SEPTEMBER ÅRGANG TEMA. Lang vej til job

Transkript

1 SEPTEMBER 2013 DIAKONbl bladet adet TEMA ÅRGANG Lang vej til job

2 2 Diakonforbundet DIAKONbladet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør: Diakon, sognemedhjælper Hanne Raabjerg, Fastrupvej 6, 8355 Solbjerg. Tlf Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre Tlf Diakon/diakonsekretær Conny Pedersen Hjelm Center for diakoni og ledelse, Kolonivej 19, Filadel ia, 4293 Dianalund Tlf iladel ia.dk Diakon Britt Hoffmann, Pramdragervej 12, 8940 Randers SV. Tlf Diakon, diakonsekretær Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C. (arb.) Tlf DIAKONFORBUNDET FILADELFIA Formand: Kirsten Nørremark Jensen, Tylvadvej 16, 6900 Skjern Tlf Diakonisekretær: Conny Hjelm, Kolonivej 19, 4393 Dianalund. Tlf iladel ia.dk DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND Formand: Diakon Birthe Fredsgaard, Harrestrupvej Holstebro Tlf bcfredsgaard@mail.tele.dk Diakonsekretær: Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C, (kontor) Tlf bent@ulrikkeholm.com DIAKONBLADET Adresseændring: Indtastes på eller sendes til: Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2. tv, 2840 Holte Tlf werner@wittekind.dk Deadline: Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. i den foregående måned, gerne via . Annoncer Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Gra iske Hus a s, diakon@werk.dk. Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm. Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller forkorte tilsendte indlæg. Produktion: WERKs Gra iske Hus a s, Højbjerg. werk@werk.dk Næste blad udkommer på tryk/elektronisk december Deadline: 1. november Navnestof kan nu også ses på hjemmesidens medlemsområde. I 2013 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec. Dette nummer er redigeret af : Bent Ulrikkeholm og Hanne Raabjerg. Forsidefoto: Torben Hyldgaard Der gøres opmærksom på at dette nummers klumme har til formål at diskutere et aktuelt emne og at holdningerne ikke nødvendigvis deles af Diakonbladet, Diakonforbundene eller for den sags skyld af forfatteren selv. September 2013 Ud med dem! Af Bent Ulrikkehol m Herr Schulz ville gerne have os til at udpege på et kort, hvor i Danmark vi kom fra. Bagefter pegede han på en by i Polen. Det var egentlig dér, han kom fra som dreng, fortalte han. Deporteret af russerne med sin familie i 1946 til Thale i Tyskland. Vi var heldige, fortalte han, for hans familie blev kørt i kreaturtogvogne, mange andre måtte gå hele vejen med en trillebør, og de ejendele den kunne rumme. Thale ligger i det tidligere DDR, nogle få kilometer fra Neinstedt, som mange diakoner har besøgt. Diakoniinstitutionerne dér fungerer stadig. Herr Schulz var 74 år og pensioneret automekaniker. Indehaver af to Trabis der så ud som om, de var leveret fra fabrikken ugen før. Vi boede en uge i familiens feriehus i baghaven denne sommer, og vi ik en køretur gennem byen (min første) i en Trabant. Noget af tiden i haven læste jeg endnu en af Ken Follets kæmperomaner om tiden før, under og efter anden verdenskrig, med mere splittelse og nye grænser. Ud med dem! sagde man, både før og efter krigen. Vi siger det stadig også herhjemme. Vi kommer aldrig til at lykkes i Danmark med projektet ét land, én befolkning, hvis ikke præmissen bliver inklusion. I den ramme skal vi selvfølgelig kræve af hinanden, at vi skal være her alle sammen, at man skal opføre sig ordentligt, respektere statens suverænitet og tage et medansvar for det fælles samfundsprojekt uanset hvor man kommer fra, og hvilken Gud man tror på. Men kan vi ikke blive fri for at høre lere: Ud med dem! Vi modtager gerne bidrag til bladet, og bringer dem, der er plads til. Resten kan læses på facebook. red.

3 September 2013 DIAKONbladet 3 Få job mange ansøgere? Af Bent Ulrikkeholm Regnestykket der ikke altid går op Diakonbladet sætter i dette nummer fokus på et regnestykke, der ikke altid går op. Udbuddet af ledige stillinger har været lavt, og mange kommuner har haft ansættelsesstop. Nyuddannede har ofte ventet op til et år på det første job. Meget tyder på, at det værste er overstået, og redaktionen erfarer på tilbagemeldinger fra de nye diakoner, at vejen til første ansættelseskontrakt er blevet kortere. Flere vinkler Vi har fundet forskellige indfaldsvinkler til temaet. Diakon Kaj Bertelsen fortæller om at måtte lukke og afskedige medarbejdere fra Familiehuset Ellemose, fordi kommunerne ikke længere ville bruge stedet. To nyudannede diakoner fra Diakonhøjskolen Carrie Bak, (januar 2013) og Richard Beckmann (juni 2012) fortæller om deres oplevelser med jobsøgning. KF diakon NN: Kirsten Graversen, jobkonsulent i KRIFA, fortæller om sit arbejde. Kompetencer og refleksion Center for diakoni og ledelse i Dianalund udbyder efteruddannelse, og centerleder Connie Yilmaz Jantzen møder derfor overvejende studerende, som er i job. Der hviler et øget pres på folk, bl.a. i offentlige (leder)stillinger for at være godt uddannede, og konkurrencen er hård. Både når man skal søge et job, men også når man skal beholde det på længere sigt, er teoretisk viden blevet et must, siger hun. Et andet parameter for at vælge efteruddannelse, er muligheden for dybere re leksion over sit arbejdsliv. Det er rigtig vigtigt i de krævende fag med mennesker, at give sig selv muligheden for at få fyldt noget på den mentale tank, og derigennem sikre sig et overskud, siger Connie Yilmaz Jantzen. Godt netværk Diakonhøjskolen i Aarhus uddanner nu på diakonlinjen socialdiakoner, en professionsbacheloruddannelse i samarbejde med VIA University College. I forbindelse med akkrediteringsprocessen undersøgte skolen ledigheden for de seneste tre semestres diakoner. Deres ledighed var lavere end for pædagoger generelt. Forstander Jens Maibom Pedersen mener, det blandt andet skyldes et godt netværk. Vi oplever ofte, at organisationer og institutioner henvender sig direkte til os med et ledigt job. Det samme gælder diakonforbundets netværk, den vej igennem har nye diakoner også fået job, fortæller han. Flere med ansættelse Jens Maibom tilføjer, at det næsten på hvert afsluttende semester forekommer, at der er lere studerende med job på hånden, inden de forlader skolen. Der kan være særlige forhold, som gør det vanskeligt for den enkelte hurtigt at inde et arbejde, og for eksempel er muligheden for at lytte efter et job ret afgørende, men generelt synes jeg, beskæftigelsen for diakoner ser fornuftigt ud, siger Jens Maibom Pedersen.

4 4 DIAKONbladet Et år senere Af Bent Ulrikkeholm Richard Bechmann har fået job på et soldaterhjem, som ressourceperson for tidligere udsendte soldater på rekreationsophold. Han startede i august, og han er glad for sit nye job. De kan godt glæde sig hos KFUM s Soldatermission, de får for alle pengene. Men Richard havde ikke regnet med, at det ville vare et år at få fast ansættelse. Hurtigt vikariat Richard var begyndt at søge job allerede inden han ik sin eksamen. Det gav et godt sommerferiejob hos Danske Diakonhjem på Kornumgård i Nordjylland. Men ikke det faste job, han gerne ville have. Richard lyttede efter uddannelsen til Aalborg, og det har betydet noget i forhold til netværk, mener han. Hvor godt er dit netværk? Richard har boet 9 år i Esbjerg, og har det meste af sit netværk dér. Det har ikke været nogen fordel at lytte væk fra netværket, men det var vilkårene, og sammen med kommunens jobcenter og fagforeningen lagde han en plan. Der skulle søges 2-3 stillinger om ugen, og fordi Richard er over 30 år, kunne han først få et jobsøgningskursus efter ni måneders ledighed. Så var det bare at komme i gang. Richard Bechmann September 2013 Søge bredt Richard søgte bredt, tjekkede kommunernes hjemmesider og ik sendt sine ansøgninger af sted. Men det viste sig, at ved nogle af de samtaler han kom til, og hvor det egentlig gik meget godt, kunne han mærke et forbehold. Uanset at han gjorde opmærksom på, at han gerne ville lytte efter jobbet, så mærkede han tvivlen hos den ansættende part. Han rejser nok igen, hvis han inder noget tættere på bopælen. 160 ansøgninger Kravet om 2-3 ansøgninger om ugen har betydet, at alle ansøgningerne ikke var lige alvorligt ment, men de leste var trods alt, og noget af det værste fortæller Richard, var ikke at høre noget som helst til en fremsendt ansøgning. End ikke et afslag på to linjer. Undervejs er det blevet til fem ansættelsessamtaler, og det har været rigtig tæt på at lykkes. Det kom bag på mig, at de havde læst om mig på facebook. Reaktioner undervejs Det værste er at gå hjem fra en samtale med en fornemmelse af, at det er lykkedes. Så slår afslaget hårdt, og man skal samle sig selv op igen, det angriber selvtilliden, og det har betydet nogle humørsvingninger undervejs, siger Richard. KRIFA s A-kasse har haft nogle gode tilbud, men han har også en anden idé. Mentor i diakonforbundet Richard foreslår, at diakonforbundets coaching måske kunne udvides. Kunne man forestille sig, at en nyuddannet diakon ik en jobsøgningsmentor i diakonforbundet? En diakon som kunne følge på vej, til det første job er fundet? En spændende tanke som hermed er givet videre til overvejelse. Richard nævner et par andre ting fra forløbet: Det kan være temmelig overvældende at træde ind ad døren til et stort ansættelsesudvalg, for hvem skal man kigge på under samtalen? Og dem der skal ansætte forbereder sig også, blandt andet ved at læse, hvad ansøger optræder med på facebook.

5 September 2013 DIAKONbladet 5 Håbløshed og drømmejob Af Carrie Bak, socialdiakon, januar 2013 En glædens dag, men Jeg er uddannet socialdiakon i januar Det var selvfølgelig en glædens dag at kunne stå og kalde sig uddannet efter 4 år. En ny spændende periode stod nu foran mig: jobsøgning. Jeg kom hurtigt ind i en god rutine og ik søgt en masse mere og mindre interessante stillinger. Jeg begyndte at gå en smule ned med laget, da jeg tænkte: jeg får jo ikke engang svar fra de ting jeg ikke gider hvordan skal jeg så nogensinde komme til, at lave det, jeg gerne vil? Første samtale gav håb Men så blev jeg kaldt til samtale på et bosted for unge med autisme og adhd, og det ik mit mod lidt op. Nu var jeg da med i spillet og ik en vished om, at min ansøgning er god nok til en samtale. Jeg ik ikke jobbet, men håbet kom stærkt tilbage, og jeg søgte videre. Uden svar. Den gamle følelse af håbløshed kom tilbage og jeg begyndte at tænke, om jeg overhovedet havde taget den rette uddannelse. Jeg tog derfor på et kursus Personligt og Pædagogisk løft hvor jeg ik vejledning i jobsøgning samt gode samtaler om mine tanker ift. et fremtidigt job. ønske. Alligevel gik jeg da og tjekkede min telefon og mail dagligt. Pludselig en dag var der en mail fra dem, og da jeg åbnede den stod der, at de gerne ville se mig til samtale. God dag til fem mænd Det var en helt fantastisk følelse, og jeg ik det helt dårligt ved tanken om, at jeg var så tæt på ikke at søge det. Dagen for samtalen kom og jeg trådte ind i et lokale med fem mænd der bød mig velkommen. Samtalen tog 20 minutter hvor de skiftevis stillede spørgsmål, som jeg forsøgte at svare fyldestgørende på. Efter samtalen gik der ca. 2 ½ minut, så kom den ene mand efter mig og sagde: Hey Carrie. Vi vil rigtig gerne ansætte dig! Jeg gik ledig i præcis 6 måneder, og er nu stolt indehaver af drømmejobbet og er slet ikke i tvivl om, at jeg har taget den rigtige uddannelse. Endelig en ny chance I løbet af de 6 uger jeg var på kursus, tog jeg til et informationsmøde om et job som bostøttemedarbejder for socialt udsatte i eget hjem. Mit på nuværende tidspunkt absolutte drømmejob. Jeg var skræmmende tæt på ikke at søge det, da jeg tænkte: nej, det er meningsløst. Jeg har ikke fået et eneste svar fra en vuggestue det er spild af tid at søge drømmejobbet. Men jeg blev overtalt til at prøve. Så jeg brugte en uge på at skrive den bedste ansøgning jeg overhovedet kunne, og den sendte jeg så af sted, velvidende at det var ønsketænkning. Og det var det også et kæmpe

6 6 DIAKONbladet September 2013 At lukke og afskedige medarbejdere interview med Kaj Bertelsen, tidligere Familiehuset Ellemose Tekst og foto: Bent Ulrikkeholm FAKTA Familiehuset Ellemose i Hadsten var en drøm for diakonerne Bent Jørgensen og Kaj Bertelsen og deres koner. De to familier satsede alt på at komme i gang med deres eget behandlingssted, og det lykkedes i Diakonbladet skrev om det i artiklen Det almindelige hus i oktober Men drømmen varede ikke ved, og Ellemose måtte lukke i Forud var gået mange op- og nedture og den personlige tragedie at Bent Jørgensen døde i Men Kaj og Bent nåede sammen at tage beslutningen om at afvikle Ellemose, og det var nødvendigt på grund af lovændringer, den økonomiske krise og behandlingsforløb, som de kunne se, ville blive alt for dyre for kommunerne. Kaj Bertelsen fortæller i dette interview om at måtte lukke en fagligt set velfungerende institution, sige farvel til familierne og ikke mindst at have det ansvar at afskedige 8 medarbejdere og dernæst selv stille sig op i køen af ledige. At skrive 8 opsigelser Nettet strammes Det blev i 2010 og 2011 mere og mere tydeligt for Kaj og Bent, at der var problemer på vej til Familiehuset Ellemose. Det er bekosteligt at anbringe en familie i et langvarigt døgnbehandlingsforløb, uagtet at det har en høj faglig kvalitet og ine resultater. Den økonomiske krise tog sit helt eget kvælertag på landets kommuner, og det kunne mærkes på ordrebogen. De to indehavere havde forskellige overvejelser om, hvordan de kunne give familier støtte på en mindre omkostningstung måde. At gå fra døgnanbringelse til at tilbyde konsulentstøtte i eget hjem hos familien, var en af overvejelserne. Artikel fra Diakonbladet oktober 2007 Det almindelige hus Af diakon og freelancejournalist Bent Ulrikkeholm Familiehuset Ellemose er oprettet 1. januar 2000 som et privat tilbud af to ægtepar. Diakonerne Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen, samt deres hustruer Gitte Bertelsen og Ruth Jørgensen. Årene har budt på mange udfordringer og meget arbejde, men de vil altid lægge vægt på at være et hus præget af ligeværdig dialog, faglighed og almindelighed. På en villavej i Hadsten ligger institutionen, men det opdager man ikke uden at kigge godt efter. Her kan 3 4 familier afhængig af deres størrelse bo i en som regel længere periode. De lever i den ramme døgntilbuddet giver dem og de er tæt på personalet, som støtter og observerer familiernes relationer og funktion. Det kan være familier med sociale problemer, stofmisbrugsproblemer eller dårligt begavede voksne, som skal støttes i at blive kompetente forældre. Forældrene har selv haft det svært, og har ikke mange ressourcer, men Kaj Bertelsen siger alligevel: Vi finder ofte overraskende ressourcer gemt i disse fædre og mødre. Helhedstænkning Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen fortæller, at de lægger stor vægt på en sammenhængende behandling. Børn og voksne sammen, døgnophold og støttende efterbehandling udføres af de samme behandlere. Familierne er både fædre og mødre med deres børn og far, mor og børn. Mange af de usikre forældre har oplevet vold, incest og mobning i deres egen barndom. Opholdene betales af hjemkommunen og der skal faglige godkendelser til fra regionerne tidligere amterne. De to diakoner som er uddannede fra Diakonhøjskolen i henholdsvis 1982 Den højeste grad af faglighed er medmenneskelighed. Bent Jørgensen tv. og Kaj Bertelsen th. og 83 har arbejdet i det traditionelle institutionsområde på forsorgs- og alkoholbehandlingsområdet, med psykisk udviklingshæmmede og familiepleje. I mange år arbejdede de sammen på Blå Kors Behandlingshjemmet Egåhus, og både her og i tiden efter at Kaj Bertelsen havde forladt stedet, modnedes tanken om at starte noget nyt sammen. Hvorfor starte sit eget? Der var ikke plads til idealismen, brændte du for en sag, blev det bremset og stoppet af systemet, strukturer og rammeplaner, siger Kaj Bertelsen. Bent Jørgensen tilføjer, at muligheden for på sine egne præmisser at skabe et sammenhængende fagligt tilbud, også var en væsentlig faktor. Vi kunne jo i vores tidligere ansættelser se, at en behandling ofte kørte skævt, når nye systemer skulle ind i billedet. Her har vi selv ansvaret for at indsatsen hænger sammen fagligt og bliver gjort færdig, fortæller Bent Jørgensen. Det store spring Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen fortæller, at det store spring fra lønmodtagere til egen familie-behandlingsinstitution i 2000, virkelig var stort. Der var ikke noget økonomisk sikkerhedsnet og ingen garanti for at kommunerne ville bruge dem. De to ægtepar satte egne huse og personlig hæftelse for store beløb på højkant. Banken gik med på idéen og det lykkedes at komme i gang. I starten uden personale, så de fire indehavere arbejdede næsten i døgndrift. Inklusive de to diakoner er Afklaring nødvendig Bent Jørgensens alvorlige sygdom gjorde det ekstra nødvendigt at træffe en beslutning, og i en kombination af det ydre og indre pres på tilbuddet besluttede de sammen på sigt at afvikle Ellemose. Det betyder meget for mig, at vi nåede at træffe den beslutning sammen, siger Kaj Bertelsen. Efter Bents død blev det tid at informere de ansatte og derefter de anbragte familier. En opgave Kaj følte som et stort pres.

7 September 2013 DIAKONbladet 7 Personalemødet Det var svært, at gå ind til det personalemøde hvor det skulle siges, at vi lukkede. Men vi brugte hele mødet på at snakke med hinanden om det, fortæller Kaj. Medarbejderne var naturligvis ikke helt uforberedte, men det slog alligevel hårdt at få meddelelsen. De følelser Kaj selv havde omkring det, var blandede. Det var en stor lettelse over, at lang tid med tvivl og overvejelser endelig var slut, og han kunne dele beslutningen med andre. Men det var også bekymring for konsekvenserne for medarbejderne, som alle skulle opsiges i en tid med høj ledighed i samfundet. Hvad nu? Medarbejdernes reaktioner var forskellige og spørgsmålene tårnede sig op. Hvad sker der nu for mig? Kan jeg inde et andet arbejde, og hvad kan det mon blive? Mange var kede af det, og følte en stor sorg i forhold til at deres arbejdssted og det gode tilbud til familierne ville forsvinde. Alle muligheder åbne Kaj fortæller, at han arbejdsmæssigt set var helt åben. Det ville ikke have generet ham det jerneste at køre truck på IKEAs lager, og da lere muligheder i forhold til at arbejde med Ellemoses målgruppe ikke lykkedes, begyndte han også at tænke i helt andre muligheder. Men der er en del barrierer for en tidligere selvstændig at overvinde. Og så kom pludselig muligheden for at søge stilling som leder af Kirkens Korshærs Døgnvarmestue i Nørre Allé. Der fungerer Kaj Bertelsen nu, og det er en daglig glæde. Jeg føler det som at være kommet hjem, fortæller han med et bredt smil. FAKTA Det lykkedes alle medarbejderne fra Familiehuset Ellemose at inde nye job. Kaj Bertelsen At tage afsked Det sidste halve år på Ellemose var præget af at sige farvel. Der skulle tages afsked med de familier, som blev færdigbehandlede, og der skulle siges farvel til alle medarbejdere, som rejste fra huset i takt med de tomme pladser. Kun én medarbejder blev tilbage, til nøglen blev drejet om for sidste gang. Jeg tror, det er meget vigtigt, at tage godt afsked med hinanden og med arbejdspladsen, siger Kaj. Han lagde vægt på, at afskeden med hver enkelt medarbejder blev individuel. Det var naturligvis også svært at sige farvel til familierne, efterhånden som de forlod stedet, fortæller Kaj. Tiden der fulgte Det er kompliceret på alle tænkelige måder at afslutte tilværelsen som selvstændig og blive lønmodtager igen. Der er ikke meget hjælp at hente så længe der er formaliteter, som betyder, at den enkelte anses for selvstændig, selv om man reelt er ledig, uden indtægt og arbejdssøgende. Jeg havde meget at tage hånd om, indtil det store hus i Hadsten var solgt, og det var nødvendigt at bruge nogle måneder på at inde en ny vej at gå, siger Kaj.

8 8 DIAKONbladet September 2013 Skam eller vilkår? Af diakon og jobkonsulent i KRIFA Kirsten Graversen Kirsten Graversen Alt for mange oplever at miste deres job og dermed forsørgelsesgrundlag, kollegaer og for nogles vedkommende også identitet og selvrespekt, ja nogle skammer sig endda over at være uden arbejde. Heldigvis oplever de leste også omgivelsernes trøst og forståelse i en vanskelig situation, MEN alt for hurtigt ændres indstillingen til undren og måske endda mistænkeliggørelse over, at man ikke hurtigt inder et nyt job. Det er som om, det er fuldt accepteret, at man bliver ledig, men man må ikke være ledig ret længe. Den demogra iske udvikling går godt nok i retning af manglende arbejdskraft, men det er ikke situationen her og nu. Der er lere hænder end lønnede jobs, så det må absolut betegnes som et vilkår for nogle i en periode at være uden arbejde. Ledige føler sig hurtigt mistænkeliggjorte og sat udenfor det gode selskab Mistænkeliggørelse Desværre bliver den ledige også hurtigt mødt med mistænkeliggørelse fra lovgivningens side, ja mange oplever også, at vennerne hurtigt ændrer indstilling fra forståelse til mistænksomhed. Vil han eller hun arbejde og bidrage til det fælles samfund? Hvad er det for mekanismer i den menneskelige natur, der har brug for at hævde sig på andres bekostning? Særligt sørgeligt bliver det, hvis en person i en myndighedsrolle bruger anledningen til at mistænkeliggøre den ledige. Aktivering er tænkt som et redskab til hjælp til at komme tilbage i job, men hvis aktiveringen bliver irrelevant og for aktiveringens egen skyld, som når uuddannede og folk med lere års uddannelse sættes på samme hold, er det udtryk for manglende respekt. Man træder på folk, der i forvejen ligger ned. Hvorfor kan man ikke lave relevant undervisning til relevante grupper? Det koster kun lidt planlægning og omtanke.

9 September 2013 DIAKONbladet 9 Hvordan kan diakonien møde den ledige? Først og fremmest ved at vise respekt og bekræfte, ikke løse, de udfordringer, som den ledige deler med mig. På den måde opbygges identitet, fordi nærvær styrker selvværd. Jeg kan ikke give kunden et arbejde som jobkonsulent, men som jobkonsulent OG diakon kan jeg ved at give nærvær og forståelse være med til at styrke den ledige til at inde nogle skjulte ressourcer. Når selvværdet bliver styrket, og glimtet kommer tilbage i øjnene, er der et godt udgangspunkt til at arbejde med at inde og udvikle den enkeltes potentiale. Respekt er også at turde udfordre den ledige til ikke at forblive i offerrollen, men tage ansvar for eget liv og jobsøgning. Det kræver en stor indsats at inde et nyt job, men det lykkes jo som regel, og man skal ikke give op på forhånd. Re-spekt betyder at se om igen se på sig selv og andre med nye øjne. Respekt betyder, at diakonen ser på den ledige som et medmenneske, hvis udfordring er at inde et job. Det er diakoniens mål at glimtet kommer tilbage i øjnene Arbejdsløs eller arbejdssøgende Ord skaber som bekendt, hvad de nævner, og der er stor forskel på, om man er arbejdsløs eller arbejdssøgende. Du er enten et offer, eller du er proaktiv. For at komme mistænkeliggørelsen til livs, mener jeg, det er mest respektfuldt at bruge betegnelsen arbejdssøgende. Dermed tilkendegiver man også, at det er et job i sig selv at skaffe sig et job. Jesu forbillede Det er tankevækkende i lignelsen om arbejderne i vingården, hvor megen anerkendelse Jesus giver til dem, der står ledige på torvet lere timer eller endog næsten hele dagen. De får samme løn som dem, der har knoklet hele dagen. Derved anerkender Jesus, at de står til rådighed og er villige til at arbejde, så snart de bliver tilbudt et job. Han mistænkeliggør dem ikke, men giver dem deres værdighed tilbage. Hvilket forbillede! Kristus rækker hånden ud mod dem, der står ledige på torvet time efter time

10 10 DIAKONbladet September 2013 Møltrup Optagelseshjem - et hjem for hjemløse - et liv med indhold Diakonalt arbejde kan være samarbejde, udvikling og myndiggørelse. Et hjem: Gennem 100 år har Møltrup Optagelseshjem dannet rammen om et hjem for hjemløse. Et hjem for de, der ikke har andre steder at gå hen, når livet bliver for vanskeligt at klare på egen hånd. Ordet "Optagelseshjem" er som ordet siger: et hjem man kan komme og få optagelse i; altså et tilbud om et sted, hvor man kan komme og få hjælp til det, man har behov for og derigennem få sin trygge base. Når man drager derfra, er stedet den sikre havn at komme hjem til, hvis livet bliver for vanskeligt ude i "stormen". Hverdagen Når en mand ankommer, går de første dage med at han restituerer sig og vænner sig til en ny hverdag med andre mennesker, og med at han lærer stedet og rytmen på gården at kende. Derefter er det tid til at inde sig et sted at høre til. En arbejdsplads, der kan passe til den enkelte. Ikke alle kan arbejde lige meget og lige længe, så på Møltrup er der mange forskelligartede arbejdssteder. En arbejdsplads Alle er med til at drive gården, og det betyder, at der er mange forskellige jobs, der skal udfyldes lige fra køkken og rengøring til gartneri, vedligehold, savværk, montage, stald, markbrug og slagteri. Ideologien med et arbejde er, at manden kan få et sted at høre til, en mester han kan bruge til samtale om det der er svært, om livets store og små ting, som man kan tumle med. Og samtidigt giver et job struktur på dagen, det giver arbejdskolleger, og man oplever, at der er brug for en, og der er mulighed for en tilværelse med indhold. Fra jord til bord: I stalden er der malke- og kødkvæg og frilandsgrise. Der beskæftiges ire mænd, som hurtigt er blevet glade for at arbejde med levende dyr, og hvor der er tid til at hygge om dyrene til gavn for både mænd og dyr. Hver uge sendes dyr til slagtning, og de kommer så tilbage til Møltrups slagteri for at blive forarbejdet. I slagteriet er der beskæftiget fem-seks mænd, som oplæres i opskæring af kød og produktion af slagterivarer. Der er mange processer i forarbejdning af kødet, og det giver en spændende arbejdsplads, hvad enten man står ved kødhakkeren, pølsestopperen, laver rullepølse, spegepølse, medister, rygning af kød, eller vejning og pakning. Der er mange processer, der griber ind i hinanden, og samarbejdet er yderst vigtigt for et godt resultat. I gårdbutikken skal varerne sorteres, præsenteres og gøres klar til salg. Udover vores egen gårdbutik er der indtil videre tre andre udsalgssteder, hvor lokale kvalitetsbagere har taget Møltrups sortiment ind, og det giver yderligere job til én, som kører ud med varerne i kølebilen. En rullende forretning Det næste skud på stammen skal være en rullende forretning. Der er bestilt en kølertrailer, og der skal købes en bil, der kan trække den. En lok medarbejdere er midt i at tage trailerkørekort, for der er planer om at etablere en forretning med egne produkter suppleret med købmandsvarer fra den lokale Eurospar. Ønsket er at komme ud til mindre samfund, hvor der ikke længere er en købmand. Med et besøg en gang om ugen, forestiller man sig at kunne dække et behov i den lokale befolkning mht. handel og måske give lidt liv tilbage til de små samfund. En forretning kan være et samlingssted, hvor man kan mødes med naboer og få en hyggesnak. Vi vil gerne skabe lidt café-miljø, hvor man kan købe sig en kop kaffe, en grillpølse eller en sandwich,

11 September 2013 DIAKONbladet 11 og hvor intentionen er et socialt samlingssted, samtidig med at man kan handle og få gode kvalitetsvarer i nærmiljøet. Et diakonalt arbejde Møltrup Optagelseshjem er rammen om socialt arbejde for mennesker, som har det svært med at mestre livet. Hvordan kan det hænge sammen med en virksomhed, med så mange aktiviteter? Møltrup er, som det altid har været, et diakonalt sted, hvor grundlaget bygger på en tro på, at alle er Guds elskede børn. Der er nogle, hvor tilværelsen har været tung at bære, og som har brug for hjælp til at komme gennem svære perioder. Her er det Møltrups diakonale opgave at være Guds udstrakte hænder og hjælpe med det, der er behov for. Det er erfaringen, hvilket giver god mening og indhold i tilværelsen, at have et arbejde, et sted at høre til, et sted hvor der er nogle, som regner med én. Det giver mulighed for at rejse sig igen, skabe en ny meningsfuld hverdag og mulighed for forandring, og det kan være til værdi for den enkelte. Der er mange aktiviteter i gang. Der er mange steder på Møltrup, hvor der er brug for arbejdskraft. Steder som kan skabe indhold, værdi og myndiggørelse for den enkelte. Ydermere giver mødet med andre noget helt særligt. Der sker noget, når en beboer på Møltrup kan stå og vejlede en kunde om, hvordan et stykke kød skal behandles. Det er dette udviklende møde, vi gerne vil videreudvikle i den rullende forretning, hvor kunder skal betjenes, og der kan skabes mulighed for værdifuld kontakt og evt. nyt netværk, så det kan blive lettere at lytte ud i det pulserende samfund igen. Gennem dette projekt er der mulighed for at integrere de mænd, der er lyttet fra Møltrup, og som bor i lokalsamfundene. De får mulighed for at være hjælpere i forretningen, og dermed kan kontakten bevares, hvilket kan blive en væsentlig årsag til, at ud lytningen kan lykkes. Kirsten Jacobsen, diakon Møltrup Optagelseshjem

12 12 DIAKONbladet September 2013 KORSHÆREN VANDRER en diakonal vandring! Af Leif Bønning, vandringsmand I år oplevede vi at Guds gode sol skinnede på os enkelte foregående år havde det regnet ret så meget. 34 personer vandrede med hele ugen og 21 i kortere perioder. Der var frivillige fra genbrugsbutikkerne, kredsarbejdet, brugere fra korshærsarbejdet nogle med meget og andre med begrænset kendskab til Korshæren. De kom fra Bornholm til Brønderslev. Et broget fællesskab på livsvejen. Korshærsvandringerne vil uden tvivl være at inde i årene fremover overvej, om ikke DU skulle gå med i Der fokuseres på fire områder med vandringen FÆLLESSKAB: Gennem vandringen vil vi udtrykke det kristne fællesskab, hvor mennesker med både få og mange ressourcer bevæger sig gennem en livsperiode sammen. SOLIDARITET: Gennem vandringen vil vi udtrykke solidaritet med det menneske, hvis liv er en lang opslidende vandring med misbrug, hjemløshed, psykiske lidelser og mange andre forhold, der undertrykker det gudskabte menneskeliv. REFLEKSION: Undervejs vil vi standse op, synge en salme, læse en evangelietekst og lytte til tanker, der udfordrer os. HANDLING: Det er vort håb, at vandringen må bringe fornyelse ind i den enkeltes liv til positiv handling i forhold til vort medmenneske. Årets vandring Vandringen i juni startede søndag med deltagelse i gudstjenesten i Houlbjeg Kirke v. Viborg og sluttede den lg. lørdag formiddag med gudstjeneste i Mariager Kirke. Hver morgen blev der holdt morgenandagt i en lokal kirke og aftenandagt i forbindelse med møde/samling der blev vandret og snakket, der var stillevandring hvor man kunne re lektere over et bibelvers der blev sunget bl.a. Må din vej og Vandresangen skrevet til lejligheden. Overnatningerne fandt sted i bl.a. sognegårde, på campingpladser, i genbrugsbutikkerne, efterskoler m. l. på vandringen blev vi mødt af lokale korshærsfolk, der kom med kaffe og bagværk og vi savnede intet! Tørkosten sørgede vi selv for den varme mad købte vi. Vandringernes historie Det begyndte for 5 år siden med en 3 ugers vandring fra Viborg til Odense. Formålet var bl.a. at styrke det indbyrdes fællesskab og sætte fokus på Korshæren. Man vandrede med bannere, holdt offentlige møder bl.a. på torvene i de større byer. Overnatningerne var i pilgrimsherberger, sognegårde, lejrhytter og sågar i sengene i genbrugsbutikkerne, hvor man kom frem. Vandringen blev en succes og der var utrolig megen presse på. Man havde hentet nogle elementer fra pilgrimsvandringerne morgen- og aftenandagterne, stilheden i de kirker, man kom forbi, stillevandringerne. Der var formuleret 4 fokusområder. FÆL- LESSKAB, SOLIDARITET, REFLEKSION, HANDLING. Det var en lang tur! Da vi sluttede, blev der spurgt: Hvad med næste år? Det havde ikke været planen! Men året efter vandrede man fra Silkeborg til Aarhus og året efter igen langs Gendarmstien over Sønderborg til Havnbjerg på Als. Så fulgte en vandring året efter på Vestsjælland og i juni måned i år fandt den 5. vandring sted fra Viborg til Mariager. Se lere billeder på Diakonbladets facebookside.

13 September 2013 DIAKONbladet 13 Diakonkredse og konventarrangementer Aalborg Stift Mandag den 16. september kl Støvring Sognegård, Kirkevej 6, 9530 Støvring. Sognepræst Bjarne Hougaard, Hirtshals, der er formand for Aalborg Stifts udvalg for diakoni, taler over emnet: Når evangeliet skal have krop, et foredrag om diakoni, endvidere en lille orientering om stiftsudvalgets arbejde. Tilmelding senest torsdag den 12. september til Paul Holm tlf , eller Erik Reckweg tlf Mandag den 21. oktober Bangsbostrand Kirkes lokaler (Syd løjen), Søndergade 206, 9900 Frederikshavn. Diakon Inge Bergstedt fortæller om arbejdet i Frederikshavn krisecenter, som hun er leder af. Her modtages kvinder, evt. med børn, der har været udsat for fysisk eller psykisk vold. Tilmelding senest torsdag den 17. oktober til Susanne Houmøller-Jørgensen tlf , sushoumoeller@familie.tdcadls.dk eller Paul Holm tlf Lørdag den 9. november kl Aalborg Stifts udvalg for diakoni a holder Stiftsdag i Skalborg Kirkes Sognesal, Aalborg. Emne: Er der rum nok i kirkerummet. Hovedforedragsholder Lisbeth Zornig Andersen, tidligere formand for børnerådet. Der betales ikke entre til disse arrangementer, men kr. 25,00 for kaffe med brød, hvis ikke andet beløb er oplyst. Alle diakoner, diakonisser og andre interesserede i Aalborg stift er velkomne til at deltage i alle arrangementer. Diakonkreds Sjælland Lørdag den 21. september Lorentz Jørgensen vil give os en eksklusiv rundvisning i Sorø Kunstmuseum incl. Ikonsamlingen. Lorentz sad i mange år i Filadel ias bestyrelse. Ikonsamlingen består af tre private ikonsamlinger, doneret af Per Schrøder, Hermod Lannung og Lorentz Jørgensen. De i alt 190 ikoner udgør et enestående materiale og rummer eksempler på de vigtigste ikonskoler og motivkredse. Tilmelding til Conny Hjelm cohj@ iladel ia.dk eller tlf Diakonaften i Vestjylland Torsdag den mødes vi på Holstebro Soldaterhjem, Kasernevej 1, 7500 Holstebro kl , hvor vi vil høre om soldaterhjemmet og deres nye tiltag, hvor tidligere udsendte soldater kan komme på rekreation. Kaffe koster 25. kr. Der er ingen tilmelding du kommer bare! Se også på

14 14 DIAKONbladet September 2013 Center for Diakoni og Ledelse en film du må se I foråret færdiggjorde vi en lille kort ilm om vores arbejde på Center for Diakoni og Ledelse. Filmen giver dig et indtryk af, hvem vi er og hvad vi tilbyder indenfor uddannelser og kurser, sorg og samtaler, konsulentarbejde og foredrag. Du kan se ilmen på vores hjemmeside under punktet: Om Center for Diakoni og Ledelse. På forsiden af hjemmesiden ligger også en ganske kort ilm om vores diplomuddannelse i ledelse og diakoni, som giver et hurtigt og levende indtryk af uddannelsen.