Endvidere til Oberst Lars Møller samt 15 eksemplarer til undertegnede på FAK til videre fordeling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Endvidere til Oberst Lars Møller samt 15 eksemplarer til undertegnede på FAK til videre fordeling."

Transkript

1 Kære Børge Jeg vil bede dig sende 5 forfattereksemplarer til nedenstående: Ph.D.-stipendiat Flemming Splidsboel Hansen Københavns Universitet Østeuropainstituttet Snorresgade 17 19; København S DOC. DR. MUSTAFA AYDIN ANKARA UNIVERSITESI, SIYASAL BILGILER FAKULTESI, CEMAL GURSEL CADDESI, CEBECI, ANKARA, TURKEY Professor Ole Wæver Rosenborggade København K Endvidere til Oberst Lars Møller samt 15 eksemplarer til undertegnede på FAK til videre fordeling. Med venlig hilsen Nils Ulrik

2 Ekspedition Overassistent Børge Olsen Frederiksberg Slot Postboks Frederiksberg Telefon lokal 312 Tidsskriftet redigeres af redaktionen inden trykning, derfor anmodes om muligt kommende artikler indsendt på diskette (MS Word eller WordPerfect). Artikler kan også sendes på e mail Næste nummer planlægges udsendt primo juli 2003, hvorfor indlæg til dette nummer bedes indsendt senest den 26. maj OBS! Selskabet er kommet på Internettet på adressen: her vil man kunne finde praktiske oplysninger om bl.a. foredragssæson til efteråret som supplement til udsendt information. Husk at meddele flytning! Manglende flyttemeddelelser giver Selskabets ekspedition et stort og unødvendigt ekstraarbejde! På mindre end et minut kan et postkort vedrørende flytning udfyldes... Landets postkontorer udleverer gratis specielt udformede postkort til anmeldelse af flytning... De sendes oven i købet portofrit...

3 Indholdsfortegnelse Forord Oberst Henning Brøchmann og professor Ole Wæver 3 Kort over Centralasien 8 Emirernes genkomst: Nye regionale herskere profiterer på USA s krig mod islamisk terror Ekstern lektor Torben Hansen 9 Den sikkerhedspolitiske situation i Centralasien Oberstløjtnant i.g. F. Akaltin, kaptajnløjtnant LPM Johansen og kaptajn K.E. Knudsen 14 Nationality, religion and security in Central Asia Lektor Mustafa Aydin 41 USA s rolle I Sydkaukasus og Centralasien før og efter 11. september Cand.scient.pol Paul Wiberg Jørgensen 57 Russisk sikkerhedspolitik i Centralasien Kaptajnløjtnant R Thomas Christensen og premierløjtnant R Henrik Lyse hansen 69 Tyrkiet, Kaukasus og Centralasien Ph.d. studerende Işıl Kazan 96 Militært Tidsskrift, 132. årgang nr. 1 marts 2003, s. 1 2

4 Indholdsfortegnelse NATOs Videnskabsprogram og Centralasien fra Internettet som ny silkevej til genoprettelse af vådområder i Aralsøen Professor Palle jeppesen 113 Olje og gass i Sentral Asia og kaukasus Professor Øystein Noreng 122 Hvor ligger Centralasien? Geopolitik, olie og fundamentalisme Professor Ole Wæver 142 Rusland efter Nord Ost Ph.d. stipendiat Flemming Splidsboel Hansen 167 Værnepligt Oberst L.R. Møller 178 Ikke dødelige våben Seniorrådgiver Niels Krarup Hansen 190 Boganmeldelse af: John Hughes Wilson: Militære Efterretningsfadæser: Fra invasionen af Sovjetunionen 1941 til Golfkrigen 1991 Anmeldt af major Erik C. Gjerstad 195 Foredragssæsonen Indkaldelse til generalforsamling 200 2

5 Forord Det store spil kaldte man i slutningen af 1800 tallet konkurrencen mellem det russiske og det britiske imperium i Centralasien. Tidens to største imperier kappedes om at nå først frem til hidtil upåagtede egne. Det britiske trængte frem nordpå fra Indien og det russiske sydpå gennem Centralasien. I tidens geopolitiske optik så det ud til, at verdens skæbne ville blive afgjort højt i Asiens indre: den, der kontrollerede dette område, ville kontrollere the heartland og dermed verdens øen (Eurasien og Afrika). Hvis den dominerende landmagt nåede frem til havne på det Indiske Ocean, ville grundlaget være lagt for at konvertere denne dominans til flådemagt, og verdensmagten ville være afgjort på Storbritanniens bekostning. Resultatet blev et spil med spioner og intriger i eksotisk klingende byer som Samarkand, Bukhara, Ashgabat, Tasjkent, Lhasa og Kandahar. Da Sovjetunionen i 1991 gik i opløsning, og en række nye stater opstod i Centralasien, opstod hurtigt en udbredt forventning om, at vi nu var på vej mod det nye store spil. I første runde forventede man, at kampen primært ville stå mellem Tyrkiet, Iran og Rusland, men i stigende grad blev også Kina og ikke mindst USA seriøse kandidater. Mindre end verdensherredømme kunne gøre det denne gang. Området var attråværdigt i kraft af olie og gas men også udfra genopstandne geopolitiske overvejelser (populariteten for Zbigniev Brzezinskys The great chessboard fra 199?) kan illustrere disse). Imidlertid indfandt dette spil sig reelt ikke i det forventede omfang. Blandt grundene hertil var en nedtrapning af forventningerne til olieudbytte og manglende resurser og vilje hos flere af de designerede kombattanter. Vigtigst var dog nok, at de stadig mere autokratiske herskere i flere af regionens nøglelande ofte fandt det sikrest at basere sin overlevelse på russisk støtte og Rusland på sin side demonstrerede en betydelig evne til at udnytte sine forskellige mere eller mindre lysfølsomme aktiver. Området gled derfor ikke ud i fri konkurrence men forblev altovervejende en del af den russiske sfære. 11. september 2001 indebar en mulighed for, at der blev vendt op og ned på mange af disse forhold. Efter terrorhandlingerne mod New York og Washington, trådte USA pludselig kraftfuldt ind på den regionale scene i kraft af (mod)angrebet på Talibanstyret (og Al Qaeda) i Afghanistan. Med baser og kraftig accelereret økonomisk bistand til ikke mindst nøglelandet Usbekistan Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.1 marts 2003, s. 3 7

6 Forord blev USA pludselig et realistisk bud på en allieret, og vejen til Vesten virkede mere realistisk en vej der rummer mange fordele mht. økonomisk udvikling men også visse risici for regimerne, der ikke just er modne til demokraticheck fra vestlige menneskerettighedsgrupper. USA s indtræden har givet tydelige orienteringsskift i vigtige lande, men det endelige resultat er langt fra givet; ikke mindst fordi det er et åbent spørgsmål, hvor længe USA agter at forblive i regionen og i givet fald i hvilket omfang. Centralasien er imidlertid ikke kun en vigtig og dramatisk region på grund af eksterne magters konkurrence. Regionen rummer i sig selv vigtige spørgsmål, så som hvorvidt der overhovedet kan og vil opstå stabile stater. De centralasiatiske stater har ikke nogen tradition for selvstændig statslig eksistens endsige klar national identitet. De er eksempler på noget så usædvanligt som utilsigtet uafhængighed et biprodukt af Sovjetunionens opløsning, der primært blev drevet frem i andre dele af imperiet, mens de Centralasiatiske lande rummede den største tilslutning til et fortsat samlet rige. Landene er alle belastet af store økonomiske, sociale og miljømæssige problemer, og de præges af bizarre politiske styreformer, der næppe er langtidsholdbare (på trods af eller måske netop på grund af at de rummer livstidspræsidenter og arvelige præsidentposter). Dertil kommer radikale islamistiske grupper især med udgangspunkt i den frugtbare Fergana Dal, hvor man dels kan iagttage deciderede guerillaoperationer, dels et betydeligt rekrutteringspotentiale blandt store ungdomsårgange med ringe fremtidsudsigter. Regionen ligger helt centralt på Heroinens verdenskort som både transitrute fra Afghanistan og med egen produktion især i Tajikistan. Endelig er Centralasien og Afghanistan forbundet med så mange transnationale forbindelser af både etnisk, militær religiøs og undergrundsøkonomisk karakter, at mange iagttagere mener, de rettelig bør behandles eller vil blive til ét sammenhængende område/problem. Centralasiens geopolitik rejser derfor en række spørgsmål, der rækker langt ud over regionen. I blandt disse er: grænserne for USA s magt. Er det virkelig muligt, at den primære sømagt rækker militært helt ind midt i hjertelandet? Eller er dette USA definitive overstretch? bliver USA s militære tilstedeværelse i Centralasien det strå, der får det forbedrede russisk amerikanske forhold efter 11. september til at knække? hvad betyder denne udvikling for Ruslands stormagtsstatus? Hvis Rusland må opgive sin fortrinsret i Centralasien, er det så begyndelsen til opløsningen af det post sovjetiske imperium? Eller har Rusland gemt et bundt trumfer i ærmet? 4

7 Forord hvad betyder Centralasien for Tyrkiet som global magt? Bliver Tyrkiets centralasiatiske rolle (trods umiddelbare skuffelser) så omfattende, at det opgraderer Tyrkiets globale pondus? bliver Centralasien snarere en selvstændig region, der gradvis stabiliserer sig på egne præmisser og finder en balance mellem de ydre magter, således at den får stadig mindre potentiale for at skabe negative bølgevirkninger omkring sig? endelig mht. os selv, er spørgsmålet, om fremtidigt kaos og konflikt i regionen vil føre til internationale operationer, der kan få dansk deltagelse? Eller er vi når alt kommer til alt glade ved russisk imperialisme, hvis det betyder, at de fortsat tager sig af f.eks. Tajikistan? Eller vil vi få et øget samarbejde med de Centralasiatiske lande gennem PfP/EAPC ellers sågar fælles NATO medlemsskab netop for at bidrage til en så positiv udvikling, at vi slipper for at skulle gribe ind der ude? Dette temanummer indledes med en kort artikel af Torben Hansen, der dels indkredser, hvad og hvor Centralasien er hvordan det kan eller ikke kan afgrænses mod nord, syd, øst og vest dels trækker nogle lange historiske linier mht områdets politiske organisering. Artiklen munder ud i den provokerende tolkning, at området er tilbage mod en de facto opsplitning i små statsdannelser, "emirater", hvor lokale herskere får plads til deres undertrykkende politik, fordi stormagterne igen konkurrerer om deres gunst. Som anden artikel følger en generel oversigtsartikel, der dækker alle tre analytiske niveauer: globalt (stormagterne), regionalt og internt i staterne. Mht. de eksterne magter fungerer denne artikel som en introduktion, idet de vigtigste magter siden uddybes i særskilte artikler. For de interne forhold er denne artikel nummerets primære gennemgang (hvor dog de religiøse og identitetsmæssige forhold uddybes i Aydins artikel). Forfatterne oberstløjtnant i.g. F. Akaltin, kaptajnløjtnant L.P.M. Johannesen og kaptajn K.E. Knudsen har skrevet artiklen i forbindelse med udarbejdelse ved FAK af et speciale om Centralasien, som afleveres april I den næste artikel giver Mustafa Aydin fra Ankara en analyse af de unge centralasiatiske staters vanskelige vej til en egen identitet i spændingerne mellem etnicitet og religion og mellem forskellige mulige anknytningspunkter i omverdenen så som pan tyrkisme og islamisme. Som i den foregående artikel dækkes og sammenkædes både eksterne og især interne forhold, men hvor den foregående havde vægten på det socio økonomisk politiske lægger Aydins artikel mere vægt på religion identitet politik. Dernæst følger en gruppe artikler, hvor de tre vigtigste konkurrerende stormagter dækkes i hver en artikel af unge, danske forskere: Poul Wiberg 5

8 Forord Jørgensen om USA, Thomas Christensen og Henrik Lyse Hansen om Rusland og Işıl Kazan om Tyrkiet. Palle Jeppesen skriver om NATOs videnskabsprogram og Centralasien, men giver samtidig hermed et konkret blik ind i en række af de konkrete udfordringer og fremadrettede forsøg, der præger regionen. Øystein Noreng, der er norsk professor i petroleumsøkonomi, behandler den meget vigtige dimension, der vedrører udvinding og transport af olie og gas. Også denne artikel kommer ind på såvel de omgivende magters politik og interesser som den interne politiske udvikling i regionens energimæssige nøglelande. Den kan således relativt let læses på egne præmisser ellers sågar bruges som alternativ indledning eller konklusion til nummeret. Dog skal det bemærkes, at den ikke er afgrænset til Centralasien, men behandler de vigtigste lande i både Kaukasus og Centralasien, eftersom de to områder netop energimæssigt er snævert sammenhængende. Også på andre områder er sammenhængen mellem Kaukasus og Centralasien så betydelig f.eks. når man skal forstå USAs politik at Kaukasus sine steder bliver inddraget. Der er dog også tale om så store forskelle på områderne og så kraftig adskillelse af deres dynamikker, at redaktionen har valgt at koncentrere dette nummer om Centralasien alene. Kaukasus s komplikationer kan meget vel blive emnet for et fremtidigt temanummer. Temasektionen afsluttes med en artikel af Ole Wæver, der som en slags konklusion forsøger at trække trådene fra de forudgående artikler sammen i en diskussion om, hvad og hvor Centralasien er. Er det en selvstændig region, en del af Ruslands post sovjetiske imperium eller stormagternes skakbræt? Og hvad er de mest sandsynlige scenarier for fremtiden? På inspirerende vis fremkommer artiklerne med delvist modstridende men på begge sider velbegrundede vurderinger af fremtidsudsigterne. På den ene side er specialegruppens indledningsartikel (og indirekte måske også Palle Jeppesen) relativt mere optimistiske end især Øystein Noreng og Mustafa Aydin (samt implicit på flere punkter også de tre stormagtsartikler). Optimisme/pessimisme gælder her risikoen for accelererende ekstern konkurrence, om den eksterne tilstedeværelse er positiv eller negativ for de interne forhold, og endelig udsigterne internt for stabilitet og reform. Specialegruppens artikel der er meget realistisk mht. påpegning af de mange vanskeligheder baseret på bl.a. miljømæssige og sociale forhold baserer meget af sin optimisme på en forventning om stabilitetsimport via især Ruslands og USA s tilstedeværelse. Andre forfattere ser et større konfliktpotentiale i fejlbedømmelser fra især USA, kappestrid om energiressurcerne og uundgåelige interne omvæltninger. 6

9 Forord OLE WÆVER (tema ansvarlig) Uden for temaet bringes yderligere 3 artikler om henholdsvis Rusland efter Nord Ost, Værnepligten i Danmark samt Ikke dødelige våben. Rusland efter Nord Ost omhandler udviklingen af en ny russisk sikkerhedsdoktrin oven på afslutningen af terroraktionen i teateret på Melnikovgaden i Moskva. Artiklen spekulerer i mulige ændringer i den overordnede doktrin, således at den i langt større udstrækning end tidligere set anerkender et fællesskab mellem Rusland og Vesten. Værnepligten i Danmark er for nærværende et emne, der i høj grad optager den politiske debat. Oberst Lars Møller, der er chef for 1 Sjællandske Brigade og dermed har de værnepligtige tæt inde på livet, argumenterer i denne artikel stærkt for værnepligtens bevarelse. Nummeret afsluttes med en god og beskrivende artikel af begrebet ikke dødelige våben og en boganmeldelse af Militære Efterretningsfadæser. Med afslutningen af dette nummer er det også et farvel fra min side som chefredaktør for Militært Tidsskrift. Et erhverv som jeg har bestridt i godt og vel to år til stor glæde og faglig berigelse for mig selv. Erhvervet som chefredaktør overgiver jeg til oberst Carsten Svensson, som også er min afløser som chef for Fakultet for Strategi og Militære Operationer ved Forsvarsakademiet. Jeg håber, at de mange positive tilbagemeldinger jeg har modtaget i min tid som chefredaktør også må komme min afløser til gode. Tak for denne gang og rigtig god læselyst. H. BRØCHMANN LARSEN Chefredaktør 7

10 Kort over Centralasien Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.1 marts 2003, s. 8

11 Værnepligt 9

12 Emirernes genkomst Torben Hansen, historiker og ekstern lektor, Romansk Institut, Københavns Universitet. Nye regionale herskere profiterer på USA s krig mod islamisk terror Under diplomatiets og statsgrænsernes niveau gør mere stabile strukturer det relevant at operere med et centralasiatisk subkontinent. Geopolitisk eller sikkerhedsgeografisk anskuet har dette rum i et par årtusinder aftegnet sig som hyrdernes og handelskaravanerners verdensdel, hvorfra invasioner ramte de bofaste kulturer i Kina, Indien, Nærorienten og Europa, og samtidig muliggjorde kommunikation mellem dem. René Grousset en nestor i Orientforskningen introducerede temaet under titlen L empire des steppes (Paris, 1939). Her forenedes de fire nævnte civilisationers historie i én fremstilling med overbevisende afsæt i rytterkrigernes organisering af magten. I sagens natur er det vanskeligt at fastsætte territorielle grænser om hyrder og købmænd. I Zentralasien, bd. 16 i Fischer Weltgeschichte (1966), giver Gavyn Hambly således en meget vid geografisk definition af subkontinentet som den sammenhængende eurasiske landmasse mellem Karpatherne og Zagros i hhv. nordvest og sydvest og Manchuriet i øst. Mod nord placeres grænsen ved overgangen til Sibiriens skove og mod syd i Himalaya. Hambly inddrager dermed både Tibet, Afghanistan og Irans højland. Encyclopedia of Asian History (London og New York, 1988) nøjes med kinesisk og sovjetisk Turkestan. Journal of Asian Studies (University of Utah, Salt Lake City) beskæftiger sig trods navnet kun med de centralasiatiske territorier, der indgår i Kina, mens de forhenværende sovjetrepublikker samt Iran og Afghanistan ikke studeres. De sidstnævnte behandles derimod i Far Eastern Economic Review. Begrebet Centralasien anvendes altså vidt forskelligt. Da steppen blev perifer To radikale ændringer i første fase af den moderne epoke skabte denne usikkerhed, og forskubbede dermed historieskrivningens fokus. Tidligere havde steppen udgjort centrum, men fremover blev den til periferi, idet fremkomsten af en ny stormagt på den eurasiske steppe blev hindret af de agrare imperiers udvikling af skydevåben og Europas maritime ekspansion. Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.1 marts 2003, s. 9 13

13 Emirernes genkomst Den våbentekniske revolution gav de bofaste befolkninger nomadernes traditionelle ofre en markant overlegenhed på slagmarken. I 1696 anførte Qing kejseren Kangxi personligt en offensiv mod de mongolske nomadekrigere, der bogstaveligt talt blev knust af kinesisk feltartilleri. Ekspansionen fortsatte, og i 1758 blev provinsen Østturkestan med det moderne navn Xinjiang effektivt understillet kejserlig kontrol. Vestturkestan indlemmedes i tsarens Rusland i sidste halvdel af det 19. århundrede, og dermed sluttede nomadedynastiernes tidsalder. Økonomisk svækkedes subkontinentet i tiden efter Vasco da Gamas og Colombus ekspeditioner i 1490 erne. Siden Romerrigets tid havde de centralog vestasiatiske byer levet højt på transithandelen langs den berømte Silkevej, der forbandt Beijing med Middelhavets havne. Men efter de vesteuropæiske opdagelsesrejsendes og handelskompagniers ankomst til havnebyerne i Sydog Østasien blev karavanetransporten over det eurasiske landmassiv urentabel. Politisk opløsning i Centralasien medførte derpå usikkerhed, der reducerede fjernhandelen yderligere. Udover de militære og kommercielle ændringer må endnu en omstændighed tages i betragtning, når det gælder stepperne øst for det Kaspiske Hav. I modsætning til de fysiske betingelser i eksempelvis Syrien, Iraq eller på den Arabiske halvø udgør Centralasiens naturforhold i sig selv en destabiliserende faktor i politikken. Græsningsarealerne er nemlig delvist sammenfaldende med agerbrugsområderne. Hyrder og bønder rivaliserede derfor ikke blot om det sparsomme vand, men også om den anvendelige jord. Fremkomsten af nationalstater med afgrænsede territorier har derfor haft de slettest tænkelige forudsætninger. Allerede med dette parameter fremtræder forskellen i forhold til Kaukasien, som modtager mere nedbør, og hvor den tætte kontakt til den mediterrane verden allerede i oldtiden frembragte to nationer Armenien og Georgien. Religion og politik fungerer derfor på andre præmisser blandt kaukasierne. Kultur, sprog og samfundsstruktur i det 19. århundrede Fælles for Kaukasien og de dele af Centralasien, der har tyrkisktalende befolkninger, er den kulturelle påvirkning fra Iran. Historisk har Tibet og Mongoliet derimod modtaget stærke impulser fra Kina. Dette er baggrunden for, at islam dominerer i det forhenværende sovjetiske Centralasien og Afghanistan samt indtil sidste halvdel af det 20. århundrede i Xinjiang. Ligeledes anvendes det arabiske alfabet hovedsageligt i persisk udformning. 10

14 Emirernes genkomst Sprogligt kendetegnes subkontinentets islamisk befolkede områder Xinjiang iberegnet frem for alt af tyrkiske og i mindre omfang af iranske dialekter. Dari, som er en ældre version af persisk, der igen er en del af den iranske sproggruppe, tales og skrives i både Tadjikistan og Afghanistan. Som eftervirkning af magtforholdene i den nære fortid fungerer russisk i flere henseender som lingua franca i de forhenværende sovjetrepublikker. Økonomisk og administrativt satte den russiske imperialisme et tydeligt præg på Vestturkestan, som efter Sovjetunionens opløsning i 1991 blev til de fem selvstændige republikker med den territorielle opdeling, Stalin dekreterede i 1920 erne. De følgende 70 år afskar det totalitære regime og lukningen af de internationale grænser sovjetisk Centralasien fra Kina, Afghanistan og Iran. Alligevel kan en kulturel kontinuitet (som også gælder den politiske kultur) fra tiden før den russiske ekspansion påvises, og efter 1991 hindrer de internationale grænser ikke længere livlige kontakter med Afghanistan og Iran. Religiøst og kulturelt er Turkmenistan, Kazakhstan, Uzbekistan, Tadjikistan og Kyrghyzstan orienteret mod Vestasien, og islam har siden det 12. århundrede været en faktor af første rang. De aktuelle betingelser ligner forsåvidt den urolige periode før det russiske imperiums ekspansion over kazakhernes og turkmenernes stepper i det 19. århundrede. Datidens stormagter Kina, Rusland og Storbritannien holdt subkontinentet under skarp observation. Det var nu blevet politisk fragmenteriet, og frustration over denne tilstand frembragte islamisk ekstremisme, der hovedsageligt blev inspireret og støttet fra wahhabiterne på den Arabiske Halvø. I sagens natur havde fortidens nomadeimperier været erobringsprojekter, og sammenholdet mellem stammer og klaner byggede på plyndringsøkonomi og på den religion, der var bedst egnet til at sakralisere netop denne type dominans: islam. Da styrkeforholdet ændrede sig til de bofaste civilisationers fordel, havde hyrdekrigerne ringe forudsætninger for at organisere og legitimere en regeringsmagt. Derfor blev den traditionelle stamme og klansolidaritet basis for mindre statsdannelser, og i første halvdel af det 19. århundrede var det meste af Centralasien behersket af et antal emirer eller khan er. Et særtilfælde udgjorde Østturkestan under kinesisk overherredømme. Her fungerede resterne af en art islamisk teokrati blandt de tyrkisktalende uighurer som en regional elite. I Afghanistan var det lykkedes den stærkeste bedst disciplinerede af de pashtunske stammer at oprette et emirat med en vis autoritet over et større territorium. Nord for Hindukush fandtes tre uzbekiske khanater: Khiwa, Samarkand og Kokand. Som afghanerne og steppens statsløse kirghizer og kazakher befandt disse regimer 11

15 Emirernes genkomst sig grundlæggende i en defensiv position, da de konstant var presset af datidens stærkeste imperier det russiske og det britiske. Det store spil Globalt set var det 19. århundredes største sikkerhedsproblem spændingen mellem Rusland og Storbritannien. I en gigantisk bue fra Middelhavet til Tibet konfronterede de to imperier hinanden, og konfliktpotentialet voksede i takt med svækkelsen af de ældre imperier det osmanniske og det kinesiske. Udtrykt med datidens terminologi foregik der et grand jeu eller big game. Russerne trængte frem fra nord, mens briterne fra imperiets besiddelser i Indien og i Middelhavsområdet stræbte efter at skabe protektorater eller vinde allierede i den mellemliggende bufferzone. Ruslands nederlag i Krimkrigen ( ) skabte en vis stabilitet i Vestasien i en årrække. Men da tsarens hær senere i 1870 nedkæmpede og undertvang de tre uzbekiske khanater, reagerede briterne med massiv indblanding i Iran og Afghanistan. Efter en uheldig invasion i sidstnævnte stat opgav briterne dog konfrontationen til fordel for en kompromispolitik, og ved indgangen til det 20. århundrede ændredes forholdet til Rusland i retning af samarbejde tydeligvis inspireret af den fælles uro over kejser Wilhelms Tyskland. De territorielle grænser i den vidtstrakte bufferzone blev fastlagt af russiske og britisk diplomater, og i 1907 enedes de to imperier desuden formelt om en opdeling af Iran i interessesfærer. En parallel kan påvises under den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen et halvt århundrede senere. Afghanistan fik status som neutralt område, hvor de to supermagter hver for sig søgte at skaffe sympati og prestige gennem eksempelvis bistand til forbedring af infrastrukturen. Iran var efter 1941 blevet et britisk protektorat bl.a. på grund af de rige olieforekomster. Men da den britiske imperialisme pakkede sammen efter Anden Verdenskrig, og shah Reza Muhammad Pahlevi genskabte monarkiet, kunne Iran på linje med naboen Afghanistan snarere optræde som medspiller end genstand i et stort spil mellem supermagterne. Shahen var ganske vist militært allieret med USA og slog hårdt ned på de persiske kommunister, men den sovjetiske indflydelse var stadig mærkbar bl.a. i omfattende industrialiseringsprogrammer. Ayatollah Khomeinis revolution i Iran og den sovjetiske invasion af Afghanistan i 1979 satte en ny international dagsorden, der som det første punkt inkluderede en varm front i den kolde krig. Efter sovjetimperiets implosion i 1991 afsløredes gradvist indholdet af næste punkt. 12

16 Emirernes genkomst Det nye store spil Khomeinis islamiske republik var en kendsgerning i februar Samme år fik den saudiske magtelite en dramatisk anskuelsesundervisning i den politiske sprængkraft, der kan udløses ved politisering af religionen. Unge revolutionære, organiseret i en ikhwan, et broderskab, forsøgte et statskup i islams navn. Oprøret blev slået ned med indsats af la gendarmerie mobile, der blev hasteindkaldt fra Frankrig. Men fremover satsede både dynastiet og private aktører i Saudiarabien på at stjæle ilden fra islamismen og selv organisere en storstilet religiøs indoktrineringskampagne, der kunne skaffe regimet legitimitet og indre stabilitet. Siden da er milliarder af petrodollars blevet anvendt til moskébyggerier og organisering af wahhabi islamiske råd og menigheder over det meste af kloden herunder blandt muslimer i krigsramte områder som Tjetjenien, Bosnien og Afghanistan. I sidstnævnte land og i de afghanske flygtningelejre i Pakistan var wahhabiernes indsats stærkt medvirkende til Taleban regimets fremkomst. Denne islamistbevægelses succes bidrog yderligere til at alarmere magthaverne i de fem centralasiatiske republikker, der var blevet uafhængige i Etniske konflikter og økonomisk krise havde i forvejen undermineret deres stabilitet, og da islamister indledte væbnet kamp med både russiske styrker og det vaklende regime i Tadjikistan, truede det afghanske kaos med at brede sig mod nord. De diktatoriske magthavere i de forhenværende sovjetrepublikker reagerede ved undertrykkelse af islamismen, og Islam Karimov Uzbekistans enehersker har slået hårdt ned på ethvert tegn (herunder fuldskæg) på politisering af religionen. Den revolutionære Uzbekistans Islamiske Bevægelse, der opstod blandt imamer i Ferghana dalen, blev drevet i eksil eller under jorden og knyttede naturligt nok kontakt med Talebanerne i Afghanistan. Efter 1991 har USA opnået status som førsterangsmagt i regionen på grund af bistand og diplomatiske initiativer, der især skulle modvirke Irans ambitioner. Efter d. 11. september 2001 og Washingtons beslutning om at udslette al Qaeda kunne denne position udnyttes logistisk. Uzbekistan blev således et vigtigt opmarchområde for de styrker, der invaderede Afghanistan og fordrev Talebanerne. Hermed aftegner der sig et nyt stort spil, som ikke blot gælder interessen i de store olie og gasreserver, men også berører tunge sikkerhedsproblemer. USA, Rusland, Iran og Kina er medspillere, idet sidstnævnte stormagt på grund af et islamisk oprør blandt uighurerne i Xinjiang har interessefællesskab med de stater, der bekæmper lignende bevægelser. Realpolitikken sætter sig således igennem både nord og syd for den grænse, der tidligere blev bevogtet af sovjetiske tropper. 13

17 Emirernes genkomst Under disse betingelser opererer lokale herskere med betydeligt råderum og held. Karimov i Uzbekistan er utvivlsomt den, der har de bedste forbindelser og de største ressourcer. Men adskillige andre forstår at udnytte den gunstige konjunktur. Den historiske by Herat i det vestlige Afghanistan er således efter 600 år atter blevet centrum i en reelt uafhængig stat. Folkeretligt findes dette emirat ganske vist ikke, men i praksis regerer krigsherren Ismael Khan tre grænseprovinser, der hovedsageligt er befolket af persere. Både Iran og USA anstrenger sig for at vinde hans venskab. Ismael Khan er ikke den eneste krigsherre i Afghanistan. En ny emirat epoke er begyndt i det centralasiatiske subkontinent. Anvendt litteratur: Far Eastern Economic Review d og d , Foreign Affairs januar februar 2002 og marts april

18 Den sikkerhedspolitiske situation i Centralasien Af oberstløjtnant i.g. F. Akaltin, kaptajnløjtnant L.P.M. Johannesen og kaptajn K.E. Knudsen. Indledning De fem centralasiatiske stater Kasakhstan, Usbekistan, Turkmenistan, Kirgisistan og Tadsjikistan, opnåede sammen med en række andre tidligere sovjetrepublikker selvstændighed ved Sovjetunionens sammenbrud i Egentlige forfatninger blev vedtaget i årene efter, med Kasakhstan som den sidste til at erklære uafhængighed i Opløsningen af supermagten efterlod regionen i et vakuum. Den sikkerhedspolitiske situation var spændt, tilknytningen til sovjetøkonomien ophørt og de nyopståede stater stod med mangfoldige udfordringer, med borgerkrig, økonomisk krise og anden uro på dagsordenen. Op gennem 1990 erne er det lykkedes at skabe nogenlunde ro i regionen, men der eksisterer fortsat centrale problemområder. Hovedparten af de fem centralasiatiske staters nuværende problemer afspejles i følgende citat bragt i Moskva tidsskriftet World News Connection, september 2002: The recently formed states of the region, which are suffering through the consequences of a protracted economic crisis and the shift to an economy with free market elements, will need more than just a decade to establish complete control over their territory, to create a modern defense potential, effective administrative and police structures and vital regional security systems and coordination of efforts in the field of combating terrorism, extremism, organized crime, illicit drug trafficking and so forth. Y. Stepanova I det følgende gennemgås den sikkerhedspolitiske situation i Centralasien, med henblik på at vurdere perspektiverne for stabilitet i regionen. Artiklen følger i store træk strukturen fra et speciale om emnet, hvor det er valgt at behandle den sikkerhedspolitiske situation i Centralasien opdelt på de tre niveauer; det globale niveau, det regionale niveau og det intra statslige niveau. Med udgangspunkt i at det globale niveau har stor indflydelse på problemstillinger på såvel det regionale som det intra statslige niveau, er det Militært Tidsskrift, 132. årgang nr.1 marts 2003, s

19 Den sikkerhedspolitiske situation i Centralasien valgt at behandle dette niveau først. Efterfølgende behandles det regionale niveau, hvor afledte konsekvenser fra det globale niveau inddrages. Afslutningsvis behandles det intra statslige niveau, hvor konsekvenserne af såvel det globale som det regionale niveau inddrages, med henblik på at give en sammenfattende vurdering af perspektiverne for sikkerhedspolitisk stabilitet i Centralasien. Det globale niveau De centralasiatiske lande var som tidligere sovjetrepublikker en del af den sovjetiske indflydelsessfære under den kolde krig. Dette medførte umiddelbart efter Sovjetunionens sammenbrud, og den deraf følgende opløsning af den bipolære globale situation, en mulighed for, at andre aktører kunne få indflydelse i regionen. Indledningsvis var der en stor interesse fra den vestlige verden, anført af USA, for at støtte de nye selvstændige stater, for herigennem at hindre et tilbagefald til et nyt Stor rusland. I 1997 erklærede den daværende amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright i senatet, at: Central Asia is strongly in our national interests. Denne politik fulgte to hovedlinjer; for det første skulle de enkelte centralasiatiske staters uafhængighed af Rusland bibeholdes og om muligt udvides, og for det andet skulle Irans udenrigspolitiske spillerum indskrænkes. Et eksempel på dette er NATO s partnerskabsaftaler med de Centralasiatiske stater. I takt med at frygten for en tilbagevenden til den kolde krig er aftaget, er det primært adgangen til de forventede olie og naturgasressourcer i regionen, samt på det seneste kampen mod terrorisme i form af islamiske fundamentalister, som synes at have global interesse. Årsagen til den globale interesse i regionens olieforekomster skal ses i rammen af verdens samlede energisituation. Oliekrisen i 1973 udløste den største verdensøkonomiske krise siden Anden Verdenskrig, med en reduktion af olieproduktionen på bare 4%. Siden er olieproduktionen udenfor Mellemøsten øget, således at Mellemøsten i år 2000 var reduceret til ca. 1/3 af verdensproduktionen. Olien i Centralasien vil således kunne medvirke til en øget uafhængighed af det latent ustabile Mellemøsten. 1 Det er derfor et væsentligt aspekt at holde Centralasien isoleret fra Islamisk indflydelse. En smule anderledes forholder det sig med naturgassen. Her rækker verdens reserve i endnu 62 år, og i takt med at oliereserverne svinder ind, vil 1 MENA(2002): Middle East and North Africa Handbook (London; Europa Publications 2001), pp

20 Den sikkerhedspolitiske situation i Centralasien blive et stigende behov for naturgas, specielt i Europa og Kina. Naturgas kan ikke erstatte olie, og kan desuden kun transporteres i de fornødne mængder via rørledninger. Dette betyder endvidere, at der for naturgas ikke findes et globalt, men derimod kun et regionalt marked, idet transporten via rørledninger kun er økonomisk forsvarlig op til 6000 km. Eftersom det kaspiske område råder over 38% af verdens naturgasreserve, vil det uden adgangen til naturgas fra det Kaspiske Hav ikke være muligt at skaffe Europa de fornødne forsyninger. 2 Årsagen til interessen i forbindelse med terrorangrebene 11. september, var at de centralasiatiske stater var væsentlige som udgangspunkt for en bekæmpelse at Taliban regimet i Afghanistan, men samtidigt var det også klart at fundamentalistiske islamistiske grupper opererede i Centralasien, hvorfor disse lande kunne blive såkaldte rugekasser for islamiske terroristorganisationer. 3 I det følgende behandles den globale indflydelse på Centralasien, idet det er valgt at behandle USA, Rusland, Europa og Kina som globale interessenter. Baggrunden for at behandle Rusland og Kina, som tillige er regionale aktører, på dette niveau, er at disse lande har afgørende interesser indenfor såvel adgangen til energiressourcer som kampen mod islamistiske fundamentalister. USA Udenrigsminister Colin Powell udtalte under sit besøg i Usbekistan i december 2001, at den amerikanske interesse i Centralasien går langt videre end blot bekæmpelse af islamiske fundamentalister i Afghanistan, hvilket understreger den amerikanske interesse i de omfattende energiressourcer i Centralasien. 4 USA er særligt interesseret i at hindre Iransk indflydelse i regionen, og dermed holde Centralasien fri af det ustabile Mellemøsten. Forud for 11. september 2001 var den amerikanske politik i regionen præget af en vent og se holdning, for ikke at blive involveret i det igangværende spil om regionen mellem Rusland og Kina, og ikke mindst den tiltagende islamiske ekstremisme. Terrorangrebene på World Trade Center tvang USA til at revurdere sin udenrigspolitik for regionen og spille en langt mere aktiv rolle. Alle fem centralasiatiske stater var hurtigt ude med støtteerklæringer til USA s krig mod 2 Müller, F.; Energiepolitische Interessen, pp The Heritage Foundation: U.S. Policy in Central Asia and the War on Terrorism. 4 The International Institute for Strategic Studies, Survival vol. 44 no.3, Autumn 2002, pp

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Bertel Teilfeldt Hansen Krige mellem stater bliver sjældnere og sjældnere, og på mange måder er det internationale samfund i dag fredeligere

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

CENTRALASIEN UKLASSIFICERET. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2002/2003 APR 2003.

CENTRALASIEN UKLASSIFICERET. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2002/2003 APR 2003. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2002/2003 APR 2003 CENTRALASIEN Specialegruppe 8: Oberstleutnant i.g. Dr. F. Akaltin Kaptajnløjtnant L.P.M. Johannessen Kaptajn

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Den forventede økonomiske udvikling i Iran efter sanktionsophævelserne

Udenrigsøkonomisk analyse: Den forventede økonomiske udvikling i Iran efter sanktionsophævelserne Udenrigsøkonomisk analyse: Den forventede økonomiske udvikling i Iran efter sanktionsophævelserne Udenrigsøkonomisk analyseenhed i samarbejde med ambassaden i Teheran, MENA og SPK Sammenfatning: Udenrigsministeriet

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

9. klasse - skoleåret 2013/2014

9. klasse - skoleåret 2013/2014 9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie.

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere