STATUSRAPPORT 2017/18. børn & læring INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT

Transkript

1 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE STATUSRAPPORT /18 EMNE FOR DENNE RAPPORT Statusrapporten skal understøtte lokal dialog og kvalitetssikring på skoleområdet børn & læring

2 Statusrapporten 2017/18 er en kortfattet statusopgørelse over kvalitetsudviklingen på Stevnsskolerne. Hvert andet år udgives en kvalitetsrapport og de mellemliggende år en kortfattet statusrapport, med udgangspunkt i resultater på kommuneniveau, som Udvalget for Børn, Unge og Læring beslutter som havende en høj prioritet. INDLEDNING I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. I de år, hvor der ikke udarbejdes kvalitetsrapport, bliver der i stedet udarbejdet en statusrapport, som følger op på udviklingen af temaer, hvor Udvalget for Børn, Unge og Læring har særlig fokus. Fokusområde I Statusrapport 2017/18 er der er særlig fokus på elevfravær og overgang til ungdomsuddannelse som temaer. Dertil kortlægges trivsel og karaktergennemsnit. Skoleområdet I skoleåret 2017/18 tilbydes undervisning i følgende skoler Folkeskoler: Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen Specialtilbud: Magnoliegården Stevns Dagskole Ungdomsdagskolen klasse, specialklasserække og taleklasse, velkomstklasse klasse og specialklasserække klasse, specialklasser (Regnbuen) og autistklasse Skole i tilknytning til døgnbehandlingstilbud Stevns Dagskole hører organisatorisk til Hotherskolen Heltidsundervisning under Ungdomsskolen RESULTATER Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference (FP9) Beregningen af den socioøkonomiske reference er baseret på en statistisk model, der tager højde for elevens køn, alder, herkomst, forældres uddannelsesniveau, økonomi og arbejdsmarkedsstatus. De socioøkonomiske baggrundsvariable, som bedst forklarer karaktervariationen er forældrenes højest fuldførte uddannelse, forældrenes bruttoindkomst, arbejdsmarkedsstatus samt elevens herkomst. Den socioøkonomiske reference er derfor et udtryk for, hvad elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at opnå. Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karaktergennemsnit man statistisk set ville forvente på skolen ud fra dens elevsammensætning. 2

3 Opnået karaktergennemsnit, bundne prøvefag i alt og socioøkonomisk reference Sammenholdes karaktergennemsnittet i 2017/18 med 2016/17 har Stevns Kommune oplevet en stigning i forhold til karaktergennemsnittet, bundne prøvefag i alt. Landsgennemsnittet har ligget stabilt de sidste tre år. Forskellen mellem skolernes karaktergennemsnit og socioøkonomiske reference er blevet mindre. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomisk reference, 3-års periode Note 1. Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. Dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2. Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolernes elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomisk baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3. Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Datakilde. Beregninger af Styrelsen for IT og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre. Ovenstående graf viser gennemsnittet af skolernes karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og den socioøkonomiske reference. Gennemsnittet er taget over en tre-årige periode. 3

4 Hvordan eleverne klarer sig i fagdiscipliner ved 9. klasses prøver i forhold til elever med samme baggrund (Bundne prøvefag og udtræksfag) Datakilde. Styrelsen for IT og Læring Ovenstående graf viser hvor den enkelte folkeskole ligger på niveau, bedre end forventet samt dårligere end forventet set i forhold til den enkelte fagdisciplin (bundne prøvefag og udtræksfag). ELEVFRAVÆR Med folkeskolereformen blev der sat nye og ambitiøse mål for elevernes læring og trivsel. Blandt andet ønsker regeringen, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, og at elevernes trivsel i folkeskolen skal øges. Det har vist sig, at elevernes fravær har stor indflydelse på muligheden for at nå disse mål. En analyse lavet af Undervisningsministeriet viser, at elever, der trives dårligt i skolen, har mere ulovligt fravær og mere fravær på grund af sygdom. Omvendt kan et højt fravær også føre til dårligere trivsel i klassen. Udover sammenhængen mellem fravær og trivsel er der også en kobling til elevernes læring. Undervisningsministeriet har påvist en sammenhæng mellem elevernes fravær og deres karakterer. De konkluderer, at jo højere samlet fravær eleven har haft i 9. klasse, jo lavere er elevens karaktergennemsnit i de bundne prøver. Desuden er elevernes fravær i folkeskolen er en væsentlig indikator for, hvordan det kommer til 4

5 at gå dem videre i uddannelsessystemet. Undervisningsministeriet påpeger, at jo højere fravær eleven har i 9. klasse, jo lavere er sandsynligheden for, at eleven hurtigt kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Elever med højt fravær har desuden en øget risiko for frafald, hvis de starter på en ungdomsuddannelse. Dette kan tyde på, at der også er et alment dannende aspekt ved at eleverne får erfaring med en stabil fremmødekultur. Forældre har et ansvar for at undervisningspligten overholdes. Vælger forældrene, at deres barn skal gå i folkeskolen, har skolens leder ansvar for, at eleven som hovedregel deltager i undervisningen. På landsplan var eleverne i skoleåret 2017/18 i gennemsnit tilstede 94,1 % af undervisningen. Det svarer til en fraværsprocent på 5,9 % og i gennemsnit 11,8 fraværsdage i løbet af skoleåret. Fraværet har ligget stabilt de sidste fem år. Der kan være forskellige årsager til, at en elev udebliver fra undervisningen. Den mest almindelige årsag til, at en elev ikke møder i skole er sygdom. Desuden kan eleven være fraværende, hvis forældrene fx vælger at tage barnet med på ferie uden for skoleferierne. Dette betegnes som lovligt fravær, såfremt forældrene har fået tilladelse til at eleven holder fri af skolelederen. Endelig er der mulighed for, at eleven bliver væk uden at fraværet skyldes sygdom, og uden at forældrene har fået tilladelse til, at eleven holder fri. Dette betegnes som ulovligt fravær. Ser man på de enkelte typer af fravær, havde eleverne på landsplan i skoleåret 2017/18 i gennemsnit 3,1 % i sygefravær, 1,8 % lovligt fravær og 1 % ulovligt fravær. I Stevns Kommune ligger elevernes fravær svagt over landsgennemsnittet. Eleverne havde i gennemsnit 6,3 % fravær i skoleåret 2017/18, svarende til 12,6 skoledage på et år. Det samlede fravær har været svagt faldende fra 2015/16 til 2017/18. Med udgangspunkt i resultaterne har Kvalitetsrapporten for 2016/17 anbefalet, at der sættes øget fokus på den kommunale indsats for at nedbringe elevernes fravær. Dette gøres for at sikre, at flere elever møder i skole hver dag, og dermed fremmer elevernes trivsel, faglighed, overgang til ungdomsuddannelse og ikke mindst sikre at eleverne deltager i klassefællesskabet. Elevfraværet i Stevns Kommune Det samlede fravær Elevfraværet på folkeskolerne i Stevns Kommune har de seneste tre skoleår ligget over landsgennemsnittet. Det fremgår af diagrammet herunder, som viser det samlede fravær for eleverne på Hotherskolen, Strøbyskolen, Store Heddinge Skole og Dagskolen. I skoleåret 2017/18 ligger fraværet på 6,3 %, svarende til 12,6 skoledage på et år. Ses der på de seneste tre skoleår er fraværet svagt faldende på Stevnsskolerne 5

6 Samlet fravær, for skoleårene 2015/ /18 6,80% 6,60% 6,40% 6,20% 6,00% 5,80% 5,60% 5,40% 5,20% 5,00% 6,60% 6,40% 6,30% 5,90% 6% 5,60% 5,70% 5,60% 5,60% 2015/ / /18 Stevns Sammenligningskommune Landsgennemsnit Datakilde: uddannelsesstatistik.dk, januar 2019, fraværsdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for IT og Læring. Diagrammet viser desuden det gennemsnitlige fravær fra udvalgte sammenligningskommuner (den farvet streg). Sammenligningskommunen er den kommune 1, som ECO-nøgletal angiver som mest sammenlignelig med Stevns Kommune på folkeskoleområdet. Kommunen ligner Stevns Kommune på en række parametre 2, som har vist sig at have betydning for kommunens udgifter pr årig indbygger. Det fremgår, at fraværet i skoleårene 2015/ /18 i Stevns Kommune har ligget en smule højere end sammenligningskommunen. I skoleårene 2015/ /18 er fraværet i Stevns Kommune faldet, mens fraværet i sammenligningskommunen har ligget rimelig stabilt. Fraværstyper sammenholdt med klassetrin På folkeskoleområdet som beskrevet tidligere, skelnes mellem tre typer af elevfravær: ulovligt fravær, lovligt fravær og sygefravær. I Stevns Kommune blev der i 2016 udarbejdet fælles retningslinjer for registrering af elevfravær og opfølgning på fravær for alle tre folkeskoler. Som opfølgning på resultaterne fra Kvalitetsrapporten 2016/17 blev der i oktober 2018 afholdt temadag 3 vedrørende nedbringelse af elevfravær. Til temadagen blev der konkluderet, at arbejde videre med at styrke en ensartet registreringspraksis, idet der kan være forskel på, hvordan de enkelte skoler kategoriserer fraværet i de tre fraværstyper. Fx hvis en elev er langtidsfraværende, så kan fraværet på nogle af skolerne registreres som ulovligt fravær og andre steder registreres som sygdom. Man skal således være opmærksom på disse usikkerheder, når tallene læses og at skolernes resultater ikke er direkte sammenlignelige. Det fremgår af diagrammet herunder, at sygefravær udgør den største del af det samlede fravær. Dette gælder både for Stevns Kommune, sammenligningskommunen og hele landet. I forhold til Stevns Kommune i skoleår 2017/18 ligger sygefraværet lavere i sammenligningskommunen, mens det ulovlige og lovlige fravær ligger højere. Dette kunne tyde på, at skoleområdet i Stevns Kommune bør have fokus på at nedbringe sygefraværet. 1 Lejre Kommune 2 Parametrene er: andel 6-15-årige indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande, antal 6-16-årige, gennemsnitlig rejsetid, andel børn af enlige forsørgere, andel familier i bestemte boligtyper, andel privatskoleelever samt andel børn i familier med lav uddannelse 3 Her deltog centerchef, skolekonsulenter, de tre skoleledere, medarbejderrepræsentanter fra de tre folkeskoler, Ungdomsskoleleder, skolesekretærer, ledelse fra PPR og socialrådgiverne. 6

7 Fravær pr. fraværstype, gennemsnit for 2015/ /18 Landsgennemsnit 1% 1,60% 3% Sammenligningskommune 0,70% 1,90% 3,10% Lovligt Ulovligt Sygefravær Stevns 0,90% 1,80% 3,70% 0,00% 0,50% 1,00% 1,50% 2,00% 2,50% 3,00% 3,50% 4,00% Datakilde: uddannelsesstatistik.dk, januar 2019, fraværsdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for IT og Læring. Sammenlignes det lovlige, ulovlige og sygefraværet i Stevns Kommune med gennemsnittet for hele landet, ligger fraværet højere i Stevns Kommune for lovligt fravær og sygefravær. Der er dog forskel på, hvor meget højere det ligger. I tabellens kolonne yderst til højre fremgår forskellen udtrykt i procent. Her fremgår der, at det især er sygefraværet, som ligger højere end landsgennemsnittet (23,3 %), hvilket tyder på at det er sygefraværet, som bør nedbringes. Elevfravær, gennemsnit 2015/ /18, Stevns Kommune og hele landet Stevns Kommune Hele landet Forskel i procentpoint Lovligt fravær 1,8 1,6 0,2 12,5 % Ulovligt fravær 0,9 1-0,1-11,1 % Forskel i procent Sygefravær 3,7 3 0,7 23,3 % Datakilde: uddannelsesstatistik.dk, januar 2019, fraværsdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for IT og Læring. Klassetrin Det er en generel tendens på landsplan til, at elevernes fravær er højere, jo ældre de er. Denne tendens ses også i Stevns Kommune og i sammenligningskommunen, hvilket fremgår af diagrammet herunder. For at give et overblik over den generelle tendens, er diagrammet baseret på et gennemsnit af elevfraværet i de tre seneste skoleår. Det fremgår, at fraværskurverne for hele landet og for Stevns Kommune i udskolingen følges ad. På mellemtrinnet er der et gab, hvor fraværet er højere i Stevns Kommune end på landsplan og i sammenligningskommunen. Fraværet i indskolingen ligger også en smule højere i Stevns Kommune end på landsplan og i sammenligningskommunen. 7

8 Fravær pr. klassetrin, gennemsnit for 2015/ /18, Stevns Kommune 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% 6,80% 6,80% 6,30% 5,80% 5,50% 5,90% 5,20% Stevns Sammenligningskommune Landsgennemsnit 2,00% 1,00% 0,00% Udskoling Mellemtrin Indskoling Datakilde: uddannelsesstatistik.dk, januar 2019, fraværsdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for IT og Læring. Fravær pr. fraværstype og klassetrin, gennemsnit for 2015/ /18, Stevns Kommune 4,50% 4,00% 3,50% 3,00% 2,50% 2,00% 1,50% 1,00% 0,50% 0,00% 4,20% 3,80% 3,10% 1,90% 1,90% 1,50% 1,40% 0,70% 0,60% Indskoling Mellemtrin Udskoling Lovligt Ulovligt Sygefravær Nuværende fraværsprocedure i Stevns Kommune Skoleledelsen vedtog retningslinjer for registrering af elevfravær i I det daglige pædagogiske arbejde er der fokus på elevernes fravær fra skolen. De fælles retningslinjer for registrering af elevfravær er for at sikre en systematisk opfølgning på elevernes fravær og skal forebygge for højt fravær. Retningslinjer for medarbejdernes registrering af elevfravær: Følgende er gældende for registreringen af alle skoleelevers fravær i Stevns Kommune. 8

9 Udgangspunktet er, at elevernes fremmøde og fravær registreres minimum en gang dagligt. Ved begyndelsen af dagens 1.lektion fører den tilstedeværende underviser fraværsregistrering. Som udgangspunkt gøres dette elektronisk via skoleintra. Herved er der mulighed for evt. at bruge systemets smsordning og sende besked til forældre om elevens fravær. Det er underviseren i et givent fags ansvar at registrere om eleven er til stede. Kommer en elev fx for sent er der mulighed for at ændre registreringen senere i timen eller i efterfølgende timer. Via skoleintra registreres i følgende kategorier: S sygdom E ekstraordinært fri U ulovligt fravær F for sent fremmøde G gået for tidligt T mødet sent og og gået tidligt Hvis en elev ikke er til undervisning, skal forældrene personligt eller skriftligt give skolen oplysning om fraværet. Hvis en elev ikke møder i skole i højst 5 sammenhængende skoledage, og der ikke er givet en besked fra forældre kontaktes forældrene af kontaktlærer for at afklare årsag og omfang af fravær. Skolernes procedure i forhold til forældre, for at få afklaret om der er tale om ulovligt fravær: 1. Fravær, der ikke skyldes sygdom eller ekstraordinært fravær registreres som ulovligt fravær. 2. Information fra forældre vedr. barns fravær skal foreligge senest to dage efter elevens tilbagevenden. 3. Er punkt 2 ikke opfyldt, henvender kontaktlærer sig til forældrene inden for 5 arbejdsdage enten på skoleintra, kontaktbog eller pr. telefon. 4. Hvis ingen reaktion inden for tre dage herefter, registrerer kontaktlærer fraværet som ulovligt fravær. 5. Hvis der i første omgang er registreret ulovligt fravær kan der efter information fra forældrene evt. ændres til en af de øvrige kategorier. Retningslinjer for skolernes opfølgning på elevers fravær: Elever med højt fravær følges løbende af kontaktlærere og skolens ledelse. Elevernes fravær opgøres særligt hvert kvartal efterårsferie, jul, påske og til sommerferien. Når en elev op på et fravær på 10 % - drøfter kontaktlærer fraværets årsag, omfang og muligheder for nedbringelse af fravær med forældrene. Når en elev op på et fravær på 15 % - indkaldes elev og forældre til en fraværssamtale på skolen af kontaktlærer. Nærmeste leder deltager så vidt muligt i denne fraværssamtale. Her drøftes fraværets årsag, omfang, samt hvordan fraværet nedbringes. Senest ved et fravær på 20 % - vurderer skolens leder om der skal skrives en underretning til forvaltningen. Retningslinjer for registrering af elevfravær for elever med særlige aftaler: Elever, hvor der foreligger helt særlige aftaler med skoleledelsen, såsom praktikforløb, længerevarende indlæggelser, særlige aftaler om kun at deltage i dele af skoledagen, samt elever, der fx har store psykiske udfordringer og venter på, at et andet skoletilbud træder i kraft o.l., gælder, at de registreres via skoleintra under anden aftale. Procedure for anmodning om ekstra ordinær fritagelse for undervisningen: Skolerne har blanket til ansøgning om ekstraordinær fritagelse for undervisningen, hvor der redegøres for fritagelsens omfang og årsag, samt at det er hjemmets ansvar at følge op på den undervisning som eleven ikke møder op til. Det indskærpes til forældrene, at skolefravær har såvel sociale, som faglige konsekvenser for eleven. 9

10 Ansøgningen behandles af skolens ledelse. Ekstraordinær fritagelse registreres som lovligt fravær, men indgår i vurderingen af, om eleven har bekymrende skolefravær. 10

11 TRIVSEL Trivselsmålinger for klasse, skoleår 2017/18 Elevernes trivsel er vigtig for deres skolegang, og for at give de bedste muligheder for et godt læringsmiljø. Tallene for trivsel i folkeskolen i skoleår 2017/18 viser, at vi oplever et fald i den overordnede trivsel, der ikke modsvares af en tilsvarende tendens på landsplan. Dette er bekymrende, og forvaltningen følger udviklingen tæt sammen med skolelederne. Næste trivselsmåling vil følges tæt, for at se om året 2017/2018 var et isoleret udsving eller en tendens der er blivende, og derfor kræver en opprioriteret analyse og indsats. Andelen af elever i Stevns Kommune med højst trivsel er størst for den sociale trivsel, ligesom i tidligere år. Denne tendens følger landsgennemsnittet. Ligeledes følger Stevns Kommune landsgennemsnittet ved at score lavt på elevernes oplevelse af støtte og inspiration. 11

12 Trivsel, samlet indikator, fordeling pr år, Stevns, 2017/2018 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2015/2016, 2016/2017, 2017/2018 Kommune: Institutionstype: Stevns Folkeskoler Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 12

13 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Når elevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelse opgøres ud fra elevernes bopælskommune ligger Stevns Kommune for ansøgningsåret 2019 med en søgefrekvens på over 30 procent til erhvervsuddannelsesområdet og ligger langt over landsgennemsnittet. Den høje søgning til erhvervsuddannelser, modsvares af at en næsten tilsvarende lav søgning til gymnasiale uddannelser. Samlet set er søgningen til ungdomsuddannelser i Stevns på niveau med landsgennemsnittet. Det er glædeligt, at så mange fra Stevns søger erhvervsuddannelser, hvilket indikerer, at der finder et stort og succesfuldt arbejde sted på skolerne og i vejledningsindsatsen i forhold til den enkelte. Der skal fra det nuværende niveau arbejdes for, at yderligere unge starter ungdomsuddannelse, uagtet om dette er gymnasial eller erhvervsuddannelse. År 2019 År 2018 År 2017 Ungdomsuddannelse omfatter fra Gymnasiale uddannelser (STX, HTX, HHX, HF, Pre-IB, IB og 2-årig STX) - Erhvervsuddannelser (EUD) - Forberedende grunduddannelser (FGU) - Øvrige ungdomsuddannelser gælder særligt tilrettelagt ungdomsuddannelser (STU) Der er sket en ændring fra 2019 i forhold til de forskellige kategorier af ungdomsuddannelser på grund af indføringen af den forberedende grunduddannelse, FGU. Produktionsskoler, EGU, KUU og VUS hører nu under forberedende tilbud, hvor de før 2019 hørte under øvrigt. Øvrigt omfatter i dag kun ungdomshøjskole, udlandsophold, arbejde og andet. 13

14 Fordeling af elever, som forlader grundskolen, efter tilmelding til ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg, Stevns Afgrænsninger i figuren Ansøgningstidspunkt: 2016/2017, 2017/2018, 2018/2019 Afdeling: Stevns Fra-Afdelingstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler Klassetrin: 9 Fra-Afdeling: Alle Ovenstående graf viser, at fordelingen af elever, som forlader grundskolen i Stevns Kommune, efter tilmelding til ungdomsuddannelse som første prioritet er stort set uændret når man ser på en tre-årige periode. Der sker en stigning på 5 procentpoint ift. tilmeldinger til erhvervsuddannelsesområdet når man sammenholder skoleår 2017/18 med 2018/19. Ligeledes ligger Stevns Kommune over landsgennemsnittet i forhold til tilmeldinger til erhvervsuddannelsesområdet. Tilmeldingerne til de gymnasiale uddannelser er stort set uændret over de sidste tre år i Stevns Kommune. Her ligger Stevns Kommune under landsgennemsnittet. 14