Det har gjort en forskel. en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det har gjort en forskel. en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug"

Transkript

1 Det har gjort en forskel en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug 1

2 Indhold Forord 3 1 Boform for hjemløse med misbrug 4 2 Lærkehøjs formål 5 3 Beboerne på Lærkehøj 6 4 Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj 7 5 Lærkehøj og beboerindflydelse 9 6 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj? 10 7 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj? 11 8 Natvarmestuen 12 9 Medarbejderne på Lærkehøj Metoder i arbejdet Misbrugspolitikken Lærkehøj og samarbejdspartnere Vurderinger af Lærkehøj Opmærksomhedspunkter Lærkehøj som boform efter 2½ år 28 2

3 Forord Lærkehøj er et herberg med natvarmestue på Frederiksberg, som åbnede for beboere den 2. september Herberget drives som en 94-boform af KFUKs Sociale Arbejde, som har driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. I de første 3 år modtager Kommunen støtte fra Socialministeriets Hjemløshedspulje, hvorefter Frederiksberg Kommune selv overtager finansieringen af Lærkehøj. Herberget er etableret i tilknytning til herberget Lindevangen, som også drives af KFUKs Sociale Arbejde Målgruppen er hjemløse mænd og kvinder med massivt misbrug af alkohol og/eller narkotika og/eller psykiske lidelser. Visitationen til Lærkehøj kan ske ved direkte henvendelse fra de hjemløse selv, fra sagsbehandler eller andre institutioner. Til natvarmestuen kræves ingen visitation. Lærkehøj har plads til 26 personer, og natvarmestuen har plads til 12 personer. CASA er blevet bedt om at evaluere Lærkehøj. CASA har været med fra implementeringsfasen tilbage i 2002 og har fulgt beboerne og udviklingen af det sociale arbejde på Lærkehøj i 3 år. Denne rapport er en sammenfatning af den samlede evaluering af Lærkehøj»Evaluering af Lærkehøj en boform for hjemløse med misbrug«2005. Rapporten er tilgængelig på Lærkehøjs hjemmeside Formålet med evalueringen er først og fremmest at belyse og vurdere, om Lærkehøj som herberg lever op til de formulerede målsætninger i serviceloven og retssikkerhedsloven samt de målsætninger, som er opstillet for Lærkehøj. Evalueringen er baseret på kvalitative interview, kvantitative registerdata samt dokumentationsmateriale som statusrapporter, samarbejdsaftaler, pjece m.m. Der er gennemført kvalitative interviews med udvalgte beboere, den daglige leder og alle medarbejdere samt med samarbejdspartnere. De kvalitative interview er gennemført i foråret 2003 og i efteråret Vi vil takke alle, som har afsat tid til at deltage i interview. Rapporten er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Marianne Malmgren,CASA. CASA oktober

4 Lærkehøj herberg for hjemløse med misbrug 1 Boform for hjemløse med misbrug 1 Boform for hjemløse med misbrug Lærkehøj er det man i traditionel forstand forstår ved et herberg, men som i den sociale servicelov i dag benævnes som en boform. Der er tale om et herberg med en natvarmestue etableret i en nybygget ejendom på Frederiksberg. Herberget har plads til 26 personer, og natvarmestuen har plads til 12 personer. Målgruppen er hjemløse mænd og kvinder med massivt misbrug af alkohol og/eller narkotika og/eller psykiske lidelser. Visitationen til Lærkehøj kan ske ved direkte henvendelse fra de hjemløse selv, fra sagsbehandler eller andre institutioner. Til natvarmestuen kræves ingen visitation. Herberget er etableret i tilknytning til herberget Lindevangen i regi af KFUKs Sociale Arbejde og har en driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune som en 94-boform. I de første 3 år får Frederiksberg Kommune støtte fra Socialministeriets Hjemløsepulje, hvorefter finansieringen overgår til kommunen. Når den 3-årige støtteperiode er afsluttet i august 2005, indgår Lærkehøj fortsat sammen med Lindevangen under KFUKs Sociale Arbejde. En bestyrelse har ansvaret for Lindevangen og Lærkehøj. Baggrunden for etableringen af Lærkehøj var et konstateret behov i Frederiksberg Kommune for et herberg. Der havde over en årrække vist sig et markant stigende antal henvendelser til Lindevangen, men også et pres fra samarbejdspartnere herunder Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter om behov for herbergspladser til gruppen af hjemløse med misbrug. Da herberget Lindevangen ikke kunne rumme denne målgruppe, var man nødt til at henvise hjemløse misbrugere og psykisk syge til andre amters 94-boformer, typisk i Københavns Kommune men ofte for denne gruppe med et dårligt resultat. 4

5 »Jeg har boet her i 5 måneder. Jeg har været boligløs i 3 år. Men inden jeg kom her, har jeg kun været boligløs i et års tid. Jeg har boet steder inden for de sidste ti år, så jeg er flyttet meget rundt. Jeg har ikke boet noget fast sted. Så det her er faktisk det længste, jeg har haft fast og haft mit eget.«lærkehøj åbnede for beboere i september Med henblik på at dokumentere behovet for og betydningen af tilbudet til hjemløse samt at videreudvikle tilbudet for de dårligst stillede, har der fra starten været foretaget en løbende evaluering af Lærkehøj. 1 Boform for hjemløse med misbrug Med bygningen af Lærkehøj er der etableret et bosted og rammer for et hverdagsliv for en af de mest belastede grupper af hjemløse nemlig hjemløse med misbrug. Lærkehøj fremstår i dag som et nyt herberg med vedligeholdte bygninger, enkeltværelser til beboerne og fælles faciliteter. Et herberg som kan rumme de meget forskellige personer med hver deres misbrug og sociale problemer, og hvor der er mulighed for akutovernatning for de mest socialt udsatte, der ikke har et sted at bo eller ikke kan udholde at være i deres bolig. Det er et sted, hvor de hjemløse kan være sig selv, og hvor medarbejderne har haft gode muligheder for at være med i udviklingen af en rummelig arbejdsplads. Et herberg hvor såvel medarbejdere som beboere føler sig trygge, og føler, at det er et sted, man skal passe på. Mod al forventning har der stort set ikke har været klager fra naboer. Det er således lykkedes at skabe et herberg i overensstemmelse med intentionerne og de fremlagte planer i ansøgningerne om økonomisk støtte til projektet. 2 Lærkehøjs formål Formålet med Lærkehøj og natvarmestuen er at etablere et generelt omsorgstilbud til de dårligst stillede hjemløse. Et omsorgstilbud, som er i stand til at afbøde de værste komplikationer ved hjemløshed kombineret med alkohol- og narkotikamisbrug og/eller psykiske lidelser. I ansøgningerne som ligger til grund for Lærkehøj, hedder det, at formålet med Lærkehøj og natvarmestuen er, at udvikle et differentieret tilbud, hvor der er mulighed for: Kortere og længerevarende ophold, akutophold, sygesenge til kortvarige ophold, alternative»plejehjemspladser«for de mest socialt udstødte og natvarmestue med nødsengepladser. 2 Lærkehøjs formål 5

6 2 Lærkehøjs formål Lærkehøjs hovedmål er således: At give midlertidigt eller længerevarende ophold til hjemløse og socialt belastede personer med misbrug og/eller psykiske lidelser, fortrinsvis frederiksbergborgere men i tilfælde af ledig kapacitet udbydes også korte ophold til udenbys borgere At møde alle beboere og brugere med respekt, accept og tillid At sikre alle beboere et så fagligt bredt kvalificeret og helhedsorienteret tilbud som muligt At arbejde ud fra, at ethvert menneske er unikt, og derfor yde en velovervejet, mangesidig og differentieret omsorg og service At påvirke og bidrage til den politiske og offentlige debat på hjemløseområdet. Lærkehøj har primært til opgave at støtte op omkring den enkeltes boevne og i samarbejde med den enkelte bruger forsøge at finde en relevant permanent boform. Da erfaringerne har vist, at udskrivning til egen bolig kan være forbundet med stor usikkerhed og angst, og derved kan øge risikoen for recidiv, er der etableret en opfølgende bostøtte som tilbud til det mest sårbare klientel. Formålet med den opfølgende bostøtte er at styrke brugernes evne til at opretholde en selvstændig bolig, forbedre brugernes forhold til omgivelserne og sikre tilknytning til sociale og sundhedsmæssige tilbud. Bostøtten omfatter beboere på Lærkehøj og Lindevangen samt klienter i Frederiksbergs Kommunes Rådgivningscenter (FKRC). Bostøtten udføres af tre bostøttemedarbejdere, og indsatsen drives af Lindevangen. 3 Beboerne på Lærkehøj 3 Beboerne på Lærkehøj»Jeg har aldrig haft en lejlighed. Jeg har aldrig haft noget, hvor der stod mit navn på. Jeg har altid boet hos en kammerat. Det har været et hårdt liv, og det er også derfor, jeg er blevet træt af det, og det er også en følge af alle de ting, der følger med misbrug i forhold til bolig og arbejde.«beboerne på Lærkehøj er hjemløse, misbrugere, og nogle er psykisk syge. Det er hovedsageligt enlige mænd i 30erne, men også kvinder, som bor på Lærkehøj. Kvindeandelen er som på andre herberger knap en fjerdedel. Der er kun få beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Langt den overvejende del af beboerne kommer fra Frederiksberg Kommune. 6

7 I perioden fra september 2002 til 1. januar 2005 har der stort set været fuldt besat hele tiden. I perioden har 124 forskellige personer boet på Lærkehøj. De hjemløse, som kommer, er karakteriseret ved tidligere at have ført et omflakkende liv med afbrudte forløb med skiftende arbejdspladser og skift mellem arbejde og arbejdsløshed, samt sociale begivenheder som fx dødsfald og skilsmisser. Nogle har boet på gaden, andre hos venner og familie, og nogle har tidligere boet på andre herberger. Et fællestræk er, at deres boligsituation har været præget af ustabilitet og utryghed.»jeg har været misbruger i mange år. Jeg har ikke boet andre steder på herberger, men så har jeg boet sammen med venner og bekendte og lånt sofaer rundt omkring og sådan noget. Men når man ender her, så er det jo også fordi, man har fået slidt sofaerne rundt omkring. Venskaberne ryger lige så stille og roligt, man har fået slidt netværket op, og så sidder man her mutters alene.«et andet fællestræk er deres misbrug. Alle former for misbrug er repræsenteret blandt de hjemløse, som bor på Lærkehøj. Mange af beboerne er kendetegnet ved at være blandingsmisbrugere. Livet som hjemløs har sat sit præg på mange af dem, der kommer. En stor del har således helbredsproblemer, både psykiske og somatiske. Man kan komme ind på Lærkehøj på forskellige måder. Der er 21 % af beboerne, som selv har søgt ind, enten fordi de kendte stedet eller har hørt om det fra andre. Alle andre er stort set blevet henvist enten fra socialforvaltningen, Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter eller fra psykiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital. 4 Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj»Jeg havde tabt mig meget var nede på 40 kg. Jeg har taget 14 kg på, siden jeg flyttede ind her. Det er udmærket. Det er fordi, der er morgenmad med i prisen Morgenmad betyder, at du får mere appetit på mad i løbet af dagen.«7 3 Beboerne på Lærkehøj 4 Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj

8 4 Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj Hverdagen på Lærkehøj er på mange måder meget forskellig fra det hverdagsliv, de fleste har haft tidligere. På den ene side kan hverdagen synes lang og træls, da der ikke sker så meget. På den anden side er der mulighed for social kontakt og for hjælp og støtte og en vis struktur på hverdagen. Der er regler på Lærkehøj, men det er få. Beboerne må godt drikke og tage stoffer, men kun på værelserne. Det er forbudt at handle med stoffer, og vold og trusler om vold accepteres ikke.»jeg har boet her en måned, og det er jeg meget glad for. Jeg er tryg ved at bo her. Men selvfølgelig er jeg ked af, at jeg ikke kan få besøg. Men det er vigtigt for mig at få lidt ro. Altså få gang i tingene igen. Det er svært at være boligløs i så lang tid. Jeg skal lige ind i rytmen igen og lukke min dør. Det er min drøm at få min egen bolig. Det er vigtig at have nogle trygge rammer.«udover at få et sted at bo, peger beboerne på flere forhold, som har betydning for dem. Det gælder: Tryghed og ro og en stabil hverdag Det sociale samvær fællesskab At få tjek på personlige forhold Deres fysiske tilstand.»her står man op, og der er altid mennesker. Jeg havde ingen venner, der hvor jeg boede. Ikke fordi jeg har svært ved at få venner, men jeg ved ikke hvorfor. Hvorfor skulle jeg lige gå hen og finde nogle venner inde i byen? Så er jeg ikke vild med at bo i byen. Mine venner i XXX ser jeg ikke mere det var venner misbrugsvenner.«det afgørende for beboerne er, at de kan være sig selv, og at deres livsform og adfærd accepteres og kan rummes i hverdagen.»det var en befrielse at komme på Lærkehøj en befrielse over alle grænser, bl.a. fordi jeg kunne få lov til at drikke mine bajere. Jeg skulle ikke til at gemme dem nogle steder jeg er også narkoman, men ikke tungere, end at jeg får metadon. Jeg sidder ikke og skyder mig i armen, men det kunne jeg lige så godt have gjort.«8

9 5 Lærkehøj og beboerindflydelse»nu har jeg fået tjek på alle ting. De har hjulpet mig med alt det sociale. Jeg havde nogle bøder og har været i retten, og der har de hjulpet mig med at få det ud af verden. Jeg har fået hjælp dels af socialrådgiveren dels af min kontaktperson. Personalet er meget søde til at hjælpe, og det er jeg glad for. Jeg har aldrig haft tjek på de ting før. Jeg har altid været tung til det med regninger.«5 Lærkehøj og beboerindflydelse Allerede ved etableringen af Lærkehøj var intentionen at støtte beboerne i at være organiseret gennem et beboerråd. Beboerrådet holder møde hver 14. dag. Det er forskelligt, hvor mange der kommer til møderne. De fleste gange er det kun få udover de, som er valgt til beboerrådet. Der er 2 valgte medlemmer en formand og en næstformand. Dagsordenen bliver offentliggjort i huset forud for hvert møde. Beboerrådet fungerer i en samarbejdsform med pædagogmøderne således, at referatet fra beboerrådet tages op på det efterfølgende pædagogmøde, og der bliver svaret på de aktuelle punkter. En gang om måneden afholdes der fælles beboermøde. Her har beboerne mulighed for at give deres meninger til kende, stille spørgsmål, sætte punkter på dagsordenen, udarbejde forslag til forslagskassen m.m. Ugen forinden har beboerrådets formand og den daglige leder udarbejdet dagsorden for mødet. Fra personalet deltager den daglige leder, socialrådgiveren og ad hoc andre fra personalegruppen. Der er varierende mødedeltagelse fra beboerne. Formanden er selvvalgt til at deltage i beboermøderne. Mødet afholdes uanset deltagerantallet. Fra et medarbejdersynspunkt er beboerindflydelsen en fordel, fordi det er muligt at kunne henvise til beboerdemokratiet, når der er konkrete ting, beboerne er utilfredse med. Beboerne inddrages også i forbindelse med fællesaktiviteter, fx ture ud af huset, hvor de ikke kun lader sig servicere, men også tager ansvar. 9

10 6 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj 6 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj? Der er stor forskel på, hvor længe de hjemløse bor på Lærkehøj. Af de 124 forskellige personer, som har boet på Lærkehøj i undersøgelsesperioden, er der knap 30 %, som har boet der i mindre end en måned. Andre 24 % har boet der mellem en og 3 måneder. Over halvdelen af beboerne har således boet der mindre end 3 måneder. Lidt over 20 % har boet på Lærkehøj mellem 3 og 6 måneder, og andre 16 % har boet der mellem et halvt og et helt år. 10 % har boet på Lærkehøj mere end et år. % beboere Har boet på Lærkehøj 30 Mindre end 1 måned måneder måneder 16 ½-1 år 10 mere end 1 år Der er stor forskel på mænd og kvinder. Mændene bor der typisk i længere tid end kvinderne. Der er en række grunde til, at de hjemløse bliver boende på Lærkehøj i længere tid. For det første fordi der er tale om hjemløse, som er stærkt socialt belastet og med et massivt misbrug, som kræver længerevarende omsorgspræget arbejde. For det andet drejer det sig for en del hjemløse om angst for ensomhed og isolation ved at komme i egen bolig, og for andre igen om, hvorvidt de kan tage vare på sig selv. Derudover er der mere strukturelle barrierer som fx muligheden for en egnet bomulighed.»det har gjort en stor forskel. Du har selv gjort noget, men får en god støtte. Det er vældig godt. Pga. alt. Hvis jeg ikke var landet her på det tidspunkt, så havde jeg nok ikke siddet her for at sige det på godt dansk. Så havde jeg nok ikke været her.«der har i alt været tale om 163 indskrivninger i perioden, heraf er 39 genindskrivninger. Den store del af gengangerne skyldes det forhold, at beboerne fx skal afsone en fængselsdom, eller at de bliver indlagt på hospital. Andre flytter fra Lærkehøj med troen på, at de kan klare sig, men må af mange forskellige årsager vende tilbage til Lærkehøj. 10

11 7 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj? For de beboere, som forlader Lærkehøj, er der meget lidt viden om, hvordan det går dem. Der foreligger alene oplysninger om udskrivningsårsagen, og hvad de bliver udskrevet til, når de forlader Lærkehøj. I undersøgelsesperioden har der været tale om 138 udskrivninger fra Lærkehøj. Ved udskrivningen skelnes mellem planlagt og ikke planlagt udskrivning. En skelnen som skulle indikere, om der ved udskrivningerne er tale om planlagte og aftalte ophør eller ikke. Der er dog ofte tale om situationer, hvor det kan være vanskeligt at kategorisere den enkelte persons ophør fra boformen i nogle tilfælde er det oplagt og nemt at skelne, i andre er det knap så oplagt. 7 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj? Med disse forbehold viser opgørelser fra Lærkehøj, at 51 % af alle udskrivningerne er planlagte, dvs. at der har været lagt en plan for, hvor den hjemløse skal hen, når vedkommende forlader Lærkehøj. Det kan være til egen bolig eller til en anden institution i en anden kommune m.v. Der er en klart større andel af mændene end kvinderne, hvor der er tale om planlagte udskrivningsforløb. Af udskrivningerne har der været tale om bortvisning af 12 personer, hvilket svarer til knap 10 % af alle udskrivninger. Der er tale om en lidt større andel blandt kvinder end blandt mænd. Ser vi på, hvad beboerne bliver udskrevet til, fremkommer følgende billede: Der er 24 %, som forlader Lærkehøj til ingenting eller til gaden. Der er typisk tale om bortvisninger eller ikke planlagte udskrivninger. Den mere positive udskrivning fra Lærkehøj er til egen eller anvist bolig. Der er 16 % af beboerne, som har forladt Lærkehøj, hvor udgangen er endt i denne situation. For 21 % af beboerne er der tale om både planlagte og ikke planlagte udskrivninger til psykiatrisk hospital, Kriminalforsorgen eller i døgnbehandling. For andre 17 % af beboere er der tale om udskrivning til en 94 institution eller en anden institution i amtet eller i et andet amt. Der er i høj grad tale om planlagte udskrivninger. Der er 12 %, hvor det ved fraflytningen er konstateret, at de er flyttet sammen med familie eller til venner eller kæreste. Det 11

12 8 Natvarmestuen 7 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj? sidste er tilfældet for en del af kvinderne, mens mændene ofte er flyttet sammen med venner. Der er typisk tale om ikke planlagte udskrivninger. % beboere Udskrevet til 16 Anvist bolig 10 Bortvist 24 Gaden 21 Behandling / Kriminalforsorgen institution eller anden institution 12 Flyttet sammen med venner / familie / kæreste Planlagte udskrivninger 51% Ikke planlagte udskrivninger 49% 8 Natvarmestuen Lærkehøjs natvarmestue eksisterer som et åbent gratis anonymt tilbud, hvor brugere uden visitation kan komme direkte ind fra gaden. Målgruppen er identisk med herbergets målgruppe, nemlig hjemløse mænd og kvinder med et alkohol- eller stofmisbrug, og/eller en psykisk lidelse. Natvarmestuen er beliggende i en del af herbergets stueetage, umiddelbart ved hovedindgangen, og består af 12 sovepladser fordelt på 2 rum med henholdsvis 8 og 4 senge og dertil et opholdsrum med tv og et mindre køkken. Desuden er der 3 toiletter med bad. Der er åbent hver nat mellem klokken og Der er sket en stigning i antallet af besøg i natvarmestuen. Selvom der generelt er stor variation i antallet af besøg fra nat til nat, kan der over tid konstateres en stigning fra gennemsnitlig 7 besøg pr. nat i første halvår af 2003 til 11 besøg pr. nat i sidste halvår af Den første registrering fra 2005 viser en fortsat stigning med gennemsnitlig 15 gæster pr. nat i januar Over en periode på næsten et halvt år i efteråret 2004 er der foretaget en dokumentation af de besøgende i Natvarmestuen. Den viser, at det stort set er samme målgruppe som besøger Natvarmestuen, som bor på herberget, men at der er tale om hjemløse, som er mere flakkende, sårbare og isolerede. Blandt de grupper af hjemløse, der kommer om natten, er der store variationer, fx er antallet af kvinder meget svingende. Med den generelle stigning i antal besøg er der kommet flere kvinder. 12

13 De hjemløse bruger natvarmestuen meget forskelligt. Nogle er der en enkelt nat, og andre er der et par nætter i træk. Blandt sidstnævnte er der nogen, som efter et stykke tid igen overnatter et par nætter. Der er enkelte, som overnatter mere fast i perioder. Gennemsnitligt antal besøgende pr. nat Medarbejderne på Lærkehøj Foruden forstanderen er der ansat 16 medarbejdere på Lærkehøj. Det drejer sig om en daglig leder, en socialrådgiver, en sygeplejerske, 5 pædagogiske medarbejdere, en praktikant, 4 nattevagter, en receptionist, 1 køkkenmedarbejder og en rengøringsassistent. Herudover er weekendvagter og sygdom dækket af et fast vikarkorps. 8 Natvarmestuen 9 Medarbejderne på Lærkehøj Lærkehøjs medarbejdere dækker et bredt felt af forskellige arbejdsfunktioner. Medarbejdergruppen har i den undersøgte periode stort set været den samme. Der er i løbet af 2004 kommet en ny daglig leder, og desuden har der været udskiftning blandt det pædagogiske personale. Den interne samarbejdsstruktur på Lærkehøj omfatter følgende møder: Morgenmødet udgør starten på arbejdsdagen og omfatter gennemgang af meldinger fra nattevagterne, tilrettelæggelse af dagen og fordeling af dagens opgaver. Tilsvarende afholdes der eftermiddagsmøde kl. 15 med henblik på overlapning til aftenvagterne og kl. 23 i forhold til nattevagterne. Personalemødet afholdes hver 6. uge, og i princippet er alle 13

14 9 Medarbejderne på Lærkehøj medarbejdere med. På personalemødet drøftes emner af fælles interesse for personalet. Pædagogmødet afholdes i 3 timer hver 14. dag med deltagelse af daglig leder, dag og aftenvagterne, socialrådgiveren og sygeplejersken. Beboerne gennemgås, og der er faglig sparring vedrørende den pædagogiske praksis. En gang om året er der medarbejderseminar over et par dage med et fokuseret tema/personaletræning. Der er supervision hver 6. uge. Personalet er her opdelt i natvarmestuens personale og de øvrige. Supervisionen foregår med udgangspunkt i konkrete arbejdsmæssige erfaringer og problemer med at håndtere arbejdspres. Supervisionen kan betragtes som et led i en professionaliseringsproces for medarbejderne, og generelt er der et positivt indtryk af supervisionen. Ud over det grundlæggende supervisionstilbud har Lærkehøj generelt fokus på kvalificering og uddannelse. Kurser/temadage afvikles løbende, og med starten af 2006 iværksættes et fælles metodeuddannelsesforløb for samtlige medarbejdere. 10 Metoder i arbejdet 1 0 Metoder i arbejdet»grundlæggende må vi tro på, at der er noget, som er bedre end at være henvist til at bo på herberg, og vi må tro på, at der er noget, der er bedre end at være misbruger. Men det budskab har vi ikke noget ærinde i at overbringe. Vi ser det som vores væsentligste opgave at støtte op omkring de eventuelle ønsker om livsændring, den enkelte beboer selv fremsætter de ønsker om ændring, der giver mening for den enkelte«. Daglig leder af Lærkehøj Det pædagogiske arbejde hviler på en række forskellige principper. For det første det individuelt motivationsrelaterede princip. Via den respektfulde dialog forsøger personalet at indkredse den enkelte beboers problemstillinger, og i den efterfølgende proces arbejdes der for at motivere den enkelte bruger til at arbejde med disse problemstillinger. Et andet er rummelighedsprincippet. Der skal være plads til alle, og der skal skabes rum for at gøre ting i fællesskab. Det kan dreje sig om forskellige former for aktiviteter. 14

15 Pædagogisk handler det om: Adfærdstræning/regulering At få nye oplevelser At opleve at være en del af det øvrige samfund. For det tredje arbejdes der med et konfrontationsprincip. Det vil sige at turde sige åbent og ærligt til beboerne, hvordan man oplever ham/hende, og hvad det handler om med henblik på at få kommunikationen med beboeren i gang. 10 Metoder i arbejdet Grundholdningen i det pædagogiske arbejde i forhold til beboerne er, at de skal have retten til at leve det liv, de selv synes er rigtigt. Der er ikke tale om at sætte værdinormer for beboerne. Lærkehøj har få regler, der sætter grænser for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Der skelnes mellem regler og retningslinier. Regler medfører sanktioner, hvis de brydes, mens retningslinier ikke nødvendigvis medfører sanktioner. Princippet er, at der skal være så få regler som muligt, fx forbud mod vold og trusler. Den pædagogiske grundholdning er accept og respekt for den enkelte beboer. Dette understøttes af de få regler, der er på Lærkehøj, samt at det er tilladt at indtage alkohol og stoffer på beboernes egne værelser. Omsorg er central i det sociale arbejde og hviler på et princip om at frigøre ressourcer og hjælp til selvhjælp. Brugerinddragelse fungerer gennem beboerråd og beboermøder. Kontaktpersonordningen er den bærende metode i relationen mellem medarbejdere og beboerne og er også blevet dokumenteret indholdsmæssigt. Kontaktpersonen er en tovholder i forhold til at holde styr på de formelle ting altså en casemanagerfunktion. Kontaktpersonen snakker med beboeren om, hvad der skal ske, mens vedkommende bor på Lærkehøj, og hvilken støtte medarbejderne kan give for at nå det. Kontaktpersonen er også en person, beboeren kan henvende sig til i tilfælde af problemer. Kontaktpersonordningen sikrer den interne arbejdsdeling. Desuden kan den enkelte medarbejder koncentrere sig om sine kontaktbeboere og behøver ikke tage hovedansvaret for de øvrige. I bestræbelserne på at kvalificere kontaktpersonfunktionen er det blevet beskrevet, hvad det indeholder at forvalte funktionen. Det indebærer bl.a.: At have samtaler og samvær med beboeren At koordinere og følge op på aftaler og planer At vurdere justeringer i de pædagogiske tiltag At indkalde til et koordinerende fællesmøde med henblik på udarbejdelse af en social handleplan. 15

16 10 Metoder i arbejdet En væsentlig opgave for kontaktpersonen er at udarbejde en månedlig status om, hvordan det går socialt bl.a. på baggrund af journalnotaterne for hver beboer. Det er opfattelsen, at Lærkehøj arbejder efter nogle holdninger og principper, som klart går ud på ikke at være et opbevaringssted, men et udviklingssted, der udfører socialpædagogisk behandling i form af adfærdstræning og inddragelse i aktiviteter og arbejdsfunktioner, og hvor der med udvikling først og fremmest tænkes på den enkelte beboers personlige udvikling. 11 Misbrugspolitikken 1 1 Misbrugspolitikken Lærkehøj er målrettet hjemløse med et misbrug og/eller en psykisk lidelse. På Lærkehøj er indtagelse af spiritus og/eller euforiserende stoffer tilladt på beboernes egne værelser, men ikke på fællesarealerne eller hvor det er synligt for andre. Desuden er salg af stoffer ikke tilladt. I natvarmestuen må misbrug gerne finde sted på badeværelset, hvor der er en kanyleopsamler, men ikke på fællesarealet. Holdningen blandt medarbejderne er generelt, at det er bedre, at beboerne foretager deres misbrug på værelserne, end at de gør det uden for under dårlige sanitære vilkår. Det er den generelle erfaring, at tilværelsen for beboere med misbrug bliver mere afslappet, og at deres misbrug mindskes. På den måde er der blandt medarbejderne en oplevelse af, at der kommer ro på misbruget i huset. Der er blandt medarbejderne ikke enighed om, hvilken effekt opholdet har på beboernes misbrug. Det er en grundopfattelse i huset, at ikke alle kan komme ud af misbruget. Der er en erkendelse af, at mange vil have tilbagefald og komme i misbrugsmiljøer uanset, om de bor på Lærkehøj. Der er ikke en facitliste for, hvordan man behandler misbrugere. Man må acceptere, at de kan være langt ude, men man må heller ikke opgive dem. Det hjælper ikke at stresse dem til behandling, men at være til rådighed, når beboerne vil snakke, og bygge en bæredygtig relation op. Medarbejderne støtter beboerne, når der er en grundmotivation fra beboernes side. Når der er en åbning fra beboerne i retning af at gøre noget for at reducere misbruget, støtter medarbejderne det motiverende ryk. Opmærksomheden omkring misbruget består i kontakten til rådgivningscentret og i at følge op på, at beboerne får passet denne kontakt, ligesom personalet holder møder med centret om planerne for de enkelte beboere. 16

17 Det kan imidlertid være svært som professionel at være vidne til, at misbruget forværres. Medarbejderne oplever, at det er svært for de beboere, der gerne vil ud af misbruget, at være på Lærkehøj. Linien i forhold til de unge beboere er dog at handle mere konsekvent og konfronterende, så de kan undgå at blive hærdede misbrugere. Den generelle politik på Lærkehøj er at lægge vægt på en harm reduction strategi, fordi der er tale om hærdede misbrugere. Pointen er, at hvis man stiller dem over for kravet om at være clean, vil de ikke benytte stedet og er så tilbage i en sumpet tilværelse igen. Et forbud mod misbrug vil have den risiko, at mange af beboerne sendes på gaden igen. Den konsekvenspædagogiske linie virker ikke i forhold til de hærdede misbrugere, men kan virke i forhold til skrøbelige og sårbare unge. Det er vurderingen, at Lærkehøj i metodetilgangen lægger vægt på at være et udviklingssted. Et sted som er baseret på socialpædagogisk behandling i form af adfærdstræning og inddragelse i arbejdsfunktioner. 1 2 Lærkehøj og samarbejdspartnere Lærkehøjs primære samarbejdspartnere er: Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC), Distriktspsykiatrien på Frederiksberg Hospital, Bostøtten, praktiserende læger, skadestuen, Kriminalforsorgen, politiet og andre herberger, herunder Lindevangen. Lærkehøj har samarbejdsrelationer til flere forskellige afdelinger i Frederiksberg Kommune. I forbindelse med det klientrettede arbejde bl.a. vedrørende beboernes forsørgelse, økonomiske forhold, sociale handleplaner, kostordning og boligindstilling er der samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen og Pensionsafdelingen. Desuden er der samarbejde med Bolig- og ejendomsadministrationen. Et vilkår for samarbejdsrelationen vedrørende de enkelte beboere er, at de har forskellige sagsbehandlere. 11 Misbrugspolitikken 12 Lærkehøj og samarbejdspartnere I forhold til Frederiksberg Kommune er vurderingen, at samarbejdet varierer afhængigt af problemstillingerne. De fleste forhold vedrørende betalingstilsagn, kostordning m.m. fungerer godt. Når de kommunale sagsbehandlere rekvirerer informationer, skriftlige udtalelser eller vurderinger fra Lærkehøj, er kvaliteten høj. Samarbejdsklimaet er bedst, når samarbejdspartnerne har et personligt 17

18 12 Lærkehøj og samarbejdspartnere kendskab til hinanden og ikke kun har ført en dialog pr. telefon. Problemerne i samarbejdet handler om manglende information for at kunne iværksætte en handling rettidigt, kommunikationsmåden og uafklaret arbejdsdeling. Der synes især at være behov for en afklaring af arbejdsdelingen i forbindelse med udarbejdelse af de sociale handleplaner og en aktiv anvendelse af planerne. Desuden kunne mere viden om især det fremadrettede arbejde i forhold til beboerne og eventuelle retningslinier for, hvordan og hvornår informationsudveksling er relevant, gavne samarbejdsrelationen. FKRC er en anden central samarbejdspartner. Cirka halvdelen af beboerne på Lærkehøj er indskrevet som klienter i FKRCs afdeling 1, der varetager behandling af heroinmisbrug og substitutionsbehandling. Lærkehøj har et godt og forholdsvis problemløst samarbejde med rådgivningscentret, både hvad angår det organisatoriske og det klientrettede samarbejde. Der er gensidig forståelse for det arbejde og den relation til beboerne og klienterne, som parterne har. Den samarbejdspraksis, som parterne har praktiseret, er for nylig blevet formaliseret i en samarbejdsaftale således, at det også skaber synlighed om samarbejdsrelationen for eventuelle nye medarbejdere. Arbejdsdelingen og kompetencen mellem Lærkehøj og FKRC er skarpt opdelt. Lærkehøj tager sig af det boligmæssige, og FKRC tager sig af misbrugsbehandlingen. Lærkehøj informerer rådgivningscentret, når der sker ændringer for beboeren, som har betydning for behandlingen eller medicinudleveringen. Der kan fx være tale om midlertidige hospitalsindlæggelser, afsoning af fængselsdomme eller lignende. Der er gennem udarbejdelse af en samarbejdsaftale sket en formalisering og præcisering af, hvilke informationer der er relevante, samt hvordan de skal overbringes. Det primære samarbejde i dag er karakteriseret ved at være ad hoc præget, både hvad angår møder på ledelsesniveau, generelle drøftelser af samarbejdet og det klientrettede samarbejde. En tredje samarbejdspartner er distriktspsykiatrisk center på Frederiksberg Hospital. Psykiatrisk skadestue henviser til natvarmestuen på Lærkehøj, og Lærkehøj bruger også den psykiatriske skadestue, når beboere har behov for akut psykiatrisk hjælp. Distriktspsykiatrien henviser patienter, som er hjemløse, og som har et misbrug. Der er et samarbejde på enkeltsagsniveau om de beboere på Lærkehøj, der er tilknyttet distriktspsykiatrien. Der er 18

19 færre henvisninger i dag end ved etableringen. Cirka 3 beboere var i efteråret 2004 indskrevet fra distriktspsykiatrien. Erfaringerne med samarbejdet med psykiatrien er blandede. Der har været uklarhed vedrørende målgruppen og grænserne for, hvor psykisk syg en patient kunne være for at kunne bo på Lærkehøj. Det er en vedvarende vurdering mellem den aktuelle beboersammensætning på Lærkehøj og antallet af udadreagerende psykisk syge patienter. Der afholdes et årligt fælles samarbejdsmøde mellem distriktspsykiatrien, FKRC, Lindevangen, Lærkehøj og en socialfaglig psykiatrikoordinator. På mødet drøftes samarbejdsrelationerne overordnet samt generelle spørgsmål på hjemløseområdet. 12 Lærkehøj og samarbejdspartnere Når beboere flytter fra herberget og til egen selvstændig bolig på Frederiksberg og ønsker støtte i hverdagen, samarbejder Lærkehøj med Bostøtten. Formålet med Bostøtten er for det første at styrke beboernes evne til at opretholde en selvstændig bolig og forebygge hjemløshed og genindskrivning på 94-boformer. For det andet at forbedre beboernes forhold til omgivelserne og sikre beboernes tilknytning til social- og sundhedsmæssige tilbud. For det tredje at støtte op om en fastholdelse og udvikling af færdigheder, som er opnået ved at bo på herberg. Bostøtten har i løbet af evalueringsperioden samarbejdet med Lærkehøj om 16 personer. De fleste er visiteret fra Lærkehøj til egen bolig på Frederiksberg, og enkelte har haft brug for et omsorgsophold på Lærkehøj i en kort periode. 8 personer blev indskrevet i 2004 og 3 personer i henholdsvis 2002 og Indtil videre er der indskrevet 2 personer i 2005 fra Lærkehøj. 12 af de 16 personer modtager fortsat bostøtte. De 4 er afsluttet, fordi én udelukkende ønskede bostøtte i etableringsperioden, 2 fordi de troede, at de var nødt til at modtage bostøtte for at få en lejlighed, og en er død. Der er ingen af beboerne, der er blevet genindskrevet på Lærkehøj. Bostøttemedarbejderne giver daglig støtte i form af konkrete råd og vejledninger til beboerne og ved at sikre, at der kommer hjemmehjælp eller anden hjælp til den daglige husførelse, hjælp til personlig hygiejne, tøjvask m.m. Det tilstræbes at gøre boligen så attraktiv som mulig for beboeren at opholde sig i. Der gives støtte til betaling af husleje, afdrag af gæld og anden vejledning vedrørende økonomi og desuden tilbydes hjælp til at klare hverdagsrutiner. Endvidere ydes pædagogisk støtte til beboere, som har et kompliceret forhold til familie, venner og bekendte. I fornødent omfang ydes støtte til etablering af kontakt til væresteder eller andre former for sociale fællesskaber. 19

20 Bostøttemedarbejderne vurderer samarbejdet med Lærkehøj positivt. Herberget er åbnet og fleksibelt, hvad angår løsninger og praksis vedrørende beboernes udslusning og i enkelte tilfælde som rekreation for beboere fra Bostøtten. Et højt informationsniveau og en kollegial kommunikationsform karakteriserer samarbejdsrelationen. Lærkehøj betragtes således som en åben, rummelig, fleksibel og kollegial samarbejdspartner fra Bostøttens synsvinkel. 13 Vurderinger af Lærkehøj 1 3 Vurderinger af Lærkehøj Vurderingen af Lærkehøj som boform er først og fremmest foretaget i forhold til målsætningerne i serviceloven og retssikkerhedsloven og målsætningerne for Lærkehøj. Behov for en boform for de hjemløse med misbrug Baggrunden for oprettelsen af Lærkehøj var konstateringen af en relativ stor gruppe af hjemløse med misbrug, som var markante i gadebilledet. Der var tale om en gruppe personer, som ikke kunne rummes på den eksisterende institution Lindevangen, da der også opholdt sig børnefamilier, og at der i kommunen derfor kun var mulighed for at henvise til institutioner i København. Med etableringen af Lærkehøj er det i høj grad lykkedes at give plads til og rumme denne gruppe af hjemløse. Med Lærkehøj er der således givet mulighed for, at denne gruppe af borgere har fået en bomulighed og et bedre hverdagsliv særlig fordi stedet kan rumme deres adfærd, som blandt andet er karakteriseret ved et massivt misbrug. Samarbejdspartnerne vurderer etableringen af Lærkehøj som en stor fordel og nødvendighed, fordi det giver dem mulighed for at henvise hjemløse med et misbrug både til en akut overnatningsmulighed og til et midlertidigt ophold. Lærkehøj dækker et behov for»tag over hovedet«til en gruppe, hvor samarbejdspartnerne tidligere ikke havde andre muligheder end at henvise til herberger i andre kommuner. Målgruppen misbrugere og psykisk syge Beboerne på Lærkehøj er hjemløse, misbrugere og nogle er psykisk syge. Det er hovedsagelig enlige mænd i 30erne, men også kvinder bor på Lærkehøj. Sammenlignet med andre 94-boformer er andelen af årige langt større på Lærkehøj, og andelen af over 40 årige er lavere. Kvindeandelen er som på andre herberger knap en fjerdedel. Der er kun få beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Langt den overvejende del af beboerne kommer fra Frederiksberg Kommune. 20

21 Man kan sige, at de beboere, som bor på Lærkehøj, i høj grad lever op til målsætningerne for målgruppen. Lærkehøj et helhedsorienteret tilbud I forhold til de problematikker, beboerne har, kan man sige, at Lærkehøj med et fagligt sammensat personale og gode fysiske rammer er gearet til at tage sig af disse problemer. Det handler om at få et sted at bo og få den ro og omsorg, som mange har behov for. Stedet giver mulighed for samvær og deltagelse i forskellige aktiviteter. Stedet giver desuden mulighed for at rumme den adfærd, som karakteriserer mange misbrugere og give accept af deres misbrugssituation. Derudover er der mulighed for at tage sig af deres helbredsproblemer ved, at stedet har en sygeplejerske, som tager sig af disse problemer. Dette gælder både som funktion af botilbud, men også i form af natvarmestue, hvor både hjemløse med misbrug og psykisk syge har mulighed for at overnatte under trygge forhold og med mulighed for basal omsorg i form af mad, bad og vask. 13 Vurderinger af Lærkehøj Derudover giver stedet mulighed for kontakt til behandlingssteder, både hvad angår misbrug og også sindslidelser, og der arbejdes på at få personerne i egen bolig. På den måde er der tale om et helhedsorienteret tilbud. I ansøgningen om etablering af Lærkehøj blev der omkring indholdet i tilbudet ud over almindelige herbergspladser og akutpladser peget på, at tilbudet skulle indeholde sygesengepladser og»alternative plejehjemspladser«. Det vil sige med et indhold, hvor man kunne give mulighed for både kortvarige indskrivninger for hjemløse med fx behov for pleje af lettere somatiske komplikationer og længerevarende indskrivning af socialt udsatte med behov for massiv sundhedsmæssig pleje og omsorg. Lærkehøj har med sin sundhedsfaglige indsats muligheder for de kortvarige indskrivninger med pleje og praktiserer det i forhold til de mange personer, som har boet på Lærkehøj, og som er karakteriseret ved at have en række somatiske komplikationer. Derimod har Lærkehøj ikke kunnet leve op til målsætningerne om de længerevarende indskrivninger i form af alternative plejehjemspladser. Det skyldes formentlig, at de hjemløse med misbrug fra starten har fyldt meget, og at det formentlig ikke vil være hensigtsmæssigt at have dem boende sammen med personer med behov for massiv sundhedspleje. Lærkehøj sammenhæng i tilbud Lærkehøj har udviklet et godt samarbejde med forskellige samarbejdspartnere, herunder samarbejde med rådgivningscentret, der tager sig af misbrugere, og distriktspsykiatrisk center, der tager sig af sindslidende. Via dette samarbejde er der mulighed for gensi- 21

22 13 Vurderinger af Lærkehøj dig henvisning, og via den sociale praksis og det sociale arbejde motiveres og tilbydes den enkelte kontakt således, at beboeren har mulighed for at komme i behandling. Derudover er der udviklet et bedre samarbejde med kommunen i forhold til betalingstilsagn, kostordning, informationsudvekslinger og handleplaner. Lærkehøjs væsentligste funktion er at stabilisere brugerne og arbejde med deres boevne med henblik på muligheden for at bo i egen bolig. Dette arbejde er forbundet med mange vanskeligheder dels på grund af målgruppen, dels på grund af manglende bomuligheder. For dem, det lykkes at tilbyde en bolig, er der udviklet et godt samarbejde med Bostøtten, som er etableret med henblik på opfølgning af beboerens boevne og fastholdelse af beboeren i egen bolig. Både organisatorisk og i forhold til den enkelte beboer er der en sammenhæng i tilbudene. På den måde lever Lærkehøj op til målsætningerne i serviceloven om at forebygge, at problemerne forværres for den enkelte, samt forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion og udviklingsmuligheder. Lærkehøj et udviklingssted Den pædagogiske grundholdning er accept og respekt for den enkelte beboer. Dette understøttes af de få regler, der er på Lærkehøj, samt at det er tilladt at indtage alkohol og stoffer på beboernes egne værelser. Omsorg er central i det sociale arbejde og hviler på et princip om at frigøre ressourcer og hjælp til selvhjælp. I det daglige, pædagogiske arbejde er det holdningen, at omsorg og krav ikke udelukker hinanden. Omsorg er væsentlig i forhold til det liv, mange af de hjemløse har ført og som såvel fysisk som psykisk har sat sig spor. Omsorgen skal ikke være omklamrende, men skal frigøre ressourcer og være hjælp til selvhjælp. I dette arbejde skal der tages individuelle hensyn. Det samme gælder krav. For store krav kan virke som nederlag, og for få krav virker ikke befordrende for den personlige udvikling. Det pædagogiske arbejde hviler på en række forskellige principper, der omfatter motivation, rummelighed og konfrontation. Grundholdningen i forhold til beboerne er, at de skal have retten til at leve det liv, de selv synes er rigtigt. Der er ikke tale om at sætte værdinormer for beboerne. Lærkehøj har få regler, der sætter grænser for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. På den anden side er det opgaven at være med på sidelinien og støtte op om de ønsker, beboeren har, og understøtte og etablere kontakt til relevante samarbejdspartnere. På den måde lever Lærkehøj op til tankerne bag retssikkerhedsloven. 22

23 Dokumentation af det sociale arbejde Dokumentation af metoderne i det sociale arbejde har været et højt prioriteret indsatsområde. Igennem den seneste periode er der arbejdet intensivt med metodeudvikling og især dokumentation af det sociale arbejde. Der har været processer i forbindelse med at få dokumenteret: Målsætninger og værdigrundlag Pædagogisk praksis Funktionsbeskrivelse vedrørende kontaktpersonrollen Praksis vedrørende dokumentation. Målsætninger og værdigrundlag for boformen er reformuleret og præciseret. Den fælles pædagogiske praksis er dokumenteret på overordnet og konkret niveau. Kontaktpersonordningen er den bærende metode i relationen mellem medarbejdere og beboere og er også blevet dokumenteret indholdsmæssigt. Retningslinier for, hvad, hvordan og hvor dokumentation og kommunikation mellem medarbejderne foregår, er beskrevet og kategoriseret under henholdsvis døgnrapport, beboernes journaler og . Dokumentationen af det sociale arbejde på Lærkehøj er foretaget på baggrund af praksis og medvirker både til udviklingen af det sociale arbejde og i forhold til medarbejdernes fælles kvalificering. Medarbejdernes funktioner og individuelle faglige kvalifikationer favner bredt og udgør grundsubstansen af det pædagogiske arbejde. 1 4 Opmærksomhedspunkter Det sociale arbejde med hjemløse med misbrug indebærer en række dilemmaer. Det er disse dilemmaer, der ligger bag formuleringen af opmærksomhedspunkter til inspiration for det videre arbejde. Målgruppen Der er tale om en grundig visitation og procedure ved indskrivning til Lærkehøj, og det kan konstateres, at de beboere, der bor på Lærkehøj, alle falder inden for målgruppen. Der lægges vægt på, at der er plads til alle, og at beboerne udviser tolerance og tålmodighed og forsøger at rumme hinanden. Det giver dog indimellem vanskeligheder, hvilket ikke er overraskende. 13 Vurderinger af Lærkehøj 14 Opmærksomhedspunkter 23

24 14 Opmærksomhedspunkter Der er beboere, som har særlig svært ved at kunne rumme de psykisk syge, der, selvom de er få, fylder meget. Blandt misbrugerne er der en irritation over, at de skal sættes i bås med de psykisk syge, og beboerne giver udtryk for, at de psykisk syge burde være et sted for dem selv. Andre giver udtryk for den opfattelse, at hvis de psykisk syge skal være der, burde personalet være bedre til at takle deres adfærd. Spørgsmålet er, om de psykisk syge fylder for meget, og hvordan man kan takle problemerne. Der er også samarbejdspartnere, som stiller spørgsmålstegn ved, om Lærkehøj skal været et tilbud til alle hjemløse med misbrug, sindslidende unge som ældre, eller om målgruppen skal afgrænses. Misbrugspolitikkens dilemma De fleste beboere har et misbrugsproblem, også de psykisk syge. Der er tale om stort set alle former for misbrug med blandingsmisbrug som det dominerende. Omfanget af misbruget er dog forskelligt. Nogle har massive misbrugsproblemer, mens andre kun ryger hash eller er alkoholikere. Det er accepteret at have et misbrug på Lærkehøj. Det må imidlertid kun indtages på beboernes egne værelser, ikke på fællesarealerne. Misbruget spiller en stor rolle i dagligdagen på Lærkehøj og spiller en stor rolle for den enkelte beboers hverdagsliv. På den ene side bidrager det til fællesskab mellem beboerne, på den anden side påvirker det de enkelte beboers adfærd og motivation til deltagelse. Det er opfattelsen, at de, der har et stort misbrug, får det stabiliseret, når de flytter ind på Lærkehøj. Det er positivt og understøtter det rummelige perspektiv. På den anden side er der pædagoger, der peger på, at det kan være svært at være vidne til, at beboerne har et misbrug. Det går op og ned og pædagogerne kan være i tvivl om, hvilke signaler man som pædagog skal sende i forhold til det tunge misbrug. Der er beboere, der peger på, at det er svært at nedbringe misbruget, når man bor på Lærkehøj, fordi det er så stor en del af dagligdagen i huset og blandt beboerne. Det er en grundopfattelse i huset, at ikke alle kan komme ud af misbruget. Der er en erkendelse af, at mange vil have tilbagefald og komme i misbrugsmiljøer uanset, om de bor på Lærkehøj. Man må acceptere, at de kan være massivt misbrugende, men man må heller ikke opgive dem. Det hjælper ikke at stresse dem til behandling, men derimod at være til rådighed, når beboerne vil snakke, og bygge en bæredygtig relation op. 24

25 Aktivitets- og beskæftigelseslignende tilbud i hverdagen Det praktiske pædagogiske arbejde er kendetegnet ved både at omfatte individrettet og fællesskabsrettet arbejde. Der er tale om målsætninger både i forhold til støtte og hjælp til den enkelte beboer og med henblik på at skabe fælles rammer og fællesskab mellem beboerne. Som på herberger generelt er der tale om at etablere en balance mellem det fællesskabsrettede og det individrettede arbejde. En balance, som viser sig at være vanskelig og ofte afhængig af og påvirket af beboersammensætningen. Det viser sig også på Lærkehøj, hvor det kan give vanskeligheder med hensyn til de praktiske muligheder for at udfolde nogle aktiviteter med hensyn til at få alle beboere til at deltage i aktiviteterne. 14 Opmærksomhedspunkter Hverdagen for beboerne udspiller sig i en vekslen mellem ophold på værelserne nogle for sig selv, andre i selskab med andre daglige gøremål og arrangementer ud af huset. De mere daglige gøremål er fx besøg til og kontakt med rådgivningscentret, distriktspsykiatrisk afdeling, praktiserende læge og nogle gange socialforvaltningen. De daglige arrangementer er indkøb, gåture og besøg hos familie. Der er tale om en stor omstilling, når man flytter ind på en boform. Det tager tid at finde ud af hverdagen og få noget meningsfyldt ud af den. Der er mulighed for aktiviteter både i og uden for huset det sidste i form af arrangerede ture. For mange kan hverdagen imidlertid synes lang og»træls«, da der ikke sker så meget, og fordi dagene ligner hinanden. Lærkehøj er på mange måder et helhedsorienteret tilbud, der favner mange aspekter af de enkelte beboeres hverdagsliv og også mange af beboernes ønsker i forhold til deres situation. I relation til hverdagslivet og især med henblik på dem, der bor der i længere tid, kunne det overvejes at etablere tilbud eller kontakt til arbejdssteder med henblik på at kunne tilbyde arbejdslignende aktiviteter. Udslusningen fra Lærkehøj Der er en relativ høj andel af beboerne, der forlader Lærkehøj, som er ikke planlagte udskrivningsforløb. Dette gælder særlig for kvinderne. En del af de ikke planlagte udskrivninger er bortvisninger og kan muligvis forklares ved målgruppen og dens adfærd. Men selv når man ser bort fra bortvisningerne, er andelen af ikke planlagte udskrivninger høj. 25

26 14 Opmærksomhedspunkter Med hensyn til de planlagte udskrivninger er det fortrinsvis til hospitaler, Kriminalforsorgen, døgnbehandling eller til andre 94-institutioner. Kun en mindre del, men en dog stigende andel, er til egen eller anvist bolig. Det vil være vigtigt, at Lærkehøj sætter mere fokus på udslusningen fra boformen og mere tilbundsgående får undersøgt, hvad der ligger bag de forskellige udskrivninger, og om der kan gøres en indsats for at få mere styr på udskrivningerne. Strukturelle barrierer for få bomuligheder Målsætningen i det sociale arbejde er at arbejde på, at den enkelte kan bo i egen bolig og afpasset boligform i forhold til den enkeltes særlige behov. Der bruges mange ressourcer på dette sociale arbejde i hverdagen med udvikling af boevne og dialog med den enkelte omkring ønsker til hverdagslivet. Der er tale om et arbejde, som indebærer mange vanskeligheder, dels fordi beboerne er dårligt stillede, dels fordi de har en angst for isolation og frygt for ensomhed, når de skal bo for sig selv. Det er lykkedes at få flere af beboerne i egen eller anvist bolig der er således sket en stigning i andelen, som kommer i egen eller anvist bolig fra 10 % til 18 %. Og for en stor del lykkes det at fastholde boligen med opfølgende bostøttearbejde. En af barriererne for en fortsat stigning er imidlertid det strukturelle forhold, at der er få bomuligheder at tilbyde. Det ville være muligt at få endnu flere af beboerne i et positivt udskrivningsforløb, hvis der var flere forskellige bomuligheder, der kunne tilbydes de hjemløse med misbrug. Samarbejde med eksterne parter En central målsætning for arbejdet på Lærkehøj er at gøre samarbejdspartnerne i den kommunale forvaltning, rådgivningscentret og psykiatrien opmærksom på beboernes situation og ønsker med henblik på at få samarbejdspartnerne til at handle mere ud fra beboernes ønsker og behov således, at hjemløse med misbrug og/eller psykiske lidelser ikke tilsidesættes, og at der skabes bomuligheder og behandlingsmuligheder til dem. Det er erfaringen, at samarbejdet i forhold til de forskellige samarbejdspartnere generelt fungerer godt, fordi det er lykkedes at skabe et fokus og engagement omkring målgruppen. Evalueringen viser, at indsatsen for beboerne foregår i et samarbejde mellem forskellige faglige professioner. I et fremadrettet perspektiv kan indsatsen for målgruppen kvalificeres ved, at de enkelte fagprofessioner bidrager yderligere med deres specifikke faglighed i samarbejdsrelationerne. Derudover kan man pege på, 26

27 at opfølgning og yderligere information i forhold til de konkrete indgåede aftaler kunne styrkes. Fremtidigt samarbejde med inddragelse af beboeren I forhold til den enkelte beboer er der eksempel på et samarbejdsmøde, hvor den kommunale sagsbehandler, socialrådgiveren på Lærkehøj og beboeren mødes på herberget. Dette er en ideel samarbejdsrelation, fordi beboeren, som deltager, er på hjemmebane og derfor er mere tryg, og fordi parterne kan arbejde mod et fælles mål, som de alle 3 har været med til at definere. Desuden giver det den kommunale sagsbehandler et indblik i beboerens situation, som kan bidrage til en mere kvalificeret sagsbehandling fremover. 14 Opmærksomhedspunkter I slutningen af 2004 blev samarbejdsmødeformen formaliseret på et møde mellem lederne fra den kommunale forvaltning og Lærkehøj. Denne praksis betyder, at Lærkehøj inden for den første måned, efter at en ny beboer er flyttet ind på herberget, har ansvaret for at indkalde alle de relevante samarbejdspartnere til et samarbejdsmøde. Hovedformålet med mødet er at sikre en kortlægning af koordinering og ansvarsfordeling således, at alle er klar over, hvem der gør hvad og hvornår. Den kommunale sagsbehandler samler trådene fra mødet i forhold til, hvad der skal indgå i handleplanen. Handleplanerne vil tage afsæt i drøftelserne på mødet, men der kan også indhentes yderligere informationer i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne. Ved afslutningen af dataindsamlingen til evalueringen er man i fuld gang med implementeringen af denne praksis. 27

28 15 Lærkehøj som boform efter 2½ år 1 5 Lærkehøj som boform efter 2½ år Lærkehøj er nu efter 2½ år etableret som en 94-boform med en udviklet pædagogisk praksis i det sociale arbejde og et udviklet samarbejde med en række samarbejdspartnere. I forhold til boformerne på området for hjemløse er Lærkehøj imidlertid relativt ny, og det er i dette perspektiv, at Lærkehøj skal vurderes som boform. Erfaringerne for de første 2½ år er, at det er lykkedes at samle et engageret, fagligt kompetent personale og udvikle en boform, hvor beboerne er i centrum. Det er først og fremmest deres problemer og hverdag, der er omdrejningspunktet i det daglige sociale arbejde. Der har i de 2½ år været tale om en udvikling af den pædagogiske praksis og metoderne i det sociale arbejde, ligesom samarbejdet med forskellige samarbejdspartnere er blevet etableret, udbygget og forbedret. Antallet af beboere har ligget meget fast, idet der lige fra begyndelsen har været så godt som fuld dækning i forhold til de 26 pladser, og det har der stort set været siden. I perioden fra start (september 2002) til årsskiftet 2004/2005 har der været 124 forskellige personer, som har boet på Lærkehøj i kortere eller længere tid. Natvarmestuen har et varierende besøgsantal på de enkelte nætter. Der har imidlertid i perioden vist sig et generelt stigende besøgsantal, og inden for det sidste halve år af 2004 og ind i første del af 2005 har der været et stigende antal nætter med overbelægning. Denne situation er ændret ved en mere konsekvent politik i forhold til overbelægning, hvor man ved fuld belægning i højere grad henviser til andre tilbud. Alene den ændrede praksis har medført et tilpasset besøgsantal til natvarmestuen. Udviklingen i beboerantal og antal besøg i natvarmestuen viser Lærkehøjs berettigelse og viser, at der har været behov for et botilbud til en meget sårbar gruppe af borgere, som er hjemløse og har et stort misbrug. Selvom det kan være vanskeligt at snakke om en hverdagsrytme på et herberg, har Lærkehøj i et stykke tid været i en sådan situation, og det har givet grundlag for at udvikle og forbedre metoderne i det daglige sociale arbejde og diskutere sig frem til fælles retningslinier i forhold til beboerne. 28

29 Beboerne er med deres forskellige problematikker glade for at bo på Lærkehøj. Der er mange faciliteter, god stemning, muligheder for både at være sig selv og deltage i et socialt fællesskab med andre, og der er god hjælp og støtte fra personalet. Beboerne udtrykker betydningen af at bo på Lærkehøj på den måde, at de får styr på deres hverdag, får ro om deres personlige situation, og nogle får perspektiv på deres hverdag og fremtid, hvor de ser mulighederne for at komme ud af deres misbrug og få deres egen bolig. For personalet er der en række udfordringer i dagligdagen, som giver grundlag for forskellige afvejninger, hensyn og prioriteringer. Der er tale om en række balancer og dilemmaer, som kan være vanskelige. Det gælder fx hensynet til den enkelte beboer i forhold til det fælles og fællesskabet, det gælder forholdet mellem omsorg og krav i forhold til beboerne, det gælder misbrugsproblematikken, og det gælder barrierer for beboernes personlige udvikling. 15 Lærkehøj som boform efter 2½ år Udfordringer og dilemmaer som er et grundvilkår for det sociale arbejde med mennesker, som har så vanskeligt ved at mestre deres liv, og få styr og retning på deres hverdag i det moderne velfærdssamfund. Personalet har med deres forskellige socialfaglige tilgange og baggrunde taget udfordringerne op, og med deres yderligere kendskab og erfaringer med målgruppen og kvalificering af det daglige pædagogiske arbejde, er der skabt grundlag for at de daglige udfordringer og dilemmaer fortsat vil blive håndteret på et højt fagligt niveau til gavn for de hjemløse misbrugere. 29

30 30

31 Det har gjort en forskel en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug. Frederiksberg november 2005 Rapporten er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Marianne Malmberg fra CASA Center for alternativ samfundsanalyse Linnésgade 25, 3.sal 1361 København K Telefon: ISBN: Elektronisk udgave: ISBN Ansvarlig Lærkehøj: Helle Walsted og Søren Romar Layout: Michael Søndergaard Tryk: Handy-Print, Skive Publikationen bestilles ved henvendelse til: Lærkehøj Lindevangs Allé Frederiksberg Telefon:

32 Lærkehøj Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: 32

Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug

Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug September 2005 Finn Kenneth Hansen og Marianne Malmgren CASA Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug September 2005

Læs mere

Lærkehøj - et herberg for hjemløse

Lærkehøj - et herberg for hjemløse Lærkehøj - et herberg for hjemløse Rapport 1 Resumé og opmærksomhedspunkter November 2003 Finn Kenneth Hansen og Claus B. Olsen CASA Lærkehøj - et herberg for hjemløse Rapport 1 Resumé og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Ydelseskatalog. Bofællesskabet Østersøen

Ydelseskatalog. Bofællesskabet Østersøen Ydelseskatalog Bofællesskabet Østersøen Juni 2013 Forord Bofællesskabet Østersøen er et bofællesskab for yngre mennesker med forskellige former for udfordringer, i form af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse - ifølge Metodehæftet udgivet af VFC Socialt Udsatte og med eksempler fra forskellige kommuner Indledning 3 Den organisatoriske

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odsherred Kommune

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odsherred Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odsherred Kommune September 2011 Organisatorisk struktur. Lovgrundlag Rusmiddelteamet er en del af Afdelingen for Socialpsykiatri og Rusmidler som er forankret

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Servicedeklarationen for Støttecenter Fruerlunden

Servicedeklarationen for Støttecenter Fruerlunden Servicedeklarationen for Støttecenter Fruerlunden Adresser og telefonnumre - Støttecenter Fruerlunden Fruerlunden 67 5700 Svendborg Telefon: 62229177 - Psykiatrileder Ellen Christensen Telefon: 6223 3960

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg

akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg unge lejlighederne tilbuddet M unge Udarbejdet i August 2014 Grafisk design Tryk lindevangen Ida Weinholt og Max Wettendorff bostøttemedarbejdere

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Damkjærgård Dato 24.11.2011 Journalnummer 16.03.26-K09-68-07 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Læs mere

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau i.h.t. Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk bistand/støtte (version 2 af september 2010) 1. Lovgrundlag og målgruppe Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727 Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.nr.: 9628 4700 Fax.nr.: 9628 4710 E-mail: kobbg@herning.dk www.bytoften.dk Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006. Opgaverne Den sociale behandling for stofmisbrug

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Udvikling af døgntilbud til sindslidende med misbrug

Udvikling af døgntilbud til sindslidende med misbrug Udvikling af døgntilbud til sindslidende med misbrug Januar 2006 Marianne Malmgren, Linda Kjær Minke og Finn Kenneth Hansen CASA Udvikling af døgntilbud til sindslidende med misbrug Januar 2006 Marianne

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere