Det har gjort en forskel. en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det har gjort en forskel. en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug"

Transkript

1 Det har gjort en forskel en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug 1

2 Indhold Forord 3 1 Boform for hjemløse med misbrug 4 2 Lærkehøjs formål 5 3 Beboerne på Lærkehøj 6 4 Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj 7 5 Lærkehøj og beboerindflydelse 9 6 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj? 10 7 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj? 11 8 Natvarmestuen 12 9 Medarbejderne på Lærkehøj Metoder i arbejdet Misbrugspolitikken Lærkehøj og samarbejdspartnere Vurderinger af Lærkehøj Opmærksomhedspunkter Lærkehøj som boform efter 2½ år 28 2

3 Forord Lærkehøj er et herberg med natvarmestue på Frederiksberg, som åbnede for beboere den 2. september Herberget drives som en 94-boform af KFUKs Sociale Arbejde, som har driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. I de første 3 år modtager Kommunen støtte fra Socialministeriets Hjemløshedspulje, hvorefter Frederiksberg Kommune selv overtager finansieringen af Lærkehøj. Herberget er etableret i tilknytning til herberget Lindevangen, som også drives af KFUKs Sociale Arbejde Målgruppen er hjemløse mænd og kvinder med massivt misbrug af alkohol og/eller narkotika og/eller psykiske lidelser. Visitationen til Lærkehøj kan ske ved direkte henvendelse fra de hjemløse selv, fra sagsbehandler eller andre institutioner. Til natvarmestuen kræves ingen visitation. Lærkehøj har plads til 26 personer, og natvarmestuen har plads til 12 personer. CASA er blevet bedt om at evaluere Lærkehøj. CASA har været med fra implementeringsfasen tilbage i 2002 og har fulgt beboerne og udviklingen af det sociale arbejde på Lærkehøj i 3 år. Denne rapport er en sammenfatning af den samlede evaluering af Lærkehøj»Evaluering af Lærkehøj en boform for hjemløse med misbrug«2005. Rapporten er tilgængelig på Lærkehøjs hjemmeside Formålet med evalueringen er først og fremmest at belyse og vurdere, om Lærkehøj som herberg lever op til de formulerede målsætninger i serviceloven og retssikkerhedsloven samt de målsætninger, som er opstillet for Lærkehøj. Evalueringen er baseret på kvalitative interview, kvantitative registerdata samt dokumentationsmateriale som statusrapporter, samarbejdsaftaler, pjece m.m. Der er gennemført kvalitative interviews med udvalgte beboere, den daglige leder og alle medarbejdere samt med samarbejdspartnere. De kvalitative interview er gennemført i foråret 2003 og i efteråret Vi vil takke alle, som har afsat tid til at deltage i interview. Rapporten er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Marianne Malmgren,CASA. CASA oktober

4 Lærkehøj herberg for hjemløse med misbrug 1 Boform for hjemløse med misbrug 1 Boform for hjemløse med misbrug Lærkehøj er det man i traditionel forstand forstår ved et herberg, men som i den sociale servicelov i dag benævnes som en boform. Der er tale om et herberg med en natvarmestue etableret i en nybygget ejendom på Frederiksberg. Herberget har plads til 26 personer, og natvarmestuen har plads til 12 personer. Målgruppen er hjemløse mænd og kvinder med massivt misbrug af alkohol og/eller narkotika og/eller psykiske lidelser. Visitationen til Lærkehøj kan ske ved direkte henvendelse fra de hjemløse selv, fra sagsbehandler eller andre institutioner. Til natvarmestuen kræves ingen visitation. Herberget er etableret i tilknytning til herberget Lindevangen i regi af KFUKs Sociale Arbejde og har en driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune som en 94-boform. I de første 3 år får Frederiksberg Kommune støtte fra Socialministeriets Hjemløsepulje, hvorefter finansieringen overgår til kommunen. Når den 3-årige støtteperiode er afsluttet i august 2005, indgår Lærkehøj fortsat sammen med Lindevangen under KFUKs Sociale Arbejde. En bestyrelse har ansvaret for Lindevangen og Lærkehøj. Baggrunden for etableringen af Lærkehøj var et konstateret behov i Frederiksberg Kommune for et herberg. Der havde over en årrække vist sig et markant stigende antal henvendelser til Lindevangen, men også et pres fra samarbejdspartnere herunder Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter om behov for herbergspladser til gruppen af hjemløse med misbrug. Da herberget Lindevangen ikke kunne rumme denne målgruppe, var man nødt til at henvise hjemløse misbrugere og psykisk syge til andre amters 94-boformer, typisk i Københavns Kommune men ofte for denne gruppe med et dårligt resultat. 4

5 »Jeg har boet her i 5 måneder. Jeg har været boligløs i 3 år. Men inden jeg kom her, har jeg kun været boligløs i et års tid. Jeg har boet steder inden for de sidste ti år, så jeg er flyttet meget rundt. Jeg har ikke boet noget fast sted. Så det her er faktisk det længste, jeg har haft fast og haft mit eget.«lærkehøj åbnede for beboere i september Med henblik på at dokumentere behovet for og betydningen af tilbudet til hjemløse samt at videreudvikle tilbudet for de dårligst stillede, har der fra starten været foretaget en løbende evaluering af Lærkehøj. 1 Boform for hjemløse med misbrug Med bygningen af Lærkehøj er der etableret et bosted og rammer for et hverdagsliv for en af de mest belastede grupper af hjemløse nemlig hjemløse med misbrug. Lærkehøj fremstår i dag som et nyt herberg med vedligeholdte bygninger, enkeltværelser til beboerne og fælles faciliteter. Et herberg som kan rumme de meget forskellige personer med hver deres misbrug og sociale problemer, og hvor der er mulighed for akutovernatning for de mest socialt udsatte, der ikke har et sted at bo eller ikke kan udholde at være i deres bolig. Det er et sted, hvor de hjemløse kan være sig selv, og hvor medarbejderne har haft gode muligheder for at være med i udviklingen af en rummelig arbejdsplads. Et herberg hvor såvel medarbejdere som beboere føler sig trygge, og føler, at det er et sted, man skal passe på. Mod al forventning har der stort set ikke har været klager fra naboer. Det er således lykkedes at skabe et herberg i overensstemmelse med intentionerne og de fremlagte planer i ansøgningerne om økonomisk støtte til projektet. 2 Lærkehøjs formål Formålet med Lærkehøj og natvarmestuen er at etablere et generelt omsorgstilbud til de dårligst stillede hjemløse. Et omsorgstilbud, som er i stand til at afbøde de værste komplikationer ved hjemløshed kombineret med alkohol- og narkotikamisbrug og/eller psykiske lidelser. I ansøgningerne som ligger til grund for Lærkehøj, hedder det, at formålet med Lærkehøj og natvarmestuen er, at udvikle et differentieret tilbud, hvor der er mulighed for: Kortere og længerevarende ophold, akutophold, sygesenge til kortvarige ophold, alternative»plejehjemspladser«for de mest socialt udstødte og natvarmestue med nødsengepladser. 2 Lærkehøjs formål 5

6 2 Lærkehøjs formål Lærkehøjs hovedmål er således: At give midlertidigt eller længerevarende ophold til hjemløse og socialt belastede personer med misbrug og/eller psykiske lidelser, fortrinsvis frederiksbergborgere men i tilfælde af ledig kapacitet udbydes også korte ophold til udenbys borgere At møde alle beboere og brugere med respekt, accept og tillid At sikre alle beboere et så fagligt bredt kvalificeret og helhedsorienteret tilbud som muligt At arbejde ud fra, at ethvert menneske er unikt, og derfor yde en velovervejet, mangesidig og differentieret omsorg og service At påvirke og bidrage til den politiske og offentlige debat på hjemløseområdet. Lærkehøj har primært til opgave at støtte op omkring den enkeltes boevne og i samarbejde med den enkelte bruger forsøge at finde en relevant permanent boform. Da erfaringerne har vist, at udskrivning til egen bolig kan være forbundet med stor usikkerhed og angst, og derved kan øge risikoen for recidiv, er der etableret en opfølgende bostøtte som tilbud til det mest sårbare klientel. Formålet med den opfølgende bostøtte er at styrke brugernes evne til at opretholde en selvstændig bolig, forbedre brugernes forhold til omgivelserne og sikre tilknytning til sociale og sundhedsmæssige tilbud. Bostøtten omfatter beboere på Lærkehøj og Lindevangen samt klienter i Frederiksbergs Kommunes Rådgivningscenter (FKRC). Bostøtten udføres af tre bostøttemedarbejdere, og indsatsen drives af Lindevangen. 3 Beboerne på Lærkehøj 3 Beboerne på Lærkehøj»Jeg har aldrig haft en lejlighed. Jeg har aldrig haft noget, hvor der stod mit navn på. Jeg har altid boet hos en kammerat. Det har været et hårdt liv, og det er også derfor, jeg er blevet træt af det, og det er også en følge af alle de ting, der følger med misbrug i forhold til bolig og arbejde.«beboerne på Lærkehøj er hjemløse, misbrugere, og nogle er psykisk syge. Det er hovedsageligt enlige mænd i 30erne, men også kvinder, som bor på Lærkehøj. Kvindeandelen er som på andre herberger knap en fjerdedel. Der er kun få beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Langt den overvejende del af beboerne kommer fra Frederiksberg Kommune. 6

7 I perioden fra september 2002 til 1. januar 2005 har der stort set været fuldt besat hele tiden. I perioden har 124 forskellige personer boet på Lærkehøj. De hjemløse, som kommer, er karakteriseret ved tidligere at have ført et omflakkende liv med afbrudte forløb med skiftende arbejdspladser og skift mellem arbejde og arbejdsløshed, samt sociale begivenheder som fx dødsfald og skilsmisser. Nogle har boet på gaden, andre hos venner og familie, og nogle har tidligere boet på andre herberger. Et fællestræk er, at deres boligsituation har været præget af ustabilitet og utryghed.»jeg har været misbruger i mange år. Jeg har ikke boet andre steder på herberger, men så har jeg boet sammen med venner og bekendte og lånt sofaer rundt omkring og sådan noget. Men når man ender her, så er det jo også fordi, man har fået slidt sofaerne rundt omkring. Venskaberne ryger lige så stille og roligt, man har fået slidt netværket op, og så sidder man her mutters alene.«et andet fællestræk er deres misbrug. Alle former for misbrug er repræsenteret blandt de hjemløse, som bor på Lærkehøj. Mange af beboerne er kendetegnet ved at være blandingsmisbrugere. Livet som hjemløs har sat sit præg på mange af dem, der kommer. En stor del har således helbredsproblemer, både psykiske og somatiske. Man kan komme ind på Lærkehøj på forskellige måder. Der er 21 % af beboerne, som selv har søgt ind, enten fordi de kendte stedet eller har hørt om det fra andre. Alle andre er stort set blevet henvist enten fra socialforvaltningen, Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter eller fra psykiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital. 4 Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj»Jeg havde tabt mig meget var nede på 40 kg. Jeg har taget 14 kg på, siden jeg flyttede ind her. Det er udmærket. Det er fordi, der er morgenmad med i prisen Morgenmad betyder, at du får mere appetit på mad i løbet af dagen.«7 3 Beboerne på Lærkehøj 4 Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj

8 4 Hverdagen på og betydningen af Lærkehøj Hverdagen på Lærkehøj er på mange måder meget forskellig fra det hverdagsliv, de fleste har haft tidligere. På den ene side kan hverdagen synes lang og træls, da der ikke sker så meget. På den anden side er der mulighed for social kontakt og for hjælp og støtte og en vis struktur på hverdagen. Der er regler på Lærkehøj, men det er få. Beboerne må godt drikke og tage stoffer, men kun på værelserne. Det er forbudt at handle med stoffer, og vold og trusler om vold accepteres ikke.»jeg har boet her en måned, og det er jeg meget glad for. Jeg er tryg ved at bo her. Men selvfølgelig er jeg ked af, at jeg ikke kan få besøg. Men det er vigtigt for mig at få lidt ro. Altså få gang i tingene igen. Det er svært at være boligløs i så lang tid. Jeg skal lige ind i rytmen igen og lukke min dør. Det er min drøm at få min egen bolig. Det er vigtig at have nogle trygge rammer.«udover at få et sted at bo, peger beboerne på flere forhold, som har betydning for dem. Det gælder: Tryghed og ro og en stabil hverdag Det sociale samvær fællesskab At få tjek på personlige forhold Deres fysiske tilstand.»her står man op, og der er altid mennesker. Jeg havde ingen venner, der hvor jeg boede. Ikke fordi jeg har svært ved at få venner, men jeg ved ikke hvorfor. Hvorfor skulle jeg lige gå hen og finde nogle venner inde i byen? Så er jeg ikke vild med at bo i byen. Mine venner i XXX ser jeg ikke mere det var venner misbrugsvenner.«det afgørende for beboerne er, at de kan være sig selv, og at deres livsform og adfærd accepteres og kan rummes i hverdagen.»det var en befrielse at komme på Lærkehøj en befrielse over alle grænser, bl.a. fordi jeg kunne få lov til at drikke mine bajere. Jeg skulle ikke til at gemme dem nogle steder jeg er også narkoman, men ikke tungere, end at jeg får metadon. Jeg sidder ikke og skyder mig i armen, men det kunne jeg lige så godt have gjort.«8

9 5 Lærkehøj og beboerindflydelse»nu har jeg fået tjek på alle ting. De har hjulpet mig med alt det sociale. Jeg havde nogle bøder og har været i retten, og der har de hjulpet mig med at få det ud af verden. Jeg har fået hjælp dels af socialrådgiveren dels af min kontaktperson. Personalet er meget søde til at hjælpe, og det er jeg glad for. Jeg har aldrig haft tjek på de ting før. Jeg har altid været tung til det med regninger.«5 Lærkehøj og beboerindflydelse Allerede ved etableringen af Lærkehøj var intentionen at støtte beboerne i at være organiseret gennem et beboerråd. Beboerrådet holder møde hver 14. dag. Det er forskelligt, hvor mange der kommer til møderne. De fleste gange er det kun få udover de, som er valgt til beboerrådet. Der er 2 valgte medlemmer en formand og en næstformand. Dagsordenen bliver offentliggjort i huset forud for hvert møde. Beboerrådet fungerer i en samarbejdsform med pædagogmøderne således, at referatet fra beboerrådet tages op på det efterfølgende pædagogmøde, og der bliver svaret på de aktuelle punkter. En gang om måneden afholdes der fælles beboermøde. Her har beboerne mulighed for at give deres meninger til kende, stille spørgsmål, sætte punkter på dagsordenen, udarbejde forslag til forslagskassen m.m. Ugen forinden har beboerrådets formand og den daglige leder udarbejdet dagsorden for mødet. Fra personalet deltager den daglige leder, socialrådgiveren og ad hoc andre fra personalegruppen. Der er varierende mødedeltagelse fra beboerne. Formanden er selvvalgt til at deltage i beboermøderne. Mødet afholdes uanset deltagerantallet. Fra et medarbejdersynspunkt er beboerindflydelsen en fordel, fordi det er muligt at kunne henvise til beboerdemokratiet, når der er konkrete ting, beboerne er utilfredse med. Beboerne inddrages også i forbindelse med fællesaktiviteter, fx ture ud af huset, hvor de ikke kun lader sig servicere, men også tager ansvar. 9

10 6 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj 6 Hvor længe bor beboerne på Lærkehøj? Der er stor forskel på, hvor længe de hjemløse bor på Lærkehøj. Af de 124 forskellige personer, som har boet på Lærkehøj i undersøgelsesperioden, er der knap 30 %, som har boet der i mindre end en måned. Andre 24 % har boet der mellem en og 3 måneder. Over halvdelen af beboerne har således boet der mindre end 3 måneder. Lidt over 20 % har boet på Lærkehøj mellem 3 og 6 måneder, og andre 16 % har boet der mellem et halvt og et helt år. 10 % har boet på Lærkehøj mere end et år. % beboere Har boet på Lærkehøj 30 Mindre end 1 måned måneder måneder 16 ½-1 år 10 mere end 1 år Der er stor forskel på mænd og kvinder. Mændene bor der typisk i længere tid end kvinderne. Der er en række grunde til, at de hjemløse bliver boende på Lærkehøj i længere tid. For det første fordi der er tale om hjemløse, som er stærkt socialt belastet og med et massivt misbrug, som kræver længerevarende omsorgspræget arbejde. For det andet drejer det sig for en del hjemløse om angst for ensomhed og isolation ved at komme i egen bolig, og for andre igen om, hvorvidt de kan tage vare på sig selv. Derudover er der mere strukturelle barrierer som fx muligheden for en egnet bomulighed.»det har gjort en stor forskel. Du har selv gjort noget, men får en god støtte. Det er vældig godt. Pga. alt. Hvis jeg ikke var landet her på det tidspunkt, så havde jeg nok ikke siddet her for at sige det på godt dansk. Så havde jeg nok ikke været her.«der har i alt været tale om 163 indskrivninger i perioden, heraf er 39 genindskrivninger. Den store del af gengangerne skyldes det forhold, at beboerne fx skal afsone en fængselsdom, eller at de bliver indlagt på hospital. Andre flytter fra Lærkehøj med troen på, at de kan klare sig, men må af mange forskellige årsager vende tilbage til Lærkehøj. 10

11 7 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj? For de beboere, som forlader Lærkehøj, er der meget lidt viden om, hvordan det går dem. Der foreligger alene oplysninger om udskrivningsårsagen, og hvad de bliver udskrevet til, når de forlader Lærkehøj. I undersøgelsesperioden har der været tale om 138 udskrivninger fra Lærkehøj. Ved udskrivningen skelnes mellem planlagt og ikke planlagt udskrivning. En skelnen som skulle indikere, om der ved udskrivningerne er tale om planlagte og aftalte ophør eller ikke. Der er dog ofte tale om situationer, hvor det kan være vanskeligt at kategorisere den enkelte persons ophør fra boformen i nogle tilfælde er det oplagt og nemt at skelne, i andre er det knap så oplagt. 7 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj? Med disse forbehold viser opgørelser fra Lærkehøj, at 51 % af alle udskrivningerne er planlagte, dvs. at der har været lagt en plan for, hvor den hjemløse skal hen, når vedkommende forlader Lærkehøj. Det kan være til egen bolig eller til en anden institution i en anden kommune m.v. Der er en klart større andel af mændene end kvinderne, hvor der er tale om planlagte udskrivningsforløb. Af udskrivningerne har der været tale om bortvisning af 12 personer, hvilket svarer til knap 10 % af alle udskrivninger. Der er tale om en lidt større andel blandt kvinder end blandt mænd. Ser vi på, hvad beboerne bliver udskrevet til, fremkommer følgende billede: Der er 24 %, som forlader Lærkehøj til ingenting eller til gaden. Der er typisk tale om bortvisninger eller ikke planlagte udskrivninger. Den mere positive udskrivning fra Lærkehøj er til egen eller anvist bolig. Der er 16 % af beboerne, som har forladt Lærkehøj, hvor udgangen er endt i denne situation. For 21 % af beboerne er der tale om både planlagte og ikke planlagte udskrivninger til psykiatrisk hospital, Kriminalforsorgen eller i døgnbehandling. For andre 17 % af beboere er der tale om udskrivning til en 94 institution eller en anden institution i amtet eller i et andet amt. Der er i høj grad tale om planlagte udskrivninger. Der er 12 %, hvor det ved fraflytningen er konstateret, at de er flyttet sammen med familie eller til venner eller kæreste. Det 11

12 8 Natvarmestuen 7 Hvad sker der med beboerne efter Lærkehøj? sidste er tilfældet for en del af kvinderne, mens mændene ofte er flyttet sammen med venner. Der er typisk tale om ikke planlagte udskrivninger. % beboere Udskrevet til 16 Anvist bolig 10 Bortvist 24 Gaden 21 Behandling / Kriminalforsorgen institution eller anden institution 12 Flyttet sammen med venner / familie / kæreste Planlagte udskrivninger 51% Ikke planlagte udskrivninger 49% 8 Natvarmestuen Lærkehøjs natvarmestue eksisterer som et åbent gratis anonymt tilbud, hvor brugere uden visitation kan komme direkte ind fra gaden. Målgruppen er identisk med herbergets målgruppe, nemlig hjemløse mænd og kvinder med et alkohol- eller stofmisbrug, og/eller en psykisk lidelse. Natvarmestuen er beliggende i en del af herbergets stueetage, umiddelbart ved hovedindgangen, og består af 12 sovepladser fordelt på 2 rum med henholdsvis 8 og 4 senge og dertil et opholdsrum med tv og et mindre køkken. Desuden er der 3 toiletter med bad. Der er åbent hver nat mellem klokken og Der er sket en stigning i antallet af besøg i natvarmestuen. Selvom der generelt er stor variation i antallet af besøg fra nat til nat, kan der over tid konstateres en stigning fra gennemsnitlig 7 besøg pr. nat i første halvår af 2003 til 11 besøg pr. nat i sidste halvår af Den første registrering fra 2005 viser en fortsat stigning med gennemsnitlig 15 gæster pr. nat i januar Over en periode på næsten et halvt år i efteråret 2004 er der foretaget en dokumentation af de besøgende i Natvarmestuen. Den viser, at det stort set er samme målgruppe som besøger Natvarmestuen, som bor på herberget, men at der er tale om hjemløse, som er mere flakkende, sårbare og isolerede. Blandt de grupper af hjemløse, der kommer om natten, er der store variationer, fx er antallet af kvinder meget svingende. Med den generelle stigning i antal besøg er der kommet flere kvinder. 12

13 De hjemløse bruger natvarmestuen meget forskelligt. Nogle er der en enkelt nat, og andre er der et par nætter i træk. Blandt sidstnævnte er der nogen, som efter et stykke tid igen overnatter et par nætter. Der er enkelte, som overnatter mere fast i perioder. Gennemsnitligt antal besøgende pr. nat Medarbejderne på Lærkehøj Foruden forstanderen er der ansat 16 medarbejdere på Lærkehøj. Det drejer sig om en daglig leder, en socialrådgiver, en sygeplejerske, 5 pædagogiske medarbejdere, en praktikant, 4 nattevagter, en receptionist, 1 køkkenmedarbejder og en rengøringsassistent. Herudover er weekendvagter og sygdom dækket af et fast vikarkorps. 8 Natvarmestuen 9 Medarbejderne på Lærkehøj Lærkehøjs medarbejdere dækker et bredt felt af forskellige arbejdsfunktioner. Medarbejdergruppen har i den undersøgte periode stort set været den samme. Der er i løbet af 2004 kommet en ny daglig leder, og desuden har der været udskiftning blandt det pædagogiske personale. Den interne samarbejdsstruktur på Lærkehøj omfatter følgende møder: Morgenmødet udgør starten på arbejdsdagen og omfatter gennemgang af meldinger fra nattevagterne, tilrettelæggelse af dagen og fordeling af dagens opgaver. Tilsvarende afholdes der eftermiddagsmøde kl. 15 med henblik på overlapning til aftenvagterne og kl. 23 i forhold til nattevagterne. Personalemødet afholdes hver 6. uge, og i princippet er alle 13

14 9 Medarbejderne på Lærkehøj medarbejdere med. På personalemødet drøftes emner af fælles interesse for personalet. Pædagogmødet afholdes i 3 timer hver 14. dag med deltagelse af daglig leder, dag og aftenvagterne, socialrådgiveren og sygeplejersken. Beboerne gennemgås, og der er faglig sparring vedrørende den pædagogiske praksis. En gang om året er der medarbejderseminar over et par dage med et fokuseret tema/personaletræning. Der er supervision hver 6. uge. Personalet er her opdelt i natvarmestuens personale og de øvrige. Supervisionen foregår med udgangspunkt i konkrete arbejdsmæssige erfaringer og problemer med at håndtere arbejdspres. Supervisionen kan betragtes som et led i en professionaliseringsproces for medarbejderne, og generelt er der et positivt indtryk af supervisionen. Ud over det grundlæggende supervisionstilbud har Lærkehøj generelt fokus på kvalificering og uddannelse. Kurser/temadage afvikles løbende, og med starten af 2006 iværksættes et fælles metodeuddannelsesforløb for samtlige medarbejdere. 10 Metoder i arbejdet 1 0 Metoder i arbejdet»grundlæggende må vi tro på, at der er noget, som er bedre end at være henvist til at bo på herberg, og vi må tro på, at der er noget, der er bedre end at være misbruger. Men det budskab har vi ikke noget ærinde i at overbringe. Vi ser det som vores væsentligste opgave at støtte op omkring de eventuelle ønsker om livsændring, den enkelte beboer selv fremsætter de ønsker om ændring, der giver mening for den enkelte«. Daglig leder af Lærkehøj Det pædagogiske arbejde hviler på en række forskellige principper. For det første det individuelt motivationsrelaterede princip. Via den respektfulde dialog forsøger personalet at indkredse den enkelte beboers problemstillinger, og i den efterfølgende proces arbejdes der for at motivere den enkelte bruger til at arbejde med disse problemstillinger. Et andet er rummelighedsprincippet. Der skal være plads til alle, og der skal skabes rum for at gøre ting i fællesskab. Det kan dreje sig om forskellige former for aktiviteter. 14

15 Pædagogisk handler det om: Adfærdstræning/regulering At få nye oplevelser At opleve at være en del af det øvrige samfund. For det tredje arbejdes der med et konfrontationsprincip. Det vil sige at turde sige åbent og ærligt til beboerne, hvordan man oplever ham/hende, og hvad det handler om med henblik på at få kommunikationen med beboeren i gang. 10 Metoder i arbejdet Grundholdningen i det pædagogiske arbejde i forhold til beboerne er, at de skal have retten til at leve det liv, de selv synes er rigtigt. Der er ikke tale om at sætte værdinormer for beboerne. Lærkehøj har få regler, der sætter grænser for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Der skelnes mellem regler og retningslinier. Regler medfører sanktioner, hvis de brydes, mens retningslinier ikke nødvendigvis medfører sanktioner. Princippet er, at der skal være så få regler som muligt, fx forbud mod vold og trusler. Den pædagogiske grundholdning er accept og respekt for den enkelte beboer. Dette understøttes af de få regler, der er på Lærkehøj, samt at det er tilladt at indtage alkohol og stoffer på beboernes egne værelser. Omsorg er central i det sociale arbejde og hviler på et princip om at frigøre ressourcer og hjælp til selvhjælp. Brugerinddragelse fungerer gennem beboerråd og beboermøder. Kontaktpersonordningen er den bærende metode i relationen mellem medarbejdere og beboerne og er også blevet dokumenteret indholdsmæssigt. Kontaktpersonen er en tovholder i forhold til at holde styr på de formelle ting altså en casemanagerfunktion. Kontaktpersonen snakker med beboeren om, hvad der skal ske, mens vedkommende bor på Lærkehøj, og hvilken støtte medarbejderne kan give for at nå det. Kontaktpersonen er også en person, beboeren kan henvende sig til i tilfælde af problemer. Kontaktpersonordningen sikrer den interne arbejdsdeling. Desuden kan den enkelte medarbejder koncentrere sig om sine kontaktbeboere og behøver ikke tage hovedansvaret for de øvrige. I bestræbelserne på at kvalificere kontaktpersonfunktionen er det blevet beskrevet, hvad det indeholder at forvalte funktionen. Det indebærer bl.a.: At have samtaler og samvær med beboeren At koordinere og følge op på aftaler og planer At vurdere justeringer i de pædagogiske tiltag At indkalde til et koordinerende fællesmøde med henblik på udarbejdelse af en social handleplan. 15

16 10 Metoder i arbejdet En væsentlig opgave for kontaktpersonen er at udarbejde en månedlig status om, hvordan det går socialt bl.a. på baggrund af journalnotaterne for hver beboer. Det er opfattelsen, at Lærkehøj arbejder efter nogle holdninger og principper, som klart går ud på ikke at være et opbevaringssted, men et udviklingssted, der udfører socialpædagogisk behandling i form af adfærdstræning og inddragelse i aktiviteter og arbejdsfunktioner, og hvor der med udvikling først og fremmest tænkes på den enkelte beboers personlige udvikling. 11 Misbrugspolitikken 1 1 Misbrugspolitikken Lærkehøj er målrettet hjemløse med et misbrug og/eller en psykisk lidelse. På Lærkehøj er indtagelse af spiritus og/eller euforiserende stoffer tilladt på beboernes egne værelser, men ikke på fællesarealerne eller hvor det er synligt for andre. Desuden er salg af stoffer ikke tilladt. I natvarmestuen må misbrug gerne finde sted på badeværelset, hvor der er en kanyleopsamler, men ikke på fællesarealet. Holdningen blandt medarbejderne er generelt, at det er bedre, at beboerne foretager deres misbrug på værelserne, end at de gør det uden for under dårlige sanitære vilkår. Det er den generelle erfaring, at tilværelsen for beboere med misbrug bliver mere afslappet, og at deres misbrug mindskes. På den måde er der blandt medarbejderne en oplevelse af, at der kommer ro på misbruget i huset. Der er blandt medarbejderne ikke enighed om, hvilken effekt opholdet har på beboernes misbrug. Det er en grundopfattelse i huset, at ikke alle kan komme ud af misbruget. Der er en erkendelse af, at mange vil have tilbagefald og komme i misbrugsmiljøer uanset, om de bor på Lærkehøj. Der er ikke en facitliste for, hvordan man behandler misbrugere. Man må acceptere, at de kan være langt ude, men man må heller ikke opgive dem. Det hjælper ikke at stresse dem til behandling, men at være til rådighed, når beboerne vil snakke, og bygge en bæredygtig relation op. Medarbejderne støtter beboerne, når der er en grundmotivation fra beboernes side. Når der er en åbning fra beboerne i retning af at gøre noget for at reducere misbruget, støtter medarbejderne det motiverende ryk. Opmærksomheden omkring misbruget består i kontakten til rådgivningscentret og i at følge op på, at beboerne får passet denne kontakt, ligesom personalet holder møder med centret om planerne for de enkelte beboere. 16

17 Det kan imidlertid være svært som professionel at være vidne til, at misbruget forværres. Medarbejderne oplever, at det er svært for de beboere, der gerne vil ud af misbruget, at være på Lærkehøj. Linien i forhold til de unge beboere er dog at handle mere konsekvent og konfronterende, så de kan undgå at blive hærdede misbrugere. Den generelle politik på Lærkehøj er at lægge vægt på en harm reduction strategi, fordi der er tale om hærdede misbrugere. Pointen er, at hvis man stiller dem over for kravet om at være clean, vil de ikke benytte stedet og er så tilbage i en sumpet tilværelse igen. Et forbud mod misbrug vil have den risiko, at mange af beboerne sendes på gaden igen. Den konsekvenspædagogiske linie virker ikke i forhold til de hærdede misbrugere, men kan virke i forhold til skrøbelige og sårbare unge. Det er vurderingen, at Lærkehøj i metodetilgangen lægger vægt på at være et udviklingssted. Et sted som er baseret på socialpædagogisk behandling i form af adfærdstræning og inddragelse i arbejdsfunktioner. 1 2 Lærkehøj og samarbejdspartnere Lærkehøjs primære samarbejdspartnere er: Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC), Distriktspsykiatrien på Frederiksberg Hospital, Bostøtten, praktiserende læger, skadestuen, Kriminalforsorgen, politiet og andre herberger, herunder Lindevangen. Lærkehøj har samarbejdsrelationer til flere forskellige afdelinger i Frederiksberg Kommune. I forbindelse med det klientrettede arbejde bl.a. vedrørende beboernes forsørgelse, økonomiske forhold, sociale handleplaner, kostordning og boligindstilling er der samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen og Pensionsafdelingen. Desuden er der samarbejde med Bolig- og ejendomsadministrationen. Et vilkår for samarbejdsrelationen vedrørende de enkelte beboere er, at de har forskellige sagsbehandlere. 11 Misbrugspolitikken 12 Lærkehøj og samarbejdspartnere I forhold til Frederiksberg Kommune er vurderingen, at samarbejdet varierer afhængigt af problemstillingerne. De fleste forhold vedrørende betalingstilsagn, kostordning m.m. fungerer godt. Når de kommunale sagsbehandlere rekvirerer informationer, skriftlige udtalelser eller vurderinger fra Lærkehøj, er kvaliteten høj. Samarbejdsklimaet er bedst, når samarbejdspartnerne har et personligt 17

18 12 Lærkehøj og samarbejdspartnere kendskab til hinanden og ikke kun har ført en dialog pr. telefon. Problemerne i samarbejdet handler om manglende information for at kunne iværksætte en handling rettidigt, kommunikationsmåden og uafklaret arbejdsdeling. Der synes især at være behov for en afklaring af arbejdsdelingen i forbindelse med udarbejdelse af de sociale handleplaner og en aktiv anvendelse af planerne. Desuden kunne mere viden om især det fremadrettede arbejde i forhold til beboerne og eventuelle retningslinier for, hvordan og hvornår informationsudveksling er relevant, gavne samarbejdsrelationen. FKRC er en anden central samarbejdspartner. Cirka halvdelen af beboerne på Lærkehøj er indskrevet som klienter i FKRCs afdeling 1, der varetager behandling af heroinmisbrug og substitutionsbehandling. Lærkehøj har et godt og forholdsvis problemløst samarbejde med rådgivningscentret, både hvad angår det organisatoriske og det klientrettede samarbejde. Der er gensidig forståelse for det arbejde og den relation til beboerne og klienterne, som parterne har. Den samarbejdspraksis, som parterne har praktiseret, er for nylig blevet formaliseret i en samarbejdsaftale således, at det også skaber synlighed om samarbejdsrelationen for eventuelle nye medarbejdere. Arbejdsdelingen og kompetencen mellem Lærkehøj og FKRC er skarpt opdelt. Lærkehøj tager sig af det boligmæssige, og FKRC tager sig af misbrugsbehandlingen. Lærkehøj informerer rådgivningscentret, når der sker ændringer for beboeren, som har betydning for behandlingen eller medicinudleveringen. Der kan fx være tale om midlertidige hospitalsindlæggelser, afsoning af fængselsdomme eller lignende. Der er gennem udarbejdelse af en samarbejdsaftale sket en formalisering og præcisering af, hvilke informationer der er relevante, samt hvordan de skal overbringes. Det primære samarbejde i dag er karakteriseret ved at være ad hoc præget, både hvad angår møder på ledelsesniveau, generelle drøftelser af samarbejdet og det klientrettede samarbejde. En tredje samarbejdspartner er distriktspsykiatrisk center på Frederiksberg Hospital. Psykiatrisk skadestue henviser til natvarmestuen på Lærkehøj, og Lærkehøj bruger også den psykiatriske skadestue, når beboere har behov for akut psykiatrisk hjælp. Distriktspsykiatrien henviser patienter, som er hjemløse, og som har et misbrug. Der er et samarbejde på enkeltsagsniveau om de beboere på Lærkehøj, der er tilknyttet distriktspsykiatrien. Der er 18

19 færre henvisninger i dag end ved etableringen. Cirka 3 beboere var i efteråret 2004 indskrevet fra distriktspsykiatrien. Erfaringerne med samarbejdet med psykiatrien er blandede. Der har været uklarhed vedrørende målgruppen og grænserne for, hvor psykisk syg en patient kunne være for at kunne bo på Lærkehøj. Det er en vedvarende vurdering mellem den aktuelle beboersammensætning på Lærkehøj og antallet af udadreagerende psykisk syge patienter. Der afholdes et årligt fælles samarbejdsmøde mellem distriktspsykiatrien, FKRC, Lindevangen, Lærkehøj og en socialfaglig psykiatrikoordinator. På mødet drøftes samarbejdsrelationerne overordnet samt generelle spørgsmål på hjemløseområdet. 12 Lærkehøj og samarbejdspartnere Når beboere flytter fra herberget og til egen selvstændig bolig på Frederiksberg og ønsker støtte i hverdagen, samarbejder Lærkehøj med Bostøtten. Formålet med Bostøtten er for det første at styrke beboernes evne til at opretholde en selvstændig bolig og forebygge hjemløshed og genindskrivning på 94-boformer. For det andet at forbedre beboernes forhold til omgivelserne og sikre beboernes tilknytning til social- og sundhedsmæssige tilbud. For det tredje at støtte op om en fastholdelse og udvikling af færdigheder, som er opnået ved at bo på herberg. Bostøtten har i løbet af evalueringsperioden samarbejdet med Lærkehøj om 16 personer. De fleste er visiteret fra Lærkehøj til egen bolig på Frederiksberg, og enkelte har haft brug for et omsorgsophold på Lærkehøj i en kort periode. 8 personer blev indskrevet i 2004 og 3 personer i henholdsvis 2002 og Indtil videre er der indskrevet 2 personer i 2005 fra Lærkehøj. 12 af de 16 personer modtager fortsat bostøtte. De 4 er afsluttet, fordi én udelukkende ønskede bostøtte i etableringsperioden, 2 fordi de troede, at de var nødt til at modtage bostøtte for at få en lejlighed, og en er død. Der er ingen af beboerne, der er blevet genindskrevet på Lærkehøj. Bostøttemedarbejderne giver daglig støtte i form af konkrete råd og vejledninger til beboerne og ved at sikre, at der kommer hjemmehjælp eller anden hjælp til den daglige husførelse, hjælp til personlig hygiejne, tøjvask m.m. Det tilstræbes at gøre boligen så attraktiv som mulig for beboeren at opholde sig i. Der gives støtte til betaling af husleje, afdrag af gæld og anden vejledning vedrørende økonomi og desuden tilbydes hjælp til at klare hverdagsrutiner. Endvidere ydes pædagogisk støtte til beboere, som har et kompliceret forhold til familie, venner og bekendte. I fornødent omfang ydes støtte til etablering af kontakt til væresteder eller andre former for sociale fællesskaber. 19

20 Bostøttemedarbejderne vurderer samarbejdet med Lærkehøj positivt. Herberget er åbnet og fleksibelt, hvad angår løsninger og praksis vedrørende beboernes udslusning og i enkelte tilfælde som rekreation for beboere fra Bostøtten. Et højt informationsniveau og en kollegial kommunikationsform karakteriserer samarbejdsrelationen. Lærkehøj betragtes således som en åben, rummelig, fleksibel og kollegial samarbejdspartner fra Bostøttens synsvinkel. 13 Vurderinger af Lærkehøj 1 3 Vurderinger af Lærkehøj Vurderingen af Lærkehøj som boform er først og fremmest foretaget i forhold til målsætningerne i serviceloven og retssikkerhedsloven og målsætningerne for Lærkehøj. Behov for en boform for de hjemløse med misbrug Baggrunden for oprettelsen af Lærkehøj var konstateringen af en relativ stor gruppe af hjemløse med misbrug, som var markante i gadebilledet. Der var tale om en gruppe personer, som ikke kunne rummes på den eksisterende institution Lindevangen, da der også opholdt sig børnefamilier, og at der i kommunen derfor kun var mulighed for at henvise til institutioner i København. Med etableringen af Lærkehøj er det i høj grad lykkedes at give plads til og rumme denne gruppe af hjemløse. Med Lærkehøj er der således givet mulighed for, at denne gruppe af borgere har fået en bomulighed og et bedre hverdagsliv særlig fordi stedet kan rumme deres adfærd, som blandt andet er karakteriseret ved et massivt misbrug. Samarbejdspartnerne vurderer etableringen af Lærkehøj som en stor fordel og nødvendighed, fordi det giver dem mulighed for at henvise hjemløse med et misbrug både til en akut overnatningsmulighed og til et midlertidigt ophold. Lærkehøj dækker et behov for»tag over hovedet«til en gruppe, hvor samarbejdspartnerne tidligere ikke havde andre muligheder end at henvise til herberger i andre kommuner. Målgruppen misbrugere og psykisk syge Beboerne på Lærkehøj er hjemløse, misbrugere og nogle er psykisk syge. Det er hovedsagelig enlige mænd i 30erne, men også kvinder bor på Lærkehøj. Sammenlignet med andre 94-boformer er andelen af årige langt større på Lærkehøj, og andelen af over 40 årige er lavere. Kvindeandelen er som på andre herberger knap en fjerdedel. Der er kun få beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Langt den overvejende del af beboerne kommer fra Frederiksberg Kommune. 20

21 Man kan sige, at de beboere, som bor på Lærkehøj, i høj grad lever op til målsætningerne for målgruppen. Lærkehøj et helhedsorienteret tilbud I forhold til de problematikker, beboerne har, kan man sige, at Lærkehøj med et fagligt sammensat personale og gode fysiske rammer er gearet til at tage sig af disse problemer. Det handler om at få et sted at bo og få den ro og omsorg, som mange har behov for. Stedet giver mulighed for samvær og deltagelse i forskellige aktiviteter. Stedet giver desuden mulighed for at rumme den adfærd, som karakteriserer mange misbrugere og give accept af deres misbrugssituation. Derudover er der mulighed for at tage sig af deres helbredsproblemer ved, at stedet har en sygeplejerske, som tager sig af disse problemer. Dette gælder både som funktion af botilbud, men også i form af natvarmestue, hvor både hjemløse med misbrug og psykisk syge har mulighed for at overnatte under trygge forhold og med mulighed for basal omsorg i form af mad, bad og vask. 13 Vurderinger af Lærkehøj Derudover giver stedet mulighed for kontakt til behandlingssteder, både hvad angår misbrug og også sindslidelser, og der arbejdes på at få personerne i egen bolig. På den måde er der tale om et helhedsorienteret tilbud. I ansøgningen om etablering af Lærkehøj blev der omkring indholdet i tilbudet ud over almindelige herbergspladser og akutpladser peget på, at tilbudet skulle indeholde sygesengepladser og»alternative plejehjemspladser«. Det vil sige med et indhold, hvor man kunne give mulighed for både kortvarige indskrivninger for hjemløse med fx behov for pleje af lettere somatiske komplikationer og længerevarende indskrivning af socialt udsatte med behov for massiv sundhedsmæssig pleje og omsorg. Lærkehøj har med sin sundhedsfaglige indsats muligheder for de kortvarige indskrivninger med pleje og praktiserer det i forhold til de mange personer, som har boet på Lærkehøj, og som er karakteriseret ved at have en række somatiske komplikationer. Derimod har Lærkehøj ikke kunnet leve op til målsætningerne om de længerevarende indskrivninger i form af alternative plejehjemspladser. Det skyldes formentlig, at de hjemløse med misbrug fra starten har fyldt meget, og at det formentlig ikke vil være hensigtsmæssigt at have dem boende sammen med personer med behov for massiv sundhedspleje. Lærkehøj sammenhæng i tilbud Lærkehøj har udviklet et godt samarbejde med forskellige samarbejdspartnere, herunder samarbejde med rådgivningscentret, der tager sig af misbrugere, og distriktspsykiatrisk center, der tager sig af sindslidende. Via dette samarbejde er der mulighed for gensi- 21

22 13 Vurderinger af Lærkehøj dig henvisning, og via den sociale praksis og det sociale arbejde motiveres og tilbydes den enkelte kontakt således, at beboeren har mulighed for at komme i behandling. Derudover er der udviklet et bedre samarbejde med kommunen i forhold til betalingstilsagn, kostordning, informationsudvekslinger og handleplaner. Lærkehøjs væsentligste funktion er at stabilisere brugerne og arbejde med deres boevne med henblik på muligheden for at bo i egen bolig. Dette arbejde er forbundet med mange vanskeligheder dels på grund af målgruppen, dels på grund af manglende bomuligheder. For dem, det lykkes at tilbyde en bolig, er der udviklet et godt samarbejde med Bostøtten, som er etableret med henblik på opfølgning af beboerens boevne og fastholdelse af beboeren i egen bolig. Både organisatorisk og i forhold til den enkelte beboer er der en sammenhæng i tilbudene. På den måde lever Lærkehøj op til målsætningerne i serviceloven om at forebygge, at problemerne forværres for den enkelte, samt forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion og udviklingsmuligheder. Lærkehøj et udviklingssted Den pædagogiske grundholdning er accept og respekt for den enkelte beboer. Dette understøttes af de få regler, der er på Lærkehøj, samt at det er tilladt at indtage alkohol og stoffer på beboernes egne værelser. Omsorg er central i det sociale arbejde og hviler på et princip om at frigøre ressourcer og hjælp til selvhjælp. I det daglige, pædagogiske arbejde er det holdningen, at omsorg og krav ikke udelukker hinanden. Omsorg er væsentlig i forhold til det liv, mange af de hjemløse har ført og som såvel fysisk som psykisk har sat sig spor. Omsorgen skal ikke være omklamrende, men skal frigøre ressourcer og være hjælp til selvhjælp. I dette arbejde skal der tages individuelle hensyn. Det samme gælder krav. For store krav kan virke som nederlag, og for få krav virker ikke befordrende for den personlige udvikling. Det pædagogiske arbejde hviler på en række forskellige principper, der omfatter motivation, rummelighed og konfrontation. Grundholdningen i forhold til beboerne er, at de skal have retten til at leve det liv, de selv synes er rigtigt. Der er ikke tale om at sætte værdinormer for beboerne. Lærkehøj har få regler, der sætter grænser for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. På den anden side er det opgaven at være med på sidelinien og støtte op om de ønsker, beboeren har, og understøtte og etablere kontakt til relevante samarbejdspartnere. På den måde lever Lærkehøj op til tankerne bag retssikkerhedsloven. 22

23 Dokumentation af det sociale arbejde Dokumentation af metoderne i det sociale arbejde har været et højt prioriteret indsatsområde. Igennem den seneste periode er der arbejdet intensivt med metodeudvikling og især dokumentation af det sociale arbejde. Der har været processer i forbindelse med at få dokumenteret: Målsætninger og værdigrundlag Pædagogisk praksis Funktionsbeskrivelse vedrørende kontaktpersonrollen Praksis vedrørende dokumentation. Målsætninger og værdigrundlag for boformen er reformuleret og præciseret. Den fælles pædagogiske praksis er dokumenteret på overordnet og konkret niveau. Kontaktpersonordningen er den bærende metode i relationen mellem medarbejdere og beboere og er også blevet dokumenteret indholdsmæssigt. Retningslinier for, hvad, hvordan og hvor dokumentation og kommunikation mellem medarbejderne foregår, er beskrevet og kategoriseret under henholdsvis døgnrapport, beboernes journaler og . Dokumentationen af det sociale arbejde på Lærkehøj er foretaget på baggrund af praksis og medvirker både til udviklingen af det sociale arbejde og i forhold til medarbejdernes fælles kvalificering. Medarbejdernes funktioner og individuelle faglige kvalifikationer favner bredt og udgør grundsubstansen af det pædagogiske arbejde. 1 4 Opmærksomhedspunkter Det sociale arbejde med hjemløse med misbrug indebærer en række dilemmaer. Det er disse dilemmaer, der ligger bag formuleringen af opmærksomhedspunkter til inspiration for det videre arbejde. Målgruppen Der er tale om en grundig visitation og procedure ved indskrivning til Lærkehøj, og det kan konstateres, at de beboere, der bor på Lærkehøj, alle falder inden for målgruppen. Der lægges vægt på, at der er plads til alle, og at beboerne udviser tolerance og tålmodighed og forsøger at rumme hinanden. Det giver dog indimellem vanskeligheder, hvilket ikke er overraskende. 13 Vurderinger af Lærkehøj 14 Opmærksomhedspunkter 23

24 14 Opmærksomhedspunkter Der er beboere, som har særlig svært ved at kunne rumme de psykisk syge, der, selvom de er få, fylder meget. Blandt misbrugerne er der en irritation over, at de skal sættes i bås med de psykisk syge, og beboerne giver udtryk for, at de psykisk syge burde være et sted for dem selv. Andre giver udtryk for den opfattelse, at hvis de psykisk syge skal være der, burde personalet være bedre til at takle deres adfærd. Spørgsmålet er, om de psykisk syge fylder for meget, og hvordan man kan takle problemerne. Der er også samarbejdspartnere, som stiller spørgsmålstegn ved, om Lærkehøj skal været et tilbud til alle hjemløse med misbrug, sindslidende unge som ældre, eller om målgruppen skal afgrænses. Misbrugspolitikkens dilemma De fleste beboere har et misbrugsproblem, også de psykisk syge. Der er tale om stort set alle former for misbrug med blandingsmisbrug som det dominerende. Omfanget af misbruget er dog forskelligt. Nogle har massive misbrugsproblemer, mens andre kun ryger hash eller er alkoholikere. Det er accepteret at have et misbrug på Lærkehøj. Det må imidlertid kun indtages på beboernes egne værelser, ikke på fællesarealerne. Misbruget spiller en stor rolle i dagligdagen på Lærkehøj og spiller en stor rolle for den enkelte beboers hverdagsliv. På den ene side bidrager det til fællesskab mellem beboerne, på den anden side påvirker det de enkelte beboers adfærd og motivation til deltagelse. Det er opfattelsen, at de, der har et stort misbrug, får det stabiliseret, når de flytter ind på Lærkehøj. Det er positivt og understøtter det rummelige perspektiv. På den anden side er der pædagoger, der peger på, at det kan være svært at være vidne til, at beboerne har et misbrug. Det går op og ned og pædagogerne kan være i tvivl om, hvilke signaler man som pædagog skal sende i forhold til det tunge misbrug. Der er beboere, der peger på, at det er svært at nedbringe misbruget, når man bor på Lærkehøj, fordi det er så stor en del af dagligdagen i huset og blandt beboerne. Det er en grundopfattelse i huset, at ikke alle kan komme ud af misbruget. Der er en erkendelse af, at mange vil have tilbagefald og komme i misbrugsmiljøer uanset, om de bor på Lærkehøj. Man må acceptere, at de kan være massivt misbrugende, men man må heller ikke opgive dem. Det hjælper ikke at stresse dem til behandling, men derimod at være til rådighed, når beboerne vil snakke, og bygge en bæredygtig relation op. 24

25 Aktivitets- og beskæftigelseslignende tilbud i hverdagen Det praktiske pædagogiske arbejde er kendetegnet ved både at omfatte individrettet og fællesskabsrettet arbejde. Der er tale om målsætninger både i forhold til støtte og hjælp til den enkelte beboer og med henblik på at skabe fælles rammer og fællesskab mellem beboerne. Som på herberger generelt er der tale om at etablere en balance mellem det fællesskabsrettede og det individrettede arbejde. En balance, som viser sig at være vanskelig og ofte afhængig af og påvirket af beboersammensætningen. Det viser sig også på Lærkehøj, hvor det kan give vanskeligheder med hensyn til de praktiske muligheder for at udfolde nogle aktiviteter med hensyn til at få alle beboere til at deltage i aktiviteterne. 14 Opmærksomhedspunkter Hverdagen for beboerne udspiller sig i en vekslen mellem ophold på værelserne nogle for sig selv, andre i selskab med andre daglige gøremål og arrangementer ud af huset. De mere daglige gøremål er fx besøg til og kontakt med rådgivningscentret, distriktspsykiatrisk afdeling, praktiserende læge og nogle gange socialforvaltningen. De daglige arrangementer er indkøb, gåture og besøg hos familie. Der er tale om en stor omstilling, når man flytter ind på en boform. Det tager tid at finde ud af hverdagen og få noget meningsfyldt ud af den. Der er mulighed for aktiviteter både i og uden for huset det sidste i form af arrangerede ture. For mange kan hverdagen imidlertid synes lang og»træls«, da der ikke sker så meget, og fordi dagene ligner hinanden. Lærkehøj er på mange måder et helhedsorienteret tilbud, der favner mange aspekter af de enkelte beboeres hverdagsliv og også mange af beboernes ønsker i forhold til deres situation. I relation til hverdagslivet og især med henblik på dem, der bor der i længere tid, kunne det overvejes at etablere tilbud eller kontakt til arbejdssteder med henblik på at kunne tilbyde arbejdslignende aktiviteter. Udslusningen fra Lærkehøj Der er en relativ høj andel af beboerne, der forlader Lærkehøj, som er ikke planlagte udskrivningsforløb. Dette gælder særlig for kvinderne. En del af de ikke planlagte udskrivninger er bortvisninger og kan muligvis forklares ved målgruppen og dens adfærd. Men selv når man ser bort fra bortvisningerne, er andelen af ikke planlagte udskrivninger høj. 25

26 14 Opmærksomhedspunkter Med hensyn til de planlagte udskrivninger er det fortrinsvis til hospitaler, Kriminalforsorgen, døgnbehandling eller til andre 94-institutioner. Kun en mindre del, men en dog stigende andel, er til egen eller anvist bolig. Det vil være vigtigt, at Lærkehøj sætter mere fokus på udslusningen fra boformen og mere tilbundsgående får undersøgt, hvad der ligger bag de forskellige udskrivninger, og om der kan gøres en indsats for at få mere styr på udskrivningerne. Strukturelle barrierer for få bomuligheder Målsætningen i det sociale arbejde er at arbejde på, at den enkelte kan bo i egen bolig og afpasset boligform i forhold til den enkeltes særlige behov. Der bruges mange ressourcer på dette sociale arbejde i hverdagen med udvikling af boevne og dialog med den enkelte omkring ønsker til hverdagslivet. Der er tale om et arbejde, som indebærer mange vanskeligheder, dels fordi beboerne er dårligt stillede, dels fordi de har en angst for isolation og frygt for ensomhed, når de skal bo for sig selv. Det er lykkedes at få flere af beboerne i egen eller anvist bolig der er således sket en stigning i andelen, som kommer i egen eller anvist bolig fra 10 % til 18 %. Og for en stor del lykkes det at fastholde boligen med opfølgende bostøttearbejde. En af barriererne for en fortsat stigning er imidlertid det strukturelle forhold, at der er få bomuligheder at tilbyde. Det ville være muligt at få endnu flere af beboerne i et positivt udskrivningsforløb, hvis der var flere forskellige bomuligheder, der kunne tilbydes de hjemløse med misbrug. Samarbejde med eksterne parter En central målsætning for arbejdet på Lærkehøj er at gøre samarbejdspartnerne i den kommunale forvaltning, rådgivningscentret og psykiatrien opmærksom på beboernes situation og ønsker med henblik på at få samarbejdspartnerne til at handle mere ud fra beboernes ønsker og behov således, at hjemløse med misbrug og/eller psykiske lidelser ikke tilsidesættes, og at der skabes bomuligheder og behandlingsmuligheder til dem. Det er erfaringen, at samarbejdet i forhold til de forskellige samarbejdspartnere generelt fungerer godt, fordi det er lykkedes at skabe et fokus og engagement omkring målgruppen. Evalueringen viser, at indsatsen for beboerne foregår i et samarbejde mellem forskellige faglige professioner. I et fremadrettet perspektiv kan indsatsen for målgruppen kvalificeres ved, at de enkelte fagprofessioner bidrager yderligere med deres specifikke faglighed i samarbejdsrelationerne. Derudover kan man pege på, 26

27 at opfølgning og yderligere information i forhold til de konkrete indgåede aftaler kunne styrkes. Fremtidigt samarbejde med inddragelse af beboeren I forhold til den enkelte beboer er der eksempel på et samarbejdsmøde, hvor den kommunale sagsbehandler, socialrådgiveren på Lærkehøj og beboeren mødes på herberget. Dette er en ideel samarbejdsrelation, fordi beboeren, som deltager, er på hjemmebane og derfor er mere tryg, og fordi parterne kan arbejde mod et fælles mål, som de alle 3 har været med til at definere. Desuden giver det den kommunale sagsbehandler et indblik i beboerens situation, som kan bidrage til en mere kvalificeret sagsbehandling fremover. 14 Opmærksomhedspunkter I slutningen af 2004 blev samarbejdsmødeformen formaliseret på et møde mellem lederne fra den kommunale forvaltning og Lærkehøj. Denne praksis betyder, at Lærkehøj inden for den første måned, efter at en ny beboer er flyttet ind på herberget, har ansvaret for at indkalde alle de relevante samarbejdspartnere til et samarbejdsmøde. Hovedformålet med mødet er at sikre en kortlægning af koordinering og ansvarsfordeling således, at alle er klar over, hvem der gør hvad og hvornår. Den kommunale sagsbehandler samler trådene fra mødet i forhold til, hvad der skal indgå i handleplanen. Handleplanerne vil tage afsæt i drøftelserne på mødet, men der kan også indhentes yderligere informationer i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne. Ved afslutningen af dataindsamlingen til evalueringen er man i fuld gang med implementeringen af denne praksis. 27

28 15 Lærkehøj som boform efter 2½ år 1 5 Lærkehøj som boform efter 2½ år Lærkehøj er nu efter 2½ år etableret som en 94-boform med en udviklet pædagogisk praksis i det sociale arbejde og et udviklet samarbejde med en række samarbejdspartnere. I forhold til boformerne på området for hjemløse er Lærkehøj imidlertid relativt ny, og det er i dette perspektiv, at Lærkehøj skal vurderes som boform. Erfaringerne for de første 2½ år er, at det er lykkedes at samle et engageret, fagligt kompetent personale og udvikle en boform, hvor beboerne er i centrum. Det er først og fremmest deres problemer og hverdag, der er omdrejningspunktet i det daglige sociale arbejde. Der har i de 2½ år været tale om en udvikling af den pædagogiske praksis og metoderne i det sociale arbejde, ligesom samarbejdet med forskellige samarbejdspartnere er blevet etableret, udbygget og forbedret. Antallet af beboere har ligget meget fast, idet der lige fra begyndelsen har været så godt som fuld dækning i forhold til de 26 pladser, og det har der stort set været siden. I perioden fra start (september 2002) til årsskiftet 2004/2005 har der været 124 forskellige personer, som har boet på Lærkehøj i kortere eller længere tid. Natvarmestuen har et varierende besøgsantal på de enkelte nætter. Der har imidlertid i perioden vist sig et generelt stigende besøgsantal, og inden for det sidste halve år af 2004 og ind i første del af 2005 har der været et stigende antal nætter med overbelægning. Denne situation er ændret ved en mere konsekvent politik i forhold til overbelægning, hvor man ved fuld belægning i højere grad henviser til andre tilbud. Alene den ændrede praksis har medført et tilpasset besøgsantal til natvarmestuen. Udviklingen i beboerantal og antal besøg i natvarmestuen viser Lærkehøjs berettigelse og viser, at der har været behov for et botilbud til en meget sårbar gruppe af borgere, som er hjemløse og har et stort misbrug. Selvom det kan være vanskeligt at snakke om en hverdagsrytme på et herberg, har Lærkehøj i et stykke tid været i en sådan situation, og det har givet grundlag for at udvikle og forbedre metoderne i det daglige sociale arbejde og diskutere sig frem til fælles retningslinier i forhold til beboerne. 28

29 Beboerne er med deres forskellige problematikker glade for at bo på Lærkehøj. Der er mange faciliteter, god stemning, muligheder for både at være sig selv og deltage i et socialt fællesskab med andre, og der er god hjælp og støtte fra personalet. Beboerne udtrykker betydningen af at bo på Lærkehøj på den måde, at de får styr på deres hverdag, får ro om deres personlige situation, og nogle får perspektiv på deres hverdag og fremtid, hvor de ser mulighederne for at komme ud af deres misbrug og få deres egen bolig. For personalet er der en række udfordringer i dagligdagen, som giver grundlag for forskellige afvejninger, hensyn og prioriteringer. Der er tale om en række balancer og dilemmaer, som kan være vanskelige. Det gælder fx hensynet til den enkelte beboer i forhold til det fælles og fællesskabet, det gælder forholdet mellem omsorg og krav i forhold til beboerne, det gælder misbrugsproblematikken, og det gælder barrierer for beboernes personlige udvikling. 15 Lærkehøj som boform efter 2½ år Udfordringer og dilemmaer som er et grundvilkår for det sociale arbejde med mennesker, som har så vanskeligt ved at mestre deres liv, og få styr og retning på deres hverdag i det moderne velfærdssamfund. Personalet har med deres forskellige socialfaglige tilgange og baggrunde taget udfordringerne op, og med deres yderligere kendskab og erfaringer med målgruppen og kvalificering af det daglige pædagogiske arbejde, er der skabt grundlag for at de daglige udfordringer og dilemmaer fortsat vil blive håndteret på et højt fagligt niveau til gavn for de hjemløse misbrugere. 29

30 30

31 Det har gjort en forskel en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug. Frederiksberg november 2005 Rapporten er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Marianne Malmberg fra CASA Center for alternativ samfundsanalyse Linnésgade 25, 3.sal 1361 København K Telefon: ISBN: Elektronisk udgave: ISBN Ansvarlig Lærkehøj: Helle Walsted og Søren Romar Layout: Michael Søndergaard Tryk: Handy-Print, Skive Publikationen bestilles ved henvendelse til: Lærkehøj Lindevangs Allé Frederiksberg Telefon:

32 Lærkehøj Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: 32

Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug

Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug September 2005 Finn Kenneth Hansen og Marianne Malmgren CASA Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug September 2005

Læs mere

Lærkehøj - et herberg for hjemløse

Lærkehøj - et herberg for hjemløse Lærkehøj - et herberg for hjemløse Rapport 1 Resumé og opmærksomhedspunkter November 2003 Finn Kenneth Hansen og Claus B. Olsen CASA Lærkehøj - et herberg for hjemløse Rapport 1 Resumé og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hørhuset, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl

Anmeldt tilsyn på Hørhuset, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hørhuset, Københavns Kommune Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hørhuset. Formålet med tilsynet

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Stop Ung Agertoften 8 Flauenskjold 9330 Dronninglund Leder Pernille Hesthaven Og Kirsten Hesthaven. Tilsynsrapport

Læs mere

Ydelseskatalog. Botilbud Ebberød. Boligerne Sophie Magdelenes vej 4. August 2014. August 2014

Ydelseskatalog. Botilbud Ebberød. Boligerne Sophie Magdelenes vej 4. August 2014. August 2014 Ydelseskatalog Botilbud Ebberød Boligerne Sophie Magdelenes vej 4 August 2014 August 2014 1 Indholdsfortegnelse Ydelseskatalog... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1. Forord... 3 2. Overordnet ydelsesbeskrivelse...

Læs mere

Rummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier

Rummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier Trækbanen Rummelighed Skabe tryghed Skabe selvværd Skabe tillid At møde beboerne når de er klar til det Medarbejderne skal ikke normalisere Mestringsstrategier Skabe stabilitet omkring beboerne At kunne

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

U/Anmeldt tilsyn på Møllehuset og Guldbergshave, Københavns Kommune. Onsdag den 10. marts 2010 fra kl

U/Anmeldt tilsyn på Møllehuset og Guldbergshave, Københavns Kommune. Onsdag den 10. marts 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT U/Anmeldt tilsyn på Møllehuset og Guldbergshave, Københavns Kommune Onsdag den 10. marts 2010 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg Møllehuset

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold kesocial og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014 Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014 Praktiske oplysninger Ringstedvej 57-59, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 19 92 Forstander: Jeanette Perri Larsen Hjemmeside: www.mariehjem.dk E-mail: hanne@mariehjem.dk

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

De Socialfaglige tilbud

De Socialfaglige tilbud De Socialfaglige tilbud Afdelingen består af mange små selvkørende enheder. Ledelsesmæssigt er der udover lederen; en daglig leder af familiebehandlingen og en leder af Værestedet, der også er ansvarlig

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Boligplan for det specialiserede socialområde

Boligplan for det specialiserede socialområde Dato marts 2016 Dok.nr. 41753-16 Sagsnr. 16/3371 Ref. Sanne Schroll Boligplan for det specialiserede socialområde 1. Indledning Med denne boligplan for det specialiserede socialområde ønsker Varde Kommune

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Anmeldt tilsyn tirsdag den 4. december fra kl Uanmeldt tilsyn søndag den 23. december kl

Anmeldt tilsyn tirsdag den 4. december fra kl Uanmeldt tilsyn søndag den 23. december kl TILSYNSRAPPORT 2007. PSYKIATRISK STØTTECENTER SÆBY I FREDERIKSHAVN KOMMUNE. Anmeldt tilsyn tirsdag den 4. december fra kl. 8.30 Uanmeldt tilsyn søndag den 23. december kl. 11.00 Indledning Vi har på vegne

Læs mere

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Den 23. maj 2013 Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Der afholdes hvert andet år et dialogbaseret tilsyn med deltagelse af repræsentanter fra beboere, pårørende, medarbejdere

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af Udvalget for beskæftigelse Hedensted Kommune 2017 Kvalitetsstandard for SEL 85 indsats i Rusmiddelcenter

Læs mere

Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik.

Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik. Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik. Socialpsykiatriske fagspeciale. Næstved Kommune Indholdsfortegnelse Lovgrundlag:... 3 Generel beskrivelse af tilbudstypen Socialpsykiatriske fagspeciale....

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen Mændenes Hjem Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser Ivan Christensen Den åbne stofscene kan enkelt defineres som et sted (gade, plads, park, etc.,) hvor flere stofbrugere har socialt

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2017

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2017 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2017 1. UDGAVE, JANUAR 2017 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Certificeringen er sket for at imødekomme tilsynsreformens krav om

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg hos

Læs mere

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune Torsdag den 11. december 2008 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Odense Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud indenfor socialpsykiatrien i Thisted

Kvalitetsstandard for tilbud indenfor socialpsykiatrien i Thisted Skema 1 Navn og adresse: Team Vestertorv, platanvej 14, 7700 Thisted 1. Lovgrundlag 85 i Serviceloven 2. Tilbuddets placering i kommunens organisation 3. Hvem kan modtage ydelsen, visitationsprocedure

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere