Socialrådgiverens faglighed i jobcentret. Beskæftigelsesmedarbejder eller socialarbejder?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialrådgiverens faglighed i jobcentret. Beskæftigelsesmedarbejder eller socialarbejder?"

Transkript

1 2012 Socialrådgiverens faglighed i jobcentret. Beskæftigelsesmedarbejder eller socialarbejder? A study of the conditions of the social workers professionalism, in a Danish job center. Is there room enough for working with a holistic approach? RAPPORT MÅ UDLÅNES. Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. Kirsten Kaxe og Malene Linn Nielsen Bachelorprojekt Januar

2 Navn: Kirsten Kaxe og Malene Linn Nielsen Studienummer/prøvenummer: SO og SO Hold: Socs08 Semester/modul 7. semester Eksamen/prøve: Bachelor Bekræftelse for udfærdigelse af skriftlig opgave Jf. Bek. nr af 24. august 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, 19 stk. 6., bekræfter jeg hermed, at ovennævnte opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dato: December 2011 Underskrift: Kirsten Kaxe og Malene Linn Nielsen 2

3 Indhold KAPITEL 1 Indledning Vores menneskesyn og forforståelse Problemstilling og problemformulering Forskningsvandring Emnets relevans for socialt arbejde Afgrænsning Begrebsafklaring Projektets opbygning KAPITEL 2 Fænomenet Fænomenbeskrivelse Hvem bliver berørt og hvad er så konsekvenserne? KAPITEL 3 - Videnskabsteoretiske overvejelser Videnskabsteoretiske overvejelser/forankringer Hermeneutik som videnskabsteori Kritisk hermeneutik KAPITEL 4 - Empirisk undersøgelsesmetode Det kvalitative interview Valg af informanter Rammer omkring interviews og selve interviewsituationen Databearbejdning Kodning og analysestrategi KAPITEL 5 Teoretisk udgangspunkt, Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu s teori Teoriens begreber Opsummering af projektets teoretiske udgangspunkt KAPITEL 6 Analyse

4 6.1 - Præsentation af informanterne Analysens fokuspunkter Organisation Delkonklusion Sektoransvar Delkonklusion Helhedssyn Delkonklusion Socialt arbejde Delkonklusion KAPITEL 7 - Metode/teori kritik Teori og metodekritik Validitet og generaliserbarhed KAPITEL 8 Konklusion KAPITEL 9 Perspektivering LITTERATURLISTE Bilagliste: Bilag 1 Interviewguide Teamleder Bende Damkjær, Lolland kommune Bilag 2 Interviewguide Socialrådgivere Tina og Bente, Lolland kommune Bilag 3 Transskribering af interview, Tina Sørensen Bilag 4 Transskribering af interview, Bente Kristensen Bilag 5 Transskribering af interview, Bende Damkjær Bilag 6 Resume af interview med Teamleder ydelseskontor, Lolland kommune 4

5 RESUMÉ (Kirsten og Malene) Dette bachelorprojekt undersøger konsekvenserne af beskæftigelsespolitikken i Danmark i dag, for socialrådgiverens faglighed i Jobcenter Lolland. Fokus er rettet mod de praksislogikker i form af beskæftigelsespolitik, lovgivning og økonomiske incitamenter, på den ene side og på den anden side, socialrådgivernes faglige praksislogikker, som dermed sætter dagsordenen for socialrådgiverens handlerum, hvad angår helhedssynet. Projektet tager sit udgangspunkt i en kritisk forforståelse hos forfatterne. Denne forforståelse står forfatterne ikke alene med. Der hersker debat om helhedssynets betingelser på beskæftigelsesområdet og bl.a. Margit Harder tilslutter sig debatten, ligesom der er skrevet utallige artikler i fagbladet Socialrådgiveren om emnet. Forfatternes forforståelse ser socialrådgiverne i et massivt krydspres af praksislogikker og dermed med indskrænkede muligheder for, at kunne anvende et helhedssyn i et felt, hvor omdrejningspunktet er, at få borgerne hurtigst muligt i beskæftigelse. Undersøgelsen er dog afgrænset til, at omfatte socialrådgivere der arbejder med matchgruppe 2 og 3 og som dermed har problemer ud over ledighed. Forforståelsen er blevet bekræftet, igennem empiri, som er tilvejebragt gennem kvalitative interviews. Der er således fundet, at socialrådgivere i Jobcenter Lolland oplever, at deres handlerum, hvad angår helhedssynet er stærkt indskrænket. Det empiriske undersøgelsesmateriale er bearbejdet i en feltanalyse, som er opdelt i 4 fokuspunkter. Disse 4 fokuspunkter er: organisation, sektoransvar, helhedssyn og socialt arbejde. Med håb om, at have vakt læserens interesse og forhåbentligt bidrage til debatten om helhedssyn, ønskes læseren god læselyst. Kirsten Kaxe og Malene Linn Nielsen Endelig en stor tak til vores vejleder Signe Paaske Elsvor, for god og konstruktiv vejledning og godt samarbejde. Samt en stor tak til Bende Damkjær, Tina Sørensen og Bente Kristensen fra Jobcenter Lolland. 5

6 KAPITEL 1 Indledning (Kirsten og Malene) Socialt arbejde handler om at se, forstå og forsøge, at løse sociale problemer. Sociale problemer som vanskeliggør den enkelte borgers mulighed for, at tage vare på og hånd om sig selv og sin familie. Et af de vigtigste redskaber vi har til, at kunne se, forstå og forsøge og løse disse sociale problemer er helhedssynet. Helhedssynet som sætter os i stand til, at se hele vejen rundt omkring borgeren og dermed få øje på de barrierer der medvirker til, at borgeren har disse sociale problemer og de ressourcer som borgeren har til, at kunne komme ud af sociale problemer. I de senere år har helhedssynet været genstand for stor debat, i socialrådgiverkredse. De fleste socialrådgivere, har den normative ideelle tilgang til socialt arbejde, at man møder borgeren bedst med en helhedsorienteret tilgang. Men der synes, at herske uenighed og en vis usikkerhed omkring hvor relevant helhedssynet er og om selve indholdet i det socialfaglige helhedssyn. Ligeledes er kravene til det helhedsorienterede faglige skøn og sagsbehandlingen, blevet skærpet igennem de senere års ændringer inden for lovgivningen. I forhold til vores projektopgave her, med fokus på socialrådgiverens håndtering og oplevelse af sit faglige handlerum, hvad angår helhedssynet, finder vi denne debat yderst relevant og interessant. (Ejrnæs m.fl., 2005: 31) I Danmark har vi mere end borgere der modtager længerevarende kontanthjælp. (Danmarks statistik, 2010, Den primære opgave for samfundet er, som den danske socialpolitik er udformet i dag, at få disse borgere hurtigst muligt i selvforsørgelse enten via arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. I oktober 2002 indgik VK-regeringen den politiske aftale Flere i arbejde, med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre (og Kristeligt Folkeparti) om den fremtidige beskæftigelsespolitik. Denne aftale ligger til grund for den beskæftigelsespolitik vi kender i dag. I skrivende stund er vi klar over, at der vil ske ændringer på området, i den nærstående fremtid, på især kontanthjælpsområdet og starthjælp og antageligt også på foranstaltningsområdet. (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 10-12) Flere i arbejde handlingsplanen, lægger vægt på i sit oplæg, at der ønskes et velfærdssamfund med en bedre offentlig service og skattelettelser til, at gå hånd i hånd med 6

7 en sund økonomisk politik. En af de ændringer der skete var et enstrenget system for ledige. Kommunerne overtog forpligtelsen for alle ledige og arbejdsformidlingen blev nedlagt og jobcentrene så dagens lys. Ret og pligt blev synliggjort, i form af foranstaltninger i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Ledige har ret og pligt til aktivering senest efter ni måneders ledighed. Efter det første tilbud har de ret og pligt til et nyt tilbud hver sjette måned. Der findes tre typer aktiveringstilbud: Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. (http://www.bm.dk/beskaeftigelsesomraadet/flere%20i%20arbejde/beskaeftigelsesindsats%20for%20ledige/aktiv%20besk aeftigelsesindsats/beskaeftigelsesrettet%20aktivering.aspx) I handleplanen, lå en antagelse om, at systemet tidligere havde fredet en gruppe af mennesker, i misforstået hjælpsomhed og det ville regeringen og deres støttepartier gøre op med. De lagde op til, at alle skulle inviteres indenfor og bidrage med noget, evt. med støtteforanstaltning. Et vigtigt aspekt af denne aftale var, at alle ledige var forpligtet til, at tage imod tilbud om job, uanset hvilket. I handleplanen står der: Alle, der kan arbejde, skal have et reelt tilbud om beskæftigelse, og de skal være forpligtet til at acceptere tilbuddet, også selv om der ikke lige er tale om drømmejobbet. (Flere i arbejde handlingsplan, 14. september 2002) Ovenstående illustreres i en artikel fra Berlingske, om højtuddannede som bliver pålagt, at tage imod job som avisbud. I artiklen udtalte chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen, Dansk Arbejdsgiverforening følgende: Vi står i en situation, hvor virksomhederne i stigende omfang ikke kan få de medarbejdere, de har brug for. Reglerne for ledige er fuldstændig klare. Ledige skal påtage sig alle typer beskæftigelse, som de pågældende er i stand til at varetage." Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening udtalte, at det var totalt spild, at sende højtuddannede ud med aviser. Hendes udtalelse kom i kølvandet på en opfordring fra den daværende arbejdsmarkedsordfører for Venstre, Jens Vibjerg som mente, at højtuddannede langtidsledige burde gå ud med aviser - i stedet for at der importeredes udenlandsk arbejdskraft. At være avisbud forringer ikke magistrenes mulighed for senere, at finde drømmejobbet," lød opfordringen fra Dansk Arbejdsgiverforening. (http://www.business.dk/diverse/da-vilpudse-claus-hjort-paa-ledige-magistre) 7

8 Tankegangen bag denne beskæftigelsespolitik er forankret i liberalismen, hvilket vi underbygger med følgende uddrag fra Venstres principprogram om social tryghed: Alle skal have mulighed for, at få del i den sociale og økonomiske fremgang. Det skal være muligt at arbejde sig ud af en vanskelig social situation. Derfor skal den negative sociale arv bekæmpes navnlig gennem uddannelse med henblik på at give alle lige muligheder for at skabe sig en god og tryg tilværelse. (http://www.venstre.dk/partiet/politik/principprogram/social-tryghed) Samtidig kan vi se, at flere psykisk syge havner i misbrug, på gaden eller på herberger, samt bliver kriminelle. (http://www.kongensoe.dk/flere-psykisk-syge-havner-i-misbrug). Chefen for kirkens korshær Helle Christiansen har udtalt, er der en øget søgning af unge mellem på herberger, hvilket vidner om at der også her er en gruppe med mere eller mindre massive sociale problemer. (www.information.dk Både Kirkens korshær og Projekt udenfor udtaler, de unge udover ledighed oftest har et misbrug af den ene eller anden art eller lever i kriminelle miljøer. Det stiller dem åbenlyst langt fra arbejdsmarkedet. Et af de problemer som Kirkens korshær og Projekt Udenfor påpeger, er at behandlingsinstitutionerne ofte er delt op i enten afhjælpning af misbrug eller psykiatriske lidelser. (www.udenfor.dk mmet.) Når vi taler om borgere der står i en problemfyldt periode i deres liv, vil disse grupper ofte komme i kontakt med socialrådgiveren i jobcentret og de vil, som anskuet, møde op med en mangfoldighed af problematikker. De borgere i kontanthjælpssystemet, som er syge, er i vid udstrækning faldet for tidsfristen i sygedagpengesystemet og har desværre ingen forlængelsesmuligheder. Et eksempel som kan illustrere dette kan være, at borgeren indenfor de 2 gange 52 uger sygedagpengene maksimalt kan udbetales, ikke kan nå at blive udredt. Jens Guldager har defineret helhedssynets relevans i det sociale arbejde, som han ser det. I hans øjne er helhedssynet det mest centrale af socialrådgiverfagets fælleselementer. Fælleselementerne består af følgende: 1. Helhedssynet, 2. Systematisk sagsarbejde, 3. kommunikation og 4. etik. Guldager mener, at hvis socialrådgiveren arbejder ud fra et snævert helhedssyn, vil de 3 andre fælleselementer ikke have en relevans i det gode sociale arbejde. Omvendt mener han ligeledes, at man som socialrådgiver er praktiker og dermed, at helhedssynet ikke alene er 8

9 tilstrækkeligt, da socialrådgiveren skal kunne omsætte sit helhedssyn systematisk, forståeligt og etisk forsvarligt. (Ejrnæs m.fl.2004:31) Vores menneskesyn og forforståelse Vi har i løbet af vores studie, opnået en faglighed som vi skal ud og bruge i det virkelige liv. Vi skal ud og have med virkelige mennesker at gøre. Individer som vi er nysgerrige på og som vi gerne vil forstå, så vi på den måde kan hjælpe dem bedst muligt. Denne faglighed bygger til dels på alt det vi har lært og erfaret igennem vores uddannelse og praktik men i høj grad også på vores menneske- og samfundssyn. Vi betegner vores menneskesyn som dynamisk og vi mener at vores samfund reproduceres og udvikles igennem den vekselvirkning der udspiller sig imellem individ og samfund og modsat. (Hammerlin & Larsen, 2004: 33). Vi er også af den overbevisning, at jo flere enkeltdele af mennesket/borgeren vi forstår, jo bedre kan vi forstå helheden og dermed helhedshandle ud fra borgeren behov. (Egelund og Hillgaard, 1993: 140). Vi læner os op af den teori der betragter individet som en sammenhængende helhed, hvor forandring i en del af systemet, uvilkårligt vil påvirke andre dele af systemet. (Hammerlin & Larsen, 2004: 34) Vores forforståelse i forhold til socialrådgiverens handlerum (i jobcentret), hvad angår helhedssynet er, at den lovgivningsmæssige rammesætning efterlader begrænset plads til denne overbevisning og tilgang til det sociale arbejde. Vi har nogle idealer omkring, hvordan vi vil arbejde som socialrådgivere og hvordan vi vil møde vores borgere med et af de faglige værktøjer der hører til vores fag, nemlig helhedssynet. Vi mener at det velfunderede gode sociale arbejde hænger uløseligt sammen med helhedssynet. Helhedssynet sikrer, at vi kan se helheden omkring borgeren og dermed sætter modellen os i stand til, at se, forstå og forklare flest mulige sider af borgerens problemer, ressourcer og behov og der ud fra sætte foranstaltninger i værk som sikrer, at borgeren kommer positivt videre. Når vi kigger på praksis med de her idealbriller, giver det anledning til forundring, da vi ser at socialrådgiverens handlerum på beskæftigelsesområdet er stærkt begrænset, i og med, at der arbejdes ud fra standarder hvor ord som resultatkrav og målbarhed af indsatserne, er nøgleord. 9

10 1.2 - Problemstilling og problemformulering Motivationen for vores Bachelorprojekt udspringer, af den forundring vi beskrev i ovenstående afsnit. En forundring og en nysgerrighed på, at undersøge og forstå det sociale arbejdes helhedssyn og helhedssynets betingelser i en del af det sociale system i dagens Danmark. En forundring som også bunder i, at vi ser vores fremtidige kolleger og vores faglighed i et massivt krydspres. Mellem på den ene side praksis som den viser sig og på den anden side hensynet til et af de vigtigste elementer i socialt arbejde. På socialrådgiverstudiet lærer vi som noget af det første, om helhedssynet. Vi lærer at godt socialt arbejde bl.a. er baseret på helhedssynet. Vi lærer om, at se helheden omkring borgerens situation i forhold til de behov for hjælp som borgeren måtte have. Det står endda i Retsikkerhedsloven 1, stk. 3, at de sociale myndigheder har pligt til, at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp. I jobcentret arbejder man ud fra et massivt jobfokus, hvor det vigtigste er, at borgeren kommer hurtigst muligt i arbejde og dermed bliver selvforsørgende. Ligeledes har socialrådgiverne i jobcentret ansvar for, at dokumentere at de standarder og mål, som fra politisk hold er fastsat, er nået. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats siger, at beskæftigelsesindsatsen i jobcentret, skal have fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed. (Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 3, 15, stk. 2) For socialrådgiveren i jobcentret opstår der derved et massivt krydspres. Et eksempel på et krydspres kan være, at socialrådgiveren ved, at en borger har svært ved at møde i aktivering men lovgivningen siger, at der er mødepligt og hvis ikke borgeren møder op, skal der, ifølge Lov om aktiv socialpolitik (herefter LAS) 39, sanktioneres. Socialrådgiveren ved med sin faglighed, at hun tilfører yderligere belastning af borgerens livssituation, ved at fratage en del af forsørgelsesgrundlaget, (LAS, 39). Opsummeret kan vi sige, at vi på baggrund af vores menneske- og samfundssyn ser en konflikt imellem socialrådgiverens mulighed for, at praktisere sit faglige handlerum, hvad angår helhedssynet, i det organisatoriske system, der skal ageres i, nemlig jobcentret. På baggrund af ovenstående har vi udarbejdet følgende problemformulering: Hvordan oplever og håndterer socialrådgiveren, i jobcentret, sit faglige handlerum hvad angår helhedssynet? 10

11 1.3 - Forskningsvandring Fokus på socialrådgiverfagligheden, er titlen på en interviewundersøgelse af Dansk socialrådgiverforening. Undersøgelsen, lavet af Dansk Socialrådgiverforening (marts 2008), ser nærmere på socialrådgiverfagligheden. Overordnet er baggrunden for undersøgelsen at bidrage til en dialog i forhold til, at udforme en kvalificeret professionsstrategi. Undersøgelsen er kvalitativ og handler om, at lade nogle stemmer komme til orde i forhold til, at kvalificere debatten og dialogen om at udvikle socialrådgiverprofessionen. En dialog som de gerne ser blandt socialrådgivere, socialrådgiverstuderende, i andre faggrupper og aktører. (Dansk socialrådgiverforening, 2008:3). I undersøgelsen fylder beskæftigelsesområdet meget idet, som de giver udtryk for, det er et stort ansættelsesområde for socialrådgivere. Et af de største fokus i undersøgelsen handler om hvorvidt helhedssynet er en forudsætning eller en barriere for det gode sociale arbejde. Ligesom socialrådgivernes faglighed og kompetencer bliver sat under lup. Undersøgelsen sætter, i modsætning til vores, altså fokus på socialrådgiverfagligheden som helhed. Blandt andet med et af de vigtigste elementer for vores fag, nemlig helhedssynet. Dermed ikke socialrådgiverens handlerum, som fænomen. Dorte Caswell har skrevet en Phd-afhandling som handler om det sociale arbejde på beskæftigelsesområdet og om de praktikker der eksisterer på området, samt forskellige logikker der ligger til grund for praksis. Caswell opererer med et centralt begreb der går på frontlinjemedarbejderens (socialrådgiverens) handlemuligheder i praksis. Disse handlemuligheder er, ifølge Caswell, ikke kun determineret af de organisatoriske, lovgivningsmæssige og strukturelle rammer socialrådgiveren er underlagt. Caswell understreger at det sociale arbejdes praksis udspilles i et spændingsfelt mellem socialrådgiverens egne forståelser og handlinger og de før omtalte overordnede strukturelle betingelser. Altså er der 2 sider, på det sociale arbejdes praksis. (Caswell, 2005:12). Vores undersøgelse sætter i og for sig også fokus på samme emne men adskiller sig alligevel på den måde, at vi fokuserer mere på socialrådgiverens egen forståelse og håndtering af sit handlerum, hvad angår helhedssynet, i det krydspres vi ser dem i. Artikel fra Uden for nummer udarbejdet af socialrådgiver, Tine Harlev Nielsen, er en artikel om helhedssynets betingelser på arbejdsmarkedsområdet. Nielsen sætter særligt fokus på sygedagpengeområdet og på, at bringe den enkelte borger positivt videre. Tilgangen er et kritisk syn, og er opbygget omkring projekterfaring. Artiklen er kritisk overfor standardiserede metoder, såsom visitation og kategorisering. Helhedssyn i artiklen er defineret, som et ideal og abstraktion der muliggør forskellige perspektiver der kan være 11

12 meningsdannere i øjeblikket, altså som et analytisk værktøj, ikke en metode. Det er ikke sådan, at der ifølge artiklen ikke skal være kategoriseringer men med inddragelse af Krogstrup 1997, anlægges tilgangen til at sociale problemer ofte er for komplicerede til, at de alene, kan anskues alene ud fra kategoriseringer, der har til formål at simplificere og adskille, og ofte har en meget lineær antagelse. Denne artikel underbygger sin holdning her med Guldagers (Guldager 2000) påpegning af, at man ikke kan benytte sig af en metode til at fastslå en borgers problematik. En af de standardiserede redskaber der nævnes i artiklen, som hjælper med at kategorisere en borger, er ressourceprofilen. Den kom i forbindelse med paradigmeskiftet, hvor en forhindring af stigmatisering via økonomisk hjælp, gik til forhindring af stigmatisering via arbejdsmarkedsdeltagelse. Under arbejdet med ressourceprofilen opdagede man, at det nemt blev overfladisk og uden forandringsmateriale. Samt at der manglede en tættere kontakt med borgeren. Denne oplevelse gjorde at man søsatte et nyt projekt, der havde til mål, at få forståelse og viden om borgere, der kunne kvalificere et tilbud, der var målrettet for den enkelte. Der deltog 46 kvinder som befandt sig i en alvorlig situation. Deltagerne mødtes 4 dage om ugen, 5 kom i arbejde, 7 i uddannelse, 8 i virksomhedspraktik og 1 tilbage til A-kassen. Under projektet, viste det sig, at deltagerne gik fra at være passive i egen sag til, at være deltagende og ville i lang højere grad, være med til at træffe beslutninger om eget liv. I forhold til vores undersøgelse kan vi se, at projektmedarbejderne også har fokus på helhedssynet men mere forankret i metoder og arbejdsredskaber i forhold til helhedssynet. Vi ser nærmere på socialrådgiverens egen forståelse og håndtering af sit handlerum, hvad angår helhedssynet og den konsekvens de arbejdsredskaber og metoder, som ligger i lovgivningen, har for handlerummet Emnets relevans for socialt arbejde Emnet for vores projekt må siges, at have enorm relevans for socialt arbejde. Vi ser helhedssynet som en af grundstenene til, at vi kan udføre godt socialt arbejde, set med vores idealbriller. Relevansen for os ligger i, at opnå en større forståelse for de betingelser socialrådgiveren i jobcentret er underlagt og dermed hvilke muligheder der er for at udnytte og optimere sit handlerum, hvad angår helhedssynet. Udover at vi anskuer det med vores idealbriller, er vi også fra uddannelsesstedets side oplært i, at helhedssynet er en vigtig faktor. Vi vil gerne se om uddannelsesstedets intentioner og undervisningsmateriale, hentet fra forskningsfeltet, stemmer overens med de behov og muligheder der eksisterer i praksis. 12

13 1.5 - Afgrænsning På baggrund af de foregående afsnit, kan læseren på nuværende tidspunkt ikke være i tvivl om hvor vi ønsker, at lægge vores fokus. Nemlig socialrådgiverens forståelse og håndtering af sit faglige handlerum, hvad angår helhedssynet og det krydspres der eksisterer i mellem lovgivningen på beskæftigelsesområdet, politiske mål med videre og socialrådgiverens faglige handlerum. Når vi vælger at foretage en undersøgelse med udgangspunkt i socialrådgiveren i jobcentret, træder vi ind på beskæftigelsesområdet og det er et meget bredt område. Derfor vælger vi, at koncentrere os om de borgere som ansøger om kontanthjælp og som følge deraf behandles ud fra Lov om Aktiv socialpolitik samt Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vi medtager således ikke borgere som er medlem af en A-kasse og heller ikke flygtninge og indvandrere der modtager integrationsydelse eller starthjælp. A-kassemedlemmerne fravælges da der i a-kassen er ansat socialrådgivere. Ift. flygtninge/indvandrere finder vi det ikke relevant for dette Bachelorprojekt, da der så vil være anden lovgivning i spil og ofte har jobcentre specielle integrationsteams. Vi anlægger et aktørperspektiv idet vi vælger at undersøge socialrådgiverens forståelse og håndtering af sit handlerum, i forhold til helhedssynet. Dette begrunder vi med, at socialrådgiveren/aktøren er frontlinjemedarbejder og den som interagerer med borgeren. Det er aktøren som skal håndtere sit handlerum i forhold til eget helhedssyn, hvad enten det betragtes som et perspektiv, en metode eller andet. Aktøren sidder med en viden og en erfaring som vi gerne vil delagtiggøres i, så vi kan søge at forstå og fortolke en evt. ny opfattelse af vores fænomen. 1.6 Begrebsafklaring Socialrådgiverens faglige handlerum: Vi definerer dette begreb ud fra vores egen forståelse, som går på at hver enkelt socialrådgiver har sit eget menneske- og samfundssyn med forskellig teoretisk tilgang, eksempelvis interaktionistisk eller systemteoretisk, som også er forankret i den ene eller anden videnskabsteoretiske tilgang. Ligeledes har socialrådgiveren sin egen faglige/professionelle identitet. På samme måde, råder den enkelte socialrådgiver i en given forvaltning kun over specifikke paragraffer tilhørende deres område, samt er yderligere begrænset af oprettede teams som behandler sager over en vis beløbsgrænse. 13

14 Helhedssyn: Et fagligt syn på borgeren som socialrådgiveren arbejder ud fra for, at se helheden omkring borgeren og som kan give socialrådgiveren en helhedsforståelse af borgerens problemer, ressourcer og behov, (Ejrnæs, m.fl., 2004:34). Yderligere handler helhedssyn om, at se sammenhæng mellem sociale problemer og menneskers livsvilkår, menneskers handlinger og håndtering af livsvilkår og reaktion på belastninger. Socialrådgiverens og institutionens ressourcer. Hertil forståelse af egen rolle samt viden om samfundets holdninger og normer i forhold til desintegrerede mennesker, (Harder og Nissen, 2011:39). Socialt arbejde: I gruppen har vi diskuteret vores forståelse af hvad socialt arbejde er. Vi er i fællesskab kommet frem til, at den viden vi har tillært os om lovgivning, organisatorisk opbygning, politiske retningslinjer, psykologisk indsigt og forståelse, arbejdsmetoder inden for socialt arbejde samt de kommunikative evner vi har udviklet, skal stilles til rådighed og bruges som et redskab for den borger, der henvender sig til os, i det omfang det har relevans. Således skal vi bidrage med, at anskueliggøre borgerens livsverden bedst muligt og dermed hjælpe borgeren til, at se løsninger for de problematikker borgeren står i, på det givne tidspunkt i sit liv. Vores definition af socialt arbejde ligger i tråd, med den internationale sammenslutning af socialarbejderes definition af socialt arbejde, der lyder som følgende: Det sociale arbejde virker til fremme for social forandring og problemløsning i menneskelige forhold. Det støtter det enkelte menneske i at frigøre sig og blive i stand til at øge dets trivsel. Ved hjælp af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer griber socialt arbejde ind på de områder, hvor mennesker og miljø påvirker hinanden. Principperne for menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for socialt arbejde (www.ifsw.org Krydspres: Et sammenstød mellem lovgivningens og organisationens menneskesyn, værdier og holdninger og vores eget menneskesyn og personlige værdier. På den ene side ligger der et klart krav fra politikere og embedsmænd om, at vi loyalt skal efterleve lovgivningens og organisationens intentioner, regler og bestemmelser. På den anden side er der grænser for, hvad man som socialrådgiver vil gå på kompromis med i forhold til fagligheden. (Socialrådgiveren nr. 21, 2003) 14

15 1.7 - Projektets opbygning I kapitel 1findes projektets indledende afsnit, hvor vi efter indledningen præsenterer vores menneskesyn og forforståelse. Herefter præsenterer vi vores problemstilling og problemformulering. Vi beskriver ligeledes hvilke andre undersøgelser der belyser emnet. Dernæst kommer et afsnit hvor vi kort beskriver hvorfor vi finder emnet relevant for socialt arbejde. Derefter følger vores afgrænsning hvori vi begrunder hvad og hvorfor vi har valgt til og fra. Derudover indeholder afsnittet en begrebsafklaring, hvor vi præsenterer og definerer nogle af de nøglebegreber vi anvender i projektet. Afslutningsvis i kapitel 1 findes projektets opbygning. I kapitel 2 vil vi præsentere fænomenet socialrådgiverens handlerum, hvad angår helhedssynet, som vi ser det og det gøres således til genstand for undersøgelsen, herunder hvordan socialrådgiveren oplever og håndterer dette handlerum. Vi beskriver ligeledes hvem der bliver berørt af fænomenet samt hvilke konsekvenser det medfører. I kapitel 3 præsenterer vi det videnskabsteoretiske grundlag for vores projekt, sådan at læseren sættes i stand til, at følge undersøgelsens videnskabsteoretiske ståsted og tilgang. I kapitel 4 præsenterer vi den empiriske undersøgelsesmetode vi vil anvende. Vi præsenterer vores informanter, som er 1 teamleder og 2 socialrådgivere ansat i Jobcenter Lolland. Vi beskriver ligeledes de rammer vi satte op omkring vores interviews og interviewsituationer. I kapitlet præsenterer vi, hvorledes vi arbejdede med vores indsamlede materiale, hvilken analysestrategi og kodning vi har benyttet os af. Til sidst i kapitlet vil vi komme ind på gyldighed/validitet og reliabiliteten af vores projektrapport. I kapitel 5 vil vi præsentere projektets teoretiske grundlag, Pierre Bourdieu samt begrundelse for vores teorivalg, herunder de teoretiske begreber som Pierre Bourdieu opererer med. Disse er begreberne felt kapital habitus doxa og symbolsk vold. Bourdieu s sociologiske analyse af aktør/struktur, handler netop om, at påvise hvordan aktørernes handlinger er underlagt strukturelle vilkår. Kapitel 6 er selve analyseafsnittet i projektet. Indledningsvist vil vi kort redegøre for vores informanter og derefter analysens fokuspunkter. Vi vil analysere på baggrund af de relevante emner, som bestemmes af de empiriske fund, vi gør i vores databearbejdning og sammenholde disse med vores teoretiske grundlag. Fokuspunkterne vil blive opdelt i analyseafsnit. Hvert analyseafsnit vil blive opsummeret i en delkonklusion. 15

16 Kapitel 7 indeholder teori- og metodekritik, hvor vi vil redegøre for vores tanker om valg af teori og om hvorvidt denne har indfanget essensen, af vores undersøgelse. Kapitel 8 indeholder konklusion på undersøgelsen. I konklusionen vil vi svare på vores problemformulering og dermed redegøre for, de fund vi har gjort med vores undersøgelse. Kapitel 9 indeholder en perspektivering, hvori vi vil redegøre for de tanker vi har gjort os, omkring hvad der kan bidrage til en optimering af socialrådgivernes handlerum, hvad angår helhedssynet. KAPITEL 2 Fænomenet (Kirsten) I dette kapitel vil vi beskrive det fænomen som lægger til grund for vores projekt. Vores projekt handler ikke om, at undersøge et fænomen som for eksempel alkoholmisbrug eller overgreb mod børn men derimod, at undersøge hvorledes socialrådgiveren i jobcentret opfatter og udnytter sit faglige handlerum. Handlerummet definerer vi som det rum som socialrådgiveren har, at udføre sit sociale arbejde i, nærmere betegnet sin interaktion med borgeren. 2.1 Fænomenbeskrivelse (Kirsten) I 2002 blev der nedsat en strukturkommission, der havde til formål at undersøge forskellige modellers fordele og ulemper for indretning af den sociale sektor. I 2004 fremkom den med anbefaling, om en reformering og det førte til en lovpakke indeholdende 50 love, der blev vedtaget i 2005, med ikrafttrædelse i Vi vil ikke redegøre for den samlede reforms betydning, men pege på enkelte områder. Tidligere tog amterne tog sig af tandpleje for psykisk syge, og udviklingshæmmede. Nu ligger ansvaret hos kommunerne. På beskæftigelsesområdet oprettes fælles jobcentre for stat og kommune, hvor kommunen har myndighedsansvar for ikke-forsikrede. På det sociale område, skete der ændringer i forhold til, at alle institutioner der havde med børn og unge at gøre, overgik til placeringskommunen. Således at myndighedsansvar og økonomi var mere klart og at behandling foregår i nærmiljø. Ud over botilbud, er der en række andre sociale opgaver der flyttes fra regioner til kommuner, med samme baggrund. På sundhedsområdet overtager kommunen ansvaret for genoptræning, alkohol og stofmisbrug (Kommunalreformen kort fortalt, udarbejdet af Indenrigs og 16

17 Socialministeriet). pdf) Socialpolitikken er i dag underlagt beskæftigelsespolitikken og i jobcentret bliver borgernes sociale problemer, om man så må sige, defineret som ledighed eller fx begrænsninger i arbejdsevnen. Den liberalistiske tankegang bag, går på, at når borgeren kommer i arbejde vil evt. andre sociale problemer blive helt eller delvist løst. (Professionsstrategi, Dansk Socialrådgiverforening, 2008:7). Fænomenet, som er genstand for vores undersøgelse, handler i bund og grund om socialrådgiverens faglige handlerum i jobcentret, herunder det paradoks, vi mener der er, imellem på den ene side, det vi lærer gennem vores socialrådgiverstudie, nemlig at arbejde ud fra et helhedssyn og i vores optik dermed, at arbejde socialfagligt og på den anden side, de lovgivningsmæssige og politiske rammer der arbejdes ud fra i jobcentret. Socialrådgiveren har indtil flere forskellige præmisser for sit handlerum, i forhold til helhedssynet og dermed for sin interaktion med borgeren. Det handler dels om socialrådgiverens egen forståelse og opfattelse af sin aktørrolle, som på den ene side er lovgivningsmæssigt rammesat og dermed også det bagvedliggende systems menneske- og samfundssyn, og på den anden side af socialrådgiverens uddannelsesmæssige, kulturelle og faglige habitus. Socialrådgivere ansat i et jobcenter, arbejder ud fra samme lovgivningsmæssige rammer og har samme aktør/myndighedsrolle i sin interaktion med borgerne men deres forståelse og opfattelse af deres handlerum, i forhold til helhedssynet, vil altid være forskellige fra hinanden. Sammenholder vi det med, at en jobcenterleder i undersøgelsen Fokus på socialrådgiverfagligheden (Professionsstrategi, Dansk socialrådgiverforening, 2008) udtaler, at socialrådgiveren i jobcentret, primært bør arbejde som understøttende funktion, med afklaring og matchning og tilbud, som understøtter borgeren i en tilbagevenden til arbejdsmarkedet og ikke nær så socialfagligt, kan vi se at helhedssynet har svære betingelser Hvem bliver berørt og hvad er så konsekvenserne? (Malene) Besvarelsen af dette spørgsmål, er todelt. For det første kan det forekomme, at vi har den ene gruppe der omfatter de fagpersoner, der skal administrere egen kompetence inden for lovgivningen. Der kan forekomme situationer hvor for eksempel en ny medarbejder ikke er 17

18 bekendt med arbejdsformerne i andre dele af forvaltningerne, det tager tid at lære sin egen arbejdsfunktion, og vil tage yderligere tid at tilegne sig viden på andre områder og i den tid, vil det berøre de borgere, som der er ansvar for i en sagsstamme. Dette ser vi som en konflikt, der kan berøre den enkelte medarbejders arbejdstilfredshed og ikke mindst sikkerhed for, følelsen af korrekt vejledning. For det andet kan borgerne risikere at blive henvist til flere sektorer. For eksempel er det, i Guldborgsund kommune, social og psykiatri der tager sig af borgerens eventuelle psykiske problemer og det er Familierådgivningen, der tager sig af borgerens eventuelle problemer med børn. Den pågældende vil så skulle agere i et felt med flere forskellige sagsbehandlere, der alle arbejder med og vægter helhedssynet forskelligt, ud fra deres egen agenda og menneskesyn. Som tidligere nævnt er den danske sociale sektor og den for områderne, specifikke lovgivning skarpt opdelt. I jobcentret arbejder man med et massivt job/uddannelsesfokus og når borgeren kommer som ledig og ansøger om kontanthjælp, er socialrådgiverens opgave, at få borgeren hurtigst muligt i beskæftigelse eller uddannelse. Selvom denne borger har massive sociale problemer ud over ledighed, har socialrådgiveren i jobcentret ikke plads i sit faglige handlerum til, at afhjælpe disse problemer. Denne problemstilling belyses i en artikel af Line Askgaard, i Socialrådgiveren nr. 16, som udtaler: For mig at se står netop tidsproblematikken og de langsigtede løsninger i kontrast til hinanden. Med kommunalreformen (2007, red.) fik landets kommuner ansvaret for at finansiere alle udgifter til forsørgelse og den aktive indsats. Refusionsreglerne mellem stat og kommune har skabt et økonomisk incitament for at sende de ledige i aktivering, og det betyder, at overholdelse af rettidigheden i jobcentrene er blevet ekstrem vigtig, for ikke mindst sagsbehandlernes chefer. Det får i sidste ende betydning for socialrådgiverne og sagsbehandlernes praksis. (Askgaard, Socialrådgiveren nr. 16, 2010) Hvis borgeren eksempelvis har store problemer med sit barn, skal disse problemer afhjælpes i børn- og ungeafdelingen, hvor der arbejdes ud fra Lov om social service og som dermed slet intet har med Lov om en aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at gøre. Så dermed begrænses socialrådgiverens faglige handlerum, da hun kan se og forstå at problemerne med barnet fylder mere i borgeren end det at komme på arbejdsmarkedet igen men hun har kun mulighed for, at yde råd og vejledning om hvor borgeren kan få hjælp til de 18

19 problemer der er med barnet og er der ikke viden om hverandres muligheder inden for deres kompetenceområder, ser vi en fare. Dette underbygger Line Askgaard med udtalelsen: Et muligt behov for et tilbud i socialforvaltningen er ofte også i sig selv en problemstilling, hvis socialrådgiveren eller sagsbehandleren i jobcentret skal afklare det til samtalen med borgeren i jobcentret. Og hvordan når du egentlig at afklare borgerens problemer under tidspres uden at undgå at give et forkert tilbud? De fleste socialrådgivere, der arbejder med denne målgruppe ved, at det kræver et stort arbejde, hvis man vil sikre sig langsigtede løsninger. (Askgaard, Socialrådgiveren nr. 16, 2010) KAPITEL 3 - Videnskabsteoretiske overvejelser Videnskabsteoretiske overvejelser/forankringer (Kirsten) I afsnit 1.1, har vi beskrevet vores menneskesyn og forforståelse, som er kritisk overfor den sociale agenda der forefindes på arbejdsmarkedsområdet men samtidig vil vi være åbne overfor de svar som vores informanter giver os i vores kvalitative interviews. Netop for at søge, at lade dem frit indføre os i deres håndtering og oplevelse af deres handlerum, hvad angår helhedssynet og hvordan de oplever betingelserne for dette. På trods af, at vi går til opgaven med en kritisk teori er det vigtigt for os, at have den åbenhed med i forhold til vores informanter således, at vi så videnskabeligt som muligt, enten kan verificere eller falsificere vores antagelser. Den kritiske teoris essentielle fokus er, at der ikke kan ses på individet alene men at samfundets strukturer og normer har en påvirkning, der kan være kontrollerende og begrænsende. Det vil sige at individet er en del af et system og systemet er en del af individet. Vi har valgt, i forlængelse af den kritiske teori, at gøre brug af abduktion, i forhold til slutninger af det empiriske materiale, som i vores tilfælde er kvalitative interviews, til enten at bekræfte eller at falsificere vores antagelse, forforståelse om man vil. Så vi på den måde kan komme frem til en ny delforståelse til vores helhed. Vores videnskabsteoretiske tilgang er således abduktion. Vi er abduktive da vi kommer med vores forforståelse, laver interview og i den forbindelse stiller os åbne overfor ny viden, som kan give anledning til, at vi må revidere 19

20 i vores forståelse, hvorefter en ny fortolkning vil opstå. Derefter kan vi drage vores konklusion gennem en analyse af materialet. (Malene) Abduktion er ifølge Peirce: det tredje trin i den videnskabelige tænkning. Det er det trin, hvor man udleder en dristig hypotese, der evt. kan medvirke til en ny forståelse. Peirce indrømmede, at der også var et andet ord for abduktionsbegrebet; at gætte. Vi gætter ofte både rigtigt og forkert. Alligevel mener Peirce, at det statistisk set er påfaldende, hvor mange gange et gæt viser sig at føre os længere frem mod en mulig løsning, når vi står over for en problematisk situation. Gennem dristige hypoteser fremkommer forskere ofte med ny viden, der i sin form efterfølgende på forunderlig vis viser sig at være ganske logisk. (http://www.abduktiv.dk/?page_id=7) Teorien gør brug af den kritiske hermeneutik til, at fortolke og forstå de resultater der kommer af vores empiriske materiale. (Fuglsang m.fl., 2009:45) Hermeneutik som videnskabsteori (Malene) Som indledning til den kritiske hermeneutik, vil vi kort præsentere hermeneutikken som helhed. Hermeneutik betyder fortolkning og er i bund og grund et redskab til fortolkning og forståelse i en samfundsvidenskabelig kontekst. Den består af 3 dele, forståelse, udlægning og anvendelse. (Fuglsang m.fl., 2009:311) Hermeneutikken er, som så mange andre videnskabsteorier, fortolket af flere videnskabsteoretikere og dermed udviklet i flere retninger. Den traditionelle hermeneutik blev anvendt til, at finde den sande mening i for eksempel en lovtekst eller et bibelstykke. Blandt andet den metodiske hermeneutik har fokus på fortolkningen som metode og betydningen af aktørernes handlinger. Den filosofiske hermeneutik beskæftiger sig med, at vise at fortolkning og forståelse er et vilkår for vores menneskelige eksistens. Disse 3 retninger deler et meget væsentligt grundprincip. Nemlig den hermeneutiske cirkel som anvendes til, at betegne den vekselvirkning der foregår mellem delene og helheden af det vi skal fortolke og forstå. Vi er nødt til, at forstå delene for at forstå helheden og omvendt kan vi ikke forstå helheden uden, at forstå delene. (Ibid.: ). 20

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose

Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose Udarbejdet af: Dato: Vejleder: Hold nummer: Uddannelsesinstitution:

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse af to institutioner i Guldborgsund Kommune og deres arbejde med en fælles målgruppe.

En kvalitativ undersøgelse af to institutioner i Guldborgsund Kommune og deres arbejde med en fælles målgruppe. Forfattere: Jensen, Michaela, of11v016 Stæger, Bernhard, of11v034 Samspillet mellem Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenter Guldborgsund The cooperation between the Homeless Hostel Saxenhøj and the Jobcenter

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

[Skriv titlen på dokumentet]

[Skriv titlen på dokumentet] [Skriv firmaets navn] [Skriv titlen på dokumentet] [Skriv undertitlen på dokumentet] MortenFyhn [Vælg en dato] Resume Dette bachelorprojekt som er udarbejdet på socialrådgiveruddannelsen på University

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse

Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse University College Sjælland Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse En kvalitativ undersøgelse af omsorgsvigtets konsekvenser for forældreevnen, udarbejdet I samarbejder med fagpersoner

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

1. Delkonklusion... 24. 2. Delkonklusion... 27

1. Delkonklusion... 24. 2. Delkonklusion... 27 0 1 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDENDE RESUME... 3 KAPITEL 1 INDLEDNING... 3 INDLEDNING... 3 DEFINITION AF SOCIALT PROBLEM... 5 REDEGØRELSE PÅ 4 NIVEAUER... 5 Mikroniveau:... 5 Mesoniveau:...

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever

Læs mere

Trusler og vold florerer i jobcentre

Trusler og vold florerer i jobcentre Trusler og vold florerer i jobcentre Hver fjerde af de ansatte i jobcentrene oplever stigende problemer med voldelige borgere, og hver tredje sagsbehandler oplever trusler fra borgere som et voksende problem.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere