Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer"

Transkript

1 cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer indgang AF FYSIOTERAPEUT MORTEN TANGE KRISTENSEN FOTO PETER SALOUTOS/CORBIS Handolls et als Cochrane review Mobilisation strategies after hip fracture surgery in adults fra 2004 konkluderer, at der er utilstrækkelig evidens fra randomiserede undersøgelser til at fastslå effektiviteten af forskellige fysioterapeutiske interventioner og øvelsesprogrammer til patienter med hoftenær fraktur under såvel indlæggelse som efter udskrivning. I et Cochrane review fra 2004 har en gruppe forskere undersøgt Med en incidens af hoftenærer frakturer på 1,7 million i 1990 på verdensplan evidensen for forskellige fysioterapeutiske interventioner til patienter med hoftenær fraktur. og en estimeret stigning til 6,3 million i 2050, må det siges, at de ti studier med i alt 880 deltagere, der ligger til grund for dette review, er et begrænset materiale. Der er udover de ti desuden et afsluttet og fem igangværende studier, der afventer vurdering af Cochrane-forfatterne. Til trods for at der ikke er fundet sikker evidens for fysioterapeutiske interventioner, er der dog blandt de udvalgte studier en række interessante fund, hvad metode og intervention angår, der findes væsentlige, specielt i forhold til design af nye studier. indgang DOSERING AF FYSIOTERAPI I syv ud af de ti studier blev interventionen startet i den tidlige post-operative periode under indlæggelsen i rehabiliteringsenheder, og blandt disse viste Lauridsen et al, at intensiv fysioterapi tre gange to timer ugentligt oversteg målgruppens kapacitet med stort frafald til følge. Reelt var den mediane træningstid dog kun på 0,5 time om dagen for 20 ud af 44 inkluderede i studiet, der gennemførte det intensive forløb. Flere ikke-randomiserede studier har dog vist sammenhæng mellem tidlig og mere intensiv fysioterapi/mobilisering og færre komplikationer/hurtigere 20 Fysioterapeuten. nr. 5. marts 2007

2 Flere studier har vist moderat effekt af vægtbærende øvelser, men resultaterne er stadig for spinkle, og der er brug for flere studier til at afdække interventionen. Fysioterapeuten. nr. 5. marts

3 xxx cochrane opnåelse af basismobilitet, men den optimale dosering er fortsat uafklaret. VÆGTBÆRENDE ØVELSER Sherrington et al viste, at et to-ugers program med vægtbærende øvelser versus ikke-vægtbærende øvelser under indlæggelsen viste positive tendenser, men der var kun marginalt signifikante forbedringer i gruppen, der trænede med vægtbærende øvelser. Lignende resultat så man i et fire måneders hjemmetræningsprogram startet 22 uger efter hoftenær fraktur udført af samme forskergruppe. I sidstnævnte var øvelsesprogressionen mellem første og fjerde måned overladt til deltagerne, og det reelle antal øvelser, der blev udført, kunne ikke analyseres, da træningsdagbøgerne ikke var sufficient udfyldt. Til trods for de positive tendenser i studierne, er effekten af vægtbærende øvelser kontra andre interventioner således ikke endeligt afdækket, hvorfor det bør undersøges nærmere i mere kontrollerede sammenhænge. STYRKETRÆNING Et studie af Mitchell et al (1), der blev startet under indlæggelsen godt to uger efter operation, viste signifikante forbedringer i forhold til kontrolgruppen ved afslutning af intervention. Her styrketrænede interventionsgruppen m. quadriceps i seks uger. Flere forbedringer holdt sig til 16 uger efter opstart, men da det ikke var muligt at få data fra 45 procent af deltagerne ved den afsluttende follow-up, må resultaterne betragtes som præliminære. Et mindre studie af Hauer et al (2), der blev opstartet en måned efter hoftefraktur, bestod af en kombination af styrke- og balancetræning i et 12 ugers forløb. Studiet viste som ovenstående signifikante forbedringer ved afslutningen af interventionen. Dog var der i dette studie for få deltagere, og ved 24 ugers follow-up viste det sig, at den fordobling af total fysisk aktivitet, der var opnået under interventionen, på det nærmeste var forsvundet. Der er desuden fundet positiv effekt af styrketræning i et studie af Binder et al (3). Dette studie afventer vurdering, da det endnu ikke var afsluttet ved udarbejdelsen af dette review. Men også her er der ikke follow-up ud over ved afslutning af interventionen. Der er således noget, der tyder på, at styrketræning er effektiv til hoftenære frakturer, men der er behov for flere RCT er, der også inkluderer forskellige grader af vedligeholdende træning efter ophør af intervention for at undersøge muligheden for at fastholde opnåede forbedringer. Ligeledes er der behov for at undersøge muligheden for og effekt af styrketræning, der starter under primær indlæggelse i den ortopædkirurgiske afdeling. EL-STIMULATION Lamb et al (4), der i et mindre studie undersøgte effekten af seks ugers el-stimulation påbegyndt en uge efter hoftenær fraktur, viste positive resultater i forhold til hurtigere opnåelse af præ-fraktur mobilitet, men for få deltagere og for kort opfølgning giver heller ikke her mulighed for endegyldige konklusioner for denne intervention. Et studie blandt de seks, der afventer vurdering, undersøger også denne intervention. Samlet set er der således et stort behov for nye højkvalitets RCT-studier, der belyser alle former for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur i hele rehabiliteringsforløbet. To i denne sammenhæng yderst væsentlige forhold er antal patienter, der inkluderes, og follow-up periodens længde, eftersom flere af højkvalitetsstudierne i reviewet med signifikante fund enten havde for få deltagere eller for kort follow-up til, at der kunne siges noget endegyldigt om interventionens effekt. Forfatterne af dette Cochrane review anbefaler follow-up på minimum et år eller mere, og for forskere, der fremover planlægger nye studier, kan det varmt anbefales at læse side fem i reviewet, hvor de ti punkter, som studierne metodemæssigt er vurderet ud fra, kan ses. Det er desuden væsentligt at tage højde for, at et vist frafald er et vilkår, selv blandt de bedste studier, når man inkluderer patienter med hoftenær fraktur i undersøgelser. Arbejdet er udført med støtte fra IMK fonden. UDVALGTE REFERENCER Mitchell SL, Stott DJ, Martin BJ, Grant SJ. Randomized controlled trial of quadriceps training after proximal femoral fracture. Clin Rehabil 2001; 15: Hauer K, Specht N, Schuler M et all. Intensive physical training in geriatric patients after severe falls and hip surgery. Age Ageing 2002; 31: Binder EF, Brown M, Sinacore DR et all. Effects of extended outpatient rehabilitation after hip fracture: a randomized controlled trial. JAMA 2004; 292: Lamb SE, Oldham JA, Morse RE, Evans JG. Neuromuscular stimulation of the quadriceps muscle after hip fracture: a randomized controlled trial. Arch Phys Med Rehabil 2002; 83: Fysioterapeuten. nr. 5. marts 2007

4 cochrane RESUMÉ AF COCHRANE REVIEW Handol HHG, Sherrington C, Parker MJ. Mobilisation strategies after hip fracture surgery in adults (review), The Cochrane Library 2004, Issue 4. Levels of evidence Stærk evidens Moderat evidens Begrænset evidens Modstridende evidens Ingen evidens Hovedkrav Overensstemmende fund i flere højkvalitetsstudier Overensstemmende fund i multiple lavkvalitetsstudier og/eller et højkvalitetsstudie Et eller flere lavkvalitetsstudie(r) Modstridende fund i flere studier Ingen studier på området Baggrund Hoftenære frakturer, der overvejende rammer ældre, resulterer ofte i reduceret mobilitet. Behandlingsprogrammer efter operation for hoftenær fraktur indeholder strategier for mobilisering, såsom tidlig vægtbæring og gangtræning. Andre strategier med øvelser, træning og muskelstimulation anvendes på forskellige tidspunkter i rehabiliteringsforløbet; under indlæggelsen og efter udskrivning fra hospital. Formål At undersøge effekten af forskellige mobiliseringsstrategier og programmer startet under indlæggelsen eller efter udskrivning fra hospital til ældre, der er opereret for en hoftenær fraktur, og hvis muligt at gennemføre separate analyser for intra- og ekstrakapsulær frakturer. Som noget nyt dækker denne tredje opdatering også interventioner, der er startet efter den tidlige postoperative periode, og reviewet er således dækkende for det samlede rehabiliteringsforløb. Søgestrategi Tidligere søgninger Geriatric rehabilitation after fractures in older people up to 1998, a non-cochrane review (Cameron 2000), MEDLINE (1998-august 1999) and EMBASE (januarseptember 1999). Ingen sproglige begrænsninger. Aktuel søgning Cochrane Musculoskeletal Injuries group specialised register (to Maj 2004), MEDLINE (April uge 21), EMBASE ( uge 23), Cochrane Central Register of Controlled Trials (2004, Issue 2), PEDro (to June 2004), UK National Research Register (2004, Issue 2), Current controlled Trials (to October 2003), konferencer og referencelister. Ingen sproglige begrænsninger. Udvælgelseskriterier Inkluderet blev RCT er og Quasi-RT er (f.eks. randomiseret efter fødselsdato), der sammenligner forskellige postoperative mobiliseringsstrategier eller programmer efter operation for en akut hoftenær fraktur. Derudover er inkluderet undersøgelser, hvor behandlingsintervention ikke var skjult og havde til formål at forbedre gangfunktionen og begrænse tab af funktionsevne. Ekskluderet blev undersøgelser, der havde til formål at forbedre Activities of Daily Living frem for mobilitet, test af plejeprogrammer, management-strategier og andre multi-komponente interventioner, der ikke fokuserede ensidigt på mobilisering. Databearbejdning Alle tre reviewere udvalgte og vurderede kvaliteten af studierne forud for denne opdatering, mens to uafhængige reviewere vurderede metodemæssig kvalitet ud fra en ti-punkts liste (0-12 point) og bearbejdede data i denne. Det var ikke muligt at foretage pooling af data. Relative risk eller weighted mean difference og konfidensinterval blev beregnet. Resultater I alt 26 studier blev vurderet, heraf blev ni RCT er med 840 patienter og et Quasi-RT med 40 inkluderet, 10 blev ekskluderet, fem vurderet som igangværende og et afventer vurdering. Tidlig postoperativ rehabilitering (under indlæggelse) Vægtbæring efter to uger versus 12 uger efter intern fiksering af Intrakapsulær fraktur Fysioterapeuten præsenterer en række systematiske oversigtsartikler fra Cochrane biblioteket. Tidligere omtaler af reviews kan søges på og alle reviews kan downloades fra Fysioterapeuten. nr. 5. marts

5 xxx cochrane blå bog Fysioterapeut Morten Tange Kristensen er ansat i fysioterapien på Hvidovre Hospital. Han beskæftiger sig på femte år med forskning og behandling af patienter med hoftenær fraktur og har blandt andet medvirket til udvikling af et nyt scoringssystem. Morten Tange Kristensen har publiceret artikler i nationale og internationale forskningstidsskrifter. Begrænset evidens (1 RCT, 4/12 point, n=273) for ingen forskel mellem opstart af vægtbærende øvelser efter to uger versus tolv uger (follow-up 1 og 3 år). Fysioterapi to gange dagligt (intensiv) versus en gang (30 minutter) Begrænset evidens (1 RCT, 3/12 point, n=100) for ingen forskel mellem fysioterapi to gange dagligt versus en gang (follow-up, 9 uger). Fysioterapi tre gange to timer (intensiv) versus fem gange minutter ugentligt Moderat evidens (1 RCT, 9/12 point, n=88) for ingen signifi kant forskel mellem intensiv fysioterapi versus konventionel, ud over lavere indlæggelsestid for dem, der gennemførte intensivforløb (follow-up ved udskrivning, median dag 32 versus 34, stort frafald i intensiv gruppe). To ugers program med vægtbærende øvelser versus ikke vægtbærende øvelser Moderat evidens (1 RCT, 9/12 point, n=80) for at vægtbærende øvelser ikke er mere effektive end ikke vægtbærende. For kort followup på to uger til endelige konklusioner, ingen forskel i samlet indlæggelsestid på 36 versus 38 dage. Seks ugers konventionel fysioterapi plus styrketræning (progredierende til 80 procent af 1RM) versus konventionel fysioterapi opstartet mediant 15 dage efter operation Moderat evidens (1 RCT, 9/12 point, n=80) for at konventionel fysioterapi plus styrketræning er mere effektiv end konventionel fysioterapi alene (styrke knæekstensorer, funktionel mobilitet, Barthel score, Functional Reach). For kort follow-up på 6 og 16 uger til endelige konklusioner, ingen forskel i indlæggelsestid på 39 versus 40 dage. Træning på gangbånd versus konventionel gangtræning Lavkvalitetsstudie (1 Quasi-RCT, 2/12 point, n=40), uden overordnet mulighed for at konkludere effekt af interventionen (follow-up, ved udskrivning med indlæggelsestid på 54 versus 67 dage). Seks ugers el-stimulation af m. quadriceps versus placebo startet en uge efter operation Moderat evidens (1 RCT, 9/12 point, n=27) for at elstimulation er bedre end placebo (mobilitet efter 12 uger), men for få deltagere og for kort follow-up på 6 og 12 uger til at foretage endelige konklusioner om effektiviteten af behandlingsmetoden. Rehabilitering påbegyndt efter udskrivning Tolv ugers intensiv fysisk træning (balance og styrketræning (70-90 procent af 1RM)) versus placebo (spil og hukommelsesopgaver i siddende), opstartet 6-8 uger efter operation (begge grupper modtog derudover fysioterapi, bestående af massage, udspænding og varme eller is, to gange ugentligt) Moderat evidens (1 RCT, 11/12 point, n=28) for at intensiv fysisk træning er mere effektiv end placebo (ganghastighed, flere funktionstest (især trappegang), muskelstyrke i benekstensorer, selvrapporteret total aktivitet og bedre Fall Handicap Inventory Scores). Follow-up 12 og 24 uger, men for få deltagere til endegyldige konklusioner. Fire måneders hjemmetræningsprogram startet 22 uger efter operation, efter afslutning af normalt behandlingsforløb. (1 kvalitetsstudie, 9/12 point, n=120, randomiseret til en af tre interventioner: vægtbærende øvelser versus ikke vægtbærende øvelser (udført i rygliggende) versus ingen instruktion (kontrolgruppe)). Der blev udført fire sammenligninger: Hjemmetræning (enten vægt eller ikke-vægtbærende øvelser) versus kontrol Moderat evidens for at hjemmetræning påbegyndt efter 22 uger ikke er mere effektiv end ingen instruktion. Ingen signifikante forskelle ud over at færre i træningsgruppen rapporterede usikker balance. Vægtbærende øvelser versus kontrol Moderat evidens for at vægtbærende øvelser påbegyndt efter 22 uger ikke er mere effektive end ingen instruktion. Ingen signifikante forskelle ud over bedre muskelstyrke i knæekstensorer i frakturben. Ikke-vægtbærende øvelser versus kontrol Moderat evidens for ingen forskel mellem ikkevægtbærende øvelser påbegyndt efter 22 uger versus ingen instruktion. Vægtbærende øvelser versus ikke-vægtbærende øvelser Moderat evidens for at vægtbærende øvelser påbegyndt efter 22 uger ikke er mere effektive end ikkevægtbærende øvelser. Ingen signifikante forskelle, ud over forbedringer i Functional Reach. For de fire sammenligninger gælder, at 31 procent i den vægtbærende gruppe og 27 procent i den ikke 24 Fysioterapeuten. nr. 5. marts 2007

6 cochrane vægtbærende gruppe ikke gennemførte intervention fuldt, heraf var der 19 procent i begge grupper, der helt havde givet op. Derudover var der ingen monitorering af aktivitet i kontrolgruppe (for kort follow-up på 1 og 4 måneder). En måneds hjemmetræning med vægtbærende øvelser versus ingen instruktion, startet syv måneder efter operation Begrænset evidens (1 RCT, 3/12 point, n=44) for, at vægtbærende øvelser påbegyndt efter syv måneder ikke er mere effektive end ingen instruktion. Ingen signifikante forskelle, ud over større quadricepsstyrke, muligvis grundet flere mænd i interventionsgruppen (follow-up 1 måned). Konklusion Der er utilstrækkelig evidens fra RCT er til at fastslå effekten af tidlig vægtbæring, specielt efter intern fiksering af en intrakapsulær proksimal femurfraktur. Der er utilstrækkelig evidens fra RCT er til at fastslå effekten af nogen former for mobiliseringsstrategier eller programmer påbegyndt i den tidlige eller senere rehabiliteringsperiode efter operation for en hoftenær fraktur. Anbefalinger Der er behov for randomiserede studier af høj kvalitet, der undersøger timing, varighed, intensitet og form af forskellige interventioner (i særdeleshed brug af vægtbærende øvelser), med follow-up på minimum et år. Herunder forskellig respons blandt forskellige undergrupper af patienter med hoftenær fraktur. Implementering af viden fra litteratur vedrørende faldforebyggelse og styrketræning til ældre borgere bør overvejes. Udvikling af et sæt standardiserede, validerede og patientorienterede målemetoder vil muliggøre metaanalyser af resultaterne fra kommende studier. Fysioterapeuten. nr. 5. marts

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter med hoftebrud EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet, ADL- funktion og træning 01.01.2009 Patienter der indstilles til operation

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Unge med erhvervet hjerneskade - sammen skaber vi udvikling Børnefysioterapeut Birgitte Sommer Ålborg 18/6-2015 Baggrund og min rolle.. Projekt for voksne med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Danske Fysioterapeuter, Maaleredskaber.dk Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Vurderet af Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san., Faglig konsulent Vejleder Nina Beyer, fysioterapeut,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Baggrund og evidens Faldpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Baggrund og evidens Faldpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Medicinpakken vil løbende blive

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

Evidensbaseret praksis Introduktion

Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Cochrane Library Vejledning

Cochrane Library Vejledning Cochrane Library Vejledning Cochrane Library er frit tilgængelig i Danmark, og du kan finde et link til den på Fagbibliotekets hjemmeside. Fritekstsøgning Den simpleste måde at søge i Cochrane Library

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Vedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese

Vedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese 31-10-2013 Notat Høringssvar fra Fagforum for Børnefysioterapi: Vedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for behandling af moderat og svær bulimi PICOs søgning på sekundær- og primærlitteratur. Kontakt Fagkonsulent Tine Pedersen, fagkonsulent

Læs mere

Udvikling få viden til at virke!!!

Udvikling få viden til at virke!!! Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Genoptræningsforløbsbeskrivelse. hoftenært brud. Tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse,

Genoptræningsforløbsbeskrivelse. hoftenært brud. Tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse, 2014 Genoptræningsforløbsbeskrivelse for hoftenært brud Tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse, Region Hovedstaden. 0 Resume I Danmark pådrager ca. 10.000 ældre sig årligt et hoftenært brud. I 2011

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING

LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose

Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose Fysioterapi virker Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose Træning er en vigtig del af behandlingen af patienter med hofte- og knæartrose og har en moderat effekt på smerter og funktionsevnenedsættelse.

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR 38, Rehabilitering af patienter med prostatakræft Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR 38, Rehabilitering af patienter med prostatakræft Indhold Fokuserede spørgsmål NKR 38, Rehabilitering af patienter med prostatakræft Indhold PICO 1 Bør alle patienter med prostatakræft tilbydes systematisk vurdering for depression fremfor vanlig praksis? 2 PICO

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi

Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Workshop Baggrund: Evidensbaseret praksis Præsentation af

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste

Læs mere

Træning efter partiel meniskektomi, virker det?

Træning efter partiel meniskektomi, virker det? Træning efter partiel meniskektomi, virker det? Et systematisk litteraturstudie med meta-analyse Udarbejdet af: Cissa Cederstrøm Assersen, Line Hansen, Intern vejleder: Line B. Nielsen Ekstern vejleder:

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for

National Klinisk Retningslinje for National Klinisk Retningslinje for Trænings- og ernæringsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Aino Leegaard Andersen, Cand. Scient klinisk ernæring Status Retningslinjen er endnu ikke

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

og inden for flere specialer, men der anvendes flere versioner af Barthel indeks, ligesom der er fundet forskellige oversættelser.

og inden for flere specialer, men der anvendes flere versioner af Barthel indeks, ligesom der er fundet forskellige oversættelser. Af: Cand.scient.san. Thomas Maribo, overlæge Jens M. Lauritsen, ergoterapeut Eva Wæhrens, sygeplejerske Ingrid Poulsen & udviklingsfysioterapeut Bjørn Hesselbo Barthel indeks til vurdering af funktionsevne

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne

Læs mere

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

National klinisk retningslinje for

National klinisk retningslinje for National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til Voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi 8 udvalgte indsatser 2014 National klinisk retningslinje

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012 Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

TRÆNINGSINTERVENTIONS STUDIE. Kan ældre med vedvarende lavt funktionsniveau efter lårbensbrud genoptrænes sent i forløbet?

TRÆNINGSINTERVENTIONS STUDIE. Kan ældre med vedvarende lavt funktionsniveau efter lårbensbrud genoptrænes sent i forløbet? TRÆNINGSINTERVENTIONS STUDIE Kan ældre med vedvarende lavt funktionsniveau efter lårbensbrud genoptrænes sent i forløbet? BAGGRUND Risikoen for brud på lårbenshalsen øges bl.a. med stigende alder og knogleskørhed

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere