Ulandshjælp mangler effektivitet

Transkript

1 Engelsborgskolen 8.a - november 2010 Ulandshjælp mangler effektivitet Ét knips - og et barn dør SIERRA LEONE - Et fattigt land - En dårlig skole SØREN PIND VIL AFSKAFFE UDVIKLINGSBISTANDEN Foto: Carl Frederik Johanson Et liv som sigøjner Caroline fra Kenya: "Jeg var bange for døden"

2 Engelsborgskolen 8.a - november side 2 Ulandshjælp mangler effektivitet AF: Emil Ramsø, Andreas Nielsen, Anna Prudholm og Maya Jørgensen I Danmark har vi allerede nået, de mål vi satte os ved FN's generalforsamling i år 2000 om ulandshjælp. Hvad angår penge til ulandene, ligger vi på femte pladsen over de mest givende lande i forhold til vores BNP. Vi støtter med meget forskelligt, men vi støtter mest af alt med penge. Vi har blandt andet vores store indsamling, som sker en gang om året. Her bliver der samlet flere millioner ind til den 3. verden. Vi støtter selvfølgelig også med tøj fra folkekirkens nødhjælp og fra mange andre hjælpeorganisationer. Vores ulandshjælp er på 0,81 % af vores BNP, svarende til 277,8 millioner dollars. Men giver vi nok? Selvom vi er så gode til at give penge, er problemerne der Og vil det være rimeligt, hvis vi skal give endnu mere, end vi gør i forvejen?- Bør de lande som ikke bidrager med særlig meget ikke begynde at træde i kraft? Det syntes jeg, de bør. For det kan da ikke være rigtigt at et lille land som Danmark bidrager med mere, en de større lande gør. Vi lever privilegeret i vores land, men nogle af os bliver også nød til at indse, at for andre er virkeligheden en hel anden. Meget af deres liv handler om at skaffe mad og vand nok til at overleve. Selvom vi giver meget, bliver vi og de andre lande simpelthen nødt til at give mere, og vi bliver nødt til at give til de rigtige mennesker, altså de fattige. De fleste af vores penge bliver givet de rige i landet, selvom vi er udmærket klar over, at det ikke er dem der har brug for pengene. Det resulterer i, at de fattige bliver fattigere, og de rige bliver rigere. Vi skal alle hjælpes om at give flere penge. Når vi er så heldige, at vi er blevet født i et land som Danmark, skal vi så ikke hjælpe, dem der ikke har været lige så heldige som os? Vi skal dele ud af goderne, og række en hånd ud mod de mennesker som har brug for det. Når alt kommer til alt, vil vi jo gerne hjælpe, vi skal bare lige selv have mad og drikke først. Hvis vi fortsætter som nu, ender vi med at skyde os selv i foden. Alle kan jo se, at hvis ikke de andre lande og os selv kommer i gang, vil det her virke forgæves. Danmark vil selvfølgelig have gjort hvad vi kunne og gennemført vores mål, men vil vi være stolte over vores præsentation, hvis det vi har gjort ikke var nok, og vi godt kunne have gjort mere? Husmor arbejder i marken, for at tjene penge til mad FOTO: Ole Loumann 2015 MÅLENE: MULIGHEDER ELLER UMULIGHEDER I år 2000 samledes 189 af verdens statsledere for at finde en løsning på verdens fattigdom. Her blev de enige om at sammensætte disse otte mål, 2015 målene, som de alle lovede at hjælpe til med at opfylde. Samtidig skal målene være med til at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning. Fattigdom og sult: Målet går helt konkret ud på, at halvere antallet af mennesker, der lever for under syv kroner om dagen. Opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle, inklusiv kvinder og unge mennsker. Og at halvere andelen af verdens befolkning som lever i hungersnød inden år 2015 Uddannelse: Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Ligestilling: Opnå fuldkommen ligestilling på grundskoleuddannelsen FOTO: Pernille Arendsdorf Bengtsen inden 2005 og på alle uddannelsesniveauer inden Børnedødeligheden: Mindske børnedødeligheden sygdomme inden Miljø og bæredygtighed: Dette mål går ud på at blandt børn under 5 år med to integrere principper om tredjedele. bæredygtig udvikling i Mødredødeligheden: landepolitikker og programmer inden 2015, så vi Samarbejde: Mindske dødeligheden blandt mødre med tre fjerdedele inden Sygdomme: Bremse og reducere udbredelsen af HIV/AIDS inden 2015, og bremse og reducere udbredelsen af malaria og andre svære kan vende den nuværende udvikling, som viser et tab af naturressourcer. Bremse tab af biodiversitet og opnå en markant reduktion, inden Halvere andelen af mennesker der lever uden adgang til rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold inden Og opnå en markant fremgang i levevilkårene for mindst 100 millioner mennesker, der lever i slumområder inden Dette mål går ud på at imødekomme særlige behov i udviklingslande, lukkede lande samt småstatsøer under udvikling. Videreudvikle et åbent, regelbundet, forudsigeligt og ikke-diskriminerende handels- og finanssystem. Yde gældslettelse til u- landene én gang for alle. Fremskaffe billig adgang til essentiel medicin i u- landene i samarbejde med medicinalfirmaer. Og øge adgangen til de fordele som nye teknologier, især information og kommunikation, tilvejebringer i samarbejde med den private sektor. AF Maria Gry Rasmussen Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Louise Thomsen. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Redaktion 1: Frederikke Kiirdal, Mads Kierstein Nielsen, Maria Gry Rasmussen, Stig Sander Garsdal. Redaktion 2: Jakob Klint Axelsen, Kristine Marie Sehested Bonde, Line Lindegaard Knudsen, Sebastian Martin Procter. Redaktion 3: Alejna Idrizi, Carl Frederik Johanson, David Haugaard Bohl Andersen, Ghuna Rezak Al-Saudi. Redaktion 4: Astrid Aagaard-Svendsen, Emil Odd Ingerslev, Jonas Madsen, Mie Schak Friis. Redaktion 5: Andreas Fuglede Nielsen, Anna Schmidt Prudholm, Emil Ramsø Kyvsgaard, Maya Katarina Hessellund Jørgensen. Redaktion 6: Daniel Luo, Elias Høgfeldt Daugaard, Mads Vilby, Niels Holten Ingerslev.

3 Engelsborgskolen 8.a - november side 3 Et knips - og et barn dør Organisationen Ibis hjælper med at mindske børnedødeligheden i Afrika. Selvom børnedødeligheden falder i procent, er der stadig for mange børn, som dør. AF Jakob Klint, Sebastian Procter, Kristine Bonde og Line Knudsen I Afrika dør hver sjette barn, inden det fylder fem år. I Danmark dør fem ud af 1000 inden deres fem års fødselsdag. Omkring halvdelen af alle de børn, der dør på verdensplan, bor i Afrika. Når så mange børn dør, er det ofte et tegn på, at landets udvikling er dårlig. Hovedårsagen til, at de afrikanske børn dør, er fattigdom. Hvis der ikke er penge nok til mad, drikke, medicin og lign. dør børnene også af underernæring. Op mod en million afrikanske børn dør af lungebetændelse, og ud af den ene million er det kun 40%, der kommer til lægen eller på en sundhedsklinik. Det har de ikke penge til. Drengene frem for pigerne Mødrenes uddannelsesniveau spiller også en stor rolle. De skal kunne kende sygdomssyntomerne, så de kan handle på dem. Ibis hjælper mødrene meget: "Vi arbejder med, at pigerne skal i skole. Det er nemlig fordi, at når afrikanere ikke har særligt mange penge, foretrækker de at tage drengene i skole frem for pigerne. Men det er en fejl, fordi det er jo pigerne, der opdrager børnene. Derfor støtter vi alfabetisering. På skolerne får de en mulighed for en tre-årig uddannelse", siger Connie Dupont fra Ibis. 520 gange så stor risiko for at dø Børn i Afrika dør først og fremmest af diarre, lungebetændelse og underernæring, men også mæslinger og malaria slår mange af børnene ihjel. Hvis afrikanske børn fik adgang til rent drikkevand, vacciner og myggenet, ville det kunne redde mange børn i Afrika. "Vi tror på, at uddannelse er vejen frem. Hvis faren og moren er bedre uddannet, kan de bedre passe på deres børn. Dvs. de er bedre til at få et arbejde, bedre til at dyrke jord og bedre til at få deres børn i skole. Så vi tror på, at uddannelse er en af vejene til at mindske børnedødelighed", udtaler Connie Dupont fra Ibis. - Et barn dør hvert syvende sekund - Syd for Sahara dør 4,8 millioner børn hvert år. - Det foregår langt væk fra Danmark og den dagligdag, vi kender. - Det svarer til, at tre jumbojetter fyldt med børn hver dag falder ned. Børn fra Angola, IBIS/Anna Hinrichsen Vaccination mod især mæslinger har vist sig og være en rigtig effektiv metode til, af nedbringe børnedødelighed i Afrika. Siden 2000 er antallet af afrikanske børn der dør af mæslinger faldet med 91%. Diarresygdomme er bla. skyld i, at 2000 børn dør hver dag i Afrika. Et afrikansk barn har 520 gange så stor risiko for at dø af diarre, som et barn i Danmark. Hvis folk i Afrika fik adgang til rent drikkevand ville det kunne reducere diarre med 25%. Der er også mange af de helt nyfødte børn, der dør. Over 4% af alle nyfødte børn i Afrika dør inden for den første måned af deres liv. Ni måneder gammel baby blev voldtaget af seks mænd AF Jakob Klint, Sebastian Procter, Kristine Bonde og Line Knudsen Hiv/aids er også et stort problem iforhold til børnedødelighed. 2 millioner afrikanske børn mellem 0-14 år, lever med AIDS. 12 millioner børn i Afrika har mistet en eller begge forældre på grund af AIDS. I Afika dør langt flere børn af AIDS, end der gør i resten af verden. I 2007 døde der børn af AIDS i Afrika, hvor der i hele verden døde børn af AIDS. Connie Dupont fra IBIS En myte i Sydafrika siger, at hvis man har sex med en jomfru bliver man kureret mod AIDS. Jo yngre jomfruen er, jo mere effektiv er kuren. Dette har ført til en epidemi af voldtægter, begået af sygdomsramte mænd med smitte af uskyldige børn til følge. F.eks. for kun et år siden blev en kun ni måneder gammel baby voldtaget af seks mænd i Cape Town. Hospital i Mozambique, IBIS/Torkil G. Nielsen Et liv på gaden Der er mange børn, som bor på gaden. Det kan være fordi børnenes forældre er døde, de er blevet smidt ud eller måske løbet hjemmefra. Ibis prøver at hjælpe de børn, som bor på gaden. De laver varmestuer, ser kan de få sovet og spist noget mad. Livet på gaden for de børn er ikke særlig rart. Der er vold mod dem, der er også mange prostituerede børn, som sælger sig selv for penge. Det sker mest i de store byer. Ude på landet er det anderledes. Der bliver pigerne gift for hurtigt. Det sker omkring deres første menstruation, som er i klasse. Ibis prøver også at påvirke regeringen til at gøre vold og voldtægt mod børn ulovligt.

4 Engelsborgskolen 8.a - november side 4 NU KOMMER KENYANSKE BØRN OGSÅ I SKOLE I Kenya er antallet af børn, der kommer i skole, steget markant efter at grundskoleuddannelsen blev gratis. Og det er et bevis på der kommer store forandringer. AF Ghuna Al-Saudi I 1999 gik 68,8 procent af børn i den skolepligtige alder i skole, mens procenttallet i 2004 var steget til 82,1. Der er fortsat store regionale forskelle. I de fattigste områder på landet, som fx Nairobi, er procentdelen af børn, der kommer i skole, fortsat lav. Gratis grundskole har medført pres på skoler, især i storbyerne og i de fattigste byer, hvor én lærer underviser op til 50 elever, og hvor skolebygningerne er overfyldte. Og selvom et stort antal børn begynder i grundskolen, er det ikke ensbetydende med, at de fuldfører. I 2004 fuldførte 58,1 procent af pigerne Standard 8, som er grundskolens sidste klasse, mens procenten for drengene var 60,6. Flere børn i grundskolen medfører flere unge på gymnasieniveau - på trods af at der forsat skal betales skolepenge for at gå i den fireårige * 43 % af Kenyas befolkning er under 15 år. * Mere end en tredjedel af Kenyas befolkning har ikke adgang til rent drikkevand. * Engelsk og swahili er Secondary School. I 2004 gik 54 procent videre til Secondary School efter at have afsluttet grundskolen i Standard procent af de unge, der afsluttede deres Secondary School kom videre på universitetet. Derudover findes også tekniske skoler og seminarier, men der findes ingen opgørelser over, hvor stor en andel af gymnasieleverne, der går videre her. Derudover udbydes kurser på private colleges indenfor mange forskellige fag. Af de otte udviklingsmål er Grundskoleuddannelse til alle det mål, Kenya har de bedste chancer for at opfylde inden Børnene har det dårligt i skolen. Der er næsten ikke engang et tag over dem. Foto: IBIS/Anna Hinrichsen SØREN PIND VIL AFSKAFFE UDVIKLINGSBISTANDEN Udenrigsminister Søren Pind (V) vil afskaffe udviklingsbistanden til Latinamerika, Bhutan og Vietnam. Han mener ikke pengene bliver brugt til noget fornuftigt. "Jeg vil simpelthen have, at dansk udviklingsbistand går dertil, hvor jeg får mest for pengene." siger Søren Pind. Men hvor får vi mest for pengene? Han tog 320 millioner kroner fra bl.a. Afrika og gav dem til de danske asylområder og er derfor i åben krig med hjælpeorganisationern. Asylområdernerne har brug for hjælp, men har mere? "Verden fattigste bliver vist efterladt til fordel for private virksomheder i fremtidens udviklingspolitik" siger Mellemfolkeligt Samvirkes (MS). De har også fået det indtryk af at han er mere "Ulighedminister" frem for den "Frihedsminister" som han kalder sin egen ministertitel. MS kæmper med arme og ben for at påvirke den fremtidige udviklingspolitik. Søren Pind må forstå at udviklingen tar tid i U- landene og at det ikke kun handler om at de men har mere brug for sundhed og godt miljø. De kan jo ikke bruge pengene hvis de er syge eller døde. De har brug for boliger, mad, vand, hygiene, medicinsk hjælp, men Søren Pind, det han mangler er tålmodighed, han må forstå at ting tager tid Og nu tager det længere tid, nu kan det tage flere år før at den gennemsnitlige fattige kommer over fattigdomsgrænsen. I følge Søren Pind er de 15,2 milliarder kroner til udviklingsbistanden brugt ineffektivt og er spildt. Søren PInd snupper udviklingsbistands pengene fordi de er ineffektive.

5 Engelsborgskolen 8.a - november side 5 Sådan er de frygtelige sygdomme HIV/AIDS, M alaria og Tuberkulose. 2,1 millioner mennesker der hvert år af hiv/aids. ca. 1 million børn dør hvert år af malaria, og 1-2 millioner dør også hvert år af tuberkulose. Det er alt for mange voksne og børn der ikke får mulighed for et liv uden sygdom. Det er et alvorligt problem, og alt for mange ved for lidt om sygdommene og deres magt. HIV/AIDS: Hvad er HIV/AIDS HIV er en sygdom som angriber de hvide blodlegemer, som er en vigtig del af immunforsvaret. Når immunforsvaret er svækket, kommer AIDS, som er den dødelige form. Hvordan får man HIV/ AIDS? Man kan få HIV/AIDS ved ubeskyttet sex, det vil sige sex, hvor der ikke bruges kondom. Det kan også ske med forurenede kanyler. Under graviditet kan børn blive smittet under amning, men det sker hyppigst i forbindelse med fødslen. Hvordan behandles Hiv/Aids? Der udvikles hele tiden nye og mere effektive behandlinger for at bekæmpe HIV/AIDS og formindske indholdet af virus i blodet. For at gøre behandlingen mest effektiv og for at forhindre at en virus udvikler modstandsdygtighed mod medicinen, så gives behandlingen med 3 forskellige lægemidler samtidigt. Malaria: Hvad er malaria? Malaria er en febersygdom der minder om influenza. Sygdommen er mest udbredt i tropiske og subtropiske områder, og specielt i Afrika. Hvad skyldes Malaria? Og hvordan bliver man smittet? Malaria skyldes parasit som også er en myggeart. Det hele startes når malariaparasitten stikker et menneske med malariaparasitter i blodet. Hvordan mærker man malaria? Malaria giver feber (som kan stige op til 40 grader) hovedpine (ligeosm influenza) Kvalme og malaria? Behandling af malaria kræver normalt indlæggelse, fordi det kan blive dødeligt i løbet af et par få dage, men det er kun hvis man slemt smittet. I Danmark bruges Malarone tabletter tre dage i træk, men behandlingen virker ikke altid effektivt på alle patienter. Tuberkulose: Hvad er tuberkulose? Tuberkulose er en infektionssygdom. Tuberkulose opstår i lungerne, sygdommen kan derfra spredes med blodet, og komme rundt i hele kroppen. Det er en livsfarlig sygdom. Hvordan får man tuberkulose? Man smittes ved hjælp af spyt eller ånde fra en smittet. Det spredes ved nysen, hoste eller direkte tale. Tuberkelbakterien kan dræbes ved skarpt lys. Hvordan mærker man tuberkulose? I løbet af ca. 6 uger, har tuberkulosen udviklet sig til betændelse. Det giver alvorlig hoste, og opspyt. Hvis sygdommen udvikler sig, for man også få symptomer med træthed, feber, dårlig appetit og vægttab. Hvordan behandles tuberkulose? I dag behandles tuberkulose med 4 forskellige typer antibiotika i 6 måneder. Dem der er slemt smittede af tuberkulose, isoleres på hospitalet i 2 uger. Billedtekst Malariamyggen her. FOTO: AF Mie Schak Friis, Jonas Madsen og Emil Afrikanske børn Pernille Arendsdorf Bengtsen Caroline fra Kenya: "Jeg var bange for døden" Caroline fortæller om hendes liv, og de op- og ned ture det har bragt. Hvordan var din barndom i kenya. Jeg opvoksede i Nairobi, sammen med mine forældre og mine 4 søskende. Min far fik konstateret Aids i 1989, og i Nov døde han. Efter han havde fået aids oprettede han organisationen Tapwak, sammen med andre Aidssmittede. Hvorfor blev du au pair pige og flyttede til Danmark? Jeg ville gerne komme ud og opleve noget nyt og Af Astrid Aagaard -Svendsen og Mie Schak Friis anderledes. Men det havde selvfølgelig også en del med at tjene penge af gøre. Jeg kom til Danmark i 2002, og valgte at blive au pair pige fordi det var let og hurtigt at komme i gang med. Jeg blev au pair hos en familie, men jeg flyttede til en anden familie, fordi jeg følte de ikke behandlede mig ordenligt. Men hvorfor valgte du lige at flytte til Danmark? Min mening var rigtig at flytte til Canada, men af en underlig årsag kunne det ikke lade sig gøre. Så jeg besluttede mig for at tage til Australien og studere, men jeg endte i Danmark og blev rigtig glad for det. Hvor tit besøger du din familie i Kenya? Jeg besøger dem ca. en gang om året, men der kan nogle gange gå længere tid, fordi det er svært med transport. Jeg har også et lille barn, så der kan gå lang tid før der er tid nok til at besøge dem. Har du nogensinde haft nogle sygdomme? Jeg havde tuberkulose i år Jeg havde meget hoste, ondt i kroppen og hovedet, og så meget skidt ud. Derfor gik jeg til lægen, og fik taget en undersøgelse, som viste jeg havde tuberkulose. Da jeg fandt ud af det, var jeg virkelig ked af det. Jeg var bange for døden, og især fordi der ikke er mange der overlever det i Kenya. Men heldigvis fik jeg nogle piller der kunne helbrede det. Jeg skulle tage piller i 8 måneder, og ca. 6-8 stykker om dagen. Jeg var meget svag, men med tiden kunne jeg mærke forbedring. Efter de 8 måneder med piller, var jeg helt rask. Nu i dag mærker jeg intet til det, men når jeg er i bussen, og nogle hoster, holder jeg mig altid for munden, fordi jeg ved det kan være en årsag til tuberkulose. TAPWAK Tapwak står for: The Association of People With AIDS in Kenya. TAPWAK blev dannet år TAPWAK tror på en retfærdig og medfølende samfund, hvor alle berørte og smittet med HIV/AIDS føre kvaliteten og lever uden diskrimination. Alle vores aktiviteter gennemføres, så de overholder landets love. TAPWAK's mål er at blive den bedste HIV/ AIDS orga nisation i Kenya

6 Engelsborgskolen 8.a - november side 6 Et fattigt land i udvikling Skolegang er en forudsætningen for en langsigtet udvikling i verdens fattigeste lande. Desværre står det meget dårligt til i Sierra Leone. Borgerkrigen har lagt landet i ruiner og sådan vil det være langt hen i fremtig den. AF Frederikke Kiirdal, Maria Gry, Stig Sander & Mads Kierstein Skolegang og uddannelse til alle er afgørende for at skabe stabilitet i Sierra Leone. Skolegang er grundlaget for at bekæmpe sult og fattig-dom, og for at få unge i arbejde og sikre produktion og økonomisk vækst. Uden en god uddannelse er kommende generat-ioner henvist til et liv i fattigdom. FN har sat det som ét af i alt otte mål at opnå grundskoleuddannelse til alle. Målet skal gennemføres i Flere millioner er kommet i skole efter man har sat mere fokus på det, men der er stadig lang vej igen. Krigen der ødelagde alt Sierra Leone står over for en kæmpe genopbygningsopgave af det ødelagte og nedslidte skolesystem grundet borgerkrigen. Borgerkrigen udbrød i starten af 90'erne, da Revolutionary United Fonts (RUF), som var en oprørshær, der senere udviklede sig til et politisk parti, startede et væbnet oprør. Gennem krigen blev et stort antal af civile dræbt, hundedetusinder drevet på flugt, og massive menneskerettighedskrænkelser fandt sted. Senere fulgte dødbringende vold og plyndring. Krigen blev også et chok for omverdenen, grundet RUF's omfattende brug af børnesoldater og udbredte brug af kritisable metoder såsom den udbredte afhugning af civiles lemmer. Det er nu otte år siden, at krigen blev erklæret for overstået. Men konsekvenserne er stadig hårde, og der er udsigt til mange års genopbygningsarbejde. Sierra Leone er et af verdens fattigste lande og det meget nedslidte skolesystem, er blot nogle af de hårde fakta Sierra Leone bliver nødt til at se i øjnene og håndtere. Arbejde i Sierra Leone En halv million børn er sat uden for skolesystemet efter borgerkrigen. Ibis skal bruge hjælp af unge med praktiske færdig-heder for at kunne genoprette et normalt skolesystem. Ibis støtter ikke- uddannede lærere i skrive-, læse-, regne- og undervisningsfærdigheder. Man uddanner lærerne så de kan få en lærereksamen og eleverne kan få en kvalificeret uddannelse. Ibis er nu også begyndt at satse på at få pigerne til at gå i skole, så de kan få en god fremtid for dem selv og deres fa-milier. Mange piger er allerede godt igang med deres uddannelse. Det gik Danmarks Indsam-lingen i 2009 til. Hjælpen er på vej Msf er en nødhjælpsorgination som arbejder i Sierra Leone, FOTO: Hanne Selnæs, skolepigen Fatmata FOTO: Ole Loumann, skolepiger i Afrika Hovedstad: Freetown (1 mio. indb.) Verdensdel: Vestlige Afrika Areal: km2 Indbyggertal: 5,7 mio. (2006) Sprog: Engelsk (officielt sprog, kun den litterære minoritet benytter det i praksis), mende, temne, krio (engelsk-baseret creole). Religion: Muslimer 60%, forskellige lokale religioner 30%, kristne 10% Analfabetisme: Total: 69 % - mænd: 55 %, kvinder: 82 % Fodbold : Største bedrift - 1 runde i african nation cup. De har bla. bygget nogle skole i landsbyerne, for at sikre at børnene bliver undervist. Unicef bygger skoler, og uddanner lære. Børnefonden bygger skoler. De arbejder på at forbedre skolemiljøet så der kommer flere elever, særligt piger. Sos børnebyerne har lige siden 1949 bygget skoler til understillede børn. Fredenskirken samler penge ind, som går til skoler i sierra leone. Andre nødhjælpsorginationer arbejder på at forkorte afstanden mellem skole og hjem målene Siden målene i 2000 blev vedtaget, er udviklingen kun gået fremad. AF Anna Prudholm og Maya Jørgensen Alle 8 mål har haft en fremgang på hver sin måde. Specielt mål 1 om at halvere fattigdom og sult i verden, er godt på vej mod deres mål. Det er gået fra 46% fattige til 27% fra , og man regner med, at det kommer helt ned på 15% i år Det er også kommet langt, i det der nu er 400mio færre fattige i ulandene. Så nu mangler der 500mio færre fattige, for at halvere fattigdomen. Men selvfølgelig er der nogle lande der ikke vil nå det, blandt andet i Afrika, syd for Sahara og i Sydøstasien forventer man, at antallet af fattige, vil stige i stedet for. Man regner med, at omkring 1 milliard mennesker vil leve for under 1,25$, altså 6,9 kr. om dagen. Selvom der nu er 400mio. færre fattige, er der flere der sulter, for i takt med at folk bliver rigere, stiger fødevare priserne også. Vietnam er det førende land i Asien, hvad angår det første mål, om at halvere fattigdom og sult. Der er nu kun en tredjedel tilbage, af de fattige der var før. Også mål 2 er nået langt. Der er nu ca. 90% af børnene, der har mulighed for at komme i skole. Pigerne har nemlig også fået muligheden. Det leder til mål 3. Her går det også frem, men det går dog langsommere. Kvinder begynder så småt at få jobs, de er selvfølgelig ikke ligeså gode, som dem mændene A har, og de får lavere løn, men de bliver ansat. Det 4. mål har virkelig rykket, da antallet af børnedødelighed er faldet med ca. 90% på 10 år. Men der dør stadig 17 børn i minuttet. Mål 5 har ligesom det 3. mål, også kun rykket lidt, flere og flere kvinder har en jordmoder under fødslen, og det mindsker mødre dødeligheden en smule. HIV er er blevet mindsket meget blandt spædbørn, og kvinder har lært hvordan, de skal beskytte sig mod at få sygdommen. 89% af dødsfaldene sker stadig på grund af malaria, men hjælpeorganisationerne kæmper for at få folk vaccineret. Der er også fremskridt for det 7. mål. 1,6 milliarder mennesker har fået mulighed for rent drikkevand. Der er dog en hage ved den udvikling, der er ved at ske nemlig CO2-udledning. På grund af den hurtige udvikling regner man med at i 2015, vil der udledes 65% mere CO2. Det 8. mål er svært at komme til livs, når finanskrisen stadig hærger. Det er kun, få lande der indtilvidere har holdt deres løfte om at give 0,7% af BNP'en i udviklingsbistand. Der er kun 5 lande som har holdt det løfte, og Danmark er en af dem. Så alt i alt er vi kommet langt på de fleste punkter, men vi mangler stadig en del, og det kan blive svært at nå alle mål, på kun 5 år. Kvinde med sit syge barn FOTO: Ulla Hauer

7 Engelsborgskolen 8.a - november side 7 Et liv som sigøjner 4 sigøjnere på tur i naturen Liv i fattigdom og kriminalitet Småbørn liggende i en slumby Interview med Jørgen Johansen Hvordan har du det med romaer/sigøjnere?"jeg har ikke noget imod sigøjnere, man hører en masse dårlige udsagn om, at de begår kriminalitet, og at de er en skændsel for samfundet, men der er også andre mennesker end sigøjnere som begår kriminalitet. Så det er forkert, at det kun er sigøjnere som er "Ingen mennesker er født med en dårlig personlighed" Elias Daugaard og Daniel Luo kriminelle. Hvordan har du det med deres tilstedeværelse?" "Som sagt har jeg ikke noget imod sigøjnere, de er mennesker som alle andre. Hvis sigøjnere fik mulighed for uddannels ville de være ligesom helt normale mennesker. Jeg tror ikke på at der findes nogle som er født med en dårlig personlighed eller lavere status end andre", udtaler Jørgen Johansen *Romaernes sprog er romanes eller romani *De mest udbredte religioner for romaer er Kristendom og Islam *Romaerne kom til Europa i 1322 *Romaerne er mest udbredt i Østeuropa *Der lever 12 millioner romaerne i verdenen 8 millioner af dem lever i Europa *Romaerne kom til Danmark i 1505 Børn sendes ud for at stjæle Niels Ingerslev og Mads Vilby Sigøjnerbørnene bor i små slumbyer uden for Madrid, og tager bussen ind til hovedstaden hver dag for at stjæle og tigge. Børnene, der bliver sendt ind til byen for at stjæle af deres forældre, er alle under den kriminelle lavalder og kan derfor ikke blive smidt i fængsel. De stjæler i grupper af to til tre personer, de udser sig en hæveautomat, når en person kommer forbi og putter sit kort i automaten går den ene hen og trykke på en af knapperne så der bliver udskrevet en stor sum penge, personen der har puttet sit kort i automaten går hen for at skubbe barnet væk, mens et andet barn går hen og tager pengene. Når børnene bliver fanget bliver de taget i arrest og om aftenen bliver de alle hentet af en mand som kører dem tilbage til slumbyerne. Når pigerene bliver ældre, og derfor ikke kan stjæle uden at blive taget længere, bliver de solgt som brud for mange penge. Nogle af de piger vis jomfruhinde er blevet sprunget bliver solgt som prostituerede. Der er romafamilier, der køber andre romafamiliers døtre, og ser det som en investering, fordi man kan sælge pigerne som prostituerede. 2 sigøjner piger som senere i livet vil blive solgt som brud.

8 Engelsborgskolen 8.a - november side 8 FOTO: Hanne Selnæs Billedtekst her. FOTO: I ZIMBABWE DØR MAN SOM 44-ÅRIG Forventet levealder i 2010: Danmark :78 år Angola: 47 år Sierra Leone: 49 år Liberia: 58 år Mozambique: 48 år Sudan :58 år Kenya :54 år Uganda :52 år Etiopien: 55 år Somalia: 50 år Syd Afrika : 52 år Madagaskar : 60 år Niger: 51 år Nigeria: 48 år Congo: 54 år Zimbabwe :44 år FOTO: Thilde Baden Rasmussen Af: Line Knudsen, Kristine Bonde, Astrid Svendsen, Maya Jørgensen & Maria Rasmussen