på Syddansk Universitet

Transkript

1 Forskningstemadag på Syddansk Universitet onsdag d. 14. september 2011 kl Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M ABSTRACTS 1. Effekten af Targeted Training på siddende postural kontrol, grovmotorik og funktion hos børn med cerebral parese Derek Curtis, forskningsfysioterapeut, Hvidovre Hospital Cerebral parese (CP) er den hyppigste årsag til motorisk handicap hos børn med en incidens på 2-2,5/1000 fødsler. Hos børn med CP er udviklingen af de fleste motoriske færdigheder forsinket (Bennett, 1987). Det gælder for eksempel for færdighederne spisning, række og gribe og objekt håndtering, hvilket tænkes at skyldes nedsat postural kontrol i den siddende stilling. Targeted Training er en form for træning, som er rettet mod at forbedre den posturale kontrol. Træningen har været anvendt i England i 15 år og har tilsyneladende lovende kliniske resultater. Formålet med dette projekt er at sammenligne effekten af Targeted Training med det normale fysioterapeutiske tilbud vurderet på børnenes grovmotoriske funktionsniveau, postural kontrol, dagligdagsaktiviteter og rygmuskelstyrke. En samlet gruppe på 28 børn med CP uden selvstændig gangfunktion og mellem 2 og 15 år randomiseres parvis til (1) Targeted Training, eller (2) kontrol (deres nuværende fysioterapeutiske træning) i 6 måneder. Effekten af interventionen vurderes ved måling af børnenes grovmotoriske funktion, posturale kontrol, selvhjulpenhed i dagligdagsaktiviteter og rygmuskelstyrke før træningsstart, i slutningen af interventionsperioden på 6 måneder og efter en yderligere 6 måneders opfølgningsperiode. 2. Din udviklingsklinik. Implementering i klinisk praksis Flemming Enoch, Specialist fysioterapeut, MR, Dip MT, leder af udviklingsklinikken, ejer af FYSIQ Udviklingsklinikken har nu været i gang i et halvt år. Der har primært været lagt fokus på udvikling og implementering af de kliniske retningslinjer for nakke undersøgelse. Der kan være langt fra en færdig produceret retningslinje til den rammer slutbrugeren patienten. Hvad er barrieren for at fysioterapeuterne bruger retningslinjer eller integrerer andre forskningsmæssige anbefalinger. At implementere er at skabe en ny vane. AbstractS 1

2 Vi har set på arbejdet med det at skabe en ny vane ud fra de elementer, der er grundlaget for at skabe en ny vane. Motivation, viden og færdigheder. Dette indlæg vil beskrive en proces med at implementere et nakke undersøgelsesskema, hos samtlige fysioterapeuter i klinikken. 3. Effekten af øvelsesterapi hos patienter med impingement og smerter i skulderleddet forudgået af ultralydsvejledt injektionsbehandling: en randomiseret, kontrolleret undersøgelse med blændet observatør Karen Ellegaard, fysioterapeut, ph.d., seniorforsker, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Baggrund: Behandling af skuldersmerter er øvelsesterapi eller injektionsbehandling. Der ses ofte recidiv. Sammenlignes injektions-behandling og øvelsesterapi er korttidseffekten af injektionsbehandling langt bedre end ved øvelsesterapi. Forskel i behandlingseffekt syntes dog at aftage over tid. Det er muligt, at skulderbehandlingen kan optimeres ved at kombinere øvelsesterapi med injektionsbehandling, der dæmper smerte og inflammation. Effekten af ultralydsvejledte injektioner er mere effektive end ved blindt anlagte injektioner. Formål: Undersøgelse af effekten af øvelsesterapi kombineret med ultralydsvejledt injektion. Samt validiteten af kliniske impingement tests og den prædikativ validitet af ultralydsverificeret skulderledspatologi for effekten af injektionsbehandling+træning. Metode: 100 personer med smerter i et skulderled, som på ultralyd har fortykket bursa ( 0,2cm) og ikke fremviser anden skulderpatologi randomiseres til 2 interventionsgrupper. Gr.1: Injektionsbehandling +træning af patologisk skulder, gr. 2 Injektionsbehandling+træning af modsat skulder. Der gennemføres et 10 ugers træningsprogram. Ved opstart og efter end intervention og efter 6 måneder udføres ultralydsskanning og smerte-, styrke- og funktionsniveau i skulderleddet registreres. 4. Forskningsinitiativet for Fysioterapi Ewa Roos, professor, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi Forskningsinitiativet for Fysioterapi (FiF) oprettedes i 2007 som et samarbejde mellem SDU og Danske Fysioterapeuter med 5 millioner fra Danske Fysioterapeuter, Praksisfonden og Gigtforeningen. Formålet var at etablere langsigtet universitetsbaseret forskning med relevans for fysioterapi i Danmark. FoF har på kun fire år formået at opfylde målsætningen fra starten i I 2010 blev forskningsinitiativet en permanent forskningsenhed, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FoF). I 2011 starter den første kandidatuddannelse i fysioterapi i Danmark. Forskningsenheden har p.t. 9 ph.d.-studenter og 7 forskere i deltids- eller fuldtidsstillinger som sammen producerer mere en 35 peer-reviewed publikationer om året i internationale tidsskrifter, har etableret mange interna- AbstractS 2

3 tionale samarbejder og formået at attrahere eksterne fondsmidler til drift af projekter og ansættelse af mange flere personer end den oprindelige bevilling medgav. Oplægget vil redegøre for forskningsresultater og fremgangsfaktorer. 5. Den etiske dimension i privat praktiserende fysioterapeuters kliniske ræsonnering og praksis Jeanette Præstegaard, fysioterapeut, ph.d. studerende Baggrund: Dansk fysioterapi har inden for de seneste tre årtier opnået stigende professionel anerkendelse og autonomi. Den professionelle anerkendelse kan forstås ved; at professionen tilbyder at løse en væsentlig samfundsopgave, at professionens praksis har unik og omfattende teoretisk og praktisk base, at professionens praksis har en prominent etisk dimension, at professionen har monopol på uddannelse og autorisation og, at professionen kræver en høj grad af autonomi og dømmekraft af både de individuelle praktikere som af den samlede profession. Fysioterapi er en relationel profession, hvor relationen udgøres af et møde mellem fysioterapeut og patient. I mødet vil fysioterapeuten pr. definition have mest magt, og potentielle etiske problemstillinger og dilemmaer vil således være indlejret i et hvert møde med patienten. Viden om den etiske dimension i fysioterapi er svag, specielt indenfor privat praksis, hvorfor dette ph.d. projekt fokuserer på den etiske dimension i professionel anerkendelse og autonomi indenfor fysioterapi i privat praksis. Formål: Formålet med ph.d. projektet er, via et professionsteoretisk og etisk filosofisk perspektiv, at undersøge fysioterapeuters forståelse af etiske dimensioner i privat praksis samt, at fortolke hvorledes etiske principper kan udvikles til støtte for privat praktiserende fysioterapeuters kliniske ræsonnering og praksis. Metoder: Afhandlingen udgøres af en samlende etisk filosofisk argumentation for den etiske dimension i fysioterapi samt fem individuelle projekter, der alle indgår i det overordnede formål: En samlende etisk filosofisk argumentation for den etiske dimension i fysioterapi. En beskrivende meningskondensering af etiske dilemmaer, som de erfares af privat praktiserende fysioterapeuter, der munder ud i to fænomenologiske artikler. En fortolkende analyse af fire biomedicinske etiske princippers forståelse og indhold i fysioterapeutisk praksis, der munder ud i to hermeneutiske artikler. En metode artikel, der fokuserer på etiske refleksioner en forsker må gøre sig over de metodiske udfordringer, der udspringer ved at interviewe egne kollegaer, - én artikel. Resultater og Konklusion: Samtlige resultater og konklusioner bliver publiceret i internationale videnskabelige tidsskrifter, præsenteres på nationale og internationale forskningskongresser, på Danske Fysioterapeuters efteruddannelseskurser, på forelæsninger og workshops for mono- og tværfaglige arbejdssteder, regioner, interessegrupper, samt i undervisning af bachelor- og masterstuderende. Endvidere bidrager afhandlingen (allerede) med at udvikle undervisningsmateriale til grund-, efterog videreuddannelser, som materiale til diverse lærebogskapitler samt til at stimulere den faglige debat om etiske spørgsmål. AbstractS 3

4 6. Kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med Parkinsons sygdom, kvalitetsudviklingsprojekt Karen Langvad, faglig chef, Danske Fysioterapeuter Danske Fysioterapeuter/Neurologisk Faggruppe deltager i samarbejde med en række andre europæiske lande i et europæisk kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende udbredelse af kendskab til og brug af kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med Parkinsons sygdom udarbejdet af hollandske forskere for den hollandske fysioterapeutforening, KNGF. Formålet er at øge fysioterapeuternes systematik og viden om evidensbaseret praksis i forhold til undersøgelse og behandling af patienter med Parkinsons sygdom. Projektet omfatter to dele: 1) Introduktion til de aktuelle hollandske kliniske retningslinjer i form af workshops for fysioterapeuter i de fem regioner, 2) Opdatering af retningslinjerne i forhold til ny forskningslitteratur på området. Oplægget vil endvidere redegøre for Danske Fysioterapeuters aktuelle kvalitetstiltag i forhold til ordningen om vederlag fysioterapi. 7. Registreringsprojekt: Patientprofil hos Praktiserende Fysioterapeuter med overenskomst med Sygesikringen i Danmark Niels Bo de Vos Andersen, fysioterapeut, praksiskonsulent Region Midtjylland Projektet har til formål at undersøge hvilke typer af muskuloskeletale tilstande, der varetages på klinikker for fysioterapi med sygesikringsoverenskomst i Danmark, samt afdække patienternes funktionsevneprofil målt med patientspørgeskema. Projektet inkluderer alle nyhenviste patienter med henvisning til speciale 51 til fysioterapeuter med overenskomst med sygesikringen, henvist fra praktiserende læge, speciallæge eller sygehusafdeling. Resultaterne af projektet vil give fysioterapeuter med ydernummer en nuanceret patientprofil, som giver den enkelte yder et overblik over hvilke patientgrupper, der ses i praksis, samt giver et grundlag for at kunne trække data på en stor gruppe patienter, som vil kunne indgå i kvalitetsudvikling / forskning. Projektet er tværregionelt med deltagelse af 4 regioner i Danmark. Projektet opstilles som en tværsnitsundersøgelse med indsamling af data i afgrænset periode. Data indsamles digitalt via et registreringsark, et patientspørgeskema og et specifikt spørgeskema til de deltagende fysioterapeuter på databasen FysDB. Praktiserende fysioterapeuter, der deltagere i projektet, indtaster patientoplysninger direkte via egen PC. Alle praktiserende fysioterapeuter i Danmark inviteres til deltagelse i projektet, heraf vil 250 fysioterapeuter blive udvalgt ud fra en fordelingsnøgle der sikrer: geografisk spredning og ligelig fordeling i de pågældende regioner. Der indsamles data på i alt 5000 nyhenviste patienter henvist under speciale 51. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Praksisfonden. Nærværende præsentation vil give en beskrivelse af projektet og hvor langt vi er nået. AbstractS 4

5 8. Udvikling og monitorering af sygdomsspecifikke og generiske indikatorer for patienter med lænderygbesvær: Kvalitetsudvikling i danske fysioterapipraksis Annette Ingeman sundhedsfaglig proceskonsulent, cand.scient.san., ph.d. Nationale Indikator Projekt Baggrund: Behovet for dokumentation af effekten af tiltag og behandling i sundhedssystemet er stadigt stigende. Aktuelt findes ikke en landsdækkende database, som indeholder kvalitetsdata vedrørende undersøgelse og behandling af patienter i fysioterapipraksis regi. For at imødekomme det fremtidige krav om dokumentation har Danske Fysioterapeuter/Fagligt Udvalg indgået er samarbejde med Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) omkring et pilotprojekt vedr. etablering af en klinisk kvalitetsdatabase for patienter med lænderygbesvær. Dette arbejde indledtes i januar 2011 og løber frem til sommeren 2012, hvor det forventes at databasen er etableret, hvilket vil muliggøre indsamling af data omkring behandlingen af lænderygpatienter fra alle landets privatpraktiserende klinikker. Formål: At fremme arbejdet med monitorering, kvalitetsudvikling og dokumentation af behandling af patienter med lænderygbesvær i fysioterapipraksis ved at udvikle og teste: 1) sygdoms-specifikke indikatorer og standarder til en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for undersøgelse og behandling af lænderygbesvær og 2) generiske og organisatoriske indikatorer i relation til Den Danske Kvalitetsmodel. Metode: Kvalitetsdatabasen etableres med udgangspunkt i samme krav, som er gældende for regionernes landsdækkende kvalitetsdatabaser og med inddragelse af erfaringer fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). Indikatorerne samt processen med udvikling af indikatorsæt, pilottest og høring præsenteres på temadagen. AbstractS 5