Dokumentation for klimaeffekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation for klimaeffekter"

Transkript

1 Dokumentation for klimaeffekter Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Faculty of Agricultural Sciences

2 Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006) Metan Husdyr: 2,6 Mt CO 2 -ækv (3,7 %) Lagring af husdyrgødning: 1,1 Mt CO 2 -ækv (1,5 %) Lattergas Lagring af husdyrgødning: 0,5 Mt CO 2 -ækv (0,7 %) Handels og husdyrgødning: 2,5 Mt CO 2 -ækv (3,5 %) Tab af kvælstof, især ved udvaskning: 2,2 Mt CO 2 -ækv (3,1 %) Afgrøderester og organiske jorder: 0,4 Mt CO 2 -ækv (0,6 %) CO 2 Dyrkning af organiske jorder: 1,1 Mt CO 2 -ækv (1,6 %) Kalkning: 0,2 Mt CO 2 -ækv (0,3 %) Mineraljord: -0,4 Mt CO 2 -ækv (-0,6 %) Tallene i parentes angiver andel af samlede danske udledninger

3 Forventede reduktioner i drivhusgas-udledninger fra dansk landbrug i Kyoto-perioden (1990 til 2010) Kilde mio. ton CO 2 Metan 0,3 Lattergas 2,9 Kulstof i mineraljord 1,5 Kulstof i lavbundsjord 0,1 Mindsket kalkning 0,3 I alt 5,1 Samlet forventes dansk landbrug under Kyoto-protokollen at bidrage til reduktioner på 5,1 mio. ton CO 2 /år, eller ca. 35% af den samlede reduktionsforpligtelse.

4 Carbon and nitrogen flows on farms Emissions (CH 4 ) Livestock Export in meat/milk Import (CO 2, N 2 O) Feed Manure Emissions (CH 4, NH3, NO 3, N 2 O) Fertilis (CO 2, N 2 O) Soil/crops Emissions (CO 2, NH3, NO 3, N 2 O) Treatment (bioenergy)

5 Forudsætninger for dannelse af metan Tilstedeværelse af metandannende bakterier Anaerobe (iltfrie) forhold Kulstofkilde (kulhydrater / organisk stof) Passende temperaturer Betingelserne er opfyldt: I vommen hos drøvtyggere, I endetarmen hos enmavede dyr I gødningslagre (især i gyllebeholdere) På humusjorde og andre jordtyper afhængig af vandstand og geo-kemiske betingelser

6 Metandannelse i vommen Eddikesyre C 6 H 12 O 6 + 2H 2 O 2CH 3 COOH + 2CO 2 + 4H 2 Propionsyre C 6 H 12 O 6 + 2H 2 2CH 3 CH 2 COOH + 2H 2 O Smørsyre C 6 H 12 O 6 CH 3 CH 2 CH 2 COOH + 2CO 2 + 2H 2 Metan 4H 2 + CO 2 CH 4 + 2H 2 O

7 Fodringens betydning Øget foderoptagelse og produktion fortynder vedligehold Øget produktionsniveau/foderniveau foderoptagelse kraftfoder/grovfoder forhold propionsyre eddike- og smørsyre fordøjelighed i vommen metan i % af bruttoenergi

8 Fodringens betydning Metan emission per kg mælk (g/kg) Mælkeydelse (kg/dag) Kirchgessner et al., 1995

9 Fodring med fedt Fedtsyrer forgæres ikke i vommen i modsætning til kulhydrater Fedtsyrer påvirker vomomsætningen propionsyre metanogene bakterier protozoer i vommen metanogene bakterier smørsyre Umættede fedtsyrer mættes i vommen, bruger brint

10 Effekt af foderrationer Foder Standard Kraftf./grovfoder forhold 50% grovfoder 43% grovfoder 58% grovfoder Majs ensilag e Grovfoder type Kulhydrat kilde Fedtniveau Fordøjelighed grovfoder Byghelsæd s ensilage Foder roer Cellevægg e roepiller Sukker melasse 400 g fedttilsku d 800 g fedttilsku d Høj FK Lav FK Ration nr Arealkrav 1 Græs (ha) 0,354 0,321 0,387 0,179 0,354 0,354 0,354 0,354 0,354 0,354 0,354 Andet grovfoder (ha) 0,354 0,354 0,179 0,201 0,102 Korn (ha) 0,287 0,344 0,229 0,287 0,287 0,287 0,146 0,235 0,183 0,287 0,287 0,287 Oliefrø (ha) 0,307 0,365 0,248 0,307 0,307 0,307 0,307 0,307 0,336 0,365 0,307 0,307 0,307 I alt (ha) 0,95 1,03 0,86 0,95 0,95 0,95 0,86 0,91 0,93 0,90 0,95 0,95 0,95 Metan (kg) 1) IPCC ) Kirchgessner et al. (1995) CO 2 ækvivalenter fra metan (kg) 4 1) IPCC ) Kirchgessner et al. (1995) CO 2 i jord 2 (kg) Kg N i foder Kg N 2 O 3 7,03 7,57 6,49 5,68 5,98 6,24 6,90 7,12 6,82 6,62 7,19 6,76 6,30 CO 2 ækv. fra N 2 O (kg) CO 2 ækv. i alt (tons) 1) IPCC 4,4 4,8 4,0 4,7 4,8 4,5 4,3 4,4 4,4 4,3 4,5 4,3 4,2 2) Kirchgessner et al. (1995) 4,4 4,6 4,1 4,6 4,7 4,2 4,8 4,4 3,6 2,9 4,3 4,4 4,4 Meget lav FK

11 CH 4 og N 2 O fra slurry stores The methane production depends strongly on temperature. More methane from pig slurry than from cattle slurry (more VS) Methane oxidation in surface crust can reduce emissions No nitrous oxide from the slurry itself Nitrous oxide may be formed in the surface crust (in particular under dry conditions).

12 CH 4 og N 2 O fra deep litter mats Varying N 2 O emissions have been measured Low temperature High oxygen 80% of carbon release (CO 2 ) High temperature Low oxygen 20% of carbon CH 4 (5-15% of release total carbon release) (CO 2 and CH 4 )

13 Temperature of a compost heap Airflow Airflow 70 C 65 C 60 C 50 C 30 C

14 CH 4 og N 2 O fra stores of solid manures Large differences between composting and non-composting manures The metane emissionen may constitute 0.01 to 0.2% of C-content Nitrous oxide emissions mainly originate from layers close to the surface Both methane and nitrous oxide emissions will be increase by compression of the manure

15 Biogas Energy production (substitution of fossile energy sources depends on addition of other organic energy sources) Reduced methane emissions (requires collection of methane after the biogas reactor) Reduced nitrous oxide from the manure after field application

16 Hvordan reduceres udledningerne af metan? Ændret mikrobiologi Mere fedt i foder i kvægfoder Stivelse i stedet for sukker i kvægfoder Metanhæmmende stoffer i kvægfoder Forsuring af gylle Opsamle metan Biogas Lavere temperatur Lagring af gylle udendørs Lufttæt overdækning af faste gødningslagre Metanoxidation Flydelag og låg på gyllebeholdere

17 Dannelse af lattergas (N 2 O) N 2 O kan stamme fra både nitrifikation og denitrifikation N 2 O dannes især under suboptimale forhold for mikroorganismerne (f.eks. lav ilt eller lav ph) eller i overgange mellem iltrige (aerob) og iltfattige (anaerobe) forhold. Er i praksis ofte knyttet sammen med overgødskning og/eller uhensigtsmæssig timing af gødskningen N 2 O N 2 Nitrifikations inhibitorer NH 3 NO 2 Denitrifikation (anaerob) NO 3 Planteoptag Nitrifikation (aerob)

18 Crop rotation experiment at Foulum

19 Lattergas fra vinterhvede ved AU-DJF Foulum 15 Lattergas udledning (g N 2 O-N/ha/dag) Reduktionsmuligheder: - Efterafgrøder - Mere N-effektive afgrøder - Timing af gødskning Konventionel Økologisk, ingen gødning Økologisk, med gødning Dato

20 Lattergas fra vinterhvede ved Foulum (FO) + Flakkebjerg (FL) Nitrous oxide emissions (kg N 2 O-N ha -1 a -1 ) FO; conventional FO; organic FL; conventional FL; organic Total N applied in fertilizer and manure (kg N ha -1 )

21 Hvordan reduceres udledningerne af lattergas? Undgå dannelse og ophobning af nitrat i jorden Vedvarende plantedække (efterafgrøder) Delt gødskning Effektiv optag og udnyttelse af N i afgrøderne Biologisk N-fiksering i stedet for gødskning Reducere nedmuldning af plantemasse med højt N-indhold Høste plantemassen (efterafgrøder, grøngødning) til brug i biogasanlæg

22 Faktorer der påvirker kulstofindhold i jorden Kulstof-input (mængde og kvalitet) (planterester, gødning) Nedbrydningshastighed (jordens fugtighed, temperatur, jordbearbejdning) Andre tab (erosion) Roots Soil Factors affecting SOC turnover: temperature, moisture, ph, nature & quantity of C input tillage etc. Crop Root respiration - CO 2 Litter / Microbial respiration - CO 2 debris Decomposition - CO 2 Microbes Root turnover & rhizodeposition SOC Soil C cycle Dissolved and particulate organic carbon

23 A vertically stratified model of soil carbon flows CO 2 CO 2 CO 2 Topsoil 5.0 FOM HUM ROM Subsoil CO 2 CO 2 CO 2 Flows (t C/ha/yr), stocks (t C/ha)

24 Development of soil carbon over time (100 years) 100 Topsoil C (t C/ha) Subsoil C (t C/ha) Wheat straw removal Wheat, straw + manure Grassland

25 Soil respiration in winter wheat 5000 Contribution of soil and root respiration to total CO 2 efflux in various cropping systems 4000 kg CO 2 -C ha -1 day C4 O4M O4CC O2MCC O4MCC Soil respiration Root respiration Cropping system

26 Wheat roots Winter wheat root DM (0-30 cm depth) Winter wheat root DM (30-60 cm depth) kg DM ha kg DM ha C4 O4/M O2/M/CC O4/CC O4/M/CC Cropping system 0 C4 O4/M O2/M/CC O4/CC O4/M/CC Cropping system

27 Muligheder for yderligere reduktion (nuværende teknologi) Bioenergi Halm, biogas, afbrænding af gødning Energiafgrøder: pileflis, energimajs Husdyr Øget fedtfodring til malkekøer Forbedret håndtering af husdyrgødning Køling i stalde, overdækning af gødningslagre Forbedret N-udnyttelse i marken Øget biologisk N-fiksering Arealanvendelse Efterafgrøder, reduceret jordbearbejdning Udtagning af arealer på lavbund og højbund

28 Drivhusgasemissioner fra europæiske kvægbrug Emissioner (t CO 2 -ækv ha -1 år -1 ) a Konventionel Økologisk Emissioner (t CO 2 -ækv MJ -1 ) 600 b N overskud (kg N ha -1 ) N effektivitet, output/input (%) Øget N overskud (f.eks. flere dyr pr. ha) øger emissionerne per ha. Større effektivitet mindsker udledningerne per produceret enhed. Olesen et al. (2006)

29 Grain and potato yield and carbon input

30 Simple soil carbon model dc dt ha kc C is the content of carbon in soil (t C ha -1 ) t is time (year) k is the turnover rate (yr -1 ) h is the humification constant (0.20 for residues, 0.35 for manure) A is the amount of crop residues (t C ha yr -1 ) CO 2 CO 2 Crop residues Manure humification Soil C

31 N 2 O emissions without and with BNF

32 GHG emissions (net CO 2 and N 2 O)

33 GHG emissions decline with increasing N surplus 2.5 GHG emissions (Mg CO 2 -eq/ha/year) Org-GM Nitrogen surplus (kg N/ha/year) Increasing N surplus in this systems generally mean higher C storage

34 GHG emissions per unit product (grain and potato)

35 CO 2 fodaftryk fra økologisk vs. konventionelt produceret mad (g CO 2 per kg) Kilde: ITC/FiBL 2007

36 Økologiske og konventionelle gulerødder Per Ha Input Gødning kg N Gødning kg P Husdyrgødning, kg N Electricitet, kwh Diesel, MJ Konventionel Økologisk intensiv Økologisk ekstensiv Udbytte Gulerødder, ton 61,6 52,8 40,0 Emissioner Nitrate-N, kg Ammoniak-N, kg Lattergas-N, kg

37 Livscyklusvurdering (LCA) af gulerødder GHG Drivhuseffekt emission Næringssaltbelastning Eutrophication Acidifiication Forsuring Area Arealforbrug Konv. Conv. gulerod carrot Øko. Org. carrot gulerod (intensive) (intensiv.) Øko. Org. gulerod Carrot (extensive) (ekstensiv)

38 Hvad så nu? Kort sigt Implenmentere de mest lovende tiltag til reduktion Bedre udnyttelse af affaldsprodukter (halm og husdyrgødning) Fremme biogas Fremme flerårige energiafgrøder (pil, lucerne) Udtagning af lavbundsarealer Bedre dokumentation af tiltagene Reducere omkostningerne ved implementering Længere sigt (kræver forskning og udvikling) Nye sorter med bedre N-effektivitet og N-fiksering Dyrkningssystemer med permanent vegetationsdække Dyrkningssystemer uden jordbearbejdning Teknologiske systemer til behandling af husdyrgødning, hvor kvælstof ikke giver anledning til metan og lattergas Nye fodringssystemer til kvæg med mindre metan

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres? UNIVERSITET Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres? 1. DECEMBER 2009 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Observeret temperatur

Læs mere

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab

Læs mere

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske

Læs mere

Kvantificering af tre tiltag til reduktion af landbrugets emission af drivhusgasser

Kvantificering af tre tiltag til reduktion af landbrugets emission af drivhusgasser Kvantificering af tre tiltag til reduktion af landbrugets emission af drivhusgasser Jørgen E. Olesen og Uffe Jørgensen Afd. for Plantevækst og Jord Torben Hvelplund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - - NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Hvad er klima-effekten af forsuring? Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Går jorden unde HighCrop

Går jorden unde HighCrop Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? 1 AARHUS Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

VOMGASSER OG DRIVHUSEFFEKT

VOMGASSER OG DRIVHUSEFFEKT FORSKER FOR EN DAG VOMGASSER OG DRIVHUSEFFEKT KULDIOXID- OG METANGÆRING I KOENS VOM VOMGASSER OG DRIVHUSEFFEKT - KULDIOXID- OG METANGÆRING I KOENS VOM Om forsøget I køers nedbrydning af kulhydrater dannes

Læs mere

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission

Læs mere

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Marie Trydeman Knudsen Knudsen Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne

Læs mere

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Læs mere

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til Seminar om logistikoptimering for biogasanlæg og bioraffinaderier Koldkærgaard Konferencecenter 10.03.2015 by Jens Bo Holm-Nielsen, Ph.D.

Læs mere

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Kvælstofdynamik og kulstoflagring Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved

Læs mere

Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed.

Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed. Margrethe Askegaard Koldkærgård Konferencecenter,

Læs mere

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

både fødevare og bioenergi

både fødevare og bioenergi Lav-input p landbrug g med et output p af både fødevare og bioenergi Næringsstoffer i landbruget, landbruget recirkulering af næringsstoffer, kvælstoffikserende afgrøder, jordens kulstof Henrik Hauggaard-Nielsen

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

Markforsøg med afgasset gylle

Markforsøg med afgasset gylle Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Indledning v/ Tommy Dalgaard. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi DHI seminar om implementering af EU s vandrammedirektiv nye tilgange til at nå målene

Læs mere

Biogas i den cirkulære økonomi

Biogas i den cirkulære økonomi 1 LIFE CYCLE ENGINEERING Biogas i den cirkulære økonomi Henrik Wenzel www.sdu.dk/lifecycle Temadag i Biogasbranchen Vingsted Hotel & Konferencecenter 18. marts 2019 Forstå udfordringen i en fossilfri verden

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt

Læs mere

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad

Læs mere

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS Nicolaj I. Nielsen HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Foder og metan er centrale for klimaaftrykket Foderets klimaaftryk Metan fra omsætning af foderrationen DMS

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i

Læs mere

Efterafgrøder til biogas - landbrugsmæssig vurdering RAPPORT AGROTECH

Efterafgrøder til biogas - landbrugsmæssig vurdering RAPPORT AGROTECH Efterafgrøder til biogas - landbrugsmæssig vurdering Rapport vedr. ForskEL-projektet Catchcrop2Biogas, 2011-2014 Energinet.dk projektnr. 10683 RAPPORT AGROTECH FEBRUAR 2014 EFTERAFGRØDER TIL BIOGAS LANDBRUGSMÆSSIG

Læs mere

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet

Læs mere

14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1

14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1 Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug Innovationer för hållbar växtodling 6. December 2018 Anna Marie Thierry, SEGES PlanteInnovation Pilotprojektordningen om præcisionslandbrug Ordningen er introduceret

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

Drivhusgasser fra jordbruget - reduktionsmuligheder. Jørgen E. Olesen (red.)

Drivhusgasser fra jordbruget - reduktionsmuligheder. Jørgen E. Olesen (red.) DJF rapport Drivhusgasser fra jordbruget - reduktionsmuligheder Jørgen E. Olesen (red.) Markbrug nr. 113 Januar 2005 DJF rapport Markbrug nr. 113 Januar 2005 Drivhusgasser fra jordbruget - reduktionsmuligheder

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Kvælstof i luften, på land og til vands

Kvælstof i luften, på land og til vands kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark?

Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark? Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark? Gastekniske Dage 2018 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Svar/konklusion Teknologisk udvikling af forgasning Rammebetingelser for

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk

Læs mere

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere