HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER"

Transkript

1 METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

2 Metodeserie Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter. For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium TEC Nordre Fasanvej Frederiksberg C Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen, doso@phmetropol.dk er bevilliget af Den europæiske socialfond og Region Hovedstaden. Serieredaktion: Dorrit Sørensen, lektor, NCE, projektchef ved Mathilde Jensen, udviklingskonsulent ved Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Temaredaktion: Mette Foss Andersen, udviklingskonsulent ved, Maria Rye Dahl, evalueringskonsulent, Damvad, Dorrit Sørensen, lektor, NCE, projektchef ved Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. Copyright 2015, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium ISBN nr.: Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter

3 Metodeserie INDHOLD FORORD... 5 FORMÅL... 6 FORANDRINGSTEORIER I ORGANISATIONERS UDVIKLINGSSTRATEGI... 7 Evaluering ved hjælp af forandringsteorier... 7 LÆSEVEJLEDNING... 8 Supplerende udgivelser i metodeserie... 8 HVAD ER ET UDDANNELSESEKSPERIMENT? Uddannelseslaboratoriet Eksperimenthjulet NIVEAUER I DET EKSPERIMENTERENDE ARBEJDE Organisering af eksperimenter under udviklingslaboratorier, programmer og forsøgsspor HVORFOR BENYTTE FORANDRINGSTEORIER? Illustrere sammenhænge mellem det strategiske afsæt og eksperimenter Visuelt overblik over udviklingsstrategiens formål Fælles retning for arbejdsgrupper Værktøj til evaluering med henblik på eventuel implementering FORANDRINGSTEORIENS BYGGESTEN Eksempler på forandringsteorier på flere niveauer i organisationens udviklingsstrategi ANBEFALINGER VED OPSTILLING AF FORANDRINGSTEORI Redskaber til udarbejdelse af forandringsteori Deltagere i forandringsteoriprocessen Mulige faldgrupper ved opstilling af forandringsteori OPSTILLING AF FORANDRINGSTEORIER Trin 1: Identificer strategiens udfordring Udfordring på det strategiske niveau Udfordring på eksperimentniveau Trin 2: Definer den transformative hypotese Trin 3: Beskriv den ønskede praksis Det strategiske niveau: Prototyper på flere niveauer Eksperimentteam: beskriv den ønskede praksis for eksperimentet Trin 4: Definer aktiviteter eller aktioner Det strategiske niveau: Definer aktiviteter Eksperimentteam: Beskriv aktioner på eksperimentniveau Trin 5: Beskriv de forventede tegn på ønsket praksis Trin 6: Beskriv effekter på kort sigt og lang sigt HVORDAN EVALUERES UDVIKLINGSSTRATEGIER OG EKSPERIMENTER? Evaluering i den forandringsteoribaserede tilgang Evaluering med eller uden skabelon EVALUERING AF EKSPERIMENTER Evalueringsskabeloner til evaluering af eksperimenter Trinmodel for evaluering af eksperimenter Uddannelseseksperimenter hvad, hvordan, hvorfor 3

4 Metodeserie Trin 1. Find tegn på fund Trin 2. Kig på tværs af fund og mønstre og vurdér forandringskraft Trin 3. Vurdering af eksperimentet stop, justér eller fortsæt? Trin 4. Konceptualisér eksperimentet Koncepter eller konceptualiserende elementer Implementering og spredning EVALUERING AF ORGANISATIONENS SAMLEDE UDVIKLINGSSTRATEGI Evalueringsskabeloner til det strategiske niveau Evaluering af forsøgsspor, programmer og udviklingslaboratorier Niveau 2. Evaluering af forsøgssporets eksperimenter og koncepter Niveau 3. Evaluering af programmets forsøgsspor Niveau 4. Evaluering af udviklingslaboratorium og programmer Niveau 5. Evaluering af organisationens samlede udviklingsstrategi REFERENCER OG NOTER Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter

5 Metodeserie FORORD Projektet (herefter Uddannelseslaboratoriet) har i perioden dannet ramme om et eksperimenterende vidensmiljø, hvor 14 af Region Hovedstadens uddannelsesinstitutioner og centrale uddannelsesaktører har eksperimenteret med nye måder at bedrive uddannelse på. Fokus for uddannelseseksperimenterne har været at udvikle innovative løsninger på de behov og udfordringer, der aktuelt knytter sig til de erhvervs- og professionsrettede uddannelser. Partnerinstitutionerne i Uddannelseslaboratoriet dækker det erhvervs- og professionsrettede uddannelsesspor: Erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser repræsenteret ved TEC, Metropol, DTU Diplom, SOSU C, KEA, KTS, UU København og CPH WEST. Fælles for partnerinstitutionernes uddannelser er, at de alle retter sig mod at kunne varetage et konkret erhverv eller profession. Samtidig er de alle karakteriseret ved at være vekseluddannelser, der gennemføres i et samspil mellem skole/uddannelse og praktik. Den fælles betegnelse Erhvervsrettede uddannelser bliver derfor brugt for de uddannelser, der har deltaget Uddannelseslaboratoriet. Et uddannelseseksperiment er et systematisk afprøvet forsøg, der har til formål at udvikle en ny og forbedret pædagogisk praksis. Når vi eksperimenterer, udvikler og afprøver vi nye ideer og metoder i en konkret uddannelseskontekst, der sætter retning for ny praksis. Derigennem er uddannelseseksperimenter et bud på en ny ramme for, hvordan uddannelsesinstitutioner fremadrettet kan arbejde med forsøgs- og udviklingsarbejde. Det treårige arbejde med uddannelseseksperimenter i praksis har ført til udviklingen af et Eksperimenthjul, som uddannelseseksperimentet bliver struktureret omkring. Vi har desuden udviklet en Forandringsteori til uddannelseseksperimenter, som en metode til at forny og forandre praksis på uddannelsesinstitutioner. Bidragene i håndbogen er udarbejdet i samarbejde med Uddannelseslaboratoriets udviklingsgruppe. Tak til partnerinstitutionerne, Region Hovedstaden og Den Europæiske Socialfond. Rigtig god læselyst. Uddannelseseksperimenter hvad, hvordan, hvorfor 5

6 Metodeserie FORMÅL Dette er en håndbog til at designe forandringsteorier til uddannelseseksperimenter og evaluere uddannelseseksperimenter med udgangspunkt i forandringsteorier. Forandringsteorier er handleanvisende værktøjer, der har til formål at forandre og forbedre praksis. I en forandringsteori kortlægges sammenhænge mellem udfordring, transformativ hypotese, ønsket om ny praksis, aktiviteter, indsats, tegn på ny forbedret praksis, og de effekter som indsatsen forventes at føre til på kort og længere sigt. Håndbogen tager udgangspunkt i uddannelseseksperimenter, men kan benyttes af alle organisationer, institutioner og lignende, der ønsker at anvende den eksperimenterende metode til at udvikle og forbedre praksis. 6 Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter

7 Metodeserie FORANDRINGSTEORIER I ORGANISATIONERS UDVIKLINGSSTRATEGI Forandringsteorier giver overblik over organisationens samlede udviklingsstrategi og kan designes på flere niveauer i organisationen. Håndbogen henvender sig både til de, som leder organisationens strategiske udviklingsindsats og til det eksperimentteam, der gennemfører eksperimenter 1. Når der evalueres ved hjælp af en forandringsteori, belyses vigtige sammenhænge mellem strategiske mål, faktiske resultater og aktioner i eksperimentet. Ved at følge hele kæden i forandringsteorien kan der undersøges, om der er sammenhæng mellem de tiltag, som indgår i eksperimentet, og de forandringer, der ønskes opnået i organisationen. For et eksperimentteam kan forandringsteorien benyttes til at designe, planlægge og evaluere eksperimenter. Organisationens medarbejdere indenfor udviklingsindsatser kan benytte forandringsteorier til at kortlægge, visualisere og opdele organisationens udviklingsstrategi 2 i handlingselementer. Ved hjælp af forandringsteorier kan udviklingsstrategiens mål følges fra det strategiske afsæt til bidraget for hvert enkelt eksperiment. Medarbejdere indenfor udviklingsindsatser kan endvidere benytte forandringsteorien til at planlægge, analysere og evaluere værdien af de enkelte eksperimenters resultater i forhold til den samlede indsats ambitioner og mål. Forandringsteorien kan dermed give organisationens deltagere et fælles billede af den samlede strategi, af bidraget fra hvert enkelt eksperiment, af hvilke forandringer der tilstræbes og dermed også en fælles forståelse af strategien, samt hvordan den gennemføres. Evaluering ved hjælp af forandringsteorier Formålet med at evaluere uddannelseseksperimenter er at skabe viden om, hvilke aktioner der kan føre til fornyet og forbedret praksis, hvorfor og hvordan. Dette ved at afdække, hvilke resultater og ny praksis eksperimenterne skaber, og om eksperimenterne skaber de ønskede resultater i forhold til de uddannelsesstrategiske mål. Uddannelseseksperimenter hvad, hvordan, hvorfor 7

8 Metodeserie LÆSEVEJLEDNING I det følgende er en kort beskrivelse af håndbogens afsnit. 1. Hvad er et uddannelseseksperiment? Hvad kendetegner et uddannelseseksperiment og den eksperimenterende metode? 2. Niveauer i det eksperimenterende arbejde Hvilke niveauer optræder i det eksperimenterende arbejde i organisationer? Eksperimentteam der udarbejder forandringsteorier, kan læse afsnit 1,3,4,5,6,7 og 8 3. Hvorfor benytte forandringsteorier? Hvorfor anvende forandringsteorier til planlægning og evaluering af eksperimenter og udviklingsstrategier? 4. Forandringsteoriens byggesten Hvordan opbygges forandringsteorier? 5. Anbefalinger ved opstilling af forandringsteori Anbefalinger til arbejdsgrupper, der udformer forandringsteorier 6. Opstilling af forandringsteorier Trinmodel for opstilling af forandringsteorier 7. Hvordan evalueres udviklingsstrategier og eksperimenter? Hvordan anvendes forandringsteorier som redskab til at evaluere udviklingsstrategier og eksperimenter? 8. Evaluering af eksperimenter Model for evaluering af eksperimenter 9. Evaluering af organisationens samlede udviklingsstrategi Model for evaluering af udviklingsstrategiens niveauer Supplerende udgivelser i metodeserie Denne håndbog til evaluering og forandringsteori indgår i metodeserien Uddannelseseksperimenter hvad, hvordan, hvorfor, der består af fire publikationer, der på forskellig vis introducerer og vejleder læseren til det metodiske arbejde med uddannelseseksperimenter i praksis. Publikationerne er: 1. Uddannelseseksperimenter metode, teori og praksis (2015) er en introduktion til, hvordan uddannelser kan arbejde systematisk og innovativt med at gennemføre uddannelseseksperimenter som et alternativ til traditionelle udviklingsprojekter. Introduktionen bygger på en kombination af teoretisk viden om uddannelsesfeltet og erfaringer fra undervisere, ledere, projektkoordinatorer, studerende og elever i praksis. Herfra præsenteres læseren for den tænkning, der ligger indlejret i Eksperimenthjulet, de principper, der sætter retning for det fremadrettede arbejde med uddannelseseksperimenter, såvel som selve tilblivelsen af heraf. 2. Håndbog til Eksperimenthjulet sådan arbejder du med uddannelseseksperimenter i praksis (2015) er et opslagsværk for undervisere, vejledere, projektkoordinatorer og ledere, der ønsker at få udfoldet det konkrete arbejde med Eksperimenthjulet i forbindelse med at gennemføre uddannelseseksperimenter i egen praksis. Håndbogen er struktureret omkring Eksperimenthjulets seks faser. I hvert kapitel er der en beskrivelse af fasens fokusområder, efterfulgt af en uddybning af de enkelte arbejdsprocesser, som fasen inde- 8 Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter

9 Metodeserie holder. Til håndbogen om Eksperimenthjulet hører en værktøjskasse, hvor der er værktøjer til arbejdsprocesserne i Eksperimenthjulets seks faser. 3. Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter (2015) er et opslagsværk for undervisere, vejledere, projektkoordinatorer og ledere, der ønsker at få indgående viden om, hvordan man udarbejder en forandringsteori og hvordan man arbejder med evaluering i forhold til uddannelseseksperimenter. I håndborgen til evaluering og forandringsteori er der værtkøjer i form af skabeloner til udarbejdelse af forandringsteorier, såvel til design som til evaluering af uddannelseseksperimenter. 4. Håndbog til organisation og styring udviklingslaboratorier og uddannelseseksperimenter (2015) er et opslagsværk til organisationer, konsulenter, projektledere og udviklingsmedarbejdere, der arbejder udviklingsstrategisk med uddannelseseksperimenter. I Håndbogen til organisation og styring er der værktøjer i form af skabeloner til for eksempel udarbejdelse af eksperimentplaner og implementeringsplaner. De enkelte publikationer kan anvendes til udvikling af uddannelsespraksis og har til formål på udforskende såvel som systematisk vis at sætte retning for, hvordan vi på uddannelsesinstitutioner skaber ny forbedret praksis. Metodeseriens mål er at sprede viden om uddannelseseksperimentet og metoderne hertil, herunder Eksperimenthjulet og Forandringsteori til uddannelseseksperimenter. Uddannelseseksperimenter hvad, hvordan, hvorfor 9

10 Metodeserie HVAD ER ET UDDANNELSESEKSPERIMENT? I det følgende vil det blive beskrevet, hvad der kendetegner et uddannelseseksperiment og den eksperimenterende metode udviklet af Uddannelseslaboratoriet. Et uddannelseseksperiment er et systematisk gennemført forsøg, der afprøver nye metoder, tilgange, modeller med videre, i en konkret uddannelseskontekst, med det formål at udvikle og forbedre praksis ud fra et formuleret forandringsbehov. Via evaluering af uddannelseseksperimenterne udvikles brugbare koncepter og prototyper på ny praksis, der bidrager til at forny og forandre praksis på uddannelserne. Uddannelseslaboratoriet Uddannelseslaboratoriet er et forandringsprojekt, der igennem 130 eksperimenter på ni uddannelsesinstitutioner har eksperimenteret med at udvikle erhversrettede uddannelser på ni uddannelsesinstitutioner. Formålet med projektet er at udfordre plejer på uddannelsesinstitutionerne. Inspireret af den eksperimentende tænkning og metode, har Uddannelseslaboratoriet skabt en model for, hvordan uddannelseseksperimenter systematisk kan iværksættes og evalueres, således at ny forbedret praksis smidigt kan forankres og implementeres i organisationen. I uddannelseseksperimenter arbejder man innovativt, afprøvende, reflekterende, systematisk og vidensbaseret med at udvikle ny praksis. Uddannelseseksperimenter sikrer, at uddannelserne hele tiden har en praksis, der løbende forandres og derigennem afspejler den omverden, som uddannelsen er en del af. Uddannelseseksperimenter er således en vigtig brik i fremtidens uddannelser, fordi de viser vej og retning til nye og forbedrede praksisser. Kendetegn ved uddannelseseksperimenter Fokuserede på at forandre praksis: Tager afsæt i et formuleret behov for at forandre praksis og arbejder målrettet med at skabe den ønskede forandring. Systematiske og vidensbaserede: Bygger på nyeste viden om, hvilke udfordringer, der præger uddannelser, og arbejder systematisk med at få ny viden om, hvad der giver værdi for praksis. Innovative og nyskabende: Sigter mod at skabe nye løsninger og metoder, som giver svar på konkrete udfordringer og har værdi for praksis. Afprøvende og afgrænsede: Afprøver nyt inden for en tidsmæssig og organisatorisk afgrænset ramme, således at eksperimentets resultater analyseres, inden der tages stilling til udbredelse i organisationen. Eksperimenthjulet For at sikre kvalitet og fremdrift i arbejdet med uddannelseseksperimenter, har Uddannelseslaboratoriet udviklet Eksperimenthjulet. Eksperimenthjulet beskriver, hvordan man arbejder med at kvalificere tilblivelsen af ny forbedret praksis, fra eksperimentet sættes i gang, til det vurderes, om eksperimentets resultater imødekommer de udfordringer, som danner afsæt for eksperimentets design. Eksperimenthjulet består af seks faser. De grønne faser er knyttet til det strategiske arbejde, der omhandler eksperimentets afsæt, og eventuelle implementering. De orange faser er knyttet til eksperimentteamets arbejde med at designe og gennemføre aktioner samt evaluere og vurdere eksperimentets resultater. 10 Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter

11 Metodeserie Ny praksis iværksættes Forandringsteori Implementering og spredningsfase Eksperimentresultat modtages DNA: Beslutning om ibrugtagning Præfase Eksperimentafsæt afsendes DNA: Forandringsbehov Eksperimenthjulet Designfase Eksperimentet designes DNA: Prototyping Konceptualiseringsfase Eksperimentet konceptualiseres DNA: Forenkling og generalisering Forandringsteori Analyse- og evalueringsfase Eksperimentet analyseres og evalueres DNA: Vurdering af forandringskraft Aktionsfase Eksperimentet gennemføres DNA: Udforskning af praksis Strategisk niveau Eksperimentteam Eksperimentteam og strategisk niveau Figur 1 Oversigt over eksperimenthjulets faser Arbejdet med evaluering og forandringsteori spiller på forskellige måder ind i de enkelte faser i eksperimenthjulet. Dette tydeliggøres med understregninger i figuren nedenfor og beskrives i nedenstående korte gennemgang af de enkelte faser: Præfasen: I præfasen defineres det strategiske afsæt, som er afsættet for at etablere uddannelseseksperimenter i organisationen. Her identificeres de udfordringer og forandringsbehov, der danner afsæt for ønsket om at udvikle ny praksis. Der indsamles aktuel og relevant viden for at skabe et vidensgrundlag, som gør det muligt at tænke nyt og formulere en forandringsteori for den ønskede praksis. En central del af præfasen er desuden at forberede uddannelsesorganisationen på at eksperimentere. Blandt andet ved at etablere en forsøgszone, hvor det er muligt at bryde med rutinerne, rum og tid og dermed skabe plads til at kunne eksperimentere. Designfasen: I denne fase designes det enkelte eksperiment af eksperimentteamet. Det enkelte eksperimentteam omsætter de identificerede udfordringer og forandringsbehov til et konkret eksperiment, som kan gennemføres i en afgrænset uddannelsespraksis. Eksperimentet planlægges og udtænkes helt fra udarbejdelsen af den transformative hypotese, til udformning af de konkrete aktioner, hvorigennem eksperimentet gennemføres. I designfasen udarbejdes desuden en plan for dataindsamling, analyse og evaluering. Planen gør det muligt for eksperimentteamet løbende at følge op på, hvorvidt eksperimentet bidrager til de ønskede forandringer, eller om det bør justeres. Aktionsfasen: I denne fase gennemfører eksperimentteamet eksperimentets aktioner og indsamler data. Aktionernes formål er at afprøve en ny praksis. Eksperimenttemaet indsamler data under aktionerne. Dette kan for eksempel være via interviews, observationer og spørgeskemaer. Herudover udarbejder eksperimentteamet beskrivelser, refleksioner og illustrationer af de gennemførte aktioner i en Aktionslog. Aktionsloggen gør det muligt at dele og efterfølgende analysere den viden og de erfaringer, der genereres gennem aktionerne. Analyse- og evalueringsfasen: I denne fase opsamles, evalueres og vurderes eksperimentet. Uddannelseseksperimenter hvad, hvordan, hvorfor 11

12 Metodeserie Eksperimentteamet analyserer eksperimentets resultater og processer og fremhæver de data, der i særlig grad repræsenterer vigtige indsigter, erkendelser eller opdagelser som fund. Flere entydige fund danner et mønster. Er der for eksempel gennemført en række interviews, kan kodning være en strategi til at identificere fund og mønstre. Analysens fund kan underbygge den transformative hypotese, eller der kan være fund, som viser andre retninger. Formålet med at gå på opdagelse i sit data er herefter at vurdere og evaluere i hvilken grad og hvordan, eksperimentet har medvirket til at skabe ny tænkning eller nye praksisformer. Konceptualiseringsfasen: I denne fase forenkles og konkretiseres eksperimentets resultater med henblik på at udvikle koncepter, der kan blive anvendt og/eller arbejdes videre med i andre uddannelsespraksisser og kontekster. Som et skridt på vejen til at udvikle koncepter fremdrages konceptualiserbare elementer, som er vores betegnelse for værktøjer, metoder og/eller modeller, der er blevet konkretiseret som viden eller praksis, der kan anvendes generelt og ikke blot i den lokale kontekst. Når vi udarbejder et koncept er det på baggrund af prototypen for ønsket praksis. Det er centralt, at konceptualiseringen er af en åben karakter, der kan oversættes ind i andre kontekster. Implementerings- og spredningsfasen: I denne fase modtages resultaterne af eksperimentet, og der lægges en plan for, hvordan og i hvilket omfang erfaringerne og prototypen for ny praksis kan spredes og implementeres mere bredt på uddannelsen. Spredning handler med andre ord om at udbrede forbedringerne til andre. Oversættelse og fælles meningsskabelse på alle niveauer i organisationen er en vigtig del af den samlede implementeringsproces. I processen gentænkes værdien af det eksperimenterende arbejde, så det kan implementeres i en hverdagspraksis og tage form som et færdigudviklet koncept. Centrale begreber i Eksperimenthjulet Den transformative hypotese er en handlingsanvisende antagelse om, at et tiltag kan skabe en ønsket forandring. Transformative hypoteser tester altid en teori: udfører vi en handling (eksempelvis en aktion) i en konkret situation (eksempelvis en forsøgsklasse), nærmer vi os den tilstand, som teorien beskriver (Ravn 2010). Den transformative hypotese baseres på eksisterende viden om virksomme indsatser, og afprøves i praksis i eksperimentet. Aktioner er interventioner, hvor ny praksis afprøves med henblik på efterfølgende evaluering. Fund identificeres ud fra eksperimentets kvalitative og kvantitative dataindsamling. Fund er indikatorer, eksempelvis udsagn eller iagttagede handlinger, der kan understøttes af eksperimentets transformative hypotese. Generaliserbar viden opstår, når eksperimenternes fund og mønstre samles på tværs og danner viden, der kan formes til bl.a. konkrete metoder, modeller og værktøjer Et koncept er den samlede betegnelse for værktøjer, metoder og/eller modeller, der er designet på baggrund af et eller flere eksperimenter, og som er vurderet som værdiskabende i forhold til at skabe ny forbedret praksis. Koncepter skal have en åben karakter, således at de kan oversættes ind i andre kontekster. Implementering og spredning er den proces, hvor organisationen på et strategisk niveau arbejder med at udbrede og ibrugtage prototypen for ny praksis, der er afprøvet og udarbejdet gennem eksperimentet. Implementering handler om at skabe forbedringer og værdi for organisationen ved, at de gode resultater, der er udviklet i eksperimenterne, bliver integreret og forankret som nye forbedrede praksisser i institutionen. For en uddybning af hjulets faser se Håndbog til Eksperimenthjulet- sådan arbejder du med uddannelseseksperimenter i praksis Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter

13 Metodeserie Ny praksis iværksættes Implementering og spredningsfase Eksperimentresultat modtages Vurdere værdi af konceptualisering og tage beslutning om ibrugtagning Sprede og formidle resultater og koncepter Identificere spredningszone Organisere og realisere implementering af ny praksis Præfase Eksperimentafsæt afsendes Afdække behov og identificere udfordring Kortlægge baseline: hvad ved vi? Etablere forsøgszone Udarbejde strategisk forandringsteori for ønsket praksis Planlægge og organisere afsæt for eksperimenter, hjulet rundt 360⁰ Processer i Eksperimenthjulet Forandringsteori Designfase Eksperimentet designes Generere og vurdere idéer til eksperimenter Formulere transformativ hypotese Udarbejde prototype for ønsket praksis Nedbryde prototype til aktioner Planlægge og organisere aktioner, dataindsamling, analyse og evaluering Konceptualiseringsfase Eksperimentet konceptualiseres Konkretisere resultater fra analysen med henblik på udvikling af generaliserbar viden Fremdrage konceptualiserbare elementer/koncept (værktøjer, metoder, modeller) Relatere konceptualisering til ønsket praksis Udarbejde prototype for ny praksis Forandringsteori Analyse- og evalueringsfase Eksperimentet analyseres og evalueres Bearbejde og analysere data Fremdrage fund og mønstre Evaluere og vurdere forandringskraft med henblik på konceptualisering: stop, forbedre eller forsæt? Planlægge konceptualisering Aktionsfase Eksperimentet gennemføres Forberede aktioner Udføre aktioner Løbende justere aktioner Udforske praksis og indsamle data Reflektere over data i forhold til ønsket praksis Strategisk niveau Eksperimentteam Eksperimentteam og strategisk niveau Figur 2. Oversigt over processer i Eksperimenthjulets faser Uddannelseseksperimenter hvad, hvordan, hvorfor 13

14 Metodeserie NIVEAUER I DET EKSPERIMENTERENDE ARBEJDE Som følgende afsnit vil illustrere, kan det eksperimenterende arbejde, og udarbejdelsen af forandringsteorier, finde sted på flere niveauer i organisationen. Organisering af eksperimenter under udviklingslaboratorier, programmer og forsøgsspor Forandringsteorier er velegnede til at give et overblik og skabe sammenhæng mellem de eksperimenter og programmer, der indgår i organisationens udviklingsstrategi. Uddannelseslaboratoriet har skabt en model for, hvordan de eksperimenter, der indgår i organisationens udviklingsstrategi, kan organiseres under en række udviklingslaboratorier, programmer, og forsøgsspor (indsatser). Antallet af udviklingslaboratorier, programmer og forsøgsspor afhænger af udviklingsstrategiens samlede volumen. Kræver udfordringen og forandringsbehovet mange eksperimenter, eller skal der få eksperimenter til at løse udviklingsstrategiens udfordringer? I figur 3 illustreres sammenhængen mellem udviklingsstrategiens forskellige niveauer. Uddannelseslaboratoriet har fra 2012 til 2015 arbejdet med fire udviklingslaboratorier og ni programmer. For overskuelighedens skyld er der i nedenstående figur zoomet ind på programmerne i Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og Didaktisk Praksis. For mere information om organisering i udviklingslaboratorier henvises til Håndbog til organisation og styring udviklingslaboratorier og uddannelseseksperimenter (2015). Organisering gennem udviklingslaboratorier ligger op til, at organisationen etablerer et eller flere udviklingslaboratorier. Hvert udviklingslaboratorie arbejder med et fokus, der udspringer af et forandringsbehov og en aktuel udfordring. Forandringsbehovet kan både være eksternt (eksempelvis: politikerne efterspørger elever og studerende med innovationskompetencer) og/eller internt (eksempelvis: underviseres pædagogiske praksis inddrager ikke autentiske problemstillinger). Projektet har eksempelvis arbejdet med et udviklingslaboratorie for Pædagogisk og Didaktisk Praksis med fokus på udvikling af 21.century skills (kompetencer i verdensklasse). Eksperiment Forandringsbehov Udviklingslaboratorium for Pædagogisk og Didaktisk praksis Program 1.1: Erhvervsrettet Innovation Program 1.2: Talent og Motivation Forsøgsspor : Innovative forløb Forsøgsspor 1.1.2: Autentiske opgaveformer Eksperiment Eksperiment Udviklingslaboratorium for Vekseluddannelse Program 1.3: Fag og Faglighed på nye måder Figur 3 Oversigt over niveauer i det eksperimenterende arbejde med eksempler på programtemaer og retning på forsøgsspor 14 Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter

15 Metodeserie Under hvert udviklingslaboratorie oprettes en portefølje af programmer. I Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og Didaktisk Praksis har et program eksempelvis været Erhvervsrettet innovation, der har til formål at øge elevers eller studerendes innovative kompetencer. Hvert program arbejder sammen om at eksperimentere med og udvikle ny forbedret praksis. Til sammen bidrager programmerne med ny praksis, der adresserer den udfordring, der er formuleret for det pågældende udviklingslaboratorie. Hvert program opdeles i en række forsøgsspor (indsatser), der sætter retning for programmets eksperimenter. Et forsøgsspor under Erhvervsrettet Innovation, har eksempelvis været innovationsfremmende undervisningsforløb. Eksperimenterne herunder har eksperimenteret med og udviklet undervisningsforløb, metoder og modeller, der styrker elevers og studerendes innovative kompetencer. Organiseringen lægger op til, at der etableres programgrupper, der fungerer som faglige fællesskaber. Et fagligt fællesskab besidder relevant og faglig viden om udviklingslaboratoriets temaer. Det er disse programgrupper, der udformer forandringsteorierne for udviklingslaboratoriernes programmer og forsøgsspor. Programgrupperne har ansvar for at lede, koordinere og sikre fremdriften på eksperimenterne. For hvert eksperiment etableres et eksperimentteam, der leder eksperimentet. For mere information om det eksperimenterende arbejde i organisationer, henvises til Håndbog til organisation og styring udviklingslaboratorier og uddannelseseksperimenter. Samlet set bidrager uddannelseseksperimenterne i de pågældende forsøgsspor således til, at programmet svarer på de udfordringer, som der ønskes at finde løsninger på. I tabel 1 illustreres, hvilke grupper i organisationen der typisk arbejder med at designe forandringsteoriens forskellige niveauer. For overskuelighedens skyld er hvert niveau nummereret. Niveau Navn Hvem udarbejder forandringsteorien? 5 Strategisk afsæt Udviklingsstrategisk gruppe 4 Udviklingslaboratorier Udviklingsstrategisk gruppe 3 Programmer Programgrupper (faglige fællesskaber) 2 Forsøgsspor (indsatser) Arbejdsgrupper (faglige fællesskaber) 1 Eksperiment Eksperimentteam Tabel 1. Oversigt over forandringsteoriens niveauer i det eksperimenterende arbejde Uddannelseseksperimenter hvad, hvordan, hvorfor 15

16 Metodeserie HVORFOR BENYTTE FORANDRINGSTEORIER? At opstille og udvikle en forandringsteori tager tid, men kan have stor værdi for alle organisationens medarbejdere. I det følgende vil det blive beskrevet, hvorfor forandringsteorier er anvendelige værktøjer at arbejde med til organiseringen af forandringer i praksis. Illustrere sammenhænge mellem det strategiske afsæt og eksperimenter Forandringsteorien gør det muligt at designe og opdele en udviklingsstrategi i flere niveauer og kortlægge sammenhænge i organisationens udviklingsstrategi. Forandringsteorien gør det muligt at planlægge udviklingsarbejdet ud fra de ressourcer, der er til rådighed, og prioritere de indsatser, der giver mest værdi for uddannelsesinstitutionen. Forandringsteorien kan yderligere anvendes til at skabe sammenhænge mellem uddannelsesinstitutionens udviklingsstrategiske arbejde og eksperimentdeltagere. Derigennem skabes klarhed over, hvilken ny forbedret praksis eksperimentet på lang sigt forventes at bidrage til indenfor et bestemt program eller forsøgsspor. Værdien af en forandringsteori Skaber overblik over organisationens samlede udviklingsstrategistrategi gennem udviklingslaboratorier programmer, forsøgsspor og eksperimenter Sikrer sammenhæng mellem strategiske mål (programmål eller mål for forsøgsspor) og eksperimentnære mål Skaber overblik over eksperimentforløbet i det enkelte eksperiment, over eksperimenter i forsøgsspor, over eksperimenter under programmer og over alle eksperimenter i udviklingslaboratorier. Skaber fælles forståelse omkring eksperimentet i eksperimentteamet Understøtter faglig refleksion og udfordrer eksisterende forståelser Skaber fokus på sammenhænge mellem aktiviteter og mål Forventningsafstemmer med hensyn til hvilke resultater, det enkelte eksperiment forventes at bidrage med Fungerer som planlægningsværktøj og sikrer fælles retning i eksperimentgennemførelsen Opstiller fokuspunkter/målepunkter til evaluering Dokumenterer eksperimentets kvalitet og resultater, og giver dermed et bedre beslutningsgrundlag for at vælge virksomme eksperimenter styring og prioritering Videreformidler erfaringer visuelt Visuelt overblik over udviklingsstrategiens formål For aktører, som ikke deltager direkte i eksperimentet, kan forandringsteorien give en fælles visuel forståelse af det enkelte eksperiment, samt af hvordan aktioner bidrager til udvikling af konkrete metoder/ modeller/værktøjer, der skaber ny forbedret praksis. På et enkelt dokument kan den samlede udviklingsstrategi og hvert enkelt programs, indsats og eksperiments formål og retning illustreres. Forandringsteorien giver dermed et visuelt overblik over organisationens samlede udviklingsstrategi, som 16 Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter

17 Metodeserie nemt kan videreformidles til andre aktører både i og uden for organisationen. Fælles retning for arbejdsgrupper I arbejdsgrupper, der udformer forandringsteorier, kan arbejdet understøtte faglig refleksion og udfordre eksisterende forståelser samt skabe forventningsafstemning internt i gruppen om, hvilken retning eksperimentet skal tage. Forandringsteorien kan desuden anvendes som et planlægningsværktøj, der illustrerer sammenhænge mellem aktiviteter og ønsket forandring i forbindelse med den løbende evaluering undervejs i det eksperimenterende arbejde. Værktøj til evaluering med henblik på eventuel implementering Når alle eksperimenter i organisationen anvender forandringsteorier i evalueringen af deres uddannelseseksperimenter, giver det mulighed for at kigge på tværs af eksperimenternes resultater og fremadrettet kunne konceptualisere og implementere hele eller dele af udviklet praksis til ny og forbedret praksis. Endvidere giver det mulighed for at sprede den nye praksis til andre institutioner. Uddannelseseksperimenter hvad, hvordan, hvorfor 17

18 Metodeserie FORANDRINGSTEORIENS BYGGESTEN I det følgende beskrives de elementer, der indgår i forandringsteorien i Uddannelseslaboratoriets forandringsteori. Forandringsteorier opstilles typisk via pile og kasser i et såkaldt flow chart, der tydeliggør sammenhængen mellem udfordring, hypotese, ønsket ny forbedret praksis, aktiviteter, tegn på forbedret praksis og effekter på kort og lang sigt, jævnfør figur 4. I figuren nedenfor præsenteres korte definitioner af forandringsteoriens byggesten. De enkelte elementer præsenteres nærmere i guiden, når de anvendes. Begreberne er desuden uddybet i begrebslisten til slut i guiden. Der illustreres et eksempel på hvert niveau fra udviklingsstrategi til udviklingslaboratorie, program, forsøgsspor og eksperimentniveau. Som eksempel er Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og Didaktisk Praksis anvendt, herunder programmet Erhvervsrettet Innovation og forsøgssporet Innovationsfremmende forløb. Til sidst er en forandringsteori fra et eksperiment, der har udviklet et koncept under forsøgssporet. Forandringsteorier for alle Uddannelseslaboratoriets udviklingslaboratorier kan ses og downloades på Uddannelseslaboratoriets hjemmeside: www. uddannelseslaboratoriet.dk. Det følgende afsnit beskriver anbefalinger ved opstilling af forandringsteorier. Eksempler på forandringsteorier på flere niveauer i organisationens udviklingsstrategi Forandringsteorien illustrerer hele organisationens samlede udviklingsstrategi. Fra udviklingslaboratorie, til program, forsøgsspor og eksperiment, optræder samme byggesten med indhold, der afspejler og hænger sammen med de øvrige niveauer i udviklingslaboratoriet. Udviklingslaboratoriet er således afsæt for programmer, der er afsæt for forsøgsspor, som er afsæt for hvert enkelt eksperiment. På de følgende sider illustreres forandringsteorierne, som de er anvendt i Uddannelseslaboratoriet. Eksemplerne kan anvendes som inspiration for andre organisationer, store, såvel som små, der ønsker at integrere forandringsteorier i deres udviklingsstrategi. Udfordringen angiver retning for, hvad der skal løses og svares på gennem eksperimenter Den transformative hypotese er en handlingsanvisende antagelse om, hvad der kan skabe den ønskede forandring Ønsket praksis er en beskrivelse af den nye forbedrede praksis, som der er behov for, og et ønske om, at det eksperimenterende arbejde skaber Aktiviteter Illustrer de aktiviteter,eksempelvis eksperimenter eller programmer, der optræder i forandringsteorien på det pågældemde niveau Ønskede tegn på forbedret praksis er en beskrivelse af de tegn på ny forbedret praksis som eksperimentets aktioner forventes at bidrage til Effekter af kulturforandringer på kort og lang sigt er de effekter, der forventes efter ny forbedret praksis er blevet spredt og implementeret Figur 4. illustration af forandringsteoriens byggesten 18 Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter

19 Metodeserie Design af Forandringsteori. Uddannelseslaboratoriets udviklingsstrategi (Niveau 5) Udviklingsstrategi tematiseret gennem udviklingslaboratorier Transformativ Udfordring Samarbejdsformer hypotese Organisering i forsøgsspor Ønsket praksis Undervisnings- og pædagogisk praksis er kendetegnet ved pædagogiske og didaktiske metoder, processer og roller, der udfordrer, motiverer, styrker og udvikler elevers og studerendes erhvervsrettede og innovative kompetencer, talentpotentiale og tværfaglighed. Elever og studerende opnår kompetencer til opstart af egne virksomhed og får mod på at blive iværksættere. Når elever og studerende får styrket deres talentpotentiale, evnen til at skabe mening mellem fag, faglighed og niveauer, og mestrer at inddrage innovative processer, bliver de i stand til at opstille løsningsmodeller, der svarer på aktuelle udfordringer. Samarbejdspraksis mellem uddannelsesinstitutioner og aftagere er kendetegnet ved et tæt samarbejde om elever og studerendes samlede læringsforløb og nye praktikdesigns. Undervisnings- og oplæringspraksis tager udgangspunkt i autentiske og handlingsorienterede problemstillinger der kobler teoretisk viden og praksisviden så elevers og studerendes transfer mellem de to læringsarenaer styrkes. Når uddannelsesinstitutioner og aftagere samarbejder om at tilrettelægge praksisorienteret undervisning og oplæring, styrkes elevers og studerendes samlede læring og transfer til arbejdsmarkedet. Uddannelsesinstitutioners ledelses- og udviklingspraksis er kendetegnet ved eksperimenterende, udforskende, innovative og relationelle tilgange, der udfordrer traditionelle organisationsstrukturer og tankemønstre. Der er tæt samspil mellem ledelse, kvalitets- og udviklingsafdeling og organisationens øvrige medarbejdere og hurtige og smidige overgange fra ideer, viden, og aktioner til ny forbedret praksis som styrker uddannelsernes kvalitet. Når ledelses- og kvalitetsudviklingspraksis arbejder eksperimenterende, bidrager det til uddannelsesinstitutioner med forandringskraft, som udvikler sig i takt med ændringer i omverdenen. Vejledningspraksis er både individuel og kollektiv, forankret i elevers og studerendes nære læringsomgivelser og tilrettelægges i tæt samspil med aftagere. Det styrker elevers og studerendes muligheder for at modtage vejledning samt designe og tilrettelægge fleksible og individuelle uddannelsesforløb. Når der skabes nye vejledningsformer og fleksible uddannelsesveje, benytter flere elever og studerende sig af vejledningstilbud. Flere elever og studerende gennemfører individuelt tilrettelagte kompetencegivende uddannelsesforløb der matcher arbejdsmarkedets forandringsbehov. Denne forandringsteori illustrerer Uddannelseslaboratoriet samlede udviklingsstrategi, og det forandringsbehov der ligger til grund for oprettelsen af fire udviklingslaboratorier, der har til formål at forny og forbedre praksis på erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Udviklingslaboratorier som sætter retning Tegn på forbedret praksis Effekter af kulturforandringer på kort og lang sigt Udviklingslaboratoriet for pædagogisk og didaktisk praksis Fokus: 21 Century Skills Der er brug for en nytænkning af undervisnings- og pædagogisk praksis, så elevers og studerendes kompetencer afspejler omverdens forandringsbehov Udviklingslaboratoriet for Vekseluddannelse Fokus: Nye samspilsformer Der er brug for nye samarbejdsformer mellem uddannelsesinstitutioner og aftagere, som styrker elevers og studerendes transfer imellem uddannelsessteder og erhvervsliv Udviklingslaboratoriet for Ledelse og Styring Fokus: Den eksperimenterende organisation Der er brug for nye former for ledelses-, styring- og kvalitetsudvikling, så uddannelsesinstitutionerne opnår større sammenhæng imellem udvikling, forandring og drift Udviklingslaboratoriet for Karriere Fokus: Flexication Der er brug for nye karriereveje og vejledningsformer, så flere elever og studerende gennemfører en kompetencegivende uddannelse Undervisere og aftagere udvikler og styrker elevers og studerendes talentpotentiale, samt deres erhvervsrettede og innovative kompetencer Elever og studerende med erhvervserfaring og merit fra tidligere uddannelser designer individuelle uddannelsesforløb på tværs af uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitutioner og aftagere samarbejder om elevers og studerendes samlede læringsforløb og udvikler nye praktikdesigns Uddannelsesinstitutioner indfanger og inkorporerer aktuelle kompetencebehov og nye jobprofiler i design af uddannelsesforløb Uddannelsesinstitutioner er i stand til at afdække og indfange skiftende tendenser og omsætte denne viden i organisationens tænkning og virke Elever og studerende oplever at vejledning åbner for nye perspektiver på karriere og overgange mellem uddannelse og arbejdsmarked Uddannelsesinstitutioner og aftagere samarbejder løbende om udvikling innovationsfremmende opgaver og talentspor Der er tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og aftagere om praksisnære og autentiske opgaveformer Elever og studerende der afbryder uddannelsesforløb foretager et kvalificeret omvalg og fastholdes i uddannelsessystemet Dimittender og nyudlærte udvikler innovationsbaserede løsninger til fremtidens udfordringer Der er flere og mere fleksible praktikformer i spil for flere elever og studerende Flere unge begynder på og gennemfører en erhvervsrettet uddannelse Uddannelsesinstitutioner forandrer praksis hurtigt og agilt i forhold til omverdenens behov Flere dimittender og nyudlærte i beskæftigelse Uddannelsesinstitutioner fornyer ikke deres praksis inden for kerneområderne således, at der er sammenhæng mellem den faktiske uddannelsespraksis, og de uddannelsesudfordringer der skal løses Ved at uddannelsesinstitutioner udvikler og implementerer nye former for pædagogisk og didaktisk praksis, nye samarbejdsformer mellem uddannelsesinstitutioner og aftagere, nye former for ledelse, kvalitetsudvikling, undervisnings- og pædagogisk praksis samt vejledningsformer, understøttes flere elever og studerende i at gennemføre erhvervsrettede ud dannelsesforløb og i at erhverve kompetencer der afspejler omverdenens forandringsbehov Uddannelseseksperimenter hvad, hvordan, hvorfor 19

20 Metodeserie Udfordring Transformativ hypotese Udviklingslaboratoriets programmer som sætter retning Tegn på forbedret praksis Effekter af kulturforandringer på kort sigt og på lang sigt Undervisningspraksis er kendetegnet ved pædagogiske og didaktiske metoder, processer og roller, der udfordrer, styrker og udvikler elever og studerendes innovative kompetencer, talentpotentiale og tværfaglighed. Der er tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitution og aftagere. I samarbejdet udvikler og designer de samarbejdende parter innovations- og talentfremmende projekter, opgaver, forløb og lignende. Undervisere kan spotte og er i stand til at motivere, udfordre og styrke de enkelte elever og studerendes talentpotentiale, også talenter, der ikke umiddelbart er tydelige. Med afsæt i erhverv og på tværs af fag, uddannelser og professioner, planlægger og udvikler undervisere tværfaglige undervisningsaktiviteter, der bidrager til at elever opnår helhedsforståelse og tværfaglige kompetencer der understøtter erhvervsrettet dannelse. Ny pædagogisk praksis, tværfaglige undervisningsaktiviteter, fokus på erhvervsrettede kompetencer, samt nye former for elev-og studenterinddragelse biddrager til, at elever og studerende opnår de slutkompetencer, der efterspørges af arbejdsmarkedet. Flere elever og studerende får mod på at være med til at sikre fremdrift og fornyelse i en virksomhed og til at starte egen virksomhed op. Når elever og studerende får styrket talentpotentialet, evnen til at skabe mening mellem fag, faglighed og niveauer og mestrer at inddrage innovative processer, bliver de i stand til at opstille løsningsmodeller, der svarer på fremtidens udfordringer. Program 1.1: Erhvervsrettet innovation Der er brug for innovationsfremmende forløb, opgaveformer og evalueringsformer, samt et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og aftagere om udvikling af elevers og studerendes innovative kompetencer. Program 1.2: Talent og motivation Der er brug for talentfremmende forløb, opgaveformer og evalueringsformer, samt et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og aftagere om talentstrategier der udvikler og styrker elevers og studerendes talentpotentiale og øger deres motivation for deres fag. Program 1.3: Fag og faglighed Der er brug for en ny didaktisk praksis hvor uddannelsesinstitutioner designer uddannelser baglæns, således at fag og fagligheder afspejler aktuelle erhvervsrettede slutkompetencer, såvel specifikke som generelle. Flere typer af talenter og potentialer spottes, anerkendes og udvikles i undervisningen på uddannelsesinstitutioner såvel som blandt aftagere Elever og studerendes motivation øges Flere talenter spottes og udvikles Dimittender og nyudlærte udvikler innovationsbaserede løsninger til fremtidens udfordringer Dimittender og nyudlærte innoverer nye produkter og bidrager til øget produktivitet og vækst Flere elever og studerende motiveres til at gennemføre en erhvervsrettet uddannelse Dimittender og nyudlærte har tværfaglige kompetencer der svarer på omverdenens behov for nye løsningsmodeller Uddannelsesinstitutionerne udvikler ikke i tilstrækkelig grad elevers og studerendes talentpotentiale, innovative, tværfaglige og generelle erhvervsrettede kompetencer Ved at den pædagogiske og didaktiske praksis understøtter udvikling af elevers og studerendes talentpotentiale og deres innovative, tværfaglige og generelle erhvervsrettede kompetencer, sandsynliggøres at elever og studerende udvikler kompetencer der afspejler fremtidige forandringsbehov. 4 Design af Forandringsteori. Udviklingslaboratorie (Niveau 4): Pædagogisk og didaktisk praksis. Fokus: 21. Century Skills Udviklingslaboratoriet tematiseret gennem programmer Vi er zoomet ind på Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis. Forandringsteoriens byggesten afspejler udviklingsstrategiens forandringsbehov. Under aktiviteter illustreres udviklingslaboratoriets programmer. Ønsket praksis Elever og studerende arbejder innovativt, tænker kreativt og udvikler løsningsforslag på konkrete og autentiske udfordringer Undervisere er i stand at evaluere og vurdere innovative kompetencer blandt elever og studerende Elever og studerende involveres og inddrages i institutionelle fora og beslutningsprocesser og kender til demokratiske beslutningsprocesser Elever og studerende kan opstille tværfaglige løsningsmodeller på arbejdsmarkedsrelaterede problemstillinger Den didaktiske og pædagogiske planlægning af undervisningen inddrager innovations-fremmende forløb, opgaver, evalueringsværktøjer og/eller prøveformer med afsæt i erhverv Elever og studerende deltager i talentfremmende undervisningsforløb, talentspor og lignende, som er udviklet i samarbejde med erhverv Undervisere arbejder med undervisningstyper og metoder, der understøtter forskellige typer af talenter Undervisere har opdateret og aktuel viden indenfor erhvervsrettede områder så som ledelse, design- og projektforståelse, iværksætteri, kommunikation mv. Danmark er et foregangsland inden for det erhvervspædagogiske uddannelsesfelt Underviseres pædagogiske og didaktiske beredskab, fremmer elevers og studerendes erhvervsrettede kompetencer og motivation til uddannelse 20 Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter

21 Metodeserie Udfordring Design af Forandringsteori. Program (Niveau 3): Erhvervsrettet Innovation Programmet tematiseret gennem forsøgsspor Transformativ hypotese Ønsket praksis Programmets forsøgsspor Indsatser som sætter retning Uddannelsespraksis er kendetegnet ved pædagogiske og didaktiske metoder, processer og roller, der udfordrer, styrker og udvikler elever og studerendes innovative kompetencer. Studerende og elever arbejder med autentiske problemstillinger og nye cases i undervisningen og der er tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitution og aftagere. I samarbejdet udvikler og designer de samarbejdende parter innovationsfremmende projekter, opgaver, forløb og lignende. Undervisere har fælles fagsprog om, hvad innovative kompetencer er, hvordan de vurderes, og hvordan de evalueres. Der anvendes evalueringsværktøjer, som er processuelle og løbende udvikles i samarbejde med faglige fora og erhvervslivets aftagere. Når undervisere med afsæt i erhverv designer innovative opgaver, med inddragelse af autentiske problemstillinger, skabes et undervisningsmiljø, der skærper elevers og studerendes evne til at løse udfordringer i erhvervenes praksis og mod til at komme med bud på nye veje. Når uddannelsesinstitutioner og aftagere aktivt samarbejder om udvikling af elever og studerendes innovative kompetencer, udvikler elever og studerende erhvervsrettede innovative kompetencer, der afspejler omverdenens forandringsbehov. Innovationsfremmende forløb (1.1.1) Der er brug for innovationsfremmende forløb der tager afsæt i erhverv og gerne med inddragelse af eksterne aftagere: 1. Undervisningsforløb (hverdagspraksis: kernefagligt såvel som tværfagligt) 2. Forløb der går på tværs af fag og uddannelser (camps, events, konferencer) Innovationsfremmende opgaveformer (1.1.2) Der er brug for innovationsfremmende opgaveformer der inddrager autentiske problemstillinger fra erhverv. Indikatorer på innovationskompetencer (1.1.3) Der er brug for nye evalueringsformer og indikatorer på innovationskompetencer med henblik på vurdering og evaluering af elevers og studerendes kompetencer. Forsøgsspor (indsats): Innovationsfremmende samarbejdsformer (1.1.4) Der er brug for samarbejdsformer mellem uddannelse og aftager, der at igangsætter og afprøver initiativer, der sikrer, at eleven får udviklet og trænet innovations-kompetencer rettet mod erhverv. Vi er zoomet ind på program 1 Erhvervsrettet Innovation. Forandringsteoriens byggesten afspejler forandringsbehov for Udviklingslaboratoreriet for Pædagogisk og didaktisk praksis. Boksen med aktiviteter, illustrerer programmets forsøgsspor. Tegn på forbedret praksis Effekter af kulturforandringer På kort og lang sigt Den didaktiske og pædagogiske planlægning af undervisningen inddrager innovationsfremmende forløb der tager afsæt i erhverv Uddannelsesinstitutioner og aftagere samarbejder om udvikling af innovationsfremmende forløb, opgaver, evalueringsværktøjer og/eller prøveformer Danske dimittender innoverer nye produkter og bidrager til øget vækst på nationale og internationale markeder Elever og studerende kan se sammenhænge mellem curriculum i kernefagene, og aftageres forventninger Undervisere er i stand til at evaluere og vurdere innovative kompetencer blandt elever og studerende Elever og studerende erhvervsrettede innovationskompetencer styrkes Aftagere anser elever og studerende som aktive medspillere i udviklingen af løsningsmodeller til fremtidens udfordringer Dimittender og nyudlærte udvikler innovationsbaserede løsninger til fremtidens udfordringer Innovative opgavetyper og former, evalueringsværktøjer og/eller prøveformer udvikles i samarbejde med erhverv Innovationsfremmende projekter og autentiske problemstillinger øger elever og studerendes motivation for deres fag Aftagere oplever, at curriculum på uddannelsesinstitutionern e afspejler de forandringer der foregår på det globale arbejdsmarked Ved at uddannelsesinstitutioner udvikler og implementerer innovationsfremmende forløb, opgaveformer med virkelige udfordringer og aktivt benytter evalueringsformer til at understøtte elever og studerendes læring og handlen i sammenhæng til innovation, sandsynliggøres det, at elever og studerende udvikler innovative kompetencer rettet mod erhverv 3 Underviseres Pædagogiske og didaktiske beredskab, fremmer elevers og studerendes innovative kompetencer U ddannelsesinstitutionerne udvikler ikke i tilstrækkelig grad elevers og studerendes innovative kompetencer Uddannelseseksperimenter hvad, hvordan, hvorfor 21

Eksperimenter i undervisningen

Eksperimenter i undervisningen Eksperimenter i undervisningen Erfaringer fra Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Hans Koch, Pædagogisk udviklingskonsulent/lektor Mathilde Jensen, Udviklingskonsulent 02.12.2014 Metropol, København

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Fra eksperiment til talent. Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende. Formål

Fra eksperiment til talent. Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende. Formål Fra eksperiment til talent Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende Formål At vise vejen fra uddannelseseksperiment til ny talentpraksis 1 Udgangspunkt hvad er udfordringen Talent

Læs mere

Uddannelseseksperimenter sætter ny retning for praksis

Uddannelseseksperimenter sætter ny retning for praksis Uddannelseseksperimenter sætter ny retning for praksis Camilla Hutters, Dorrit Sørensen & Tove Svejstrup Christensen FoU konferencen 23. februar 2015 Reformer kalder på eksperimenter Nye reformer fordrer

Læs mere

Den eksperimenterende tænkning og metode

Den eksperimenterende tænkning og metode Den eksperimenterende tænkning og metode Uddrag udarbejdet til afslutningskonference den 8. oktober 2014 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, oktober 2014 1 For information on obtaining additional

Læs mere

Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering

Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Slutevaluering UDARBEJDET AF: ANJA UGLEBJERG, SISSEL KONDRUP OG FLEMMING PEDERSEN DECEMBER 2014 EVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Målrettet koordinatorer og kvalitetsmedarbejdere Udarbejdet

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Kompetenceudvikling gennem eksperimenter

Kompetenceudvikling gennem eksperimenter Kompetenceudvikling gennem eksperimenter På kanten af kernefagligheden 12. April 2016 Konsulent Anders Sandborg Nielsen Lektor Anne-Mette Krifa Institut for Ledelse og Forvaltning Institut for ledelse

Læs mere

Det erhvervsrettede uddannelseslab

Det erhvervsrettede uddannelseslab Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Pædagogiske-didaktiske tendenser

Pædagogiske-didaktiske tendenser Pædagogiske-didaktiske tendenser Perspektiver på - hvad der sker på den pædagogiske-didaktiske arena lige nu? Akademi: Uddannelsespolitiske tendenser som afsæt for næste skridt Uddannelseslaboratoriet

Læs mere

Talent og motivation

Talent og motivation Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende

Læs mere

Afsluttende Intern evaluering

Afsluttende Intern evaluering Afsluttende Intern evaluering Udviklingslaboratoriet for Vekseluddannelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Marts 2015 2 Evalueringsrapport for Udviklingslaboratoriet for Vekseluddannelse Udarbejdet

Læs mere

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på? Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger

Læs mere

Det eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet

Det eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet Det eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november 2014 v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet Eksperimenterende teams Arbejder sammen om at designe eksperimentets

Læs mere

Afsluttende Intern evaluering

Afsluttende Intern evaluering Afsluttende Intern evaluering Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og Didaktisk Praksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Marts 2015 2 Evalueringsrapport for Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk

Læs mere

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden danner

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Afsluttende Intern evaluering

Afsluttende Intern evaluering Afsluttende Intern evaluering Udviklingslaboratoriet for Karriere Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Marts 2015 2 Evalueringsrapport for Udviklingslaboratoriet for Nye Karriereveje. Udarbejdet

Læs mere

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede uddannelseseksperimentarium i Region Hovedstaden danner i perioden 2012 2014 rammen om et eksperimenterende

Læs mere

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21.

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21. Program - modul 2 Dag 2 i forløbet Formålet med andet modul er, at deltagerne får ny inspiration til det fortsatte arbejde med de faglige og ledelsesudfordringer gennem en yderligere konkretisering af

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Sessionens program Præsentation og formål Stigende fokus på evaluering af resultater og

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

FORANDRINGSTEORI. Gældende for: FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea. ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns

Læs mere

KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER

KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER 1 METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER BILAG TIL HÅNDBOG TIL EKSPERIMENTHJULET- SÅDAN ARBEJDER DU MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave

Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave Udarbejdet af RUC og Team Arbejdsliv for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium KOLOFON MIDTVEJSEVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE

Læs mere

Afsluttende Intern evaluering

Afsluttende Intern evaluering Afsluttende Intern evaluering Udviklingslaboratoriet for Ledelse og Styring Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Marts 2015 2 Evalueringsrapport for Udviklingslaboratoriet for Ledelse og Styring.

Læs mere

Uddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer.

Uddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer. Uddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer. Håndbog til den eksperimenterende tilgangs konkrete metoder. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium November 2013 Prototype 1 Viden/handling/praksis,

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Metodeguide En forandringsteori til uddannelsessektoren Den eksperimenterende tilgang fra tænkning til konkrete metoder Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Prototype 2 2 Varige forandringer

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 NYUDVIKLEDE LEDERUDVIKLINGSFORLØB TIL FØRSTELINJELEDERE I OFFENTLIGE ORGANISATIONER K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 Projektet Praksisnær ledelse for førstelinjeledere på Fyn er støttet af 3-parts midler.

Læs mere

Efterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet

Efterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet Efterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet Trine Juul Røttig tjuulr@gmail.com Twitter: @trinejr Procesdesign for 9.klassesprojektets eksperimentforløb Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje

Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen

Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen 1 Indholdsfortegnelse 1 Opsummering af hovedpointer... 3 2 Anvendelse af eksperimenthjulets

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Erhvervsrettet innovation

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Erhvervsrettet innovation Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Program 1: Kompetencer i verdensklasse Pædagogisk og didaktisk praksis Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter under indsatsen Program: Kompetencer i Verdensklasse

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet

Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet 1 Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet Den 6. og 7. januar 2014 Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet den 6. og 7. januar 2014 henvendte sig til koordinatorer, ambassadører, eksperimentansvarlige

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Metodeguide En forandringsteori til uddannelsessektoren Den eksperimenterende tilgang fra tænkning til konkrete metoder Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Prototype 2 2 Varige forandringer

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Innovation og udvikling

Innovation og udvikling Temadag Partnerskaber som fælles ramme for Innovation og udvikling Innovation og udvikling Indhold Formål..............................................Side 3 Faglige oplæg........................................side

Læs mere

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr

Læs mere

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Aftale for Social- og Handicapcentret

Aftale for Social- og Handicapcentret Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3

Læs mere

Udarbejdet af: Flemming Pedersen TeamArbejdsliv og Sissel Kondrup PAES, Roskilde Universitet

Udarbejdet af: Flemming Pedersen TeamArbejdsliv og Sissel Kondrup PAES, Roskilde Universitet KOLOFON EVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM MIDTVEJSEVALUERING Udarbejdet af: Flemming Pedersen TeamArbejdsliv og Sissel Kondrup PAES, Roskilde Universitet Midtvejsevalueringen er

Læs mere

Koncept. Prototype på efteruddannelsesforløb i Faglig Entreprenørskab på diplomniveau. Værdier, principper og forløbsbeskrivelse

Koncept. Prototype på efteruddannelsesforløb i Faglig Entreprenørskab på diplomniveau. Værdier, principper og forløbsbeskrivelse Koncept Prototype på efteruddannelsesforløb i Faglig Entreprenørskab på diplomniveau Værdier, principper og forløbsbeskrivelse 1 Maj 2017 Kolofon Koncept for efteruddannelsesforløb i Faglig Entreprenørskab

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Kaizenevent En introduktion til metoden

Kaizenevent En introduktion til metoden : LEANREJSEN - Kaizenevent En introduktion til metoden Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere