Lokal udviklingsplan for. Læssøesgades Skole

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Læssøesgades Skole 1

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Horsensvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Arbejdsmiljøet skal forbedres Det faglige niveau skal højnes Inklusionsindsats 7 2

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som skole vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Horsensvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Horsensvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Horsensvej på følgende punkter: 1. Bedre viden 0 18 år 2. Udvikling af udskolingen 3. Øget inklusion 4. Øget brug af pædagogisk IT 5. Natur for alle 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores skole: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Arbejdsmiljøet skal forbedres. Indikatorer: APV. Tilsynspunkt Det faglige niveau skal højnes. Indikatorer: Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, Kommunale test (matematik og læsning klasse), Nationale test m.fl. Tilsynspunkt Inklusionsindsatsen. Indikatorer: Forældretilfredshed, Elevtrivsel, APV, Anvendelse og aktivering af resursepersoner, Antal børn der henvises til specialtilbud, Antal børn der får én til én tilbud, m.fl. Udviklingspunkt Arbejdsmiljøet skal forbedres ses i sammenhæng med Aarhus Kommunes personalepolitik samt målsætninger om lavt sygefravær. Det faglige niveau skal højnes ses i sammenhæng med den første af de ni strategier - strategi for læring og udvikling. Indsatsen bidrager ind i områdets udviklingsplan i forhold til bedre viden, udvikling af udskolingen, pædagogisk IT samt natur for alle Inklusionsindsatsen ses i sammenhæng med Aarhus Kommunes strategi nr. 3 vedr. rummelighed. Udviklingsplanen bidrager i forhold til områdeudviklingsplanens øget inklusion. 4

5 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Arbejdsmiljøet skal forbedres Skolen har taget fat på en ny målrettet systematisk indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. E: Den ønskede effekt Vi ønsker at forbedre arbejdsmiljøet for alle ansatte på skolen i overensstemmelse med strategi for personale. Det sker med henblik på, at Læssøesgades Skole skal være en attraktiv arbejdsplads med et arbejdsmiljø, der tiltrækker, udvikler og fastholder kvalificerede medarbejdere. Vi ønsker at skabe god kommunikation i skolens organisation. Vi ønsker at ledere og medarbejdere bliver bedre til at give og modtage feedback. Vi ser positiv feedbackkultur som en vigtig del af god kommunikation mellem ledere og medarbejdere og som en forudsætning for et godt arbejdsmiljø. Vi ser positiv feedback på baggrund af kvalitetsmål, som en vej til bedre arbejdsmiljø og arbejdsglæde i forbindelse med udførelse af kærneopgaven. Trivselsundersøgelsen fra efterår 2014 (resultatet kommer 9. december) skal vise fremgang i forhold til undersøgelsen fra 2013 på områderne lodret tillid og troværdighed, ledelseskvalitet samt mening i arbejdet. Endvidere er svarene på de 5 lokale spørgsmål positive. En lokal opfølgning på trivselsundersøgelsen i efteråret 2015 skal ligeledes indikere fremgang. Måltal for sygefraværet på skolen som helhed er at det falder til 15 dage pr. ansat i juni 2015 og til 12 dage i december Medarbejderne udtrykker tilfredshed med skolens personalefaciliteter i forbindelse med den lokale undersøgelse i december 2014, og de kommer med fremadrettede forslag til yderligere forbedringer. Y: De planlagte ydelser MED udvalget udarbejder en APV handleplan på baggrund af trivselsundersøgelsen fra efterår I arbejdet indgår MED udvalgets erfaringer fra den sidste APV handleplan samt input fra medarbejderne på skolens arbejdsmiljødag den 27. september MED udvalg og skolens 3 arbejdsmiljøgrupper behandler trivselsundersøgelsen grundigt herunder svarene på de 5 lokale spørgsmål. MED udvalget lægger en plan for sin kommunikation til medarbejderne vedr. den nye APV handleplan. 5

6 MED udvalget har erfaring for, vigtigheden af at medarbejderne inddrages i - og informeres om arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøgrupperne følger løbende indsatsens resultater og handler på udfordringer. O: Organisering af indsatsen MED udvalget og skolens 3 arbejdsmiljøgrupper arbejder dynamisk og systematisk på at styrke medarbejdernes arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøgrupperne forpligtes til at komme med input til MED udvalgets møder i forhold til APV handleplan, udarbejdelse af retningslinjer, fokus på feedback og god kommunikation m.v. Ledelsen følger udviklingen løbende og har arbejdsmiljø på dagsordenen, som et fast tilbageværende punkt. Ledelsen sikrer dynamik og fortsat styrkelse af skolens arbejdsmiljø. R: Konsekvenser for ressourcer Skolens arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, samt ledere tager ansvar og sætter ind på at opnå de beskrevne effekter. De skal alle være opdaterede på viden om arbejdsmiljøarbejde, de skal være velinformerede om skolen, medarbejderne m.v. og de deltager i fælles arrangementer om arbejdsmiljø. 3.2 Det faglige niveau skal højnes Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, og betydningen af elevernes social baggrunde skal mindskes i forhold til at opnå faglige resultater. I år 2020 skal eleverne i 8. klasse kunne det, elever i 9. klasse kan i dag. For at kunne indfri de ambitiøse faglige læringsmål hos eleverne er det vigtigt at investere i efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledelse. I det daglige skal der stilles skarpt på den dynamiske sammenhæng mellem elevernes læringsmål og læringsresultater - kvalitative som kvantitative og de evalueringsformer og feedbacksamtaler, som kan bidrage med et fremadrettet og kvalificerende fokus på nye læreprocesser og højne læringsresultaterne. E: Den ønskede effekt - Den kommunale læsetest i 3. og 8. klasse viser fremgang år efter år, andelen af usikre læsere skal være under 5 % - Den Kommunale test i talfærdighed i 3.kl. viser fremgang år efter år, andelen af elever, der har et færdighedsniveau 1-4 skal være over 90 % 6

7 - Nationale test i dansk og matematik er over det kommunale gennemsnit - Færre elever vil år efter år få under 4 ved 9.klasseprøverne - Lærerne skal have undervisningskompetence i alle fag, de underviser i 2020 eller før. - Skolen skal have uddannede læringsvejledere i matematik, naturfag og sprog i 2020 Y: De planlagte ydelser - Oprettelse af pædagogisk læringscenter, hvor de faglige vejledere som læsevejleder, innovationsudvalget, pædagogisk it-vejleder og læringsvejlederne kommer tættere på elevers læreprocesser og læringsresultater, så de kan give vejledning til lærere og pædagoger. - Etablering af faglige møder mellem lærere, ledelse og vejleder, hvor elevernes læringsresultater evalueres formativt og summativt gennem lokale, kommunale og nationale test. Ny viden fra efteruddannelsesforløbene inddrages til at styrke den målstyrede undervisning. - Lærere, pædagoger og ledelse deltager i efteruddannelsesforløbet Professionelle Fællesskaber under VIA University College i pædagogiske dage i uge med fokus på læringsmålsstyret undervisning, de nye forenklede fælles mål som træder i kraft august 2015, og de nye krav til elevplaner. - I skoleåret er 2 matematiklærere, 2 dansklærere og 2 natur/teknologilærere startet på kompetenceudviklingsforløbet KOPRA med formålet at opnå undervisningskompetence svarende til linjefag. I fortsættes skolens deltagelse i KOPRA. - Kompetenceudvikling af alle modtageklasselærere i Dansk som andetsprog i skoleåret , og i Evaluering af kompetenceudvikling for lærerne vil ske løbende i en involverende proces med medarbejdere og bestyrelsen O: Organisering af indsatsen - Skoleleder og pædagogisk leder indkalder til møder om fag. Møderne har fokus på faglige resultater og målstyret undervisning i dansk, matematik, natur/teknologi og i dansk som andetsprog, hvor faglærere og faglige ressourcepersoner deltager. 7

8 - Pædagogisk leder og Pædagogisk læringscenter vil arrangere de 2 pædagogiske dage i uge 27, så relevante konsulenter/oplægsholdere fra eksempelvis VIA eller pædagogik og integration kan undervise og vejlede lærerne i at få lavet årsplaner i dansk og matematik efter de nye forenklede fælles mål, og kunne koble dem med dynamiske elevplaner i et aktivt skolehjemsamarbejde - Skoleleder og pædagogisk leder vurderer efteruddannelsesbehovet og efteruddannelsesindsatsen i forbindelse med ansættelser og skoleårets planlægning, for at sikre at skolen når målet om, at alle lærere har undervisningskompetence i de fag de underviser i senest i R: Konsekvenser for ressourcer De planlagte uddannelses- og kursusforløb er betalingsfrie. Dog skal der beregnes vikarbetaling for de deltagende medarbejdere. De deltagende eksterne oplægsholdere skal have honorar. 3.3 Inklusionsindsats. Skolens inklusionsindsats skal gavne elever, forældre og medarbejdere og resultere i en bedre skole for alle. E: Den ønskede effekt Eleverne skal opleve at trives og være en del af et fællesskab som grobund for deres udvikling fagligt og socialt med bedre viden og indlæring til følge, hvilket kan måles på bl.a. faglige tests og karakterniveauet. Eleverne skal vise livsglæde, gå på mod og engagement hvilket bl.a. kan aflæses på elevernes projektfremlæggelser og i elevtrivselsundersøgelsen. Forældrene skal føle sig oplyst omkring skolens inklusionsindsats, inviteres ind i et inkluderende forældresamarbejde og føle et ansvar for deres barns trivsel og læring i skolen. Forældrene skal tage ansvar for fællesskaber i deres barns klasse og SFO, bl.a. gennem positiv omtale af skolen, klassen, SFO, klassekammeraterne og deres forældre. Dette kan bl.a. måles gennem engagement i skolebestyrelse, SFO-forældreråd og forældretilfredshedsundersøgelsen. Endvidere gennem fremmøde ved forældremøder og 2 særlige forældrearrangementer pr. år med aktuelt indhold og foredragsholdere. Det antal elever der henvises til andet særligt specialpædagogisk tilbud og/eller får 1:1 undervisning reduceres mest muligt. Dette kan direkte tælles op ved skoleårets afslutning. Medarbejdernes arbejdsmiljø skal højnes. De skal opleve et fagligt fællesskab bl.a. gennem et fælles pædagogisk sprog som omsættes til hverdagspraksis i undervisning og SFO. Medarbejdernes skal naturligt anvende vidensdeling i kollegiale rammer for sparring og de tilbud om vejledning, sparring og supervision som tilbydes gennem skolens kompetencecenter. Medarbejderne skal føle sig hørt i ønsker om kompetenceudvikling og hjælp til komplicerede forløb med elever med særlige behov. Medarbejderne skal trives med inklusionsindsatsen og vise engagement og glæde, hvilket kan måles på medarbejdertilfredsundersøgelsen. Y: De planlagte ydelser 8

9 - Kontinuerlig uddannelse og kompetenceløft af alt pædagogisk personale. Bl.a. via specialpædagogisk grundkursus (ugekursus) samt skolens deltagelse i 3-årigt uddannelsesforløb Professionelle Fællesskaber for alt pædagogisk personale. Fælles pædagogisk grundlag og forståelse opnås gennem fælles uddannelse til gavn for såvel trivsel, indlæring som samarbejde. - Fokus på ledelsesmæssig understøttelse af teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde i personalegruppen med reference til ovennævnte pkt. - Fortsat fokus på fysiske forhold, indretning, kompenserende IT midler og specialpædagogiske værktøjer, idet det erfaringsmæssigt især i indskolingen er vigtige redskaber for såvel elever som medarbejdere. - 2 pædagogiske dage med overskriften Inklusion en holdning mere end men også en indsats med eksterne oplægsholdere og opgaver for klasseteams som kick off til nyt skoleår 2015/16. - Fortsat fokus på skolens kompetencecenter med aktmedarbejdere og specialpædagoger, læsevejleder, inklusionsvejleder og andre fageksperter tilknyttet. Tillige specialcenter- og netværksmøder med eksterne aktører. Dette fokus fordi det erfaringsmæssigt virker med en tidlig indsats for eleven, forældrene og medarbejdere. Og de medarbejdere som henvender sig med en problematik er en del af samarbejdet om forløb og løsning. Kompetencecentrets medarbejdere har mange opgaver i forbindelse med og spiller en væsentlig rolle i reduceringen af 1:1 undervisning og henvisning til andet skoletilbud. O: Organiseringen af indsatsen - Alle lærere og pædagoger kommer på uddannelse. Pædagoger starter på Professionelle Fællesskaber under Via University College i januar 2015 frem til september Lærerne og ledere starter også op i 2015 men disse moduler stækker sig frem til Specialpædagogiske grundkurser udbydes i Børn og Unge forvaltningsregi en gang årligt hvor 4-6 personaler tilmeldes. - SFO-leder deltager i teammøder i indskolingen hvor klasseteams består af lærere og pædagoger. Pædagogisk leder deltager i teammøder i udskolingen. - SFO-leder arrangerer de 2 pædagogiske dage ved skoleårets start sammen med eksterne oplægsholdere. - Opretholdelse af skolens kompetencecenter med tilknyttede fageksperter. - Løbende invitation af eksterne videnspersoner i forhold til kompenserende redskaber it, specialpædagogik og indretning er fokus p.t. - SFO-leder er tovholder på kompetencecenter hvor medarbejdere som oplever problematikker henvender for i et fællesskab med AKT-medarbejdere og specialpædagoger, inklusions- og læsevejleder m.fl. at arbejde med disse for den mest optimale løsning for elev og medarbejder. Endvidere er SFO-leder også tovholder på specialcenter- og netværksmøder i indskolingen. I udskoling og specialklasser er pædagogisk leder tovholder. Ved specialcenter- og netværksmøder er eksterne deltager i form af psykologer fra PPR, tale/høre og læsekonsulenter med ad hoc. R: Konsekvenser for ressourcer 9

10 - De planlagte uddannelses- og kursusforløb er betalingsfrie. Dog skal der beregnes vikarbetaling for de deltagende medarbejdere. - De deltagende eksterne oplægsholdere til kick off om inklusion skal have honorar. 10