Tolken i det interkulturelle forskningsinterview

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tolken i det interkulturelle forskningsinterview"

Transkript

1 Tolken i det interkulturelle forskningsinterview Karen Risager Roskilde Universitet Udgangspunktet for denne artikel er en række individuelle interviews med relativt nyankomne voksne immigranter til Danmark i perioden , i alt otte personer fra forskellige lande over hele verden. Gennemførelsen af interviewene blev ledet af en forskergruppe i Danmark der, som led i et større forskningsprojekt om sproglig og kulturel læring, ønskede at undersøge immigranternes oplevelser af at være nyankommne i Danmark, både med hensyn til deres mere generelle Danmarksbillede og med hensyn til hvilken viden de selv ønskede at opnå som nyankomne der var i gang med at indrette sig på et mere eller mindre permanent ophold i landet. Vi ønskede naturligvis at få en så rig beskrivelse af disse emner som muligt. Da informanterne endnu ikke talte særlig godt dansk, var det ikke muligt at gennemføre dybdeinterviews med dem på dansk. Vi kunne heller ikke gå ud fra at de alle ville kunne udtrykke sig tilstrækkelig nuanceret på engelsk. Vores udgangspunkt var derfor at det var både oplagt og nødvendigt at kommunikere med dem på deres modersmål, eller førstesprog, dvs. det sprog de havde lettest ved at beskrive og fortælle om deres livsverden på. Denne betingelse for relevant vidensproduktion stillede os over for en kompliceret situation: Ud over dansk var der otte forskellige sprog involveret: arabisk, bemba, japansk, litauisk, makedonsk albansk (gheg), spansk, tyrkisk og tysk. Hvordan skulle vi gennemføre den proces som ville implicere et udstrakt samarbejde med en række tolke og validatorer? Hvordan skulle vi beskrive og analysere denne intersproglige og interkulturelle proces ud fra et forskningsmetodisk perspektiv? Dermed havde vi, så vidt vi kan se, betrådt forholdsvis jomfruelig jord. Den efterhånden righoldige litteratur om kvalitative forskingsinterviews (bl.a. Kvale 1996) behandler ikke den sproglige dimension i betydningen valg og brug af bestemte (national)sprog, og beskæftiger sig i det hele taget (endnu) ikke med interkulturelle aspekter eller kul- KULT 9 (2011)

2 turmøder i forskningsinterviews, herunder betydningen af tolkning og oversættelse. Dette gælder interessant nok også i vid udstrækning etnografiske studier inden for antropologien (Borchgrevink 2003). Uden for forskningsverdenen eksisterer der ganske vist et begreb om det interkulturelle interview, forstået som et interview hvor den interviewede og intervieweren har hver sin kulturelle baggrund. Typiske eksempler på sådanne interviews kan være interkulturelle jobinterviews med arbejdssøgende der er immigranter eller tilhører etniske minoriteter. I forbindelse med forslag til gennemførelse af interkultuelle interviews henvises der ofte til erfaringer fra interkulturel kommunikation mere generelt. Men inden for feltet interkulturel kommunikation tillægges sprogets ofte ikke den store betydning (Risager 2005). Typisk forudsætter man stiltiende at den interkulturelle samtale, eller mere specifikt det interkulturelle interview, foregår på det lokale majoritetssprog, og der fokuseres ikke særligt på sprogvalget og dets mulige implikationer for indhold, form eller interkulturel forståelse mere generelt. På denne baggrund besluttede projektgruppen, især på foranledning af denne artikels forfatter, at lade den del af projektet have en eksplorativ karakter: Vi ville gerne udforske de mange muligheder og faldgruber der er på feltet når interviewsproget bliver taget alvorligt. Vi ville tillade en stor mangfoldighed i design og gennemførelse sådan at vi kunne indfange og kortlægge så mange forskellige aspekter af problematikken som muligt. Denne artikel er et første skridt i en sådan kortlægning. 1 Projekt Læring og Integration Først et par ord om den forskningsmæssige kontekst: Det samlede forskningsprojekts navn er Læring og Integration Voksne og Dansk som Andetsprog. Det startede i 2004 på en bevilling fra det daværende Statens Humanistiske Forskningsråd og er p.t. (juli 2008) i slutfasen. Projektets deltagere er: fra RUC Karen Risager, Michael Svendsen Pedersen og Louise Tranekjær, fra DPU Karen Lund og Kirsten Lundgaard Kolstrup og fra SDU Johannes Wagner, Catherine Brouwer og Kristian Mortensen. Projektet tager udgangspunkt i situationen på sprogcentrene i Danmark, hvor de voksne immigranter samles på (sædvanligvis) multikul- 88

3 turelle hold og undervises i dansk som andetsprog og i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Projektet har to overordnede formål: Det første er at opbygge en integreret teoretisk forståelse af både sproglige og kulturelle læreprocesser blandt voksne immigranter i løbet af de første år de opholder sig i Danmark som indledning til et mere permanent ophold. Det andet formål er at formulere en sprog- og kulturpædagogik for andetsprogsområdet der rækker ud over klasseværelset på sprogcenteret og inddrager det livshistoriske og transnationale perspektiv. Endvidere er der, som allerede antydet, et metode-orienteret sideformål, nemlig at undersøge hvordan man kan inddrage immigranternes modersmål for at få adgang til kulturelle læreprocesser hos mennesker der endnu ikke kan udtrykke sig nuanceret på dansk. Teoretisk kombinerer projektet psykolingvistiske, sociolingvistiske og kulturlingvistiske perspektiver med bredere sociokulturelle, sociologiske og kulturanalytiske perspektiver (Lund og Pedersen 2003, Lund 2006, Wagner 2006, Risager 2003 og Risager 2007). Da projektet fokuserer på sproglige og kulturelle læreprocesser i et livshistorisk perspektiv, er der blevet sammensat en mindre gruppe af informanter hvis liv og processer vi kunne undersøge i dybden. Da projektet skal afspejle mangfoldigheden på sprogcentrene, er det en gruppe der omfatter mennesker med mange forskellige sproglige og kulturelle baggrunde. Projektet har etableret flere forskellige former for data. Men de to hovedtyper af data er: 1. Sproglige læringsdata, og det vil i denne sammenhæng sige individuelle egenoptagelser af egen sproglige interaktion (på dansk) i og især uden for det formelle læringsrum (altså uden for sprogcenteret), og 2. Individuelle interviewdata, og det vil i denne sammenhæng sige forskningsinterviews der belyser den sproglige og kulturelle læring via informanternes egen fremstilling heraf. I forbindelse med interviewdelen er der som nævnt også blevet sammensat en mindre gruppe af tolke. I denne artikel behandler jeg kun interviewdelen, og jeg fokuserer især på tolkenes rolle i interviewundersøgelsen og deres positioneringer i interviewene. 89

4 Informanterne I det samlede projekt har vi flere forskellige informanter til forskellige delprojekter. Men vi har fået samlet en central gruppe på otte personer som udgør projektets kerneinformantgruppe, se nedenstående tabel. Det er denne gruppe jeg vil beskæftige mig med i det følgende. 2 Navn Køn Alder Oprindelsesland Førstesprog Uddannelse A k 34 Spanien spansk universitet, handel/turist B k 33 Makedonien makedonsk albansk grundskole C k 26 Japan japansk universitet, kunst D k 30 Tyskland tysk universitet, sprog E k 31 Zambia bemba universitet, advokatsekr. F m 25 Egypten arabisk universitet, turisme G m 38 Tyrkiet tyrkisk elektriker H m 26 Litauen blanding, se nedenfor hestesport Tabel 1: Oversigt over informanter 3 Informanterne er alle sammen unge voksne, fem kvinder og tre mænd, der er kommet til Danmark i perioden , de fleste i Ud over kvinden fra Tyskland er alle blevet kontaktet gennem et sprogcenter hvor de var i gang med et kursus. Projektet havde kontakt med fire sprogcentre på Sjælland og Fyn, og vi henvendte os til lederne af disse centre og spurgte om de ville samarbejde med os om projektet og herunder finde nogle informanter til os. Vi bad om at der kunne blive spredning på oprindelsesland, køn, indvandringsbaggrund (familiesammenføring, flugt) og uddannelsesbaggrund. På hvert sprogcenter samlede vi den lille gruppe der dermed var blevet udpeget og holdt et introduktionsmøde for dem. På det center jeg havde kontakt med, foregik det for eksempel på den måde at jeg og en anden fra projektgruppen sad sammen med tre potentielle informanter: en fra Iran, en fra Egypten og en fra Litauen, og centeret havde stillet tre tolke til rådighed for os (ikke de samme tolke som vi selv arbejdede sammen med senere): en til farsi, en til arabisk og en til russisk (manden fra Litauen kunne også russisk). Desuden var der en fra sprogcenteret til stede. Ved mødet spurgte vi om de tre personer ville være med i projektet, og de sagde alle ja. Nogle måneder senere måtte personen fra Iran 90

5 dog melde fra på grund af store vanskeligheder som følge af sin traumatiske flygtningehistorie. At vi valgte informanter i samarbejde med sprogcentrene havde at gøre med vores forskningsmæssige interesse i at studere sproglige og kulturelle læreprocesser og undervisningsprocesser på sprogcentrene sammenholdt med læreprocesser i informanternes dagligliv uden for. Det var også en stor hjælp for os at sprogcentrene på dette tidlige tidspunkt i processen stillede tolke til rådighed. På den anden side havde vi ikke fuld kontrol med hvilke personer vi fik kontakt med, og vi fik også kontakt med dem relativt sent i den forstand at de allerede havde opholdt sig i Danmark i nogen tid. Nogle i fire måneder, nogle faktisk i to år. Blandt dem der havde været i Danmark i kortest tid, var kvinden fra Japan og manden fra Egypten. Den der havde været i Danmark i længst tid, var manden fra Tyrkiet. Som man kan se af tabel 1, er der tale om en informantgruppe der er bredt sammensat med hensyn til køn, oprindelsesland, førstesprog og uddannelsesniveau. De fleste er familiesammenførte. Det var meget svært at få flygtninge involveret (den eneste der har en delvis flygtningehistorie, er kvinden fra Makedonien). Det var også svært at få folk uden skoleuddannelse med (fra Danskuddannelse 1). Dog har en af projektdeltagerne arbejdet specielt med analfabeter som led i projektet. Det skal tilføjes at alle informanterne er anonyme, men nogle af dem kender hinanden gennem det sprogcenter de har gået på. Interviewene Vi har opereret med fire typer af individuelle interviews med informanterne: Livshistorisk interview (helst på førstesproget) Kulturlæringsinterview (helst på førstesproget) Kulturlæringsinterview (på dansk) Opfølgende interview (helst på dansk) Desuden har vi interviewet to af tolkene (den arabiske og den litauiske) om deres erfaringer med interviewene. 91

6 Interviewene med informanterne er blevet optaget i den givne rækkefølge. De tre første typer af interviews er blevet gennemført i begyndelsen af undersøgelsesperioden, det sidste i slutningen af undersøgelsesperioden. På grund af mangel på tid og økonomiske ressourcer har vi ikke kunnet gennemføre alle typer af interviews med alle informanter. Dog har vi livshistoriske interviews og kulturlæringsinterviews fra alle. Se nedenstående tabel: Livshist.int. Int.sprog Kult.int. Int.sprog Da.kult.int Opfølg.int. Int.sprog A maj 05 spansk juli 05 spansk B jan. 05 mak.albansk febr. 05 mak.albansk C nov. 05 japansk nov. 05 japansk mar. 06 april 07 dansk D aug. 05 tysk okt. 05 tysk sept. 05 E nov. 05 engelsk dec. 05 engelsk mar. 06 april 07 dansk F jan. 05 arabisk febr. 05 arabisk april 05 febr. 08 dansk G febr. 05 tyrkisk mar. 05 tyrkisk mar. 05 maj 07 tyrk./da. H mar. 05 litauisk april 05 litauisk Tabel 2: Oversigt over interviews Formålet med det livshistoriske interview er at få informantens fremstilling af sin generelle livshistoriske baggrund, inkl. skole- og uddannelseshistorien og arbejdshistorien, og sit liv i Danmark, inkl. arbejdshistorien. Et særligt tema er læringen af dansk og andre sprog. Formålet med kulturlæringsinterviewet er at få informantens fremstilling af hvad man generelt kan kalde hans/hendes Danmarksbillede. Det handler om billedet af Danmark før ankomsten og nu, om hvad man har brug for at vide om Danmark, om den undervisning man har fået om danske kultur- og samfundsforhold på sprogcentret eller andre steder, samt om livet uden for sprogcentret med særligt henblik på hvordan det er at være udlænding i Danmark og hvilke kanaler man bruger for at få mere at vide om Danmark. Det er meningen at indholdet af disse interviews skal sættes i relation til indholdet af den læreplansstyrede undervisning i kultur- og samfundsforhold der foregår på sprogcentrene. Formålet med kulturlæringsinterviewet på dansk er indholdsmæssigt det samme som ovenstående, og der er brugt den samme interviewguide. Men da interviewet denne gang er på dansk, er formålet nok så meget at få et indtryk af den mundtlige kompetence på dansk på dette tidlige tids- 92

7 punkt af sproglæringen. Det kan også forventes at indholdet bliver præget af at samtalen ikke foregår på førstesproget. Formålet med det opfølgende interview er at få informantens fremstilling af efter en længere periode i Danmark, konkret mellem halvandet og tre år hvordan det går med dansklæringen og med livet i øvrigt i Danmark, med særligt fokus på hvordan det er at bo i Danmark, hvordan man har det med danskerne, hvordan danskere ser på udlændinge, hvilken mening man har om medborgerskabsprøven, og hvordan ens fremtid ser ud. Interviewsprogene Vi ønskede at gennemføre i hvert fald de to første interviews (det livshistoriske interview og kulturlæringsinterviewet) på et sprog der ikke voldte informanterne problemer med at udtrykke sig, dvs. deres førstesprog. Begrebet førstesprog og de sprogsociologiske forhold omkring førstesproget kan være komplicerede rundt omkring i verden, men kort kan det siges at førstesproget er det sprog informanterne har lært i den tidlige barndom i familien og også brugt i deres skole- og uddannelsesforløb (som fx for etniske danskere i Danmark), eller det kan være det sprog informanterne har gennemført deres skole- og uddannelsesforløb på selv om det ikke er identisk med det sprog de har lært i familien (som fx for etniske kurdere i Tyrkiet). I valget af sprog måtte vi forlade os på sprogcentrets oplysninger, og de var ikke altid helt tilfredsstillende. Sprogcentrene har ikke nødvendigvis god viden om kursisternes modersmål og/eller førstesprog, endsige deres færdigheder i andre sprog. Det kan skyldes manglende interesse for dette på sprogcentrene, men har sandsynligvis nok så meget at gøre med at der i visitationsprocessen til sprogcentrene ikke gøres noget ud af denne ellers væsentlige side af folks livshistorie og kompetencer. For de fleste informanters vedkommende ramte vi dog rigtigt: Spansk (A), makedonsk albansk (B), japansk (C), tysk (D), arabisk (F) og tyrkisk (G). Interviewene på tysk blev gennemført af en af projektdeltagerne. I E s tilfælde, kvinden fra Zambia, måtte vi lave et kompromis, som nok i virkeligheden var et godt valg. E s modersmål er bemba, men vi kunne ikke finde en tolk for bemba, og vi valgte derfor at gennemføre interviewene med E på engelsk. I praksis blev det gjort af en af projektdel- 93

8 tagerne. Dette sprogvalg viste sig at være okay og måske bedre end bemba fordi E har gennemført hele sin skoleuddannelse og videreuddannelse på engelsk. I H s tilfælde ramte vi forkert. Vi havde fået at vide at H var fra Litauen, og at han havde litauisk som modersmål (og det sagde han også selv til vores tolk). Men det viste sig at han på baggrund af en nationalt set meget varieret livshistorie taler et (efter situationen meget varierende) blandingssprog bestående af elementer fra polsk, litauisk, hviderussisk, lettisk, russisk, engelsk, tysk og dansk. Interviewene med ham kunne nok med fordel have været gennemført på russisk (efter den litauiske tolks vurdering, jf. interviewet med hende). Tolkene Vi gennemførte som nævnt selv interviewene på engelsk og tysk, og derudover havde vi brug for at finde frem til tolke (i meget bred forstand, se nedenfor) til de seks yderligere interviewsprog (spansk, makedonsk albansk, japansk, arabisk, tyrkisk og litauisk). Da disse tolke skulle fungere som forskningsassistenter, formulerede vi (for os selv) nogle ønsker vedr. deres forskningsmæssige og sproglige kompetencer, hvoraf vi gerne ville have så mange som muligt opfyldt: 94 de skulle gerne have en universitetsuddannelse de skulle gerne have øvelse i at gennemføre kvalitative interviews de skulle gerne have gode skriftlige færdigheder i interviewsproget de skulle gerne have gode skriftlige færdigheder i dansk de skulle gerne have øvelse i tolkning til dansk de skulle gerne have øvelse i (skriftlig) oversættelse til dansk de måtte ikke have fungeret som offentligt udpeget tolk over for informanten tidligere (fx i en visitationssamtale) Desuden havde vi et par meget væsentlige ønsker, som vi havde mulighed for at få opfyldt netop fordi vi skulle inddrage nogle mellemmænd imellem os og informanterne:

9 interviewsproget skulle gerne være deres modersmål/førstesprog de skulle gerne være immigreret som ung/voksen til Danmark Vi mente at vi kunne gøre os håb om at få nogle mere personlige og oprigtige samtaler hvis tolkene, ligesom informanterne, talte sproget som modersmål/førstesprog og også havde en immigrationshistorie og altså selv var immigreret til Danmark som ung eller voksen. Tolken ville måske i højere grad blive opfattet som en landsmand eller i hvert fald en der talte samme sprog. Det var også muligt at tolken ville blive opfattet som en mulig kontakt til et nyt netværk i Danmark. Dette udvælgelseskriterium betød at vi ikke kunne bruge etniske danskere der havde universitetsuddannelse i interviewsprogene (fx spansk), men at vi skulle søge på det meget fragmenterede og uoverskuelige marked i Danmark for tolke i de forskellige sprog. Efter et stort opsøgende arbejde lykkedes det os at sammensætte følgende gruppe af tolke. Det er ikke sådan at hver af tolkene opfylder alle ovenstående krav, men alt i alt er kravene opfyldt for gruppen som helhed: Køn Alder Oprindelses- Første- Universi- Kvalitative Tolkning land sprog tetsuddann. interviews A+ m 40erne Bolivia spansk x x B+ m 60erne Albanien makedonsk albansk x prof. tolk C+ k 30erne Japan japansk x x D+ m 50erne Tyskland tysk x x E+ k 30erne Danmark dansk x x F+ m 50erne Irak (irakisk) x x x arabisk G+ k 40erne Tyrkiet kurdisk x prof. tolk H+ k 30erne Litauen litauisk x x x Tabel 3: Oversigt over tolke Hvis vi tager kolonnerne fra venstre til højre, kan vi se at med hensyn til køn er de otte tolke ligeligt fordelt: fire kvinder og fire mænd. Vi havde overvejet at kræve at tolken og informanten skulle have samme køn. Dette kunne være potentielt relevant. Men til syvende og sidst var 95

10 det svært at få det hele til at gå op. I realiteten er det sådan at fem af interviewene er kønsblandede, mens der er to interviews hvor begge parter er kvinder (japansk og engelsk), og ét hvor begge parter er mænd (arabisk). Der er en ret stor spredning på alder. Også her havde vi overvejet at foretrække at tolken og informanten var på omtrent samme alderstrin. Men heller ikke dette var let at gennemføre i praksis. Derfor er det sådan at i fire af interviewene er aldersforskellen ikke ret stor, mens den i fire andre er ret stor, og tolken er den ældste. Oprindelsesland og førstesprog: Alle undtagen én (E+) er indvandret til Danmark som unge/voksne. Der er dog ikke altid tale om egentlige landsmænd til informanterne: Informanten fra Egypten fik en arabisktalende tolk fra Irak, informanten fra Spanien fik en spansktalende tolk fra Bolivia, og informanten fra Zambia fik en engelsktalende tolk fra Danmark (en af deltagerne i projektgruppen). Desuden skal der mindes om at tolken med litauisk som modersmål (H+) under interviewet opdagede at H s modersmål ikke var litauisk. G+ er professionel tolk i tyrkisk, og det var først senere at vi fik oplysning om at hun har kurdisk som førstesprog. At tolkene (undtagen E+) er indvandrere, betyder også at de taler og skriver dansk som andetsprog. Dette kan ses flere steder i deres oversættelser til dansk. Seks af tolkene har en universitetsuddannelse. Heraf har fem uddannelser der omfatter sprogstudier, og disse har også alle erfaring med kvalitative interviews. En af de fem har arbejdet som professionel tolk (arabisk), de andre har kun lidt eller ingen erfaring med tolkning. Men alle seks har nogen erfaring med oversættelsesproblematik. De to tolke der ikke er uddannet på universitetsniveau (den makedonsk-albanske og den tyrkiske), er til gengæld professionelle tolke, og dette indebærer som regel også nogen erfaring med oversættelse af sagtekster såsom officielle skrivelser. Der er således en overordentlig stor social variation i de otte forskellige interviewsamtaler vi fik. En variation, som vi håber at kunne udnytte produktivt til at belyse forskellige typer af interviewsituationer med deltagere med forskellige forudsætninger. Det skal tilføjes at ligesom for informanternes vedkommende kendte tolkene ikke hinanden i forvejen, og de har heller ikke i projektets for- 96

11 løb fået kendskab til hinanden. De er alle anonyme. Vi havde haft i tankerne at samle alle tolkene før interviewene til et seminar hvor vi i fællesskab kunne sætte dem ind i forskningsprojektets ide og deres særlige rolle i interviewprocessen. Men vi gennemførte det ikke, dels fordi der ikke var midler til det i vores bevilling, dels fordi det også ville have ophævet anonymiteten. Alle tolkene fik dog en individuel vejledning i deres kommende opgave. Tolkenes/forskningsassistenternes rolle i interviewundersøgelsen Da seks af interviewene skulle gennemføres på et sprog som vi ikke forstod, foretog vi et afgørende valg: Vi valgte ikke at være til stede under interviewet. 4 Det var fordi vi ønskede at samtalen skulle være så naturlig og fortrolig som muligt, samtidig med at den naturligvis også var et forskningsinterview der blev lydoptaget. Vi håbede at når der ikke sad en umælende observatør der ikke forstod samtalen overhovedet, ville atmosfæren ved interviewet kunne være forholdsvis afslappet, og de to samtalepartnere ville kunne relatere sig til hinanden som landsmænd eller i det mindste personer der havde samme modersmål. Vi kunne således i forskergruppen udnytte at informanten og tolken var fælles om nogle livserfaringer. Alternativt kunne vi have gennemført interviewene som tolkede samtaler, men det ville have været tidsrøvende og ville måske have gjort det sværere at få en naturlig samtale i gang. Vi ville heller ikke have haft de ovenstående fordele af at informanten og tolken har sammenlignelige livserfaringer, da tolkens identitet og personlighed ikke på samme måde står i forgrunden i den tolkede samtale. Det er derfor vigtigt at understrege at vores tolke ikke fungerede som tolke i mere teknisk forstand. De var ikke tolke i de konkrete interviewsamtaler. Men man kan sige at de fungerede som tolke i den overordnede interviewproces mellem forskergruppen og informanterne. De fremførte samlet vores spørgsmål til informanterne på deres eget modersmål, og de videregav samlet deres svar til os på dansk. Derved fik tolkene en meget vigtig funktion i hele interviewundersøgelsen. De spillede en central rolle i datagenereringen og i den primære behandling af data, som denne oversigt over opgaver viser: 97

12 projektgruppen udarbejdede en fælles interviewguide (for hver type af interview) på dansk kontaktpersonen sendte interviewguiden til tolken tolken oversatte (for sig selv) spørgsmålene til interviewsproget og gennemførte interviewet tolken udskrev interviewet på interviewsproget tolken oversatte derefter udskriften til dansk og sendte den til kontaktpersonen I øjeblikket står projektet over for at skulle sammensætte en gruppe af sproglige validatorer der skal gennemgå disse processer kritisk, i dialog med tolkene, med henblik på at sikre reliabilitet og validitet i transkriptions- og oversættelsesprocesserne bedst muligt. Disse validatorer behøver ikke at være immigranter, men kan med fordel være modersmålstalende danskere der er eksperter i oversættelse fra interviewsproget til dansk. Da valideringen endnu ikke har fundet sted, er nedenstående interviewcitater at forstå som rådata. Ved at designe interviewundersøgelsen sådan har vi i virkeligheden lagt op til en tvetydig rolle for tolken. På den ene side har han/hun en række veldefinerede opgaver og skal fungere som en stedfortræder for os i projektgruppen. En stedfortræder der kan gennemføre et så vidt muligt professionelt forskningsinterview ud fra den interviewguide vi har lavet og med fokus på informantens fremstilling af sin egen livsverden. Tolken er som sådan en almindelig forskningsassistent. På den anden side lægges der op til at drage nytte af en særlig identitetsmæssig relation mellem tolk og informant: noget som kan nærme sig fællestræk i livshistorien, fælles sprog. Dette kan implicere en mere personlig samtale hvor asymmetrien mellem interviewer og interviewede bliver mindre udtalt, og hvor begges livsverden bliver repræsenteret. Måske bliver rollerne endda en gang imellem byttet om så tolken kommer til at fungere som konsulent for den nyankomne? I det følgende skal vi se nogle eksempler på hvordan tolkenene arbejder med deres positionering i forhold til informanterne. 98

13 Tolkenes positionering over for informanterne i interviewsamtalerne Nedenfor er der fire uddrag af interviewsamtalerne med kommentarer: Interview 1 A kvinde fra Spanien, 34, tre års univ.udd. i udenrigshandel og turisme, gift med dansker A+ mand fra Bolivia, 40 erne, univ.udd. i biologi, gift med dansker Samtalen er oprindelig på spansk (A har lige fortalt om hvordan hun søger arbejde. Intervieweren tager fat på det næste spørgsmål i interviewguiden: Har du planer om at starte egen virksomhed? ) A+ Har du planer om at starte for dig selv? A Det kunne da være spændende. Starte for mig selv, hvad? Hvordan? Hvad mener du? En.. A+ Der er mange mennesker der ikke bryder sig om at være ansatte og så.. A Her fik jeg nogle ideer. En veninde og jeg har snakket om at starte en danseskole. Da hun er fra Sydamerika, kan hun undervise i salsa og jeg kan undervise i flamenco, vi finder en anden person som underviser i mavedans, det har vi snakket om, ikke også? Eller det vi kunne gøre var at åbne et sted med spanske tapas. Der falder en masse ideer af, men du forfølger dem ikke, vel? A+ Kender du en spansk kvinde der hedder Maria? Hun har en forretning. A Og som har udgivet en bog om tapas? A+ Ja. A Er det Maria? Jeg kender hende ikke, men jeg har set bogen, og de har vist også en vinbutik. A+ Ja, hun har en vinforretning, og hun er en meget sød person, jeg kender hende godt, jeg har snakket med hende flere gange. 99

14 Vi ser her en interviewer som ikke blot stiller spørgsmål og får svar, men også positionerer sig mere aktivt som en giver den nyankomne nogle nyttige oplysninger. Han vil øjensynlig gerne hjælpe med integrationen og give gode råd, fx om hvordan informanten kan udvikle sit netværk i Danmark. Her er interviewerens identitet som en der taler samme modersmål og dermed muligvis fælles netværksinteresser som informanten, vigtig for samtalens forløb. Interview 2 C 100 kvinde fra Japan, 26 år, univ.udd. i film og musikvidenskab, gift med dansker C+ kvinde fra Japan, 30 erne, univ.udd. i kulturstudier og pæd., gift med dansker Samtalen er oprindelig på japansk C Det jeg nu vil sige kunne være noget, som måske ikke skal optages.. C+ Sig det bare. C Jeg ved ikke om danskerne overordnet (generelt) er konservative... det kan jeg ikke rigtig finde ud af....men tidligere var der en periode, hvor ret radikale.. eller med andre ord de venstreorienterede havde tendens til at være stærk. Det var nok derfor, at man gik i spidsen inden for mange områder f.eks. miljøet og der var tendens til at folk var mere afslappet og ikke særligt formelle. Men det halter med miljøet nu. Jeg hørte, at på grund af den nuværende regering blev miljø-området ødelagt. For mig virker det som om, at Danmark alt for hurtigt er gået i forvejen, og derfor sker der nu et tilbageskridt. Jeg har sådan et indtryk og synes, at det er mystisk.. Ja, det er blevet lidt for langt svar, undskyld mig. C+ Nej, hvis du kommer til at tænke på et eller andet, vil jeg gerne høre mere om det. Vi ser her en interviewer som får noget af informantens fortrolighed vedrørende dennes kritiske opfattelse af danskerne, en opfattelse som

15 informanten nok ikke ville have videregivet til en etnisk dansker. Igen her er samhørigheden med landsmanden vigtig, og den giver her og andre steder i interviewet anledning til sammenligninger mellem Japan, deres fælles oprindelsesland, og Danmark. Interview 3 F mand fra Egypten, 25 år, kortere udd. inden for turisme, gift med dansker F+ mand fra Irak, 40 erne, univ.udd. i engelsk og kommunikation, gift med iraker Samtalen er oprindelig på arabisk F+ Fortæl lidt om dine oplevelser i skolen (gymnasium eller universitet i Egypten)? F Der var ikke noget unormalt eller unaturligt. Jeg husker ikke noget af det. Det var et normalt liv, som ligner alle andre studerendes liv. Jeg var ingen undtagelse. F+ Var der ingen oplevelser, som du husker? F Nej, det var et normalt liv. Vi gik bare i skole og læste, og dagen efter gik vi i skole igen. F+ Men hvordan foregik dit skoleliv? Hvad kunne du godt lide (eller ikke lide) i dit liv? F Jeg kunne selvfølgelig ikke lide at læse (lave lektier). ((grin)). Men jeg kunne godt lide rejserne mellem min landsby og byen. Det var hver dag. F+ OK. F Jeg kunne godt lide at rejse frem og tilbage hver dag. Jeg var sammen med mine kammerater i bussen, og vi lavede sjov og grinede. F+ OK. F Også i skolen var jeg sammen med kammeraterne. Vi lavede bare sjov, men jeg kunne ikke lide at lave lektier. F+ Du kunne ikke lide at lave lektier. F Rigtigt. 101

16 Vi ser her en situation hvor det til gengæld er meget svært for intervieweren at få noget ud af informanten ud over meget overfladiske og konventionelle oplysninger. Informanten undviger tilsyneladende at sige noget af betydning, og laver nærmest sjov med samtalen. Der er tilsyneladende et eller andet problem i informantens livshistorie, eller i relationen mellem ham og intervieweren. Dette var et af de emner vi talte med intervieweren om i vores efterfølgende interview med ham. 5 Interview 4 (samme som ovenfor) F+ OK. Vi opsummerer, hvad vi sagde til alle sidst. F Mmm. F+ Med hensyn til undervisningen, synes du at undervisningsmetoden er god nok. F Ja. F+ Du er tilfreds. F Ja. F+ Og du gør en indsats for at lære dansk. F Rigtigt. F+ Og du synes, du kan bruge sproget mere og mere. F Ja. F+ Du bruger det på arbejdet og i skolen. F Ja. ((på dansk)): Og det var alt, det var alt. ((grin)) F+ OK. Vi skulle faktisk bruge lidt mere tid, en hel time, på at få flere oplysninger. Men lad mig se. Der er nogle ting, som vi måske talte om lynhurtigt. F Hvorfor skal det nødvendigvis være en hel time? F+ Nej, ikke nødvendigvis. Jeg kigger bare spørgsmålene igennem. F Fordi jeg har en aftale kl. 16. F+ OK. Så stopper vi. Igen er det uendelig svært for intervieweren at få informanten til at gå seriøst ind i samtalen. På den anden side har intervieweren nok også misforstået sin rolle, for han taler om at få oplysninger, og hans sammenfatninger tyder ikke på opmærksomhed over for at stille uddybende el- 102

17 ler kritiske spørgsmål. Det drejer sig hele tiden om opsummering af fakta. Interviewet er gået alt for hurtigt! Det kan evt. have noget at gøre med at denne interviewer har stor erfaring med interviews hos de sociale myndigheder, der jo mest handler om at belyse en sag faktuelt, men har noget mindre erfaring med kvalitative forskningsinterviews. Konklusion: det interkulturelle i mange dimensioner Arbejdet med dette forskningsdesign i projekt Læring og Integration har vist os hvor vigtigt det er at se på interviewsamtalerne som et samspil mellem (mindst) to personer. Det er altid vigtigt at være bevidst om at der er (mindst) to parter i en interviewsamtale, men denne bevidsthed er ekstra vigtig i vores interviewsamtaler på førstesprogene, fordi tolken (intervieweren) i nogle tilfælde kan bruge sin positionering som landsmand til at befordre en indholdsrig og mere eller mindre fortrolig samtale omkring et fælles vi. Tolken transformerer sig derved fra at være forskningsassistent (vores hjælper og forlængede arm) til at være en særlig type informant hvis livsverden også bliver interessant i sammenhængen. Denne erkendelse har betydet at vi efter afslutningen af interviewene er begyndt at interessere os mere for tolkenes egen livshistorie som en relevant del af projektet. Det er oplagt at et af de vanskelige punkter rent metodisk i projektet er de faser af interviewundersøgelsen som er usynlige for os som forskergruppe. At bruge tolkene som interviewere har givet os et rigt materiale som vi efter al sandsynlighed ikke kunne have opnået selv, men den efterfølgende uafhængige validering er vigtig. Her gør der sig et interessant aspekt gældende: mens tolkene har interviewsproget som førstesprog og dansk som andetsprog, kan vi for validatorernes vedkommende vælge personer som har dansk som førstesprog og interviewsproget som fremmed- eller andetsprog. Derved får vi flere forskellige typer af sprogkompetencer aktiveret og dermed flere forskellige typer af relationer mellem sprog og kultur. Samtidig får vi forhåbentlig mulighed for at opnå en dybere forståelse af samtalernes indhold og forløb og af informanternes livsverden. Forskningsdesignet indebærer en triadisk interviewsituation omfattende projektgruppe, informant og tolk, og det interkulturelle har potentielt spillet en rolle i alle relationerne: Mellem projektgruppen (der selv 103

18 er tværkulturelt sammensat for så vidt som deltagernes oprindelseslande er Danmark, Holland og Tyskland) og tolken har der været momenter af interkulturel kommunikation i kraft af den mulige kulturelt forskellige brug af dansk som hhv. modersmål og andetsprog. Desuden har tolken (for sig selv) oversat interviewguidens spørgsmål til interviewsproget og oversat hele interviewet tilbage igen senere processer der involverer ikke blot sproglig, men også kulturel oversættelse. Mellem tolken og informanten har der måske været mindre interkulturel kommunikation, men der har til gengæld været lejlighed til interkulturelle sammenligninger m.v. mellem deres oprindelsesland(e) og Danmark. Mellem forskergruppen som helhed og informanten har den interkulturelle og intersproglige kommunikationen været i formidlet form og dermed kun indirekte. Men den enkelte informant og hans/hendes kontaktperson har kendt hinanden (på et forholdsvis rudimentært dansk) fra starten af projektet, og i det opfølgende interview nogle år senere har kontaktpersonen, eller en anden fra projektgruppen, trådt personligt i forbindelse med informanten med en dybere forskningssamtale, denne gang på dansk. 6 Referencer Borchgrevink, Axel Silencing Language: Of Anthropologists and Interpreters. Ethnography 4:1, Kvale, Steinar InterViews. An Introduction to Qualitative Research Interviewing. London: Sage. Lund, Karen The awareness of context in second language acquisition theories. In: H. L. Andersen, K. Lund og K. Risager (red.) Culture in Language Learning Lund, Karen og Michael Svendsen Pedersen Dansk som andetsprog på arbejde. I G. Ø. Nielsen, M. S. Pedersen og K. Lund, Individuelle Læringsplaner og Kollektive Læringsrum en Vejledning. Integrationsministeriet Lund, Karen og Michael Svendsen Pedersen (red.). Under forberedelse. Sprog- og kulturlæring. Århus: Århus Universitetsforlag. 104

19 Risager, Karen Det nationale dilemma i sprog- og kulturpædagogikken. Et studie i forholdet mellem sprog og kultur. København: Akademisk Forlag. Risager, Karen Cross- and intercultural communication. I Ulrich Ammon et al. (red.) Sociolinguistics/Soziolinguistik. Berlin: Walter de Gruyter. Risager, Karen Language and Culture Pedagogy: From a National to a Transnational Paradigm. Clevedon: Multilingual Matters. Risager, Karen Nyankommen i Danmark. I Michael Svendsen Pedersen og Hartmut Haberland (red.) Sprogliv Sprachleben. Festskrift til Karen Sonne Jakobsen Wagner, Johannes Læring og integration. Nordand 1, Noter 1. Resultater fra projektet vil blive publiceret i Lund og Pedersen (under forberedelse). 2. Se også Risager 2008, hvorfra passager i de næste par afsnit er taget. 3. Alder henviser til alder ved første interview (2005). 4. Vi gjorde dog én undtagelse: Ved interviewet med B, kvinden fra Makedonien, med en mandlig tolk, var en af de kvindelige projektdeltagere også til stede. Det var fordi tolken havde fortalt at mange albanske/makedonske kvinder ikke måtte være alene med fremmede mænd. Projektdeltageren var helt tilbagetrukket og sad i den anden ende af lokalet og læste men enkelte gange henvendte tolken sig dog til hende for at fortælle om noget B havde sagt. 5. Der forestår endnu at analysere nærmere på denne situation. Det skal tilføjes at F i det opfølgende interview på dansk med en af projektdeltagerne (tre år efter) bidrog med meget indholdsrige, velstrukturerede og velformulerede samtaleindlæg. 6. Med en enkelt allerede omtalt undtagelse hvor der måtte træde en tolk til informantens kone. 105

20 Reference Risager, Karen Tolken i det interkulturelle forskningsinterview. KULT 9. Einspruch Objection Indsigelse. Essays in Honor of Hartmut Haberland KULT is available online at:

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Subjektivitet og flersprogethed

Subjektivitet og flersprogethed tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 57. oktober 2013 Subjektivitet og flersprogethed»lad være med at undervise i noget som du ikke føler stærkt for om du nu elsker eller hader det. Alt for ofte

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Danskunderviser på Danskuddannelser for voksne udlændinge på Roskilde Sprogcenter i fast stilling.

Danskunderviser på Danskuddannelser for voksne udlændinge på Roskilde Sprogcenter i fast stilling. Erhvervserfaring August 2008 Juni 2008 April 2008 - Juni 2008 Sept. 2007 Feb 2008 April 2007 Juni 2007 Dec. 2006 April 2007 Aug. 2006 Dec 2006 Juni 2006 Aug. 2004 Juni 2006 Danskunderviser på Danskuddannelser

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål En vejledning til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 Mundtlig kommunikation Danskuddannelse

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indhold

TIL GENNEMSYN. Indhold Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1: De 24 styrker... s. 5 Øvelse 2: Styrkespillet... s. 9 Øvelse 3: Find styrker i personerne

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet

Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet Udarbejdet af Majken Gøtske Marts 2005 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Fremgangsmåde...2 Kommentarer

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Del din stemme

Slutrapport fra. projekt Del din stemme Slutrapport fra projekt Del din stemme Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 4 Rekruttering af frivillige... 5 Teknikker til brugergenereret indhold...

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Schroeder-Løhndorf. Bestyrelsesmedlem i 1920-klubben,Kbh.

Schroeder-Løhndorf. Bestyrelsesmedlem i 1920-klubben,Kbh. StilladsInformation nr. 84 - september 2007 side 9 manden Navn: Bopæl: Olaf Tysker Schroeder-Løhndorf Nær Nykøbing Falster men forhåbentlig snart i København Alder: 39 Nuværende firma: AC Stilladser, Hvidovre

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere