Produktionsskoletilrettelagt erhvervsgrunduddannelse Idé- og inspirationskrift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsskoletilrettelagt erhvervsgrunduddannelse Idé- og inspirationskrift"

Transkript

1

2 Produktionsskoletilrettelagt erhvervsgrunduddannelse Idé- og inspirationskrift FoU-projekt nr Forfatter(e): Mogens Frederiksen, Mette Søndergård, Kim Pedersen, Jane Nielsen & Axel Hoppe Redaktion: Axel Hoppe Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter, CVU FYN Omslagslayout: Produktionsskolen Datariet Udgivet af: FPP (Foreningen for produktionsskoler & Produktionshøjskoler) Published in Denmark 2003 Publikationen indeholder (ledsagende eller tilknyttet materiale, fx: skemaer, der frit kan kopieres/cd ROM/diskette e.l.) Foreningen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler har udgivet denne Internetpublikation efter aftale med og finansieret af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Området for erhvervsfaglige uddannelser. Det skal bemærkes, at meninger og synspunkter i rapporten naturligvis står for forfatternes egen regning. Materialet er tilgængeligt i fuld tekst online på webstedet: De produktionsskoler, som ønsker at oprette egu, kan sammenholde denne publikation med "Vejledning om egu", som kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside, under erhvervsuddannelser/erhvervsgrunduddannelse: Klik på Generel information og Vejledning om egu samt på Administrative informationer. Her er en række oplysninger om egu samt grundlaget for og blanketsystemet ved den kommunalt og erhvervsskoletilrettelagte egu, som også kan anvendes ved den produktionsskoletilrettelagte egu. Vejledningen kan printes ud fra følgende adresse: De retlige og indholdsmæssige regler for den produktionsskoletilrettelagte egu er de samme som for den kommunalt og erhvervsskoletilrettelagte egu. Med hensyn til de finansieringsmæssige forhold, der er nogle særlige regler for den produktionsskoletilrettelagte egu, som bl.a. fremgår af ministeriets hjemmeside under egu. 2

3 1 Forord Folketingets vedtagelse af L 26, Lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. som gav produktionsskolerne hjemmel til at etablere Erhvervsgrunduddannlsen(EGU) i forlængeselse af et ophold på en produktionsskole, er et godt et eksempel på den positive politiske opmærksomhed der gennem de seneste år er vist produktionsskolerne. Den produktionsskoletilrettelagte EGU skal ses som et supplement til de eksisterende udslusningsmuligheder som produktionsskolerne råder over og er dermed med til at skabe en forøget opmærksomhed på den gruppe af unge, der har svært ved at honorer kravene i de øvrige ungdomsuddannelser efter højst et års ophold på en produktionsskole. FPP iværksatte i efteråret 2002, med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet, et projekt der havde til formål at fremme implementeringen af denne nye mulighed. Mange produktionsskoler har i et tæt samarbejde med kommunerne, gennem en del år arbejdet med EGU, og har på denne måde oparbejdet en del erfaring i arbejdet med EGU det er denne erfaring FPP gennem dette projekt håber kan komme de øvrige produktionsskoler til gode. Dette inspirationsskrift er et af de konkrete resultater af projektet og det er FPP s håb, at det kan være til hjælp for de egu-vejledere der ude på skolerne står over for at skulle planlægge nye forløb. Jeg skal i forbindelse med udgivelsen af hæftet rette en stor tak til arbejdsgruppen for den energi og det store arbejde der har gjort udgivelsen af hæftet muligt. Anders Hess Sekretariatsleder, FPP 3

4 2 Indhold 1 FORORD 3 2 INDHOLD 4 3 INDLEDNING 6 4 EGU - ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN Kort om egu Målsætning Målgruppe for den produktionsskoletilrettelagte Egu Uddannelsens opbygning: Vejledning: Udvikling af vejledningen Skoleforløb Praktik Optagelse i a-kasse og kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet Kvalifikationer ved uddannelsens afslutning Hvordan indgår kommunen som samarbejdspartner? 15 5 IMPLEMENTERING I ORGANISATIONEN 16 6 EGU I PRAKSIS Eksempel 1: Egu som endte i ordinær beskæftigelse Eksempel 2: egu-forløb hvor revalideringsberettiget opnår ordinær beskæf Eksempel 3: Egu-forløb, der førte til oprettelse af flexjob: Eksempel 4: Egu-forløb, der blev til et almindeligt EUD-forløb Eksempel 5: Egu-forløb, der endte i ordinær beskæftigelse Eksempel 6: Egu, der endte med overgang til Social og Sundhedsuddannelse 28 4

5 7 DEN PÆDAGOGISKE UDFORDRING 30 8 LITTERATUR 34 9 BILAG 1 36 ORIENTERING OM PRODUKTIONSSKOLETILRETTELAGT ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE - EGU BILAG 2 38 UDBETALING AF SKOLEYDELSE MV. VED PRODUKTIONSSKOLETILRETTELAGT EGU BILAG 3 39 MÅLGRUPPE FOR PRODUKTIONSSKOLETILRETTELAGT EGU SAMT UDLICITERING AF KOMMUNALT TILRETTELAGT EGU BILAG

6 3 Indledning Baggrund Et antal produktionsskoleelever opnår ikke tilstrækkelige forudsætninger for at fortsætte i en ordinær uddannelse eller i beskæftigelse. Det kan en fleksibel egu bidrage til at opfylde med uddannelsens stærke vejledningselement og med de meget vide muligheder for at opnå erhvervskompetence inden for alle beskæftigelsesområder, fx som landbrugsmedhjælper, rengøringsassistent eller social- og sundhedsmedhjælper. 1 Derfor fremlagde undervisningsministeriet i efteråret 2002 forslag til Lov om ændring af Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. med ikrafttræden pr. 1. januar Loven blev vedtaget i Folketinget december Det betyder at produktionsskoler kan tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for unge, der har behov for at opnå de kvalifikationer, der er nævnt i stk. 1, 2 efter at de har gennemført et forløb på produktionsskolen. Produktionsskolen udøver i så fald de beføjelser og varetager de funktioner, som er tillagt kommunalbestyrelsen ved denne lov, 3 og samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner herom. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes varetagelse af opgaven. Baggrunden for lovændringen skal ses i lyset af, at egu først og fremmest har været en succes i større byområder, og der således er blevet skabt en geografisk skævdeling af muligheden for at få tilbudt en egu, selv om der principielt er mulighed for at få tilbudt en egu i alle kommuner. Da mange produktionsskoler er placeret i mindre og små kommuner, vil muligheden for at tilbyde produktionsskoletilrettelagt egu kunne kompletere kommunernes indsats på området, så man sikrer en koordineret indsats overfor målgruppen af boglig svage eller uafklarede elever. Produktionsskolernes nære faglige og pædagogiske miljøer spiller også en væsentligt rolle sammenholdt med skolernes kendskab og tætte kontakt til det lokale erhvervsliv. Med støtte fra undervisningsministeriet iværksatte FPP i efteråret 2002 et projekt, der skulle fokusere på hvordan produktionsskolerne kunne løfte og komme i gang med denne opgave. Projektets resultater forligger i dette idé- og inspirationsskrift. Det har været projektets intention at undersøge og indkredse de erfaringer, der indtil nu findes i og omkring produktionsskolen med hensyn til at iværksætte egu forløb. Det fremadrettede arbejde med den produktionsskoletilrettelagte egu bør naturligvis fokusere på hvordan man sikrer og udvikler uddannelsesforløb, der først og fremmest tager udgangspunkt i en praktisk dygtiggørelse af de unge, og samtidig sikrer udvikling af de sociale og personlige kompetencer der giver mulighed for varig tilknytning til arbejdsmarkedet eller virker som en motiverende faktor for at gå i gang med anden uddannelse. Projektet var struktureret omkring en udviklingsgruppe bestående af personale ved produktionsskoler, der har erfaring med at udvikle egu forløb knyttet til produktionsskoler. Der blev afholdt en række seminarer, hvor udviklingsgruppen udvekslede erfaringer og formulerede ideer, 1 Bedre uddannelser Handlingsplan, Regeringen juni Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 3 Med undtagelse af de beføjelser der er nævnt i 13, stk 1, 2. pkt., stk. 2 og 4 6

7 tiltag og muligheder i forhold til en produktionsskoletilrettelagt egu. Udgangspunktet for udviklingsgruppens arbejde blev struktureret i følgende kategorier: Målgruppe hvilke af produktionsskolens elever skal tilbydes en egu Undervisningen omfang, indhold og planlægning Vejledningen vejledningsfunktion, vejlederroller og organisering Praktikken praktikpladser, virksomheder og brancher Praktiske forhold uddannelsesplan, praktikaftaler, finansiering etc. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens arbejde blev der arrangeret en konference med deltagere fra produktionsskoleverdnen. Det overordnede mål med konferencen var at præsentere udvalgte temaer fra arbejdsgruppens arbejde belyst fra forskellige perspektiver. Kommentarer og tilbagemeldinger fra konferencedeltagerne indgik herefter i arbejdsgruppens afsluttende arbejde. Resultaterne af dette arbejde foreligger i dette idé- og inspirationsskrift. 7

8 4 EGU - erhvervsgrunduddannelsen 4.1 Kort om egu Erhvervsgrunduddannelsen egu er ikke én men snarere flere uddannelser. Egu blev etableret ved lov i 1993 på anbefaling af den daværende Socialkommission, deres analyser identificerede et behov for praktisk orienteret uddannelsestilbud til unge som ikke havde lyst eller evner til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. I Socialkommissionen udtrykt som Unge der befinder sig i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. 4 Det blev kommunerne, der fik hovedansvaret for at etablere de individuelle uddannelsestilbud, der skulle gennemføres på to år (i særlige tilfælde over tre år). Baggrunden for at kommunerne fik ansvaret for uddannelsen, var at kommunerne ofte havde kendskab til målgruppen i forvejen, og derfor formodedes at være bedst til at vejlede denne gruppe af elever. I startfasen begyndte ganske mange unge et egu-forløb, men dog ikke så mange som forventet med indførelsen af loven. Loven blev efter en indkøringsfase ændret i 1996, således at målgruppen nu også kom til at omfatte ledige dagpengeberettigede unge, der kunne starte i forløb tilrettelagt af erhvervsskolerne. Egu er en praktisk betonet uddannelse, hvor kun uger i de den toårige uddannelse måtte være skoleuddannelse ved en i forvejen godkendt uddannelsesinstitution. Det centrale element i uddannelsen er, at de unge skal indgå i praktiske læreprocesser, således at de praktiske erfaringer er fundament for det, der skal læres igennem skoleundervisningen. Den overordnede idé er, at et egu-forløb skal udgøre et hele og bindes sammen af en individuel og personlig orienteret vejledning, der tager udgangspunkt i at bearbejde en personlig uddannelsesplan for den enkelte unge. Igennem de første år viste det sig at kommunerne udnyttede muligheden for denne nye fleksible og individuelle tilrettelæggelsesform meget forskelligt. Det interessante og udfordrende ved egu-loven er netop, at der er givet meget få retningslinier for hvordan indsatsen skal udformes. Egu-loven er en rammelov som den enkelte kommune selv skal udfylde hensigtsmæssigt i forhold den enkelte egu-elev. Og erfaringerne fra de første forløb viste for det første, at kommunens størrelse ofte havde betydning for succesfulde forløb, fordi mindre kommuner har er begrænset spektrum af muligheder i forhold til større kommuner. For det andet blev det helt afgørende, i hvilken grad det lykkedes at udvikle og praktisere individuel orienteret vejledning af de unge, der kendetegnes ved at have negative uddannelsesforventninger og dårlige sociale netværk. Med loven kom der også gang i et udstrakt samarbejde på tværs af institutioner og i et vist omfang førte det til pædagogisk fornyelse. Der blev lagt meget vægt på at udvikle strategier, der havde effekt overfor målgruppen. Selvom tilgangen til egu på det seneste er mere afdæmpet end i begyndelsen, har egu således samlet set bidraget med en række interessante erfaringer for kommuner, uddannelsesinstitutioner etc., når det gælder arbejdet med individuelt tilrettelagt uddannelse og vejledning i et vekseluddannelsesperspektiv dvs. i en form, hvor uddannelsen foregår, dels i praktik, dels i skole. 4 Socialkommissionen

9 Evalueringen af egu i 1998 viste således også, at egu faktisk formåede at bringe ca. 2/3 af de unge, der gennemførte uddannelsen videre, idet ca. 23% gik i gang med anden uddannelse og ca. 44% kom i arbejde enten efter at have afbrudt uddannelsen (positivt afbrud) eller efter at have gennemført den. 5 Egu-loven blev derfor også gjort permanent i 1999, således at egu i dag fremstår som en integreret del af det samlede ungdomsuddannelsestilbud. Egu lever dog en lidt upåagtet tilværelse i skyggen af de generelle ungdomsuddannelser, uden mediebevågenhed, lærerorganisationer og elevforeninger. Disse forhold skal sikkert ses i lyset af intentionen med egu, der netop skal målrettes til den enkelte elevs specifikke behov, og derfor vil det være vanskeligt at ensliggøre uddannelsestænkningen i overordnede systemer og organisationer. Om erhvervsuddannelsesreform 2000 får afgørende betydning for fremtidens egu må stå hen i det uvisse, men med denne reform kan erhvervsskolerne i grundforløbene tilbyde eleverne individuel delkompetenceuddannelser, hvis tilrettelæggelse er meget beslægtet med egu med hensyn til struktur og indhold. 4.2 Målsætning Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. ( 1 i lov om erhvervsgrunduddannelser. Bekendtgørelse nr af 20. december 1995, med de ændringer, der følger af lov nr af 18. december 1996 og lov nr. 236 af 21. april 1999). Denne overordnede målsætning kan konkretiseres til: Det er Egu-uddannelsens formål, at eleverne efter en gennemført Egu-uddannelse skal kunne begå sig som medarbejder på en almindelig arbejdsplads og kunne tjene en overenskomstmæssig løn på lige fod med de øvrige kolleger, eller blive egnet til at gennemføre en af de øvrige uddannelser. 4.3 Målgruppe for den produktionsskoletilrettelagte Egu Målgruppen for en produktionsskoletilrettelagt egu er unge, der efter et længere ophold på skolen ikke vurderes umiddelbart at have opnået tilstrækkelige forudsætninger for at fortsætte i en ungdomsuddannelse eller opnå varig beskæftigelse. Erhvervsgrunduddannelsen er et individuelt tilrettelagt tilbud for unge, der efter folkeskolen ikke er startet på en ungdomsuddannelse med erhvervskompetence eller ikke har fået fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at egu primært tilbydes de elever som har en realistisk chance for at gennemføre med et resultat, der sikrer beskæftigelse og/eller videreuddannelse. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at de elever der kan gennemføre en egentlig erhvervs/ungdomsuddannelse ikke tilbydes egu. Som udgangspunkt kan stilles følgende krav til den unge for at komme i betragtning til egu: Den unge skal være mødestabil. Den unge skal have en idé om, hvilken branche uddannelsen skal pege hen mod. 5 Andersen, Ole Dibbern 1998 evaluering af egu s

10 Den unge skal selv ønske en egu og være motiveret for at gå i gang med en 2- årig uddannelse. Den unge skal være parat til, på en positiv måde, at indrette sig efter arbejdsmarkedets skrevne og uskrevne regler. 4.4 Uddannelsens opbygning: En egu varer normalt 2 år (2 x 52 uger), men kan forlænges med praktik i op til et år. Mindst 20 uger, og højst 40 uger er skoleforløb. Resten foregår som lønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed. Uddannelsen kan dog nedsættes til 18 måneder, hvis eleven er fyldt 19 år og har haft mindst 6 måneders forudgående beskæftigelse på fuld tid, jf. 3, stk.2, i egu-loven. 4.5 Vejledning: Når den unge tilbydes og beslutter sig for egu tilknyttes en vejleder, der sammen med den unge formulerer uddannelsesmålet og udfærdiger selve uddannelsesplanen. Uddannelsesmålet skal skrives ind i planen tillige med oplysninger om skole- og praktikperioder. Det er vejlederens ansvar, at uddannelsesplanen er i overensstemmelse med gældende regler, at skoleforløb er på godkendte uddannelsessteder (jf. 2 i bekendtgørelsen om oprettelse af egu) og at praktikforløb er godkendt af de respektive erhvervsskoler (jf. 7, stk. 3, i egu-loven). Vejlederen kan endvidere kontakte relevante organisationer for at sikre den unge de bedst mulige vilkår i praktikperioderne. Når en elev har gennemført sin erhvervsgrunduddannelse, skal vejlederen udfærdige et uddannelsesbevis og få den skole, hvor elevens seneste skoleperiode har fundet sted, til at stemple og underskrive selve uddannelsesbeviset. Hvis en elev af forskellige årsager ikke gennemfører hele uddannelsen og derfor ikke kan få et uddannelsesbevis, har eleven krav på dokumentation for delvis gennemført uddannelse. Denne dokumentation udfærdiges af vejlederen og underskrives af den skole, hvor eleven sidst har modtaget undervisning. Dokumentationen består af de opnåede gennemførelsesbeviser for skole- og praktikophold samt en erklæring fra det sted, hvor uddannelsen blev afbrudt. Der henvises til Vejledning om egu på ministeriets hjemmeside hvoraf fremgår blanketsystemet, der ligger til grund for oprettelse og gennemførelse af egu. Vejlederen står under hele uddannelsen som den ansvarlige for et vellykket forløb og er ansvarlig for at udvikle et godt samarbejde med de implicerede parter. Her tænkes på: EGU-eleven Forældre/værge og bosteder Skoler, kontaktlærere Praktiksteder, kontaktpersoner Sociale myndigheder Ungdomsvejledninger Evt. kontakter i fritiden (klubber, ungdomsskoler etc.) En afgørende faktor for, at en egu-elev gennemfører uddannelsen, er den personlige støtte og vejledning, egu-vejlederen yder gennem hele forløbet. På den ene side drejer det sig om, at styrke den unges naturlige netværk (familie og venner). Hvor det mangler helt eller delvist, drejer det sig 10

11 om at være med til at opbygge et erstatningsnetværk for at støtte og fastholde den unge i uddannelsesforløbet samt skabe de kontakter, den unge ikke selv har til arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne. På den anden side handler det om at give den unge muligheden for at opleve succes er, der giver selvtillid og selvværd. Vejledning og opfølgning i praktik er særdeles vigtigt. Mange unge har ingen eller næsten ingen erfaring på arbejdsmarkedet og er derfor uvante med at begå sig og agere på en virksomhed. Her kræves der tæt opfølgning i starten. Det er vigtigt at eleven er med ved opfølgningssamtalerne. Her evalueres og lægges planer for fremtiden. Punkter der er vigtige ved opfølgningssamtaler kan være: Trivsel på virksomheden Sociale relationer mellem medarbejdere og eleven Beskrivelse af arbejdsopgaver Mødestabilitet Indhold af de kommende skoleophold Personlige forhold 4.6 Udvikling af vejledningen Intensiv vejledning er nøgleordet i forhold til succesfyldte egu-forløb, og i forhold til målgruppen er det vigtigt, at vejledningen bliver en form for integreret vejledningspædagogisk praksis. Det betyder at vejledningen i langt højere grad får en opfølgende karakter end i traditionel vejledningspraksis med bestemte vejledningstider, der foregår på kontorer i omegnen af uddannelsesmiljøet. De potentielle elever til egu, er ofte unge der ikke selv er indstillet på at være opsøgende i forhold til vejledning. Der skal derfor være en helhedsorientering og personlig fokusering i vejledningen, der kan sammenfattes i følgende kerneelementer: 6 Respekt og ansvar, dvs. vejledningsrelationen tager udgangspunkt i og bygger på at den unge er medbestemmende og tager ansvar for sin samlede tilværelse Tillid og tryghed, dvs. vejlederen er i stand til at finde og udøve en balance mellem tillidsfuldhed og tryghed på den ene side og på den anden side den nødvendige udfordring af eleven Etablering af netværk, dvs. vejlederen arbejder aktivt på at reparere eller skabe netværk, som for mange unge er svage eller helt fraværende Kontinuerlig kontakt til personer, dvs. vejledningen tilrettelægges så eleverne har overblik over de personer, der spiller en rolle i vejledningsprocessen og ikke selv skal samle et større puslespil af informationer Engageret vejledning, dvs. de deltagende vejledere kender og respekterer den opgave de står overfor, og i deres arbejde lægger den sjæl i arbejdet, der gør at de unge føler sig taget alvorligt 6 Se Hvad virker s

12 Disse kerneelementer kan ses som generaliserede formuleringer af de specifikke erfaringer, der er gjort inden for de enkelte uddannelsesområder, der arbejder med unge med en utilfredsstillende uddannelses- eller arbejdsmæssig situation. Det vejledningskompleks, der omgiver egu, er måske en så stor udfordring at håndtere, at der netop skal arbejdes intenst med at gennemlyse og afprøve den praksis, der har udfoldet og skal udfolde sig. En indgang til at gennemskue kompleksiteten er at anskue vejledningen igennem handleanvisende tiltag, der sætter fokus på hvad en egu vejleder i realiteten skal være i stand til igennem arbejdet med de unge og deres uddannelsesplaner. Man kan derfor spørge, hvilken vejledertype egner sig bedst til egu-eleven, og hvilke krav kan man stille til de vejledere, som har med egu-eleven at gøre? Her skal der slås til lyd for følgende udgangspunkt: En vejlederprofil med stor empati og samarbejdsevne, som rækker ud over egne ansættelsesmæssige grænser, som er i stand til at: Informere Vurdere Rådgive forhandle konfliktløse- og mægle advokere give omsorg give feed-back uddannelsesplanlægge følge op 4.7 Skoleforløb Mellem 20 og 40 uger af en egu skal være undervisning på en til egu godkendt skole jf. 2 i bekendtgørelsen om oprettelse af egu. Det vil ofte være erhvervsskoler, hvor eleven forbereder sig fagligt til praktikopholdet. Skoler kan dog også være skoler af folkeoplysende karakter for at modne og udvikle eleven. Egu-elever modtager i skoleperioderne skoleydelse gennem produktionsskolen. Skoleydelsen er i kr. om ugen for elever under 18 år og kr. om ugen for elever over 18 år. 4.8 Praktik Målet med praktikken er, at den unge får et grundigt kendskab til sit brancheområde; men også at den unge lærer noget om: livet som arbejdstager kulturen i en virksomhed samarbejde og samvær at kunne tage et ansvar at kunne overholde aftaler 12

13 arbejdsmarkedsforhold. Virksomheden aflønner I praktikperioderne eleverne med en løn, som normalt svarer til lønnen for 1. eller 2. års lærlinge indenfor det pågældende fagområde. Lønnen er inden for en række områder overenskomstfastsat og vil typisk ligge mellem kr. og kr. om måneden. Kontakt relevante organisationer om overenskomsten. Hvis der ikke er egu-overenskomst inden for et fagligt område, skal løn- og arbejdsviklårene svare til de for det tilsvarende arbejde sædvanligt gældende regler, jf. egu-loven 6, stk. 2. Virksomheden, produktionsskolen og den unge laver en praktikaftale, når den unge ansættes, jf. 7 i egu-loven, og jf. Vejledning om egu. Der aftales en prøvetid, hvor praktikaftalen kan opsiges - sædvanligvis 3 måneder ved længerevarende praktikker. For at sikre et vellykket praktikforløb vil det være en god ide, at der på virksomheden udpeges en kontaktperson, hvis funktioner er at være til rådighed for eleven, holde kontakt med vejlederen i tilfælde af problemer og holde virksomheden og de øvrige medarbejdere orienteret om forløbet. Det er nødvendigt, at egu-vejlederen fra starten taler med kontaktpersonen om dennes rolle som opdrager, rådgiver og vejleder. Kontaktpersonen vil ofte være afgørende for et godt praktikforløb. Derfor er det vigtigt, at kontaktpersonen: er en god rollemodel og synlig i hverdagen udviser omsorg er i besiddelse af planlægningskompetence, således at der hele tiden tages hensyn til elevens faglige forudsætninger, arbejdstempo, overskuelighed og mulighed for at prøve forskellige arbejdsopgaver. Kontaktpersonen kan evt. uddelegere nogle af funktionerne. Praktikpladser: Vejlederne må påregne et betydeligt arbejde med at opdyrke og pleje praktikpladser. Offentlige praktikpladser kan være vanskelige at finde specielt i kommuner, der selv laver mange egu-forløb. Der bør, som en del af det generelle samarbejde med kommunen (i særdelsehed de kommuner, der ikke er egu-aktive), aftales hvor og hvordan kommunen kan medvirke til at oprette praktikpladser til egu-elever. Her tænkes der specielt på køkkenkantineområdet, hjemmeplejen, park og natur (teknisk forvaltning), institutionsområdet, piccolinefunktioner, lettere administrative opgaver m.m.. Af bemærkningerne til lovforslaget om produktionsskoletilrettelagt egu fremgår af begrundelserne for at tillægge produktionsskolerne kompetencen til at oprette egu, at skolerne som regel har en tæt kontakt med det lokale erhvervsliv, og derfor har muligheder for at finde lokale praktikpladser i det private erhvervsliv. Man kan derfor sige, at det ikke har været meningen, at prod.-skolerne skal "presse" kommunerne til at stille (offentlige) praktikpladser til rådighed. Mange kommuner bruger dem selv til egu-elever inkl. private. Samtidig er det intentionen i loven, at produktionsskolerne opretter egu i de områder, hvor kommunerne ikke benytter sig af egu. Disse kommuner kunne stille (offentlige) praktikpladser til rådighed. Det kan måske også være i en kommunes egen interesse, hvis en produktionsskole finder begrundelse for at oprette egu for en eller flere elever, som bor i kommunen. 13

14 I det private erhvervsliv er der mange virksomheder, der ikke er godkendt til at have elever fra de ordinære uddannelser, og derfor ikke kan modtage elever herfra. Desuden er der en del jobs, der ikke er relateret til en praktikplads inden for f.eks. en erhvervsuddannelse. I disse jobs kan virksomhederne måske se muligheden i at få en egu-elev, hvor virksomheden selv kan være med til at udforme kurser og uddannelse til den enkelte elev. Et stort antal både store og små virksomheder har tillige jobfunktioner, der er så smalle, at de ikke kan godkendes til f.eks.en erhvervsuddannelse, og der kan være nye jobfunktioner, der ikke er dækket af erhvervsuddannelser. Praktikaftale skal godkendes jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu 5 stk. 3. Ved oprettelse af en praktik i en virksomhed skal produktionsskolen inden praktikstart indhente godkendelse fra en faglig relevant erhvervsskole i området. En uddannelsesansvarlig produktionsskole bør etablere et formaliseret samarbejde med praktikpladskontoret på den lokale erhvervsskole. 4.9 Optagelse i a-kasse og kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Egu er en erhvervskompetencegivende uddannelse, der giver dimittendrettigheder, dvs. ret til optagelse i A-kasse efter gennemført uddannelse. Derfor forudsættes det, at den unge, der tilbydes erhvervsgrunduddannelsen, skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter have afsluttet en egu. Egu-eleverne bør i udgangspunktet under deres uddannelse tilføres følgende forudsætninger for at de med rimelig sikkerhed kan varetage et job: eleven er mødestabil eleven har en hensigtsmæssig social adfærd på arbejdspladsen eleven kan udføre arbejdet i passende tempo eleven har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat Eleven er berettiget til optagelse i en A-kasse umiddelbart efter, at uddannelsen er afsluttet. Eleven skal på baggrund af uddannelsesbeviset indgive skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Eleven kan ved eventuel ledighed efter afsluttet uddannelse modtage dagpenge på dimittendsats efter en karenstid på 1 måned efter uddannelsens afslutning Kvalifikationer ved uddannelsens afslutning Efter 2 års egu skal eleverne have gennemgået såvel en personlig udvikling som en faglig udvikling inden for et bestemt fagområde, så de efterfølgende er i stand til enten at bestride et ufaglært arbejde inden for området, eller er blevet forberedt til yderligere uddannelse. Gennemført egu dokumenteres med et uddannelsesbevis, hvoraf det fremgår, hvilke undervisningsog praktikperioder den enkelte har været igennem i løbet af de to år, og hvilket indhold, der har været i hver enkelt periode. 7 Se endvidere vejledning om egu s

15 Egu giver ikke automatisk adgang til videre uddannelse, men kan gøre det lettere at uddanne sig senere. Egu kan i visse tilfælde forkorte et videre uddannelsesforløb f.eks. en erhvervsuddannelse gennem meritoverførsel Hvordan indgår kommunen som samarbejdspartner? Helt overordnet indgår kommunen i et samarbejde med produktionsskolerne omkring en hel række økonomiske forhold. Overordnet omfattes skoleundervisning, vejledning og specialpædagogisk støtte for egu, tilrettelagt af produktionsskoler af finansloven. Øvrige udgifter dækkes af kommunen udgifter som omfattes af og opgøres på den kommunale budgetgaranti. Der kan være tale om: udgifter til skoleydelser udgifter til skoleydeleser ved praktik på værkstedsskole udgifter i forbindelse med praktik på værkstedsskole, som virksomheden har ved at beskæftige eleven supplerende tilskud til skoleundervisning udgifter til særlige undervisningsforløb 8 Der er enkelte elever der i sit egu-forløb har behov for særlig støtte under et skoleophold f. eks til dobbelt lærefunktion m.m. eller hvis der ikke findes et kursus der passer til den enkelte elev i det ordinære uddannelsessystem. Det kan f.eks. være socialtræning, specialundervisning, forberedende undervisning m.m. Her vil der være behov for at kontakte kommunen for eventuelt at få dækket disse udgifter. Desuden kan egu indgå i et revalideringsforløb, hvor der er tale om en elev med begrænsninger i arbejdsevnen, som kan være socialt- og eller arbejdsbetinget, men der skal dog være en realistisk mulighed, for at revalideringen fører frem til hel eller delvis selvforsørgelse. 8 se endvidere vejledning om egu, bilag 1, 2, 3 bagerst i publikationen og de relevante link til undervisningsministeriets hjemmeside 15

16 5 Implementering i organisationen Når en uddannelsesinstitution igennem ny lovgivning får mulighed for at udbyde nye uddannelsestilbud, er der en række forhold den enkelte institution og skoleformen som helhed bør være opmærksomme på. For det første spiller uddannelse i dag en større og større rolle som kvalificering til arbejdslivet, og for det andet har der igennem de sidste år været en stigende tendens til at skolegøre uddannelse og formalisere kvalifikationsprocessen, fordi alle former for arbejde forudsætter gennemførsel af et uddannelsesforløb. Dette kan ses i lyset af, at samfundet udvikler sig væk fra industrisamfundet, hvor man traditionelt har kunnet opnå tilknytning til arbejdsmarkedet som ufaglært, frem mod videnssamfundet, der i langt højere grad efterspørger en veluddannet og fleksibel arbejdskraft. Det betyder at det enkelte menneske, for at kunne fungere tilfredsstillende på arbejdsmarkedet, må gennemføre specifikke uddannelser. Uddannelser der dels udstrækkes i længde og at elever og studerende tilbringer en større del af uddannelserne i traditionelle skolastiske sammenhænge, adskilt fra den praksis uddannelserne skal kvalificere til. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) er et forsøg på at bryde dette mønster, fordi uddannelsen betoner det praktiske før det skolemæssige og at det skolemæssige skal have nøje tilknytning til den praksis uddannelsen kvalificerer mod. Eguen er således en videreudvikling af en uddannelsestradition, der har sit udspring i erhvervsuddannelserne, der i Danmark netop er kendetegnet ved at uddannelserne har en praktisk forankring i en virksomhed. Hvem har interesse i produktionsskoletilrettelagte egu forløb? Uddannelse er i dag en vigtig forudsætning for at den unge bliver i stand til at realisere et fuldt medborgerskab i tæt samarbejde med en virksomhed. Erhvervsgrunduddannelsen tilbydes således unge, som befinder sig i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsessituation. Uddannelsen kan anskues ud fra forskellige perspektiver, der kan sammenfattes i følgende model: 1 de unges perspektiv 3 institutionens perspektiv 2 det samfundsmæssige perspektiv 4 arbejdsmarkedets perspektiv 16

17 Overvejelser i forhold til de unges perspektiv Som udgangspunkt må vi tro på, at alle unge gerne vil have et aktivt arbejdsliv, men en stor del af de unge, som erhvervsgrunduddannelsen henvender sig til, vil overvejende grad have negative eller ingen erfaringer med uddannelse og med arbejdsmarkedet. Med de voksende krav, der stilles til kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet, vil denne gruppe af unge til stadighed tilhøre den gruppe, der ikke får nogen uddannelse og ikke opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. For at uddannelse skal være en brugbar vej for disse unge, skal der tages udgangspunkt i at opbygge positive erfaringer for den enkelte, ud fra de potentialer og kvaliteter som han/hun allerede rummer. Uddannelse bliver optimal, når den enkelte unge oplever at eget engagement kan forenes med krav fra omgivelserne at den enkelte kan se det hensigtsmæssige i at uddanne sig. Men uddannelse i dig selv er ikke nok uddannelsen skal samtidig kunne give den enkelte unge mulighed for arbejde og fortsat tilknytning til et meget fleksibelt arbejdsliv. En godt uddannet ung i beskæftigelse vil have langt større mulighed for at træffe valg og tilrettelægge eget liv. De moderne udviklingsbetingelser stiller nemlig høje krav til den enkelte om individualisering og om at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Kravet om kompetence og employabilitet er krav fra samfundet, som enkelte unge kan have svært ved at honorere. For en stor del af disse unge vil et egu-forløb kunne bane vej for tilknytning til arbejdsmarkedet eller være en motiverende faktor til at fortsætte ind i en erhvervsuddannelse. Ligeledes kan oplevelsen af at klare tilegnelsen af færdigheder og kundskaber igennem et egu-forløb være utrolig vigtigt i forhold til at kaste sig ud i yderligere uddannelse senere i livet. Overvejelser i forhold til det samfundsmæssige perspektiv Et demokratisk samfund skal give sine borgere mulighed for at uddanne sig. Det lyder som en selvfølgelighed, da en veluddannet arbejdskraft giver samfundet de bedste muligheder for at klare sig en tid, der domineres af globalisering, teknologiske fremskridt og en stadig stigende strøm af informationer. De grupper i samfundet der ikke kan indfri dette, lærer at opfatte sig selv som utilstrækkelige fordi uddannelsessystemet ikke alene har til opgave at kvalificere deltagerne. Systemet skal også, gennem prøver og eksaminer sortere blandt deltagerne. Inklusion og eksklusion bliver en problematik, der kan påvirke et moderne samfund negativt hvis der ikke skabes mulighed for uddannelse til de mest uddannelsesfremmede egu er en sådan mulighed. Overvejelser i forhold til institutionens perspektiv Produktionsskolens samfundsmæssige opgave og funktion kan kort beskrives som det, der skal sørge for at de svage unge går videre, primært i en ungdomsuddannelse. Det vil sige at produktionsskolen har haft forholdsvis brede rammer for at planlægge og gennemføre forløb, der fører til at de unge, tilhørende målgruppen, realiserer disse mål. Den enkelte institution må overveje hvorledes egu passes ind i de opgaver og mål som allerede er institutionens kerneydelser. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at få klare aftaler om, hvem der har ansvaret for en ung der har besluttet sig for egu. Er det den pågældende elevs værkstedsleder eller er det egu-vejlederen? I forhold til arbejdsmarkedet, har det vist sig, at denne tætte kontakt, der opstår mellem arbejdsgiver og elev ofte resulterer i senere ansættelse på en virksomhed, hvor eleven har været i praktik. Det er derfor vigtigt at produktionsskolen får opbygget et stækt netværk af praktikværter, som kan se det hensigtsmæssige i at tilbyde praktik og senere ansættelse til de unge, der gennemfører en egu. Det 17

18 er specielt vigtigt set i lyset af, at kendskabet til egu blandt arbejdsgiverene generelt ikke er særligt godt. Arbejdsgivere som ikke har haft egu-elever i praktik, er ofte usikre på hvad egu egentlig er. Nogle generelle etiske overvejelser Der er forskellige holdninger til, hvordan staten, kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner på en hensigtsmæssig måde kan understøtte de unge i dette tilfælde unge i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. Indsatser, der skal understøtte marginale grupper af mennesker kan komme til at bevæge sig i et kontinuum mellem disse holdninger den paternalistiske og den empowermentorienterede. Bevægelsen sker ofte mere eller mindre bevidst. Den første holdning er den paternal 9 istiske, hvor individernes valgmuligheder eller handlinger begrænses, og at dette motiveres med, at det er til individets eget bedste. En indsats kaldes paternalistisk, hvis den foretages uden det pågældende individs udtrykkelige accept, og med henvisning til, at det er til individets eget bedste. Den paternalistiske model bygger på over- og underordning og på en opfattelse af myndigheds- og andre personers overlegenhed i forhold til for eksempel unge uden uddannelse. Paternalismen er en form for myndighedskultur, som antager at almindelige mennesker ikke ved, hvad der er til deres eget bedste, og at denne vurdering overlades til eksperter. De skrøbelige revalideres, de handicappede hjælpes, de arbejdsløse aktiveres, de uuddannede uddannes. Alt dette til deres eget bedste. Denne antagelse har en magtdimension som på sigt kan være medvirkende til at de unge opgiver egen drivkraft og bliver klientgjorte. Den anden holdning er den empowerment 10 orienterede, som i almindelighed opfattes som det modsatte af paternalistisk optræden. Empowerment er et begreb der kan anvendes om mangt og meget fra forældrekompetence over medarbejderindflydelse til politiske bevægelser og den enkeltes oplevelse af livsmestring, men en relevant definition i denne sammenhæng er: Empowerment er en aktiv proces, der mindsker magtesløshed og forstærker det enkelte individs muligheder for selv at træffe bestemmelser over forhold, der vedrører egne eksistensielle hverdagsvilkår. Empowermentprocewssen skaber personlig vækst, øget kontrol over eget liv og ændring af hverdagslivet gennem opnåelse af mestringsfærdigheder, der kan erhverves ved aktivt at fremme deltagelse og indflydelse i fællesskaber, organisationer og det omgivende samfund. 11 Det er en væremåde der sætter de unges integritet i højsædet. Det betyder at medarbejdere: lærere, vejledere og praktikværter i arbejdet med egu skal arbejde frem mod at styrke: den unges behov for indflydelse og selvbestemmelse den unges selvtillid og få dem til at tro på egne evner måder der fjerner hindringer og barrierer for den unges integration i samfundet de unges muligheder for at indgå i netværksgrupper det vil sige der skal arbejdes frem mod at de unge får mulighed for at: 9 Paternal: fader-, faderlig; paternity: faderskab 10 Empower: bemyndige, sætte i stand til, give evne til 11 Jytte Faureholm

19 få øget kontrol over egne livsomstændigheder ved betydelig grad af autonomi og selvbestemmelse erhverve sig et sæt permanente forpligtigelser og egenskaber udvikle deres evner indenfor en række områder opdyrke allerede eksisterende netværk og grundlægge nye hjælpepersoner tager udgangspunkt i de evner, de (unge) rent faktisk besidder På det praktiske niveau spørges der altså til: - hvordan produktionsskolen samarbejder og udvikler initiativer sammen med kommuner, når unge skal tilbydes og i gang med en produktionsskoletilrettelagt egu? - Hvordan produktionsskolen forholder sig til fag og brancher, og kvalificerer egu i det samlede ungdomsuddannelsesbillede? - Hvordan produktionsskolen definerer målgruppen af elever, der vil have gavn af et egu-forløb? - Hvordan produktionsskolen præciserer behov for og etablering af efteruddannelseskurser til de medarbejdere, der arbejder med egu? Når produktionsskolen begynder at tilbyde egu til elever, der har svært ved at komme videre i uddannelse eller få tilknytning til arbejdsmarkedet, er overvejelser i forhold til at bevæge sig mod enten den paternalistiske tænkning (kontrollerende og målstyrende), eller til at bevæge sig mod den empowermentorienterede tænkning (deltagerengagement og mening) uhyre vigtig, hvis eguforløbene skal være og opleves succesfyldte for den enkelte elev. 19

20 6 Egu i praksis Af egu-lovens formålsparagraf fremgår det, at uddannelsen skal give deltagerne personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som kan give dem mulighed for enten at fortsætte videre i uddannelsessystemet eller få et job på arbejdsmarkedet. Da deltagergruppen har meget forskellige forudsætninger for at gennemføre et egu-forløb er dette ikke nogen let sag. For at konkretisere dette vil der i det følgende blive beskrevet forskellige eksempler på egu-forløb, der for det første viser noget om deltagernes forskellige forudsætninger og for det andet viser nogle af de forskellige muligheder eleven har efter endt egu-forløb. Disse eksempler kan selvfølgelig ikke give et dækkende billede af hvordan den enkelte skole den enkelte vejleder kan gribe opgaven an, når de første egu-forløb skal igangsættes, men det kan give mulighed for refleksion over muligheder og dilemmaer i uddannelsen, og endvidere kan de være anledning til at overveje, hvad man skal være opmærksom på, og hvad der bør undersøges inden man går i gang. 6.1 Eksempel 1: Egu som endte i ordinær beskæftigelse. Det drejer sig om en 16-årig egu-elev, der gennemgik et individuelt forløb som efter endt uddannelse resulterede i fast arbejde som pædagogmedhjælper. Hun startede på egu den og afsluttede egu den Hun var en pige, som havde haft det meget svært personligt i sine ungdomsår, da hun havde mistet sin mor og som følge heraf var blevet anbragt i familiepleje. Det var gået ud over hendes skolegang og hun havde derfor klaret sig dårligt i folkeskolen. Hun havde gået i normalklasse i folkeskolen, men havde haft støtteundervisning. Hun var ved starten af egu på ingen måde klar til det normale uddannelsessystem, da hun stadigvæk havde det meget svært personligt og havde brug for dels terapi hos psykolog og personlig støtte fra vejleder. Hun ønskede et egu-forløb indenfor det pædagogiske område, da hun på sigt gerne ville have en HF- eksamen for derefter at kunne søge ind på pædagoguddannelsen. Uddannelsesplanens udformning: 1. Hun blev ansat i en børnehave og arbejdede det første år fuld tid. 2. På andet uddannelses år blev hendes arbejde kombineret med undervisning på VUC i dansk og regning. Hun var på arbejde 24 ½ time pr. uge og 12 ½ time brugte hun på undervisning og forberedelsestid. Hun fik undervisning på forberedende voksenuddannelse i dansk og klarede trin Hun havde 2 lektioner pr. uge i dansk. I matematik fik hun undervisning på AVU niveau trin 1 og havde 7 lektioner pr. uge. Hun havde i alt 9 lektioner fra august 2001 til juni Antallet af undervisnings uger blev beregnet til 9 x 1,4 (forberedelsestid) x 44 undervisningsuger : 37 timer pr uge = 15 undervisnings uger. 20

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk egu mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk Jeg elsker lugten af våd forårsjord Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED?

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? JEG ElSKER lugten AF VÅD FORÅRSJORD Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

ErhversGrundUddannelse

ErhversGrundUddannelse EGU Skive Kommune ErhversGrundUddannelse EGU Erhvervsgrunduddannelse er en kompetencegivende kommunal ungdomsuddannelse. Uddannelsen er rettet mod unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre

Læs mere

Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Aarhus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.

Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Aarhus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus. Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N Tlf: 8940 1370 egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen EGU Folderen er delt op i afsnit

Læs mere

Håndbog for. offentlige elevpladser

Håndbog for. offentlige elevpladser Håndbog for offentlige elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

nyborgungdomsskole.dk

nyborgungdomsskole.dk nyborgungdomsskole.dk Erhvervsfaglig Grunduddannelse er en toårig erhvervsuddannelse for unge under 29, som lærer bedst gennem praktiske aktiviteter og individuelt tilrettelagte forløb Praktiske oplysninger

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse

Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse rhvervsgrunduddannelse Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr. 4-2000 Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever...

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... Elevmappe 2012-2013 Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... FORORD I foråret 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny administrativ struktur i LTK. Den

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Indstilling til EGU i Favrskov Kommune

Indstilling til EGU i Favrskov Kommune Indstilling til EGU i Favrskov Kommune Modtaget af EGU: EGU visitation: EGU vejleder: Navn: Cpr: Adresse: Telefon/Mobil nr.: Postnr./By: Evt. kontaktperson/telefon nr.: E-mail: Branchevalg: Indstillers

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

egu - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Erhvervsgrunduddannelsen

egu - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Erhvervsgrunduddannelsen egu Erhvervsgrunduddannelsen - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Til vejledere og sagsbehandlere, der skal rådgive og vejlede unge om egu Få mere at vide om egu på: www.egu.dk www.kl.dk/egu

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

egu - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Erhvervsgrunduddannelsen

egu - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Erhvervsgrunduddannelsen egu Erhvervsgrunduddannelsen - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Til vejledere og sagsbehandlere, der skal rådgive og vejlede unge om egu Få mere at vide om egu på: www.egu.dk www.kl.dk/egu

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Snyd ikke virksomheden

Snyd ikke virksomheden Snyd ikke virksomheden for en stærkere fremtid Sats på de unge - hjælp unge på vej med uddannelse og job Jobcenter Ringsted Jobcenter Sorø Jobcenter Faxe Vi g ø r det nem mer e at sat se på de u nge Hvad

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 54 Budgetopfølgning pr. 30.04.2007 55 Basisbudget

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger Elever i staten et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Elevpolitik. Indledning. Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere

Elevpolitik. Indledning. Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere Elevpolitik Indledning Formål Attraktivt uddannelsessted Tilbud om spændende uddannelse og karriere Uddannelsens indhold og mål Overordnede mål for uddannelsen Introduktion Evalueringssamtaler Skoleophold/Studietur

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere profil2000 Pædagogisk grunduddannelse med merit Det gør en forskel om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere Det gør en forskel er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og henvender sig

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Fiskehandler En fiskehandler arbejder først og fremmest med køb og

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Bilag om formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere