En lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori"

Transkript

1 En lærerig vej til resultater Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori

2 En lærerig vej til resultater 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Design BGRAPHIC Trykt DeFacto Foto Mette Bendixsen, side 25, 36 Stillleben, side 29 Scanpix, forside og side 4, 15, 20, 23 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Bestilles hos Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, København Ø T F E H 80,- kr. inkl. moms ISBN:

3 Indledning Denne håndbog viser hvordan man kan styrke arbejdet med at udvikle og evaluere kommunale udviklingsprojekter ved hjælp af indsatsteori. Håndbogen henvender sig til udviklingskonsulenter og pædagogiske konsulenter inden for dagtilbudsområdet, men andre interesserede vil også kunne finde inspiration til deres arbejde med udviklingsprojekter. En indsatsteori fremstiller de vigtigste og mest grundlæggende tanker som I har om jeres projekt. Den giver et meningsfuldt og fokuseret overblik over hvordan jeres projekt skal virke, og hvad I eller andre skal gøre for at projektet kan gennemføres og gøre en forskel. Med en indsatsteori i hånden har I et godt grundlag for at løbende at vurdere jeres projekt samt følge det til dørs i en endelig evaluering. Går projektet i den retning I ønsker, eller skal I justere for at komme på ret kurs? Hvad kom der konkret ud af projektet, skete der det I forventede, og hvad kan forklare det? Når I evaluerer ved hjælp af indsatsteori, får I mulighed for at fokusere på både projektets processer og resultater, og bl.a. se nærmere på hvordan projektets forskellige aktivi teter har bidraget til resultaterne. Håndbogen tager jer ved hånden og giver praktisk vejledning i hvordan I opstiller en indsatsteori for jeres projekt, og hvordan I evaluerer projektet ud fra indsatsteorien. For at illustrere fremgangsmåden bruger håndbogen en gennemgå ende case i de forskellige skridt i processen. Brug håndbogen allerede fra første fase af jeres projektforløb hvor I har gjort jer nogle overordnede tanker om projektets formål, men endnu ikke er kommet frem til hvad I vil gennemføre af konkrete aktiviteter og opnå af specifikke resultater i projektet. Håndbogen er skrevet af evalueringskonsulenterne Andreas Hougaard og Frederik Kiørboe og udspringer af EVA s erfaringer med at evaluere Velfærdsministeriets Ansøgningspulje til bedre kvalitet i dagtilbud der løber i perioden Læs mere om evalu eringen på hvor I bl.a. kan hente delrapporten Tilgange til udvikling i dagtilbud. God vind til jeres projekt!

4

5 Indhold Første fase opstil en indsatsteori 5 Sæt ord på de langsigtede virkninger 6 Formuler ønskede resultater inden for projektperioden 8 Find trinene på vejen 10 Vælg aktiviteterne 12 Opstil indsatsteorien 14 Afsluttende gode råd 18 Anden fase klargør indsatsteorien til evaluering 21 Stil kritiske evalueringsspørgsmål til indsatsteorien 22 Find tegnene 24 Opstil succeskriterier 28 Vælg metoder til indsamling af dokumentation 32 Gennemfør evalueringen ved hjælp af indsatsteorien 34 Inspiration og videre læsning 36

6

7 Første fase opstil en indsatsteori At opstille en indsatsteori for et projekt er en proces hvor I som projektgruppe når frem til en fælles forståelse af hvad I vil opnå med jeres projekt, og hvad I eller andre skal gøre for at komme dertil. Dette kapitel fører jer igennem denne afklaringsproces, og ved hjælp af en række fastlagte skridt når I frem til en færdig indsatsteori for jeres projekt. Hvert skridt starter med at fremhæve hvad det er vigtigt at fokusere på i netop dette led i processen. Herefter følger et eksempel fra et fiktivt projekt kaldet Børn og natur. Eksemplet illustrerer hvad man kunne komme frem til i arbejdet med det enkelte skridt i indsatsteorien. Til sidst inden for hvert skridt følger en detaljeret vejledning til hvordan I kan strukturere processen. Vejledningen er beregnet til en proces med mindst fire personer, men I kan tilpasse ideerne hvis I er færre personer i projektgruppen. Denne første fase er bygget op så I begynder med at gøre jer klart hvad I gerne vil opnå med projektet, herefter fokuserer I på hvad der skal til for at det kan lade sig gøre, og endelig vurderer I hvilke aktiviteter der er relevante for projektet. Fremgangsmåden giver jer et godt grundlag for at vælge de mest hensigtsmæssige aktiviteter til at opfylde formålet med projektet. Alle projekter er unikke og rummer udfordringer når der skal opstilles en indsatsteori som er egnet til evaluering. Løber I ind i udfordringer som I ikke kan løse ved at følge vejledningen skridt for skridt, er det vigtigt at I tænker kreativt og i fællesskab finder frem til den bedst mulige løsning. Projektet Børn og natur Et sted i Danmark har en kommune valgt at sætte fokus på lære planstemaet Natur og naturfænomener og har derfor søsat et treårigt projekt kaldet Børn og natur som alle kommunens dagtilbud er involveret i. Det er vigtigt for kommunens børne- og ungeudvalg at projektgruppen følger projektet tæt og vurderer resultaterne løbende. Desuden vil udvalget gerne sikre at projektets forskellige interessenter får et læringsudbytte som kan bruges fremover i arbejdet med temaet Natur og naturfænomener og i projektstyring generelt. Projektgruppen har valgt at evaluere projektet ved hjælp af indsatsteori for at imødekomme børneog ungeudvalgets ønsker. 5

8 Sæt ord på de langsigtede virkninger Når I skal opstille en indsatsteori for jeres projekt, er det en god ide at I gør jer tanker om hvad og for hvem projektet i sidste ende skal gøre noget godt for også selv om dette rækker ud over selve projektperioden. Motivationen for at sætte et projekt i gang bygger som regel på et ønske om at gøre en forskel for en bestemt gruppe af mennesker, så begynd ved at spørge jer selv om hvad I gerne vil forandre og for hvem i et længere perspektiv. Brug følgende fokusspørgsmål til at sætte ord på de virkninger projektet skal have på den lange bane: Hvad skal projektet i sidste ende føre til? Hvem er den endelige målgruppe som projektet skal være til gavn for? Hvilken forandring skal de opleve i deres liv? Hvilke positive konsekvenser skal projektet have for målgruppen og de relationer og sammenhænge som de indgår i? Det er vigtigt at I ikke lader jer begrænse til de virkninger der muligvis ville kunne opnås inden for projektperioden, men ret jeres tanker mod de forhold som projektet i sidste ende skal påvirke også selv om de går ud over projektperioden. Sådan sætter I ord på de langsigtede virkninger Samlet tidsforbrug: 45 minutter. A) Introduktion Brug en tavle eller power point til at vise overskriften for dette skridt og fokusspørgsmålene m.m. Tid: 5 minutter. B) Individuel refleksion Reflekter hver især over hvilken virkning I ønsker at projektet skal have på længere sigt. Stil jer spørgsmålene: Hvad vil vi gerne forandre på længere sigt, og for hvem? Brug eventuelt fokusspørgsmålene til at få sat tankerne i gang. Tegn eller skriv tankerne på papir. Tid: 5 minutter. C) Fremlægning for gruppen Fremlæg på skift jeres tanker om de langsigtede virkninger for gruppen. Udpeg en fra gruppen som skriver jeres forskellige bud på langsigtede virkninger på en tavle. Stil gerne spørgsmål til hinanden, så I er sikre på at I forstår de forskellige bud. Tid: 15 minutter. D) Gruppearbejde Udarbejd jeres fælles bud på hvad I gerne vil have at projektet fører til på længere sigt. Skriv de endelige bud op på tavlen så I kan se dem under resten af processen. Tid: 20 minutter. 6

9 langsigtede virkninger af ProjEkT Børn og natur Vi vil gerne bidrage til at børnene senere i deres liv: Opsøger naturoplevelser Bliver beriget af naturoplevelser Opsøger viden om naturen Deler interessen for naturen med andre Tager vare på naturen 7

10 Formuler ønskede resultater inden for projektperioden Når I har skabt et fælles billede af de virkninger som I håber projektet vil få på den lange bane, skal I fokusere på hvilke konkrete resultater I ønsker at opnå fra projektet sættes i gang og frem til dets afslutning, dvs. inden for projektperioden. De ønskede resultater skal være realistiske at opnå inden for jeres projektperiode, og samtidigt pege frem mod de forhold som I gerne vil ændre ud over projektperioden. Det skal altså være sandsynligt at de ønskede resultater I formulerer i dette skridt, med tiden kan føre til de langsigtede virkninger som I har gjort jer tanker om tidligere, enten alene eller sammen med andre indsatser. Hvis jeres projekt bevæger sig inden for det pædagogiske område, vil det i dette skridt ofte give god mening at fokusere på hvordan børnene skal profitere af projektet. Brug eventuelt følgende fokus spørgsmål som inspiration til at sætte ord på de resultater I ønsker at opnå inden for projektperioden: Hvilke kompetencer vil vi gerne udvikle hos børnene? Hvilken adfærdsændring vil vi gerne se hos børnene? Hvilke forandringer vil vi gerne se i relationerne mellem børnene? Hvilke forandringer vil vi gerne se i relationerne mellem børn og voksne? Sådan formulerer I de ønskede resultater inden for projektperioden Samlet tidsforbrug: 45 minutter. A) Introduktion Brug en tavle eller power point til at vise overskriften for dette skridt, fokusspørgsmålene m.m. Tid: 5 minutter. B) Samtale i par Reflekter sammen over hvilke resultater I gerne vil opnå inden for projektperioden. Hvad kunne være skridt på vejen til at opnå de ønskede virkninger på længere sigt? Og hvad vil kunne lade sig gøre inden for projektperioden med en god indsats og måske en portion held? Stil jer selv spørgsmålet: Hvilke resultater vil vi gerne opnå for børnene inden for projektperioden? Brug eventuelt fokusspørgsmålene til at få sat flere ord på de ønskede resultater. Brug post it-sedler til at skrive jeres bud på, hvilke resultater I skal nå inden for projektperioden. Nedfæld alle de resultater som I kommer i tanke om, uden at prioritere i dem. Tid: 15 minutter. C) Gruppearbejde Fremlæg jeres post it-sedler for hinanden ved at sætte dem op på en tavle eller væg én af gangen. Hvis nogle af post it-sedlerne har nogenlunde samme indhold, så sæt dem sammen. Foretag en prioritering, så I sidder tilbage med de post it-sedler der beskriver de resultater som er vigtigst for jer at opnå inden for projektperioden. Tid: 25 minutter. De ønskede resultater skal være mulige at opnå, samt så ambitiøse at de motiverer jer eller andre der deltager i projektet, til at finde det bedste frem for at opnå resultaterne. 8

11 ønskede resultater I ProjEkT Børn og natur Børnene lærer om og får glæde af naturen Vi vil gerne bidrage til at børnene senere i deres liv: Opsøger naturoplevelser Bliver beriget af naturoplevelser Opsøger viden om naturen Deler interessen for naturen med andre Tager vare på naturen 9

12 Find trinene på vejen Næste skridt handler om at finde ud af hvilke trin på vejen I skal tage for at opnå de ønskede resultater inden for projektperioden. Her skal I stille skarpt på hvad der konkret er nødvendigt at opnå for projektet før at det kan bevæge sig videre mod de ønskede resultater inden for projektperioden. Det drejer sig altså om at gøre det tydeligt hvilke midtvejsresultater (trin på vejen) I først skal opnå for at være sikre på at jeres projekt bevæger i den retning I havde forestillet jer, og frem mod de resultater I vil opnå inden for projektperioden. Når I skal arbejde med dette skridt, kan I tage udgangspunkt i følgende fokusspørgsmål som en hjælp til at finde jeres trin på vejen: Hvilke bestemte kompetencer skal personalet udvikle og tilegne sig? Hvilke nye rutiner og strukturer er det nødvendigt at udvikle? Hvilke ændringer skal der til i det fysiske miljø? Hvilke nye måder skal personalet arbejde med børnene på? Hvilke nye aktiviteter skal personalet sætte i gang for børnene? Sådan finder I trinene på vejen Samlet tidsforbrug: 45 minutter. A) Introduktion Brug en tavle eller power point til at vise overskriften for dette skridt, fokusspørgsmål m.m. Tid: 5 minutter. B) Gruppearbejde Sæt en post it-seddel for hvert ønsket resultat op på en tavle eller væg. Giv jeres bud på, hvad det er nødvendigt for jer at opnå først for at I kan nå hvert enkelt resultat. Skriv hvert bud ned på en post it-seddel og placer dem i en cirkel rundt om post it-sedlen med det enkelte resultat. Det kan være en hjælp at bruge følgende formulering som rettesnor: For det skal kunne lykkes at (ønsket resultat) er det nødvendigt at I eksemplet Børn og natur ville formuleringen fx lyde: For at det skal kunne lykkes at børnene lærer om og får glæde af naturen, er det nødvendigt at pædagogerne får viden om hvordan naturen kan bruges i det pædagogiske arbejde. Brug ca. 20 minutter på at lave en brainstorm hvor I byder ind med alt hvad I kan se er nødvendigt at opnå først for at nå hvert enkelt resultat. Brug herefter ca. 20 minutter på at prioritere så I sidder tilbage med de trin på vejen til resultaterne som bedst beskriver ideen med jeres projekt. 10

13 TrIn På vejen I ProjEkT Børn og natur Pædagogerne får viden om hvordan naturen kan bruges i det pædagogiske arbejde Børnene lærer om og får glæde af naturen Vi vil gerne bidrage til at børnene senere i deres liv: Opsøger naturoplevelser Pædagogerne udvikler nye ideer til arbejdet med børn og natur i deres institution Bliver beriget af naturoplevelser Opsøger viden om naturen Deler interessen for naturen med andre Tager vare på naturen 11

14 Vælg aktiviteterne Når I har gjort jer klart, hvilke trin I skal igennem på vej mod de ønskede resultater inden for projektperioden, er næste skridt at finde ud af hvilke aktiviteter der skal indgå i projektet. Det handler her om at beslutte hvad I eller andre skal sætte i gang for at tage de nødvendige trin på vejen til de ønskede resultater med projektet. Når I skal finde frem til hvilke aktiviteter I vil sætte i gang, vil I ofte have en meget bred vifte af muligheder, fx kursusaktiviteter, temadage, fyraftensmøder, videndeling, samarbejds- og informationsmøder med forældrene og informationsmateriale. Brug de følgende fokusspørgsmål til strukturere jeres tanker om hvilke aktiviteter der er relevante at sætte i gang for lige netop jeres projekt: Hvilke aktiviteter skal vi sætte i gang i vores projekt hvis vi fx vil udvikle nye rutiner og strukturer? Hvilke aktiviteter er relevante for projektet hvis vi fx vil have at personalet tilegner sig nye kompetencer eller skal arbejde på en ny måde med børnene? Hvad skal vi gøre i projektet hvis vi fx vil styrke samarbejdet og videndeling mellem bestemte personalegrupper eller personer? Find frem til de aktiviteter som I synes er relevante at sætte i gang for jeres projekt, og lav eventuelt en kort beskrivelse af indhold og form på de enkelte aktiviteter til senere brug. Sådan vælger I projektets aktiviteter Samlet tidsforbrug: 45 minutter. A) Introduktion Brug en tavle eller power point til at vise overskriften for dette skridt, fokusspørgsmål m.m. Tid: 5 minutter. B) Individuel brainstorm Nedskriv hver især ideer til aktiviteter som gør at I kan nå de trin på vejen som er nødvendige for at nå de ønskede resultater inden for projektperioden. Skriv alt ned I kommer i tanke om uden først at vurdere om det er gode ideer, og om de kan lade sig gøre. Tid: 5 minutter. C) Samtale i par Fremlæg jeres ideer for hinanden ved at placere en post it-seddel for hvert enkelt trin på vejen foran jer på bordet, og anbring de relevante aktiviteter på post it-sedler rundt om hver enkelt af disse trin. Stil spørgsmål til hinanden så I er sikre på at I har forstået hinandens ideer til aktiviteter og hvorfor I hver især forventer at aktiviteterne kan føre til at I når de forskellige trin på vejen. Tid: 15 minutter. D) Gruppearbejde Sæt en post it-seddel for hvert trin på vejen op på en tavle eller væg. Byd ind med aktiviteter som I forventer, vil føre til at I når de forskellige trin på vejen. Stil spørgsmål til hinanden så I er sikre på at I har forstået hvorfor I hver især synes at netop de aktiviteter er relevante. Foretag en prioritering så I til slut har valgt de aktiviteter som I forventer, vil være bedst egnet til at nå de forskellige trin på vejen. Tid: 20 minutter. 12

15 aktiviteterne I ProjEkT Børn og natur Kursus om børn og natur Pædagogerne får viden om hvordan naturen kan bruges i det pædagogiske arbejde Børnene lærer om og får glæde af naturen Vi vil gerne bidrage til at børnene senere i deres liv: Opsøger naturoplevelser Praktikbesøg i hinandens institutioner med fokus på børn og natur Pædagogerne udvikler nye ideer til arbejdet med børn og natur i deres institution Bliver beriget af naturoplevelser Opsøger viden om naturen Deler interessen for naturen med andre Tager vare på naturen 13

16 Opstil indsatsteorien Når I har været igennem de fire foregående skridt, har I alt råmaterialet til at opstille en indsatsteori for jeres projekt. Det er helt afgørende at jeres færdige indsatsteori viser hvordan I forventer at de enkelte aktiviteter konkret via jeres trin på vejen vil føre til de resultater I ønsker at opnå inden for projektperioden. I dette skridt skal I derfor stille skarpt på hvilke aktiviteter der skal føre til hvilke trin på vejen, og hvilke trin på vejen der skal føre til hvilke af de ønskede resultater inden for projektperioden. Opstil og tydeliggør jeres indsatsteori ved at tegne pile mellem jeres aktiviteter, jeres trin på vejen og de resultater I gerne vil opnå inden for projektperioden. Pilene mellem de enkelte dele i skemaet kan føres på mange forskellige måder alt efter hvad der giver mening i forhold til jeres projekt. Pilene kan dog udelukkende gå fra venstre mod højre, og hverken fra højre mod venstre eller fra top mod bund eller omvendt. I en indsatsteori kan der være mange trin på vejen frem mod et resultat, og i princippet kan man sætte uendeligt mange trin ind mellem aktiviteter og resultater. Men bevar enkeltheden i indsatsteorien: Det skaber det bedst mulige overblik over projektet og giver struktur i evalueringen. I eksemplet fra projektet Børn og natur på de følgende sider kan I se hvordan en udvidet indsatsteori med et ekstra trin på vejen kan se ud, og hvordan den hjælper til at styrke sammenhængen mellem aktiviteterne og de ønskede resultater i projekteksemplet. Når I har opstillet et skema med indsatsteorien for jeres projekt, er det sidste skridt at formulere det overordnede formål med projektet i en kort sætning. Formålet kan som regel beskrives ved at formulere en sætning som dækker de resultater I gerne vil opnå inden for projektperioden. 14

17

18 SåDan opstiller I InDSaTSTEorIEn Samlet tidsforbrug: 45 minutter. Brug et whiteboard eller en flipover. Placer post it sedlerne med jeres aktiviteter, trin på vejen og resultater inden for projektperioden og tegn pile med en tus. I processen kan det være en hjælp at bruge et fælles sprog, fx: Vi forventer at aktiviteten vil føre til, Det vil så igen føre til, Vi forventer også at aktiviteten vil føre til, Det vil så igen føre til eller Hvis vi skal nå det resultat, forudsætter det at, Det forudsætter så igen, at vi iværksætter denne her aktivitet. At fremme børnenes læring om og glæde ved naturen 16

19 InDSaTSTEorIEn I ProjEkT Børn og natur Kursus om børn og natur Pædagogerne får viden om hvordan naturen kan bruges i det pædagogiske arbejde Pædagogerne anvender metoder og iværksætter aktiviteter, som fremmer børns interesse for naturen Børnene lærer om og får glæde af naturen Vi vil gerne bidrage til at børnene senere i deres liv: Opsøger naturoplevelser Praktikbesøg i hinandens institutioner med fokus på børn og natur Pædagogerne udvikler nye ideer til arbejdet med børn og natur i deres institution Bliver beriget af naturoplevelser Opsøger viden om naturen Deler interessen for naturen med andre Tager vare på naturen 17

20 Afsluttende gode råd Som afslutning på arbejdet med at opstille indsatsteorien for jeres projekt kan I vurdere dens anvendelighed som projektstyrings- og evalueringsredskab ved at bruge nedenstående punkter som målestok: 1. Indsatsteorien beskriver på en enkel og overskuelig måde den grundlæggende ide med projektet 2. Indsatsteorien beskriver hvordan projektets aktiviteter i sidste ende forventes at føre til de ønskede resultater 3. Indsatsteorien beskriver det mest positive udfald af projektet 4. Indsatsteorien er sandsynlig 5. Indsatsteorien er forståelig for en person der ikke har deltaget i arbejdet med at opstille den. Lever jeres endelige indsatsteori op til de fem punkter, kan I nu renskrive den i et dokument. På EVA s hjemmeside (www.eva.dk) kan I hente en elektronisk fil med et skema som I selv kan udfylde. Hæng indsatsteorien op et synligt sted så den ikke forputter sig i en skuffe, og brug den aktivt som jeres eget dialog- og planlægningsredskab mens I gennemfører projektet. Vis den eventuelt til de personer der deltager i projektet undervejs, så alle parter har formålet og ideen med projektet for øje. 18

21 19

22

23 Anden fase klargør indsatsteorien til evaluering Når I har været igennem første fase har I et skema der giver jer et grundigt overblik over projektet. I skemaet har I vist med hvad og hvordan hver aktivitet i jeres projekt skal bidrage til de ønskede resultater i projektperioden. I har desuden peget på de trin på vejen der er nødvendige at opnå for at være godt på vej mod de resultater I ønsker at have opnået når projektperioden er slut. I har nu en meningsfuld og fokuseret projektide som desuden giver jer et klart billede af hvad I eller andre skal gøre for at projektet kan gennemføres og gøre en forskel. Og I har formuleret indsatsteorien i et klart og præcist sprog så hverken I selv og andre er tvivl om hvad I vil med projektet, hvorfor I vil det, og hvornår I har opnået det I forventer med projektet. I anden fase handler det om at skære projektideen til og gøre projektet klart til at blive evalueret når det er gennemført. Formålet med at evaluere er for det første at finde ud af hvad projektet har ført med sig, og om det har levet op til jeres forventninger. Og for det andet at indsamle og strukturere brugbar viden som I kan tage med jer videre, fx i arbejdet med fremtidige projekter. Når I gør indsatsteorien klar til evaluering før projektet er sat i gang, er det med til at kvalificere jeres tanker og forestillinger om projektets muligheder og begrænsninger, og det giver jer viden om hvilken dokumentation I skal indsamle for at kunne følge projektets udvikling og resultater. I det følgende beskrives de skridt I skal følge for at gøre indsatsteorien klar til evaluering. 21

24 Stil kritiske evalueringsspørgsmål til indsatsteorien Arbejdet med at gøre jeres indsatsteori evaluerbar er vigtig da det er med til at konkretisere den og ikke mindst fordi arbejdet hjælper til at klarlægge de ambitioner I har med projektet. En god tommelfingerregel er at I skal arbejde med at gøre indsatsteorien klar til evaluering, hvis den set med evalueringsbriller er kompliceret at evaluere, eller måske endda slet ikke kan evalueres. Begynd derfor med at tage de kritiske evalueringsbriller på, og stil jer selv disse grundlæggende spørgsmål: Hvis I svarer nej til et eller flere af spørgsmålene, er det nødvendigt at I bruger lidt tid og kræfter på at klargøre indsatsteorien til evaluering ved at følge de to næste skridt. Det er vigtigt at I holder fast i og er tro mod projektets grundtanker, og at I opfatter dette arbejde som jeres mulighed for at blive endnu skarpere på hvad I vil opnå med projektet. Er de ønskede resultater indenfor projektperioden så præcist formuleret at vi har et godt grundlag for at vurdere om vi opnår resultaterne? Har vi formuleret hvert enkelt trin på vejen så præcist at vi vil kunne vurdere om vi har nået det? Er vi enige om hvornår vi er tilfredse med udførelsen af de enkelte aktiviteter? 22

25

26 Find tegnene Første del af arbejdet med at gøre projektet klar til evaluering handler om at finde tegn for de enkelte dele i jeres indsatsteori. Tegn er forhold, omstændigheder, holdninger eller adfærd som I skal kunne iagttage for at I kan vide jer sikre på at jeres projekt fører til det I håber på. Tegn er med andre ord målepunkter som fortæller jer hvor I skal rette blikket hen, og hvad I skal kigge efter når I skal indsamle dokumentation og undersøge om jeres projekt forløber og udvikler sig som planlagt, og om I ved udgangen af projektperioden har opnået det I ønskede. For at kunne følge projektets udvikling helt til dørs og dermed styrke jeres evaluering, er det vigtigt at I finder tegnene for både aktiviteterne, trin på vejen og resultaterne inden for projektperioden i jeres indsatsteori. Arbejdet med at finde tegnene handler om at finde svarene på de følgende fokusspørgsmål: Hvilke tegn skal vi kigge efter for at finde ud af om aktiviteterne lever op til formålet og har den kvalitet som er nødvendig for at vi kan nå frem til de ønskede resultater? Hvad skal vi kigge efter for at finde ud af om vi når de forskellige trin på vejen? Hvilke tegn skal vi kigge efter for at finde ud af om vi når resultaterne i sidste ende? Stil jer selv de ovenstående spørgsmål, og brug svarene til at finde de tegn der kan fortælle jer om projektet forløber og udvikler sig som planlagt, og om I har opnået det I ønskede ved udgangen af projektperioden. 24

27

28 Sådan finder i tegnene Samlet tidsforbrug: 30 minutter. A) Noter fx et enkelt af de ønskede resultater inden for projektperioden i centrum på et whitboard eller en flipover, og lav en cirkel rundt om det. Gå nu en efter en op til whiteboard et eller flipoveren, og skriv hver især et bud på et tegn på det konkrete resultat rundt om resultat-cirklen. I denne proces skal I holde fast i at ingen af forslagene til tegn er mere rigtige eller mere værd end andre det handler for jer om at få så mange kvalificerede bud som overhovedet muligt. Fortsæt indtil I har fået noteret alle jeres relevante bud på tegn for det resultat der er i fokus. Tid: 5 minutter. B) Diskuter derefter i fællesskab tegnene, og sorter i dem i forhold til hvilke tegn der er mest dækkende for det konkrete resultat. Tid: 5 minutter. C) Gennemgå samme proces for alle andre forskellige dele i jeres indsatsteori, dvs. fra aktiviteter over trin på vejen og til resultaterne så I kommer hele vejen rundt om jeres projekt. Tid: 15 minutter. D) Noter tegnene i skemaet med indsatsteorien når I har færdiggjort arbejdet, fx ved at skrive dem på post it-sedler og sætte dem de relevante steder på jeres skema for indsatsteorien. Tid: 5 minutter. 26

29 TEgn I ET udsnit af ProjEkT Børn og natur At fremme børnenes læring om og glæde ved naturen Kursus om børn og natur TEGN Gennemførelsesandelen og kursisternes tilfredshed med kurset Pædagogerne får viden om hvordan naturen kan bruges i det pædagogiske arbejde TEGN Konkrete metoder og aktiviteter som pædagogerne kender til, og deres overblik over metodernes og aktiviteternes anvendelighed og nytte i forskellige situationer Pædagogerne anvender metoder og iværksætter aktiviteter, som fremmer børns interesse for naturen TEGN Konkrete initiativer til brug af metoder og aktiviteter i institutionerne Børnene lærer om og får glæde af naturen TEGN Børnenes interesse i at bruge og tale om naturen. 27

30 Opstil succeskriterier Næste skridt i arbejdet med at klargøre indsatsteori en til evaluering er at opstille succeskriterier. Succeskriterier og tegn hænger tæt sammen, men der er en klar forskel på de to: Hvor tegn er neutrale ved udelukkende at fortælle jer hvorhen og hvad I skal kigge efter når I evaluerer, så er succeskriterier værdisættende fordi de udtrykker hvad I mere præcist skal opnå for at I er tilfredse med projektets forløb og resultat. Det handler altså her om at vove pelsen og gøre det klart for jer selv og andre hvad der vil være et tilfredsstillende udviklingsforløb for projektet og i det hele taget et succesfuldt projekt. Ligesom i forrige skridt er det vigtigt at I opstiller succeskriterier for både aktiviteterne, trin på vejen og resultaterne i projektets indsatsteori. Det giver jer nemlig mulighed for at følge projektet fra start til slut, herunder løbende evaluere og samle op på udviklingen og fremdriften i projektet. I arbejdet med at opstille succeskriterier for jeres pro jekt er det følgende fokusspørgsmål der er i centrum: Hvornår er vi tilfredse med aktiviteterne? Hvornår er vi tilfredse med de trin vi når på vejen? Hvornår er vi tilfredse med de resultater som vi opnår inden for projektperioden? Når I opstiller succeskriterier for aktiviteterne, trinene på vejen og resultaterne i projektets indsatsteori, kan I formulere dem i en kvantitativ eller kvalitativ form. Kvantitative succeskriterier fokuserer på antal og omfang, mens kvalitative succeskriterier stiller skarpt på den indholdsmæssige forandring eller tilvækst som projektet fører med sig. Hvis jeres succeskriterium retter sig mod en bestemt målgruppe, er det vigtigt at I tydeliggør dels hvem succeskriteriet retter sig imod, dels indholdet i succeskriteriet (fx om succes for projektet er en udvikling af målgruppens kompetencer, holdninger, adfærd, osv.). Et succeskriterium behøver ikke at være knyttet til personer, men kan fx også være fysiske omstændigheder der skal ændres på en bestemt måde. 28

31

32 Sådan opstiller i succeskriterierne Samlet tidsforbrug: 30 minutter. A) Sæt jer sammen i grupper af minimum to personer og diskuter her hvad I vil betragte som en succes for et konkret resultat i jeres indsatsteori. Hold for øje at jeres diskussion i grupperne skal munde ud i at I konkretiserer hvad der vil være en succes i forhold til det konkrete resultat I fokuserer på (dvs. i et konkret succeskriterium). Overvej desuden hvornår det giver bedst mening at formulere et kvalitativt eller kvantitativt succeskriterium. Tid: 5 minutter. B) Præsenter derefter gruppevis jeres forslag til succeskriterier for det konkrete resultat og find i fællesskab frem til det eller de mest dækkende og anvendelige. Tid: 5 minutter. C) Gå igennem samme proces for alle dele i jeres indsatsteori, dvs. fra aktiviteter over trin på vejen og til resultaterne, så I kommer hele vejen rundt om jeres projekt. Tid: 15 minutter. D) Noter alle succeskriterierne i skemaet med indsatsteorien når I har færdiggjort arbejdet, fx ved at skrive dem ind i selve skemaet eller notere succeskriterierne på post it-sedler og sætte dem de relevante steder på jeres skema. Tid: 5 minutter. 30

33 SuCCESkrITErIEr For ET udsnit af ProjEkT Børn og natur At fremme børnenes læring om og glæde ved naturen Kursus om børn og natur TEGN Gennemførelsesandelen og kursisternes tilfredshed med kurset SUCCESKRITERIUM At 90 % af pædagogerne i kommunen over et år har gennemført et kursus om børn og natur At 80 % af kursisterne er tilfredse med kurset Pædagogerne får viden om hvordan naturen kan bruges i det pædagogiske arbejde TEGN Konkrete metoder og aktiviteter som pædagogerne kender til, og deres overblik over metodernes og aktiviteternes At pædagogerne anvendelighed kan og forklare nytte minimum i forskellige tre konkrete situationer metoder eller aktiviteter, give bud på hvordan de kan bruges i egen institution og reflektere over børnenes udbytte SUCCESKRITERIUM Pædagogerne anvender metoder og iværksætter aktiviteter, som fremmer børns interesse for naturen TEGN Konkrete initiativer til brug af metoder og aktiviteter i institutionerne SUCCESKRITERIUM At pædagogerne kan pege på minimum to metoder eller aktiviteter som de har brugt i det pædagogiske arbejde og kan redegøre for egen læring og børnenes udbytte Børnene lærer om og får glæde af naturen TEGN Børnenes interesse i at bruge og tale om naturen. SUCCESKRITERIUM At børnene efterspørger naturoplevelser At børnene undersøger naturen på egen hånd At børnene taler om naturen med andre børn og voksne 31

34 Vælg metoder til indsamling af dokumentation Nu har I en fuldstændig indsatsteori for jeres projekt som dels beskriver jeres forventninger til hvad der skal komme ud det, og hvad I skal gøre for at få resultaterne i hus, dels indeholder tegn og succeskriterier for indsatsteoriens forskellige dele. Jeres indsatsteori er nu på bedst mulige vis skræddersyet til projektet, og I har desuden et rigtigt godt udgangspunkt for at gå videre når det gælder evaluering af projektet. Før I søsætter projektet, skal I dog allerede på dette tidspunkt gøre jer nogle tanker om hvordan det skal evalueres. Hvis I har opstillet en kompleks indsatsteori med mange forskellige aktiviteter, trin på vejen og resultater inden for projektperioden, vil det allerede inden projektet går i gang, give god mening at I tager stilling til om der er bestemte dele af indsats teorien som I vil bruge særlige kræfter på at følge og evaluere. Det afgørende er at udvælge den eller de mest relevante kæder i indsatsteorien og dermed evaluere den grundlæggende ide med projektet dvs. selve essensen af projektet. Når I udvælger den eller de vigtigste kæder i indsatsteorien, skal I følge kæderne på tværs, dvs. fra aktiviteter over trin på vejen til resultater. Dermed sikrer I at I får den analytiske tænkemåde fra indsatsteorien med i jeres evaluering. I arbejdet med at finde frem til hvordan projektet skal evalueres kan I lade jer styre af følgende fokus spørgsmål: Hvad ønsker vi konkret at opnå af viden i pro jektet? Hvilke kæder (fra aktiviteter over trin på vejen til resultater) i vores indsatsteori er de mest vigtige? Når I har taget stilling til hvilke dele af indsatsteorien I vil evaluere, skal I fokusere på hvilken dokumentation I har behov for at indsamle. Dokumentation kan enten være kvantitative data eller kvalitative informationer om erfaringerne og oplevelserne med projektet. Det vigtige er at den dokumentation I indsamler, er koblet til og målrettet den viden I vil have ud af evalueringen af jeres projekt. Fokuspunktet for jer skal være at sikre at den indsamlede dokumentation bliver den bedst mulige til at give jer relevant information om og indblik i de dele af indsatsteorien som I vil sætte fokus på gennem jeres evaluering. 32

35 Stil jer selv disse fokusspørgsmål når I skal tage stilling til de metoder I vil benytte til at indsamle dokumentation: Hvilken form for dokumentation har vi brug for i evalueringen af projektet? Og hvilke indsam lingsmetoder er de bedste til at indhente denne dokumentation? Har vi behov for kvalitativ eller kvantitativ dokumentation eller måske begge? (afhænger af jeres succeskriterier) Hvad er der til rådighed af dokumentation allerede nu, og hvad skal der gøres en indsats for at indsamle? Der kan selvfølgelig være forskel på de metoder til at indsamle dokumentation som I benytter i forbindelse med evaluering af forskellige projekter. Et projekt har på den vis et særpræg. Derfor er det vigtigt at I ikke tager bestemte metoder for givet, men forholder jer til hvilke metoder der er bedst egnede til at skaffe jer den viden I har brug for i forhold til at kunne evaluere det specifikke projekt I skal sætte i søen. Nedenfor finder I en række af de mest almindelige metoder til at indsamle dokumentation: Dokumentstudier (fx af logbøger, mødereferater, notater, arkiver) Analyser af visuelt materiale (fx af billeder, film, tegninger) Observationer (fx af personalets eller børnenes adfærd på stuen eller udendørsarealerne) Interview (fx enkeltmandsinterview, fokusgrupper, praksisfortællinger) Casestudier (fx i daginstitutioner, kommunalforvaltningen) Spørgeskemaundersøgelser (fx surveys, tilfredshedsmålinger) Registeranalyser (fx af indberetninger til PPR, henvisninger til specialpædagogiske foranstaltninger). 33

36 Gennemfør evalueringen ved hjælp af indsatsteorien Næste skridt er at søsætte projektet og tage fat på det konkrete arbejde med de forskellige aktiviteter i projektet og løbende sikre dets fremdrift og udvikling. I vil måske have behov for at stoppe op og se om projektet skrider frem efter planen, og til slut undersøge om jeres indsats har båret frugt og bidraget med de ønskede resultater. En endelig evaluering af projektets resultater er selvfølgelig noget der først skal foretages efter at jeres projektperiode er afsluttet, men I vil også kunne drage nytte af at følge op på jeres indsatsteori undervejs i projektforløbet. Indsatsteorien er på den måde anvendelig både som et dialogred skab og styringsværktøj (fx til løbende evaluering), samt som et evalueringsværktøj I kan bruge på forskellige niveauer og med forskellige ambitioner i den endelige evaluering af jeres projekt. Når I anvender indsatsteorien som et evalueringsværktøj er det forskellene i mellem projektets forventede udvikling (som I har beskrevet i jeres oprindelige indsatsteori) og den faktiske eller virkelige udvikling som projektet har taget, som I skal afdække og opnå viden om. Ved at evaluere ud fra indsatsteorien gør I det altså tydeligt i hvilket omfang projektets ide rent faktisk er blevet virkeliggjort når det er afsluttet, og hvor i projektets forløb der måske skete noget uventet, eller hvor der kom sideeffekter I ikke havde forventet. Herfra kan I gå skridtet videre og søge efter forklaringer på hvorfor der evt. er forskel på den forventede og faktiske udvikling i projektet, og endnu vig tigere desuden spørge konkret til: 1) Hvad er lykkedes i jeres projekt? 2) For hvem gjorde det en forskel? 3) Hvilke forhold eller omstændigheder har virket hæmmende eller fremmende? I nogle projekter vil indsatsteorien virke efter planen, og i andre vil det ikke være tilfældet. Uanset hvordan jeres projekt udvikler sig og virker, vil I når I anvender indsatsteori som evalueringsredskab, med sikkerhed opleve at I kan trække vigtig viden og læring ud af et hvilket som helst projekt I sætter i søen. Ved at evaluere via denne tilgang opdaterer I nemlig jeres indsatsteori for projektet og dermed også jeres tanker om hvordan projektet konkret har gjort en forskel. Når I opdaterer jeres indsatsteori kan I altså skitsere hvordan projektet reelt udviklede sig og hvad der lykkedes. Denne viden om projektets forløb og resultater er helt afgørende læring som I kan bruge i jeres videre arbejde og i lignende projekter. 34

37

38 Inspiration og videre læsning På næste side finder I et program med forslag til hvordan I kan opstille en indsatsteori for jeres projekt og gøre den klar til evaluering på en normal arbejdsdag (8 timer). Programmet følger de enkelte skridt og procesvejledningen der er beskrevet i håndbogen. Desuden finder I inspiration til videre læsning hvis I ønsker at gå mere i dybden med indsatsteori som en tilgang til at udvikle og evaluere projekter. På kan I hente en elektronisk fil med et skema som I kan bruge til arbejdet med at opstille jeres indsatsteori. 36

39 Forslag til program Introduktion Sæt ord på de langsigtede virkninger Pause Formuler de ønskede resultater inden for projektperioden Pause Find trinene på vejen Pause Vælg aktiviteter Frokost Opstil indsatsteorien Pause Find tegnene Pause Opstil succeskriterier Pause Vælg metoder til indsamling af dokumentation Afrunding Forslag til videre læsning Dahler-Larsen, Peter & Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye veje i evaluering. Systime Academic Dahler-Larsen, Peter (2003): Selvevalueringens hvide sejl. Syddansk Universitetsforlag Danmarks Evalueringsinstitut (2008): Viden der forandrer Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn. Kellogg Foundation (2004): Logic model development guide. KREVI (2008): Den logiske model. Phillips, Cynthia C. & Lisa Wyatt Knowlton (2008): The Logic Model Guidebook: Better Strategies for Great Results. SAGE Publications

40 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E H Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerer og udvikler undervisning og uddannelse samt dagtilbud for børn. EVA er desuden nationalt videnscenter for evaluering. Instituttet gennemfører både egne projekter og rekvirerede opgaver. Læs mere om EVA på hvor du også kan downloade alle EVA s udgivelser. Trykte eksemplarer kan bestilles gennem din lokale boghandel. ISBN ISBN:

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Skabelon til din bogmarketingplan

Skabelon til din bogmarketingplan Skabelon til din bogmarketingplan Bogsucces 2012 Kære forfatterspire Tak for din tilmelding til Bogsucces nyhedsbrev. Her er din gratis skabelon til en bogmarkedsføringsplan. Jeg håber, du finder planen

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer 4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB INDHOLD Start din jobsøgning med at klarlæg dit/dine jobmål 3 Læg en plan 3 Her gik det særligt godt 3 Kom godt i gang med din ansøgning og CV 4 Dine faglige kompetencer

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Den 4. november MERVÆRDI LAB

Den 4. november MERVÆRDI LAB Den 4. november MERVÆRDI LAB 1 Program Før frokost: Rammesætning Fokusering og merværdi Efter frokost: Test og merværdi Ekspertpanel 2 Vores formål med i dag Udfordre os selv og jer: hvordan kan merværdien

Læs mere

DIALOGMØDEMETODER A-E

DIALOGMØDEMETODER A-E DIALOGMØDEMETODER A-E Forberedelse og afholdelse af dialogmøde Dialogmødets formål Efter læsningen af rapporterne drøftes, hvad I ønsker at opnå med dialogmødet. Først når formålet med dialogmødet er klart,

Læs mere

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Søstjernen, Ullasvej 5, 3700 Rønne, telefon: 56 92 43 50 Dato for tilsynsbesøg: 10. november kl. 13-16 Forrige tilsynsbesøg: 5. november

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

MENINGSFULD DOKUMENTATION

MENINGSFULD DOKUMENTATION KonferenSEN 2016 samtalesalon interview læringsmål spørgeskema indsatsteori refleksion MENINGSFULD DOKUMENTATION At gøre det vigtige målbart, ikke det målbare vigtigt Statistik Dokumentation + Evaluering

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

18. Effektiv Medlemskommunikation

18. Effektiv Medlemskommunikation 18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder i Engskovskolens SFO, Holbæk Kommune December 2014 1 Evaluering af Madværksteder 2 Madværksteder I foråret 2014 har Holbæk Kommune og Madkulturen

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

SPEJD 2020. metode & inspiration

SPEJD 2020. metode & inspiration SPEJD 2020 metode & inspiration Fremtidens spejd begynder hos dig! Læs om metoder til udvikling af spejderarbejdet og find inspiration i temaerne fra korpsrådsmødets Spejd 2020-proces 2 / Spejd2020 - metode

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere