Banebrydende teknologier. IT-inddragelse, der gør en forskel. 2. reviderede udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Banebrydende teknologier. IT-inddragelse, der gør en forskel. 2. reviderede udgave"

Transkript

1 Banebrydende teknologier IT-inddragelse, der gør en forskel 2. reviderede udgave Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr

2 Banebrydende teknologier IT-inddragelse, der gør en forskel Af Bent B. Andresen Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Undervisningsministeriet 2005

3 Titel: Banebrydende teknologier Undertitel: - it-inddragelse der gør en forskel. 2. reviderede udgave Noter: Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr Udgiver: Undervisningsministeriet Institution: Undervisningsministeriet Copyright: Undervisningsministeriet Forfatter: Bent B. Andresen Redaktion og opdatering af 2. udgave: Ole Hansen Serieredaktion: Werner Hedegaard Andre bidragydere: Forside, grafisk tilrettelægning og web: Lykkegaard ApS, Illustrationer: Rina Dahlerup Emneord: Pædagogisk rummelighed, kvalitet i specialundervisning, elevbrug af it Resumé: It er en vigtig faktor ved tilpasning af skolens undervisning i forhold til elevernes behov og forudsætninger. Nærmest fra dag til dag kan man øge den pædagogiske rummelighed ved at træffe hensigtsmæssige valg. I publikationen beskrives en række pædagogiske valg, hvor brugen af it gør en forskel og bidrager til, at alle elever føler sig på højde med situationen i skolehverdagen Sprog: Dansk URL: Den elektroniske udgaves ISBN: Den elektroniske udgaves ISSN: Den trykte udgaves ISBN: Findes udelukkende i elektronisk udgave Den trykte udgaves ISSN: Findes udelukkende i elektronisk udgave Pris for den elektroniske udgave: 0 DKK Version: 1.0 Versionsdato: Publikationsstandard nummer: 1.0 Formater: Inventarliste: Publiceringsstandard nr. 1.0 Indhold Forord It-inddragelse i undervisningen et valg Tilrettelæggelse af læring med it Valg af it-genrer Didaktik for forløb med it Flow og aktivitetsoversigt Elevers egenproduktion på computer Processkrivning Omvendt billedstil Elevers brug af e-logbog og e-portfolio E-logbog E-portfolio Elever anvender internet Elever søger oplevelser og oplysninger Proceslæsning Elever lærer med spil og simulationer Fire spilgenrer Elevers udvikling af grundlæggende kompetencer It-planer Læsning og skrivning for alle Hjælp til selvhjælp Sammenfatning og konklusion Spørgsmål til overvejelse

4 Forord Der er i disse år stor opmærksomhed om specialundervisningen og skolens pædagogiske rummelighed. Det er ikke blot et spørgsmål om, at skolen skal rumme men om, at skolen skal sikre en udbytterig skolegang for hver enkelt elev. Det er evident, at brugen af it i skolehverdagen kan medvirke til dette. Børn og unge med særlige behov og forudsætninger for at få noget ud af undervisningen kan i mange tilfælde opleve øget motivation ved brug af it i skolearbejdet. De kan også opleve, at de bedre end hidtil kan overkomme udfordringerne i skolehverdagen. Det gælder bl.a. de relativt mange elever, som har vanskeligt ved at læse faglige tekster med udbytte. Rigtigt anvendt kan oplæsningsprogrammer gøre en stor forskel for denne elevgruppe. Det samme gælder elevernes skriftlige arbejder. Brugen af forskellige skriveprogrammer kan medvirke til at øge elevens lyst til at udtrykke sig skriftligt, støtte dem i stavning, gøre det lettere at indarbejde forslag og kommentarer fra lærer og i det hele taget øge kvaliteten af elevernes produkter. Meget tyder desuden på, at inddragelsen af it i skolearbejdet øger både lærernes muligheder for at differentiere undervisningen og elevernes muligheder for at samarbejde. For at få disse muligheder belyst har Undervisningsministeriet bedt forskningsleder Bent B. Andresen, ph.d. fra Danmarks Pædagogiske Universitet, om at bidrage med dette inspirationshæfte. Målgruppen er medarbejdere i kommuner og på skoler og PPR-kontorer. Indholdet er velegnet som udgangspunkt for lokale overvejelser og planlægning for at udnytte de pædagogiske muligheder ved brug af it. Det er særligt velegnet til drøftelse i lærerteam og blandt personale på specialcentre i forbindelse med tilrettelæggelse af en skolehverdag, hvor alle elever føler sig på højde med situationen. 2. udgaven af inspirationshæftet er udbygget med de seneste erfaringer og forskningsresultater på området. Det indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr og kan hentes på under Metro Banebrydende teknologier. 1. It-inddragelse i undervisningen et valg Traditionelle medier og nyere it kan inddrages i undervisningen på mange måder. Den pædagogiske funktion afhænger af de valg, der træffes ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Der er ikke indbygget en bestemt elevrolle i teknologien. It kan fx anvendes som led i styrede læringsforløb, hvor elever udvikler konkrete færdigheder. Computeren har vist sig at være en tryg ramme for mange elever, når de skal øve sig. Ved valg af passende programmer kan man både opnå at udvikle elevers kompetencer og deres lærelyst og gåpåmod. Indholdet af øvelserne kan være differen- Ole Hansen, KVIS-programmet Undervisningsministeriet April

5 tieret og tilpasset den enkelte elevs forudsætninger og læringspotentialer. Øvelserne kan gentages i det omfang, eleven har behov for det. Udtryksmulighederne er mangfoldige. På computere kan elever høre tale og musik og se fotos, grafik, simulationer, videoklip, tekst og talmaterialer. Udtryksformerne kan varieres og tilpasses den enkelte elevs behov. It kan imidlertid også anvendes i elevstyrede forløb, hvor elever arbejder selvstændigt og målrettet. Teknologien kan bl.a. inddrages i læringsforløb, hvor elever stiller spørgsmål på baggrund af nysgerrighed og undren, vælger arbejdsformer og arbejder i team. Elever kan benytte it, hvor det er naturligt og praktisk muligt og fx fremvise deres forståelse via mange former for tekster, skærmpræsentationer og musiske udtryksformer. Elever kan fx også anvende it ved planlægning af læringsforløb, ved målformulering for egen og klassens læreprocesser og ved evaluering heraf. I kapitel 2 beskrives i oversigtsform en række af de valg, lærere og skoleleder må foretage, når de vil inddrage it i pædagogisk praksis. Kapitel 3 omhandler elevproduktion af tekster og andre udtryk i differentierede forløb. I kapitel 4 omtales nogle erfaringer med brug af e-logbog og e- portfolio i skolen som løftestang til at fremme den enkelte elevs læring. Kapitel 5 omhandler brugen af digitale læremidler i differentierede forløb. I kapitel 6 beskrives kort erfaringer med differentieret anvendelse af it-baserede spil i skolen. Kapitel 7 omhandler undervisningen i grundlæggende kompetencer som læsning, skrivning og it-anvendelse. Kapitel 8 indeholder en sammenfatning og konklusion. Kapitel 9 indeholder centrale spørgsmål for refleksion og planlægning af it-anvendelsen i skolen. De mange muligheder for inddragelsen af it i undervisningen kan medvirke til at øge skolens rummelighed. Det er ikke it-inddragelsen som sådan, men de pædagogiske valg, der er udslagsgivende. Derfor er det væsentligt at træffe bevidste valg om, hvordan man kan øge rummeligheden og skabe varierede udfordringer for alle elever, idet man udnytter de pædagogiske muligheder ved it-inddragelsen. Denne publikation beskriver en række af de valgmuligheder, som lærere og skoleledere har med hensyn til at gå nye veje i undervisningen, der udnytter it-mulighederne. 6 7

6 2. Tilrettelæggelse af læring med it Ethvert valg er samtidig et fravalg. Når man vælger at gøre tingene på en bestemt måde, har man samtidig fravalgt nogle andre muligheder. Det er derfor vigtigt at skabe balance mellem aktiviteter med og uden it-inddragelse. Pædagogisk praksis bygger på erfaringer, som er udviklet og raffineret gennem mange år. Det er ikke sagen at droppe dem i begejstring over de nyere it-muligheder. Ved passende planlægning af læringsforløb med it kan man skabe rammer om elevers læring, hvor it-anvendelsen gør en forskel og fremmer alle elevers læring. Elever kan bruge teknologien, både når de engagerer sig i arbejdet med fagenes indhold, begreber og metoder, og når de arbejder med tværgående temaer. Valg af it-genrer It-inddragelsen kan være en løftestang i forhold til at gøre skolen mere rummelig og skabe passende udfordringer for alle elever. Den kan gøre elever i stand til at udføre aktiviteter, som de ville finde vanskelige eller umulige at gennemføre med andre midler: Elever med fysiske handicap behøver fx ikke bruge standardtastatur og mus, men kan nyde godt af de mange alternative input-systemer til computere. Hjælpemidler til kommunikation og talegenkendelse gør det muligt for andre grupper af elever at kommunikere med deres lærere og klassekammerater. Svagtseende eller blinde kan vha. it-hjælpemidler (fx programmer til oplæsning og tekstforstørrelse) få adgang til samme type indhold som deres klassekammerater. Brug af stavestøtte (ordbanker og prædikation) sammen med programmer til stavekontrol er en fordel for elever med stave- og skrivebesvær. Brug af it som kompenserende redskab (oplæsning) er en stor fordel for elever med læsebesvær. Elever, som har vanskeligt ved at læse trykte tekster med forståelse, kan også have stor gavn af lyd- og videoklip, animationer, talende bøger samt symboler og ikoner på computer. Elever, der har særlige behov, kan få gentaget grundlæggende begreber og øve grundlæggende færdigheder vha. multimediebaserede læremidler, der udgør en tryg og motiverende ramme for deres læreprocesser. For en del af eleverne er der imidlertid slet ikke behov for at inddrage specialprogrammer og særlige it-hjælpemidler. Alt, hvad der behøves på it-området, er gængse computere og programtyper, som man kan tilpasse efter behov (fx bruge en større og klarere skrifttype i et tekstbehandlingsprogram). En oversigt over væsentlige it-muligheder i skolen findes i fig. 1. Fig. 1. Elevers brug af it Redskab Kommunikations- Spil og læremiddel -midler Tekstbehandling og tekstskanning Web Edutainment Billedbehandling og billedskanning Skærmpræsentation Simulation Talbehandling og grafisk fremstilling Strategispil Lydbehandling og videoredigering Netforum Adventure-spil Digital og syntetisk tale E-logbog Aktionsspil Stavestøtte og -kontrol E-portfolio Digital video Elever, hvis håndskrift er svær at læse, kan skabe udtryk på linje med klassekammeraternes vha. tekstproduktion på computer. 8 9

7 Den venstre søjle i fig. 1 illustrerer anvendelsen af it som redskab/ værktøj. Det omfatter brug af tekstbehandling. Næsten al kommunikation via computere omfatter en form for produktion, redigering og håndtering af tekster, og denne genre er derfor den mest anvendte i skolen. Et andet it-redskab er software til billedbehandling, herunder til frembringelse og redigering af tegninger, fotos og design på computeren. Et tredje eksempel er it-genrer til talbehandling, der er nyttige i forbindelse med beregninger og arbejde med statistik, budgetter mv. Den midterste søjle i fig. 1 illustrerer anvendelsen af it som kommunikationsmiddel/medie. Den omfatter og browsere til internet. Sidstnævnte genrer kan bruges til at få adgang til en lang række oplysninger. Mange informationer findes ikke længere i bøger eller manualer, men må i stedet hentes frem på skærmen. Det gælder fx håndbøger, opslagsværker, instruktioner og vejledninger, tilbud om rejser og uddannelser mv. Den højre søjle i fig. 1 omfatter undervisningsprogrammer (edutainment), simulationer og spil. Det er ofte produkter med et element af leg. Funktion og fornøjelse supplerer hinanden. Der blandes ofte følelser i funktionen. Eksempelvis findes der en del undervisningsprogrammer, som søger at skabe bestemte stemninger, fx vække nysgerrighed, skabe undren eller udfordre eleven, samtidig med at de formidler fagligt stof eller giver eleven mulighed for at udvikle bestemte kompetencer. Didaktik for forløb med it Didaktiske overvejelser over forløb med it forudsætter viden om, hvilken betydning anvendelsen af de tre hovedgenrer og hver af undergenrerne har for elevers (sam)arbejds-, kommunikations- og læreprocesser. Genrekendskabet omfatter overvejelser over ligeværdige aktiviteter, hvor elever på skift lytter, læser, drøfter, reflekterer og udtrykker sig, nogle gange med brug af it, andre gang uden. Det omfatter også viden om, hvilken betydning arbejdet med den valgte 10 it-genre har for elevers kompetenceopbygning, herunder hvilke muligheder der er for samarbejde og vejledning ved brug af genren. It-inddragelsen har betydelige konsekvenser for elever med særlige behov i undervisningen. Som nævnt kan denne gruppe elever udvikle kompetencer og gåpåmod i it-forløb, som de ellers vanskeligt kan opnå. Disse læringspotentialer er også et væsentligt element i de didaktiske overvejelser over planlægning, gennemførelse og evaluering af it-forløb. Læreprocesser med it bygger ofte på det velkendte aktivitetsprincip, hvor elever stilles over for problemer og selv prøver at løse dem (som Sokrates allerede praktiserede for 2400 år siden, da han førte en lærerig dialog med datidens unge). Aktiviteter, hvor elever arbejder med åbne opgaver, eksperimenter, temaer og problemstillinger og selv prøver at nå frem til passende svar og løsninger får stadig større betydning. It-inddragelsen medvirker til at fremme denne udvikling. Ved at integrere it i undervisningen øges læreres mulighed for at skabe rammer for elevaktiverende forløb og sikre, at de rummer passende udfordringer for alle elever. Sådanne forløb indledes typisk med et oplæg fra lærere og en fælles fastlæggelse af målet med arbejdet. Dernæst arbejder elever selvstæn- 11

8 digt enkeltvis, i mindre grupper eller holdvis. De fremlægger deres idé, plan eller mål for lærere, som lytter, spørger hvorfor og hvordan og måske også kommenterer men i så fald på elevernes opfordring og præmisser. Lærere støtter og udfordrer eleverne og søger at få dem til at sætte ord på deres overvejelser og strategier. Gennem passende spørgsmål og kommentarer bliver eleverne i stand til selv at finde frem til løsningen. Når elever anvender computere i en sådan læreproces, kan de arbejde med indholdet i forskelligt tempo, samtidig med at de drøfter processen med klassekammerater og lærere. Desuden kan de anvende differentierede fremgangsmåder ved behandling af tekst, billede, lyd og talmateriale. I modsætning til tidligere, hvor det ofte kun var eleven selv, der kunne tyde sin håndskrevne kladde, har elevens forskellige udkast nu en form, så de kan læses af andre med henblik på vejledning og respons. Det er en stor fordel, når lærere og klassekammerater optræder i rollen som kritisk ven og giver feedback på elevens produkter og mellemregninger. Den måske største gevinst ved den beskrevne arbejdsform er, at man undgår, at elevers læreproces bliver en ensom kamp med opgaven, idet den i stedet bliver en lærerig dialog imellem eleverne og deres kritiske venner. Vejledning og respons kan medvirke til at sikre, at ingen bliver tabt undervejs eller kommer på vildspor. Responsgivning foregår på den enkelte elevs præmisser. Den fokuserer ideelt set på styrkesider, og den er i princippet altid konstruktiv. Vejledning og respons kan være mundtlig eller skriftlig. Den kan også gives via internettet. Via læringsplatforme på nettet kan eleverne bl.a. sende spørgsmål og logbogsoptegnelser, aflevere udkast til opgavebesvarelser og få respons 1. It-inddragelsen øger generelt elevernes mulighed for at rette, redigere og nyttiggøre kommentarer og respons. Elever kan indarbejde kommentarerne i nye besvarelser og løsningsforslag. Fejl og forglemmelser skaber ikke frustration og opgivende holdninger, men er i stedet en løftestang for deres læring (på dette punkt er det stadig som på Sokrates tid). Flow og aktivitetsoversigt Læreres didaktiske overvejelser over it-integration leder frem til udvikling af pædagogiske scenarier for læringsforløb med it. De omfatter beskrivelser af læringsmål, centrale indholdselementer, elevers anvendelse af it-genre(r) og mål for anvendelsen heraf, fx at udvikle elevers kommunikationsevne og hensigtsmæssige arbejdsvaner og fremme deres læring. De omfatter ligeledes beslutninger om, hvad man vil gøre for at øge elevers udbytte af læreres vejledning og responsgivning. Da forløb med it typisk kræver meget koordinering, er det hensigtsmæssigt at tilføje en aktivitetsoversigt (det gælder ikke mindst, hvis to eller flere lærere skal samarbejde om forløbet). En aktivitetsoversigt er en punktvis eller skematisk beskrivelse af de vigtigste begivenheder i forløbet med vægt på de konkrete handlinger, som elever og lærere hver især har ansvaret for. Oversigten kan fx udformes som et skema med beskrivelser af: læreres rolle og handlinger i de forskellige faser af forløbet, elevers rolle og handlinger (enkeltvis, i grupper eller fælles for et helt hold eller en klasse), it-vejlederes eller andre ressourcepersoners rolle i forløbet, trykte og digitale materialers funktion og anvendelse. Et eksempel er gengivet i fig Positive erfaringer med læringsplatforme i skolen er nærmere beskrevet af B. B. Andresen i bogen Skoleudvikling med it fra anskaffelse til anvendelse af læringsplatforme i skolen (Kroghs Forlag 2004)

9 Fig. 2. Eksempel på aktivitetsoversigt Hvem gør hvad? Lærere giver et oplæg til arbejdet med emnet mit nærmiljø Elever planlægger i grupper deres arbejde med emnet mit nærmiljø Elever laver en drejebog til beskrivelse af dele af nærmiljøet efter eget valg Lærere giver feedback på elevernes drejebog Elever reviderer deres drejebog, idet der især ses på brugen af billeder Lærere introducerer til brug af digitalkamera Elever tager billeder i nærmiljøet Elever redigerer deres billeder Lærere kommenterer elevernes billedvalg Elever skriver billedtekster Lærere giver oplæg om tillægsord og sproglig bevidsthed Elever udbygger billedtekster It-vejleder introducerer til brug af præsentationsprogram Elever monterer billedstof og tekster i deres præsentation Lærere giver feedback på udkast til skærmpræsentation Elever giver gruppevis feedback på udkast til præsentation Elever reviderer deres skærmpræsentation Elever præsenterer deres produktion for Elever udstiller deres produktion på 3. Elevers egenproduktion på computer Skriveopgaver på computer er det mest udbredte eksempel på, at læreprocesser kan fremmes ved brug af it. Det første udviklingsprojekt herhjemme, hvor en gruppe elever havde uhindret adgang til at producere tekster på computer, når de ønskede det, blev gennemført i slutningen af 1980 erne. Da disse elever gik op til afgangsprøven i skriftlig dansk, fik de tilbud om at bruge tekstbehandling. Hovedparten valgte dette. Bagefter blev de interviewet om deres erfaringer. Konklusionen var, at tekstbehandling kan anvendes med stor fordel ved elevers skriftlige fremstilling. For femten år siden var der kun få lignende danske erfaringer, men i dag er der så mange positive erfaringer med brug af tekstbehandling i skolen, at man kan konkludere, at det er en stor fordel at anvende denne genre i arbejdet med både de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer og med tværgående emner og problemstillinger. Det støttes af de mange udviklingsarbejder med processkrivning, der er gennemført i 1990 erne i faget dansk og i den øvrige fagrække. Processkrivning Den tidligere, formelle vurdering af et renskrevet resultat, som bl.a. bestod af røde streger i elevers hæfte ledsaget af gode råd til brug ved fremtidige skriveaktiviteter, kan slet ikke måle sig med nutidens procesorienterede arbejdsform, hvor elever laver et udkast, får respons, indarbejder kommentarerne og laver en ny udgave, får fornyet feedback, indarbejder denne og til sidst slutter af med at finpudse og udskrive det færdige produkt. Ideen bag det procesorienterede skrivearbejde er ikke at se bort fra produktet, for det er væsentligt, men at tillægge processen værdi og opfatte den som en rejse, som elever lærer af

10 Undervejs på deres skriverejser gør elever holdt nogle gange. I lighed med, at man på en virkelig rejse gør holdt for at tage forsyninger ind for at tilfredsstille fysiske behov, får eleverne forsyninger til at dække åndelige behov, når de gør stop. Det kan være feedback i form af svar på spørgsmål, kommentarer til elevernes hidtidige arbejde eller råd om, hvordan de kan komme videre. På forhånd har lærere og elever aftalt, hvornår eleverne skal gøre holdt. Der er således ikke kun én aflevering, men flere. Denne arbejdsform kan anvendes, når elever skriver stile og andre tekster tilhørende essaygenren, men den er især anvendelig ved arbejde med rapporter. Her arbejder elever sjældent ud i en køre fra indledning til slutning. De arbejder fx skiftevis med indledning, begrundelse for valg af emne, hovedafsnit og konklusion. Undervejs kan de få feedback på udkast til disse afsnit, som de straks kan drage nytte af. Der foregår en læreproces, hvor elever udvikler sproglig bevidsthed og kommunikationsevne i takt med, at de reviderer og udbygger deres fremstilling. Ideen om processkrivning er ikke ny. I en lærervejledning fra 1805 anbefales det fx, at disciplene skulle bedømme hinandens skriverier (undertiden mundtligt dog som oftest skriftligt), før læreren retter og giver karakter. Ideen om processkrivning har altså eksisteret længe. Det skyldes fraværet af en passende skriveteknologi, at den kun har haft ringe praktisk betydning indtil for nylig. Processkrivning med pen, fjer eller blyant og viskelæder er vanskelig at praktisere. De færreste elever vil skrive den samme opgave to, tre eller fire gange i hånden. Det er lettere, hvis elever producerer tekster og andre udtryk på computer. Mange lærere har erfaret, at it-anvendelsen giver bedre elevprodukter end traditionelle arbejdsformer. På mange skoler indgår også gode erfaringer med nonstop-skrivning på computer. Her koncentrerer elever sig i et kort tidsrum. I min. noterer de fx flest mulige af deres ideer og indfald vedrørende et fagligt eller tværgående emne. Udgangspunktet kan bl.a. være en fortælling, elever har hørt, set eller læst, eller en tur, de har været på. Elever skriver alt, hvad der falder dem ind, uden tanke for stavefejl 16 og sammenhæng mellem de enkelte indfald. Ideerne ordnes først bagefter. Metoden kan modvirke skriveblokeringer, fremme elevers idémylder og øge deres meddelelsestrang. Under skriveaktiviteten kan computeren henlede elevers opmærksomhed på ufærdige elementer i elevers tekster, herunder uortodoks stavning og grammatik. Elever bliver opmærksomme på ord, som ikke findes i den anvendte ordbank, og som de derfor bør tjekke en ekstra gang, inden de afleverer. Til hjælp for eleverne er der en oversigt over ord i ordbanken, som ligner elevernes ord. I nogle tilfælde kan feedback på skærmen også henlede elevers opmærksomhed på sætninger med en usædvanlig grammatisk struktur og være anledning til, at de dobbelttjekker ordstilling og endelser i deres sætninger. Mange elever værdsætter, at der er tid til fordybelse og eftertænksomhed, når de skal formulere sig om et fagligt eller tværgående emne. Stille elever og elever med tillært hjælpeløshed kan få ny energi i den skriftlige dialog. Erfaringer fra en række projekter tyder på, at det er en fordel for en stor elevgruppe, at dialogen ikke kun er mundtlig, men at den er flerstemmig (det er påvist af O. Dysthe 2 ). Mange elever værdsætter også, at de kan arbejde i team, som i fællesskab formulerer mål for arbejdet og finder en måde at nå målet på. Erfaringer fra projekter med it-støttet samarbejdslæring tyder på, at 2 Dysthe, O. (1997). Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære. Århus: Klim. 17

11 teamsamarbejdet fremmer læringen. I nogle år har det været i fokus på internationale konferencer. Her beretter pædagogiske forskere fra hele verden typisk om teamlæringens fordele og om fordele ved at kombinere teamlæring og it-integration. Omvendt billedstil For nogle år siden genoptrykte et pædagogisk bibliotek nogle anskuelsesbilleder, som har været brugt i undervisningen dengang, hvor undervisningsmidlerne var fattige på billeder, og eleverne kun havde adgang til få af disse. Billeder af planter, vilde dyr, trækfugle mv. kom på denne måde ind i datidens skolestuer og medvirkede til at gøre lærerens fortællinger mere livagtige og vedkommende for eleverne. I dag er situationen som bekendt anderledes. Elever har adgang til billeder fra hele verden. De finder billedstoffet i trykte materialer og i digitale samlinger af billeder og grafiske symboler på skolens computere samt naturligvis på internettet, der er en sand guldgrube af billedstof (hvor noget naturligvis er mere lødigt end andet). Desuden kan elever lettere end tidligere frembringe deres egne illustrationer med brug af digitalkamera og skanner. Billederne kan redigeres på computere og indgå i elevudtryk af mange slags. Elever kan både skabe æstetiske og kommunikative udtryk på papir såvel som e-udtryk, der fremvises på computer. De alsidige muligheder for e-billedbehandling medvirker til at opfylde målet om, at eleverne skal kunne udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner 3. Elever kan også optage lyd og levende billeder. De digitale redskaber og medier gør det til en smal sag for elever at optage, redigere og præsentere lyd- og videoklip. Erfaringerne viser, at elever, som har vanskeligt ved at bruge ord, sætninger og tal, kan lave produkter på linje med deres klassekammeraters produkter. Når disse elever vil fremvise deres forståelse af et emne, værdsætter de at kunne arbejde kreativt med andre udtryksformer end de tekstbaserede. 4. Elevers brug af e-logbog og e-portfolio Elever behøver indsigt i egne læreprocesser. Elevernes indsigt i egen læring øges, hvis de noterer deres ideer og tanker, sætter mål, beskriver temaer og læringsaktiviteter. Det kan begynde tidligt i skoleforløbet. Allerede i 2. klasse kan de fx føre logbog i forbindelse med deres arbejde med at producere dyrefabler og andre fortællinger. Logbogsskrivning er særlig velegnet i forbindelse med arbejdsformer, hvor elever er med til selv at tilrettelægge deres arbejde. Elever kan i så fald anvende logbøger til at sætte mål og beskrive processen, som fører frem til disse mål. Eleverne kan beskrive målet for deres læring (fx at de ønsker at blive bedre til noget) og registrere det, der sker under processen. De kan også notere stikord til eftertanke og evaluering. Eleverne kan starte skoledagen med at åbne logbogen og repetere mål, projektbeskrivelse og referat/evaluering fra dagen før. I dagens løb kan de notere, hvad de foretager sig, og de kan tilføje spørgsmål, som de gerne vil have hjælp til at besvare. E-logbog Elever kan skrive deres logbøger på papir, men mange elever foretrækker i dag at gøre det på computer. Det er lettere at slette og tilføje nyt, og det er lettere at delagtiggøre lærere og klassekammerater i indholdet, når det skrives på computer. En e-logbog kan i princippet bruges i alle fag, på alle niveauer og til alle arbejdsformer. Den er ikke noget privat og slet ikke noget hemmeligt. Den er tværtimod et personligt udtryk, som andre inviteres til at kigge med i. Lærere kan på forskellig måde kommentere indholdet og forholde sig til dette, når de giver respons og vejleder eleverne. 3 Positive erfaringer med brug af it til billedhistorier er nærmere beskrevet af L. Gredsted i artiklen: Computeren som alsidigt udtryksmiddel (Håndbog i pædagogisk it-vejledning, Kroghs Forlag 2005)

12 Logbogsskrivningen medvirker til at øge elevers bevidsthed om og medansvar for deres læring. En logbog kan indeholde nogle fælles rubrikker og spørgsmål til elevarbejdet, som lærere kan tilføje og tilpasse til elevernes behov. Som beskrevet af L. Nygaard kan der fx være følgende spørgsmål vedrørende elevprojekter: Hvilket område er I specielt interesserede i (fx trækfugle)? Hvad I vil vide om dette område? (Prøv at skrive nogle spørgsmål ned, som I vil undersøge, fx: Hvilke trækfugle kan man se i Danmark? Har trækfugle store eller små vinger? Hvorfor flyver trækfuglene sydpå om vinteren? Hvorfor er der nogle fugle, der ikke flyver sydpå? Hvordan kan fuglene finde vej?) Hvorfor er I interesseret i dette? Hvad vil I blive bedre til (fx bruge et digitalt kamera, tegne fugleflokke på computer, finde kort på internet med trækfuglenes ruter)? Hvad I vil prøve (fx interviewe en person)? Hvad vil I særligt øve jer på, når I arbejder (fx lytte til hinanden, skrive, samarbejde, lade være med at skælde ud på hinanden)? Hvad vil I fremstille (fx skærmudstilling )? Hvordan vil I organisere forløbet (i hvilke timer vil I gerne arbejde, og hvad planlægger I at gøre i disse timer)? Den første danske e-logbog blev udviklet for nogle år siden i forbindelse med et projekt om Banebrydende undervisningsmidler. Eleverne, som deltog i projektet, brugte deres logbøger til at udvikle ideer, sætte mål og beskrive og vurdere deres læring. Evalueringen af elevernes logbogsskrivning var meget positiv og førte til en generel anbefaling om at lade eleverne skrive logbog i skolen. Af de 100 elever, som deltog i projektet, var en tredjedel meget begejstrede. En af disse elever formulerer det således: Jeg vil gerne have en logbog til mig selv derhjemme. Det er rart at snakke med læreren på den måde. Flere elever gav også udtryk for, at logbogen medvirkede til at fastholde den røde tråd i projektarbejdet: når man bladrede i den, kunne man næsten fornemme, hvad man skulle lave næste dag. Logbogskrivning kan også medvirke til at styrke elevernes ansvarlighed og kvalitetsbevidsthed i forhold til skolearbejdet: Vi fik ikke lavet alle vores mål, men det vi lavede, gjorde vi godt. Logbogsskrivning er imidlertid ikke en patentløsning. For nogle elever er det ikke så ligetil at notere overvejelser over deres egen læreproces. I projekt Banebrydende undervisningsmidler havde omkring en tredjedel af eleverne forskellige forbehold over for logbogsskrivningen. Nogle gav udtryk for, at det var kedeligt at skrive i logbogen, andre at det var svært at formulere sig skriftligt. En elev kommer med et løsningsforslag: Hvis man nu bare skulle fortælle den det, og den så skrev det selv det ville være meget nemmere. Hvis særlige forhold taler for det, kan man gøre alvor af denne idé. Eleverne kan indtale deres logbog via et optageprogram på computer

13 E-portfolio Det bliver mere og mere udbredt, at elever gemmer deres arbejde i en e-portfolio. Det er en digital arbejdsmappe, hvor elever kan lagre deres udtryk i tekster, billeder og lyd og video samt deres opgavebesvarelser, projektrapporter, multimedieprodukter, logbogsoptegnelser og skriftlige respons. I elevernes e-portfolio er der også plads til deres refleksioner over mål for deres læring og deres evaluering af egne læreprocesser. En portfolio giver indtryk af en elevs eller elevgruppes læreproces. Den kan bruges til at følge elevers udvikling med henblik på klassens og elevers mål. Derved er den et godt grundlag for handling (hvad vil jeg følge op på?) og evaluering (hvilken værdi har det?). Elever kan have gavn af deres portfolio, når de vil bedømme, evaluere og synliggøre, hvad de har lært. De kan ligeledes bruge portfolioen, hvis de vil forholde sig til, hvad de ønsker at lære. Erfaringer viser, at elever herved udvikler deres evne til at vurdere egne præstationer. De kan blive gode til at udvælge og præsentere deres arbejder ved brug af deres portfolio. Elevernes portfolio kan opdeles i to dele. Den ene kan være en procesportfolio med elevernes udkast, dispositioner, mellemregninger og udkast. Den anden kan være en præsentationsportfolio med elevarbejder, som er egnet til fremvisning. Elevers brug af en e-portfolio kan også medvirke til at styrke samarbejdet mellem skole og forældre. Brugen af portfolio kan med fordel indgå ved portfoliosamtaler på skolen, hvor en gruppe elever deltager sammen med deres lærere og forældre. Elever har ordet i højere grad, end det er sædvane ved denne type arrangementer. De fremlægger, fortæller, forklarer og evaluerer deres arbejder samtidig med, at de viser indholdet fra deres præsentationsportfolio. Erfaringer viser, at elever, der ellers nødigt fortæller om deres skolearbejde, har meget på hjerte, når de skal præsentere det, de har lavet. Mange elever ynder fx at præsentere de arbejder, som de er mest tilfredse med, eller som de bedst kan lide at lave Elever anvender internet Elever er ofte med til at vælge de udtryk og genstande i skolen, som passer til deres forudsætninger og interesser, og som medvirker til at nå de opstillede læringsmål. De behøver ikke at se/høre/læse præcis samme materiale. Målene kan være fælles, mens der differentieres på bredde, dybde, fortælleform mv. Differentierede materialer kan fx indeholde mange figurer, diagrammer og andre former for visualiseringer af hensyn til elever, der har vanskeligt ved at læse for at lære. Animationer med speak kan også være et attraktivt tilbud til denne gruppe elever. Elever behøver ikke altid at læse med øjnene for at lære. Elever kan også læse digitale tekster med ørene. Flere og flere skoler anvender oplæsning af søgeresultater på computer (digital og syntetisk tale) til gavn for elever, der har besvær med at læse for at lære 4. Hvis læseusikre elever bearbejder stof fra nettet sammen med trykte materialer, kan man skanne det trykte stof, så eleverne også kan få det læst op på computer. Skanningen kan tage tid fra undervisningen, så det er vigtigt at få den sat i system. Da der ofte opstår fejl i tekster, som er resultatet af en skanning, kan man ikke blot overlade det til læseusikre elever. Digitale udtryk kan ligeledes medvirke til at skabe øget variation med hensyn til fortælleteknik. Elever kan enten skabe traditionel sagprosa, eller de kan vælge at arbejde med skærmpræsentationer med tegninger, fotos, videoklip og lydgengivelser. Dagliglivet i et engelsksproget land kan fx præsenteres ved hjælp af en billedhistorie. Med de nye materialer er det typisk også lettere at differentiere med hensyn til informationsdybde. Elever kan fx få hvert enkelt emne 4 Disse erfaringer med brug af læse- og stavestøtte er nærmere beskrevet af E. Arendal i artiklen Usikre læsere og stavere it som kompenserende hjælpemiddel (Håndbog i pædagogisk it-vejledning, Kroghs Forlag 2005). 23

14 og mindre tekstbaserede end traditionelle, trykte undervisningsmaterialer. Desuden integrerer de tekster, grafiske illustrationer, lyd og levende billeder. Det er særligt en fordel for elever, der har besvær med at læse for at lære. Traditionelle lineære medier bøger, lyd og video kan med fordel kombineres med netmedier. Kombinationsformerne er utallige. På nettet kan elever fx få adgang til nyhedsartikler, billedbaser og diktater med tilhørende logbog. Der er mange muligheder for at integrere trykte fremstillinger og digitale materialer inden for en interaktiv ramme. I mange tilfælde suppleres trykte læremidler med samlinger af links til websteder, hvor elever kan finde supplerende informationer og gå på opdagelse. uddybet og hente baggrundsviden. Det giver øgede mulighed for at variere bredde og dybde i arbejdet med faglige og tværgående emner og projekter. Selv om det ikke altid er let at overskue mangfoldigheden af informationer og oplevelser på internet, er adgangen hertil generelt en fordel for elevernes læring. Eleverne har ikke kun behov for somom -erfaringer, men også for ajourført indsigt i den verden, som de er en del af. De må både kende kulturskatten og kommuneskatten. Læremidlerne må omfatte både et kulturelt skatkammer og autentisk nyhedsstof. En del af dette stof findes i dag på internet. Indholdet er typisk kortere end trykte tekster og skrevet i et sprog med relativt mange hovedsætninger og verber i aktiv form. Den nye generation af digitale materialer er ikke blot gamle undervisningsmidler i ny indpakning. Det er ikke kun et spørgsmål om at tilføje billedstof, links og elevaktiverende opgaver. Der er sket en udvikling fra singlemedier til multimedier. De nye medier er typisk mindre lukkede, mindre belærende, mindre lineære, mindre statiske 24 Disse links omfatter to hovedtyper. Én type links er konvergente og fører eleverne frem til uddybende oplysninger om emnet. En anden type links er divergente og åbner for en bredere emnekreds med associationer og henvisninger til beslægtede emner. Det svarer til henholdsvis at zoome ind og ud med et kamera. Digitale læremidler kan således medvirke til at sikre passende udfordringer for alle elever i hele skoleforløbet. Elever søger oplevelser og oplysninger Man kan opfatte hele verden som læremiddel. Computere og internet anvendes derfor i stigende grad, når elever søger oplevelser og stof. Internet kan sammenlignes med en gigantisk læsesal, der altid er åben, og hvortil der er adgang, uanset hvor man befinder sig når blot man har adgang til en computer med internetadgang. Armlængdens lov siger, at informationer helst skal være inden for en armlængdes afstand for at blive brugt. Hvis det er besværligt eller tidskrævende at fremskaffe stoffet, svinder interessen let. Elever oplever det som en stor fordel, at stoffet på internet ikke er lånt ud, når de skal bruge det. Det er en medvirkende årsag til, at 25

15 mange elever meget gerne vil søge stof på internet til emnearbejder, projekter, stile o.l. Elevers erfaringer med informationssøgning er blevet undersøgt i en større kommune. Under elevsamtalerne gav mange elever udtryk for positive erfaringer med brug af internet i undervisningen: 26 Jeg bruger internettet til næsten alle mine opgaver i dag. Der er også nogle gode billeder. Hvis man er god til at betjene internettet, kan man spare mængder af tid i stedet for at skulle lede blandt mængder af bøger, papirer og oplysningscentraler. Man har også mulighed for at læse om folks tanker, meninger og oplevelser, hvilket ellers kan være svære at komme i nærheden af. Et typisk forløb, hvor elever samler indtryk på nettet og i digitale opslagsværker, håndbøger og databaser, er illustreret i fig. 3. Fig Formidling af udtryk 4. Bearbejdning af indtryk til udtryk 1. Valg af emne 2. Indsamling af indtryk Det er meget almindeligt, at elever har svært ved selv at finde relevant stof i forbindelse med sådanne emne- og projektarbejder. Det kan være lige så svært for en elev at finde bestemte informationer, som det er at finde den berømte nål i høstakken: det er ofte, at man ikke kan finde det, man søger, ellers finder man noget ubrugeligt eller alt for langt. Man kan bruge timer på at søge og ikke finde en disse andet end åndssvage hjemmesider. Løsningen ligger lige for, ifølge en af eleverne: hvis man skal bruge internettet mere i fremtiden (som jeg er sikker på, at man skal), skal man prioritere at lære eleverne at bruge internettet rigtigt. Det er en udfordring at imødekomme dette behov i skolen. Målsætninger om it-kompetenceudvikling fx at eleverne bliver fortrolige med informationssøgning kan være et skridt i den rigtige retning, men mål og udviklingsplaner alene gør det ikke. Der er også brug for et langt, sejt træk, hvor elever får rutine fx rutine i at søge stof til opgaver, emnearbejder og projekter under passende vejledning. Ved informationssøgning kan elever vælge dele af indholdet ud og fordybe sig i dette. De kan differentiere på bredde, dybde, tempo og støtte fra lærere og klassekammerater. Processen indledes typisk med fremvisning af en oversigt over indholdet. På grundlag heraf vælger eleverne herefter den del af indholdet, som de ønsker at arbejde videre med. De behøver ikke at læse eller se det hele. Det er ikke som med lineære film eller video, hvor man helst skal se det hele fra start til slut uden afbrydelser. Elever bør tværtimod plukke noget ud og fordybe sig i det. Interaktionen organiseres ikke af mediet, men af eleverne selv. De læser/ser/hører kun det, de vælger ud, og i selvvalgt rækkefølge. De kan fx koncentrere sig om overskrifter og billedtekster og studere illustrationer, eller de kan printe et mindre tekststykke ud, som de sætter sig grundigt ind i under vejledning. Proceslæsning Forfatterne til de interaktive materialer på internet og i opslagsværker har normalt sørget for, at der ikke er en tvungen rækkefølge. De enkelte dele af indholdet er forbundet som byer på et landkort, og elever kan selv tilrettelægge deres opdagelsesrejse. Det kan foregå 27

16 under løbende vejledning. Eleverne må vælge indholdselementer efter interesse og forudsætninger og fordybe sig i de enkelte dele efter behov. De kan differentiere under hensyntagen til deres ønsker om oplevelser og viden, deres tempoønsker samt deres forhåndskendskab til de behandlede emner. Forløbet kan opdeles i nogle hovedfaser: Første fase kan fx bestå i, at elever alene eller i samarbejde lokaliserer nogle kilder, som er egnet til fordybelse (indhold, sprogbrug mv. er afpasset i forhold til elevernes faglige niveau og læsefærdigheder). Dernæst kan elever skimme/overblikslæse/orientere sig i disse. Derpå kan de vælge én eller to kilder, som de vil læse grundigt med henblik på at bearbejde informationerne heri til viden. I alle faser af deres arbejde kan de få vejledning. Den beskrevne læsemåde er procesorienteret. Den kan betegnes procesorienteret læsepædagogik eller kort: proceslæsning. Et eksempel er vist i fig. 4. Fig. 4. Eksempel på proceslæsning Fase Elevaktiviteter 1. Idéfase Fastlægge, hvad man vil fortælle/undersøge Vælge delemne(r) og evt. lave problemformulering Tale med lærer og rette idé til Hurtigskrive indfald Skitsere synsvinkel og delemner Tale med lærer om synsvinkel, indgange og udgange og delemner Notere spørgsmål til lærer Få svar fra lærer på spørgsmål 2. Indsamlingsfase Indsamle stof (lokalisering af kilder, informationssøgning) Skimme stof Tale med lærer om stofvalg Overblikslæse stof Ordne stof og lave noter Foretage indledende kildevalg Få respons fra lærer på kildevalg 3. Bearbejdningsfase Normallæse udvalgte kilder (evt. vha. computer) Foretage endeligt kildevalg Dybdelæse primærkilder (evt. vha. computer) Lave noter Få respons 4. Formidlingsfase Fremvisning af forståelse med eller uden it-anvendelse Ideen er at opfatte processen som en rejse. Læserejsen begynder med, at elever overvejer, hvad de gerne vil vide noget om. Når det er klart, kan de finde passende søgeord, som beskriver det valgte emne så detaljeret, at de ikke drukner i materialer, men kan lokalisere og vælge relevante informationer, som de derpå kan bearbejde til viden. Undervejs i denne proces får eleverne typisk råd og vejledning fra deres lærere flere gange. Variationsmulighederne er mange, når man på denne måde vil fremme elevers læring og samtidig opnå, at eleverne får førstehåndserfaringer med tidssvarende arbejdsvaner og hensigtsmæssige læsevaner

17 6. Elever lærer med spil og simulationer Elever er generelt meget optaget af spil i deres fritid, og for mange elever kan inddragelsen af spil i undervisningen være en vej til øget læring. Det gælder ikke mindst for elever med særlige behov i undervisningen. De mange spil kan opdeles i undergenrer ud fra de kompetencer, som spilleren skal besidde for at vinde. En anden genre er aktionsspil med hyppig brug af kamp eller andre former for fysisk drama. Ved aktiviteter med denne type spil kan eleverne udvikle motorik og hurtigere reflekser. Den tredje genre er strategispil, der ofte indeholder forskellige former for action, men med relativt stor vægt på overordnede beslutninger og relativt mindre vægt på, at en hovedperson deltager direkte i begivenhederne (som aktionsspil). Ved aktiviteter med strategispil kan elever derfor udvikle overblik og blive bedre til at analysere, planlægge og prioritere. Adventure-spil er en fjerde genre, hvor hovedpersonen typisk skal løse opgaver, opklare gåder o.l. Ved aktiviteter med denne type spil kan eleverne blive bedre til at udvise omtanke og tålmodighed og til at sætte sig ind i en sag. I de senere år er der gennemført en række projekter med brug af spil med deltagelse af forskellige elevgrupper. Mange spil er engelsksprogede, og der foreligger mange positive erfaringer med brug af spil i undervisningen på en række skoler i England. Et eksempel er simulationsspillet SimCity 2, hvor eleverne opbygger og bestyrer en by. For mange elever fungerer spillene som en indgang til læring. De kan fx anspore eleverne til at udvikle deres færdigheder og indspore deres samarbejde. Fire spilgenrer Der kan skelnes mellem fire genrer af digitale spil. Den første er simulationer, der søger at simulere en konkret situation eller begivenhed over tid. De stiller krav om, at brugere kan reagere hensigtsmæssigt på grundlag af en oplevelse af en kompleks situation. Ved brug af simulationer kan elever derfor blive bedre til at overskue og handle i komplekse situationer

18 7. Elevers udvikling af grundlæggende kompetencer For at undgå frustrationer og spildtid pga. manglende betjeningsfærdigheder og manglende viden om it-mulighederne, må eleverne være selvhjulpne på it-området. Personlig beherskelse på dette område er en forudsætning for, at de kan anvende it i skolearbejdet, når det er naturligt og praktisk muligt. Det omfatter færdigheder i betjening af de væsentligste it-genrer (jf. fig. 1). Elever må ligeledes kende terminologien, som er knyttet til de forskellige it-genrer. Det omfatter centrale begreber vedrørende funktion og anvendelse af disse genrer. Endvidere må elever blive i stand til at vurdere fordele og ulemper ved at bruge it, således at de kan vælge, hvornår de vil inddrage it ved løsning af en arbejdsopgave, og hvornår de vil løse den på andre måder. Det omfatter forståelse af, hvordan it-inddragelsen på godt og ondt præger arbejds-, kommunikations- og problemløsningsprocesser. Tilsammen sikrer de omtalte kompetencer, at elever kan foretage bevidste valg hvordan og hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge digitale redskaber, medier eller spil, og hvornår det er bedre at lade være ud fra kendskab til de forskellige it-genrers funktionalitet. It-planer I skolen sigter man i stigende grad mod en planlagt udvikling af de omtalte it-kompetencer. Hensigten er, at alle elever bliver selvhjulpne i anvendelsessituationer. Mange skoler vælger at formulere deres it-plan med henvisning til Junior PC-kørekortet, der fastsætter mål for elevernes it-kompetencer på henholdsvis 3., 6. og 9. klassetrin 5. Målene omfatter kompe- 32 tencer i brug af it til dels procesorienteret arbejde og eksperimenter, simulationer og målinger, dels analyse og bearbejdning af informationer i søgeresultater og multimedier. Der kan være behov for at gennemføre mini-kurser for at nå trinmålene. Sådanne mini-kurser, der evt. involverer skolens it-vejleder/ koordinator, kan tilrettelægges på grundlag af kendskab til de læringsforløb, eleverne gennemfører på de forskellige trin. Det er et spørgsmål om at vurdere, hvilke it-mæssige kundskaber og færdigheder eleverne har behov for at udvikle, inden de går i gang med forløbene. I løbet af de første år kan eleverne fx få begynderkendskab til standardgenrer til tekst-, billed- og talbehandling. På dette eller et senere trin kan de få en introduktion til netdialog ( mv.), samtidig med at de udbygger deres viden om genrer til tekst-, billed- og talbehandling. Derved kan der blive en god progression i elevernes it-anvendelse, og klassens lærere vil altid vide, hvilke it-erfaringer eleverne har, som der kan bygges videre på i undervisningen. Vedtagelsen af en sådan it-plan kan medvirke til at sikre et relativt ensartet niveau på de forskellige klassetrin. Man undgå en situation, hvor nogle elever har en basal it-kunnen og en veludviklet forståelse af, hvornår de med fordel kan anvende it, mens andre elever stort set er autodidakte på it-området, fordi de aldrig har fået en systematisk introduktion til it-emner og -begreber og kun i begrænset omfang har fået mulighed for at udvikle færdigheder i at anvende computere og internet i skolen. 5 Junior PC-kørekortet er nærmere beskrevet af K. S. Nielsen i artiklen: Indførelse af Junior PC-kørekortet (Håndbog i pædagogisk it-vejledning, Kroghs Forlag 2005). 33

19 Læsning og skrivning for alle Det er som bekendt et mål, at elever bliver i stand til at beherske grundlæggende kulturteknikker som at tale/lytte, læse, skrive, regne og anvende it. Samtidig er det et middel i elevernes øvrige kompetenceudvikling. Hvis de ikke behersker kulturteknikkerne i et vist omfang, risikerer de at sakke bagud på andre områder. Det begynder med, at eleverne udvikler læsefærdigheder. Når målet er nået, bliver læsning af sagprosa et middel til, at elever opnår indsigt i faglige og tværgående emner. Skrivning er tilsvarende en disciplin i indskolingen. Efterhånden bliver skrivningen et middel, som eleverne anvender til at bearbejde indtryk og formidle deres viden i kommunikative og æstetiske udtryk. I dette perspektiv er elevernes beherskelse af grundlæggende kulturteknikker både et mål i sig selv og en forudsætning for, at eleverne kan få det fulde udbytte af undervisningen og realisere deres læringspotentialer. For at nå målene for læsning og skrivning kan eleverne med fordel benytte it. Der er gode erfaringer med at få elevtekster læst op på computer som led i den almindelige undervisning. Eleverne synes, at det er sjovt, og det motiverer dem, at de kan høre egne tekster. De gør det ikke kun en gang, men flere gange, og de kalder ofte på hinanden: Kom og hør hvad jeg har skrevet. Der er også eksempler på, at elever bliver mere selvhjulpne i deres skriftlige arbejder, når de får mulighed for at høre, hvad de har skrevet. Under oplæsningen fanges deres opmærksomhed fx af manglende punktummer, endelser eller ord, som de derefter tilføjer, hvorefter de får teksterne læst op igen for at sikre sig, at resultatet nu er, som det skal være. te med at skrive tekster, som de derpå kan læse. Man taler om læsning på talens grund. Det kan udvides til læsning på talens og skrivningens grund. Under arbejdet med egne tekster vil elever ofte opleve, at de har svært ved at stave ord, som ikke er lydrette. I den situation støtter det stavningen, hvis de kan se forslag til ord. Eleverne kan fx indtaste de første to til tre bogstaver og derpå vælge ordet fra en liste med forslag. Det medvirker ofte til at øge elevernes aktive ordforråd. De tør bruge flere ord og udvikler herved et mere varieret og righoldigt ordforråd, når de bruger stavestøtten. Efterhånden lærer de at genkende ordbillederne, og det bliver mindre nødvendigt at slå dem op. Tilsammen peger disse erfaringer på, at anvendelse af læse- og skrivestøtte på computer rummer mange fordele. Det styrker læreres muligheder for at tilpasse udfordringerne i den almindelige undervisning, så eleverne føler sig på højde med situationen, når de skriver og læser. I begyndelsen har eleverne ofte lettere ved at skrive end ved at læse. Skrivning kan derfor være en indgang til læsning. Elever kan fx star

20 Hjælp til selvhjælp Skolens rummelighed kan også øges, hvis udfordringerne er afpasset i forhold til elevernes aktuelle læsefærdigheder, færdigheder i skriftlig fremstilling, matematiske kunnen, it-kompetencer mv. 6 I nogle tilfælde behersker eleverne ikke kulturteknikkerne på et niveau, så de er i stand til at læse sig til faglig viden som led i den almindelige undervisning. I så fald reduceres deres udbytte af undervisningen. Som følge af læseusikkerhed afskæres de fra at få de samme oplevelser og informationer, som deres jævnaldrene har adgang til i skolen. Rummeligheden kan i så fald øges ved, at skolens lærere og ledelse formulerer en it-plan, der omfatter brug af it som kompenserende redskab for den relativt store elevgruppe (hver sjette elev ifølge PISA-undersøgelsen), som har vanskeligt ved at læse tekster med forståelse. Svarende til, at mange mennesker bruger læsebriller, har denne elevgruppe brug for at benytte en computer til at få alderssvarende tekster læst op. En sådan indsats kan medvirke til, at eleverne udvikler gode arbejdsvaner. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis elever i fem eller syv år vænner sig til at spørge sidemanden om, hvad der står, eller benytte overspringshandlinger. Læse- og stavestøtte på computer kan indføres som led i en tidlig, forebyggende indsats. Man kan fx starte i 3. klasse, hvor faglig læsning begynder at blive vigtig, og hvor der tegner sig et klart billede af, hvilke elever der er læse- og staveusikre. Så snart man har vished for, at en elev har vanskeligt ved at udvikle læsefærdigheder, kan der sættes ind på dette punkt. Hensigten er ikke, at eleverne ophører med at udvikle deres læsefærdigheder, for det kan de fortsætte med gennem hele deres skoleforløb, men at undgå, at de afskæres fra oplevelser og informationer, som deres jævnaldrende får i skolen. En it-plan kan derfor med fordel beskrive en særlig indsats for gruppen af elever med læsevanskeligheder, hvor de får mulighed for dagligt at anvende de it-redskaber, som kan give dem adgang til trykte tekster og skærmtekster på lige fod med de andre elever i klassen. Det omfatter oplæsning på computer. It-planen kan ligeledes beskrive en særlig indsats for gruppen af elever med stave- og skrivevanskeligheder, således at denne elevgruppe på passende tidspunkter bliver introduceret til og får mulighed for at anvende stavestøtte, hvor de kan gennemse forslag til stavning af enkeltord. 6 Positive erfaringer med at inddrage it-redskaber for at øge skolens rummelighed er beskrevet af O. Hansen og P. G. Andersen i artiklen: Indikatorer for den rummelige skole faglighed, skoleudvikling og it (Håndbog i pædagogisk it-vejledning, Kroghs Forlag 2005)

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Planlægning og træning

Planlægning og træning Processkrivning Planlægning og træning Undersøgelser har vist, at gode skribenter ikke kun bruger tid på at skrive. De planlægger, hvad de vil skrive, omskriver deres første udkast, går tilbage og finder

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder 1 At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Forebyggende specialundervisning integreret i den almene undervisning

Forebyggende specialundervisning integreret i den almene undervisning Forebyggende specialundervisning integreret i den almene undervisning Af Bent B. Andresen Indledning I folkeskolen er der fokus på, hvordan man kan undgå udskillelse af elever med særlige behov. Debatten

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for IT i undervisningen 1. 10. klassetrin grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2002 Indholdsfortegnelse Formål 5 Centrale kundskabs-

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

IT-integrationsplan Januar 2004

IT-integrationsplan Januar 2004 IT-integrationsplan Januar 2004 Erik Kristensen, 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Målsætning for IT-integration...3 Formål...3 Plan...3 1 3 årgang...3 4 7 årgang...3 8 9 årgang...4 Afsluttende bemærkninger...4

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan engelsk 2017/ CU

Årsplan engelsk 2017/ CU Årsplan engelsk 2017/2018 - CU Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Formål Overordnet er formålet med undervisningen at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Jeg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Årsplan engelsk Nina 16/17

Årsplan engelsk Nina 16/17 Årsplan engelsk Nina 16/17 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere