Baselinekortlægning af biodiversitet og jagtbare arter i forbindelse med rewilding-projekt i Aarhus Kommune

Transkript

1 Baselinekortlægning af biodiversitet og jagtbare arter i forbindelse med rewilding-projekt i Aarhus Kommune Formål Aarhus Kommune i samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus søger hermed om støtte til indledende biodiversitetskortlægning i forbindelse med et rewilding-projekt. Dette gøres ved at gennemføre en reproducerbar basiskortlægning af biodiversitet og vildtbestande. Følgende vil blive kortlagt: 1) Planter 2) Mosser 3) Svampe 4) Laver 5) Fugle 6) Insekter 7) Padder 8) Jagtbare arter 9) Abiotiske forhold Datamaterialet fra kortlægningen bliver tilgængelig for offentligheden via to elektroniske platforme hhv. naturdata.dk og via en til projektet oprettet hjemmeside hvor data er samlet i overskuelige matricer, som kan danne udgangspunkt for en evidensbaseret naturforvaltning og fremtidige forskning. Det er hensigten at data, helt eller delvist, kan indgå i fremtidige forskningsprojekter og kan bruges til at teste forskellige hypoteser med relevans for rewilding i Danmark. Ansøgning 15. juni Fonden ansøges hermed om kr. til realisering af projektet. Der er tale om midler til projektledelse, feltarbejde samt efterfølgende bearbejdning og offentliggørelse af resultater, som beskrevet uddybende nedenfor. Selve rewildingprojektet med hegning, opsætning af læskure, etablering af nye vandhuller, indkøb af dyr og den efterfølgende drift er fuldt finansieret af Aarhus Kommune med tilskud fra EU-landdistriktsmidler. Derudover bidrager Aarhus Kommune og Naturhistorisk Museum i Aarhus med godt 22 % af projektudgifterne.

2 Baggrund Det danske landskab forandres konstant; nogle forandringer er positive mens andre truer biodiversiteten. En af de væsentligste trusler er en ekstensivering af naturområder som følge af strukturændringer og forandringer i arealforvaltningen. Det betyder blandt andet, at en stor del af vores ådale i dag fremstår med artsfattige højstaudesamfund og pilekrat og mange overdrev er tilgroet i høje græsser og træer. Der er utallige undersøgelser der viser, at denne udvikling er til skade for biodiversiteten (fx Danmarks Biodiversitet 2010 status, udvikling og trusler ). Ekstensiveringen af landskabet gør det altså svært at leve op til Danmarks forpligtelser via Biodiversitetskonventionen, om at stoppe tabet af biodiversitet inden Der er iværksat flere tiltag for at afhjælpe problemet, men blandt andet mangel på robuste græssende husdyr samt økonomiske begrænsninger betyder at problemet fortsat er stort i hovedparten af landets naturområder. En aktuel videnskabelig diskussion føres i øjeblikket om anvendelse af store vilde græssere som en mulig løsning på tilgroningsproblematikken og nedgangen i den biologiske mangfoldighed (Sandom m.fl. 2014). Der argumenteres desuden for, at store græssende dyr i landskabet kan blive en omkostningseffektiv løsning på tilgroningsproblematikken. Der mangler imidlertid en samlet viden om effekten af denne type græsning på biodiversiteten og jagtbare arter (Svenning m.fl. 2014). Denne mangel er motivationen bag dette projekt. Med hensyn til jagtbare arter, har enkelte lodsejere i området udtrykt skepsis overfor projektet ud fra bekymring om jagtinteresser, under antagelse af at projektet vil forringe jagten i området. Undersøgelser peger imidlertid på, at græsning med husdyr kan have en positiv indvirkning på bestande af jagtbare arter i naturområder afhængig af flere faktorer bl.a. arealstørrelse og artsvalg (Buttenschøn m.fl. 2009), men der er ikke meget viden om effekten af helårsgræsning med flere store græssere samtidig i store indhegninger. Fokus på jagtbare arter kan være med til at dokumentere naturforvaltingens effekt på jagtbare arter, og derigennem give mulighed for løbende evaluering og evt. tilretning af hegn for at opnå balance mellem natur- og jagtinteresser.

3 Projektbeskrivelse Det centrale element i ansøgte projekt er at foretage en reproducerbar basiskortlægning af udvalgte organismegrupper forud for opstarten af et rewilding-projekt i Aarhus Kommune. Rewilding-projektet er et ambitiøst og visionært projekt med følgende formål: Med en helhedsorienteret tilgang er det formålet at skabe ny, bedre og mere sammenhængende natur i Geding-Kasted Mose. Ved at genintroducere flere store græssere samtidigt er det målet, at opnå selvforvaltende og mere dynamisk, vild natur til fremme for biodiversiteten. Begrebet rewild dækker over anvendelse af flere store arter (vandbøfler, vildheste og naturkvæg) som er helårsgræssende, men også at mere end 30 ha landbrugsjord og næsten 19 ha kulturenge konverteres til naturområder. Rewilding-projektområdet ligger mellem landsbyerne Kasted og Geding ca. 5 km nordvest for Aarhus og etableres af Aarhus Kommune. Projektet blev præsenteret på det netop afholdte biodiversitetssymposium i Aarhus (Hoppe 2015) og finansieres af EU-landdistriktsmidler, Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri og Aarhus Kommune. Projektet har tilknyttet en engageret faglig følgegruppe bestående af blandt andet Aarhus Universitet, Institut for Bioscience (Professor J. C. Svenning), Naturhistorisk Museum Aarhus, Naturstyrelsen Søhøjlandet og Kasted Mose Kogræsser- og Naturplejerforening. Rewilding-projektets næste fase bliver at hegne to områder på henholdsvis 62 og 6 ha og sætte græssende dyr på i I den efterfølgende fase inddrages yderligere arealer, så der skabes et sammenhængende naturareal på op til 140 ha. Arealet indeholder forskellige naturtyper fx eng, kultureng, mose, overdrev, søer og opgiven agerjord med forskellig alder. De græssende dyr vil udgøres af vildheste, naturkvæg og vandbøfler og der vil være tale om helårsgræsning. Det er derfor på flere måde et projekt som åbner mulighed for studier af mange aktuelle videnskabelige spørgsmål med relevans for den evidensbaserede naturforvaltning i Danmark: Helårsgræsnings betydning for biodiversiteten, samgræsning af større græssere, kan vandbøfler forbedre naturindholdet i vores tilgroende ådale? Hvordan udvikler tidligere agerjord sig på den gode jordbund ved driftsophør? Hvilke arter spredes til de nye naturområder og spredes nogle problemarter fra agerjorden til naturområderne? Etc. Kasted Moses nærhed til Aarhus har tiltrukket mange af storbyens naturinteresserede og der er siden 60 erne (Højager 1972, Højager 1982) foretaget dataindsamling af mosens naturindhold. De mange indsamlede data er kun i enkelte tilfælde indsamlet systematisk og aldrig i hele projektområdet. Det betyder, at der er brug for en reproducerbar basiskortlægning som kan dokumentere om de store ændringer i forvaltningen vil være positive for biodiversiteten. Siden 2008 har knap 8 ha af moseområdet være afgræsset (Kasted Mose Kogræsser- og Naturplejeforening). I det afgræssede område findes blandt andet meget værdifulde rigkær og tidvis våd eng med forekomst af fx engskær, engblomme og butblomstret siv. Den største del af moseområdet har siden 2. Verdenskrig undergået en løbende tilgroning, som det ses mange

4 steder i det danske landskab, dog med pletvis plejeindslag. Denne gradient i ekstensivering og tilgroningsgrad gør området ideelt som modelstudie af en ændret arealforvaltning. Aarhus Kommune har forud for dette projekt kortlagt og gennemgået i alt 30 forskellige driftsenheder i området med forskellig historik indenfor 6 hovednaturtyper. Hovednaturtyperne er ager, kultureng, mose, natureng, overdrev og vandhul. Driftsenhederne (se tabel 1) er opdelt efter forskellige parametre fx alder siden omdrift, græsning, brakpudsning, høslæt, tilgroningsgrad, vandstand. Derudover er alle 3-områder besigtiget efter metoden beskrevet af Fredshavn m.fl. (2010). Tabel 1: Oversigt over hovednaturtyper, samlet areal og antal driftsenheder. Hovedtype Samlet areal (ha) Antal driftsenheder Ager 30,6 7 Kultureng 18,7 6 Mose 42,1 8 Natureng 24,4 7 Overdrev 5,3 1 Vandhul 0,7 1 Total 121,8 30 Effekten af den ændrede arealforvaltning kan analyseres og testes til brug for andre lignende projektet, men det er nødvendigt at igangsætte en indledende registrering af områdets biodiversitet og jagtbare arter ved hjælp af en reproducerbar baselinekortlægning. Den indledende kortlægning kan herefter bruges til en evidensbaseret evaluering af rewilding og ændringer i naturforvaltning. Data fra den indledende kortlægning vil fx kunne anvendes af landets universiteter og læreanstalter til et utal af projekter fra projektarbejder, specialer og Ph.d. projekter. Efter en årrække vil en genkortlægning efter samme skabelon afsløre hvorvidt denne form for afgræsning er gavnlig for naturområders biodiversitet og dermed er vejen måske banet for utallige rewilding-naturpleje-projekter i hele Danmark. Projektet er altså af både national og international vigtighed. Kortlægningen kan opdeles i følgende delelementer: 1. Indledende udlægning af permanente prøvefelter og transekter 2. Udarbejdelse af udbudsmateriale til kortlægningsopgaven 3. Gennemførsel af feltarbejdet 4. Indtastning og kvalitetssikring af data 5. Offentliggørelse af data

5 Tidsplan og budgetoverblik I nedenstående tabel ses projektets tidsplan samt det forventede tidsforbrug og pris. Årstal Timer Pris Måned J J A S O N D J F M A M J J A S O N Udbudsrunde Udlægning af prøvefelter og transekter Projektledelse Planter Mosser og laver Svampe Fald (hjorte ekskrementer) Hare Fugle Sommerfugle, køllesværmere og guldsmede Svirrefluer, bier og møgbiller Padder Abiotiske variable Analyse af jordprøver Upload og indtastning af data Samlet budget Se vedlagte regneark Finansiering Totaludgift Egen betaling Århus Kommune Egen betaling Naturhistorisk Museum Ansøgt beløb ved 15. Juni-fonden Bilag 1: Støtteerklæring fra følgegruppen herunder Professor J.C. Svenning. Aarhus Universitet/Department of Bioscience Ecoinformatics and Biodiversity. Bilag 2: Metoder til basiskortlægning af biodiversiteten for de forskellige organismegrupper og forklarende variable. Bilag 3: Posterpræsentation af projektet ved Biodiversitetssymposium i Aarhus 2015.

6 Litteratur Buttenschøn, R. M., Madsen, T. L., Madsen, P., Olesen, C. R s i Vildt & landskab: Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark red. Kanstrup, N., Asferg, T. Flinterup, M., Thorsen, B.J., Jensen, T.S. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. 2011: Danmarks biodiversitet 2010 status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider Faglig rapport fra DMU nr Fredshavn, J. Nielsen, K.E., Ejrnæs, R. og Nygaard, B Teknisk Anvisning til overva gning af terrestriske naturtyper. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, DCE, Aarhus Universitet Fredshavn, J. Nygaard, B. og Ejrnæs, R Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. Version 1.04, Juni Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Hoppe, L.E Rewilding projekt i Geding-Kasted Mose - Kan det blive vildere? Posterpræsentation ved Biodiversitetssymposium i Århus Højager, S En naturhistorisk undersøgelse af Kasted Mose. Gejrfuglen 8. Årgang Højager, S Kasted/Geding Moser et fredningsforslag. Gejrfuglen. 18. Årgang. Kanstrup, N., Asferg, T., Flinterup, M., Thorsen, B.J. & Jensen, T.S Vildt & Landskab. Resultater af 6 a rs integreret forskning i Danmark Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Mayle, B.A., Peace, A.J., Gill, R.M.A How Many Deer? A Field Guide to Estimating Deer Population Size. Field Book 18, Forestry Commission, Edinburgh. Pihl, S. og Kahlert, J Teknisk Anvisning til overvågning af ynglefugle. Danmarks Miljøundersøgelser. Sandom, C.J., Ejrnæs, R., Hansen, M.D.D., Svenning, J-C High herbivore density associated with vegetation diversity in interglacial ecosystems. PNAS. vol. 111, nr. 11: Svenning, J.C., Fløjgaard, C., Ejrnæs, R. og Pedersen, P Rewilding Natur og Museum nr. 4.

7 Bilag 1: Støtteerklæring Støtteerklæring for Aarhus Kommunes ansøgning til 15. Juni Fonden vedr. baselinekortlægning af biodiversitet og jagtbare arter i forbindelse med rewilding-projekt i Geding Kasted Mose Der er i 2014 etableret en kompetent følgegruppe med deltagere fra følgende organisationer: Aarhus Universitet/Institut for Bioscience v. Jens Christian Svenning Naturstyrelsen, Søhøjlandet Danmarks Naturfredningsforening Aarhus Naturhistorisk Museum Aarhus Verdens Skove Kasted Mose Kogræsser- og Naturplejerforening Kasted Beboerforening Fællesrådet for Tilst, True og Skjoldhøj. Følgegruppen støtter op om projektet og er et netværksforum for uformelle drøftelser af projektets mål og konkrete tiltag. Et emne der gentagne gange har været drøftet på følgegruppens møder, er behovet for en baselineundersøgelse af biodiversiteten, inden rewilding-projektet går i gang. Dette har været et udtrykt ønske fra flere af følgegruppens medlemmer, og Aarhus Kommune er derfor gået videre med ansøgning om midler til en sådan undersøgelse. I en nylig udgivelse fra Naturhistorisk Museum beskrives behovet for mere viden: Den manglende prioritering af forskningen gælder desværre også mange danske rewildingprojekter, hvor der mangler undersøgelser af økosystemer og biodiversiteten før og efter udsætningerne. Det er således ofte svært at konkludere noget sikkert om, hvordan de udsatte arter påvirker de pågældende økosystemer (citat, Rewilding Natur og Museum nr. 4, dec.2014 s , Svenning, J.C. et al, 2014). Følgegruppen udtrykker hermed støtte til Aarhus Kommunes ansøgning til 15. Juni Fonden! Carl Jensen Naturstyrelsen, Søhøjlandet Søren Højager Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus Jens Chr. Svenning Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Morten D.D. Hansen Naturhistorisk Museum, Aarhus Stine Tuxen Verdens Skove Henriette Bjerregaard Kasted Mose Kogræsser- og Naturplejerforening Jens Ottosen Kasted Beboerforening Knud Erik Byrialsen Fællesrådet for Tilst, True og Skjoldhøj

8 Bilag 2: Overordnet metodebeskrivelse I nedenstående gennemgås den overordnede metode til kortlægning af abiotiske forhold, jagtbare arter, planter og mosser, laver, svampe, udvalgte insekter og fugle. Aarhus Kommune har forud for dette projekt kortlagt i alt 30 forskellige driftsenheder med forskellig historik indenfor 6 hovednaturtyper. Hovednaturtyperne er ager, kultureng, mose, natureng, overdrev og vandhul. Driftsenhederne er opdelt efter forskellige parametre fx alder siden omdrift, græsning, brakpudsning, høslæt, tilgroningsgrad, vandstand m.m. Undersøgelserne foretages i tilfældigt udlagte prøvefelter og udgøres af en cirkel med radius på 5 meter. I centrum af feltet placeres en pin-pointramme til undersøgelse plantearters hyppighed i vegetationen. 5-meter cirklen er den samme prøveenhed som anvendes i den nationale naturtypeovervågning (Fredshavn m.fl. 2014) og ved besigtigelser af naturarealer som anvendes af de fleste kommuner (Fredshavn m.fl. 2010). For at opnå statistisk styrke til at teste forskelle indenfor de forskellige driftsenheder og hovednaturtyper udlægges minimum 1 prøvefelt pr ha eller minimum 8 prøvefelter pr. driftsenhed og minimum 10 prøvefelter indenfor en hovednaturtype. Hvis driftsenheden er mindre end 1 ha udlægges kun 5 prøvefelter. Indenfor hver driftsenhed udlægges desuden et prøvefelt i den bedst udviklede del af området, (hot-spot prøvefelt) i området. Det giver 211 tilfældigt udlagte prøvefelter og 30 hot-spot prøvefelter, i alt 241 prøvefelter (Tabel 2). Tabel 2: Oversigt over hovednaturtyper, areal, driftsenheder og antal prøvefelter. Tallene i ID kolonnen refererer til løbenummer angivet på oversigtskort. Hovedtype Ager Kultureng Mose Natureng Antal ID Areal (ha) prøvefelter i Antal driftsenheder alt 1,2,4,5,6,8,9, 22,27,28 30, ,7,24,26,31, 32,33 18, ,12,15,16, 17,21,25,29, 30 42, ,13,18,19, 20,23,36 24, Overdrev 34 5, Vandhul 14 0,7 1 6 Total 121,

9 Metode til registrering af abiotiske forhold For at kunne tolke og forklare nogle af områdets biodiversitetsmønstre registreres en række forklarende variable, beskrevet herunder. Bemærk at der under planteregistreringen også foretages registrering af en række abiotiske forhold (se afsnittet Metode til basiskortlægning af planter og mosser). Vandstand I hvert prøvefelt måles vandstanden to steder lige uden for prøvefeltet svarende til 5,5 meter fra centrum hhv. mod nordøst og sydvest. Her graves to huller på 40 cm, med en spade med et spadehoved på 25 cm. Efter 30 minutter måles vanddybden ved at ligge en bræt henover hullet og måle afstanden til vandfladen. Er der ikke noget vand i hullet efter 30 min noteres > -40 cm og står der åben vandflade noteres vanddybden tilsvarende i cm. Vandstanden for prøvefeltet er gennemsnittet af de to målinger. Endelig noteres særskilt forekomst af trykvand. Jordanalyser I hvert andet prøvefelt udtages 4 jordprøver omkring pinpoint-rammen og de samles til én jordprøve som det er beskrevet i den tekniske anvisning (Fredshavn m.fl. 2014). Der udtages jordprøve i hvert andet prøvefelt (i alt 121) og der analyseres for ph, ledningsevne, total kulstof, total kvælstof og fosfortal på samme måde som beskrevet i den tekniske anvisning. Derudover analyseres for Kalium, det såkaldte Kaliumtal. Kalium ønskes analyseret da flere studier nævner Kalium som en vigtig forklarende faktor for artssammensætningen på gammel agerjord. Prøverne analyseres på professionelt laboratorium og priserne anvendt i ansøgningen er hentet fra Eurofins. Andre variable En række andre variable kan være vigtige til forklaring af biodiversitetsmønstre og flere af disse findes allerede for de enkelte driftsenheder og vil blive tilgængelige for offentligheden. Det drejer sig om: 1) Antal år siden sidste omdrift 2) Tidligere drift (ager, græsning, slåning eller brak) 3) Økologisk vs. konventionelt landbrug 4) Areal 5) Naturtype (ager, kultureng, natureng, mose, overdrev, vandhul).

10 Metode til basiskortlægning af jagtbare arter Jagtbare arter registreres på tre forskellige måder. Fugle (fasaner, ænder, gæs og agerhøns) registreres sammen med de andre fugle (se afsnittet Metode til basiskortlægning af fugle ), bestandsestimering af hjorte (rådyr og krondyr) foretages ved registrering af fald i udlagte prøvefelter og harebestanden registreres ved en gennemgang af hele området. Metode til bestandsestimering af hjorte og andre større pattedyr I marts-april 2016 besøges alle 241 prøvefelter for registrering af fald (ekskrementer) fra hjortevildt (rådyr og krondyr). Ekskrementer fra andre større pattedyr registreres samtidig. Antal fald registreres og herudfra estimeres bestanden som angivet af Mayle m.fl. (1999). Metode til haretælling Harebestanden estimeres ved at gennemgå hele området efter solnedgang i begyndelsen af september 2015 på en ikke tåget, ikke blæsende og ikke regnfuld aften. I perioden fra ca. kl gennemgås området med kraftig projektør som kan oplyse mindst 100 meter og antallet af harer registreres som angivet i rapporten Vildt og Landskab (Kanstrup m.fl. 2009) Supplerende data Hvis der udøves jagt i området anbefales det, at der føres løbende statistik på antal og vægt af nedlagt vildt. Citizen science Danmarks Jægerforbund organiserer lokale markvildtlaug som kan hjælpe med registrering af især agerhøns og harer. Det overvejes at inddrage lokale til løbende registrering af vildt. Dette kan skabe lokal forankring og medejerskab. Det er hensigten at rewilding-projektet ikke må have markant negativ effekt på vildtbestanden, derfor er der behov for løbende at følge udviklingen så hegnsindretningen om nødvendigt kan ændres.

11 Metode til basiskortlægning af planter og mosser For både planter og mosser tager kortlægningen udgangspunkt i de 241 tilfældig prøvefelter a 78,5 m2 (cirkel med radius = 5 m) samt 30 subjektivt udlagte prøvefelter i hot-spots. Planter Vegetationskortlægningen følger den samme metode som anvendes i den nationale overvågning af naturtyper. Her foretages følgende: En pin-pointanalyse i et felt på 0,5 x 0,5 m centralt i prøvefeltet, vegetationshøjde måles, dækningsgraden af træer og vandflade estimeres og endelig udarbejdes en total artsliste for cirklen med radius på 5 meter. Der registreres endvidere strukturelle parameter med relevans for naturindholdet fx mængden af dødt ved, tuestruktur, fodposer m.v. Der afsættes 1 time til undersøgelsen af hvert prøvefelt, derudover udtages jordprøver i hvert andet prøvefelt og der registreres vandstand i alle prøvefelter som angivet i afsnittet Metode til registrering af abiotiske forhold. Registreringen foretages i perioden juli-september. Mosser Mosser registreres i marts-april 2016 i samtlige prøvefelter og der udarbejdes en artsliste for hvert prøvefelt. Både jordboede og epifytiske mosser registreres, sidstnævnte til en højde af 2 m over jordoverfladen. Der er flere pionermosser som kun kan bestemmes på denne årstid. Sideløbende med mosregistreringen foretages en optælling af fald (se afsnit metode til basiskortlægning af jagtbare arter ).

12 Metode til basiskortlægning af laver Der tages udgangspunkt i de 241 tilfældige prøvefelter a 78,5 m2 (cirkel med radius = 5 m) samt 30 subjektivt udlagte prøvefelter i hotspots. Indenfor hvert prøvefelt udarbejdes en total artsliste for forekommende arter. Der registreres både jordboende, epifytiske og epilitiske laver. Registreringerne foretages fra jordbunden og til en højde af 2 m over jordoverfladen. For hver registrering noteres lavens voksested. Registreringerne foretages i marts-april 2016 inden løvspring for at reducere risikoen for at overse arter. Ved tvivlstilfælde tages belæg til senere bestemmelse i laboratorie.

13 Metode til basiskortlægning af svampe Der tages udgangspunkt i de 211 tilfældige prøvefelter a 78,5 m2 (cirkel med radius = 5 m) samt 30 subjektivt udlagte prøvefelter i hotspots, men da artsbestemmelsen er relativ tidskrævende halveres antallet af prøvefelter. Hvert prøvefelt undersøges for forekomst af basidiesvampe, sæksvamp og vedboende svampe. Der afsættes 30 minutter til hvert prøvefelt til indsamling af specimens. Der afsættes 1,5 timer til hvert prøvefelt til efterfølgende artsbestemmelse. Alle prøvefelter besøges to gange i løbet af efteråret efter gunstigt vejrsituation i august og september/oktober. For vedboende svampe (i pilekrat) Alle frugtlegemedannende basidiesvampe registreres og blandt sæksvampene vil apotheciedannende arter med apothecier over 5 mm i diameter blive registreret. Det samme gælder stromatiske kernesvampe (undtagen fuldt indsænkede arter). For gammel ager, mose, natureng og overdrev undersøges for frugtlegemedannende basidiesvampe (lamelsvampe, rørhatte, poresvampe, barksvampe, støvbolde m.v.) og sæksvampe med relativt store frugtlegemer eller stromata.

14 Metode til basiskortlægning af udvalgte insekter Sommerfugle, guldsmede og køllesværmere Registrering af dagsommerfugle, guldsmede og køllesværmere foretages langs 100 meter lange transekter i de 21 driftsenheder som er større end 1 ha. Inden for et bånd på 5 meters bredde samt 2,5 meter i gå-retningen foran inventøren bliver alle individer noteret ved at gå med samme hastighed (3-4 km/t) langs hele transekten. Moniteringen foregår over 3 moniteringsrunder i juni til august hvor én runde dækker alle 21 transekter over 2 dage. Der afsættes tre kvarter til hver transekt. Transekternes placering er den samme ved hvert besøg og findes vha. start- og slutpunkter på GPS. Svirrefluer, bier og møgbiller Undersøgelse af svirrefluer, bier og møgbiller tager udgangspunkt i de udlagte 241 prøvefelter som anvendes i projektet. Der afsættes 0,5 time til opsætning af fangbakker og efterfølgende indsamling som gøres to gange i juli-august Denne del fortages af Naturhistorisk Museum i Århus uden beregning. Feltundersøgelserne af insekter foretages i solskinsvejr, svag vind og temperaturer på mindst grader, da det er det optimale vejr for alle tre artsgrupper. Undersøgelserne gennemføres flere gange i løbet af sommerhalvåret, da de forskellige arter flyver på forskellige tidspunkter og ofte kun i kortere tidsrum.

15 Metode til basiskortlægning af fugle I Dansk Ornitologisk Forenings database, DOF-basen, er der registeret 155 fuglearter i årene i Kasted-Geding Mose. Heriblandt 37 arter som er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I. Området benyttes på nuværende tidspunkt som raste- og yngleplads, for både engfugle og arter tilknyttet områdets tættere krat og mosevegetation. For at fastlægge projektområdets nuværende raste-og ynglefuglebestand, foretages både en fjerntælling (punkttælling) af raste- og ynglefugle, samt optælling på transekt af yngle- og natfugle. Desuden udføres natlytning, da bl.a. agerhøne, rørdrum og vandrikse bedst registreres på deres kald, på stille nætter. I Tabel 3 ses et forslag til hvilke fuglearter, der kan registreres med hvilken metode. Visse trækfugle og almindelige arter er udeladt. Tabel 3. Forslag til hvilke arter der fokuseres på i basisundersøgelsen. Dette er 88 af de 155 registrerede arter i Kasted Mose. R = Rastefugle, YF-F = Ynglefugl, Fjerntælling, YF-T = Ynglefugl, Transekt, Nat = Natfuglelytning. Art Optællingsmetode Art Optællingsmetode Agerhøne YF-NAT Lille Præstekrave R/YF-F Atlingand R Løvsanger YF-T Bjergpiber R Mosehornugle R Blisgås R Mudderklire R Blishøne YF-F Munk YF-T Blå Kærhøg R Nattergal YF-T Blåhals YF-T Nilgås R/YF-F Bomlærke YF-T Pibeand R Bramgås R Pibesvane R Broget Fluesnapper R/YF-T Pirol R Brushane R Pungmejse YF-T Bynkefugl YF-T Rødben R/YF-F/YF-T Canadagås R Rødrygget Tornskade YF-T Dobbeltbekkasin YF-T/YF-F Rørdrum YF-T/NAT Engpiber YF-T Rørhøg R/YF-F Engsnarre YF-T/YF-F/NAT Rørsanger YF-T Enkeltbekkasin R Rørspurv YF-T Fasan YF-T Savisanger YF-T/NAT Fjeldvåge R Sivsanger YF-T Fiskehejre R Skægmejse R/YF-T Flodsanger YF-T/NAT Småspove R Gransanger YF-T Sortklire R Gravand R/YF-F Spidsand R Græshoppesanger YF-T/NAT Stor Flagspætte YF-T Grønbenet Rørhøne YF-F Stor Præstekrave R Grønspætte YF-T Stor Skallesluger R Gråand R/YF-F Stor Tornskade R Grågås R Strandskade YF-F Gråstrubet Lappedykker YF-F Sumpmejse YF-T Gul Vipstjert YF-T/YF-F Svaleklire R Gulbug YF-T Sølvhejre R Gærdesanger YF-T Taffeland YF-F Gøg YF-T Temmincksryle R Halemejse YF-T Tinksmed R Havesanger YF-T Toppet Lappedykker YF-F

16 Hjejle R Tornsanger YF-T Hvidklire R Trane R Isfugl R/YF-T Troldand YF-F Knarand R Tårnfalk YF-T/YF-F Knopsvane R/YF-F Vagtel YF-T/NAT Kortnæbbet Gås R Vandrefalk R Krikand R Vandrikse YF-T/NAT Kærsanger YF-T Vendehals R Lille Lappedykker YF-T/NAT Vibe YF/F Transekt og punkttællinger er baseret på den generelle metode beskrevet i Teknisk anvisning for overvågning af ynglefugle som bruges i den nationale fugleovervågning. Yngleadfærd Observationer af potentielle ynglefugle kan registreres som et sikkert, sandsynligt eller muligt ynglefund. Dette afgøres ud fra den observerede adfærd, hvortil der bruges et sæt koder for forskellige yngleadfærdstyper. Koderne noteres under feltarbejdet, for alle ynglefugletællingerne. Adfærdstyperne er udarbejdet af Dansk Ornitologisk Forening til Atlas III. Jagtbare fugle Fasan, agerhøns, ænder og gæs, der er potentielt ynglende i området, har interesse som jagtbare fugle. Derfor kortlægges de nuværende bestande af fasan, agerhøns, ænder og gæs under ynglefugletællingerne. Forundersøgelse Forud for første optælling, besøges området og der fastlægges en transekt-rute til ynglefugletælling, der dækker hele området. Ruten indtegnes på kort, og UTM-koordinater indsættes på ruten som pejlemærker. Ruten lægges ca. 75 m fra kanten af projektområdet hele vejen rundt og en rute krydsende gennem området. Hele transekten inddeles i del-transekter, f.eks baseret på habitater eller blot fortløbende nummerering. Desuden fastlægges, ligeledes med UTM-koordinater fra hvilke punkter fjerntælling af raste- og ynglefugle skal foretages. Til forårstællingen fastlægges kun 5 punkter hvorfra der registres både raste- og ynglefugle, da transekten dækker en stor del af området. Til efterårstællingen af rastefugle fastlægges yderligere 5 punkter, så tællingen vil bestå af 10 punkter i alt. Til natlytningerne fastlægges 10 punkter i egnede ynglehabitater for agerhøne, græshoppesanger, engsnarre, dobbeltbekkasin, lille lappedykker, rørdrum, savisanger, flodsanger, vagtel og vandrikse. Forundersøgelsen vurderes at tage 8 timer i alt. Ynglefugle transekter Transekt-tællingen foretages til fods langs den, ved forundersøgelsen, fastlagte rute. Der registreres art, køn, antal og adfærd ca. 75 meter på hver side af transekten. Desuden kortlægges territoriehævdende/ynglende fugle på ruten, og deres placering indtegnes på kort. Der bruges yngleadfærdskoder fra Atlas III. Der startes ved solopgang og fortsættes til fuglene bliver inaktive omkring kl Da ruten er 7-9 km lang, er det ikke sikkert den kan nås på én dag. Hvis ikke, færdiggøres transekten førstkommende dag med lignede vejrforhold. Der er afsat maksimalt 8 timer til hele ruten, uanset om det fordeles på ét eller 2 besøg. Transekten

17 gennemgås i alt 5 gange omkring følgende tidspunkter: Medio april, primo maj, medio maj, primo juni, medio juni. Ved 2. Og 4. besøg påbegyndes transekten fra modsatte ende. Natfugle, natlytning forår og sommer De ved forundersøgelsen fastlagte 10 punkter besøges til fods. Tidspunkt på døgnet fastlægges ud fra anbefalinger i Dansk Ornitologisk Forenings fuglekalender for Atlas III og den tekniske anvisning. Der registreres art, køn, antal og adfærdstypekode. Desuden foretages kortlægning af territorier, ved samme metode som transekttællingen. Der bruges maksimalt 0,5 time pr punkt, besøget gentages 3 gange, i vindstille vejr omkring følgende tidspunkter: Primo april, primo maj, medio juni. Ynglefugle og rastefugle, fjerntælling forår og sommer De ved forundersøgelsen fastlagte 5 punkter besøges til fods. Der registreres art, køn, antal og adfærd. Desuden foretages kortlægning af territorier ved samme metode som transekttællingen. Der bruges maksimalt 1 time pr punkt, besøget gentages 5 gange omkring følgende tidspunkter: Medio april, primo maj, medio maj, primo juni, medio juni. Rastefugle, fjerntælling efterår De ved forundersøgelsen fastlagte 10 punkter besøges til fods. Der registreres art, køn, antal og adfærd. Rastefugle registreres som rastende. Der bruges maksimalt 1 time pr punkt. Besøget gentages 3 gange i løbet af september-oktober.

18 Overvågning af padder Århus Kommune har foretaget en overvågning af padder i området i 2008 og Denne overvågning fortsætter fremover, næste gang i Århus Kommune betaler denne overvågning og derfor ikke medtaget i ansøgningen.

19 Bilag 3: Posterpræsentation af projektet ved Biodiversitetssymposium i Aarhus Posteren er her gengivet i fuldt format, se næste side.

20 Rewilding projektet finansieres af Aarhus Kommune og EU-landdistriktsmidler til støtte af natur- og miljøprojekter. teknik og miljø Aarhus Kommune Rewilding projekt i Geding-Kasted Mose - Kan det blive vildere? Projektets formål: Med en helhedsorienteret tilgang er det formålet at skabe ny, bedre og mere sammenhængende natur i Geding-Kasted Mose. Ved at genintroducere flere store græssere samtidigt er det målet, at opnå selvforvaltende og mere dynamisk, vild natur til fremme for biodiversiteten. Indhold Der arbejdes på at etablere et sammenhængende græsningsområde på ha indeholdende eng, mose og tidligere landbrugsjord. Der planlægges helårs- samgræsning med naturkvæg, vildheste og vandbøffel. Der arbejdes på sigt på at inkludere mosen mod syd, så der opnås sammenhæng til overdrevs- og engarealer i den sydligste del af projektområdet. Aarhus Kommune er den største lodsejer indenfor projektområdet, og kan medvirke med omkring 100 ha eng-, mose- og landbrugsjord. Projektplan : Forundersøgelse med lodsejersamtaler er gennemført. En række private lodsejere, Naturstyrelsen Søhøjlandet og Aarhus Kommune har givet tilsagn om at bidrage med arealer til Naturplejeprojektet. Forår 2015: Etablering af et 62 ha sammenhængende græsningsområde ved Kasted med ca. 7 km hegn, stenter, låger, færiste, strømforsyning, læskure m.m. Etablering af et ca. 6 ha græsningsområde med ca. 1,5 km hegn i den sydligste del af Geding-Kasted Mose : Effektanalyse: Kortlægning af biodiversitet ved etablering af baseline / år 0 -data for karplanter, mosser, laver, svampe, insekter/ invertebrater, vertebrater : Opstart af drift med helårs-/samgræsning med naturkvæg, vildheste og vandbøfler. Flere er nemlig blevet bevidste om naturens behov for den variation, uforudsigelighed og ravage, som f.eks. en bredere vifte af større planteædere skaber, når de på forskellig vis tramper løs, roder rundt i jordbunden, spreder frø, knækker grene og vælter træer. Det bidrager altsammen til at skabe lysninger og rum til mange andre planter og insekter. Det handler kort sagt om et natursyn, der sigter på mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. [Citat Rune Engelbreth Larsen, Politiken.dk, ] Naturpleje ved helårs samgræsning Naturkvæg (x stk). Skotsk højland overvejes da det er en hårdfør kvægrace, som er meget nøjsom og som klarer sig godt i sne, regn, vind og bidende kulde. Fortærer gerne sumpvegetation, som f.eks. tagrør, star, dunhammer og forskellige former for pil. Vildheste (x stk). Exmoor-pony overvejes da det er en meget hårdfør britisk ponyrace, som også er meget benyttet indenfor naturpleje og helårsgræsning. Der arbejdes på udsætning en lille flok af Naturstyrelsens vilde heste fra Langeland. Vandbøffel (x 2-3 stk). Den asiatiske vandbøffel vil formentligt være velegnet til at afgræsse de vådeste arealer i mosen, da den er en dygtig svømmer som kan komme frem overalt. Vandbøfler ynder at lave sølehuller, og de går desuden hårdt til vedvegetationen. Den ravage vandbøfler efterlader sig forventes at få en positiv effekt på biodiversiteten i monotome eng- og mosearealer. Kontakt: Teknik og Miljø Aarhus Kommune Biolog Lars Eg Hoppe (projektleder) Tlf lhop@aarhus.dk Følgegruppe Der er til projektet etableret en kompetent følgegruppe med deltagere fra følgende organisationer: Naturstyrelsen, Søhøjlandet Danmarks Naturfredningsforening Aarhus Aarhus Universitet/Insti - tut for Bioscience v. Jens Christian Svenning Naturhistorisk Museum Aarhus Verdens Skove Kasted Mose Kogræsserog Naturplejerforening Kasted Beboerforening Fællesrådet for Tilst, True og Skjoldhøj Følgegruppen støtter op om projektet og er et netværksforum for uformelle drøftelser af projektets mål og konkrete tiltag. Urokser og rensdyr Undervejs i projektet er der dukket spændende information frem om tidligere tiders store græssere i Geding-Kasted Mose. I forbindelse med en screening af mulige placeringer til nye paddevandhuller for bl.a. spidssnudet frø, har Moesgaard Museum oplyst, at der er fundet store dele af et urokseskelet sammen med et par rensdyrkæber. Fundet giver hele fortællingen om rewilding af naturen en spændende lokal vinkel. Rensdyret stammer formentligt fra senglacialtid hvor de ældste fund af flintredskaber ved mosen også er fra ca f. Kr. Uroksen indvandrede til Danmark i præboreal eller borealtid, ca f. Kr. på en tid, hvor der også var vildhest og bison i landet. De to fund fra mosen er endnu ikke daterede. Malene Thyssen, wikimedia.org/wiki/user:malene Foto: Colourbox Foto: Peter Søgaard Da / Wikimedia Commons Alexandre Buisse/ Wikimedia Commons Sammenhæng i naturen Naturstyrelsen arbejder p.t. på etablering af en ny skov omkring Geding by, vest for projektområdet Geding Kasted Mose. Der arbejdes således på muligheden for etablering af et 300+ ha stort sammenhængende naturområde med skov omkring Geding og vild natur i Geding Kasted Mose.