Produktionsskoletilrettelagt erhvervsgrunduddannelse Idé- og inspirationskrift

Transkript

1

2 Produktionsskoletilrettelagt erhvervsgrunduddannelse Idé- og inspirationskrift FoU-projekt nr Forfatter(e): Mogens Frederiksen, Mette Søndergård, Kim Pedersen, Jane Nielsen & Axel Hoppe Redaktion: Axel Hoppe Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter, CVU FYN Omslagslayout: Produktionsskolen Datariet Udgivet af: FPP (Foreningen for produktionsskoler & Produktionshøjskoler) Published in Denmark 2003 Publikationen indeholder (ledsagende eller tilknyttet materiale, fx: skemaer, der frit kan kopieres/cd ROM/diskette e.l.) Foreningen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler har udgivet denne Internetpublikation efter aftale med og finansieret af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Området for erhvervsfaglige uddannelser. Det skal bemærkes, at meninger og synspunkter i rapporten naturligvis står for forfatternes egen regning. Materialet er tilgængeligt i fuld tekst online på webstedet: De produktionsskoler, som ønsker at oprette egu, kan sammenholde denne publikation med "Vejledning om egu", som kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside, under erhvervsuddannelser/erhvervsgrunduddannelse: Klik på Generel information og Vejledning om egu samt på Administrative informationer. Her er en række oplysninger om egu samt grundlaget for og blanketsystemet ved den kommunalt og erhvervsskoletilrettelagte egu, som også kan anvendes ved den produktionsskoletilrettelagte egu. Vejledningen kan printes ud fra følgende adresse: De retlige og indholdsmæssige regler for den produktionsskoletilrettelagte egu er de samme som for den kommunalt og erhvervsskoletilrettelagte egu. Med hensyn til de finansieringsmæssige forhold, der er nogle særlige regler for den produktionsskoletilrettelagte egu, som bl.a. fremgår af ministeriets hjemmeside under egu. 2

3 1 Forord Folketingets vedtagelse af L 26, Lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. som gav produktionsskolerne hjemmel til at etablere Erhvervsgrunduddannlsen(EGU) i forlængeselse af et ophold på en produktionsskole, er et godt et eksempel på den positive politiske opmærksomhed der gennem de seneste år er vist produktionsskolerne. Den produktionsskoletilrettelagte EGU skal ses som et supplement til de eksisterende udslusningsmuligheder som produktionsskolerne råder over og er dermed med til at skabe en forøget opmærksomhed på den gruppe af unge, der har svært ved at honorer kravene i de øvrige ungdomsuddannelser efter højst et års ophold på en produktionsskole. FPP iværksatte i efteråret 2002, med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet, et projekt der havde til formål at fremme implementeringen af denne nye mulighed. Mange produktionsskoler har i et tæt samarbejde med kommunerne, gennem en del år arbejdet med EGU, og har på denne måde oparbejdet en del erfaring i arbejdet med EGU det er denne erfaring FPP gennem dette projekt håber kan komme de øvrige produktionsskoler til gode. Dette inspirationsskrift er et af de konkrete resultater af projektet og det er FPP s håb, at det kan være til hjælp for de egu-vejledere der ude på skolerne står over for at skulle planlægge nye forløb. Jeg skal i forbindelse med udgivelsen af hæftet rette en stor tak til arbejdsgruppen for den energi og det store arbejde der har gjort udgivelsen af hæftet muligt. Anders Hess Sekretariatsleder, FPP 3

4 2 Indhold 1 FORORD 3 2 INDHOLD 4 3 INDLEDNING 6 4 EGU - ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN Kort om egu Målsætning Målgruppe for den produktionsskoletilrettelagte Egu Uddannelsens opbygning: Vejledning: Udvikling af vejledningen Skoleforløb Praktik Optagelse i a-kasse og kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet Kvalifikationer ved uddannelsens afslutning Hvordan indgår kommunen som samarbejdspartner? 15 5 IMPLEMENTERING I ORGANISATIONEN 16 6 EGU I PRAKSIS Eksempel 1: Egu som endte i ordinær beskæftigelse Eksempel 2: egu-forløb hvor revalideringsberettiget opnår ordinær beskæf Eksempel 3: Egu-forløb, der førte til oprettelse af flexjob: Eksempel 4: Egu-forløb, der blev til et almindeligt EUD-forløb Eksempel 5: Egu-forløb, der endte i ordinær beskæftigelse Eksempel 6: Egu, der endte med overgang til Social og Sundhedsuddannelse 28 4

5 7 DEN PÆDAGOGISKE UDFORDRING 30 8 LITTERATUR 34 9 BILAG 1 36 ORIENTERING OM PRODUKTIONSSKOLETILRETTELAGT ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE - EGU BILAG 2 38 UDBETALING AF SKOLEYDELSE MV. VED PRODUKTIONSSKOLETILRETTELAGT EGU BILAG 3 39 MÅLGRUPPE FOR PRODUKTIONSSKOLETILRETTELAGT EGU SAMT UDLICITERING AF KOMMUNALT TILRETTELAGT EGU BILAG

6 3 Indledning Baggrund Et antal produktionsskoleelever opnår ikke tilstrækkelige forudsætninger for at fortsætte i en ordinær uddannelse eller i beskæftigelse. Det kan en fleksibel egu bidrage til at opfylde med uddannelsens stærke vejledningselement og med de meget vide muligheder for at opnå erhvervskompetence inden for alle beskæftigelsesområder, fx som landbrugsmedhjælper, rengøringsassistent eller social- og sundhedsmedhjælper. 1 Derfor fremlagde undervisningsministeriet i efteråret 2002 forslag til Lov om ændring af Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. med ikrafttræden pr. 1. januar Loven blev vedtaget i Folketinget december Det betyder at produktionsskoler kan tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for unge, der har behov for at opnå de kvalifikationer, der er nævnt i stk. 1, 2 efter at de har gennemført et forløb på produktionsskolen. Produktionsskolen udøver i så fald de beføjelser og varetager de funktioner, som er tillagt kommunalbestyrelsen ved denne lov, 3 og samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner herom. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes varetagelse af opgaven. Baggrunden for lovændringen skal ses i lyset af, at egu først og fremmest har været en succes i større byområder, og der således er blevet skabt en geografisk skævdeling af muligheden for at få tilbudt en egu, selv om der principielt er mulighed for at få tilbudt en egu i alle kommuner. Da mange produktionsskoler er placeret i mindre og små kommuner, vil muligheden for at tilbyde produktionsskoletilrettelagt egu kunne kompletere kommunernes indsats på området, så man sikrer en koordineret indsats overfor målgruppen af boglig svage eller uafklarede elever. Produktionsskolernes nære faglige og pædagogiske miljøer spiller også en væsentligt rolle sammenholdt med skolernes kendskab og tætte kontakt til det lokale erhvervsliv. Med støtte fra undervisningsministeriet iværksatte FPP i efteråret 2002 et projekt, der skulle fokusere på hvordan produktionsskolerne kunne løfte og komme i gang med denne opgave. Projektets resultater forligger i dette idé- og inspirationsskrift. Det har været projektets intention at undersøge og indkredse de erfaringer, der indtil nu findes i og omkring produktionsskolen med hensyn til at iværksætte egu forløb. Det fremadrettede arbejde med den produktionsskoletilrettelagte egu bør naturligvis fokusere på hvordan man sikrer og udvikler uddannelsesforløb, der først og fremmest tager udgangspunkt i en praktisk dygtiggørelse af de unge, og samtidig sikrer udvikling af de sociale og personlige kompetencer der giver mulighed for varig tilknytning til arbejdsmarkedet eller virker som en motiverende faktor for at gå i gang med anden uddannelse. Projektet var struktureret omkring en udviklingsgruppe bestående af personale ved produktionsskoler, der har erfaring med at udvikle egu forløb knyttet til produktionsskoler. Der blev afholdt en række seminarer, hvor udviklingsgruppen udvekslede erfaringer og formulerede ideer, 1 Bedre uddannelser Handlingsplan, Regeringen juni Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 3 Med undtagelse af de beføjelser der er nævnt i 13, stk 1, 2. pkt., stk. 2 og 4 6

7 tiltag og muligheder i forhold til en produktionsskoletilrettelagt egu. Udgangspunktet for udviklingsgruppens arbejde blev struktureret i følgende kategorier: Målgruppe hvilke af produktionsskolens elever skal tilbydes en egu Undervisningen omfang, indhold og planlægning Vejledningen vejledningsfunktion, vejlederroller og organisering Praktikken praktikpladser, virksomheder og brancher Praktiske forhold uddannelsesplan, praktikaftaler, finansiering etc. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens arbejde blev der arrangeret en konference med deltagere fra produktionsskoleverdnen. Det overordnede mål med konferencen var at præsentere udvalgte temaer fra arbejdsgruppens arbejde belyst fra forskellige perspektiver. Kommentarer og tilbagemeldinger fra konferencedeltagerne indgik herefter i arbejdsgruppens afsluttende arbejde. Resultaterne af dette arbejde foreligger i dette idé- og inspirationsskrift. 7

8 4 EGU - erhvervsgrunduddannelsen 4.1 Kort om egu Erhvervsgrunduddannelsen egu er ikke én men snarere flere uddannelser. Egu blev etableret ved lov i 1993 på anbefaling af den daværende Socialkommission, deres analyser identificerede et behov for praktisk orienteret uddannelsestilbud til unge som ikke havde lyst eller evner til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. I Socialkommissionen udtrykt som Unge der befinder sig i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. 4 Det blev kommunerne, der fik hovedansvaret for at etablere de individuelle uddannelsestilbud, der skulle gennemføres på to år (i særlige tilfælde over tre år). Baggrunden for at kommunerne fik ansvaret for uddannelsen, var at kommunerne ofte havde kendskab til målgruppen i forvejen, og derfor formodedes at være bedst til at vejlede denne gruppe af elever. I startfasen begyndte ganske mange unge et egu-forløb, men dog ikke så mange som forventet med indførelsen af loven. Loven blev efter en indkøringsfase ændret i 1996, således at målgruppen nu også kom til at omfatte ledige dagpengeberettigede unge, der kunne starte i forløb tilrettelagt af erhvervsskolerne. Egu er en praktisk betonet uddannelse, hvor kun uger i de den toårige uddannelse måtte være skoleuddannelse ved en i forvejen godkendt uddannelsesinstitution. Det centrale element i uddannelsen er, at de unge skal indgå i praktiske læreprocesser, således at de praktiske erfaringer er fundament for det, der skal læres igennem skoleundervisningen. Den overordnede idé er, at et egu-forløb skal udgøre et hele og bindes sammen af en individuel og personlig orienteret vejledning, der tager udgangspunkt i at bearbejde en personlig uddannelsesplan for den enkelte unge. Igennem de første år viste det sig at kommunerne udnyttede muligheden for denne nye fleksible og individuelle tilrettelæggelsesform meget forskelligt. Det interessante og udfordrende ved egu-loven er netop, at der er givet meget få retningslinier for hvordan indsatsen skal udformes. Egu-loven er en rammelov som den enkelte kommune selv skal udfylde hensigtsmæssigt i forhold den enkelte egu-elev. Og erfaringerne fra de første forløb viste for det første, at kommunens størrelse ofte havde betydning for succesfulde forløb, fordi mindre kommuner har er begrænset spektrum af muligheder i forhold til større kommuner. For det andet blev det helt afgørende, i hvilken grad det lykkedes at udvikle og praktisere individuel orienteret vejledning af de unge, der kendetegnes ved at have negative uddannelsesforventninger og dårlige sociale netværk. Med loven kom der også gang i et udstrakt samarbejde på tværs af institutioner og i et vist omfang førte det til pædagogisk fornyelse. Der blev lagt meget vægt på at udvikle strategier, der havde effekt overfor målgruppen. Selvom tilgangen til egu på det seneste er mere afdæmpet end i begyndelsen, har egu således samlet set bidraget med en række interessante erfaringer for kommuner, uddannelsesinstitutioner etc., når det gælder arbejdet med individuelt tilrettelagt uddannelse og vejledning i et vekseluddannelsesperspektiv dvs. i en form, hvor uddannelsen foregår, dels i praktik, dels i skole. 4 Socialkommissionen

9 Evalueringen af egu i 1998 viste således også, at egu faktisk formåede at bringe ca. 2/3 af de unge, der gennemførte uddannelsen videre, idet ca. 23% gik i gang med anden uddannelse og ca. 44% kom i arbejde enten efter at have afbrudt uddannelsen (positivt afbrud) eller efter at have gennemført den. 5 Egu-loven blev derfor også gjort permanent i 1999, således at egu i dag fremstår som en integreret del af det samlede ungdomsuddannelsestilbud. Egu lever dog en lidt upåagtet tilværelse i skyggen af de generelle ungdomsuddannelser, uden mediebevågenhed, lærerorganisationer og elevforeninger. Disse forhold skal sikkert ses i lyset af intentionen med egu, der netop skal målrettes til den enkelte elevs specifikke behov, og derfor vil det være vanskeligt at ensliggøre uddannelsestænkningen i overordnede systemer og organisationer. Om erhvervsuddannelsesreform 2000 får afgørende betydning for fremtidens egu må stå hen i det uvisse, men med denne reform kan erhvervsskolerne i grundforløbene tilbyde eleverne individuel delkompetenceuddannelser, hvis tilrettelæggelse er meget beslægtet med egu med hensyn til struktur og indhold. 4.2 Målsætning Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. ( 1 i lov om erhvervsgrunduddannelser. Bekendtgørelse nr af 20. december 1995, med de ændringer, der følger af lov nr af 18. december 1996 og lov nr. 236 af 21. april 1999). Denne overordnede målsætning kan konkretiseres til: Det er Egu-uddannelsens formål, at eleverne efter en gennemført Egu-uddannelse skal kunne begå sig som medarbejder på en almindelig arbejdsplads og kunne tjene en overenskomstmæssig løn på lige fod med de øvrige kolleger, eller blive egnet til at gennemføre en af de øvrige uddannelser. 4.3 Målgruppe for den produktionsskoletilrettelagte Egu Målgruppen for en produktionsskoletilrettelagt egu er unge, der efter et længere ophold på skolen ikke vurderes umiddelbart at have opnået tilstrækkelige forudsætninger for at fortsætte i en ungdomsuddannelse eller opnå varig beskæftigelse. Erhvervsgrunduddannelsen er et individuelt tilrettelagt tilbud for unge, der efter folkeskolen ikke er startet på en ungdomsuddannelse med erhvervskompetence eller ikke har fået fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at egu primært tilbydes de elever som har en realistisk chance for at gennemføre med et resultat, der sikrer beskæftigelse og/eller videreuddannelse. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at de elever der kan gennemføre en egentlig erhvervs/ungdomsuddannelse ikke tilbydes egu. Som udgangspunkt kan stilles følgende krav til den unge for at komme i betragtning til egu: Den unge skal være mødestabil. Den unge skal have en idé om, hvilken branche uddannelsen skal pege hen mod. 5 Andersen, Ole Dibbern 1998 evaluering af egu s

10 Den unge skal selv ønske en egu og være motiveret for at gå i gang med en 2- årig uddannelse. Den unge skal være parat til, på en positiv måde, at indrette sig efter arbejdsmarkedets skrevne og uskrevne regler. 4.4 Uddannelsens opbygning: En egu varer normalt 2 år (2 x 52 uger), men kan forlænges med praktik i op til et år. Mindst 20 uger, og højst 40 uger er skoleforløb. Resten foregår som lønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed. Uddannelsen kan dog nedsættes til 18 måneder, hvis eleven er fyldt 19 år og har haft mindst 6 måneders forudgående beskæftigelse på fuld tid, jf. 3, stk.2, i egu-loven. 4.5 Vejledning: Når den unge tilbydes og beslutter sig for egu tilknyttes en vejleder, der sammen med den unge formulerer uddannelsesmålet og udfærdiger selve uddannelsesplanen. Uddannelsesmålet skal skrives ind i planen tillige med oplysninger om skole- og praktikperioder. Det er vejlederens ansvar, at uddannelsesplanen er i overensstemmelse med gældende regler, at skoleforløb er på godkendte uddannelsessteder (jf. 2 i bekendtgørelsen om oprettelse af egu) og at praktikforløb er godkendt af de respektive erhvervsskoler (jf. 7, stk. 3, i egu-loven). Vejlederen kan endvidere kontakte relevante organisationer for at sikre den unge de bedst mulige vilkår i praktikperioderne. Når en elev har gennemført sin erhvervsgrunduddannelse, skal vejlederen udfærdige et uddannelsesbevis og få den skole, hvor elevens seneste skoleperiode har fundet sted, til at stemple og underskrive selve uddannelsesbeviset. Hvis en elev af forskellige årsager ikke gennemfører hele uddannelsen og derfor ikke kan få et uddannelsesbevis, har eleven krav på dokumentation for delvis gennemført uddannelse. Denne dokumentation udfærdiges af vejlederen og underskrives af den skole, hvor eleven sidst har modtaget undervisning. Dokumentationen består af de opnåede gennemførelsesbeviser for skole- og praktikophold samt en erklæring fra det sted, hvor uddannelsen blev afbrudt. Der henvises til Vejledning om egu på ministeriets hjemmeside hvoraf fremgår blanketsystemet, der ligger til grund for oprettelse og gennemførelse af egu. Vejlederen står under hele uddannelsen som den ansvarlige for et vellykket forløb og er ansvarlig for at udvikle et godt samarbejde med de implicerede parter. Her tænkes på: EGU-eleven Forældre/værge og bosteder Skoler, kontaktlærere Praktiksteder, kontaktpersoner Sociale myndigheder Ungdomsvejledninger Evt. kontakter i fritiden (klubber, ungdomsskoler etc.) En afgørende faktor for, at en egu-elev gennemfører uddannelsen, er den personlige støtte og vejledning, egu-vejlederen yder gennem hele forløbet. På den ene side drejer det sig om, at styrke den unges naturlige netværk (familie og venner). Hvor det mangler helt eller delvist, drejer det sig 10

11 om at være med til at opbygge et erstatningsnetværk for at støtte og fastholde den unge i uddannelsesforløbet samt skabe de kontakter, den unge ikke selv har til arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne. På den anden side handler det om at give den unge muligheden for at opleve succes er, der giver selvtillid og selvværd. Vejledning og opfølgning i praktik er særdeles vigtigt. Mange unge har ingen eller næsten ingen erfaring på arbejdsmarkedet og er derfor uvante med at begå sig og agere på en virksomhed. Her kræves der tæt opfølgning i starten. Det er vigtigt at eleven er med ved opfølgningssamtalerne. Her evalueres og lægges planer for fremtiden. Punkter der er vigtige ved opfølgningssamtaler kan være: Trivsel på virksomheden Sociale relationer mellem medarbejdere og eleven Beskrivelse af arbejdsopgaver Mødestabilitet Indhold af de kommende skoleophold Personlige forhold 4.6 Udvikling af vejledningen Intensiv vejledning er nøgleordet i forhold til succesfyldte egu-forløb, og i forhold til målgruppen er det vigtigt, at vejledningen bliver en form for integreret vejledningspædagogisk praksis. Det betyder at vejledningen i langt højere grad får en opfølgende karakter end i traditionel vejledningspraksis med bestemte vejledningstider, der foregår på kontorer i omegnen af uddannelsesmiljøet. De potentielle elever til egu, er ofte unge der ikke selv er indstillet på at være opsøgende i forhold til vejledning. Der skal derfor være en helhedsorientering og personlig fokusering i vejledningen, der kan sammenfattes i følgende kerneelementer: 6 Respekt og ansvar, dvs. vejledningsrelationen tager udgangspunkt i og bygger på at den unge er medbestemmende og tager ansvar for sin samlede tilværelse Tillid og tryghed, dvs. vejlederen er i stand til at finde og udøve en balance mellem tillidsfuldhed og tryghed på den ene side og på den anden side den nødvendige udfordring af eleven Etablering af netværk, dvs. vejlederen arbejder aktivt på at reparere eller skabe netværk, som for mange unge er svage eller helt fraværende Kontinuerlig kontakt til personer, dvs. vejledningen tilrettelægges så eleverne har overblik over de personer, der spiller en rolle i vejledningsprocessen og ikke selv skal samle et større puslespil af informationer Engageret vejledning, dvs. de deltagende vejledere kender og respekterer den opgave de står overfor, og i deres arbejde lægger den sjæl i arbejdet, der gør at de unge føler sig taget alvorligt 6 Se Hvad virker s

12 Disse kerneelementer kan ses som generaliserede formuleringer af de specifikke erfaringer, der er gjort inden for de enkelte uddannelsesområder, der arbejder med unge med en utilfredsstillende uddannelses- eller arbejdsmæssig situation. Det vejledningskompleks, der omgiver egu, er måske en så stor udfordring at håndtere, at der netop skal arbejdes intenst med at gennemlyse og afprøve den praksis, der har udfoldet og skal udfolde sig. En indgang til at gennemskue kompleksiteten er at anskue vejledningen igennem handleanvisende tiltag, der sætter fokus på hvad en egu vejleder i realiteten skal være i stand til igennem arbejdet med de unge og deres uddannelsesplaner. Man kan derfor spørge, hvilken vejledertype egner sig bedst til egu-eleven, og hvilke krav kan man stille til de vejledere, som har med egu-eleven at gøre? Her skal der slås til lyd for følgende udgangspunkt: En vejlederprofil med stor empati og samarbejdsevne, som rækker ud over egne ansættelsesmæssige grænser, som er i stand til at: Informere Vurdere Rådgive forhandle konfliktløse- og mægle advokere give omsorg give feed-back uddannelsesplanlægge følge op 4.7 Skoleforløb Mellem 20 og 40 uger af en egu skal være undervisning på en til egu godkendt skole jf. 2 i bekendtgørelsen om oprettelse af egu. Det vil ofte være erhvervsskoler, hvor eleven forbereder sig fagligt til praktikopholdet. Skoler kan dog også være skoler af folkeoplysende karakter for at modne og udvikle eleven. Egu-elever modtager i skoleperioderne skoleydelse gennem produktionsskolen. Skoleydelsen er i kr. om ugen for elever under 18 år og kr. om ugen for elever over 18 år. 4.8 Praktik Målet med praktikken er, at den unge får et grundigt kendskab til sit brancheområde; men også at den unge lærer noget om: livet som arbejdstager kulturen i en virksomhed samarbejde og samvær at kunne tage et ansvar at kunne overholde aftaler 12

13 arbejdsmarkedsforhold. Virksomheden aflønner I praktikperioderne eleverne med en løn, som normalt svarer til lønnen for 1. eller 2. års lærlinge indenfor det pågældende fagområde. Lønnen er inden for en række områder overenskomstfastsat og vil typisk ligge mellem kr. og kr. om måneden. Kontakt relevante organisationer om overenskomsten. Hvis der ikke er egu-overenskomst inden for et fagligt område, skal løn- og arbejdsviklårene svare til de for det tilsvarende arbejde sædvanligt gældende regler, jf. egu-loven 6, stk. 2. Virksomheden, produktionsskolen og den unge laver en praktikaftale, når den unge ansættes, jf. 7 i egu-loven, og jf. Vejledning om egu. Der aftales en prøvetid, hvor praktikaftalen kan opsiges - sædvanligvis 3 måneder ved længerevarende praktikker. For at sikre et vellykket praktikforløb vil det være en god ide, at der på virksomheden udpeges en kontaktperson, hvis funktioner er at være til rådighed for eleven, holde kontakt med vejlederen i tilfælde af problemer og holde virksomheden og de øvrige medarbejdere orienteret om forløbet. Det er nødvendigt, at egu-vejlederen fra starten taler med kontaktpersonen om dennes rolle som opdrager, rådgiver og vejleder. Kontaktpersonen vil ofte være afgørende for et godt praktikforløb. Derfor er det vigtigt, at kontaktpersonen: er en god rollemodel og synlig i hverdagen udviser omsorg er i besiddelse af planlægningskompetence, således at der hele tiden tages hensyn til elevens faglige forudsætninger, arbejdstempo, overskuelighed og mulighed for at prøve forskellige arbejdsopgaver. Kontaktpersonen kan evt. uddelegere nogle af funktionerne. Praktikpladser: Vejlederne må påregne et betydeligt arbejde med at opdyrke og pleje praktikpladser. Offentlige praktikpladser kan være vanskelige at finde specielt i kommuner, der selv laver mange egu-forløb. Der bør, som en del af det generelle samarbejde med kommunen (i særdelsehed de kommuner, der ikke er egu-aktive), aftales hvor og hvordan kommunen kan medvirke til at oprette praktikpladser til egu-elever. Her tænkes der specielt på køkkenkantineområdet, hjemmeplejen, park og natur (teknisk forvaltning), institutionsområdet, piccolinefunktioner, lettere administrative opgaver m.m.. Af bemærkningerne til lovforslaget om produktionsskoletilrettelagt egu fremgår af begrundelserne for at tillægge produktionsskolerne kompetencen til at oprette egu, at skolerne som regel har en tæt kontakt med det lokale erhvervsliv, og derfor har muligheder for at finde lokale praktikpladser i det private erhvervsliv. Man kan derfor sige, at det ikke har været meningen, at prod.-skolerne skal "presse" kommunerne til at stille (offentlige) praktikpladser til rådighed. Mange kommuner bruger dem selv til egu-elever inkl. private. Samtidig er det intentionen i loven, at produktionsskolerne opretter egu i de områder, hvor kommunerne ikke benytter sig af egu. Disse kommuner kunne stille (offentlige) praktikpladser til rådighed. Det kan måske også være i en kommunes egen interesse, hvis en produktionsskole finder begrundelse for at oprette egu for en eller flere elever, som bor i kommunen. 13

14 I det private erhvervsliv er der mange virksomheder, der ikke er godkendt til at have elever fra de ordinære uddannelser, og derfor ikke kan modtage elever herfra. Desuden er der en del jobs, der ikke er relateret til en praktikplads inden for f.eks. en erhvervsuddannelse. I disse jobs kan virksomhederne måske se muligheden i at få en egu-elev, hvor virksomheden selv kan være med til at udforme kurser og uddannelse til den enkelte elev. Et stort antal både store og små virksomheder har tillige jobfunktioner, der er så smalle, at de ikke kan godkendes til f.eks.en erhvervsuddannelse, og der kan være nye jobfunktioner, der ikke er dækket af erhvervsuddannelser. Praktikaftale skal godkendes jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu 5 stk. 3. Ved oprettelse af en praktik i en virksomhed skal produktionsskolen inden praktikstart indhente godkendelse fra en faglig relevant erhvervsskole i området. En uddannelsesansvarlig produktionsskole bør etablere et formaliseret samarbejde med praktikpladskontoret på den lokale erhvervsskole. 4.9 Optagelse i a-kasse og kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Egu er en erhvervskompetencegivende uddannelse, der giver dimittendrettigheder, dvs. ret til optagelse i A-kasse efter gennemført uddannelse. Derfor forudsættes det, at den unge, der tilbydes erhvervsgrunduddannelsen, skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter have afsluttet en egu. Egu-eleverne bør i udgangspunktet under deres uddannelse tilføres følgende forudsætninger for at de med rimelig sikkerhed kan varetage et job: eleven er mødestabil eleven har en hensigtsmæssig social adfærd på arbejdspladsen eleven kan udføre arbejdet i passende tempo eleven har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat Eleven er berettiget til optagelse i en A-kasse umiddelbart efter, at uddannelsen er afsluttet. Eleven skal på baggrund af uddannelsesbeviset indgive skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Eleven kan ved eventuel ledighed efter afsluttet uddannelse modtage dagpenge på dimittendsats efter en karenstid på 1 måned efter uddannelsens afslutning Kvalifikationer ved uddannelsens afslutning Efter 2 års egu skal eleverne have gennemgået såvel en personlig udvikling som en faglig udvikling inden for et bestemt fagområde, så de efterfølgende er i stand til enten at bestride et ufaglært arbejde inden for området, eller er blevet forberedt til yderligere uddannelse. Gennemført egu dokumenteres med et uddannelsesbevis, hvoraf det fremgår, hvilke undervisningsog praktikperioder den enkelte har været igennem i løbet af de to år, og hvilket indhold, der har været i hver enkelt periode. 7 Se endvidere vejledning om egu s

15 Egu giver ikke automatisk adgang til videre uddannelse, men kan gøre det lettere at uddanne sig senere. Egu kan i visse tilfælde forkorte et videre uddannelsesforløb f.eks. en erhvervsuddannelse gennem meritoverførsel Hvordan indgår kommunen som samarbejdspartner? Helt overordnet indgår kommunen i et samarbejde med produktionsskolerne omkring en hel række økonomiske forhold. Overordnet omfattes skoleundervisning, vejledning og specialpædagogisk støtte for egu, tilrettelagt af produktionsskoler af finansloven. Øvrige udgifter dækkes af kommunen udgifter som omfattes af og opgøres på den kommunale budgetgaranti. Der kan være tale om: udgifter til skoleydelser udgifter til skoleydeleser ved praktik på værkstedsskole udgifter i forbindelse med praktik på værkstedsskole, som virksomheden har ved at beskæftige eleven supplerende tilskud til skoleundervisning udgifter til særlige undervisningsforløb 8 Der er enkelte elever der i sit egu-forløb har behov for særlig støtte under et skoleophold f. eks til dobbelt lærefunktion m.m. eller hvis der ikke findes et kursus der passer til den enkelte elev i det ordinære uddannelsessystem. Det kan f.eks. være socialtræning, specialundervisning, forberedende undervisning m.m. Her vil der være behov for at kontakte kommunen for eventuelt at få dækket disse udgifter. Desuden kan egu indgå i et revalideringsforløb, hvor der er tale om en elev med begrænsninger i arbejdsevnen, som kan være socialt- og eller arbejdsbetinget, men der skal dog være en realistisk mulighed, for at revalideringen fører frem til hel eller delvis selvforsørgelse. 8 se endvidere vejledning om egu, bilag 1, 2, 3 bagerst i publikationen og de relevante link til undervisningsministeriets hjemmeside 15

16 5 Implementering i organisationen Når en uddannelsesinstitution igennem ny lovgivning får mulighed for at udbyde nye uddannelsestilbud, er der en række forhold den enkelte institution og skoleformen som helhed bør være opmærksomme på. For det første spiller uddannelse i dag en større og større rolle som kvalificering til arbejdslivet, og for det andet har der igennem de sidste år været en stigende tendens til at skolegøre uddannelse og formalisere kvalifikationsprocessen, fordi alle former for arbejde forudsætter gennemførsel af et uddannelsesforløb. Dette kan ses i lyset af, at samfundet udvikler sig væk fra industrisamfundet, hvor man traditionelt har kunnet opnå tilknytning til arbejdsmarkedet som ufaglært, frem mod videnssamfundet, der i langt højere grad efterspørger en veluddannet og fleksibel arbejdskraft. Det betyder at det enkelte menneske, for at kunne fungere tilfredsstillende på arbejdsmarkedet, må gennemføre specifikke uddannelser. Uddannelser der dels udstrækkes i længde og at elever og studerende tilbringer en større del af uddannelserne i traditionelle skolastiske sammenhænge, adskilt fra den praksis uddannelserne skal kvalificere til. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) er et forsøg på at bryde dette mønster, fordi uddannelsen betoner det praktiske før det skolemæssige og at det skolemæssige skal have nøje tilknytning til den praksis uddannelsen kvalificerer mod. Eguen er således en videreudvikling af en uddannelsestradition, der har sit udspring i erhvervsuddannelserne, der i Danmark netop er kendetegnet ved at uddannelserne har en praktisk forankring i en virksomhed. Hvem har interesse i produktionsskoletilrettelagte egu forløb? Uddannelse er i dag en vigtig forudsætning for at den unge bliver i stand til at realisere et fuldt medborgerskab i tæt samarbejde med en virksomhed. Erhvervsgrunduddannelsen tilbydes således unge, som befinder sig i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsessituation. Uddannelsen kan anskues ud fra forskellige perspektiver, der kan sammenfattes i følgende model: 1 de unges perspektiv 3 institutionens perspektiv 2 det samfundsmæssige perspektiv 4 arbejdsmarkedets perspektiv 16

17 Overvejelser i forhold til de unges perspektiv Som udgangspunkt må vi tro på, at alle unge gerne vil have et aktivt arbejdsliv, men en stor del af de unge, som erhvervsgrunduddannelsen henvender sig til, vil overvejende grad have negative eller ingen erfaringer med uddannelse og med arbejdsmarkedet. Med de voksende krav, der stilles til kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet, vil denne gruppe af unge til stadighed tilhøre den gruppe, der ikke får nogen uddannelse og ikke opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. For at uddannelse skal være en brugbar vej for disse unge, skal der tages udgangspunkt i at opbygge positive erfaringer for den enkelte, ud fra de potentialer og kvaliteter som han/hun allerede rummer. Uddannelse bliver optimal, når den enkelte unge oplever at eget engagement kan forenes med krav fra omgivelserne at den enkelte kan se det hensigtsmæssige i at uddanne sig. Men uddannelse i dig selv er ikke nok uddannelsen skal samtidig kunne give den enkelte unge mulighed for arbejde og fortsat tilknytning til et meget fleksibelt arbejdsliv. En godt uddannet ung i beskæftigelse vil have langt større mulighed for at træffe valg og tilrettelægge eget liv. De moderne udviklingsbetingelser stiller nemlig høje krav til den enkelte om individualisering og om at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Kravet om kompetence og employabilitet er krav fra samfundet, som enkelte unge kan have svært ved at honorere. For en stor del af disse unge vil et egu-forløb kunne bane vej for tilknytning til arbejdsmarkedet eller være en motiverende faktor til at fortsætte ind i en erhvervsuddannelse. Ligeledes kan oplevelsen af at klare tilegnelsen af færdigheder og kundskaber igennem et egu-forløb være utrolig vigtigt i forhold til at kaste sig ud i yderligere uddannelse senere i livet. Overvejelser i forhold til det samfundsmæssige perspektiv Et demokratisk samfund skal give sine borgere mulighed for at uddanne sig. Det lyder som en selvfølgelighed, da en veluddannet arbejdskraft giver samfundet de bedste muligheder for at klare sig en tid, der domineres af globalisering, teknologiske fremskridt og en stadig stigende strøm af informationer. De grupper i samfundet der ikke kan indfri dette, lærer at opfatte sig selv som utilstrækkelige fordi uddannelsessystemet ikke alene har til opgave at kvalificere deltagerne. Systemet skal også, gennem prøver og eksaminer sortere blandt deltagerne. Inklusion og eksklusion bliver en problematik, der kan påvirke et moderne samfund negativt hvis der ikke skabes mulighed for uddannelse til de mest uddannelsesfremmede egu er en sådan mulighed. Overvejelser i forhold til institutionens perspektiv Produktionsskolens samfundsmæssige opgave og funktion kan kort beskrives som det, der skal sørge for at de svage unge går videre, primært i en ungdomsuddannelse. Det vil sige at produktionsskolen har haft forholdsvis brede rammer for at planlægge og gennemføre forløb, der fører til at de unge, tilhørende målgruppen, realiserer disse mål. Den enkelte institution må overveje hvorledes egu passes ind i de opgaver og mål som allerede er institutionens kerneydelser. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at få klare aftaler om, hvem der har ansvaret for en ung der har besluttet sig for egu. Er det den pågældende elevs værkstedsleder eller er det egu-vejlederen? I forhold til arbejdsmarkedet, har det vist sig, at denne tætte kontakt, der opstår mellem arbejdsgiver og elev ofte resulterer i senere ansættelse på en virksomhed, hvor eleven har været i praktik. Det er derfor vigtigt at produktionsskolen får opbygget et stækt netværk af praktikværter, som kan se det hensigtsmæssige i at tilbyde praktik og senere ansættelse til de unge, der gennemfører en egu. Det 17

18 er specielt vigtigt set i lyset af, at kendskabet til egu blandt arbejdsgiverene generelt ikke er særligt godt. Arbejdsgivere som ikke har haft egu-elever i praktik, er ofte usikre på hvad egu egentlig er. Nogle generelle etiske overvejelser Der er forskellige holdninger til, hvordan staten, kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner på en hensigtsmæssig måde kan understøtte de unge i dette tilfælde unge i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. Indsatser, der skal understøtte marginale grupper af mennesker kan komme til at bevæge sig i et kontinuum mellem disse holdninger den paternalistiske og den empowermentorienterede. Bevægelsen sker ofte mere eller mindre bevidst. Den første holdning er den paternal 9 istiske, hvor individernes valgmuligheder eller handlinger begrænses, og at dette motiveres med, at det er til individets eget bedste. En indsats kaldes paternalistisk, hvis den foretages uden det pågældende individs udtrykkelige accept, og med henvisning til, at det er til individets eget bedste. Den paternalistiske model bygger på over- og underordning og på en opfattelse af myndigheds- og andre personers overlegenhed i forhold til for eksempel unge uden uddannelse. Paternalismen er en form for myndighedskultur, som antager at almindelige mennesker ikke ved, hvad der er til deres eget bedste, og at denne vurdering overlades til eksperter. De skrøbelige revalideres, de handicappede hjælpes, de arbejdsløse aktiveres, de uuddannede uddannes. Alt dette til deres eget bedste. Denne antagelse har en magtdimension som på sigt kan være medvirkende til at de unge opgiver egen drivkraft og bliver klientgjorte. Den anden holdning er den empowerment 10 orienterede, som i almindelighed opfattes som det modsatte af paternalistisk optræden. Empowerment er et begreb der kan anvendes om mangt og meget fra forældrekompetence over medarbejderindflydelse til politiske bevægelser og den enkeltes oplevelse af livsmestring, men en relevant definition i denne sammenhæng er: Empowerment er en aktiv proces, der mindsker magtesløshed og forstærker det enkelte individs muligheder for selv at træffe bestemmelser over forhold, der vedrører egne eksistensielle hverdagsvilkår. Empowermentprocewssen skaber personlig vækst, øget kontrol over eget liv og ændring af hverdagslivet gennem opnåelse af mestringsfærdigheder, der kan erhverves ved aktivt at fremme deltagelse og indflydelse i fællesskaber, organisationer og det omgivende samfund. 11 Det er en væremåde der sætter de unges integritet i højsædet. Det betyder at medarbejdere: lærere, vejledere og praktikværter i arbejdet med egu skal arbejde frem mod at styrke: den unges behov for indflydelse og selvbestemmelse den unges selvtillid og få dem til at tro på egne evner måder der fjerner hindringer og barrierer for den unges integration i samfundet de unges muligheder for at indgå i netværksgrupper det vil sige der skal arbejdes frem mod at de unge får mulighed for at: 9 Paternal: fader-, faderlig; paternity: faderskab 10 Empower: bemyndige, sætte i stand til, give evne til 11 Jytte Faureholm

19 få øget kontrol over egne livsomstændigheder ved betydelig grad af autonomi og selvbestemmelse erhverve sig et sæt permanente forpligtigelser og egenskaber udvikle deres evner indenfor en række områder opdyrke allerede eksisterende netværk og grundlægge nye hjælpepersoner tager udgangspunkt i de evner, de (unge) rent faktisk besidder På det praktiske niveau spørges der altså til: - hvordan produktionsskolen samarbejder og udvikler initiativer sammen med kommuner, når unge skal tilbydes og i gang med en produktionsskoletilrettelagt egu? - Hvordan produktionsskolen forholder sig til fag og brancher, og kvalificerer egu i det samlede ungdomsuddannelsesbillede? - Hvordan produktionsskolen definerer målgruppen af elever, der vil have gavn af et egu-forløb? - Hvordan produktionsskolen præciserer behov for og etablering af efteruddannelseskurser til de medarbejdere, der arbejder med egu? Når produktionsskolen begynder at tilbyde egu til elever, der har svært ved at komme videre i uddannelse eller få tilknytning til arbejdsmarkedet, er overvejelser i forhold til at bevæge sig mod enten den paternalistiske tænkning (kontrollerende og målstyrende), eller til at bevæge sig mod den empowermentorienterede tænkning (deltagerengagement og mening) uhyre vigtig, hvis eguforløbene skal være og opleves succesfyldte for den enkelte elev. 19

20 6 Egu i praksis Af egu-lovens formålsparagraf fremgår det, at uddannelsen skal give deltagerne personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som kan give dem mulighed for enten at fortsætte videre i uddannelsessystemet eller få et job på arbejdsmarkedet. Da deltagergruppen har meget forskellige forudsætninger for at gennemføre et egu-forløb er dette ikke nogen let sag. For at konkretisere dette vil der i det følgende blive beskrevet forskellige eksempler på egu-forløb, der for det første viser noget om deltagernes forskellige forudsætninger og for det andet viser nogle af de forskellige muligheder eleven har efter endt egu-forløb. Disse eksempler kan selvfølgelig ikke give et dækkende billede af hvordan den enkelte skole den enkelte vejleder kan gribe opgaven an, når de første egu-forløb skal igangsættes, men det kan give mulighed for refleksion over muligheder og dilemmaer i uddannelsen, og endvidere kan de være anledning til at overveje, hvad man skal være opmærksom på, og hvad der bør undersøges inden man går i gang. 6.1 Eksempel 1: Egu som endte i ordinær beskæftigelse. Det drejer sig om en 16-årig egu-elev, der gennemgik et individuelt forløb som efter endt uddannelse resulterede i fast arbejde som pædagogmedhjælper. Hun startede på egu den og afsluttede egu den Hun var en pige, som havde haft det meget svært personligt i sine ungdomsår, da hun havde mistet sin mor og som følge heraf var blevet anbragt i familiepleje. Det var gået ud over hendes skolegang og hun havde derfor klaret sig dårligt i folkeskolen. Hun havde gået i normalklasse i folkeskolen, men havde haft støtteundervisning. Hun var ved starten af egu på ingen måde klar til det normale uddannelsessystem, da hun stadigvæk havde det meget svært personligt og havde brug for dels terapi hos psykolog og personlig støtte fra vejleder. Hun ønskede et egu-forløb indenfor det pædagogiske område, da hun på sigt gerne ville have en HF- eksamen for derefter at kunne søge ind på pædagoguddannelsen. Uddannelsesplanens udformning: 1. Hun blev ansat i en børnehave og arbejdede det første år fuld tid. 2. På andet uddannelses år blev hendes arbejde kombineret med undervisning på VUC i dansk og regning. Hun var på arbejde 24 ½ time pr. uge og 12 ½ time brugte hun på undervisning og forberedelsestid. Hun fik undervisning på forberedende voksenuddannelse i dansk og klarede trin Hun havde 2 lektioner pr. uge i dansk. I matematik fik hun undervisning på AVU niveau trin 1 og havde 7 lektioner pr. uge. Hun havde i alt 9 lektioner fra august 2001 til juni Antallet af undervisnings uger blev beregnet til 9 x 1,4 (forberedelsestid) x 44 undervisningsuger : 37 timer pr uge = 15 undervisnings uger. 20