudvalg tage højde for det mandat, som er givet den fransksprogede undervisning, således som dette er beskrevet i Ontario s Aménagement Linguistique Policy. Endvidere skal fransktalende skoler og systemledere indføre en ledelsespraksis, som sikrer, at den fransksprogede kulturelle tilgang til undervisningen afspejles i alle aspekter af skolen og skolesystemet. Tilsvarende skal ledelsespraksis i katolske skoler og skoleudvalg afspejle skoleudvalgets formulering af katolske trosperspektiver. Den demografiske og kontekstuelle mangfoldighed i Ontarios skoler har sammen med provinsens erklærede mål om at sikre

10 10 et højt fagligt niveau og generel velfærd blandt eleverne øget betydningen af effektivt lederskab i skoler og skoledistrikter fra ledere, der understøtter mangfoldigheden i elevernes behov ved at skabe omsorgsfulde, sikre, anerkendende og engagerende læringsmiljøer. Som undervisningsledere er skoleledere og skoletilsynsførende i deres daglige arbejde direkte involveret i undervisningen gennem at indgå i et teamwork med alle medarbejdere med fokus på at forbedre praksis i skole og undervisningslokale. Som ledere, der har forpligtet sig til at sikre lighed i elevernes faglige udbytte er de med til at skabe inkluderende og undervisnings effektive læringsmiljøer, som øger sandsynligheden for, at alle elever vil få et godt udbytte af læringen. Skole- og systemledere udfører disse specifikke aspekter ved deres rolle gennem at anvende en udviklingsorienteret, samarbejdsbaseret tilgang på tværs af alle modellens domæner. Ledernes gennemførelse af den foreslåede ledelsespraksis vil udvikle sig, efterhånden som de bevæger sig gennem forskellige karrieretrin, specialiserede opgaver og unikke uddannelsesmiljøer. Skole- og systemledere udvider og styrker med tiden deres værktøjskasse af ledelsespraksis og personlige lederressourcer, forudsat de får muligheden for at udvikle sig og bakkes op af skoledistrikter, der lægger vægt på lederudvikling. Komponenterne i Ontario Leadership Framework Lederskab på skoleniveau K-12 School Effectiveness Framework Lederskab på systemniveau District Effectiveness Framework

11 11 Fem kernekapaciteter hos lederen For så vidt angår faglig udvikling har ministeriet identificeret fem Kernekapaciteter hos lederen (Core Leadership Capacities, CLC), som ifølge forskningen er afgørende for at gøre fremskridt i retning af provinsens nuværende uddannelsesmål. Disse fem CLC er, som beskrives herunder, indgår i al provinsfinansieret faglig læring med tilhørende ressourcer for skole- og systemledere. Det er værd at bemærke, at CLC er ofte går på tværs af domænerne og ikke holder sig inden for et enkelt domæne for ledelsespraksis på skoleniveau, samt at de understøttes af anvendelsen af de Personlige Lederressourcer. 1. Opstilling af mål Denne kapacitet omhandler samarbejde med andre for at opnå sikkerhed for, at målene er Strategiske og specifikke, Målbare, Aktuelt opnåelige, Resultatorienterede og Tidsrelaterede (SMART) og fører til en forbedret undervisning og læring. 2. Afstemning af ressourcer og prioriteter Denne kapacitet har fokus på at sikre, at de økonomiske ressourcer, kapitalressourcer, menneskelige ressourcer, læseplanog undervisningsressourcer, faglige læringsressourcer og programbevillinger hænger fornuftigt sammen med prioriteterne, idet elevernes faglige udbytte og generelle velfærd udgør det centrale og klare fokus. 3. Udbredelse af samarbejdsbaserede læringskulturer Denne kapacitet handler om at sætte skoler, skolesamfund og skoledistrikter i stand til at arbejde sammen og lære af hinanden med et centralt fokus på at forbedre undervisningskvaliteten samt elevernes faglige udbytte og generelle velfærd. 4. Brug af data Denne kapacitet handler om at lede og engagere en skoles teams i at indsamle og analysere data på provins-, distrikt-, skole- og klasseniveau for derigennem at identificere tendenser, styrker og svagheder, der kan udgøre et kvalificeret grundlag for en specifik udviklingsindsats med fokus på undervisning og læring. 5. Indgåelse i en åbenhjertig dialog Denne kapacitet handler om at udfordre den eksisterende praksis og muliggøre innovation gennem dialog, at lytte og reagere på tilbagemeldinger og selv at give tilbagemeldinger, der vil medføre forbedringer af elevernes faglige udbytte og generelle velfærd. Vejen fremad: en løbende udviklingsproces Ontario Leadership Framework er genstand for stadig udvikling som følge af den aktuelle forskning i Ontario og i internationale sammenhænge samt en løbende høringsproces med et udsnit af interessenter. De enkelte skole- og systemledere kan selv give tilbagemeldinger om modellen til ministeriet eller til instituttet for lederskab i undervisningen, Institute for Education Leadership, gennem deres faglige organisationer. NYHED! I foråret 2013 har Dr. Kenneth Leithwood på anmodning af Institute for Education Leadership og Council of Ontario Directors of Education gennemført yderligere forskning i distrikters og distriktslederes rolle. Denne forskning har medført ændringer i ledelsesmodellen på systemniveau og i rammebestemmelserne for effektivitet i skoledistrikter, District Effectiveness Framework, som nu er afspejlet i de sammenfattende præsentationer i denne brugervejledning. Desuden er der forskningsmæssige forbindelser og anbefalinger i rapporten, som det er vigtigt for distrikter og distriktsledere at forstå. Anbefalingerne rådgiver distrikterne i arbejdet med at gennemgå deres lederudviklingsplaner og rekrutteringsprocesser.

12 12

13 13 FRA FORMÅL TIL PRAKSIS: Ledelsesmodellen for skole- og systemledere Ledelsesmodellen er skræddersyet til både skole- og systemlederes roller og ansvarsområder. Den beskriver de former for ledelsespraksis på skoleniveauet, som ifølge forskningen har en positiv indflydelse på elevernes faglige udbytte, og de handlinger, som er knyttet til hver af disse. Desuden beskriver modellen de praksisformer og tilknyttede handlinger på systemniveauet, der understøtter effektivt lederskab i skolen. Diagrammerne på de følgende sider giver et hurtigt overblik over den ledelsespraksis, som beskrives af OLF samt en beskrivelse af de personlige ressourcer, som knytter sig til effektivt lederskab. - K-12 School Effectiveness Framework (revideret 2013) - Lederskab på skoleniveau (revideret 2013) - District Effectiveness Framework (revideret 2013) - Lederskab på systemniveau (revideret 2013) - Personlige lederressourcer (revideret 2013)

14 14 K-12 School Effectiveness Framework Støtte til skolens udvikling og elevernes undervisningsudbytte Evaluering for, som og af læring 1.1 Evalueringen er knyttet til læseplanen, er udviklet i fællesskab af undervisere og bruges til at kvalificere de næste lærings- og vejledningstrin. 1.2 Forskellige relevante og meningsfyldte evalueringsdata bruges af elever og undervisere til løbende at følge op på læringen, kvalificere vejledningen og fastlægge de næste trin. 1.3 Elever og undervisere opbygger en fælles forståelse af, hvad eleverne lærer, ved at identificere, dele og afklare læringsmål og succeskriterier. 1.4 I læringsprocessen får aktuel, løbende, beskrivende feedback om elevernes fremskridt på basis af elevernes aktivitet og de fælles udviklede succeskriterier. 1.5 Eleverne undervises eksplicit i og bruger jævnligt selvevalueringsfærdigheder til at følge op på, forbedre og formidle deres egen læring inden for rammerne af læseplanen for Ontario og/eller den individuelle undervisningsplan (IEP). 1.6 Evaluering af læring giver relevant og betydningsfuld evidens til at evaluere kvaliteten af elevernes faglige udbytte ved eller nær afslutningen på et læringsforløb og til at fastlægge de næste trin. 1.7 Der er etableret løbende kommunikation om læringen for at sætte elever, undervisere og forældre i stand til at følge op på og støtte elevernes læring. Lederskab i skole og klasseundervisning 2.1 Samarbejdsbaseret lederskab i undervisningen opbygger kapacitet til at styrke og forbedre undervisning og læring. 2.2 Processer og praksis er udformet til at sikre en dybere forståelse af læseplanen og tilpasse undervisningen for at øge elevernes læring og faglige udbytte. 2.3 De organisatoriske strukturer er sammenhængende, fleksible og imødekommende over for elevernes behov. 2.4 Jobrelateret og undersøgelsesbaseret faglig læring opbygger kapacitet, kvalificerer den undervisningsmæssige praksis og bidrager til skabelse af en læringskultur. 2.5 Medarbejdere, elever, forældre og skolesamfundet som helhed fremmer og sikrer elevernes generelle velfærd og positive adfærd i et sikkert, anerkendende, inkluderende og sundt læringsmiljø. Systemtænkning Læringsmiljø Evaluering for, som og af læring Individualisering Læseplan, undervisning og læring Ansvarlighed Evidensbaseret styring Når ud til hver enkelt elev Faglig læring Partnerskaber i hjem, skole og lokalsamfund Lederskab i skole og klasseundervisning Præcision Elevengagement Forløbsplanlægning og -programmering Lederskab i undervisningen

15 15 Elevengagement 3.1 Undervisnings- og læringsmiljøet er inkluderende, fremmer alle elevers intellektuelle engagement og afspejler de enkelte elevers styrker, behov, læringspræferencer og kulturelle perspektiver. 3.2 Elevernes erklærede prioriteter, som afspejler elevbestandens mangfoldighed, behov og interesser, er integreret i skoleudviklingsplanerne (School Improvement Plans, SIP). 3.3 Eleverne er partnere i dialog og diskussioner, der kvalificerer programmer og aktiviteter i klasseundervisningen og skolen, som repræsenterer elevbestandens mangfoldighed, behov og interesser. 4.5 Undervisning og evaluering differentieres efter elevernes styrker, behov og tidligere læring. 4.6 Ressourcerne, der stilles til rådighed for eleverne, er relevante, aktuelle, tilgængelige, inkluderende og uden skævheder. 4.7 En rettidig, gradueret intervention, som støttes af en teambaseret tilgang, tjener til at opfylde hver enkelte elevs behov for læring og generel velfærd. Forløbsplanlægning og -programmering 5.1 Omfattende programmer for undervisning og karriere-/livsplanlægning opfylder alle elevers læringsbehov, interesser og ambitioner. 6.2 Elever, forældre og medlemmer af lokalsamfundet involveres og hilses velkommen som anerkendte, værdsatte partnere i indsatsen for elevernes læring. 6.3 Skolen og lokalsamfundet opbygger partnerskaber for at forbedre elevernes læringsmuligheder og generelle velfærd. 6.4 Der tilbydes læringsmuligheder, ressourcer og støttemuligheder for at hjælpe forældrene med at understøtte elevernes læring og sikre en produktiv løbende dialog mellem forældre, undervisere og elever. 3.4 Eleverne udviser et bredt udvalg af færdigheder, som kan overføres til andre områder, såsom teamwork, engagement, lederskab og globalt borgerskab. 5.2 Der findes muligheder for autentiske læringsoplevelser og erfaringsbaseret læring i alle undervisningslokaler, skoler og aktiviteter i lokalsamfundet. Læseplan, undervisning og læring 4.1 En kultur med et højt forventningsniveau understøtter ideen om, at alle elever kan lære, gøre fremskridt og opnå resultater. 4.2 En klar prioritering af et højt fagligt niveau inden for læse- og regnefærdigheder er tydelig over hele skolen. 4.3 Undervisning og læring i det 21. århundrede er samarbejdsbaseret, innovativ og kreativ inden for en global kontekst. 4.4 Læringen styrkes i dybden gennem autentiske, relevante og meningsfyldte spørgsmål til eleverne. 5.3 Elever, forældre, familier og undervisere forstår det fulde udbud af forløb, programmer, muligheder og støttefaciliteter, som er til rådighed. 5.4 Eleverne bygger deres læring på oplevelser i og uden for skolen for derigennem yderligere at udforske og reflektere over deres styrker, færdigheder og uddannelse samt karriere-/livsambitioner. Partnerskaber i hjem, skole og lokalsamfund 6.1 Skoleudvalget spiller en meningsfyldt rolle gennem at understøtte elevernes læring, generelle velfærd og faglige niveau.

16 16 Lederskab på skoleniveau Lederskab er at udøve indflydelse på organisationens medlemmer og forskellige interessenter Overordnet styring Opbygning af en fælles vision - etablerer i samarbejde med medarbejdere, elever og andre interessenter en overordnet oplevelse af formål eller vision for arbejdet i deres skoler, som de alle er stærkt engagerede i - opbygger en forståelse af, hvad skolens vision for dens programmer og klasseundervisningens karakter konkret indebærer - tilskynder til udvikling af organisatoriske normer, der understøtter åbenhed over for forandringer i retning af skolens vision - hjælper medarbejdere og forskellige interessenter med at forstå forholdet mellem skolens vision og skoleudvalgets og provinsens politiske initiativer og prioriteter Identifikation af konkrete, fælles kortsigtede mål - fremmer interessenternes engagement i processer til at identificere skolens konkrete mål - opbygger konsensus blandt elever, medarbejdere og forskellige interesenter om skolens mål - sikrer, at målene meldes klart ud til alle interessenter - tilskynder regelmæssigt medarbejderne til at evaluere deres fremskridt i retning af at nå skolens mål - tilskynder medarbejderne til at udvikle og regelmæssigt gennemgå deres individuelle mål for faglig udvikling samt forholdet mellem deres individuelle mål og skolens mål - henviser ofte til skolens mål i forbindelse med beslutninger om skolens programmer og overordnede styring Skabelse af et højt forventningsniveau - har høje forventninger til undervisere, elever og sig selv - gør en ekstra indsats for at skabe høje forventninger blandt medarbejderne til det faglige udbytte hos elever, der traditionelt har måttet kæmpe for at klare sig godt i skolen - tilskynder medarbejderne til at være innovative i indsatsen for at hjælpe eleverne med at leve op til disse forventninger - tilskynder medarbejderne til at tage ansvar for at opfylde skolens vision og mål for alle elever - udtrykker deres forventninger i ord og handling Formidling af vision og mål - bruger mange forskellige formelle og uformelle lejligheder til at forklare skolens overordnede vision og mål for dens interessenter - demonstrerer over for skolens interessenter, hvordan skolens vision og mål anvendes i de daglige aktiviteter og beslutninger - indbyder jævnligt forskellige grupper af interessenter til at drøfte, hvordan deres indsats fremmer skolens vision og mål Opbygning af relationer og udvikling af mennesker Understøtning af og hensyntagen til de enkelte medarbejdere - anerkender de enkelte medarbejderes resultater - tager hensyn til medarbejdernes synspunkter ved iværksættelse af tiltag, der påvirker deres arbejde - bygger på og reagerer på de enkelte medarbejderes unikke behov og ekspertise - behandler de enkelte medarbejdere og medarbejdergrupper retfærdigt Stimulering af medarbejdernes faglige udvikling - tilskynder medarbejderne til at reflektere over, hvad de forsøger at opnå med eleverne, og hvordan de gør det - tager initiativ til drøftelser om fordelene ved henholdsvis den nuværende praksis og en alternativ praksis - udfordrer medarbejderne til løbende at revurdere, hvorvidt deres undervisningspraksis understøtter alle deres elevers læring - fremmer muligheder for, at medarbejderne kan at lære af hinanden - foreslår nye ideer til medarbejderes læring - tilskynder medarbejderne til at udvikle og gennemgå deres egne mål for faglig udvikling og forholdet mellem disse mål og skolens mål og prioriteter

17 17 - tilskynder medarbejderne til at afprøve ny praksis, som er i tråd med såvel deres egne interesser som skolens mål Modellering af skolens værdier og praksis - er særdeles synlige på deres skoler - er lette at komme i kontakt med for medarbejdere, forældre og elever - indgår ofte i meningsfyldt samspil med undervisere, elever og forældre for at fremme skolens mål - demonstrerer vigtigheden af løbende læring gennem et synligt engagement i deres egen faglige læring - eksemplificerer gennem deres handlinger skolens kerneværdier og ønskede praksis Opbygning af tillidsforhold med og blandt medarbejdere, elever og forældre - udviser eksemplarisk ansvarlighed, integritet og grundighed i løsningen af deres opgaver - agerer på måder, der konsekvent af spejler skolens kerneværdier og prioriteter for at skabe tillid - udviser respekt for medarbejdere, elever og forældre ved at lytte åbent til deres synspunkter og grundigt overveje deres værdi - tilskynder medarbejdere, elever og forældre til at lytte til hinandens synspunkter og grundigt overveje deres værdi - etablerer normer på skolen, som viser, at der lægges vægt på en konstruktiv debat om bedste praksis - udviser respekt, omsorg og forholder sig personligt til elever, medarbejdere og forældre - tilskynder medarbejdere, elever og forældre til at udvise respekt og omsorg og forholde sig personligt til hinanden Etablering af produktive arbejdsrelationer med repræsentanter for undervisernes faglige organisationer - inddrager tillidsrepræsentanter i processerne til opstilling af mål for skolens udvikling - tilskynder tillidsrepræsentanter til at holde deres medlemmer orienterede om deres samarbejde med skolelederne - tilskynder tillidsrepræsentanter til at samarbejde om at fastlægge, hvordan bestemmelser i ansættelseskontrakter kan implementeres på måder, der understøtter indsatsen for at udvikle skolen Udvikling af organisationen til at understøtte ønsket praksis Opbygning af samarbejdskulturer og uddelegering af ledelsesopgaver - gør samarbejde til en fremtrædende del af deres eget arbejde - skaber gensidig respekt og tillid hos dem, der er involveret i samarbejdet - tilskynder til en samarbejdsbaseret udvikling af gruppeprocesser og - resultater - hjælper til at udvikle klarhed om mål og roller i relation til samarbejde - tilskynder samarbejdspartnere til at vise vilje til at indgå kompromiser - skaber en åben og levende kommunikation for at opbygge og fastholde faglige læringsfællesskaber - stiller tilstrækkelige og konstant tilgængelige ressourcer til rådighed for samarbejdet - inddrager medarbejdere i udformningen og implementeringen af skolens vigtige beslutninger og politikker - giver medarbejderne ledelsesopgaver og understøtter dem, når de påtager sig disse opgaver Strukturering af organisationen til at fremme samarbejde - udarbejder skemaer for undervisningen, der maksimerer elevernes tid med opgaverne - tilbyder regelmæssigt muligheder og strukturer, der hjælper underviserne i samarbejdet om at udvikle undervisningen, og etablerer et system for at følge op på deres samarbejde - etablerer en struktur af teams og grupper, der arbejder sammen om problemløsningen - uddelegerer udvalgte ledelsesopgaver - involverer undervisere i at træffe beslutninger, der påvirker deres undervisningsarbejde Opbygning af produktive relationer til familier og lokalsamfund - skaber et skolemiljø, hvor forældre hilses velkommen, anerkendes og værdsættes som partnere i deres børns læring - udviser en form for lederskab, som forældre kan have tillid til sikker, systematisk og opmærksom

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde 6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde Af Thobias Laustsen Det er almindeligt kendt, at mindre organisationer ikke altid har de samme økonomiske muligheder

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere