Tolken i det interkulturelle forskningsinterview

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tolken i det interkulturelle forskningsinterview"

Transkript

1 Tolken i det interkulturelle forskningsinterview Karen Risager Roskilde Universitet Udgangspunktet for denne artikel er en række individuelle interviews med relativt nyankomne voksne immigranter til Danmark i perioden , i alt otte personer fra forskellige lande over hele verden. Gennemførelsen af interviewene blev ledet af en forskergruppe i Danmark der, som led i et større forskningsprojekt om sproglig og kulturel læring, ønskede at undersøge immigranternes oplevelser af at være nyankommne i Danmark, både med hensyn til deres mere generelle Danmarksbillede og med hensyn til hvilken viden de selv ønskede at opnå som nyankomne der var i gang med at indrette sig på et mere eller mindre permanent ophold i landet. Vi ønskede naturligvis at få en så rig beskrivelse af disse emner som muligt. Da informanterne endnu ikke talte særlig godt dansk, var det ikke muligt at gennemføre dybdeinterviews med dem på dansk. Vi kunne heller ikke gå ud fra at de alle ville kunne udtrykke sig tilstrækkelig nuanceret på engelsk. Vores udgangspunkt var derfor at det var både oplagt og nødvendigt at kommunikere med dem på deres modersmål, eller førstesprog, dvs. det sprog de havde lettest ved at beskrive og fortælle om deres livsverden på. Denne betingelse for relevant vidensproduktion stillede os over for en kompliceret situation: Ud over dansk var der otte forskellige sprog involveret: arabisk, bemba, japansk, litauisk, makedonsk albansk (gheg), spansk, tyrkisk og tysk. Hvordan skulle vi gennemføre den proces som ville implicere et udstrakt samarbejde med en række tolke og validatorer? Hvordan skulle vi beskrive og analysere denne intersproglige og interkulturelle proces ud fra et forskningsmetodisk perspektiv? Dermed havde vi, så vidt vi kan se, betrådt forholdsvis jomfruelig jord. Den efterhånden righoldige litteratur om kvalitative forskingsinterviews (bl.a. Kvale 1996) behandler ikke den sproglige dimension i betydningen valg og brug af bestemte (national)sprog, og beskæftiger sig i det hele taget (endnu) ikke med interkulturelle aspekter eller kul- KULT 9 (2011)

2 turmøder i forskningsinterviews, herunder betydningen af tolkning og oversættelse. Dette gælder interessant nok også i vid udstrækning etnografiske studier inden for antropologien (Borchgrevink 2003). Uden for forskningsverdenen eksisterer der ganske vist et begreb om det interkulturelle interview, forstået som et interview hvor den interviewede og intervieweren har hver sin kulturelle baggrund. Typiske eksempler på sådanne interviews kan være interkulturelle jobinterviews med arbejdssøgende der er immigranter eller tilhører etniske minoriteter. I forbindelse med forslag til gennemførelse af interkultuelle interviews henvises der ofte til erfaringer fra interkulturel kommunikation mere generelt. Men inden for feltet interkulturel kommunikation tillægges sprogets ofte ikke den store betydning (Risager 2005). Typisk forudsætter man stiltiende at den interkulturelle samtale, eller mere specifikt det interkulturelle interview, foregår på det lokale majoritetssprog, og der fokuseres ikke særligt på sprogvalget og dets mulige implikationer for indhold, form eller interkulturel forståelse mere generelt. På denne baggrund besluttede projektgruppen, især på foranledning af denne artikels forfatter, at lade den del af projektet have en eksplorativ karakter: Vi ville gerne udforske de mange muligheder og faldgruber der er på feltet når interviewsproget bliver taget alvorligt. Vi ville tillade en stor mangfoldighed i design og gennemførelse sådan at vi kunne indfange og kortlægge så mange forskellige aspekter af problematikken som muligt. Denne artikel er et første skridt i en sådan kortlægning. 1 Projekt Læring og Integration Først et par ord om den forskningsmæssige kontekst: Det samlede forskningsprojekts navn er Læring og Integration Voksne og Dansk som Andetsprog. Det startede i 2004 på en bevilling fra det daværende Statens Humanistiske Forskningsråd og er p.t. (juli 2008) i slutfasen. Projektets deltagere er: fra RUC Karen Risager, Michael Svendsen Pedersen og Louise Tranekjær, fra DPU Karen Lund og Kirsten Lundgaard Kolstrup og fra SDU Johannes Wagner, Catherine Brouwer og Kristian Mortensen. Projektet tager udgangspunkt i situationen på sprogcentrene i Danmark, hvor de voksne immigranter samles på (sædvanligvis) multikul- 88

3 turelle hold og undervises i dansk som andetsprog og i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Projektet har to overordnede formål: Det første er at opbygge en integreret teoretisk forståelse af både sproglige og kulturelle læreprocesser blandt voksne immigranter i løbet af de første år de opholder sig i Danmark som indledning til et mere permanent ophold. Det andet formål er at formulere en sprog- og kulturpædagogik for andetsprogsområdet der rækker ud over klasseværelset på sprogcenteret og inddrager det livshistoriske og transnationale perspektiv. Endvidere er der, som allerede antydet, et metode-orienteret sideformål, nemlig at undersøge hvordan man kan inddrage immigranternes modersmål for at få adgang til kulturelle læreprocesser hos mennesker der endnu ikke kan udtrykke sig nuanceret på dansk. Teoretisk kombinerer projektet psykolingvistiske, sociolingvistiske og kulturlingvistiske perspektiver med bredere sociokulturelle, sociologiske og kulturanalytiske perspektiver (Lund og Pedersen 2003, Lund 2006, Wagner 2006, Risager 2003 og Risager 2007). Da projektet fokuserer på sproglige og kulturelle læreprocesser i et livshistorisk perspektiv, er der blevet sammensat en mindre gruppe af informanter hvis liv og processer vi kunne undersøge i dybden. Da projektet skal afspejle mangfoldigheden på sprogcentrene, er det en gruppe der omfatter mennesker med mange forskellige sproglige og kulturelle baggrunde. Projektet har etableret flere forskellige former for data. Men de to hovedtyper af data er: 1. Sproglige læringsdata, og det vil i denne sammenhæng sige individuelle egenoptagelser af egen sproglige interaktion (på dansk) i og især uden for det formelle læringsrum (altså uden for sprogcenteret), og 2. Individuelle interviewdata, og det vil i denne sammenhæng sige forskningsinterviews der belyser den sproglige og kulturelle læring via informanternes egen fremstilling heraf. I forbindelse med interviewdelen er der som nævnt også blevet sammensat en mindre gruppe af tolke. I denne artikel behandler jeg kun interviewdelen, og jeg fokuserer især på tolkenes rolle i interviewundersøgelsen og deres positioneringer i interviewene. 89

4 Informanterne I det samlede projekt har vi flere forskellige informanter til forskellige delprojekter. Men vi har fået samlet en central gruppe på otte personer som udgør projektets kerneinformantgruppe, se nedenstående tabel. Det er denne gruppe jeg vil beskæftige mig med i det følgende. 2 Navn Køn Alder Oprindelsesland Førstesprog Uddannelse A k 34 Spanien spansk universitet, handel/turist B k 33 Makedonien makedonsk albansk grundskole C k 26 Japan japansk universitet, kunst D k 30 Tyskland tysk universitet, sprog E k 31 Zambia bemba universitet, advokatsekr. F m 25 Egypten arabisk universitet, turisme G m 38 Tyrkiet tyrkisk elektriker H m 26 Litauen blanding, se nedenfor hestesport Tabel 1: Oversigt over informanter 3 Informanterne er alle sammen unge voksne, fem kvinder og tre mænd, der er kommet til Danmark i perioden , de fleste i Ud over kvinden fra Tyskland er alle blevet kontaktet gennem et sprogcenter hvor de var i gang med et kursus. Projektet havde kontakt med fire sprogcentre på Sjælland og Fyn, og vi henvendte os til lederne af disse centre og spurgte om de ville samarbejde med os om projektet og herunder finde nogle informanter til os. Vi bad om at der kunne blive spredning på oprindelsesland, køn, indvandringsbaggrund (familiesammenføring, flugt) og uddannelsesbaggrund. På hvert sprogcenter samlede vi den lille gruppe der dermed var blevet udpeget og holdt et introduktionsmøde for dem. På det center jeg havde kontakt med, foregik det for eksempel på den måde at jeg og en anden fra projektgruppen sad sammen med tre potentielle informanter: en fra Iran, en fra Egypten og en fra Litauen, og centeret havde stillet tre tolke til rådighed for os (ikke de samme tolke som vi selv arbejdede sammen med senere): en til farsi, en til arabisk og en til russisk (manden fra Litauen kunne også russisk). Desuden var der en fra sprogcenteret til stede. Ved mødet spurgte vi om de tre personer ville være med i projektet, og de sagde alle ja. Nogle måneder senere måtte personen fra Iran 90

5 dog melde fra på grund af store vanskeligheder som følge af sin traumatiske flygtningehistorie. At vi valgte informanter i samarbejde med sprogcentrene havde at gøre med vores forskningsmæssige interesse i at studere sproglige og kulturelle læreprocesser og undervisningsprocesser på sprogcentrene sammenholdt med læreprocesser i informanternes dagligliv uden for. Det var også en stor hjælp for os at sprogcentrene på dette tidlige tidspunkt i processen stillede tolke til rådighed. På den anden side havde vi ikke fuld kontrol med hvilke personer vi fik kontakt med, og vi fik også kontakt med dem relativt sent i den forstand at de allerede havde opholdt sig i Danmark i nogen tid. Nogle i fire måneder, nogle faktisk i to år. Blandt dem der havde været i Danmark i kortest tid, var kvinden fra Japan og manden fra Egypten. Den der havde været i Danmark i længst tid, var manden fra Tyrkiet. Som man kan se af tabel 1, er der tale om en informantgruppe der er bredt sammensat med hensyn til køn, oprindelsesland, førstesprog og uddannelsesniveau. De fleste er familiesammenførte. Det var meget svært at få flygtninge involveret (den eneste der har en delvis flygtningehistorie, er kvinden fra Makedonien). Det var også svært at få folk uden skoleuddannelse med (fra Danskuddannelse 1). Dog har en af projektdeltagerne arbejdet specielt med analfabeter som led i projektet. Det skal tilføjes at alle informanterne er anonyme, men nogle af dem kender hinanden gennem det sprogcenter de har gået på. Interviewene Vi har opereret med fire typer af individuelle interviews med informanterne: Livshistorisk interview (helst på førstesproget) Kulturlæringsinterview (helst på førstesproget) Kulturlæringsinterview (på dansk) Opfølgende interview (helst på dansk) Desuden har vi interviewet to af tolkene (den arabiske og den litauiske) om deres erfaringer med interviewene. 91

6 Interviewene med informanterne er blevet optaget i den givne rækkefølge. De tre første typer af interviews er blevet gennemført i begyndelsen af undersøgelsesperioden, det sidste i slutningen af undersøgelsesperioden. På grund af mangel på tid og økonomiske ressourcer har vi ikke kunnet gennemføre alle typer af interviews med alle informanter. Dog har vi livshistoriske interviews og kulturlæringsinterviews fra alle. Se nedenstående tabel: Livshist.int. Int.sprog Kult.int. Int.sprog Da.kult.int Opfølg.int. Int.sprog A maj 05 spansk juli 05 spansk B jan. 05 mak.albansk febr. 05 mak.albansk C nov. 05 japansk nov. 05 japansk mar. 06 april 07 dansk D aug. 05 tysk okt. 05 tysk sept. 05 E nov. 05 engelsk dec. 05 engelsk mar. 06 april 07 dansk F jan. 05 arabisk febr. 05 arabisk april 05 febr. 08 dansk G febr. 05 tyrkisk mar. 05 tyrkisk mar. 05 maj 07 tyrk./da. H mar. 05 litauisk april 05 litauisk Tabel 2: Oversigt over interviews Formålet med det livshistoriske interview er at få informantens fremstilling af sin generelle livshistoriske baggrund, inkl. skole- og uddannelseshistorien og arbejdshistorien, og sit liv i Danmark, inkl. arbejdshistorien. Et særligt tema er læringen af dansk og andre sprog. Formålet med kulturlæringsinterviewet er at få informantens fremstilling af hvad man generelt kan kalde hans/hendes Danmarksbillede. Det handler om billedet af Danmark før ankomsten og nu, om hvad man har brug for at vide om Danmark, om den undervisning man har fået om danske kultur- og samfundsforhold på sprogcentret eller andre steder, samt om livet uden for sprogcentret med særligt henblik på hvordan det er at være udlænding i Danmark og hvilke kanaler man bruger for at få mere at vide om Danmark. Det er meningen at indholdet af disse interviews skal sættes i relation til indholdet af den læreplansstyrede undervisning i kultur- og samfundsforhold der foregår på sprogcentrene. Formålet med kulturlæringsinterviewet på dansk er indholdsmæssigt det samme som ovenstående, og der er brugt den samme interviewguide. Men da interviewet denne gang er på dansk, er formålet nok så meget at få et indtryk af den mundtlige kompetence på dansk på dette tidlige tids- 92

7 punkt af sproglæringen. Det kan også forventes at indholdet bliver præget af at samtalen ikke foregår på førstesproget. Formålet med det opfølgende interview er at få informantens fremstilling af efter en længere periode i Danmark, konkret mellem halvandet og tre år hvordan det går med dansklæringen og med livet i øvrigt i Danmark, med særligt fokus på hvordan det er at bo i Danmark, hvordan man har det med danskerne, hvordan danskere ser på udlændinge, hvilken mening man har om medborgerskabsprøven, og hvordan ens fremtid ser ud. Interviewsprogene Vi ønskede at gennemføre i hvert fald de to første interviews (det livshistoriske interview og kulturlæringsinterviewet) på et sprog der ikke voldte informanterne problemer med at udtrykke sig, dvs. deres førstesprog. Begrebet førstesprog og de sprogsociologiske forhold omkring førstesproget kan være komplicerede rundt omkring i verden, men kort kan det siges at førstesproget er det sprog informanterne har lært i den tidlige barndom i familien og også brugt i deres skole- og uddannelsesforløb (som fx for etniske danskere i Danmark), eller det kan være det sprog informanterne har gennemført deres skole- og uddannelsesforløb på selv om det ikke er identisk med det sprog de har lært i familien (som fx for etniske kurdere i Tyrkiet). I valget af sprog måtte vi forlade os på sprogcentrets oplysninger, og de var ikke altid helt tilfredsstillende. Sprogcentrene har ikke nødvendigvis god viden om kursisternes modersmål og/eller førstesprog, endsige deres færdigheder i andre sprog. Det kan skyldes manglende interesse for dette på sprogcentrene, men har sandsynligvis nok så meget at gøre med at der i visitationsprocessen til sprogcentrene ikke gøres noget ud af denne ellers væsentlige side af folks livshistorie og kompetencer. For de fleste informanters vedkommende ramte vi dog rigtigt: Spansk (A), makedonsk albansk (B), japansk (C), tysk (D), arabisk (F) og tyrkisk (G). Interviewene på tysk blev gennemført af en af projektdeltagerne. I E s tilfælde, kvinden fra Zambia, måtte vi lave et kompromis, som nok i virkeligheden var et godt valg. E s modersmål er bemba, men vi kunne ikke finde en tolk for bemba, og vi valgte derfor at gennemføre interviewene med E på engelsk. I praksis blev det gjort af en af projektdel- 93

8 tagerne. Dette sprogvalg viste sig at være okay og måske bedre end bemba fordi E har gennemført hele sin skoleuddannelse og videreuddannelse på engelsk. I H s tilfælde ramte vi forkert. Vi havde fået at vide at H var fra Litauen, og at han havde litauisk som modersmål (og det sagde han også selv til vores tolk). Men det viste sig at han på baggrund af en nationalt set meget varieret livshistorie taler et (efter situationen meget varierende) blandingssprog bestående af elementer fra polsk, litauisk, hviderussisk, lettisk, russisk, engelsk, tysk og dansk. Interviewene med ham kunne nok med fordel have været gennemført på russisk (efter den litauiske tolks vurdering, jf. interviewet med hende). Tolkene Vi gennemførte som nævnt selv interviewene på engelsk og tysk, og derudover havde vi brug for at finde frem til tolke (i meget bred forstand, se nedenfor) til de seks yderligere interviewsprog (spansk, makedonsk albansk, japansk, arabisk, tyrkisk og litauisk). Da disse tolke skulle fungere som forskningsassistenter, formulerede vi (for os selv) nogle ønsker vedr. deres forskningsmæssige og sproglige kompetencer, hvoraf vi gerne ville have så mange som muligt opfyldt: 94 de skulle gerne have en universitetsuddannelse de skulle gerne have øvelse i at gennemføre kvalitative interviews de skulle gerne have gode skriftlige færdigheder i interviewsproget de skulle gerne have gode skriftlige færdigheder i dansk de skulle gerne have øvelse i tolkning til dansk de skulle gerne have øvelse i (skriftlig) oversættelse til dansk de måtte ikke have fungeret som offentligt udpeget tolk over for informanten tidligere (fx i en visitationssamtale) Desuden havde vi et par meget væsentlige ønsker, som vi havde mulighed for at få opfyldt netop fordi vi skulle inddrage nogle mellemmænd imellem os og informanterne:

9 interviewsproget skulle gerne være deres modersmål/førstesprog de skulle gerne være immigreret som ung/voksen til Danmark Vi mente at vi kunne gøre os håb om at få nogle mere personlige og oprigtige samtaler hvis tolkene, ligesom informanterne, talte sproget som modersmål/førstesprog og også havde en immigrationshistorie og altså selv var immigreret til Danmark som ung eller voksen. Tolken ville måske i højere grad blive opfattet som en landsmand eller i hvert fald en der talte samme sprog. Det var også muligt at tolken ville blive opfattet som en mulig kontakt til et nyt netværk i Danmark. Dette udvælgelseskriterium betød at vi ikke kunne bruge etniske danskere der havde universitetsuddannelse i interviewsprogene (fx spansk), men at vi skulle søge på det meget fragmenterede og uoverskuelige marked i Danmark for tolke i de forskellige sprog. Efter et stort opsøgende arbejde lykkedes det os at sammensætte følgende gruppe af tolke. Det er ikke sådan at hver af tolkene opfylder alle ovenstående krav, men alt i alt er kravene opfyldt for gruppen som helhed: Køn Alder Oprindelses- Første- Universi- Kvalitative Tolkning land sprog tetsuddann. interviews A+ m 40erne Bolivia spansk x x B+ m 60erne Albanien makedonsk albansk x prof. tolk C+ k 30erne Japan japansk x x D+ m 50erne Tyskland tysk x x E+ k 30erne Danmark dansk x x F+ m 50erne Irak (irakisk) x x x arabisk G+ k 40erne Tyrkiet kurdisk x prof. tolk H+ k 30erne Litauen litauisk x x x Tabel 3: Oversigt over tolke Hvis vi tager kolonnerne fra venstre til højre, kan vi se at med hensyn til køn er de otte tolke ligeligt fordelt: fire kvinder og fire mænd. Vi havde overvejet at kræve at tolken og informanten skulle have samme køn. Dette kunne være potentielt relevant. Men til syvende og sidst var 95

10 det svært at få det hele til at gå op. I realiteten er det sådan at fem af interviewene er kønsblandede, mens der er to interviews hvor begge parter er kvinder (japansk og engelsk), og ét hvor begge parter er mænd (arabisk). Der er en ret stor spredning på alder. Også her havde vi overvejet at foretrække at tolken og informanten var på omtrent samme alderstrin. Men heller ikke dette var let at gennemføre i praksis. Derfor er det sådan at i fire af interviewene er aldersforskellen ikke ret stor, mens den i fire andre er ret stor, og tolken er den ældste. Oprindelsesland og førstesprog: Alle undtagen én (E+) er indvandret til Danmark som unge/voksne. Der er dog ikke altid tale om egentlige landsmænd til informanterne: Informanten fra Egypten fik en arabisktalende tolk fra Irak, informanten fra Spanien fik en spansktalende tolk fra Bolivia, og informanten fra Zambia fik en engelsktalende tolk fra Danmark (en af deltagerne i projektgruppen). Desuden skal der mindes om at tolken med litauisk som modersmål (H+) under interviewet opdagede at H s modersmål ikke var litauisk. G+ er professionel tolk i tyrkisk, og det var først senere at vi fik oplysning om at hun har kurdisk som førstesprog. At tolkene (undtagen E+) er indvandrere, betyder også at de taler og skriver dansk som andetsprog. Dette kan ses flere steder i deres oversættelser til dansk. Seks af tolkene har en universitetsuddannelse. Heraf har fem uddannelser der omfatter sprogstudier, og disse har også alle erfaring med kvalitative interviews. En af de fem har arbejdet som professionel tolk (arabisk), de andre har kun lidt eller ingen erfaring med tolkning. Men alle seks har nogen erfaring med oversættelsesproblematik. De to tolke der ikke er uddannet på universitetsniveau (den makedonsk-albanske og den tyrkiske), er til gengæld professionelle tolke, og dette indebærer som regel også nogen erfaring med oversættelse af sagtekster såsom officielle skrivelser. Der er således en overordentlig stor social variation i de otte forskellige interviewsamtaler vi fik. En variation, som vi håber at kunne udnytte produktivt til at belyse forskellige typer af interviewsituationer med deltagere med forskellige forudsætninger. Det skal tilføjes at ligesom for informanternes vedkommende kendte tolkene ikke hinanden i forvejen, og de har heller ikke i projektets for- 96

11 løb fået kendskab til hinanden. De er alle anonyme. Vi havde haft i tankerne at samle alle tolkene før interviewene til et seminar hvor vi i fællesskab kunne sætte dem ind i forskningsprojektets ide og deres særlige rolle i interviewprocessen. Men vi gennemførte det ikke, dels fordi der ikke var midler til det i vores bevilling, dels fordi det også ville have ophævet anonymiteten. Alle tolkene fik dog en individuel vejledning i deres kommende opgave. Tolkenes/forskningsassistenternes rolle i interviewundersøgelsen Da seks af interviewene skulle gennemføres på et sprog som vi ikke forstod, foretog vi et afgørende valg: Vi valgte ikke at være til stede under interviewet. 4 Det var fordi vi ønskede at samtalen skulle være så naturlig og fortrolig som muligt, samtidig med at den naturligvis også var et forskningsinterview der blev lydoptaget. Vi håbede at når der ikke sad en umælende observatør der ikke forstod samtalen overhovedet, ville atmosfæren ved interviewet kunne være forholdsvis afslappet, og de to samtalepartnere ville kunne relatere sig til hinanden som landsmænd eller i det mindste personer der havde samme modersmål. Vi kunne således i forskergruppen udnytte at informanten og tolken var fælles om nogle livserfaringer. Alternativt kunne vi have gennemført interviewene som tolkede samtaler, men det ville have været tidsrøvende og ville måske have gjort det sværere at få en naturlig samtale i gang. Vi ville heller ikke have haft de ovenstående fordele af at informanten og tolken har sammenlignelige livserfaringer, da tolkens identitet og personlighed ikke på samme måde står i forgrunden i den tolkede samtale. Det er derfor vigtigt at understrege at vores tolke ikke fungerede som tolke i mere teknisk forstand. De var ikke tolke i de konkrete interviewsamtaler. Men man kan sige at de fungerede som tolke i den overordnede interviewproces mellem forskergruppen og informanterne. De fremførte samlet vores spørgsmål til informanterne på deres eget modersmål, og de videregav samlet deres svar til os på dansk. Derved fik tolkene en meget vigtig funktion i hele interviewundersøgelsen. De spillede en central rolle i datagenereringen og i den primære behandling af data, som denne oversigt over opgaver viser: 97

12 projektgruppen udarbejdede en fælles interviewguide (for hver type af interview) på dansk kontaktpersonen sendte interviewguiden til tolken tolken oversatte (for sig selv) spørgsmålene til interviewsproget og gennemførte interviewet tolken udskrev interviewet på interviewsproget tolken oversatte derefter udskriften til dansk og sendte den til kontaktpersonen I øjeblikket står projektet over for at skulle sammensætte en gruppe af sproglige validatorer der skal gennemgå disse processer kritisk, i dialog med tolkene, med henblik på at sikre reliabilitet og validitet i transkriptions- og oversættelsesprocesserne bedst muligt. Disse validatorer behøver ikke at være immigranter, men kan med fordel være modersmålstalende danskere der er eksperter i oversættelse fra interviewsproget til dansk. Da valideringen endnu ikke har fundet sted, er nedenstående interviewcitater at forstå som rådata. Ved at designe interviewundersøgelsen sådan har vi i virkeligheden lagt op til en tvetydig rolle for tolken. På den ene side har han/hun en række veldefinerede opgaver og skal fungere som en stedfortræder for os i projektgruppen. En stedfortræder der kan gennemføre et så vidt muligt professionelt forskningsinterview ud fra den interviewguide vi har lavet og med fokus på informantens fremstilling af sin egen livsverden. Tolken er som sådan en almindelig forskningsassistent. På den anden side lægges der op til at drage nytte af en særlig identitetsmæssig relation mellem tolk og informant: noget som kan nærme sig fællestræk i livshistorien, fælles sprog. Dette kan implicere en mere personlig samtale hvor asymmetrien mellem interviewer og interviewede bliver mindre udtalt, og hvor begges livsverden bliver repræsenteret. Måske bliver rollerne endda en gang imellem byttet om så tolken kommer til at fungere som konsulent for den nyankomne? I det følgende skal vi se nogle eksempler på hvordan tolkenene arbejder med deres positionering i forhold til informanterne. 98

13 Tolkenes positionering over for informanterne i interviewsamtalerne Nedenfor er der fire uddrag af interviewsamtalerne med kommentarer: Interview 1 A kvinde fra Spanien, 34, tre års univ.udd. i udenrigshandel og turisme, gift med dansker A+ mand fra Bolivia, 40 erne, univ.udd. i biologi, gift med dansker Samtalen er oprindelig på spansk (A har lige fortalt om hvordan hun søger arbejde. Intervieweren tager fat på det næste spørgsmål i interviewguiden: Har du planer om at starte egen virksomhed? ) A+ Har du planer om at starte for dig selv? A Det kunne da være spændende. Starte for mig selv, hvad? Hvordan? Hvad mener du? En.. A+ Der er mange mennesker der ikke bryder sig om at være ansatte og så.. A Her fik jeg nogle ideer. En veninde og jeg har snakket om at starte en danseskole. Da hun er fra Sydamerika, kan hun undervise i salsa og jeg kan undervise i flamenco, vi finder en anden person som underviser i mavedans, det har vi snakket om, ikke også? Eller det vi kunne gøre var at åbne et sted med spanske tapas. Der falder en masse ideer af, men du forfølger dem ikke, vel? A+ Kender du en spansk kvinde der hedder Maria? Hun har en forretning. A Og som har udgivet en bog om tapas? A+ Ja. A Er det Maria? Jeg kender hende ikke, men jeg har set bogen, og de har vist også en vinbutik. A+ Ja, hun har en vinforretning, og hun er en meget sød person, jeg kender hende godt, jeg har snakket med hende flere gange. 99

14 Vi ser her en interviewer som ikke blot stiller spørgsmål og får svar, men også positionerer sig mere aktivt som en giver den nyankomne nogle nyttige oplysninger. Han vil øjensynlig gerne hjælpe med integrationen og give gode råd, fx om hvordan informanten kan udvikle sit netværk i Danmark. Her er interviewerens identitet som en der taler samme modersmål og dermed muligvis fælles netværksinteresser som informanten, vigtig for samtalens forløb. Interview 2 C 100 kvinde fra Japan, 26 år, univ.udd. i film og musikvidenskab, gift med dansker C+ kvinde fra Japan, 30 erne, univ.udd. i kulturstudier og pæd., gift med dansker Samtalen er oprindelig på japansk C Det jeg nu vil sige kunne være noget, som måske ikke skal optages.. C+ Sig det bare. C Jeg ved ikke om danskerne overordnet (generelt) er konservative... det kan jeg ikke rigtig finde ud af....men tidligere var der en periode, hvor ret radikale.. eller med andre ord de venstreorienterede havde tendens til at være stærk. Det var nok derfor, at man gik i spidsen inden for mange områder f.eks. miljøet og der var tendens til at folk var mere afslappet og ikke særligt formelle. Men det halter med miljøet nu. Jeg hørte, at på grund af den nuværende regering blev miljø-området ødelagt. For mig virker det som om, at Danmark alt for hurtigt er gået i forvejen, og derfor sker der nu et tilbageskridt. Jeg har sådan et indtryk og synes, at det er mystisk.. Ja, det er blevet lidt for langt svar, undskyld mig. C+ Nej, hvis du kommer til at tænke på et eller andet, vil jeg gerne høre mere om det. Vi ser her en interviewer som får noget af informantens fortrolighed vedrørende dennes kritiske opfattelse af danskerne, en opfattelse som

15 informanten nok ikke ville have videregivet til en etnisk dansker. Igen her er samhørigheden med landsmanden vigtig, og den giver her og andre steder i interviewet anledning til sammenligninger mellem Japan, deres fælles oprindelsesland, og Danmark. Interview 3 F mand fra Egypten, 25 år, kortere udd. inden for turisme, gift med dansker F+ mand fra Irak, 40 erne, univ.udd. i engelsk og kommunikation, gift med iraker Samtalen er oprindelig på arabisk F+ Fortæl lidt om dine oplevelser i skolen (gymnasium eller universitet i Egypten)? F Der var ikke noget unormalt eller unaturligt. Jeg husker ikke noget af det. Det var et normalt liv, som ligner alle andre studerendes liv. Jeg var ingen undtagelse. F+ Var der ingen oplevelser, som du husker? F Nej, det var et normalt liv. Vi gik bare i skole og læste, og dagen efter gik vi i skole igen. F+ Men hvordan foregik dit skoleliv? Hvad kunne du godt lide (eller ikke lide) i dit liv? F Jeg kunne selvfølgelig ikke lide at læse (lave lektier). ((grin)). Men jeg kunne godt lide rejserne mellem min landsby og byen. Det var hver dag. F+ OK. F Jeg kunne godt lide at rejse frem og tilbage hver dag. Jeg var sammen med mine kammerater i bussen, og vi lavede sjov og grinede. F+ OK. F Også i skolen var jeg sammen med kammeraterne. Vi lavede bare sjov, men jeg kunne ikke lide at lave lektier. F+ Du kunne ikke lide at lave lektier. F Rigtigt. 101

16 Vi ser her en situation hvor det til gengæld er meget svært for intervieweren at få noget ud af informanten ud over meget overfladiske og konventionelle oplysninger. Informanten undviger tilsyneladende at sige noget af betydning, og laver nærmest sjov med samtalen. Der er tilsyneladende et eller andet problem i informantens livshistorie, eller i relationen mellem ham og intervieweren. Dette var et af de emner vi talte med intervieweren om i vores efterfølgende interview med ham. 5 Interview 4 (samme som ovenfor) F+ OK. Vi opsummerer, hvad vi sagde til alle sidst. F Mmm. F+ Med hensyn til undervisningen, synes du at undervisningsmetoden er god nok. F Ja. F+ Du er tilfreds. F Ja. F+ Og du gør en indsats for at lære dansk. F Rigtigt. F+ Og du synes, du kan bruge sproget mere og mere. F Ja. F+ Du bruger det på arbejdet og i skolen. F Ja. ((på dansk)): Og det var alt, det var alt. ((grin)) F+ OK. Vi skulle faktisk bruge lidt mere tid, en hel time, på at få flere oplysninger. Men lad mig se. Der er nogle ting, som vi måske talte om lynhurtigt. F Hvorfor skal det nødvendigvis være en hel time? F+ Nej, ikke nødvendigvis. Jeg kigger bare spørgsmålene igennem. F Fordi jeg har en aftale kl. 16. F+ OK. Så stopper vi. Igen er det uendelig svært for intervieweren at få informanten til at gå seriøst ind i samtalen. På den anden side har intervieweren nok også misforstået sin rolle, for han taler om at få oplysninger, og hans sammenfatninger tyder ikke på opmærksomhed over for at stille uddybende el- 102

17 ler kritiske spørgsmål. Det drejer sig hele tiden om opsummering af fakta. Interviewet er gået alt for hurtigt! Det kan evt. have noget at gøre med at denne interviewer har stor erfaring med interviews hos de sociale myndigheder, der jo mest handler om at belyse en sag faktuelt, men har noget mindre erfaring med kvalitative forskningsinterviews. Konklusion: det interkulturelle i mange dimensioner Arbejdet med dette forskningsdesign i projekt Læring og Integration har vist os hvor vigtigt det er at se på interviewsamtalerne som et samspil mellem (mindst) to personer. Det er altid vigtigt at være bevidst om at der er (mindst) to parter i en interviewsamtale, men denne bevidsthed er ekstra vigtig i vores interviewsamtaler på førstesprogene, fordi tolken (intervieweren) i nogle tilfælde kan bruge sin positionering som landsmand til at befordre en indholdsrig og mere eller mindre fortrolig samtale omkring et fælles vi. Tolken transformerer sig derved fra at være forskningsassistent (vores hjælper og forlængede arm) til at være en særlig type informant hvis livsverden også bliver interessant i sammenhængen. Denne erkendelse har betydet at vi efter afslutningen af interviewene er begyndt at interessere os mere for tolkenes egen livshistorie som en relevant del af projektet. Det er oplagt at et af de vanskelige punkter rent metodisk i projektet er de faser af interviewundersøgelsen som er usynlige for os som forskergruppe. At bruge tolkene som interviewere har givet os et rigt materiale som vi efter al sandsynlighed ikke kunne have opnået selv, men den efterfølgende uafhængige validering er vigtig. Her gør der sig et interessant aspekt gældende: mens tolkene har interviewsproget som førstesprog og dansk som andetsprog, kan vi for validatorernes vedkommende vælge personer som har dansk som førstesprog og interviewsproget som fremmed- eller andetsprog. Derved får vi flere forskellige typer af sprogkompetencer aktiveret og dermed flere forskellige typer af relationer mellem sprog og kultur. Samtidig får vi forhåbentlig mulighed for at opnå en dybere forståelse af samtalernes indhold og forløb og af informanternes livsverden. Forskningsdesignet indebærer en triadisk interviewsituation omfattende projektgruppe, informant og tolk, og det interkulturelle har potentielt spillet en rolle i alle relationerne: Mellem projektgruppen (der selv 103

18 er tværkulturelt sammensat for så vidt som deltagernes oprindelseslande er Danmark, Holland og Tyskland) og tolken har der været momenter af interkulturel kommunikation i kraft af den mulige kulturelt forskellige brug af dansk som hhv. modersmål og andetsprog. Desuden har tolken (for sig selv) oversat interviewguidens spørgsmål til interviewsproget og oversat hele interviewet tilbage igen senere processer der involverer ikke blot sproglig, men også kulturel oversættelse. Mellem tolken og informanten har der måske været mindre interkulturel kommunikation, men der har til gengæld været lejlighed til interkulturelle sammenligninger m.v. mellem deres oprindelsesland(e) og Danmark. Mellem forskergruppen som helhed og informanten har den interkulturelle og intersproglige kommunikationen været i formidlet form og dermed kun indirekte. Men den enkelte informant og hans/hendes kontaktperson har kendt hinanden (på et forholdsvis rudimentært dansk) fra starten af projektet, og i det opfølgende interview nogle år senere har kontaktpersonen, eller en anden fra projektgruppen, trådt personligt i forbindelse med informanten med en dybere forskningssamtale, denne gang på dansk. 6 Referencer Borchgrevink, Axel Silencing Language: Of Anthropologists and Interpreters. Ethnography 4:1, Kvale, Steinar InterViews. An Introduction to Qualitative Research Interviewing. London: Sage. Lund, Karen The awareness of context in second language acquisition theories. In: H. L. Andersen, K. Lund og K. Risager (red.) Culture in Language Learning Lund, Karen og Michael Svendsen Pedersen Dansk som andetsprog på arbejde. I G. Ø. Nielsen, M. S. Pedersen og K. Lund, Individuelle Læringsplaner og Kollektive Læringsrum en Vejledning. Integrationsministeriet Lund, Karen og Michael Svendsen Pedersen (red.). Under forberedelse. Sprog- og kulturlæring. Århus: Århus Universitetsforlag. 104

19 Risager, Karen Det nationale dilemma i sprog- og kulturpædagogikken. Et studie i forholdet mellem sprog og kultur. København: Akademisk Forlag. Risager, Karen Cross- and intercultural communication. I Ulrich Ammon et al. (red.) Sociolinguistics/Soziolinguistik. Berlin: Walter de Gruyter. Risager, Karen Language and Culture Pedagogy: From a National to a Transnational Paradigm. Clevedon: Multilingual Matters. Risager, Karen Nyankommen i Danmark. I Michael Svendsen Pedersen og Hartmut Haberland (red.) Sprogliv Sprachleben. Festskrift til Karen Sonne Jakobsen Wagner, Johannes Læring og integration. Nordand 1, Noter 1. Resultater fra projektet vil blive publiceret i Lund og Pedersen (under forberedelse). 2. Se også Risager 2008, hvorfra passager i de næste par afsnit er taget. 3. Alder henviser til alder ved første interview (2005). 4. Vi gjorde dog én undtagelse: Ved interviewet med B, kvinden fra Makedonien, med en mandlig tolk, var en af de kvindelige projektdeltagere også til stede. Det var fordi tolken havde fortalt at mange albanske/makedonske kvinder ikke måtte være alene med fremmede mænd. Projektdeltageren var helt tilbagetrukket og sad i den anden ende af lokalet og læste men enkelte gange henvendte tolken sig dog til hende for at fortælle om noget B havde sagt. 5. Der forestår endnu at analysere nærmere på denne situation. Det skal tilføjes at F i det opfølgende interview på dansk med en af projektdeltagerne (tre år efter) bidrog med meget indholdsrige, velstrukturerede og velformulerede samtaleindlæg. 6. Med en enkelt allerede omtalt undtagelse hvor der måtte træde en tolk til informantens kone. 105

20 Reference Risager, Karen Tolken i det interkulturelle forskningsinterview. KULT 9. Einspruch Objection Indsigelse. Essays in Honor of Hartmut Haberland KULT is available online at:

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Projektbeskrivelse Læring og integration - Voksne og dansk som andetsprog

Projektbeskrivelse Læring og integration - Voksne og dansk som andetsprog Bilag 1a Projektbeskrivelse 1 Projektbeskrivelse Læring og integration - Voksne og dansk som andetsprog Formål Formålet med projektet er at formulere en ny teoretisk forståelse af andetsprogsområdet med

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent Kulturel og sproglig mangfoldighed er en ressource i klassen Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent 46 At undervise elever med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague Land: Tjekkiet Periode: Fra:1/10/13 Til:1/03/14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Danskunderviser på Danskuddannelser for voksne udlændinge på Roskilde Sprogcenter i fast stilling.

Danskunderviser på Danskuddannelser for voksne udlændinge på Roskilde Sprogcenter i fast stilling. Erhvervserfaring August 2008 Juni 2008 April 2008 - Juni 2008 Sept. 2007 Feb 2008 April 2007 Juni 2007 Dec. 2006 April 2007 Aug. 2006 Dec 2006 Juni 2006 Aug. 2004 Juni 2006 Danskunderviser på Danskuddannelser

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: 1 september (sprogskole) 2012 Til:

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

SIV Spansk Kursusevaluering efteråret 2014

SIV Spansk Kursusevaluering efteråret 2014 SIV Spansk Kursusevaluering efteråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) SIV Spansk

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet

Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet misvpe@ruc.dk NETVÆRKSPROJEKT Netværksprojekt om internationalisering i gymnasiet 2. fase af Ministeriet

Læs mere

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indhold

TIL GENNEMSYN. Indhold Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1: De 24 styrker... s. 5 Øvelse 2: Styrkespillet... s. 9 Øvelse 3: Find styrker i personerne

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Interkulturel Kommunikation

Interkulturel Kommunikation Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål En vejledning til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 Mundtlig kommunikation Danskuddannelse

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed

Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed Multikulturelle Skoler 2015 Susanne Jacobsen Pérez Ph.d.-studerende, Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning susannep@ruc.dk Uddannelsesfrevens

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Aktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12

Aktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12 Aktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12 måneder) Disse aktivitetsnoter indgår som en del af konceptet bag Bogstart. Aktivitetsnoterne skal udfyldes efter udlevering af hver bogpakke. Aktivitetsnoterne

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Deutsch ist cool. Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land

Deutsch ist cool. Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land Deutsch ist cool Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land Formål med engelsk - tysk - fransk Engelsk Tysk Fransk Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige,

Læs mere

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 Fiolstræde 44 1171 København K Tlf 3395 7000 Fax 3395 7001 cirius@ciriusmail.dk www.ciriusonline.dk CVR-nr. 11 85 20 25 Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 En opsummering af de unges evalueringer

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere