Socialrådgiverens faglighed i jobcentret. Beskæftigelsesmedarbejder eller socialarbejder?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialrådgiverens faglighed i jobcentret. Beskæftigelsesmedarbejder eller socialarbejder?"

Transkript

1 2012 Socialrådgiverens faglighed i jobcentret. Beskæftigelsesmedarbejder eller socialarbejder? A study of the conditions of the social workers professionalism, in a Danish job center. Is there room enough for working with a holistic approach? RAPPORT MÅ UDLÅNES. Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. Kirsten Kaxe og Malene Linn Nielsen Bachelorprojekt Januar

2 Navn: Kirsten Kaxe og Malene Linn Nielsen Studienummer/prøvenummer: SO og SO Hold: Socs08 Semester/modul 7. semester Eksamen/prøve: Bachelor Bekræftelse for udfærdigelse af skriftlig opgave Jf. Bek. nr af 24. august 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, 19 stk. 6., bekræfter jeg hermed, at ovennævnte opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dato: December 2011 Underskrift: Kirsten Kaxe og Malene Linn Nielsen 2

3 Indhold KAPITEL 1 Indledning Vores menneskesyn og forforståelse Problemstilling og problemformulering Forskningsvandring Emnets relevans for socialt arbejde Afgrænsning Begrebsafklaring Projektets opbygning KAPITEL 2 Fænomenet Fænomenbeskrivelse Hvem bliver berørt og hvad er så konsekvenserne? KAPITEL 3 - Videnskabsteoretiske overvejelser Videnskabsteoretiske overvejelser/forankringer Hermeneutik som videnskabsteori Kritisk hermeneutik KAPITEL 4 - Empirisk undersøgelsesmetode Det kvalitative interview Valg af informanter Rammer omkring interviews og selve interviewsituationen Databearbejdning Kodning og analysestrategi KAPITEL 5 Teoretisk udgangspunkt, Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu s teori Teoriens begreber Opsummering af projektets teoretiske udgangspunkt KAPITEL 6 Analyse

4 6.1 - Præsentation af informanterne Analysens fokuspunkter Organisation Delkonklusion Sektoransvar Delkonklusion Helhedssyn Delkonklusion Socialt arbejde Delkonklusion KAPITEL 7 - Metode/teori kritik Teori og metodekritik Validitet og generaliserbarhed KAPITEL 8 Konklusion KAPITEL 9 Perspektivering LITTERATURLISTE Bilagliste: Bilag 1 Interviewguide Teamleder Bende Damkjær, Lolland kommune Bilag 2 Interviewguide Socialrådgivere Tina og Bente, Lolland kommune Bilag 3 Transskribering af interview, Tina Sørensen Bilag 4 Transskribering af interview, Bente Kristensen Bilag 5 Transskribering af interview, Bende Damkjær Bilag 6 Resume af interview med Teamleder ydelseskontor, Lolland kommune 4

5 RESUMÉ (Kirsten og Malene) Dette bachelorprojekt undersøger konsekvenserne af beskæftigelsespolitikken i Danmark i dag, for socialrådgiverens faglighed i Jobcenter Lolland. Fokus er rettet mod de praksislogikker i form af beskæftigelsespolitik, lovgivning og økonomiske incitamenter, på den ene side og på den anden side, socialrådgivernes faglige praksislogikker, som dermed sætter dagsordenen for socialrådgiverens handlerum, hvad angår helhedssynet. Projektet tager sit udgangspunkt i en kritisk forforståelse hos forfatterne. Denne forforståelse står forfatterne ikke alene med. Der hersker debat om helhedssynets betingelser på beskæftigelsesområdet og bl.a. Margit Harder tilslutter sig debatten, ligesom der er skrevet utallige artikler i fagbladet Socialrådgiveren om emnet. Forfatternes forforståelse ser socialrådgiverne i et massivt krydspres af praksislogikker og dermed med indskrænkede muligheder for, at kunne anvende et helhedssyn i et felt, hvor omdrejningspunktet er, at få borgerne hurtigst muligt i beskæftigelse. Undersøgelsen er dog afgrænset til, at omfatte socialrådgivere der arbejder med matchgruppe 2 og 3 og som dermed har problemer ud over ledighed. Forforståelsen er blevet bekræftet, igennem empiri, som er tilvejebragt gennem kvalitative interviews. Der er således fundet, at socialrådgivere i Jobcenter Lolland oplever, at deres handlerum, hvad angår helhedssynet er stærkt indskrænket. Det empiriske undersøgelsesmateriale er bearbejdet i en feltanalyse, som er opdelt i 4 fokuspunkter. Disse 4 fokuspunkter er: organisation, sektoransvar, helhedssyn og socialt arbejde. Med håb om, at have vakt læserens interesse og forhåbentligt bidrage til debatten om helhedssyn, ønskes læseren god læselyst. Kirsten Kaxe og Malene Linn Nielsen Endelig en stor tak til vores vejleder Signe Paaske Elsvor, for god og konstruktiv vejledning og godt samarbejde. Samt en stor tak til Bende Damkjær, Tina Sørensen og Bente Kristensen fra Jobcenter Lolland. 5

6 KAPITEL 1 Indledning (Kirsten og Malene) Socialt arbejde handler om at se, forstå og forsøge, at løse sociale problemer. Sociale problemer som vanskeliggør den enkelte borgers mulighed for, at tage vare på og hånd om sig selv og sin familie. Et af de vigtigste redskaber vi har til, at kunne se, forstå og forsøge og løse disse sociale problemer er helhedssynet. Helhedssynet som sætter os i stand til, at se hele vejen rundt omkring borgeren og dermed få øje på de barrierer der medvirker til, at borgeren har disse sociale problemer og de ressourcer som borgeren har til, at kunne komme ud af sociale problemer. I de senere år har helhedssynet været genstand for stor debat, i socialrådgiverkredse. De fleste socialrådgivere, har den normative ideelle tilgang til socialt arbejde, at man møder borgeren bedst med en helhedsorienteret tilgang. Men der synes, at herske uenighed og en vis usikkerhed omkring hvor relevant helhedssynet er og om selve indholdet i det socialfaglige helhedssyn. Ligeledes er kravene til det helhedsorienterede faglige skøn og sagsbehandlingen, blevet skærpet igennem de senere års ændringer inden for lovgivningen. I forhold til vores projektopgave her, med fokus på socialrådgiverens håndtering og oplevelse af sit faglige handlerum, hvad angår helhedssynet, finder vi denne debat yderst relevant og interessant. (Ejrnæs m.fl., 2005: 31) I Danmark har vi mere end borgere der modtager længerevarende kontanthjælp. (Danmarks statistik, 2010, Den primære opgave for samfundet er, som den danske socialpolitik er udformet i dag, at få disse borgere hurtigst muligt i selvforsørgelse enten via arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. I oktober 2002 indgik VK-regeringen den politiske aftale Flere i arbejde, med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre (og Kristeligt Folkeparti) om den fremtidige beskæftigelsespolitik. Denne aftale ligger til grund for den beskæftigelsespolitik vi kender i dag. I skrivende stund er vi klar over, at der vil ske ændringer på området, i den nærstående fremtid, på især kontanthjælpsområdet og starthjælp og antageligt også på foranstaltningsområdet. (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 10-12) Flere i arbejde handlingsplanen, lægger vægt på i sit oplæg, at der ønskes et velfærdssamfund med en bedre offentlig service og skattelettelser til, at gå hånd i hånd med 6

7 en sund økonomisk politik. En af de ændringer der skete var et enstrenget system for ledige. Kommunerne overtog forpligtelsen for alle ledige og arbejdsformidlingen blev nedlagt og jobcentrene så dagens lys. Ret og pligt blev synliggjort, i form af foranstaltninger i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Ledige har ret og pligt til aktivering senest efter ni måneders ledighed. Efter det første tilbud har de ret og pligt til et nyt tilbud hver sjette måned. Der findes tre typer aktiveringstilbud: Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. ( aeftigelsesindsats/beskaeftigelsesrettet%20aktivering.aspx) I handleplanen, lå en antagelse om, at systemet tidligere havde fredet en gruppe af mennesker, i misforstået hjælpsomhed og det ville regeringen og deres støttepartier gøre op med. De lagde op til, at alle skulle inviteres indenfor og bidrage med noget, evt. med støtteforanstaltning. Et vigtigt aspekt af denne aftale var, at alle ledige var forpligtet til, at tage imod tilbud om job, uanset hvilket. I handleplanen står der: Alle, der kan arbejde, skal have et reelt tilbud om beskæftigelse, og de skal være forpligtet til at acceptere tilbuddet, også selv om der ikke lige er tale om drømmejobbet. (Flere i arbejde handlingsplan, 14. september 2002) Ovenstående illustreres i en artikel fra Berlingske, om højtuddannede som bliver pålagt, at tage imod job som avisbud. I artiklen udtalte chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen, Dansk Arbejdsgiverforening følgende: Vi står i en situation, hvor virksomhederne i stigende omfang ikke kan få de medarbejdere, de har brug for. Reglerne for ledige er fuldstændig klare. Ledige skal påtage sig alle typer beskæftigelse, som de pågældende er i stand til at varetage." Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening udtalte, at det var totalt spild, at sende højtuddannede ud med aviser. Hendes udtalelse kom i kølvandet på en opfordring fra den daværende arbejdsmarkedsordfører for Venstre, Jens Vibjerg som mente, at højtuddannede langtidsledige burde gå ud med aviser - i stedet for at der importeredes udenlandsk arbejdskraft. At være avisbud forringer ikke magistrenes mulighed for senere, at finde drømmejobbet," lød opfordringen fra Dansk Arbejdsgiverforening. ( 7

8 Tankegangen bag denne beskæftigelsespolitik er forankret i liberalismen, hvilket vi underbygger med følgende uddrag fra Venstres principprogram om social tryghed: Alle skal have mulighed for, at få del i den sociale og økonomiske fremgang. Det skal være muligt at arbejde sig ud af en vanskelig social situation. Derfor skal den negative sociale arv bekæmpes navnlig gennem uddannelse med henblik på at give alle lige muligheder for at skabe sig en god og tryg tilværelse. ( Samtidig kan vi se, at flere psykisk syge havner i misbrug, på gaden eller på herberger, samt bliver kriminelle. ( Chefen for kirkens korshær Helle Christiansen har udtalt, er der en øget søgning af unge mellem på herberger, hvilket vidner om at der også her er en gruppe med mere eller mindre massive sociale problemer. ( Både Kirkens korshær og Projekt udenfor udtaler, de unge udover ledighed oftest har et misbrug af den ene eller anden art eller lever i kriminelle miljøer. Det stiller dem åbenlyst langt fra arbejdsmarkedet. Et af de problemer som Kirkens korshær og Projekt Udenfor påpeger, er at behandlingsinstitutionerne ofte er delt op i enten afhjælpning af misbrug eller psykiatriske lidelser. ( mmet.) Når vi taler om borgere der står i en problemfyldt periode i deres liv, vil disse grupper ofte komme i kontakt med socialrådgiveren i jobcentret og de vil, som anskuet, møde op med en mangfoldighed af problematikker. De borgere i kontanthjælpssystemet, som er syge, er i vid udstrækning faldet for tidsfristen i sygedagpengesystemet og har desværre ingen forlængelsesmuligheder. Et eksempel som kan illustrere dette kan være, at borgeren indenfor de 2 gange 52 uger sygedagpengene maksimalt kan udbetales, ikke kan nå at blive udredt. Jens Guldager har defineret helhedssynets relevans i det sociale arbejde, som han ser det. I hans øjne er helhedssynet det mest centrale af socialrådgiverfagets fælleselementer. Fælleselementerne består af følgende: 1. Helhedssynet, 2. Systematisk sagsarbejde, 3. kommunikation og 4. etik. Guldager mener, at hvis socialrådgiveren arbejder ud fra et snævert helhedssyn, vil de 3 andre fælleselementer ikke have en relevans i det gode sociale arbejde. Omvendt mener han ligeledes, at man som socialrådgiver er praktiker og dermed, at helhedssynet ikke alene er 8

9 tilstrækkeligt, da socialrådgiveren skal kunne omsætte sit helhedssyn systematisk, forståeligt og etisk forsvarligt. (Ejrnæs m.fl.2004:31) Vores menneskesyn og forforståelse Vi har i løbet af vores studie, opnået en faglighed som vi skal ud og bruge i det virkelige liv. Vi skal ud og have med virkelige mennesker at gøre. Individer som vi er nysgerrige på og som vi gerne vil forstå, så vi på den måde kan hjælpe dem bedst muligt. Denne faglighed bygger til dels på alt det vi har lært og erfaret igennem vores uddannelse og praktik men i høj grad også på vores menneske- og samfundssyn. Vi betegner vores menneskesyn som dynamisk og vi mener at vores samfund reproduceres og udvikles igennem den vekselvirkning der udspiller sig imellem individ og samfund og modsat. (Hammerlin & Larsen, 2004: 33). Vi er også af den overbevisning, at jo flere enkeltdele af mennesket/borgeren vi forstår, jo bedre kan vi forstå helheden og dermed helhedshandle ud fra borgeren behov. (Egelund og Hillgaard, 1993: 140). Vi læner os op af den teori der betragter individet som en sammenhængende helhed, hvor forandring i en del af systemet, uvilkårligt vil påvirke andre dele af systemet. (Hammerlin & Larsen, 2004: 34) Vores forforståelse i forhold til socialrådgiverens handlerum (i jobcentret), hvad angår helhedssynet er, at den lovgivningsmæssige rammesætning efterlader begrænset plads til denne overbevisning og tilgang til det sociale arbejde. Vi har nogle idealer omkring, hvordan vi vil arbejde som socialrådgivere og hvordan vi vil møde vores borgere med et af de faglige værktøjer der hører til vores fag, nemlig helhedssynet. Vi mener at det velfunderede gode sociale arbejde hænger uløseligt sammen med helhedssynet. Helhedssynet sikrer, at vi kan se helheden omkring borgeren og dermed sætter modellen os i stand til, at se, forstå og forklare flest mulige sider af borgerens problemer, ressourcer og behov og der ud fra sætte foranstaltninger i værk som sikrer, at borgeren kommer positivt videre. Når vi kigger på praksis med de her idealbriller, giver det anledning til forundring, da vi ser at socialrådgiverens handlerum på beskæftigelsesområdet er stærkt begrænset, i og med, at der arbejdes ud fra standarder hvor ord som resultatkrav og målbarhed af indsatserne, er nøgleord. 9

10 1.2 - Problemstilling og problemformulering Motivationen for vores Bachelorprojekt udspringer, af den forundring vi beskrev i ovenstående afsnit. En forundring og en nysgerrighed på, at undersøge og forstå det sociale arbejdes helhedssyn og helhedssynets betingelser i en del af det sociale system i dagens Danmark. En forundring som også bunder i, at vi ser vores fremtidige kolleger og vores faglighed i et massivt krydspres. Mellem på den ene side praksis som den viser sig og på den anden side hensynet til et af de vigtigste elementer i socialt arbejde. På socialrådgiverstudiet lærer vi som noget af det første, om helhedssynet. Vi lærer at godt socialt arbejde bl.a. er baseret på helhedssynet. Vi lærer om, at se helheden omkring borgerens situation i forhold til de behov for hjælp som borgeren måtte have. Det står endda i Retsikkerhedsloven 1, stk. 3, at de sociale myndigheder har pligt til, at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp. I jobcentret arbejder man ud fra et massivt jobfokus, hvor det vigtigste er, at borgeren kommer hurtigst muligt i arbejde og dermed bliver selvforsørgende. Ligeledes har socialrådgiverne i jobcentret ansvar for, at dokumentere at de standarder og mål, som fra politisk hold er fastsat, er nået. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats siger, at beskæftigelsesindsatsen i jobcentret, skal have fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed. (Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 3, 15, stk. 2) For socialrådgiveren i jobcentret opstår der derved et massivt krydspres. Et eksempel på et krydspres kan være, at socialrådgiveren ved, at en borger har svært ved at møde i aktivering men lovgivningen siger, at der er mødepligt og hvis ikke borgeren møder op, skal der, ifølge Lov om aktiv socialpolitik (herefter LAS) 39, sanktioneres. Socialrådgiveren ved med sin faglighed, at hun tilfører yderligere belastning af borgerens livssituation, ved at fratage en del af forsørgelsesgrundlaget, (LAS, 39). Opsummeret kan vi sige, at vi på baggrund af vores menneske- og samfundssyn ser en konflikt imellem socialrådgiverens mulighed for, at praktisere sit faglige handlerum, hvad angår helhedssynet, i det organisatoriske system, der skal ageres i, nemlig jobcentret. På baggrund af ovenstående har vi udarbejdet følgende problemformulering: Hvordan oplever og håndterer socialrådgiveren, i jobcentret, sit faglige handlerum hvad angår helhedssynet? 10

11 1.3 - Forskningsvandring Fokus på socialrådgiverfagligheden, er titlen på en interviewundersøgelse af Dansk socialrådgiverforening. Undersøgelsen, lavet af Dansk Socialrådgiverforening (marts 2008), ser nærmere på socialrådgiverfagligheden. Overordnet er baggrunden for undersøgelsen at bidrage til en dialog i forhold til, at udforme en kvalificeret professionsstrategi. Undersøgelsen er kvalitativ og handler om, at lade nogle stemmer komme til orde i forhold til, at kvalificere debatten og dialogen om at udvikle socialrådgiverprofessionen. En dialog som de gerne ser blandt socialrådgivere, socialrådgiverstuderende, i andre faggrupper og aktører. (Dansk socialrådgiverforening, 2008:3). I undersøgelsen fylder beskæftigelsesområdet meget idet, som de giver udtryk for, det er et stort ansættelsesområde for socialrådgivere. Et af de største fokus i undersøgelsen handler om hvorvidt helhedssynet er en forudsætning eller en barriere for det gode sociale arbejde. Ligesom socialrådgivernes faglighed og kompetencer bliver sat under lup. Undersøgelsen sætter, i modsætning til vores, altså fokus på socialrådgiverfagligheden som helhed. Blandt andet med et af de vigtigste elementer for vores fag, nemlig helhedssynet. Dermed ikke socialrådgiverens handlerum, som fænomen. Dorte Caswell har skrevet en Phd-afhandling som handler om det sociale arbejde på beskæftigelsesområdet og om de praktikker der eksisterer på området, samt forskellige logikker der ligger til grund for praksis. Caswell opererer med et centralt begreb der går på frontlinjemedarbejderens (socialrådgiverens) handlemuligheder i praksis. Disse handlemuligheder er, ifølge Caswell, ikke kun determineret af de organisatoriske, lovgivningsmæssige og strukturelle rammer socialrådgiveren er underlagt. Caswell understreger at det sociale arbejdes praksis udspilles i et spændingsfelt mellem socialrådgiverens egne forståelser og handlinger og de før omtalte overordnede strukturelle betingelser. Altså er der 2 sider, på det sociale arbejdes praksis. (Caswell, 2005:12). Vores undersøgelse sætter i og for sig også fokus på samme emne men adskiller sig alligevel på den måde, at vi fokuserer mere på socialrådgiverens egen forståelse og håndtering af sit handlerum, hvad angår helhedssynet, i det krydspres vi ser dem i. Artikel fra Uden for nummer udarbejdet af socialrådgiver, Tine Harlev Nielsen, er en artikel om helhedssynets betingelser på arbejdsmarkedsområdet. Nielsen sætter særligt fokus på sygedagpengeområdet og på, at bringe den enkelte borger positivt videre. Tilgangen er et kritisk syn, og er opbygget omkring projekterfaring. Artiklen er kritisk overfor standardiserede metoder, såsom visitation og kategorisering. Helhedssyn i artiklen er defineret, som et ideal og abstraktion der muliggør forskellige perspektiver der kan være 11

12 meningsdannere i øjeblikket, altså som et analytisk værktøj, ikke en metode. Det er ikke sådan, at der ifølge artiklen ikke skal være kategoriseringer men med inddragelse af Krogstrup 1997, anlægges tilgangen til at sociale problemer ofte er for komplicerede til, at de alene, kan anskues alene ud fra kategoriseringer, der har til formål at simplificere og adskille, og ofte har en meget lineær antagelse. Denne artikel underbygger sin holdning her med Guldagers (Guldager 2000) påpegning af, at man ikke kan benytte sig af en metode til at fastslå en borgers problematik. En af de standardiserede redskaber der nævnes i artiklen, som hjælper med at kategorisere en borger, er ressourceprofilen. Den kom i forbindelse med paradigmeskiftet, hvor en forhindring af stigmatisering via økonomisk hjælp, gik til forhindring af stigmatisering via arbejdsmarkedsdeltagelse. Under arbejdet med ressourceprofilen opdagede man, at det nemt blev overfladisk og uden forandringsmateriale. Samt at der manglede en tættere kontakt med borgeren. Denne oplevelse gjorde at man søsatte et nyt projekt, der havde til mål, at få forståelse og viden om borgere, der kunne kvalificere et tilbud, der var målrettet for den enkelte. Der deltog 46 kvinder som befandt sig i en alvorlig situation. Deltagerne mødtes 4 dage om ugen, 5 kom i arbejde, 7 i uddannelse, 8 i virksomhedspraktik og 1 tilbage til A-kassen. Under projektet, viste det sig, at deltagerne gik fra at være passive i egen sag til, at være deltagende og ville i lang højere grad, være med til at træffe beslutninger om eget liv. I forhold til vores undersøgelse kan vi se, at projektmedarbejderne også har fokus på helhedssynet men mere forankret i metoder og arbejdsredskaber i forhold til helhedssynet. Vi ser nærmere på socialrådgiverens egen forståelse og håndtering af sit handlerum, hvad angår helhedssynet og den konsekvens de arbejdsredskaber og metoder, som ligger i lovgivningen, har for handlerummet Emnets relevans for socialt arbejde Emnet for vores projekt må siges, at have enorm relevans for socialt arbejde. Vi ser helhedssynet som en af grundstenene til, at vi kan udføre godt socialt arbejde, set med vores idealbriller. Relevansen for os ligger i, at opnå en større forståelse for de betingelser socialrådgiveren i jobcentret er underlagt og dermed hvilke muligheder der er for at udnytte og optimere sit handlerum, hvad angår helhedssynet. Udover at vi anskuer det med vores idealbriller, er vi også fra uddannelsesstedets side oplært i, at helhedssynet er en vigtig faktor. Vi vil gerne se om uddannelsesstedets intentioner og undervisningsmateriale, hentet fra forskningsfeltet, stemmer overens med de behov og muligheder der eksisterer i praksis. 12

13 1.5 - Afgrænsning På baggrund af de foregående afsnit, kan læseren på nuværende tidspunkt ikke være i tvivl om hvor vi ønsker, at lægge vores fokus. Nemlig socialrådgiverens forståelse og håndtering af sit faglige handlerum, hvad angår helhedssynet og det krydspres der eksisterer i mellem lovgivningen på beskæftigelsesområdet, politiske mål med videre og socialrådgiverens faglige handlerum. Når vi vælger at foretage en undersøgelse med udgangspunkt i socialrådgiveren i jobcentret, træder vi ind på beskæftigelsesområdet og det er et meget bredt område. Derfor vælger vi, at koncentrere os om de borgere som ansøger om kontanthjælp og som følge deraf behandles ud fra Lov om Aktiv socialpolitik samt Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vi medtager således ikke borgere som er medlem af en A-kasse og heller ikke flygtninge og indvandrere der modtager integrationsydelse eller starthjælp. A-kassemedlemmerne fravælges da der i a-kassen er ansat socialrådgivere. Ift. flygtninge/indvandrere finder vi det ikke relevant for dette Bachelorprojekt, da der så vil være anden lovgivning i spil og ofte har jobcentre specielle integrationsteams. Vi anlægger et aktørperspektiv idet vi vælger at undersøge socialrådgiverens forståelse og håndtering af sit handlerum, i forhold til helhedssynet. Dette begrunder vi med, at socialrådgiveren/aktøren er frontlinjemedarbejder og den som interagerer med borgeren. Det er aktøren som skal håndtere sit handlerum i forhold til eget helhedssyn, hvad enten det betragtes som et perspektiv, en metode eller andet. Aktøren sidder med en viden og en erfaring som vi gerne vil delagtiggøres i, så vi kan søge at forstå og fortolke en evt. ny opfattelse af vores fænomen. 1.6 Begrebsafklaring Socialrådgiverens faglige handlerum: Vi definerer dette begreb ud fra vores egen forståelse, som går på at hver enkelt socialrådgiver har sit eget menneske- og samfundssyn med forskellig teoretisk tilgang, eksempelvis interaktionistisk eller systemteoretisk, som også er forankret i den ene eller anden videnskabsteoretiske tilgang. Ligeledes har socialrådgiveren sin egen faglige/professionelle identitet. På samme måde, råder den enkelte socialrådgiver i en given forvaltning kun over specifikke paragraffer tilhørende deres område, samt er yderligere begrænset af oprettede teams som behandler sager over en vis beløbsgrænse. 13

14 Helhedssyn: Et fagligt syn på borgeren som socialrådgiveren arbejder ud fra for, at se helheden omkring borgeren og som kan give socialrådgiveren en helhedsforståelse af borgerens problemer, ressourcer og behov, (Ejrnæs, m.fl., 2004:34). Yderligere handler helhedssyn om, at se sammenhæng mellem sociale problemer og menneskers livsvilkår, menneskers handlinger og håndtering af livsvilkår og reaktion på belastninger. Socialrådgiverens og institutionens ressourcer. Hertil forståelse af egen rolle samt viden om samfundets holdninger og normer i forhold til desintegrerede mennesker, (Harder og Nissen, 2011:39). Socialt arbejde: I gruppen har vi diskuteret vores forståelse af hvad socialt arbejde er. Vi er i fællesskab kommet frem til, at den viden vi har tillært os om lovgivning, organisatorisk opbygning, politiske retningslinjer, psykologisk indsigt og forståelse, arbejdsmetoder inden for socialt arbejde samt de kommunikative evner vi har udviklet, skal stilles til rådighed og bruges som et redskab for den borger, der henvender sig til os, i det omfang det har relevans. Således skal vi bidrage med, at anskueliggøre borgerens livsverden bedst muligt og dermed hjælpe borgeren til, at se løsninger for de problematikker borgeren står i, på det givne tidspunkt i sit liv. Vores definition af socialt arbejde ligger i tråd, med den internationale sammenslutning af socialarbejderes definition af socialt arbejde, der lyder som følgende: Det sociale arbejde virker til fremme for social forandring og problemløsning i menneskelige forhold. Det støtter det enkelte menneske i at frigøre sig og blive i stand til at øge dets trivsel. Ved hjælp af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer griber socialt arbejde ind på de områder, hvor mennesker og miljø påvirker hinanden. Principperne for menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for socialt arbejde ( Krydspres: Et sammenstød mellem lovgivningens og organisationens menneskesyn, værdier og holdninger og vores eget menneskesyn og personlige værdier. På den ene side ligger der et klart krav fra politikere og embedsmænd om, at vi loyalt skal efterleve lovgivningens og organisationens intentioner, regler og bestemmelser. På den anden side er der grænser for, hvad man som socialrådgiver vil gå på kompromis med i forhold til fagligheden. (Socialrådgiveren nr. 21, 2003) 14

15 1.7 - Projektets opbygning I kapitel 1findes projektets indledende afsnit, hvor vi efter indledningen præsenterer vores menneskesyn og forforståelse. Herefter præsenterer vi vores problemstilling og problemformulering. Vi beskriver ligeledes hvilke andre undersøgelser der belyser emnet. Dernæst kommer et afsnit hvor vi kort beskriver hvorfor vi finder emnet relevant for socialt arbejde. Derefter følger vores afgrænsning hvori vi begrunder hvad og hvorfor vi har valgt til og fra. Derudover indeholder afsnittet en begrebsafklaring, hvor vi præsenterer og definerer nogle af de nøglebegreber vi anvender i projektet. Afslutningsvis i kapitel 1 findes projektets opbygning. I kapitel 2 vil vi præsentere fænomenet socialrådgiverens handlerum, hvad angår helhedssynet, som vi ser det og det gøres således til genstand for undersøgelsen, herunder hvordan socialrådgiveren oplever og håndterer dette handlerum. Vi beskriver ligeledes hvem der bliver berørt af fænomenet samt hvilke konsekvenser det medfører. I kapitel 3 præsenterer vi det videnskabsteoretiske grundlag for vores projekt, sådan at læseren sættes i stand til, at følge undersøgelsens videnskabsteoretiske ståsted og tilgang. I kapitel 4 præsenterer vi den empiriske undersøgelsesmetode vi vil anvende. Vi præsenterer vores informanter, som er 1 teamleder og 2 socialrådgivere ansat i Jobcenter Lolland. Vi beskriver ligeledes de rammer vi satte op omkring vores interviews og interviewsituationer. I kapitlet præsenterer vi, hvorledes vi arbejdede med vores indsamlede materiale, hvilken analysestrategi og kodning vi har benyttet os af. Til sidst i kapitlet vil vi komme ind på gyldighed/validitet og reliabiliteten af vores projektrapport. I kapitel 5 vil vi præsentere projektets teoretiske grundlag, Pierre Bourdieu samt begrundelse for vores teorivalg, herunder de teoretiske begreber som Pierre Bourdieu opererer med. Disse er begreberne felt kapital habitus doxa og symbolsk vold. Bourdieu s sociologiske analyse af aktør/struktur, handler netop om, at påvise hvordan aktørernes handlinger er underlagt strukturelle vilkår. Kapitel 6 er selve analyseafsnittet i projektet. Indledningsvist vil vi kort redegøre for vores informanter og derefter analysens fokuspunkter. Vi vil analysere på baggrund af de relevante emner, som bestemmes af de empiriske fund, vi gør i vores databearbejdning og sammenholde disse med vores teoretiske grundlag. Fokuspunkterne vil blive opdelt i analyseafsnit. Hvert analyseafsnit vil blive opsummeret i en delkonklusion. 15

16 Kapitel 7 indeholder teori- og metodekritik, hvor vi vil redegøre for vores tanker om valg af teori og om hvorvidt denne har indfanget essensen, af vores undersøgelse. Kapitel 8 indeholder konklusion på undersøgelsen. I konklusionen vil vi svare på vores problemformulering og dermed redegøre for, de fund vi har gjort med vores undersøgelse. Kapitel 9 indeholder en perspektivering, hvori vi vil redegøre for de tanker vi har gjort os, omkring hvad der kan bidrage til en optimering af socialrådgivernes handlerum, hvad angår helhedssynet. KAPITEL 2 Fænomenet (Kirsten) I dette kapitel vil vi beskrive det fænomen som lægger til grund for vores projekt. Vores projekt handler ikke om, at undersøge et fænomen som for eksempel alkoholmisbrug eller overgreb mod børn men derimod, at undersøge hvorledes socialrådgiveren i jobcentret opfatter og udnytter sit faglige handlerum. Handlerummet definerer vi som det rum som socialrådgiveren har, at udføre sit sociale arbejde i, nærmere betegnet sin interaktion med borgeren. 2.1 Fænomenbeskrivelse (Kirsten) I 2002 blev der nedsat en strukturkommission, der havde til formål at undersøge forskellige modellers fordele og ulemper for indretning af den sociale sektor. I 2004 fremkom den med anbefaling, om en reformering og det førte til en lovpakke indeholdende 50 love, der blev vedtaget i 2005, med ikrafttrædelse i Vi vil ikke redegøre for den samlede reforms betydning, men pege på enkelte områder. Tidligere tog amterne tog sig af tandpleje for psykisk syge, og udviklingshæmmede. Nu ligger ansvaret hos kommunerne. På beskæftigelsesområdet oprettes fælles jobcentre for stat og kommune, hvor kommunen har myndighedsansvar for ikke-forsikrede. På det sociale område, skete der ændringer i forhold til, at alle institutioner der havde med børn og unge at gøre, overgik til placeringskommunen. Således at myndighedsansvar og økonomi var mere klart og at behandling foregår i nærmiljø. Ud over botilbud, er der en række andre sociale opgaver der flyttes fra regioner til kommuner, med samme baggrund. På sundhedsområdet overtager kommunen ansvaret for genoptræning, alkohol og stofmisbrug (Kommunalreformen kort fortalt, udarbejdet af Indenrigs og 16

17 Socialministeriet). pdf) Socialpolitikken er i dag underlagt beskæftigelsespolitikken og i jobcentret bliver borgernes sociale problemer, om man så må sige, defineret som ledighed eller fx begrænsninger i arbejdsevnen. Den liberalistiske tankegang bag, går på, at når borgeren kommer i arbejde vil evt. andre sociale problemer blive helt eller delvist løst. (Professionsstrategi, Dansk Socialrådgiverforening, 2008:7). Fænomenet, som er genstand for vores undersøgelse, handler i bund og grund om socialrådgiverens faglige handlerum i jobcentret, herunder det paradoks, vi mener der er, imellem på den ene side, det vi lærer gennem vores socialrådgiverstudie, nemlig at arbejde ud fra et helhedssyn og i vores optik dermed, at arbejde socialfagligt og på den anden side, de lovgivningsmæssige og politiske rammer der arbejdes ud fra i jobcentret. Socialrådgiveren har indtil flere forskellige præmisser for sit handlerum, i forhold til helhedssynet og dermed for sin interaktion med borgeren. Det handler dels om socialrådgiverens egen forståelse og opfattelse af sin aktørrolle, som på den ene side er lovgivningsmæssigt rammesat og dermed også det bagvedliggende systems menneske- og samfundssyn, og på den anden side af socialrådgiverens uddannelsesmæssige, kulturelle og faglige habitus. Socialrådgivere ansat i et jobcenter, arbejder ud fra samme lovgivningsmæssige rammer og har samme aktør/myndighedsrolle i sin interaktion med borgerne men deres forståelse og opfattelse af deres handlerum, i forhold til helhedssynet, vil altid være forskellige fra hinanden. Sammenholder vi det med, at en jobcenterleder i undersøgelsen Fokus på socialrådgiverfagligheden (Professionsstrategi, Dansk socialrådgiverforening, 2008) udtaler, at socialrådgiveren i jobcentret, primært bør arbejde som understøttende funktion, med afklaring og matchning og tilbud, som understøtter borgeren i en tilbagevenden til arbejdsmarkedet og ikke nær så socialfagligt, kan vi se at helhedssynet har svære betingelser Hvem bliver berørt og hvad er så konsekvenserne? (Malene) Besvarelsen af dette spørgsmål, er todelt. For det første kan det forekomme, at vi har den ene gruppe der omfatter de fagpersoner, der skal administrere egen kompetence inden for lovgivningen. Der kan forekomme situationer hvor for eksempel en ny medarbejder ikke er 17

18 bekendt med arbejdsformerne i andre dele af forvaltningerne, det tager tid at lære sin egen arbejdsfunktion, og vil tage yderligere tid at tilegne sig viden på andre områder og i den tid, vil det berøre de borgere, som der er ansvar for i en sagsstamme. Dette ser vi som en konflikt, der kan berøre den enkelte medarbejders arbejdstilfredshed og ikke mindst sikkerhed for, følelsen af korrekt vejledning. For det andet kan borgerne risikere at blive henvist til flere sektorer. For eksempel er det, i Guldborgsund kommune, social og psykiatri der tager sig af borgerens eventuelle psykiske problemer og det er Familierådgivningen, der tager sig af borgerens eventuelle problemer med børn. Den pågældende vil så skulle agere i et felt med flere forskellige sagsbehandlere, der alle arbejder med og vægter helhedssynet forskelligt, ud fra deres egen agenda og menneskesyn. Som tidligere nævnt er den danske sociale sektor og den for områderne, specifikke lovgivning skarpt opdelt. I jobcentret arbejder man med et massivt job/uddannelsesfokus og når borgeren kommer som ledig og ansøger om kontanthjælp, er socialrådgiverens opgave, at få borgeren hurtigst muligt i beskæftigelse eller uddannelse. Selvom denne borger har massive sociale problemer ud over ledighed, har socialrådgiveren i jobcentret ikke plads i sit faglige handlerum til, at afhjælpe disse problemer. Denne problemstilling belyses i en artikel af Line Askgaard, i Socialrådgiveren nr. 16, som udtaler: For mig at se står netop tidsproblematikken og de langsigtede løsninger i kontrast til hinanden. Med kommunalreformen (2007, red.) fik landets kommuner ansvaret for at finansiere alle udgifter til forsørgelse og den aktive indsats. Refusionsreglerne mellem stat og kommune har skabt et økonomisk incitament for at sende de ledige i aktivering, og det betyder, at overholdelse af rettidigheden i jobcentrene er blevet ekstrem vigtig, for ikke mindst sagsbehandlernes chefer. Det får i sidste ende betydning for socialrådgiverne og sagsbehandlernes praksis. (Askgaard, Socialrådgiveren nr. 16, 2010) Hvis borgeren eksempelvis har store problemer med sit barn, skal disse problemer afhjælpes i børn- og ungeafdelingen, hvor der arbejdes ud fra Lov om social service og som dermed slet intet har med Lov om en aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at gøre. Så dermed begrænses socialrådgiverens faglige handlerum, da hun kan se og forstå at problemerne med barnet fylder mere i borgeren end det at komme på arbejdsmarkedet igen men hun har kun mulighed for, at yde råd og vejledning om hvor borgeren kan få hjælp til de 18

19 problemer der er med barnet og er der ikke viden om hverandres muligheder inden for deres kompetenceområder, ser vi en fare. Dette underbygger Line Askgaard med udtalelsen: Et muligt behov for et tilbud i socialforvaltningen er ofte også i sig selv en problemstilling, hvis socialrådgiveren eller sagsbehandleren i jobcentret skal afklare det til samtalen med borgeren i jobcentret. Og hvordan når du egentlig at afklare borgerens problemer under tidspres uden at undgå at give et forkert tilbud? De fleste socialrådgivere, der arbejder med denne målgruppe ved, at det kræver et stort arbejde, hvis man vil sikre sig langsigtede løsninger. (Askgaard, Socialrådgiveren nr. 16, 2010) KAPITEL 3 - Videnskabsteoretiske overvejelser Videnskabsteoretiske overvejelser/forankringer (Kirsten) I afsnit 1.1, har vi beskrevet vores menneskesyn og forforståelse, som er kritisk overfor den sociale agenda der forefindes på arbejdsmarkedsområdet men samtidig vil vi være åbne overfor de svar som vores informanter giver os i vores kvalitative interviews. Netop for at søge, at lade dem frit indføre os i deres håndtering og oplevelse af deres handlerum, hvad angår helhedssynet og hvordan de oplever betingelserne for dette. På trods af, at vi går til opgaven med en kritisk teori er det vigtigt for os, at have den åbenhed med i forhold til vores informanter således, at vi så videnskabeligt som muligt, enten kan verificere eller falsificere vores antagelser. Den kritiske teoris essentielle fokus er, at der ikke kan ses på individet alene men at samfundets strukturer og normer har en påvirkning, der kan være kontrollerende og begrænsende. Det vil sige at individet er en del af et system og systemet er en del af individet. Vi har valgt, i forlængelse af den kritiske teori, at gøre brug af abduktion, i forhold til slutninger af det empiriske materiale, som i vores tilfælde er kvalitative interviews, til enten at bekræfte eller at falsificere vores antagelse, forforståelse om man vil. Så vi på den måde kan komme frem til en ny delforståelse til vores helhed. Vores videnskabsteoretiske tilgang er således abduktion. Vi er abduktive da vi kommer med vores forforståelse, laver interview og i den forbindelse stiller os åbne overfor ny viden, som kan give anledning til, at vi må revidere 19

20 i vores forståelse, hvorefter en ny fortolkning vil opstå. Derefter kan vi drage vores konklusion gennem en analyse af materialet. (Malene) Abduktion er ifølge Peirce: det tredje trin i den videnskabelige tænkning. Det er det trin, hvor man udleder en dristig hypotese, der evt. kan medvirke til en ny forståelse. Peirce indrømmede, at der også var et andet ord for abduktionsbegrebet; at gætte. Vi gætter ofte både rigtigt og forkert. Alligevel mener Peirce, at det statistisk set er påfaldende, hvor mange gange et gæt viser sig at føre os længere frem mod en mulig løsning, når vi står over for en problematisk situation. Gennem dristige hypoteser fremkommer forskere ofte med ny viden, der i sin form efterfølgende på forunderlig vis viser sig at være ganske logisk. ( Teorien gør brug af den kritiske hermeneutik til, at fortolke og forstå de resultater der kommer af vores empiriske materiale. (Fuglsang m.fl., 2009:45) Hermeneutik som videnskabsteori (Malene) Som indledning til den kritiske hermeneutik, vil vi kort præsentere hermeneutikken som helhed. Hermeneutik betyder fortolkning og er i bund og grund et redskab til fortolkning og forståelse i en samfundsvidenskabelig kontekst. Den består af 3 dele, forståelse, udlægning og anvendelse. (Fuglsang m.fl., 2009:311) Hermeneutikken er, som så mange andre videnskabsteorier, fortolket af flere videnskabsteoretikere og dermed udviklet i flere retninger. Den traditionelle hermeneutik blev anvendt til, at finde den sande mening i for eksempel en lovtekst eller et bibelstykke. Blandt andet den metodiske hermeneutik har fokus på fortolkningen som metode og betydningen af aktørernes handlinger. Den filosofiske hermeneutik beskæftiger sig med, at vise at fortolkning og forståelse er et vilkår for vores menneskelige eksistens. Disse 3 retninger deler et meget væsentligt grundprincip. Nemlig den hermeneutiske cirkel som anvendes til, at betegne den vekselvirkning der foregår mellem delene og helheden af det vi skal fortolke og forstå. Vi er nødt til, at forstå delene for at forstå helheden og omvendt kan vi ikke forstå helheden uden, at forstå delene. (Ibid.: ). 20

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?

Indledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Indledning Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Denne bog giver dig indsigt i, hvordan du kan skifte mellem alle rollerne og samtidig bevare

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 3 Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus, Aflevering af tro og love erklæring.

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Titelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner

Titelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner Titelblad Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner Omfang: 21.943 anslag Afleveringsdato: Torsdag den 24. september 2015 Vejleder:

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 13 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus. Afleveres

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 13

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 13 Prøveform og prøvebestemmelse Modul 13 Generelle Informationer til modulprøven Kilder Modul Tema Bedømmelse Karakterskala Modulets læringsmål De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

Ny matchmodel sådan og derfor

Ny matchmodel sådan og derfor N O T A T 10. september 2009 Ny matchmodel sådan og derfor Vores sag 2009-000-8984 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets kommuner bruge et nyt redskab, en ny matchmodel, når de

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse

Læs mere

Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere

Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension. 106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Årsberetning For området. Job og Arbejdsmarked

Årsberetning For området. Job og Arbejdsmarked Årsberetning 2010 For området Arbejdsmarked 1. Chefens årsberetning Budget 2010 Området havde ved starten af 2010 et udtalt behov for at få skabt overblik og fælles forståelse for budget 2010. Første halvår

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Fra erhvervsevne til arbejdsevne: Rammer og udfordringer omkring handicap og beskæftigelse

Fra erhvervsevne til arbejdsevne: Rammer og udfordringer omkring handicap og beskæftigelse Socialstyrelsen og COK Handicap 2019 24. april 2019 Fra erhvervsevne til arbejdsevne: Rammer og udfordringer omkring handicap og beskæftigelse V/Finn Amby Lektor, Ph.d. VIA University College Kort præsentation

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Mennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob

Mennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 20 02 2018 D.nr.356921 Sagsbeh. th_lev Vedr.: Høringsvar - Præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension

Læs mere

Indsats over for ledige skal give mere mening - UgebrevetA4.dk. ANALYSE Indsats over for ledige skal give mere mening Onsdag den 21.

Indsats over for ledige skal give mere mening - UgebrevetA4.dk. ANALYSE Indsats over for ledige skal give mere mening Onsdag den 21. ANALYSE Indsats over for ledige skal give mere mening Onsdag den 21. november 2018 Jobcentrene vil gerne behandle udsatte ledige som hele mennesker og give dem skræddersyede tilbud. Men en masse politiske

Læs mere

Administrationsgrundlaget for kontrolopgaven i Holbæk Kommune

Administrationsgrundlaget for kontrolopgaven i Holbæk Kommune Administrationsgrundlaget for kontrolopgaven i Holbæk Kommune - Arbejdet med forebyggelse og håndtering af socialt bedrageri Ydelsesservice, kerneområdet Alle Kan Bidrage Godkendt på møde i Udvalget for

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL #03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra

Læs mere

Er der barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse?

Er der barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse? Bachelorprojekt socialrådgiveruddannelsen, deltid, maj 2014 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Hold 10EÅ gruppe 1 Borgerinddragelse på beskæftigelsesområdet Er der barrierer i socialt arbejdes praksis,

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken

Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken - beskrivelse af metodeudviklingsplanens delelementer Hvorfor arbejde med metodeudvikling? Metodeudviklingsplanen består af fire delelementer, der alle

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere