MANUAL. Uddybet guide til PhD-projektet URBANE SPIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MANUAL. Uddybet guide til PhD-projektet URBANE SPIL"

Transkript

1 MANUAL Uddybet guide til PhD-projektet URBANE SPIL

2 URBANE SPIL PhD-projekt af Tobias Løssing Arkitektskolen Aarhus Institut for Design August 2005 Vejleder: Lektor Morten Daugaard, cand. phil. Arkitektskolen Aarhus Tryk: Digital Trykkeriet, Århus Alt illustrationsmateriale er udarbejdet af forfatteren og Kollision med mindre andet er anført. Eftertryk af teksten i uddrag er tilladt, men kun med kildeangivelse og kreditering af forfatter samt institution: URBANE SPIL TOBIAS LØSSING ARKITEKTSKOLEN AARHUS 2005 En PDF-version af projektet kan erhverves på:

3 Hvad menneskeheden i sine kreative epoker har frembragt af erkendelse, høje tanker og kunstværker, hvad de efterfølgende perioders lærde betragtning har bragt begrebsmæssig form og gjort til intellektuel ejendom hele dette enorme materiale af åndelige værdier spiller glasperlespillerne på som organisten på orglet. - Hermann Hesse, Glasperlespillet

4 INDHOLD UDDYBET GUIDE TIL PHD-PROJEKTET URBANE SPIL 6 FORORD 8 MANUAL TIL URBANE SPIL 12 PLAN & NON-PLAN 13 DEN TREDJE VEJ 15 HVORFOR URBANE SPIL? 17 PROCES 18 METODE 19 AFGRÆNSNING 20 PLANLÆGNING ET KORT RIDS 22 PLANEN & UDVIKLING 23 PLANEN & PRAGMATISME 24 PLANEN & INDDRAGELSE 25 PLANENS AKTØRER 27 PLANEN & KOMMUNIKATION 28 SPIL SOM LEG 32 SPIL I DEN HUMANISTISKE TRADITION 33 SPILTEORIFORSKNING 36 ØKONOMERNES DILEMMA 37 SPIL SOM SIMULATION 39 SPIL SOM DIDAKTISK INSTRUMENT 43 REALISMESKALAEN 46 DE FIRE CASES 49 [BRANDTILST] 50 [6400:KOLLISION] 50 [0.2:KOLLISION] 51 HAVNEN PÅ SPIL 51

5 REFLEKSION OVER PROJEKTETS CASES 53 FRA PLANEN TIL REDSKABET 53 KRITIKKEN AF [BRAND TILST] 54 INSPIRATION FRA CHORA 56 KLASSISKE SPILOPFATTELSER & PROJEKTETS CASES 59 FRA REDSKAB TIL FORHANDLINGSSPIL 60 KRITIKKEN AF [6400:KOLLISION] 61 FRA SØNDERBORG TIL CHARLOTTENBORG 65 KRITIKKEN AF [0.2:KOLLISION] 66 FRA CHARLOTTENBORG TIL ÅRHUS HAVN 71 KRITIKKEN AF HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] 75 [BRAND TILST], DE TRE PROTOTYPER & REALISMESKALAEN 85 REALISMEN & [BRANDTILST] 86 REALISMEN & [6400:KOLLISION] 86 REALISMEN & [0.2:KOLLISION] 87 REALISMEN & CHORA 87 REALISMEN & HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] 88 AFSLUTTENDE BETRAGTNINGER 89 TUNNELSYN? 90 PLANENS NØDVENDIGHED 91 STRATEGISK LEG ELLER KONKRET PLAN 93 FORPLIGTIGENDE OG FRIVILLIG LEG 93 PERSPEKTIVERING 95 NOTER 98 REFERENCER 102 LITTERATURLISTE - PRIMÆR 103 INTERNETREFERENCER - PRIMÆR 107 LITTERATUR - SEKUNDÆR 109 INTERNETREFERENCER - SEKUNDÆR 116 RESUME 118 ENGLISH SUMMARY 120

6 UDDYBET GUIDE TIL PHD-PROJEKTET URBANE SPIL PhD-projektet URBANE SPIL består af fem æsker: Fire cases i form af pamfletter med tilhørende CD-rom/DVD, der omhandler de fire projekter i kronologisk rækkefølge; [brand TILST], [6400:kollision], [0.2:kollision] og Havnen På Spil. Udover de fire æsker med projektpamfletter er fire artikelpamfletter samt denne Manual samlet i en femte æske. De fire artikler omhandler de publicerede, offentliggjorte og/eller præsenterede artikler om projekterne: Urban Games, Havnespillet [0.3:kollision] - et debat- & planlægningsspil, Planlægning På Spil - en undersøgelse af spil som redskab til borgerinddragelse i (by)planlægningsprocesser og A Mixed Reality Game for Urban Planning - sidst nævnte er på engelsk. Denne Manual er en uddybet guide til PhD-projektet, der introducerer til projektets problemstillinger og sammenfatter resultaterne af projektets cases og artikler. 6

7 Læseren bør, efter at have orienteret sig i alt materialet, starte med at læse nærværende Manual til PhD-projektet. Cirka halvvejs inde i Manualen vil læseren blive opfordret til at gennemgå projektets fire cases. De fire cases kan i princippet læses og ses uafhængigt af hinanden, eller i tilfældig rækkefølge, men progressionen i projektet fremgår tydeligst ved at gennemgå projekterne kronologisk, dvs. [brand TILST], [6400:kollision], [0.2:kollision] og til sidst Havnen På Spil. Projektet [brandtilst] diskuterer et metoderedskab, der muliggør forskellige fortolkninger og oversættelser af forstadens aktiviteter og derigennem styrker grundlaget for at formulere nye målsætninger igennem bl.a. branding. Redskabsdiskussionen fortsætter i [6400:kollision], men formaliseres som en redskabsprototype i form af et planlægnings- og forhandlingsspil, der blev afprøvet på Sønderborg Slot og på Arkitektskolen Aarhus. Erfaringerne fra Sønderborg ledte til en videreudvikling af spillet som redskab i projektet [0.2:kollision]. Dette planlægnings- og forhandlingsspil blev afprøvet på Forårsudstillingen på Charlottenborg og siden på CAVI - Center for Avanceret Visualisering og Interaktion på Aarhus Universitet. Erfaringerne og opdagelserne fra de foregående projekter forsøgtes slutteligt indlemmet i det omfangsrige debat- og planlægningsspil, Havnen På Spil. Projektet forløb over en 6 måneders periode, inddelt i tre dimensioner. Efter gennemgangen af de enkelte cases bør læseren vende tilbage til denne Manual for at læse diskussionen og overvejelserne omkring projektet. Læseren kan herefter læse artiklerne for yderligere at opnå indsigt i flere af de problemstillinger, der har været adresseret i PhD-projektet men som denne Manual ikke behandler. Artiklerne er det fordøjede og bearbejdede indtryk af projekterne, og det anbefales læseren at starte ved artiklen Urban Games, eftersom den introducerer bredt til alle cases. I artiklen Havnespillet [0.3:kollision] introduceres til Havnespillet og til realismeskalaen, som er projektets primære spilanalytiske redskab. Diskussionen om spil og realisme udfoldes i artiklen Planlægning På Spil og sammenholdes med dele af PhD-projektets grundlæggende præmisser. Sidste artikel, A Mixed Reality Game for Urban Planning, bidrager med en gennemgang af Havnespillet med særlig vægt på de teknologiske muligheder. 7

8 FORORD Nærværende PhD-projekt er baseret på konkret projektudvikling, og den samlede aflevering er derfor ikke at sammenligne med en afhandling i traditionel forstand. I modsætning til klassiske PhD-projekter, der går i dybden med analyser i specifikke undersøgelsesområder, kalder de forskningsmæssige problemstillinger i dette PhD-projekt på en analyse, der går i bredden med en række forskellige undersøgelsesområder inden for mange forskellige fagligheder. Hvad der er vundet i bredden igennem denne tilgang er naturligvis tabt i dybden. Det har aldrig været dette PhD-projekts ambition, at formidle en fuldstændig redegørelse for alle de teoretiske såvel som praktiske problemstillinger projektet berører. Derimod har det været projektets mål at få førstehåndskendskab til de praktiske og erkendelsesmæssige problemstillinger, der er forbundet med projektets temaer. Det har således været intentionen, gennem de tværfaglige praktiske projektarbejder, at skabe en ramme for diskussionen, som er substantiel nok til at kunne bære de argumenter og konklusioner, som bliver præsenteret, vel vidende at de kunne have været udvidet og udviklet på et utal af andre måder. 8

9 Angående de fire artikler, der indgår som en del af denne aflevering, må læseren affinde sig med de uundgåelige overlapninger af indhold mellem denne Manual og artiklerne men også artiklerne imellem. Artiklerne omhandler med en enkelt undtagelse projektets mest omfattende case Havnen På Spil, som forsøger at binde de praktiske erfaringer sammen med en teoretisk ballast. Derfor er fokus i artiklerne også primært rettet mod netop dette projekt. Alt materiale i dette PhD-projekt skal opfattes som værende afleveringsmæssigt sidestillet. De enkelte cases og artikler er således ikke bilag til denne Manual, ligesom Manualen ikke er at opfatte som projektets afhandling. Film, billeder, cases og tekst indgår med andre ord på lige fod og bør anskues ud fra denne betragtning. Det er derfor heller ikke denne Manuals hensigt at samle op på den samlede erfaringsmængde, der er opnået gennem projektudviklingen, men at sammenfatte de væsentligste punkter i en overordnet og struktureret ramme. Herudover er formålet, at redegøre for egen indsats, interesse og bidrag i de tværfaglige sammenhænge projektet har indgået i. Dette projekt kunne ikke have været realiseret uden netop de tværfaglige konstellationer, som PhD-projektets cases er blevet til under. Særligt må arkitekturbureauet Kollision - stiftet af tre unge forskere, heriblandt dette projekts forfatter - fremhæves i denne forbindelse. Kollision er et arbejdsfællesskab med fokus på praktisk projektudvikling i relation til en reflekteret forskningspraksis og tænkt som et modspil og supplement til den teoretiske forskning, der udfoldes i hverdagen på henholdsvis Arkitektskolen Aarhus og på Aarhus Universitet. Alle cases i dette PhD-projekt er blevet til med respekt for de respektive parters forskningsprojekter og er formuleret på en sådan måde, at forskellige interesser kan forenes og tilgodeses, uden at projekternes enkeltdele svækkes. Kollision består, udover forfatteren, af arkitekterne MAA Rune Nielsen og Andreas Lykke-Olesen. Rune Nielsens projekt The City in the Computer - The Computer in the City 1 omhandler design- og planlægningsprocesser, og ser på hvorledes ny teknologi kan anvendes til at afsløre nye sammenhænge i byen. Rune er tilknyttet Institut for Informations- og Medievidenskab og CAVI - Center for Avanceret Visualisering og Interaktion på Aarhus Universitet. Andreas Lykke-Olesens PhD-projekt Space as Interface 2 orienterer sig mod en undersøgelse af anvendelsen af rum som brugergrænseflade. Projektets fokus er rettet mod de interaktionsmæssige og (lav)teknologiske problemstillinger, der er forbundet med at kunne interagere i en rumlig kontekst. Andreas er ansat på Institut for Design på Arkitektskolen Aarhus og er til dagligt tilknyttet ISIS Katrinebjerg Center for Interactive Spaces. 9

10 Kollision har tradition for at arbejde tæt sammen med eksterne partnere, således også på de cases, der er en del af dette forskningsprojekt. Alle tilknyttede partnere på PhD-projektets cases krediteres i de pågældende projektpamfletter. Særligt to samarbejdspartnere vil jeg imidlertid fremhæve her. Peter Skaarup 3, blev allerede som datalogistuderende koblet på udviklingen af den teknologi, som PhD-projektets cases benytter. Hans indsigt i de matematiske og visualiseringstekniske aspekter af programmeringens strukturerede univers vedbliver med at forbløffe. Mere end nogen anden har han formået at presse grænserne, for hvad den anvendte teknologi kan klare. Thomas Fabian Delman har en bachelor i Litteraturhistorie og en cand. mag. i Multimedier. Han har som selvstændig brugerinddragelseskonsulent 4 årelang erfaring med brugerinddragelsesprocesser i udviklingen af IT-projekter og har i de senere år blandt andet undervist i Digital forvaltning og Interaktiv Kommunikation på Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. Hans erfaring med brugerinddragelse har været værdifuld i udformningen og i analysen af projekterne. Casen Havnen På Spil adskiller sig fra de andre cases ikke alene ved at være længerevarende projektforløb, der strakte sig over næsten to år, men også ved selve antallet af involverede personer. Projektet kunne ikke have været realiseret uden dem og uden de mange sponsorater, som det lykkedes projektgruppen at skaffe. Herfra skal der således lyde en tak til FO-Århus for at have finansieret store dele af begivenhederne omkring Havnen På Spil og for deres støtte til udgivelsen af DVD en om spillet. Ligeledes en tak til Arkitektskolen Aarhus og Multimedieuddannelsen på Aarhus Universitet for at have bakket op om projekterne og for at give mig muligheden for at anvende spillets metoder og indhold i flere undervisningsforløb. En særlig tak går i den forbindelse til min vejleder Morten Daugaard for hans tro på projektet. Herudover vil jeg rette en stor tak til alle de mennesker, som har været med til at skærpe mit projekt på den ene eller anden måde, som vejledere, kritikere, støtter, forsødere, forsørgere, kollegaer, chefer, studerende, opponenter, hjælpere, deltagere, spillere, borgere, sparringspartnere, meningsdannere, inspiratorer, forbilleder, rollemodeller, producenter ingen nævnt ingen glemt. - Tobias Løssing, august

11

12 MANUAL TIL URBANE SPIL Kan vi skabe de byer vi ønsker? sådan starter seniorforsker ved By & Byg John Pløger sit essay om den Fragmentariske By og det gode byliv fra 2002 med reference til den amerikanske planlægningsteoretiker Susan Fainstein, der udtrykker betænkelig ved, at planlægningen, som praktiseres i dag, kun skal skabe marginale ændringer i status quo eller støtte særinteresser (Pløger, 2002). Pløger efterlyser i essayet konkrete visioner for byudviklingen og en værdi-diskussion om hvilke byer, vi skal have i Danmark. Han ønsker at tage livtag med vante forestillinger om formålet med planlægningen og med selve planen i jagten på en diskussion om den meningsfyldte by (Pløger, 2002 & 2003). I en kommentar i Arkitekten Nyheder fra 2003 skriver Pløger endvidere, at byplanlægning har udviklet sig til en praksis, som ofte bliver til en teknokratisk handling, hvor planer uarbejdes af pligt og ikke på baggrund af planlæggerens engagement. Planer har udviklet sig til et teknokratisk værktøj, frem for at være noget, man diskuterer i offentligheden. Han afslutter sin kommentar: man må ikke glemme, at folk hele tiden foretager valg og ændrer betydningsskemaer gennem livet. Det skaber en social kompleksitet, der gør det helt nødvendigt at planlægge med mennesker, og ikke som i dag for mennesker (Pløger, 2003). 12

13 Selvom man fristes til at gå skridtet videre og tilføje at planlægge sammen med mennesker, så er det ikke Pløgers ærinde at plædere for borgerinddragelse. Han ønsker derimod at politikerne og planlæggerne skal begynde at udvikle en byforståelse, der ligger udover de rammer, som de har (faglig) forstand på, og som de i et eller andet omfang kan måle både kvantiteten og kvaliteten af. For mens politikerne og planlæggerne har viden om de strukturelle kræfter, der virker på byen (fx bolig-, økonomi-, og socialpolitik) og på byens sociokulturelle udviklingskræfter (fx karriereorientering, konsummønstre, racisme), så kniber det med forståelsen for de mekanismer, der afgør, om man lever i en meningsfyldt by (ibid.). Den meningsfyldte by er ifølge Pløger: det, som afgør om man føler sig godt eller dårligt situeret i byen. Det meningsfulde er det, der ikke kan måles, og som er under konstant forandring på grund af, at menneskers betydningsskemaer forandres gennem hele livet, afhængigt af hvor i livsfasen de befinder sig og i takt med byernes transformation. PLAN & NON-PLAN Allerede i slutningen af 1960 erne fandt der flere oprør sted mod den etablerede planlægnings manglende evne til at vurdere, hvorvidt planen gjorde det, den var planlagt til at gøre og vedblive med at gøre, når planen var realiseret. Med bl.a. arkitekturteoretikeren Rayner Banham, som bannerfører i et korstog mod planlægningen, fremførte en række engelske arkitekter og planlæggere argumenter for en opgivelse af den traditionelle planlægning til fordel for frizoner helt uden planlægning. Det skete i artiklen NON-plan an experiment in freedom fra 1969 ud fra en betragtning om, at: planning is the only branch of knowledge purporting to be some kind of science which regards a plan as being fulfilled when it is merely completed; there s seldom any sort of check on whether the plan actually does what it was meant to do, and whether, if it does something different, this is for the better or for the worse (Banham et al, 1969). Det er ikke dette projekts målsætning at afgøre, om planlægning som disciplin skal afvikles, men derimod at se på hvilke redskaber der kan anvendes til at sikre større viden om planens succes inden for de områder, man ikke traditionelt har været i stand til at måle på. Umiddelbart kan man sige, med udgangspunkt i Pløger, at planens succes kan afgøres af det, som er målbart, dvs. om de strukturelle kræfter fortæller noget om, hvorvidt planen er en god forretning, eller de sociokulturelle kræfter medfører øget fattigdom pga. planens udformning. Men hvordan vurderes de ikke-målbare succeskriterier, som fx den meningsfyldte by? Vurderes graden af planens succes fx på fornemmelsen af ejerskab til planen hos 13

14 de, der skal leve i og med planen? Der er lidt firkantet (og meget overordnet) set to måder at sikre, at planen 5 virker efter hensigten at den giver mening for brugere og borgere. Den ene måde går ud på at evaluere den færdige by med brugerne, når planen allerede er implementeret, og byrummet, produktet eller bygningen er skabt. Den anden måde er at inddrage borgerne eller brugerne fra starten af projektet i en egentlig udformning og dermed sikre ejerskabet til det færdige produkt, allerede før planen er ført ud i livet. Evalueringen kan være en bekostelig affære ikke bare økonomisk, men også politisk. Evalueringen kan foretages på det, som er måleligt (de strukturelle og sociokulturelle kræfter). Men det kan jo godt være, at planen fungerer, selvom de målelige parametre finder planen dårlig (jf. fx Jacobs, 1964). Hvis den færdige by får en dårlig vurdering, så har myndighederne kun to muligheder at resignere eller reparere. Resignation betyder at lade stå til og ikke gøre noget ved de kendte problemer - måske endog håbe på, at tingene løser sig, eller at borgerne ikke har ressourcerne til at gøre indsigelser. Det er vel i et eller andet omfang, hvad der er sket i fx Gellerup Parken ved Århus, hvor situationen på et tidspunkt blev så slem, at politi og brandvæsen ikke kunne rykke ud uden at blive mødt med stenkast 6. Reparation må selvsagt være den mest pebrede løsning. Det må til en hver tid være hensigten med en plan, at den kan det, den er designet til at skulle gøre. Lapning af dårlige planer er derfor samtidig en erkendelse af, at planen ikke er god nok, hvilket er skidt for planlæggeren såvel som for politikeren. Den anden måde går som nævnt ud på at inddrage brugerne af byen forstået som ikke bare borgerne, men alle aktører og interessenter - ind i selve formgivningen af projektet. Ser vi mod designverdenen, så har der i adskillige år været fokus på netop brugerinddragelse i selv designfasen betegnet med termer som participatory design 7, brugerdreven innovation eller user-centered design. Her er ideen, at lade de brugere, der anvender fx et redskab eller et computerprogram i dagligdagen, være med-designere ud fra en betragtning om, at de ved mest om produktet eller programmet. Denne metode er veldokumenteret inden for design, men har også været anvendt inden for planlægning, bl.a. kvarterløftsprojekterne i København 8 og i arkitekturen, som fx skoleudviklingsprojekterne, SKUB 9, i Gentofte Kommune. Men inddragelsen i produktets udvikling eller byens tilblivelse - er ikke i sig selv en garanti for, at planen lykkedes eller bliver en succes. De to overstående måder til at vurdere planen på, har det til fælles, at de fokuserer på produktet. Mens den første evalueringen - er den passive og let formynderiske måde at gøre tingene på, så er den anden inddragelsen den aktive og ejerskabssikrende måde. 14

15 DEN TREDJE VEJ Dette projekt vil imidlertid gerne foreslå en tredje vej en vej, som ikke fokuserer på produktet men på selve processen. Den førnævnte inddragelse af borgerne og andre interessenter i planens tilblivelse er naturligvis også involveret i processen frem mod produktet. Men udgangspunktet for dette projekt er imidlertid, at inddragelse i selve udformningen af planen ikke er en garanti for dens succes. Borgerne har sjældent den fornødne indsigt i planlægningens mange problemstillinger. Planlægning er en meget mere kompleks disciplin end fx udviklingen af en mobiltelefon, en hjemmeside eller en skole. Hertil kommer, at brugerne, som jo er alle, der bruger byen, er vidt forskellige med stadig skiftende behov gennem livet (jf. Pløger, 2003). Det er i sagens natur umuligt at tilgodese alle borgere på en og samme tid. I de tilfælde en plan lykkedes, er afkastet så at sige, at brugerne opnår en fornemmelse af ejerskab til produktet. Ejerskabet er godt for produktet, fordi man vil værne om det, men også fordi det er demokratisk eller er blevet til i en demokratisk ånd af fællesskab. Omvendt er problemet med at inddrage brugerne i formgivningsprocesserne, at det kan være svært, hvis ikke umuligt, at placere et ansvar, hvis planen svigter eller ikke gør, som man planlagde. Den tredje vej foreslår derfor, at vi glemmer produktet i al fald for en stund og i stedet forsøger at fokusere på selve planlægningsprocessen. Dette PhD-projekt har koncentreret sig om at undersøge og udvikle redskaber, der kan støtte selve planlægningsprocesserne frem for at have fokus på selve planlægningsprodukterne, dvs. selve plandannelsen. Det er sket ud fra en præmis om, at vi behøver større indblik i, hvilke kompetencer eller indsigter brugerne af byen har, før de slippes løs i selve formgivningen. Spørgsmålet er, om det ikke er muligt at skabe ejerskab til planen, selvom de ikke har været med til at designe den? Er det således nok bare at blive taget alvorligt og med på råd, inden planen realiseres? Vil brugerne overhovedet være med til at planlægge? Første skridt på vejen må derfor være at skabe en interesse i at deltage, i at diskutere og debattere byens udvikling. Dette kan gøres ved at skabe større åbenhed om, hvad der skal ske og ved at invitere de berørte parter til at indgå i en dialog. I det nuværende system er der en umiddelbar skævvridning i forholdet mellem på den ene side eksperter og politikere og på den anden side brugerne af byen, som gentagende gange oplever, at der bliver handlet hen over hovederne på dem. Dette centrale forhold vender jeg tilbage til senere. Men kan det lade sig gøre - ved at eksperimentere sammen med borgerne - at opnå større indsigt i planernes tilblivelsesproces og 15

16 samtidigt sikre en højere grad af ejerskab end i det nuværende system? Det har således været målet for dette PhD-projekt, at finde frem til nogle metoder eller redskaber som kan kickstarte en dialog imellem interessenter med indsigt og viden på forskellig niveauer. Helt konkret har det drejet sig om at skabe nogle redskaber, der kan sikre, at brugerne af byen får indsigt i andre interessenters opfattelser af byen såvel som verden, herunder også planlæggerens og politikernes. Og som på én gang kan sikre, at planlæggerne og politikerne kan få indsigt i borgernes ønsker og krav (herunder at blive hørt). Det gælder med andre ord om at få skabt en praksis, hvor borgerne kan få indsigt i planens nødvendighed i stedet for at opfatte den som et angreb på deres personlige frihed og territorium samtidigt med, at der bliver skabt forståelse for, at planlægning er en kompleks disciplin. Til det formål har dette PhD-projekt fokuseret på spil som primær procesmetode. Spil som redskab adskiller sig fra en række andre metoder og værktøjer ved at give mulighed for en relativ stor grad af formalisering. Formaliseringen kan foregå ved at anvende et lettilgængeligt sæt af regler, som derved gør det muligt for alle i hvert fald som udgangspunkt at deltage på lige vilkår uanset præferencer, kvalifikationer og ambitioner. Spillerne opnår gennem spil en forståelse for de faktorer, der har indvirkning på byudvikling, samt en indsigt i den diskuterede konteksts betydning for en større sammenhæng. Spilleren kan derved udvikle større empati for lokale brugere af byen og en større forståelse for deres rationaler. Udgangspunktet er, at det kan lade sig gøre at uddanne hinanden gennem spil og så at sige lære at se planen fra forskellige synsvinkler. I denne Manual, er det således min hensigt at belyse spils didaktiske egenskaber i forhold til at skabe en fornemmelse af ejerskab til det endelige produkt uden en egentlig brugerdreven designfase. 16

17 HVORFOR URBANE SPIL? Det oprindelige afsæt for dette PhD-projekt var at undersøge, hvorledes det er muligt at fastholde eller planlægge en form for dynamik over tid i planlægningens tilblivelsesprocesser. Det vil sige fra den første spæde ide om planen over udviklingen og realiseringen af planen, til planen endelig må stå på egne ben uden planlæggerens indflydelse. Centralt for projektet var en forestilling om, at hastighederne af forandringsprocesserne i samfundets som helhed på en eller anden måde må sætte spor i tilblivelsesprocesserne. 17

18 PROCES Udgangspunktet for projektet var på baggrund af overnævnte problemstilling at formulere en kritik gennem et studie af, hvilken betydning valget af redskaber og metoder har for bl.a. den hollandske (Toorn, 1997) og amerikanske avantgarde arkitektur (Speaks, 2001). Valget af redskaber og metoder for den arkitektoniske tilblivelsesproces manifesterer sig således forskelligt i den nye arkitektur (Kipnis, 2001) tværs over Atlanten. Der er dog ikke desto mindre et tilsyneladende sammenfald i forståelsen af, at verdens evige tilstand af forandring har betydning for arkitekturens tilblivelsesprocesser 10. Projektet skulle med andre ord undersøge, hvorledes de postulerede budskaber om - og divergerende opfattelser af - at en foranderlig verden påkalder et behov for enten en dynamisk tekno-æstetisk drevet formgivning baseret på valg af visualiseringssoftware (fx Greg Lynn) eller en pragmatisk data-processuel tilgang til formgivning baseret på en accept af markedsvilkår (fx MVRDV). Studierne ledte mig imidlertid relativt tidligt i forløbet på sporet af spilmetaforen 11 som en generator for en egentlig arkitektur- og plandannelse. Efter nærmere undersøgelser viste det sig, at spil, som metafor, ikke er et fremmed fænomen i hverken planlægning eller designudvikling 12. Frem for at forfølge diskussionen om avantgarde arkitekturen udvidede jeg så at sige spillerummet. Jeg forsøgte således at forene den nutidige planlægnings- og arkitekturteori med allerede velkendte diskussioner om redskabsanvendelse (herunder også spil som redskab) i planlægning. Derved forsøgte jeg at bygge bro mellem en teoretisk diskussion og en praksisorienteret tilgang til erfaringsopbygningen gennem reflekteret projektudvikling. Efterhånden som projektet skred frem, og jeg fik arbejdet mig dybere ned i de håndgribelige problemstillinger, skiftede fokus i projektet; fra at handle om de teoretiske implikationer ved den nutidige udenlandske byteori til overvejende at handle om praktiske problemstillinger i forhold til den aktuelle debat om planlægning under mere hjemlige himmelstrøg. Der synes således umiddelbart langt fra projektets indledende intentioner om at formulere en kritik af de dele af den højtravende metropole arkitekturteori, der kan studeres i internationale tidsskrifter, til dette - det endelige projekts mere jordnære forsøg med praktiske projekter i provinsbyer i Danmark. Det egentlige sigte har imidlertid ikke ændret sig, om end det er blevet skærpet, har fået et andet fokus, og som nævnt, er blevet ført ned på et mere praktisk og anvendelsesorienteret plan. Eller sagt på en anden måde, så står en del af den centrale problemstilling stadig tilbage, men bør omformuleres til: Hvordan sikres det, at den planlagte plan kan det, den er planlagt til at gøre og vedbliver med at gøre det, når planen er fuldført? 18

19 Planlægning (og til dels arkitekturteorien) har været en katalysator for dette projekt. Projektet bør opfattes som reflekteret og praktisk udviklingsarbejde inden for rammerne af hele arkitekturens virkefelt og uden skelen til traditionelle skalaopdelinger af faget. Udgangspunktet i planlægning kan således betragtes som et springbræt eller en ramme for konkret erfaringsopbygning om redskabsudvikling og design af redskaber. Planlægning og design opfattes i en traditionel tankegang, som hørende til i hver sin ende af arkitekturens felt hvor planlægning beskæftiger sig med de store uhåndgribelige linjer, sysselsætter design sig med de små håndgribelige produkter. I mine øjne overlapper felterne dog hinanden og deler mange fællestræk ikke mindst på det metodiske plan 13. Et af de seneste indsatsområder inden for planlægnings- og designforskning 14 er således de strategiske aspekter af design og planlægning. Det er altså inden for denne forståelsesramme, at jeg beskæftiger mig med planlægning. METODE Mens udgangspunktet for PhD-projektet var en strategisk tilgang til planlægning, så har den konkrete projektudvikling taget udgangspunkt i mere konventionelle arkitektfaglige trial-and-error metoder. De anvendte metoder strækker sig således over en integreret og systematisk tilgang til prototypeudvikling i kombination med reflekteret formidling af processens enkeltdele både i undervisning, i artikler og på konferencer. De anvendte metoder kan med lidt god (mod)vilje sammenlignes med action research. Aktionsforskning kan beskrives som en familie af forskningsmetodologier, der søger aktion (forandring) og forskning (forståelse) på en og samme tid. Det kan fx ske ved en iterativ spiralproces, der veksler mellem aktion og kritisk refleksion, og som gennem en kontinuerlig raffinering af metoder, data, og oversættelse forsøger at skabe ny forståelse af den viden, der er opnået tidligere i processen. Action research er derfor en iterativ proces, der opstår og tager form efterhånden som vidensmængden øges. Aktionsforskningen kan være baseret på tværfaglighed og implicerer som oftest brugere i arbejdet med forandringsprocesserne ud fra en betragtning om, at det som regel er lettere at skabe forandringer, når de, som skal leve med forandringerne, er involveret 15. På grund af aktionsforskningens historie og ry 16 inden for samfunds-forskningen må jeg understrege, at projektet ikke specifikt har benyttet metoden. Blot vil jeg anføre, at der er paralleller mellem den anvendte metode og de elementer af aktionsforskningsmetoden, som jeg kort har opridset her. En anden, og måske mere dækkende metodevalg, kan derfor være prototyping. 19

20 Prototyping er primært rettet mod konstruktionen af fremtiden. Metoden indebærer udførelsen af prototyper, typer, der er indledende versioner af mulige fremtidige systemer eller designs, fx computersystemer eller produktdesign (se fx Mogensen, 1992, pp. 4-5). Prototyper behøver ikke nødvendigvis at forholde sig til eksisterende praksis. Eksisterende praksis påtvinger på den ene side en række bindinger på potentielle anvendelsesområder af en genstand eller et system. På den anden side så indeholder eksisterende praksis ofte nøglen til hvilke gæt, der er passende i forhold til udviklingen af noget nyt. Én prototype kommer sjældent alene. Det, der kendetegner prototyper, er således, at de bliver til i en iterativ proces, hvor et gæt bliver til en eller flere mulige løsninger, der bliver implementeret i en prototype for siden at blive testet, for på denne basis at udvikle flere prototyper baseret på nye (mere kvalificerede) gæt. Som udgangspunkt er det derfor nødvendigt at have en elementær forståelse af det emne, man vil udvikle, ellers er det næsten umuligt at foretage det indledende gæt. En velkendt risiko ved anvendelsen prototyping som strategisk udviklingsmetode er tunnelsyn ( tunnel vision (Sol, 1984), eller model effect (Bally et al.,1977)). Når først processen med at udvikle prototyper er i gang, kan der opstå en fare for fordybelse og fortabelse - i detaljerne i den aktuelle prototype frem for at stille spørgsmål ved den underliggende præmis for selve projektet. I denne proces kan det også forekomme, at det, der var udgangspunktet for undersøgelserne, bliver mere og mere taget for givet, hvorved det bliver svært at komme med radikalt nye ændringer. Om dette helt kan undgås hænger formodentligt nøje sammen med kvaliteten af det indledende gæt. Modsat aktionsforskning, der kan være tværfaglig og næsten altid med en gruppe af mennesker som udgangspunkt, så er prototyping oftest udformet af en gruppe af mennesker og for en gruppe af mennesker (Mogensen, 1992, p. 6). AFGRÆNSNING De fire cases i dette PhD-projekt er, som anført i forordet, udført i et tværfagligt regi. Det har uundgåeligt medført, at mange interesser og hensyn skulle imødekommes i projektudviklingen, men også at ikke alle deltagere har haft lige stor indflydelse og fokus på de enkelte cases delelementer. Men betingelsen for et succesfuldt tværfagligt samarbejde er indsigt i hinandens fagfelter og en opbygning af et fælles sprog eller forståelse for overhovedet at kunne tale og projektudvikle sammen. Dette PhD-projekt har således været i mere eller mindre indgående berøring med så forskelligartede emner som: Planlægning i et kort historisk perspektiv, bypolitik, branding, planlægningsprocesser i forvaltningen og den deraf afledte diskussion om 20

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik.

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik. 1. konference Kirkens væren: Lytte og forstå På den første netværkskonference introduceres den 3-årige arbejdsproces. Vi tager udgangspunkt i et helikopterblik på kirken og os selv. Herigennem tegner vi

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 6. november 2007

Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 6. november 2007 Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 6. november 2007 tobias.loessing@aarch.dk DISPOSITION fordi du nu må tegne, skal du ikke tro at det bliver lettere... mod noget spændende? Evaluering Image boards Skitsering

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010 [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere