Produktionsskoletilrettelagt erhvervsgrunduddannelse Idé- og inspirationskrift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsskoletilrettelagt erhvervsgrunduddannelse Idé- og inspirationskrift"

Transkript

1

2 Produktionsskoletilrettelagt erhvervsgrunduddannelse Idé- og inspirationskrift FoU-projekt nr Forfatter(e): Mogens Frederiksen, Mette Søndergård, Kim Pedersen, Jane Nielsen & Axel Hoppe Redaktion: Axel Hoppe Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter, CVU FYN Omslagslayout: Produktionsskolen Datariet Udgivet af: FPP (Foreningen for produktionsskoler & Produktionshøjskoler) Published in Denmark 2003 Publikationen indeholder (ledsagende eller tilknyttet materiale, fx: skemaer, der frit kan kopieres/cd ROM/diskette e.l.) Foreningen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler har udgivet denne Internetpublikation efter aftale med og finansieret af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Området for erhvervsfaglige uddannelser. Det skal bemærkes, at meninger og synspunkter i rapporten naturligvis står for forfatternes egen regning. Materialet er tilgængeligt i fuld tekst online på webstedet: De produktionsskoler, som ønsker at oprette egu, kan sammenholde denne publikation med "Vejledning om egu", som kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside, under erhvervsuddannelser/erhvervsgrunduddannelse: Klik på Generel information og Vejledning om egu samt på Administrative informationer. Her er en række oplysninger om egu samt grundlaget for og blanketsystemet ved den kommunalt og erhvervsskoletilrettelagte egu, som også kan anvendes ved den produktionsskoletilrettelagte egu. Vejledningen kan printes ud fra følgende adresse: De retlige og indholdsmæssige regler for den produktionsskoletilrettelagte egu er de samme som for den kommunalt og erhvervsskoletilrettelagte egu. Med hensyn til de finansieringsmæssige forhold, der er nogle særlige regler for den produktionsskoletilrettelagte egu, som bl.a. fremgår af ministeriets hjemmeside under egu. 2

3 1 Forord Folketingets vedtagelse af L 26, Lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. som gav produktionsskolerne hjemmel til at etablere Erhvervsgrunduddannlsen(EGU) i forlængeselse af et ophold på en produktionsskole, er et godt et eksempel på den positive politiske opmærksomhed der gennem de seneste år er vist produktionsskolerne. Den produktionsskoletilrettelagte EGU skal ses som et supplement til de eksisterende udslusningsmuligheder som produktionsskolerne råder over og er dermed med til at skabe en forøget opmærksomhed på den gruppe af unge, der har svært ved at honorer kravene i de øvrige ungdomsuddannelser efter højst et års ophold på en produktionsskole. FPP iværksatte i efteråret 2002, med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet, et projekt der havde til formål at fremme implementeringen af denne nye mulighed. Mange produktionsskoler har i et tæt samarbejde med kommunerne, gennem en del år arbejdet med EGU, og har på denne måde oparbejdet en del erfaring i arbejdet med EGU det er denne erfaring FPP gennem dette projekt håber kan komme de øvrige produktionsskoler til gode. Dette inspirationsskrift er et af de konkrete resultater af projektet og det er FPP s håb, at det kan være til hjælp for de egu-vejledere der ude på skolerne står over for at skulle planlægge nye forløb. Jeg skal i forbindelse med udgivelsen af hæftet rette en stor tak til arbejdsgruppen for den energi og det store arbejde der har gjort udgivelsen af hæftet muligt. Anders Hess Sekretariatsleder, FPP 3

4 2 Indhold 1 FORORD 3 2 INDHOLD 4 3 INDLEDNING 6 4 EGU - ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN Kort om egu Målsætning Målgruppe for den produktionsskoletilrettelagte Egu Uddannelsens opbygning: Vejledning: Udvikling af vejledningen Skoleforløb Praktik Optagelse i a-kasse og kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet Kvalifikationer ved uddannelsens afslutning Hvordan indgår kommunen som samarbejdspartner? 15 5 IMPLEMENTERING I ORGANISATIONEN 16 6 EGU I PRAKSIS Eksempel 1: Egu som endte i ordinær beskæftigelse Eksempel 2: egu-forløb hvor revalideringsberettiget opnår ordinær beskæf Eksempel 3: Egu-forløb, der førte til oprettelse af flexjob: Eksempel 4: Egu-forløb, der blev til et almindeligt EUD-forløb Eksempel 5: Egu-forløb, der endte i ordinær beskæftigelse Eksempel 6: Egu, der endte med overgang til Social og Sundhedsuddannelse 28 4

5 7 DEN PÆDAGOGISKE UDFORDRING 30 8 LITTERATUR 34 9 BILAG 1 36 ORIENTERING OM PRODUKTIONSSKOLETILRETTELAGT ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE - EGU BILAG 2 38 UDBETALING AF SKOLEYDELSE MV. VED PRODUKTIONSSKOLETILRETTELAGT EGU BILAG 3 39 MÅLGRUPPE FOR PRODUKTIONSSKOLETILRETTELAGT EGU SAMT UDLICITERING AF KOMMUNALT TILRETTELAGT EGU BILAG

6 3 Indledning Baggrund Et antal produktionsskoleelever opnår ikke tilstrækkelige forudsætninger for at fortsætte i en ordinær uddannelse eller i beskæftigelse. Det kan en fleksibel egu bidrage til at opfylde med uddannelsens stærke vejledningselement og med de meget vide muligheder for at opnå erhvervskompetence inden for alle beskæftigelsesområder, fx som landbrugsmedhjælper, rengøringsassistent eller social- og sundhedsmedhjælper. 1 Derfor fremlagde undervisningsministeriet i efteråret 2002 forslag til Lov om ændring af Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. med ikrafttræden pr. 1. januar Loven blev vedtaget i Folketinget december Det betyder at produktionsskoler kan tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for unge, der har behov for at opnå de kvalifikationer, der er nævnt i stk. 1, 2 efter at de har gennemført et forløb på produktionsskolen. Produktionsskolen udøver i så fald de beføjelser og varetager de funktioner, som er tillagt kommunalbestyrelsen ved denne lov, 3 og samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner herom. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes varetagelse af opgaven. Baggrunden for lovændringen skal ses i lyset af, at egu først og fremmest har været en succes i større byområder, og der således er blevet skabt en geografisk skævdeling af muligheden for at få tilbudt en egu, selv om der principielt er mulighed for at få tilbudt en egu i alle kommuner. Da mange produktionsskoler er placeret i mindre og små kommuner, vil muligheden for at tilbyde produktionsskoletilrettelagt egu kunne kompletere kommunernes indsats på området, så man sikrer en koordineret indsats overfor målgruppen af boglig svage eller uafklarede elever. Produktionsskolernes nære faglige og pædagogiske miljøer spiller også en væsentligt rolle sammenholdt med skolernes kendskab og tætte kontakt til det lokale erhvervsliv. Med støtte fra undervisningsministeriet iværksatte FPP i efteråret 2002 et projekt, der skulle fokusere på hvordan produktionsskolerne kunne løfte og komme i gang med denne opgave. Projektets resultater forligger i dette idé- og inspirationsskrift. Det har været projektets intention at undersøge og indkredse de erfaringer, der indtil nu findes i og omkring produktionsskolen med hensyn til at iværksætte egu forløb. Det fremadrettede arbejde med den produktionsskoletilrettelagte egu bør naturligvis fokusere på hvordan man sikrer og udvikler uddannelsesforløb, der først og fremmest tager udgangspunkt i en praktisk dygtiggørelse af de unge, og samtidig sikrer udvikling af de sociale og personlige kompetencer der giver mulighed for varig tilknytning til arbejdsmarkedet eller virker som en motiverende faktor for at gå i gang med anden uddannelse. Projektet var struktureret omkring en udviklingsgruppe bestående af personale ved produktionsskoler, der har erfaring med at udvikle egu forløb knyttet til produktionsskoler. Der blev afholdt en række seminarer, hvor udviklingsgruppen udvekslede erfaringer og formulerede ideer, 1 Bedre uddannelser Handlingsplan, Regeringen juni Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 3 Med undtagelse af de beføjelser der er nævnt i 13, stk 1, 2. pkt., stk. 2 og 4 6

7 tiltag og muligheder i forhold til en produktionsskoletilrettelagt egu. Udgangspunktet for udviklingsgruppens arbejde blev struktureret i følgende kategorier: Målgruppe hvilke af produktionsskolens elever skal tilbydes en egu Undervisningen omfang, indhold og planlægning Vejledningen vejledningsfunktion, vejlederroller og organisering Praktikken praktikpladser, virksomheder og brancher Praktiske forhold uddannelsesplan, praktikaftaler, finansiering etc. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens arbejde blev der arrangeret en konference med deltagere fra produktionsskoleverdnen. Det overordnede mål med konferencen var at præsentere udvalgte temaer fra arbejdsgruppens arbejde belyst fra forskellige perspektiver. Kommentarer og tilbagemeldinger fra konferencedeltagerne indgik herefter i arbejdsgruppens afsluttende arbejde. Resultaterne af dette arbejde foreligger i dette idé- og inspirationsskrift. 7

8 4 EGU - erhvervsgrunduddannelsen 4.1 Kort om egu Erhvervsgrunduddannelsen egu er ikke én men snarere flere uddannelser. Egu blev etableret ved lov i 1993 på anbefaling af den daværende Socialkommission, deres analyser identificerede et behov for praktisk orienteret uddannelsestilbud til unge som ikke havde lyst eller evner til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. I Socialkommissionen udtrykt som Unge der befinder sig i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. 4 Det blev kommunerne, der fik hovedansvaret for at etablere de individuelle uddannelsestilbud, der skulle gennemføres på to år (i særlige tilfælde over tre år). Baggrunden for at kommunerne fik ansvaret for uddannelsen, var at kommunerne ofte havde kendskab til målgruppen i forvejen, og derfor formodedes at være bedst til at vejlede denne gruppe af elever. I startfasen begyndte ganske mange unge et egu-forløb, men dog ikke så mange som forventet med indførelsen af loven. Loven blev efter en indkøringsfase ændret i 1996, således at målgruppen nu også kom til at omfatte ledige dagpengeberettigede unge, der kunne starte i forløb tilrettelagt af erhvervsskolerne. Egu er en praktisk betonet uddannelse, hvor kun uger i de den toårige uddannelse måtte være skoleuddannelse ved en i forvejen godkendt uddannelsesinstitution. Det centrale element i uddannelsen er, at de unge skal indgå i praktiske læreprocesser, således at de praktiske erfaringer er fundament for det, der skal læres igennem skoleundervisningen. Den overordnede idé er, at et egu-forløb skal udgøre et hele og bindes sammen af en individuel og personlig orienteret vejledning, der tager udgangspunkt i at bearbejde en personlig uddannelsesplan for den enkelte unge. Igennem de første år viste det sig at kommunerne udnyttede muligheden for denne nye fleksible og individuelle tilrettelæggelsesform meget forskelligt. Det interessante og udfordrende ved egu-loven er netop, at der er givet meget få retningslinier for hvordan indsatsen skal udformes. Egu-loven er en rammelov som den enkelte kommune selv skal udfylde hensigtsmæssigt i forhold den enkelte egu-elev. Og erfaringerne fra de første forløb viste for det første, at kommunens størrelse ofte havde betydning for succesfulde forløb, fordi mindre kommuner har er begrænset spektrum af muligheder i forhold til større kommuner. For det andet blev det helt afgørende, i hvilken grad det lykkedes at udvikle og praktisere individuel orienteret vejledning af de unge, der kendetegnes ved at have negative uddannelsesforventninger og dårlige sociale netværk. Med loven kom der også gang i et udstrakt samarbejde på tværs af institutioner og i et vist omfang førte det til pædagogisk fornyelse. Der blev lagt meget vægt på at udvikle strategier, der havde effekt overfor målgruppen. Selvom tilgangen til egu på det seneste er mere afdæmpet end i begyndelsen, har egu således samlet set bidraget med en række interessante erfaringer for kommuner, uddannelsesinstitutioner etc., når det gælder arbejdet med individuelt tilrettelagt uddannelse og vejledning i et vekseluddannelsesperspektiv dvs. i en form, hvor uddannelsen foregår, dels i praktik, dels i skole. 4 Socialkommissionen

9 Evalueringen af egu i 1998 viste således også, at egu faktisk formåede at bringe ca. 2/3 af de unge, der gennemførte uddannelsen videre, idet ca. 23% gik i gang med anden uddannelse og ca. 44% kom i arbejde enten efter at have afbrudt uddannelsen (positivt afbrud) eller efter at have gennemført den. 5 Egu-loven blev derfor også gjort permanent i 1999, således at egu i dag fremstår som en integreret del af det samlede ungdomsuddannelsestilbud. Egu lever dog en lidt upåagtet tilværelse i skyggen af de generelle ungdomsuddannelser, uden mediebevågenhed, lærerorganisationer og elevforeninger. Disse forhold skal sikkert ses i lyset af intentionen med egu, der netop skal målrettes til den enkelte elevs specifikke behov, og derfor vil det være vanskeligt at ensliggøre uddannelsestænkningen i overordnede systemer og organisationer. Om erhvervsuddannelsesreform 2000 får afgørende betydning for fremtidens egu må stå hen i det uvisse, men med denne reform kan erhvervsskolerne i grundforløbene tilbyde eleverne individuel delkompetenceuddannelser, hvis tilrettelæggelse er meget beslægtet med egu med hensyn til struktur og indhold. 4.2 Målsætning Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. ( 1 i lov om erhvervsgrunduddannelser. Bekendtgørelse nr af 20. december 1995, med de ændringer, der følger af lov nr af 18. december 1996 og lov nr. 236 af 21. april 1999). Denne overordnede målsætning kan konkretiseres til: Det er Egu-uddannelsens formål, at eleverne efter en gennemført Egu-uddannelse skal kunne begå sig som medarbejder på en almindelig arbejdsplads og kunne tjene en overenskomstmæssig løn på lige fod med de øvrige kolleger, eller blive egnet til at gennemføre en af de øvrige uddannelser. 4.3 Målgruppe for den produktionsskoletilrettelagte Egu Målgruppen for en produktionsskoletilrettelagt egu er unge, der efter et længere ophold på skolen ikke vurderes umiddelbart at have opnået tilstrækkelige forudsætninger for at fortsætte i en ungdomsuddannelse eller opnå varig beskæftigelse. Erhvervsgrunduddannelsen er et individuelt tilrettelagt tilbud for unge, der efter folkeskolen ikke er startet på en ungdomsuddannelse med erhvervskompetence eller ikke har fået fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at egu primært tilbydes de elever som har en realistisk chance for at gennemføre med et resultat, der sikrer beskæftigelse og/eller videreuddannelse. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at de elever der kan gennemføre en egentlig erhvervs/ungdomsuddannelse ikke tilbydes egu. Som udgangspunkt kan stilles følgende krav til den unge for at komme i betragtning til egu: Den unge skal være mødestabil. Den unge skal have en idé om, hvilken branche uddannelsen skal pege hen mod. 5 Andersen, Ole Dibbern 1998 evaluering af egu s

10 Den unge skal selv ønske en egu og være motiveret for at gå i gang med en 2- årig uddannelse. Den unge skal være parat til, på en positiv måde, at indrette sig efter arbejdsmarkedets skrevne og uskrevne regler. 4.4 Uddannelsens opbygning: En egu varer normalt 2 år (2 x 52 uger), men kan forlænges med praktik i op til et år. Mindst 20 uger, og højst 40 uger er skoleforløb. Resten foregår som lønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed. Uddannelsen kan dog nedsættes til 18 måneder, hvis eleven er fyldt 19 år og har haft mindst 6 måneders forudgående beskæftigelse på fuld tid, jf. 3, stk.2, i egu-loven. 4.5 Vejledning: Når den unge tilbydes og beslutter sig for egu tilknyttes en vejleder, der sammen med den unge formulerer uddannelsesmålet og udfærdiger selve uddannelsesplanen. Uddannelsesmålet skal skrives ind i planen tillige med oplysninger om skole- og praktikperioder. Det er vejlederens ansvar, at uddannelsesplanen er i overensstemmelse med gældende regler, at skoleforløb er på godkendte uddannelsessteder (jf. 2 i bekendtgørelsen om oprettelse af egu) og at praktikforløb er godkendt af de respektive erhvervsskoler (jf. 7, stk. 3, i egu-loven). Vejlederen kan endvidere kontakte relevante organisationer for at sikre den unge de bedst mulige vilkår i praktikperioderne. Når en elev har gennemført sin erhvervsgrunduddannelse, skal vejlederen udfærdige et uddannelsesbevis og få den skole, hvor elevens seneste skoleperiode har fundet sted, til at stemple og underskrive selve uddannelsesbeviset. Hvis en elev af forskellige årsager ikke gennemfører hele uddannelsen og derfor ikke kan få et uddannelsesbevis, har eleven krav på dokumentation for delvis gennemført uddannelse. Denne dokumentation udfærdiges af vejlederen og underskrives af den skole, hvor eleven sidst har modtaget undervisning. Dokumentationen består af de opnåede gennemførelsesbeviser for skole- og praktikophold samt en erklæring fra det sted, hvor uddannelsen blev afbrudt. Der henvises til Vejledning om egu på ministeriets hjemmeside hvoraf fremgår blanketsystemet, der ligger til grund for oprettelse og gennemførelse af egu. Vejlederen står under hele uddannelsen som den ansvarlige for et vellykket forløb og er ansvarlig for at udvikle et godt samarbejde med de implicerede parter. Her tænkes på: EGU-eleven Forældre/værge og bosteder Skoler, kontaktlærere Praktiksteder, kontaktpersoner Sociale myndigheder Ungdomsvejledninger Evt. kontakter i fritiden (klubber, ungdomsskoler etc.) En afgørende faktor for, at en egu-elev gennemfører uddannelsen, er den personlige støtte og vejledning, egu-vejlederen yder gennem hele forløbet. På den ene side drejer det sig om, at styrke den unges naturlige netværk (familie og venner). Hvor det mangler helt eller delvist, drejer det sig 10

11 om at være med til at opbygge et erstatningsnetværk for at støtte og fastholde den unge i uddannelsesforløbet samt skabe de kontakter, den unge ikke selv har til arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne. På den anden side handler det om at give den unge muligheden for at opleve succes er, der giver selvtillid og selvværd. Vejledning og opfølgning i praktik er særdeles vigtigt. Mange unge har ingen eller næsten ingen erfaring på arbejdsmarkedet og er derfor uvante med at begå sig og agere på en virksomhed. Her kræves der tæt opfølgning i starten. Det er vigtigt at eleven er med ved opfølgningssamtalerne. Her evalueres og lægges planer for fremtiden. Punkter der er vigtige ved opfølgningssamtaler kan være: Trivsel på virksomheden Sociale relationer mellem medarbejdere og eleven Beskrivelse af arbejdsopgaver Mødestabilitet Indhold af de kommende skoleophold Personlige forhold 4.6 Udvikling af vejledningen Intensiv vejledning er nøgleordet i forhold til succesfyldte egu-forløb, og i forhold til målgruppen er det vigtigt, at vejledningen bliver en form for integreret vejledningspædagogisk praksis. Det betyder at vejledningen i langt højere grad får en opfølgende karakter end i traditionel vejledningspraksis med bestemte vejledningstider, der foregår på kontorer i omegnen af uddannelsesmiljøet. De potentielle elever til egu, er ofte unge der ikke selv er indstillet på at være opsøgende i forhold til vejledning. Der skal derfor være en helhedsorientering og personlig fokusering i vejledningen, der kan sammenfattes i følgende kerneelementer: 6 Respekt og ansvar, dvs. vejledningsrelationen tager udgangspunkt i og bygger på at den unge er medbestemmende og tager ansvar for sin samlede tilværelse Tillid og tryghed, dvs. vejlederen er i stand til at finde og udøve en balance mellem tillidsfuldhed og tryghed på den ene side og på den anden side den nødvendige udfordring af eleven Etablering af netværk, dvs. vejlederen arbejder aktivt på at reparere eller skabe netværk, som for mange unge er svage eller helt fraværende Kontinuerlig kontakt til personer, dvs. vejledningen tilrettelægges så eleverne har overblik over de personer, der spiller en rolle i vejledningsprocessen og ikke selv skal samle et større puslespil af informationer Engageret vejledning, dvs. de deltagende vejledere kender og respekterer den opgave de står overfor, og i deres arbejde lægger den sjæl i arbejdet, der gør at de unge føler sig taget alvorligt 6 Se Hvad virker s

12 Disse kerneelementer kan ses som generaliserede formuleringer af de specifikke erfaringer, der er gjort inden for de enkelte uddannelsesområder, der arbejder med unge med en utilfredsstillende uddannelses- eller arbejdsmæssig situation. Det vejledningskompleks, der omgiver egu, er måske en så stor udfordring at håndtere, at der netop skal arbejdes intenst med at gennemlyse og afprøve den praksis, der har udfoldet og skal udfolde sig. En indgang til at gennemskue kompleksiteten er at anskue vejledningen igennem handleanvisende tiltag, der sætter fokus på hvad en egu vejleder i realiteten skal være i stand til igennem arbejdet med de unge og deres uddannelsesplaner. Man kan derfor spørge, hvilken vejledertype egner sig bedst til egu-eleven, og hvilke krav kan man stille til de vejledere, som har med egu-eleven at gøre? Her skal der slås til lyd for følgende udgangspunkt: En vejlederprofil med stor empati og samarbejdsevne, som rækker ud over egne ansættelsesmæssige grænser, som er i stand til at: Informere Vurdere Rådgive forhandle konfliktløse- og mægle advokere give omsorg give feed-back uddannelsesplanlægge følge op 4.7 Skoleforløb Mellem 20 og 40 uger af en egu skal være undervisning på en til egu godkendt skole jf. 2 i bekendtgørelsen om oprettelse af egu. Det vil ofte være erhvervsskoler, hvor eleven forbereder sig fagligt til praktikopholdet. Skoler kan dog også være skoler af folkeoplysende karakter for at modne og udvikle eleven. Egu-elever modtager i skoleperioderne skoleydelse gennem produktionsskolen. Skoleydelsen er i kr. om ugen for elever under 18 år og kr. om ugen for elever over 18 år. 4.8 Praktik Målet med praktikken er, at den unge får et grundigt kendskab til sit brancheområde; men også at den unge lærer noget om: livet som arbejdstager kulturen i en virksomhed samarbejde og samvær at kunne tage et ansvar at kunne overholde aftaler 12

13 arbejdsmarkedsforhold. Virksomheden aflønner I praktikperioderne eleverne med en løn, som normalt svarer til lønnen for 1. eller 2. års lærlinge indenfor det pågældende fagområde. Lønnen er inden for en række områder overenskomstfastsat og vil typisk ligge mellem kr. og kr. om måneden. Kontakt relevante organisationer om overenskomsten. Hvis der ikke er egu-overenskomst inden for et fagligt område, skal løn- og arbejdsviklårene svare til de for det tilsvarende arbejde sædvanligt gældende regler, jf. egu-loven 6, stk. 2. Virksomheden, produktionsskolen og den unge laver en praktikaftale, når den unge ansættes, jf. 7 i egu-loven, og jf. Vejledning om egu. Der aftales en prøvetid, hvor praktikaftalen kan opsiges - sædvanligvis 3 måneder ved længerevarende praktikker. For at sikre et vellykket praktikforløb vil det være en god ide, at der på virksomheden udpeges en kontaktperson, hvis funktioner er at være til rådighed for eleven, holde kontakt med vejlederen i tilfælde af problemer og holde virksomheden og de øvrige medarbejdere orienteret om forløbet. Det er nødvendigt, at egu-vejlederen fra starten taler med kontaktpersonen om dennes rolle som opdrager, rådgiver og vejleder. Kontaktpersonen vil ofte være afgørende for et godt praktikforløb. Derfor er det vigtigt, at kontaktpersonen: er en god rollemodel og synlig i hverdagen udviser omsorg er i besiddelse af planlægningskompetence, således at der hele tiden tages hensyn til elevens faglige forudsætninger, arbejdstempo, overskuelighed og mulighed for at prøve forskellige arbejdsopgaver. Kontaktpersonen kan evt. uddelegere nogle af funktionerne. Praktikpladser: Vejlederne må påregne et betydeligt arbejde med at opdyrke og pleje praktikpladser. Offentlige praktikpladser kan være vanskelige at finde specielt i kommuner, der selv laver mange egu-forløb. Der bør, som en del af det generelle samarbejde med kommunen (i særdelsehed de kommuner, der ikke er egu-aktive), aftales hvor og hvordan kommunen kan medvirke til at oprette praktikpladser til egu-elever. Her tænkes der specielt på køkkenkantineområdet, hjemmeplejen, park og natur (teknisk forvaltning), institutionsområdet, piccolinefunktioner, lettere administrative opgaver m.m.. Af bemærkningerne til lovforslaget om produktionsskoletilrettelagt egu fremgår af begrundelserne for at tillægge produktionsskolerne kompetencen til at oprette egu, at skolerne som regel har en tæt kontakt med det lokale erhvervsliv, og derfor har muligheder for at finde lokale praktikpladser i det private erhvervsliv. Man kan derfor sige, at det ikke har været meningen, at prod.-skolerne skal "presse" kommunerne til at stille (offentlige) praktikpladser til rådighed. Mange kommuner bruger dem selv til egu-elever inkl. private. Samtidig er det intentionen i loven, at produktionsskolerne opretter egu i de områder, hvor kommunerne ikke benytter sig af egu. Disse kommuner kunne stille (offentlige) praktikpladser til rådighed. Det kan måske også være i en kommunes egen interesse, hvis en produktionsskole finder begrundelse for at oprette egu for en eller flere elever, som bor i kommunen. 13

14 I det private erhvervsliv er der mange virksomheder, der ikke er godkendt til at have elever fra de ordinære uddannelser, og derfor ikke kan modtage elever herfra. Desuden er der en del jobs, der ikke er relateret til en praktikplads inden for f.eks. en erhvervsuddannelse. I disse jobs kan virksomhederne måske se muligheden i at få en egu-elev, hvor virksomheden selv kan være med til at udforme kurser og uddannelse til den enkelte elev. Et stort antal både store og små virksomheder har tillige jobfunktioner, der er så smalle, at de ikke kan godkendes til f.eks.en erhvervsuddannelse, og der kan være nye jobfunktioner, der ikke er dækket af erhvervsuddannelser. Praktikaftale skal godkendes jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu 5 stk. 3. Ved oprettelse af en praktik i en virksomhed skal produktionsskolen inden praktikstart indhente godkendelse fra en faglig relevant erhvervsskole i området. En uddannelsesansvarlig produktionsskole bør etablere et formaliseret samarbejde med praktikpladskontoret på den lokale erhvervsskole. 4.9 Optagelse i a-kasse og kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Egu er en erhvervskompetencegivende uddannelse, der giver dimittendrettigheder, dvs. ret til optagelse i A-kasse efter gennemført uddannelse. Derfor forudsættes det, at den unge, der tilbydes erhvervsgrunduddannelsen, skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter have afsluttet en egu. Egu-eleverne bør i udgangspunktet under deres uddannelse tilføres følgende forudsætninger for at de med rimelig sikkerhed kan varetage et job: eleven er mødestabil eleven har en hensigtsmæssig social adfærd på arbejdspladsen eleven kan udføre arbejdet i passende tempo eleven har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat Eleven er berettiget til optagelse i en A-kasse umiddelbart efter, at uddannelsen er afsluttet. Eleven skal på baggrund af uddannelsesbeviset indgive skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Eleven kan ved eventuel ledighed efter afsluttet uddannelse modtage dagpenge på dimittendsats efter en karenstid på 1 måned efter uddannelsens afslutning Kvalifikationer ved uddannelsens afslutning Efter 2 års egu skal eleverne have gennemgået såvel en personlig udvikling som en faglig udvikling inden for et bestemt fagområde, så de efterfølgende er i stand til enten at bestride et ufaglært arbejde inden for området, eller er blevet forberedt til yderligere uddannelse. Gennemført egu dokumenteres med et uddannelsesbevis, hvoraf det fremgår, hvilke undervisningsog praktikperioder den enkelte har været igennem i løbet af de to år, og hvilket indhold, der har været i hver enkelt periode. 7 Se endvidere vejledning om egu s

15 Egu giver ikke automatisk adgang til videre uddannelse, men kan gøre det lettere at uddanne sig senere. Egu kan i visse tilfælde forkorte et videre uddannelsesforløb f.eks. en erhvervsuddannelse gennem meritoverførsel Hvordan indgår kommunen som samarbejdspartner? Helt overordnet indgår kommunen i et samarbejde med produktionsskolerne omkring en hel række økonomiske forhold. Overordnet omfattes skoleundervisning, vejledning og specialpædagogisk støtte for egu, tilrettelagt af produktionsskoler af finansloven. Øvrige udgifter dækkes af kommunen udgifter som omfattes af og opgøres på den kommunale budgetgaranti. Der kan være tale om: udgifter til skoleydelser udgifter til skoleydeleser ved praktik på værkstedsskole udgifter i forbindelse med praktik på værkstedsskole, som virksomheden har ved at beskæftige eleven supplerende tilskud til skoleundervisning udgifter til særlige undervisningsforløb 8 Der er enkelte elever der i sit egu-forløb har behov for særlig støtte under et skoleophold f. eks til dobbelt lærefunktion m.m. eller hvis der ikke findes et kursus der passer til den enkelte elev i det ordinære uddannelsessystem. Det kan f.eks. være socialtræning, specialundervisning, forberedende undervisning m.m. Her vil der være behov for at kontakte kommunen for eventuelt at få dækket disse udgifter. Desuden kan egu indgå i et revalideringsforløb, hvor der er tale om en elev med begrænsninger i arbejdsevnen, som kan være socialt- og eller arbejdsbetinget, men der skal dog være en realistisk mulighed, for at revalideringen fører frem til hel eller delvis selvforsørgelse. 8 se endvidere vejledning om egu, bilag 1, 2, 3 bagerst i publikationen og de relevante link til undervisningsministeriets hjemmeside 15

16 5 Implementering i organisationen Når en uddannelsesinstitution igennem ny lovgivning får mulighed for at udbyde nye uddannelsestilbud, er der en række forhold den enkelte institution og skoleformen som helhed bør være opmærksomme på. For det første spiller uddannelse i dag en større og større rolle som kvalificering til arbejdslivet, og for det andet har der igennem de sidste år været en stigende tendens til at skolegøre uddannelse og formalisere kvalifikationsprocessen, fordi alle former for arbejde forudsætter gennemførsel af et uddannelsesforløb. Dette kan ses i lyset af, at samfundet udvikler sig væk fra industrisamfundet, hvor man traditionelt har kunnet opnå tilknytning til arbejdsmarkedet som ufaglært, frem mod videnssamfundet, der i langt højere grad efterspørger en veluddannet og fleksibel arbejdskraft. Det betyder at det enkelte menneske, for at kunne fungere tilfredsstillende på arbejdsmarkedet, må gennemføre specifikke uddannelser. Uddannelser der dels udstrækkes i længde og at elever og studerende tilbringer en større del af uddannelserne i traditionelle skolastiske sammenhænge, adskilt fra den praksis uddannelserne skal kvalificere til. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) er et forsøg på at bryde dette mønster, fordi uddannelsen betoner det praktiske før det skolemæssige og at det skolemæssige skal have nøje tilknytning til den praksis uddannelsen kvalificerer mod. Eguen er således en videreudvikling af en uddannelsestradition, der har sit udspring i erhvervsuddannelserne, der i Danmark netop er kendetegnet ved at uddannelserne har en praktisk forankring i en virksomhed. Hvem har interesse i produktionsskoletilrettelagte egu forløb? Uddannelse er i dag en vigtig forudsætning for at den unge bliver i stand til at realisere et fuldt medborgerskab i tæt samarbejde med en virksomhed. Erhvervsgrunduddannelsen tilbydes således unge, som befinder sig i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsessituation. Uddannelsen kan anskues ud fra forskellige perspektiver, der kan sammenfattes i følgende model: 1 de unges perspektiv 3 institutionens perspektiv 2 det samfundsmæssige perspektiv 4 arbejdsmarkedets perspektiv 16

17 Overvejelser i forhold til de unges perspektiv Som udgangspunkt må vi tro på, at alle unge gerne vil have et aktivt arbejdsliv, men en stor del af de unge, som erhvervsgrunduddannelsen henvender sig til, vil overvejende grad have negative eller ingen erfaringer med uddannelse og med arbejdsmarkedet. Med de voksende krav, der stilles til kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet, vil denne gruppe af unge til stadighed tilhøre den gruppe, der ikke får nogen uddannelse og ikke opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. For at uddannelse skal være en brugbar vej for disse unge, skal der tages udgangspunkt i at opbygge positive erfaringer for den enkelte, ud fra de potentialer og kvaliteter som han/hun allerede rummer. Uddannelse bliver optimal, når den enkelte unge oplever at eget engagement kan forenes med krav fra omgivelserne at den enkelte kan se det hensigtsmæssige i at uddanne sig. Men uddannelse i dig selv er ikke nok uddannelsen skal samtidig kunne give den enkelte unge mulighed for arbejde og fortsat tilknytning til et meget fleksibelt arbejdsliv. En godt uddannet ung i beskæftigelse vil have langt større mulighed for at træffe valg og tilrettelægge eget liv. De moderne udviklingsbetingelser stiller nemlig høje krav til den enkelte om individualisering og om at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Kravet om kompetence og employabilitet er krav fra samfundet, som enkelte unge kan have svært ved at honorere. For en stor del af disse unge vil et egu-forløb kunne bane vej for tilknytning til arbejdsmarkedet eller være en motiverende faktor til at fortsætte ind i en erhvervsuddannelse. Ligeledes kan oplevelsen af at klare tilegnelsen af færdigheder og kundskaber igennem et egu-forløb være utrolig vigtigt i forhold til at kaste sig ud i yderligere uddannelse senere i livet. Overvejelser i forhold til det samfundsmæssige perspektiv Et demokratisk samfund skal give sine borgere mulighed for at uddanne sig. Det lyder som en selvfølgelighed, da en veluddannet arbejdskraft giver samfundet de bedste muligheder for at klare sig en tid, der domineres af globalisering, teknologiske fremskridt og en stadig stigende strøm af informationer. De grupper i samfundet der ikke kan indfri dette, lærer at opfatte sig selv som utilstrækkelige fordi uddannelsessystemet ikke alene har til opgave at kvalificere deltagerne. Systemet skal også, gennem prøver og eksaminer sortere blandt deltagerne. Inklusion og eksklusion bliver en problematik, der kan påvirke et moderne samfund negativt hvis der ikke skabes mulighed for uddannelse til de mest uddannelsesfremmede egu er en sådan mulighed. Overvejelser i forhold til institutionens perspektiv Produktionsskolens samfundsmæssige opgave og funktion kan kort beskrives som det, der skal sørge for at de svage unge går videre, primært i en ungdomsuddannelse. Det vil sige at produktionsskolen har haft forholdsvis brede rammer for at planlægge og gennemføre forløb, der fører til at de unge, tilhørende målgruppen, realiserer disse mål. Den enkelte institution må overveje hvorledes egu passes ind i de opgaver og mål som allerede er institutionens kerneydelser. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at få klare aftaler om, hvem der har ansvaret for en ung der har besluttet sig for egu. Er det den pågældende elevs værkstedsleder eller er det egu-vejlederen? I forhold til arbejdsmarkedet, har det vist sig, at denne tætte kontakt, der opstår mellem arbejdsgiver og elev ofte resulterer i senere ansættelse på en virksomhed, hvor eleven har været i praktik. Det er derfor vigtigt at produktionsskolen får opbygget et stækt netværk af praktikværter, som kan se det hensigtsmæssige i at tilbyde praktik og senere ansættelse til de unge, der gennemfører en egu. Det 17

18 er specielt vigtigt set i lyset af, at kendskabet til egu blandt arbejdsgiverene generelt ikke er særligt godt. Arbejdsgivere som ikke har haft egu-elever i praktik, er ofte usikre på hvad egu egentlig er. Nogle generelle etiske overvejelser Der er forskellige holdninger til, hvordan staten, kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner på en hensigtsmæssig måde kan understøtte de unge i dette tilfælde unge i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. Indsatser, der skal understøtte marginale grupper af mennesker kan komme til at bevæge sig i et kontinuum mellem disse holdninger den paternalistiske og den empowermentorienterede. Bevægelsen sker ofte mere eller mindre bevidst. Den første holdning er den paternal 9 istiske, hvor individernes valgmuligheder eller handlinger begrænses, og at dette motiveres med, at det er til individets eget bedste. En indsats kaldes paternalistisk, hvis den foretages uden det pågældende individs udtrykkelige accept, og med henvisning til, at det er til individets eget bedste. Den paternalistiske model bygger på over- og underordning og på en opfattelse af myndigheds- og andre personers overlegenhed i forhold til for eksempel unge uden uddannelse. Paternalismen er en form for myndighedskultur, som antager at almindelige mennesker ikke ved, hvad der er til deres eget bedste, og at denne vurdering overlades til eksperter. De skrøbelige revalideres, de handicappede hjælpes, de arbejdsløse aktiveres, de uuddannede uddannes. Alt dette til deres eget bedste. Denne antagelse har en magtdimension som på sigt kan være medvirkende til at de unge opgiver egen drivkraft og bliver klientgjorte. Den anden holdning er den empowerment 10 orienterede, som i almindelighed opfattes som det modsatte af paternalistisk optræden. Empowerment er et begreb der kan anvendes om mangt og meget fra forældrekompetence over medarbejderindflydelse til politiske bevægelser og den enkeltes oplevelse af livsmestring, men en relevant definition i denne sammenhæng er: Empowerment er en aktiv proces, der mindsker magtesløshed og forstærker det enkelte individs muligheder for selv at træffe bestemmelser over forhold, der vedrører egne eksistensielle hverdagsvilkår. Empowermentprocewssen skaber personlig vækst, øget kontrol over eget liv og ændring af hverdagslivet gennem opnåelse af mestringsfærdigheder, der kan erhverves ved aktivt at fremme deltagelse og indflydelse i fællesskaber, organisationer og det omgivende samfund. 11 Det er en væremåde der sætter de unges integritet i højsædet. Det betyder at medarbejdere: lærere, vejledere og praktikværter i arbejdet med egu skal arbejde frem mod at styrke: den unges behov for indflydelse og selvbestemmelse den unges selvtillid og få dem til at tro på egne evner måder der fjerner hindringer og barrierer for den unges integration i samfundet de unges muligheder for at indgå i netværksgrupper det vil sige der skal arbejdes frem mod at de unge får mulighed for at: 9 Paternal: fader-, faderlig; paternity: faderskab 10 Empower: bemyndige, sætte i stand til, give evne til 11 Jytte Faureholm

19 få øget kontrol over egne livsomstændigheder ved betydelig grad af autonomi og selvbestemmelse erhverve sig et sæt permanente forpligtigelser og egenskaber udvikle deres evner indenfor en række områder opdyrke allerede eksisterende netværk og grundlægge nye hjælpepersoner tager udgangspunkt i de evner, de (unge) rent faktisk besidder På det praktiske niveau spørges der altså til: - hvordan produktionsskolen samarbejder og udvikler initiativer sammen med kommuner, når unge skal tilbydes og i gang med en produktionsskoletilrettelagt egu? - Hvordan produktionsskolen forholder sig til fag og brancher, og kvalificerer egu i det samlede ungdomsuddannelsesbillede? - Hvordan produktionsskolen definerer målgruppen af elever, der vil have gavn af et egu-forløb? - Hvordan produktionsskolen præciserer behov for og etablering af efteruddannelseskurser til de medarbejdere, der arbejder med egu? Når produktionsskolen begynder at tilbyde egu til elever, der har svært ved at komme videre i uddannelse eller få tilknytning til arbejdsmarkedet, er overvejelser i forhold til at bevæge sig mod enten den paternalistiske tænkning (kontrollerende og målstyrende), eller til at bevæge sig mod den empowermentorienterede tænkning (deltagerengagement og mening) uhyre vigtig, hvis eguforløbene skal være og opleves succesfyldte for den enkelte elev. 19

20 6 Egu i praksis Af egu-lovens formålsparagraf fremgår det, at uddannelsen skal give deltagerne personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som kan give dem mulighed for enten at fortsætte videre i uddannelsessystemet eller få et job på arbejdsmarkedet. Da deltagergruppen har meget forskellige forudsætninger for at gennemføre et egu-forløb er dette ikke nogen let sag. For at konkretisere dette vil der i det følgende blive beskrevet forskellige eksempler på egu-forløb, der for det første viser noget om deltagernes forskellige forudsætninger og for det andet viser nogle af de forskellige muligheder eleven har efter endt egu-forløb. Disse eksempler kan selvfølgelig ikke give et dækkende billede af hvordan den enkelte skole den enkelte vejleder kan gribe opgaven an, når de første egu-forløb skal igangsættes, men det kan give mulighed for refleksion over muligheder og dilemmaer i uddannelsen, og endvidere kan de være anledning til at overveje, hvad man skal være opmærksom på, og hvad der bør undersøges inden man går i gang. 6.1 Eksempel 1: Egu som endte i ordinær beskæftigelse. Det drejer sig om en 16-årig egu-elev, der gennemgik et individuelt forløb som efter endt uddannelse resulterede i fast arbejde som pædagogmedhjælper. Hun startede på egu den og afsluttede egu den Hun var en pige, som havde haft det meget svært personligt i sine ungdomsår, da hun havde mistet sin mor og som følge heraf var blevet anbragt i familiepleje. Det var gået ud over hendes skolegang og hun havde derfor klaret sig dårligt i folkeskolen. Hun havde gået i normalklasse i folkeskolen, men havde haft støtteundervisning. Hun var ved starten af egu på ingen måde klar til det normale uddannelsessystem, da hun stadigvæk havde det meget svært personligt og havde brug for dels terapi hos psykolog og personlig støtte fra vejleder. Hun ønskede et egu-forløb indenfor det pædagogiske område, da hun på sigt gerne ville have en HF- eksamen for derefter at kunne søge ind på pædagoguddannelsen. Uddannelsesplanens udformning: 1. Hun blev ansat i en børnehave og arbejdede det første år fuld tid. 2. På andet uddannelses år blev hendes arbejde kombineret med undervisning på VUC i dansk og regning. Hun var på arbejde 24 ½ time pr. uge og 12 ½ time brugte hun på undervisning og forberedelsestid. Hun fik undervisning på forberedende voksenuddannelse i dansk og klarede trin Hun havde 2 lektioner pr. uge i dansk. I matematik fik hun undervisning på AVU niveau trin 1 og havde 7 lektioner pr. uge. Hun havde i alt 9 lektioner fra august 2001 til juni Antallet af undervisnings uger blev beregnet til 9 x 1,4 (forberedelsestid) x 44 undervisningsuger : 37 timer pr uge = 15 undervisnings uger. 20

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Egu: erhvervsgrunduddannelsen Klædt påerhvervsfolk til fremtiden Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen

Læs mere

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk egu mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk Jeg elsker lugten af våd forårsjord Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED?

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? JEG ElSKER lugten AF VÅD FORÅRSJORD Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED?

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? HVORFOR EGU? Mod. Interesse. Gåpåmod og glæde ved at høre til. Det er noget af det, som egu-elever kan bidrage med på din arbejdsplads.

Læs mere

ErhversGrundUddannelse

ErhversGrundUddannelse EGU Skive Kommune ErhversGrundUddannelse EGU Erhvervsgrunduddannelse er en kompetencegivende kommunal ungdomsuddannelse. Uddannelsen er rettet mod unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 987 af 16/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.19G.121 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Aarhus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.

Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Aarhus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus. Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N Tlf: 8940 1370 egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen EGU Folderen er delt op i afsnit

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 738 af 20/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 738 af 20/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling,

Læs mere

Håndbog for. offentlige elevpladser

Håndbog for. offentlige elevpladser Håndbog for offentlige elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen...

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen... VORDINGBORG KOMMUNE INDHOLD Denne folder skal informere om EGU. Informationen er henvendt til vejledere i Vordingborg Kommune og andre der ønsker grundlæggende viden om EGU og uddannelsens muligheder.

Læs mere

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

nyborgungdomsskole.dk

nyborgungdomsskole.dk nyborgungdomsskole.dk Erhvervsfaglig Grunduddannelse er en toårig erhvervsuddannelse for unge under 29, som lærer bedst gennem praktiske aktiviteter og individuelt tilrettelagte forløb Praktiske oplysninger

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning Udkast til Samarbejdsaftale mellem Herning Kommune og Produktionsskolen i Herning Kommune om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning 1. Aftalens parter I henhold til Lov om erhvervsgrunduddannelse

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser, bestående af en

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter Ministeriet for Børn og Undervisning, november 2011 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2011.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede

Læs mere

Lønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde

Lønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde Klar til elever Fakta om lønrefusion Lønrefusion fra AUB For at være berettiget til at modtage støtte fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til en elev skal arbejdsgiveren betale til ATP. Virksomheder

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse

Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse rhvervsgrunduddannelse Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr. 4-2000 Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Byd fremtidens medarbejder indenfor. Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred

Byd fremtidens medarbejder indenfor. Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred Byd fremtidens medarbejder indenfor Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred Denne folder findes også i en elektronisk udgave på www.bizods.dk Hold

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Produktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring.

Produktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring. Vejle, d. 26. februar 2010 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Høring over forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser,

Læs mere

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde UDKAST Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I medfør af 3, stk. 5, 4, stk. 5, 6, stk. 4, 9, stk. 3 og 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgiftssag, afsagt den 1. august 2008

Opmandskendelse i faglig voldgiftssag, afsagt den 1. august 2008 Opmandskendelse i faglig voldgiftssag, afsagt den 1. august 2008 3F Transportgruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod Coop Danmark A/S (advokat, HR-chef Anders Terp-Hansen) Uoverensstemmelsen angår aflønningen

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP Dit samarbejde med offentlige myndigheder på vejen til uddannelse og arbejde 18 Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 JOB Denne guide informerer om nogle

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

er der indgået nærværende driftsaftale, i det følgende benævnt Aftalen.

er der indgået nærværende driftsaftale, i det følgende benævnt Aftalen. Mellem Frederikshavn Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn - i det følgende benævnt Kommunen og Den selvejende institution Frederikshavn Produktionsskole Tuenvej 20 og

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 20 Evaluering af arbejdsprøvning i eget regi 443867 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at udvalget tager evalueringen af arbejdsprøvningsprojektet til efterretning,

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Indstilling til EGU i Favrskov Kommune

Indstilling til EGU i Favrskov Kommune Indstilling til EGU i Favrskov Kommune Modtaget af EGU: EGU visitation: EGU vejleder: Navn: Cpr: Adresse: Telefon/Mobil nr.: Postnr./By: Evt. kontaktperson/telefon nr.: E-mail: Branchevalg: Indstillers

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Jobcentret skal som udgangspunkt hjælpe unge ledige til at komme i selvforsørgelse via uddannelse. Dette gøres gennem

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere