Danmark investerer mest i efteruddannelse

Transkript

1 7. OKTOBER 24 EFTERUDDANNELSE Både det offentlige og de danske virksomheder bruger væsentligt flere penge på voksen- og efteruddannelse end EU-partnerne, viser en ny analyse fra DA. 16 Danmark investerer mest i efteruddannelse Danmark er suverænt det land, der bruger flest ressourcer på voksen- og efteruddannelse (VEU). Både arbejdsgiverne og det offentlige overgår andre lande i satsningen på efteruddannelse. Med omkostninger på tilsammen 36 mia. kr. årligt tegner voksen- og efteruddannelserne sig for en fjerdedel af samfundets samlede uddannelsesinvestering. Det er 1 mia. kr. mere, end samfundet bruger på alle de videregående uddannelser tilsammen. Det viser en ny analyse fra DA, der for første gang viser virksomhedernes og det offentliges samlede udgifter til voksenog efteruddannelse. Undersøgelsen omfatter ikke den uddannelse og kompetenceudvikling, der sker i det daglige arbejde på virksomhe- Virksomheders udgifter til voksenuddannelse Andel af samlede arbejdsomkostninger i private virksomheder, 1999, pct. 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Danmark Sverige Holland Irland Frankrig Finland EU-15 Norge Anm.: De private virksomheders udgifter (min. 1 ansatte) i CVTS2-undersøgelsen (Eurostat) omfatter deltagergebyrer, kursusudgifter mv., befordring, løn under uddannelse fratrukket evt. refusioner, bidrag til kollektive fonde, lønomkostninger til HR-ansatte på virksomheden, bygninger, udstyr mv. Kilde: Eurostat (22). Ifølge EU s fælles statistikenhed, Eurostat, investerer danske virksomheder mere i efteruddannelse end virksomhederne i noget andet EU-land. Danske virksomheder bruger i gennemsnit tre pct. af arbejdsomkostningerne på efteruddannelse - mod 2,3 pct. i EU-15. Luxemb. Italien Belgien Tyskland Spanien Østrig Portugal Grækenl. 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 derne som fx sidemandsoplæring, jobrotation og anvendelse af ny teknologi. Væsentligt over EU-gennemsnit Hvert år bruger de private og offentlige virksomheder tilsammen 22 mia. kr. på at få uddannet deres medarbejdere. Heraf bruger private virksomheder 15 mia. kr. årligt - svarende til tre procent af deres arbejdsomkostninger. Dermed bruger private danske virksomheder væsentlig mere end EU-gennemsnittet, der er på 2,3 pct. af arbejdsomkostningerne. Danmarks to nærmeste konkurrenter i feltet er Holland og Sverige. I begge lande bruger de private virksomheder 2,8 pct. af arbejdsomkostningerne på efteruddannelse. Det offentlige betaler til voksen- og efteruddannelse både som myndighed og som arbejdsgivere. I den nye analyse er de offentlige arbejdsgiveres brug af efteruddannelse skønnet til det samme omfang som på det private område. Dermed bruger de offentlige arbejdsgivere syv mia. kr. årligt på at vedligeholde INTEGRATION Den private sektor er stadig langt foran med at ansætte ikke-vestlige indvandrere. Side 4 JOBFORMIDLING Hver fjerde af de job, alle skulle kunne tage, står ledigt i ugevis, læs fem reaktioner. Side 5 EU Den nye EU-kommissær - Spidla - mener, det er realistisk at nå EU s høje 21-mål. Side 6

2 7. OKTOBER 24 SIDE 2 eller udbygge deres medarbejderes kompetencer. Derudover betaler det offentlige som myndighed hvert år 14 mia. kr. til drift og forsørgelse i forbindelse med efteruddannelse. Det er mere end dobbelt så meget som i de lande, vi normalt sammenligner os med - og langt mere end i det store flertal af OECD-lande. Når afstanden til andre lande bliver så stor, skyldes det bl.a., at beløbet også indeholder udgifter til forsørgelse af ledige og aktiverede, der deltager i ordinær uddannelse eller anden type uddannelse i forbindelse med forskellige arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Analysen er foretaget på baggrund af tal for 22, og de ændringer, som blev gennemført i den såkaldte finansieringsomlægning i efteråret 23, er derfor ikke slået igennem. Omlægningen betyder, at arbejdsgiverne skal betale en mia. Højeste offentlige udgifter til voksenuddannelse Offentlige udgifter til voksenuddannelse, pct. af BNP, 2,9,8,7,6,5,4,3,2,1 Portugal Irland Grækenland Østrig Spanien Frankrig Sverige Finland Belgien Tyskland Holland Danmark Kilde: OECD (23). USA Australien Slovakiet Norge Italien Ungarn Schweiz New Zealand Anm.: Omfatter udgifter til drift og forsørgelse i forbindelse med voksenuddannelse. Danmark er suverænt det land, hvor det offentlige bruger flest penge på voksenuddannelse - både når man sammenligner inden for og ud over EU s grænser. Tallene omfatter de offentlige udgifter til drift (uddannelsessteder, undervisning mv.) og til forsørgelse af deltagerne. Driftsudgifterne i forbindelse med undervisning af voksne i det ordinære uddannelsessystem er derimod ikke med, og det samlede offentlige forbrug på uddannelse af voksne er derfor undervurderet i sammenligningen.,9,8,7,6,5,4,3,2,1 ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Sådan er udgifterne gjort op Private virksomheders udgifter er beregnet ud fra CVTS2-undersøgelsen fra Eurostat. Det antages, at omkostningerne i pct. af lønsummen er uændrede fra 1999 til 22. Udgiftsandelen i offentlige virksomheder antages at svare til private virksomheders. De offentlige udgifter til drift er undervurderede, idet det ikke er muligt at opgøre driftsudgifterne for voksne, der deltager i det ordinære uddannelsessystem. kr. mere til forsørgelse af beskæftigede under efteruddannelse. Hertil kommer indførelse af brugerbetaling på den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, der ifølge et skøn vil udgøre ca. en kvart milliard i 24. Arbejdsgivernes udgifter vil alene af den grund stige med mindst 1,2 mia. kr. i 24, mens det offentliges udgifter vil falde tilsvarende. En million igennem om året Der kommer knap en million kursister gennem systemet om året. De 32. følger kurser hos private udbydere, mens mere end 6. deltager i et offentligt kompetencegivende kursus. Hertil skal lægges aktiviteterne inden for folkeoplysning. De fleste voksenuddannelser er korterevarende, og det betyder, at de 6. deltagere i offentligt udbudte kurser svarer til, at der konstant er 31. i gang med en sådan voksenuddannelse. Uddannelse af voksne består dels af formelt kompetencegivende voksenuddannelse, der udbydes i offentligt regi fra grundskole- til universitetsniveau - dels af uddannelse, der ikke er formelt kompetencegivende. Det drejer sig om kurser hos private kursusudbydere og folkeoplysende kurser på dag- og folkehøjskoler. - sbi

3 7. OKTOBER 24 SIDE 3 EFTERUDDANNELSE Langt det meste af den erhvervsrettede efteruddannelse foregår inden for betalt arbejdstid, viser nye tal. Erhvervsrettet uddannelse i arbejdstiden Årsag til uddannelse, beskæftigede, 23, pct. Inden for betalt arbejdstid Inden og uden for arbejdstid Uden for betalt arbejdstid Ansatte dygtiggør sig i arbejdstiden Det meste af den efteruddannelse, som beskæftigede deltager i for at dygtiggøre sig arbejdsmæssigt, foregår helt og aldeles inden for betalt arbejdstid. Ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik, som DA har fået foretaget, foregår 76 pct. af den erhvervsrettede efteruddannelse, som beskæftigede deltager i, Erhvervsrettet Personlig/social I alt 1 1 Anm.: Interviewbaseret, deltagernes egen vurdering af formål med uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelse 23. inden for betalt arbejdstid - og yderligere ni pct. af den erhvervsrettede efteruddannelse foregår delvist i arbejdstiden delvist i fritiden. Blot 15 pct. af den erhvervsrettede efteruddannelse foregår helt uden for den betalte arbejdstid - til trods for, at nogle antageligvis uddanner sig med henblik på andre job end deres nuværende. Undersøgelsen bygger på interview, og det er deltagerne selv, der har vurderet, om årsagen til deres efteruddannelse var erhvervsrettet eller personligt/socialt. Særkørslen viser også, at næsten al efteruddannelse, beskæftigede deltager i af personlige/sociale årsager, foregår uden for den betalte arbejdstid. Dog er der også en lille del af den type efteruddannelse, der foregår i den betalte arbejdstid, selv om den altså ikke er erhvervsrettet. - fla ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen Redaktion: Uffe Kristensen Rasmus Reeh Pedersen Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: A- og B-hold blandt indvandrere A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Rockwool Fondens Forskningsenhed har endnu en gang formået at trække et væsentligt emne ind i den offentlige debat med fondens sammenlignende analyse af dansk og tysk integrationspolitik. Billedet af massive problemer for dansk integration står meget klart, men det må ikke få os til at overse, at rigtig mange med indvandrerbaggrund klarer sig overordentligt flot. For eksempel er 22. flere indvandrere kommet i job de seneste fem år. Tidspunktet nærmer sig, hvor det ikke længere giver mening at drøfte indvandrernes situation på arbejdsmarkedet under ét. På den ene side har vi heldigvis en stor gruppe indvandrere, der har lige så fast tilknytning til arbejdsmarkedet som alle andre. Har indvandrere f.eks. taget en dansk kompetencegivende uddannelse, og har de ikke sproglige problemer, så klarer de sig i det store og hele lige så godt som alle andre danskere. På den anden side har vi en meget stor gruppe uden for arbejdsstyrken, som det ikke er lykkedes kommunerne at gøre parate til arbejdsmarkedet. Her ligger den virkelig store udfordring i de kommende år. Der har de seneste år været stort fokus på integrationsindsatsen, der er blevet ændret til det bedre flere gange. Men et meget stort og endnu uløst problem er, at nye regler ikke gælder for de flygtninge og indvandrere, der har været i landet i mange år. Dermed står de svagere både med hensyn til incitamenter til at tage et arbejde og med dårligere integrationstilbud. Med den seneste integrationsaftale er der skabt mulighed for at få indvandrere gradvist ind på arbejdsmarkedet efter den såkaldte trappemodel, men forudsætningen for, at den kan virke, er en opbakning fra en målrettet integrationsindsats samtidig med, at det skal kunne betale sig for den enkelte at blive selvforsørgende. For de indvandrere, der er kommet for flere år siden, halter det både med tilbudene og de økonomiske incitamenter. Det er synd, for vi har ikke råd til at sidde på hænderne i forhold til så stor en befolkningsgruppe.

4 7. OKTOBER 24 SIDE 4 INTEGRATION Den beskæftigelsesmæssige afmatning i 22 ramte ikke indvandrerne. Især i det private erhvervsliv kom flere i job. Flere indvandrere i arbejde trods afmatning Mens beskæftigelsen i 22 faldt med flere end 4. for personer af dansk oprindelse, steg beskæftigelsen med over 3. for ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Væksten skete først og fremmest i den private sektor, mens det offentlige haltede efter, viser en ny særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. Væksten i indvandreres beskæftigelse i det private har siden 1998 været tre gange større end i det offentlige. Den større beskæftigelse af indvandrere har dog ikke ændret ved det forhold, at kun hver anden indvandrer er i arbejdsstyrken. Den private sektor er klart den stærkeste motor i integrationen af ikke-vestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked - uanset om man måler det i antal beskæftigede eller som andel af sektorernes beskæftigede (se figur). Det har ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda også tidligere beskrevet. Indvandrere ikke særligt udsatte De nye tal fra Danmarks Statitik rækker imidlertid frem til og med 22, hvor der var et generelt fald i beskæftigelsen og en stigende ledighed. Tallene kan derfor også vise, at ændringen i økonomien ikke har ført til en større stigning i ledigheden for indvandrere end for andre grupper på det danske arbejdsmarked. Ledighedsprocenten for de ikke-vestlige indvandrere steg i 22 kun marginalt mere end for personer af dansk oprindelse - nemlig med,4 procentpoint mod,3 procentpoint for andre. Det indikerer altså, at når indvandrerne først er kommet i job, har de lige så gode muligheder som andre for at fastholde jobbet - også selv om økonomien går ned i gear i en periode. Ser man på udviklingen fordelt på brancher, udgør indvandrere nu 4 pct. af de beskæftigede både inden for privat service og privat fremstilling, mens andelen i det offentlige er nede på ca. 2 pct. Stadigt store udfordringer Det er dog stadig kun 51 pct. af indvandrerne i Danmark, der indgår i arbejdsstyrken, og som det blev vist tidligere på ugen af Rockwool Fondens Forskningsenhed er det markant færre end blandt indvandrere i Tyskland. Forfatterne til rapporten fra Rockwool Fondens Forskningsenhed peger især på manglende økonomiske incitamenter, når de skal forklare forskellene mellem Danmark og Tyskland. I Tyskland får 18 pct. af indvandrerne mindre end 1 euro ud af at arbejde. I Danmark gælder det for flere end hver tredje. Det skyldes primært, at de danske ydelser under ledighed ligger tættere på den løn, man får som lavtlønnet. - ufk

5 7. OKTOBER 24 SIDE 5 JOBFORMIDLING Et hotjob kræver ingen særlige forudsætninger hos ansøgeren. Selv om der er ca. 75. ledige, ufaglærte danskere, kan det alligevel tage tid at få dem besat. Hurtig formidling af job? Hvert fjerde af de job, som pr. definition kan besættes af hvem som helst, er ubesat efter fire uger. Det viser en gennemgang af AF-systemets såkaldte Hotjob på jobnet.dk. Hotjob er kendetegnet ved, at de ikke kræver særlige kvalifikationer hos ansøgeren og derfor kan bestrides af alle ledige. Alligevel er det på en lille måned ikke lykkedes landets AF-kontorer at få parret jobopslagene med en af de p.t. 17. ledige. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda tog temperaturen på Hotjob den 1. oktober. Tallene blev renset for bl.a. au pair- og weekendjob, så der kun var stillinger tilbage, som danskere står op til hver dag. Undersøgelsen viste, at af 42 opslag var 46 pct. af hotjobbene ubesatte efter to uger og 24 pct. efter fire uger. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda spurgte fem personer med indsigt i det danske arbejdsmarked, om AF-kontorerne er gode nok til hurtig formidling af job. Her er reaktionerne: Harald Børsting, faglig sekretær i LO: Der er plads til forbedring. Vi forventer, at AF-systemet præsenterer jobbene for de ledige og sørger for en matchning. Men jeg tror, at tallene ville være væsentligt bedre, hvis virksomhederne beder om en ordinær formidling frem for åbne stillingsopslag, som de ledige selv skal søge. For så går en AF-medarbejder straks i gang med at finde en egnet ledig. Jens Vibjerg, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for Venstre: Det er ikke godt nok, at de job står ledige så længe. Formidlingen skal ske prompte, når der er tale om job, alle kan klare. Jeg kunne forstå, hvis der var tale om job, der krævede en særlig uddannelse. Så det skal gøres bedre. Hurtig jobformidling? Andel af ubesatte Hotjob, pct Jan Petersen, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for Socialdemokraterne: Min umiddelbare reaktion er, at det må kunne gøres bedre. En forklaring på tallene kunne være, at de ansatte i AF-systemet er optaget af nye krav fra regeringen om at finde løntilskudsjob o.l. Men under alle omstændigheder synes jeg, at Arbejdsmarkedsstyrelsen bør komme med en god forklaring. Niels Westergård-Nielsen, professor ved Handelshøjskolen i Århus: Efter fire uger burde flere af jobbene være besat med den ledighed, vi har. Det bør give stof til eftertanke hos AF. Men tallene kommer ikke bag på mig. Enten er de ledige ikke blevet vant til at bruge systemet, eller også er det et tegn på, at en del ledige mangler tilskyndelse. Sammenlignet med ledige i de andre nordiske lande er danskerne langsomme til at komme tilbage i job. Det skyldes blandt andet det høje understøttelsesniveau. 2 1 Over 2 uger Over 4 uger Anm: Au-pair, lærlinge- og weekendjob mv. er ikke medregnet. Kilde: 1. okt. 24. Mikala Kreiser, kontorchef i Arbejds- markedsstyrelsen: Vi er som udgangspunkt ganske godt tilfredse med effekten af Hotjob. Men vi ser selvfølgelig gerne, at de bliver besat hurtigere. De ligger i gennemsnit en smule længere end almindelige jobopslag, men faktisk dobbelt så mange klikker sig ind på dem. At de så ikke forsvinder fra hjemmesiden, kan der være flere grunde til: Ud over de klassiske Hotjob, som ikke kræver nogen særlige forudsætninger, indeholder kategorien en del job, der har vist sig svære at besætte ad anden vej. Endelig har en del telemarketing- og analysefirmaer stort set faste opslag, fordi de hele tiden søger folk. - ufk

6 7. OKTOBER 24 SIDE 6 EU EU har potentialet til at nå 21- målet om at blive verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi, mener den nye EU-kommissær. Af: Chefkonsulent Dorthe Andersen, DA s kontor i Bruxelles. Ny EU-kommissær: Realistisk at nå 21-mål Når den tidligere tjekkiske premierminister Vladimir Spidla 1. november bliver EU-kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender og ligestilling, har han allerede forpligtet sig til at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i verden. Og han tror på det. Med Spidlas egne ord er han overbevist om, at EU med udvidelsen besidder potentialet til at nå målene under Lissabon-strategien. Hans opskrift lyder på en modernisering af arbejdsmarkedspolitikken, der styrker beskæftigelse og konkurrenceevne og sikrer en effektiv balance mellem fleksibilitet og social sikring. Det fremgik, da Spidla i slutningen af september var til høring i Europa-Parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender. Under den tre timer lange høring forsøgte udvalgets medlemmer at forpligte kommissæren på Parlamentets prioriteter og holdninger. Det lykkedes dog kun delvist. Kommissæren afslog at binde den samlede Kommission til konkrete handlinger som fx revision af arbejdstidsdirektivet og direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Han indrømmede dog, at han agter at fremlægge et nyt direktiv om bekæmpelse af diskrimination som følge af handicap, og at Kommissionen stadig arbejder på en meddelelse om minimumsløn. Mere samarbejde med parterne Spidla understregede dog, at han kun vil lovgive, hvor det er nødvendigt, og at han snarere vil fremme samarbejdet i EU via åben koordination og ved i højere grad at lade arbejdsmarkedets parter indgå forpligtende aftaler. Som han udtrykte det, stoler Kommissionen på parterne og på deres erfaringer fra virkelighedens verden og på deres gode vilje og evne til at finde fælles løsninger. Ifølge Spidla er EU s konkurrencedygtighed det måske vigtigste element til at skabe livskvalitet og simpelthen en forudsætning for, at Europa kan klare sig i den globale verden. Om nødvendigt er ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Spidla s politiske prioriteter Spidla vil koncentrere sit arbejde omkring disse fem politiske prioriteter: 1) Konkurrencedygtige og gode kvalitetsjob som grundlag for højere beskæftigelse 2) Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse 3) Ligestilling i en bred forstand og for alle 4) Tilpasning af de sociale sikringssystemer til den aldrende befolkning. 5) Effektiv social dialog på europæisk niveau. han villig til koldblodigt at iværksætte tilpasninger og gøre op med traditionerne, hvis det skal til for leve op til målsætningerne, sagde han. Netop reformarbejdet har Spidla betydelig erfaring med som tidligere socialdemokratisk premierminister og arbejdsminister, hvor han førte Tjekkiet ind i EU. EU er stadig langt fra det mål, der blev sat i Lissabon i 2, om at 7 pct. af EU-borgerne i den arbejdsdygtige alder skal være i beskæftigelse i 21. Alligevel rejste Spidla selv spørgsmålet, om målet er højt nok. Under overskriften keeping jobs in Europe vil Spidla arbejde for at undgå, at virksomheder og arbejdskraft flytter ud af Europa. Det er ikke det enkelte job, der skal beskyttes, men antallet af arbejdspladser i Europa skal fastholdes, pointede han. Endelig fremhævede Vladimir Spidla, at ligestilling er en grundlæggende værdi i EU. Han ønsker at skabe lige muligheder for alle og ser ligestilling i bred forstand. Han afslog over for Parlamentet at forpligte sig på forskellige konkrete sider af ligestillingsområdet. Europa-Parlamentet har over de seneste 14 dage gennemført høringer af alle 24 kommissærkandidater. Parlamentet kan udtale sig negativt om enkelte kommissærer, men ikke afsætte enkelte kommissærer. Sidst i oktober skal Parlamentet godkende de 24 kommissærer og formanden som ét kollegium. På baggrund af Spidlas høring har den kommende beskæftigelseskommissær dog allerede fået en pæn anbefaling af Parlamentet.

7 7. OKTOBER 24 SIDE 7 NOTA BENE 23 pct. flere i fleksjob På ét år er antallet af fuldtidsdeltagere i fleksjob med løntilskud steget til 28.5 personer - det svarer til en stigning på 23 pct. Størst stigning ses i antallet af private fleksjob, der er steget med 25 pct. Det fremgår af en oversigt fra Danmarks Statistik, der samtidig afslører store kommunale forskelle på antallet af fleksjob. I Københavns og Frederiksberg kommuner er der seks fleksjob pr. 1. lønmodtagere, mens Fyn og Jylland har 14 fleksjob pr. 1. lønmodtagere. Fart på beskæftigelsesområdet i EU Det hollandske EU-formandskab har på beskæftigelses- og socialområdet valgt A Social Europe: Responsive to change It s time for action som overordnet tema for perioden frem til årsskiftet. Formandskabet vil sætte fart på Lissabonprocessen. I stedet for at bruge tid på at diskutere nye mål, vil man koncentrere sig om at implementere de beslutninger, som medlemslandene allerede er blevet enige om. Hver fjerde på passiv forsørgelse Næsten 1,5 millioner danskere modtog i 23 passiv forsørgelse fra det offentlige. Det svarer til 88. fuldtidsforsørgede personer eller 25 pct. af alle personer i alderen 18 til 66 år, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der ikke medregner folkepensionister eller studerende på SU. En af de største grupper blandt de passivt forsørgede er ældre, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Disse mennesker står ikke længere til rådighed for arbejdsmarkedet og vil ikke komme i beskæftigelse, når økonomien går op i et højere gear, udtaler seniorforsker Jon Kvist fra Socialforskningsinstituttet til Danmarks Statistik i forbindelse med offentliggørelsen af tallene. - rrp