HVOR GÅR GRÆNSEN? Hvornår skal vi

Transkript

1 HVOR GÅR GRÆNSEN? Hvornår skal vi GRIB(E) IND? Godt kollegaskab uden mobning Bliv bedre til at løse konflikter og forebygge mobning Ved cand.psych.aut. Tine Ravn Holmegaard CRECEA Mobil:

2 PROGRAM Præsentation og formål En historisk ramme GRIB IND trin 1 GRIB IND trin 2 APV-processen Refleksion

3 FORMÅL: Give deltagere indsigt i og refleksion over værktøj til fremme af det gode kollegaskab/forebyggelse af mobning MÅL: Introducere deltagere for værktøjet GRIB IND Præsentere vidnetypologi Præsentere deltagere for risikosituationer SUCCESKRITERIER: Aktiv deltagelse Deltagere får indblik i vidnetypologien (roller) Deltagere får en lille smagsprøve på værktøjet GRIB IND Deltagere reflekterer over GRIB INDs anvendelighed på egen arbejdsplads

4 Et kig tilbage på de større linjer

5 PARADIGMESKIFT PÅ VEJ? At være vidne til krænkende handlinger kan også indebære en helbredsmæssig risiko. Vidner kan opleve stresssymptomer som fx nedsat stemningsleje, søvnproblemer og udbrændthed, om end i mindre grad end de personer, der udsættes for krænkende handlinger. På arbejdspladser med forekomst af mobning er der generelt et dårligere socialt arbejdsmiljø også for de kolleger, som ikke er direkte involveret i mobning. Dvs. at på arbejdspladser, hvor der forekommer mobning er der dårligere trivsel og lavere effektivitet.

6 PARADIGMESKIFT PÅ VEJ? Hvem sætter grænsen? P. 8: Det er svært at fastlægge en standard for, hvilke handlinger der er acceptable, og hvilke der ikke er. Hvad der er acceptabel kollegial adfærd på én arbejdsplads, kan blive opfattet som krænkende på en anden. Krænkende handlinger kan antage forskellige former i forskellige virksomhedskulturer.

7 At være en del af kulturen Jeg var stadig meget ung, og jeg tænkte, at det var mig, der var noget galt med. Det grænseløse var blevet normaliseret, og jeg tænkte, at jeg ikke var hårdfør nok. [ ] jeg har levet et jobliv, hvor det [krænkelser] blev normaliseret. De udlægger det, som om man er særlig sensitiv, hvis man siger fra, og til sidst tør man ikke. Efter tiden på XX tog det hende flere år at genskabe fornemmelsen af sine egne grænser og blive hel igen.

8 INTRODUKTION TIL GRIB IND

9 VÆRKTØJET - FOKUS VIDNER: Fra passiv til aktiv ROLLE / ADFÆRD: Fokus på det, der gøres og funktionen heraf ikke personlighed VIDEN OM RISIKOSITUATIONER: Vide, hvornår det er vigtigt at gribe ind LET AT BRUGE: Virksomhederne skal selvstændigt kunne bruge værktøjet

10 Introduktion til værktøjet Introduktion til vidnetyper og risikosituationer Forebyggelse på egen arbejdsplads Handleplan og opfølgning - hvad gør vi herfra

11 TRIN 1: (minimum 90 minutter) Definition Spilleregler Vidnetyper og risikosituation - konfliktmobning Film: Vagtplanen Risikosituation brud på kultur, normer - strafmobning Film: Arbejdsmyren

12 Definition - MOBNING Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Arbejdstilsynet 2019 Det er derimod ikke mobning, hvis to omtrent lige stærke personer har en konflikt, eller hvis det kun drejer sig om en enkeltstående episode. (Einarsen og Gemzøe Mikkelsen, 2000).

13 To risikosituationer Konfliktmobning: En situation, hvor en konflikt mellem to eller flere parter optrappes i en grad, så én af parterne føler sig mobbet. Strafmobning: En situation hvor en person mobbes, fordi han / hun bryder de regler eller normer, der er i en arbejdsgruppe eller på en arbejdsplads.

14 SPILLEREGLER for GRIB IND-møder Fortrolighed Tale og lytte Demokratisk brug af tiden Forskellighed At sige til og sige fra Humor

15 Vidnet, der trækker i trådene Starter mobbehandlinger; igangsætter, skaber spillet, sætter gang i tingene i det skjulte KUGLESTØBEREN Vidnetyper kategorisering er baseret på Paull, Omari og Standen, 2012

16 Vidnet der støtter mobbehandlinger Deltager aktivt, hjælper mobberen ved fx at grine højt, løbe med sladder, mm. ASSISTENTEN

17 Vidnet der fralægger sig ansvar Går væk eller Tillader ved sin tavshed mobberen at fortsætte. Gør ingenting selvom han/hun har mulighed for at gribe ind DEN PASSIVE

18 Vidnet der griber ind Går imellem parterne Prøver aktivt at stoppe mobningen i situationen el. Involverer sig efter situationen ved at snakke med parterne MÆGLEREN

19 Vidnet der forsvarer Tager parti og forsvarer den mobbede - både i situationen og også, når den mobbede ikke er tilstede FORSVAREREN

20 Vidnet der sympatiserer Identificerer sig med den mobbede; tilbyder trøst og støtte i enerum SYMPATISØREN

21 VAGTPLANEN

22 SUMMEØVELSE 10 min. Kig på de 6 vidnetyper én ad gangen. Drøft om typen har optrådt i filmen. Hvad var det, som vedkommende gjorde? Den passive Kuglestøberen Assistenten Forsvareren Mægleren Sympatisøren

23 OPSAMLING Passiv Aktiv Mobbers støtte Neutral Mobbedes støtte

24 ARBEJDSMYREN

25 Opgaver til Arbejdsmyren 2 minutter: I skal igen bruge kortene med de seks vidnetyper og finde ud af, hvilke typer, I kan genkende fra filmen 3 minutter: Hvad gør Søren, som er anderledes? Hvilke normer eksisterer på arbejdspladsen? 10 minutter: Derefter skal I sammen tage jeres udkast til DREJEBOG og i fællesskab drøfte svarene og notere dem på linjerne.

26 DREJEBOG Hvis der havde været en mægler i gruppen, hvornår ville vedkommende da have kunnet mægle: Hvad skulle mægleren have sagt og gjort? Hvordan ville Astrid, Jan, Søren og lederen reagere på mægleren?

27 DREJEBOG Hvis der havde været en sympatisør i filmen, hvem kunne det så have været? Hvor og hvornår ville sympatisøren træde op? Hvad skulle sympatisøren have sagt og gjort? Hvilken effekt ville det have haft på Søren?

28 DREJEBOG Hvis der havde været en forsvarer i gruppen, i hvilken scene ville vedkommende træde op?: Hvad skulle forsvareren have sagt og gjort? Hvordan ville Søren og de andre reagere på en forsvarer?

29 REFLEKSION Hvilken rolle plejer du selv at tage på dig i konfliktsituationer? Hvor går grænsen? Hvornår siger du fra? Hvad kunne du lære af mægleren? Hvad vil du gøre næste gang, du oplever en risikosituation på dit arbejde?

30 SLUT PÅ TRIN 1

31 TRIN 2 (60 minutter) 1. Repetition / refleksion over spilleregler 2. Valg af risikosituation for mobning på egen arbejdsplads (printbare kort med mulighed for at skrive stikord) 3. Dialog i grupper: Forebyggelse af situationer i eget team/afdeling, der kan føre til konflikt eller mobning: Enten konflikter eller normer? Vigtige pointer skrives ned på udleveret materiale 4. Evaluering af mødet

32 TRIN 3 Foregår efter dialogmødet Identifikation og kortlægning AmG / TRIOEN opsummerer centrale pointer fra gruppedrøftelserne på trin 2 medarbejdere kan også deltage i denne proces Opfølgning på handlingsplan APV Beskrivelse og vurdering De centrale pointer tematiseres og prioriteres Prioritering og handlingsplan Inddragelse af sygefravær Der udarbejdes konkrete handleplaner AmG/ TRIOEN informerer medarbejderne om handleplanerne

33 Summeøvelse Ville GRIB IND kunne bruges på min arbejdsplads? Hvilken dialog ville være mest relevant hos os? ( konflikt eller normer )?

34 At tage sin rolle på sig "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej." K. E. Løgstrup, Den etiske fordring. (1956) Gyldendal, 1991, s. 27

35 Mere viden Erhvervspsykologi # , volume 13: Grib ind godt kollegaskab uden mobning Jungersen, Christian (2004) Undtagelsen. Gyldendal

36 Tak for jeres deltagelse