Familier med alkoholproblemer gør det en forskel for børnenes voksenliv?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familier med alkoholproblemer gør det en forskel for børnenes voksenliv?"

Transkript

1 Familier med alkoholproblemer gør det en forskel for børnenes voksenliv? Helle Lindgaard Center for Rusmiddelforskning INDLEDNING Igennem de senere år er man indenfor forskning omkring alkoholmisbrug blevet mere opmærksom på samspillet mellem det enkelte individ og samfundet, det lokale miljø og ikke mindst familien (Christensen, 1992, 1994; Collins, 1990; Cronkite et al., 1990; Gacic, 1992; O Farrell, 1995). Ligeledes har også udviklingen indenfor familiebehandlingsområdet påvirket synet på alkoholmisbrug, således at misbrugsproblematikken ikke alene betragtes som et individuelt problem, men også som et relationelt problem, hvor såvel ægtefælle som børn i en eller anden grad vil være påvirket af misbruget (Christensen, 2000; Collins, 1990; Cronkite et al., 1990; Haugland, 1992). Nyere forskning har således vist, at børn vokset op i familier med alkoholproblemer har forøget risiko for udvikling af psykosociale problemer (Christensen, 2000), også op i voksenalderen, hvor ligeledes en forøget risiko for udvikling af egne misbrugsproblemer kan iagttages (Kashubeck, 1994; Sher et al., 1991; Werner & Smith, 1998). Dansk forskning er imidlertid yderst sparsom, hvad angår de voksne børn af alkoholmisbrugere, og bærer i højere grad præg af evalueringer af forsøgsvise behandlingstiltag (f.eks. Andersen et al., 1998; Holst & Lindgaard, 1999), undersøgelser af alkoholmisbrugere, der er vokset op i familier med alkoholmisbrug (Nielsen et al., 2000), eller mere generelle undersøgelser af risikogrupper, hvor alkoholmisbrug blot er én blandt mange risikofaktorer (Christoffersen, 1999; Elsborg et al., 1999; Søndergaard et al., 1999). Dette skal med nærværende undersøgelse søges udbedret. UNDERSØGELSEN Formålet med denne artikel er at belyse karakteristika ved gruppen af voksne børn fra familier med alkoholproblemer sammenlignet med en referencepopulation bestående af individer vokset op i familier uden alkoholproblemer. Det spørgsmål, der således ønskes belyst, er hvorvidt det gør en forskel for voksne individer at være vokset op i en familie med alkoholproblemer.

2 METODE Dataindsamling og procedure Data blev indsamlet via selvrapporteringsmetodik. Der blev indsamlet i såvel klinisk som ikkeklinisk regi. Rekrutteringen af de kliniske deltagere foregik gennem et samarbejde med de alkoholrådgivninger, der på undersøgelsestidspunktet forsøgsvist udbød rådgivning og behandling til voksne børn fra familier med alkoholproblemer. Deltagelse i undersøgelsen var frivillig og anonym. Alkoholrådgivningerne var kun formidlere af undersøgelsen, således at udfyldelse samt returnering af skemaet foregik under private forhold og uden relation til alkoholrådgivningerne. Derudover fik samtlige ACA-grupper i Danmark tilsendt spørgeskemaer i det omfang de var interesserede.1 Den ikke-kliniske gruppe blev kontaktet via uddannelsesinstitutioner.2 Her blev alle bedt om at deltage uanset opvækstbetingelser. Således fremgik det ikke eksplicit, at der var tale om en undersøgelse af voksne børn fra alkoholfamilier. Dette blev gjort for at afdække eventuelle ligheder og forskelle mellem individer med forskellige opvækstbetingelser, herunder andre belastende faktorer udover alkoholproblemer. Derved fremkom undersøgelsens referencepopulation, idet ca. fire ud af fem deltagere ikke var vokset op i en familie med alkoholproblemer. Skemaerne blev udleveret i undervisningssammenhæng, men besvaret og returneret udenfor denne. Eneste inklusionskriterium var, at deltagerne skulle være min. 18 år. Såvel kvinder som mænd var velkomne, alle opvækstbetingelser var relevante, dog skulle man for at blive optaget i fokusgruppen være vokset op i en familie, hvor far og/eller mor (på et eller andet tidspunkt i opvæksten inden det 18. år) havde haft alkoholproblemer af et sådant omfang, at det voksne barn havde oplevet det problematisk. Population I undersøgelsen indgår i alt 316 personer, heraf er 127 voksne børn fra familier med alkoholproblemer (ACOA). Omtrent halvdelen af ACOA-populationen (N=66) kommer fra forskellige ambulante alkoholbehandlingssteder samt fra selvhjælpsgrupper i AA-regi (ACA-grupperne), medens den anden halvdel kommer fra uddannelsessystemet (N=61). Referencepopulationen (non-acoa) bestående af 186 deltagere er næsten udelukkende rekrutteret fra uddannelsessystemet og i begrænset omfang fra ACA-grupperne (N=3). Aldersmæssigt var deltagerne mellem 17 og 56 år, gennemsnitligt 28 år for non-acoa (median 24 år, rækkevidde år) og 32 år for ACOA (median 29 år, rækkevidde 17-55). Hovedparten var kvinder (80%). Næsten halvdelen er gift/samlevende (44%) og cirka halvdelen har børn (49%).

3 Som forventet er det over halvdelen (59%) af ACOA, der svarer, at det er deres far og/eller stedfar, der har/havde alkoholproblemer.3 Derimod er det flere end forventet, nemlig hver fjerde (24%), der angiver, at det er deres mor, der har/havde alkoholproblemer. Hver femte (20%) angiver, at begge deres forældre har/havde alkoholproblemer. Instrumenter Alle deltagere besvarede et spørgeskema indeholdene følgende selvrapporteringsinstrumenter: Self- Report Family Inventory (SFI, Beavers & Hampson, 1990; Christensen, 1996) anvendtes til belysning af opvækstfamiliens funktionsniveau i forhold til fem overordnede dimensioner (familiens psykiske sundhed, konfliktniveau, familiesamhørighed, lederskab og ekspressivitet). Lederskabdimensionen udelades imidlertid af dataanalysen idet denne viste psykometriske svagheder.4 Familiens score på psykisk sundhed omregnes desuden til en overordnet kompetence-score, der siger noget om familiens grad af (dys-)funktion. Brief Symptom Inventory (BSI, Derogatis, 1993; Derogatis & Lazarus, 1994; Zachariae, 1993) blev anvendt til belysning af individets symptomer på psykisk belastning. BSI en angiver dels et mål for personens overordnede psykiske belastningsgrad Global Severity Index (GSI) og dels mål for følgende ni symptomdimensioner: somatisering, kompulsivitet, interpersonel sensitivitet, depression, angst, fjendtlighed, fobisk angst, paranoia og psykoticisme. Eysenck Personality Questionnaire (EPQ, Eysenck & Eysenck, 1975; Hougaard, årstal ukendt), der har til formål at vurdere forskellige personlighedsvariable. I nærværende undersøgelse er kun N-(neuroticisme) og E-(ekstraversion-introversion) skalaen anvendt, hvor N- skalaen henviser til graden af emotionalitet eller den følelsesmæssige stabilitet, medens at E-skalaen afspejler hvor henholdsvis udadrettet eller indelukket individet er. Rosenberg Self-Esteem Scale (RSE, Rosenberg, 1965) til belysning af individets oplevelse af selvværd. Coping Style Questionnaire (CSQ, Roger, Jarvis & Narjarian, 1993; Elklit, 1995, 1996), der undersøger individets brug af fire forskellige mestringsstrategier (rationel, emotionel, objektiviserende og undgående mestring). Denne blev yderligere udvidet med fire items vedrørende anvendelsen af mad, alkohol, piller og/eller cigaretter i stressende situationer ud fra en hypotese om, at ACOA er i risiko for at anvende disse som en form for undgående mestring (kun anvendelsen af mad var inkluderet i det oprindelige skema). Defence Style Questionnaire (DSQ-40, Andrews, Singh & Bond, 1993; Elklit, 1998) blev anvendt til belysning af individets brug af forskellige former for psykisk forsvar. Til belysning af deltagernes tilknytningsstil blev anvendt Adult Attachment Scale-Revised (R-AAS, Collins & Read, 1990; Elklit, 1999a). Individets relationer til andre blev belyst udfra nærhed, angst og

4 afhængighed, samt de fire tilknytningsformer tryg, nervøs, svag og overinvolveret. Sense of Coherence Scale (SOC, Antonovsky, 1993; Beckman & Goldberger, 1995), blev anvendt til at afdække individets grundlæggende livsindstilling. Om tilværelsen mestres succesfuldt afhænger ifølge Antonovsky af om hændelser opleves forståelige, håndterbare og meningsfulde. Individets oplevelse af social støtte, i såvel opvækst som voksenalder blev belyst med The Crisis Support Scale (CSS, Joseph et al., 1992; Elklit 1999b). Udover de ovenfor nævnte skemaer, blev en række spørgsmål konstrueret til belysning af alkoholog misbrugsfaktorer, stressende livsbegivenheder samt diverse demografiske faktorer. Til identifikation af Voksne børn fra familier med alkoholproblemer blev single-item metoden anvendt. Denne er en hyppigt anvendt og veldokumenteret metode, der har vist sig lige så valid og reliabel som anvendelsen af spørgeskemaer som CAST og SMAST (f.eks. Hodgins, & Shimps, 1995; Berkowitz & Perkins, 1988).5 Statistisk analyse Dataanalyse er udført i statistikprogrammet SPSS. Til belysning af eventuelle forskelle mellem ACOA og non-acoa er anvendt dels krydstabeller (Chi²-test) og dels en-sidet variansanalyse (one-way ANOVA). Testene er endvidere suppleret med henholdsvis gamma(γ)-koefficienten og Tukey s post-hoc test. Til kontrol for andre faktorers indflydelse på en funden sammenhæng/forskel er anvendt partielle korrelationskoefficienter. F.eks. er der som følge af den signifikante aldersforskel på ACOA og non-acoa kontrolleret for om de fundne forskelle de to grupper imellem i stedet kunne skyldes aldersforskel. Der er valgt et maksimalt signifikansniveau på p=0.05. I de fleste tilfælde vil der dog være tale om langt højere signifikansniveauer. Følgende signifikansniveauer optræder i resultatformidlingen og vil fremgå af tabellerne; 1) p<0.05, 2) p<0.01, 3) p<0.005, 4) p<0.001, 5) p<0.0005, 6) p< RESULTATER Børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, har i voksenalderen signifikant forøget risiko for at få flere vanskeligheder på en lang række områder, sammenlignet med en referencepopulation bestående af individer vokset op i familier uden alkoholproblemer. Dette fremgår af tabel 1 og 2. Således viste nærværende undersøgelse, at ACOA har signifikant forhøjet risiko for at få psykiske vanskeligheder, herunder spiseforstyrrelser (anorexi og bulimi) samt et generelt lavere selvværd. Deres psykiske symptomniveau er signifikant højere, hvilket vil sige, at ACOA er mere kompulsi-

5 ve, sensitive, depressive, angste, fjendtlige og fobisk angste, ligesom de i højere grad udviser symptomer på psykoticisme og paranoia. ACOA kan i højere grad karakteriseres ved personlighedstrækkene neuroticisme og introversion, således at ACOA i højere grad oplever skyldfølelse, depression og pessimisme, ligesom de har tendens til at være mere indadvendte og ensomme. ACOA har tillige langt oftere truet med og/eller forsøgt selvmord. Derudover har de i højere grad modtaget intervention fra psykolog, psykiater, egen læge og/eller selvhjælpsgruppe.6 Signifikant mere udbredt er også alkohol- og andet misbrug i ACOA s liv, såvel egne misbrugsproblemer som blandt partner og søskende. Således er det hver tredje ACOA, der har eller har haft egne alkoholproblemer. Blandt mændene udgør andelen med egne alkoholproblemer to tredjedele. Også forbrug eller misbrug af andre rusmidler er mere udbredt blandt ACOA. Blandt søskende til ACOA er der ligeledes en øget forekomst af alkohol- og andet misbrug. Derudover fremgår det, at hver tredje kvinde og hver fjerde mand blandt ACOA har haft en partner med alkohol- og/eller andet misbrug. Dette fordeler sig på en sådan måde, at de fleste kvinder med en alkoholisk partner ikke selv havde alkoholproblemer, medens at de fleste mænd med en alkoholisk partner også selv har alkoholproblemer. Børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, har i voksenalderen samtidig forøget risiko for at få flere vanskeligheder i deres sociale relationer. De har sværere ved intimitet og afhængighed i nære relationer, og bliver i højere grad angste. Således er deres tilknytningsstil karakteriseret ved distancering og ængstelighed, i modsætning til non-acoa s tilknytningsstil, der i højere grad er karakteriseret ved tryghed. ACOA er tillige oftere fraskilte, ligesom deres oplevelse af tilgængeligheden og kvaliteten af deres sociale relationer som sådan er signifikant ringere end non-acoa s.7 Derudover oplever ACOA samlet set signifikant flere belastende livsbegivenheder end non-acoa, såsom ulykke, brand, vold, seksuelle overgreb, abort, egen såvel som forældres skilsmisse, vold blandt de nærmeste, psykiske og fysiske lidelser blandt de nærmeste (især forældrene), suicidal adfærd blandt de nærmeste (især forældrene) og dødsfald blandt de nærmeste. Samtidig anvender ACOA i signifikant højere grad de mere maladaptive mestringsstrategier emotionel og undgående mestring, medens rationel og distancerende mestring i højere grad anvendes af non-acoa. Ligeledes anvender ACOA i højere grad misbrugsmestring, herunder alkoholindtag som en mestringsstrategi i stress-situationer. I forbindelse hermed kan det iagttages, at ACOA i signifikant højere grad anvender de ustabile forsvarsmekanismer, herunder splitting, benægtelse og projektion. Derudover bærer ACOA s livsorientering i højere grad præg af, at hændelser i livet opleves uforståelige, uhåndterbare og meningsløse. ACOA er således mindre overbeviste om, at det

6 vil lykkes dem at overvinde eventuelle vanskeligheder, ligesom livet som sådan i højere grad opleves uinteressant, formålsløst og uden mening. DISKUSSION Metodeovervejelser De metodemæssige begrænsninger i nærværende undersøgelse drejer sig overordnet om den særlige multiple rekrutteringsform, det korrelative og delvist retrospektive design samt de særlige begrænsninger ved brug af spørgeskemaer, herunder selvrapportering. Populationen må siges i en vis grad at være selekteret og dermed ikke repræsentativ for samtlige ACOA. Der er dog tale om dels en uddannelsespopulation og dels en klinisk population. Det er en forholdsvis ung population, ligesom der ses en overvægt af kvinder. Dette gælder imidlertid også for kontrolgruppen, så sammenligninger de to grupper imellem foretages på samme grundlag. Samtidig fokuserer eksisterende forskning overvejende på sønner af alkoholiske fædre, ligesom der ofte anvendes enten meget unge uddannelsespopulationer eller kliniske populationer. Populationens fordeling dækker således et eksisterende forskningsbehov. Derudover kan det formodes at være en forholdsvis velfungerende population. Således kunne man forestille sig, at det gennemsnitlige billede af ACOA ville forringes yderligere, hvis der inkluderes f.eks. co-morbide ACOA i det psykiatriske system samt ACOA på forsorgshjem og i fængsler. Ligeledes var der i undersøgelsen kun i meget begrænset omfang inkluderet ACOA med egne misbrugsproblemer. På den anden side kunne man også forestille sig en mere velfungerende gruppe af ACOA, herunder de mere veletablerede og modne ACOA. Graden af frivillighed kan ligeledes formodes at have virket selekterende, således at kun særligt motiverede og/eller specifikt interesserede individer har deltaget. Dette gælder dog for såvel ACOA som non-acoa. I forhold til kontrolgruppen er denne af gode grunde ikke randomiseret, og antagelsen om rimelig ensartethed er kun opfyldt i forhold til civilstand og til dels uddannelsesniveau.8 Alder er bl.a. som følge af rekrutteringsmetoden signifikant forskellig for ACOA og non-acoa. Disse forhold er der imidlertid kontrolleret for undervejs i dataanalysen, således at signifikante forskelle kan udelukkes at bero på alders- og uddannelsesmæssige forskelle. Det multiple indsamlingsdesign betyder imidlertid også, at risikoen for confounders stiger. Det er der så vidt muligt taget højde for, idet der i det multivariate design er inddraget så mange af disse faktorer som muligt, ligesom der ved signifikante sammenhænge i vid udstrækning er kontrolleret for andre forholds indflydelse.

7 Det retrospektive design fremkommer ved, at der til belysning af alkoholproblemer i opvækstfamilien tages udgangspunkt i, hvad de voksne børn subjektivt og retrospektivt vurderet selv mener at have oplevet. Disse begivenheder kan erindres med visse forskydninger. Således kan psykologiske og fysiologiske faktorer have betydning for, hvordan forældrenes alkoholadfærd erindres, samt i hvilken grad det opleves belastende. For eksempel kan respondentens følelsesmæssige tilstand på undersøgelsestidspunktet samt behovet for at finde mening i det nuværende liv og den psykosociale tilstand påvirke erindringen af opvækstbetingelserne. Et prospektivt, longitudinelt undersøgelsesdesign med inddragelse af observationsstudier ville i denne sammenhæng være det optimale. Især med henblik på en undersøgelse af objektive svar på, hvordan biologiske, genetiske, sociale og personlighedspsykologiske faktorer er forbundne med den aktuelle psykosociale tilstand, samt hvorledes emotionelle, kognitive, intellektuelle, sociale og adfærdsmæssige problemer interagerer og forstærker hinanden. Et sådant design ville ligeledes kunne vise, i hvilken grad symptomerne er forbigående, og om der er enkelte faser i udviklingen, som er mere sårbare for problemudvikling end andre, ligesom det ville fremgå, hvilke faser der er vigtige for udvikling af gode mestringsstrategier. Dette har af mange årsager ikke været muligt. Derimod er der valgt en tværsnitsundersøgelse, der deskriptivt, eksplorativt og multifaktorielt undersøger de voksne børns voksenliv set i lyset af deres oplevelse og senere bearbejdning af opvæksten. Der er således ikke tale om en undersøgelse af de objektive begivenheder i opvæksten, hvilket er et vilkår ved det retrospektive design. Undersøgelser, der udelukkende søger at måle på de objektivt vurderet belastende begivenheder, kritiseres til gengæld ofte for at overse det vigtige faktum, at et menneskes stressreaktion på en begivenhed ikke blot bestemmes af denne begivenhed i sig selv, men nok så meget af den opfattelse den pågældende har af begivenheden og mulighederne for at mestre problemerne (Cattanach & Rodin, 1988; Cohen et al., 1983). Selvrapportering vil altid til en vis grad udgøre en trussel mod validiteten. Der er risiko for såvel over- som underrapportering. Det formodes at påvirke ACOA såvel som non-acoa i lige høj grad, således at sammenligninger de to grupper imellem er underlagt samme vilkår. Sammenligninger mellem ACOA og non-acoa Børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, kan opleve et bredt spekter af psykosociale vanskeligheder helt ind i deres voksne liv. Vanskeligheder der kan give såvel intra- som interpersonelle problemer. I det følgende sammenlignes ACOA med non-acoa, ligesom anden forskning inddrages til belysning af undersøgelsens resultater.

8 Psykisk belastning Resultaterne fra nærværende undersøgelse viser, at ACOA sammenlignet med non-acoa udviser flere symptomer på psykisk belastning på samtlige BSI-dimensioner, kun med undtagelse af somatisering. Dette bekræftes tillige af international forskning (f.eks. Kashubeck, 1994; Sher et al., 1991). Samtidig fremgår det af nærværende undersøgelse, at ACOA har oplevet flere negative livsbegivenheder i voksenalderen end non-acoa. Mange undersøgelser, såvel tværsnits- som longitudinelle studier, har fundet, at det totale antal af større negative hændelser i et menneskes liv kan forudsige børn, unge og voksnes fysiske og psykiske helbred (F.eks. DuBois et al., 1992; Sandler et al., 1994; Werner & Smith, 1992, 1998). Også i nærværende undersøgelse ses en sammenhæng mellem antallet af livsbegivenheder og psykiske symptomer. De negative livsbegivenheder kan medføre emotionelle vanskeligheder med internaliserede symptomer som angst og depression, samt eksternaliserede symptomer som kriminalitet (Sher, 1991; Werner & Smith, 1992, 1998), bl.a. ved at mediere effekten af forældrealkoholisme (Roosa et al., 1990). Specifikt ser konfliktniveauet i opvækstfamilien ud til at kunne mediere effekten af negative livsbegivenheder på udviklingen af såvel internaliserede som eksternaliserede symptomer (Chassin et al., 1997).9 Samtidig med at ACOA oplever flere belastende livsbegivenheder, ser det også ud til, at ACOA er mere sårbare overfor effekten af stress end non-acoa (Barrera et al., 1993, 1995). Måske som følge af utilstrækkelige eller maladpative mestringsstrategier og/eller på grund af manglende social støtte. Dette kunne bidrage til at forklare den øgede anvendelse af diverse interventionstiltag blandt ACOA. Man kan imidlertid også forestille sig, at ACOA angiver flere belastende begivenheder, men ikke objektivt set udsættes for flere end non-acoa. Det der ser ud til at være afgørende er dog i vid udstrækning den subjektive oplevelse af belastning, idet også individets mestringsevner indgår i det samlede billede. Alkohol og andet misbrug Af eksisterende forskning fremgår en øget risiko blandt ACOA for udvikling af alkoholproblemer og/eller andet misbrug, enten ved eget brug eller indirekte ved en partners brug (f.eks. Finn et al., 1997; Kerr & Hill, 1992; Wilson et al., 1995). Desuden ser det ud til, at når ACOA udvikler misbrug, er dette af voldsommere karakter (Nielsen et al., 2000), indtræder tidligere (Worobec et al., 1990), ligesom det oftere er ledsaget af andet misbrug og flere fysiske og psykiske problemer end

9 blandt alkoholmisbrugere, der ikke er vokset op i familier med alkoholproblemer (Jacob et al., 1999; Nielsen et al., 2000). Nærværende undersøgelse bekræfter flere af ovenstående udsagn. Således fremgår det, at ACOA i stærkt signifikant højere grad end non-acoa er i risiko for udvikling af alkoholproblemer, idet hver tredje ACOA angiver at have haft eller stadig have alkoholproblemer mod kun 8% blandt non- ACOA. Kønsspecifikt er der flere blandt de mandlige ACOA, der selv har eller har haft alkoholproblemer, nemlig to tredjedele, medens at kun hver fjerde blandt de kvindelige ACOA angiver dette. Dette finder også Parker & Harford (1988). Blandt non-acoa er det hver sjette mand og hver tyvende kvinde, der har eller har haft alkoholproblemer. Også indtagelse af andre misbrugsrelaterede stoffer (hash, ecstacy, amfetamin, kokain, heroin, ketogan, metadon, nerve-sovemedicin o.a.) er stærkt signifikant mere udbredt blandt ACOA end blandt non-acoa. Af undersøgelsen fremgår tillige, at der blandt søskende til ACOA ligeledes er en øget forekomst af alkohol- og andet misbrug. Dette kunne indikere dels en genetisk disposition for misbrugsadfærd blandt gruppen af ACOA, dels en social arv, bl.a. i forhold til anvendelsen af den undgående mestringsstrategi, som misbrugsadfærd må betegnes som. Ligeledes kunne det indikere et øget belastende opvækstmiljø, der kan have påvirket et eller flere af børnene i negativ retning. I de tilfælde, hvor det kun er søskende og ikke respondenten selv, der har udviklet misbrugsproblemer, kunne det tillige indikere modstandsdygtighed hos netop denne respondent. Der er imidlertid ikke i nærværende undersøgelse lavet specifikke analyser på disse hypoteser. Derudover kan en søskendes misbrugsproblemer udgøre en belastningsfaktor i individets voksne liv. Endvidere fremgår det, at stærkt signifikant flere blandt ACOA har haft en partner med alkohol og/eller andet misbrug (hash, ecstacy, amfetamin, kokain og lign.). Især iagttages dette blandt kvindelige ACOA. Det er således mere end hver tredje kvindelige ACOA, der har haft en partner med alkoholmisbrug, hvilket kun hver fjerde mandlige ACOA har oplevet. Til sammenligning er andelen blandt non-acoa halvt så stor blandt kvinderne og fem gange så lille blandt mændene, idet kun hver sjette kvinde og hver syttende mand på et tidspunkt har levet sammen med en alkoholmisbrugende partner. Især blandt mændene er der påfaldende stor forskel mellem ACOA og non-acoa. Disse fund bekræftes af Black og kolleger (1986), Hinkin & Kahn (1995) og Kerr & Hill (1992). Ifølge Lyon & Greenberg (1991) kan dette skyldes, at når man som barn har lært at få anerkendelse (kærlighed) og dermed selvværd ved at tilpasse sig kravene fra en misbrugende og grænseoverskridende forælder, vil man også ind i voksenlivet kunne fortsætte i samme mønster med at søge

10 muligheder for at hjælpe sådanne mennesker. Ifølge deres undersøgelse skulle en sådan medafhængighed især findes blandt kvindelige ACOA. Af andre misbrugsrelaterede forhold blev tillige hyppigheden af spiseforstyrrelser blandt ACOA undersøgt. Heraf fremgik det, at ACOA ligeledes har forøget risiko for at udvikle spiseforstyrrelser, som henholdsvis anoreksi eller bulimi. Dette bekræftes af lignende fund af Mintz og kolleger (1995). Selvværd Ifølge omfattende forskning ser det ud til, at ACOA i højere grad end non-acoa kan karakteriseres ved et lavt selvværd (f.eks. Domenico & Windle, 1993; Hinkin & Kahn, 1995; Williams & Corrigan, 1992). Især ser dette ud til at gælde for kvinder og især for kvinder med en alkoholisk far (Berkowitz & Perkins, 1988; Russel et al., 1985). Også af nærværende undersøgelse fremgik tendensen til lavere selvværd blandt ACOA, ligesom den øgede forekomst blandt kvinder var tydelig. Dette kan bero på opvæksten med alkoholproblemer i familien, men kan også være farvet af de voksne børns skam og skyld forbundet med det at have en forælder med alkoholproblemer. Mestringsstrategier Børn i familier med alkoholproblemer anser ofte og ikke uden grund problemerne i deres opvækstfamilie som uforanderlige, eller som nogle der blot må accepteres. I værste fald udvikles en tillært hjælpeløshed (Clair & Genest, 1987). Som følge heraf vil de meget ofte, situationen taget i betragtning, anvende de emotionsfokuserede og undgående mestringsstrategier (ibid.). Enten fordi de er de eneste mulige og/eller, fordi det er igennem disse, at de opnår oplevelser af succes. Børnene overlever så at sige på de emotionsfokuserede og undgående strategier. Det gør de imidlertid ikke på længere sigt, hvor strategierne viser sig utilstrækkelige eller ligefrem maladaptive (Seilhamer & Jacob, 1990). Det er derfor et spørgsmål om, at børnene i ungdom og voksenalder formår at udvide repertoiret, således at det også indeholder problemfokuserende og distancerende mestringsstrategier og at de tillige kan finde ud, hvilke strategier der er adaptive hvornår. Dette ser imidlertid ud til kun at lykkes for en begrænset del af ACOA. Forskningen viser nemlig, at mange voksne børn fra familier med alkoholproblemer har et indskrænket mestringsrepertoire ligesom de i meget høj grad anvender de maladaptive emotionsfokuserede og undgående mestringsstrategier (Chassin et al., 1997; Clair & Genest, 1987; Devine & Braiteswaite, 1993; Rhodes & Blackham, 1987; Wegsheider, 1981).

11 Af nærværende undersøgelse fremgår det ligeledes, at ACOA i højere grad end non-acoa anvender de overvejende maladaptive mestringsstrategier emotionel og undgående mestring. Indenfor gruppen af ACOA er det således kun en tredjedel (33%), der overvejende anvender de mere adaptive mestringsstrategier rationel og distancerende mestring. Desuden anvender ACOA i højere grad den tilføjede misbrugsmestring (undgående mestring), bestående af forøget indtag af henholdsvis alkohol, piller, mad og/eller nikotin i situationer, der opleves som stressende. Non-ACOA anvender i højere grad de mere adaptive rationel og distancerende mestring. Dette er i overensstemmelse med Clair & Genest (1987), der ligeledes har undersøgt kategorien misbrugsmestring. Også Domenico & Windle (1993) finder, at ACOA har en større tilbøjelighed til at anvende alkoholindtag som en mestringsstrategi, om end de ikke finder en forbrugsmængde, der er større end blandt non-acoa. Forsvarsmekanismer Med hensyn til ACOA s anvendelse af forsvarsmekanismerne stabil, ustabil og neurotisk forsvar, fremgår det af nærværende undersøgelse, at der kun er signifikant forskel i forhold til anvendelsen af ustabile forsvarsmekanismer. Således anvender ACOA i højere grad en non-acoa de ustabile forsvarsmekanismer projektion, passiv aggression, impulsivitet ( acting out ), isolation, devaluering, autistisk fantasi, benægtelse, forskydning, dissociation, splitting, rationalisering og somatisering. Dvs. at ACOA i højere grad benægter et problems eksistens eller afviser ansvar for og indflydelse på en hændelse. F.eks. ved forskydning, hvor ubehagelige, diffuse følelser (angst, skam, emotionelt kaos) i stedet rettes mod konkrete objekter, som f.eks. kroppen (somatisering), således at problemet gøres konkret og håndterbart, om end på symptomplan og ikke på årsagsplan. Eller ved projektion, hvor andre mennesker tillægges de motiver, følelser og problemer, som individet ikke kan acceptere eller rumme hos sig selv. Dette kan medføre vanskeligheder i interpersonelle relationer, hvor andre tillægges individets egne uønskede egenskaber eller hensigter. Eller ved autistisk fantasi, hvor individet drømmer sig til en anden verden og derved kompenserer for mangler og vanskeligheder i virkelighedens verden. Fælles for dem alle er fremmedgørelsen, at opmærksomheden på forskellig vis afledes fra det egentlige problem, dels for at gøre det mere konkret og håndterbart, og dels for at kompensere for følgevirkninger ved det. Således kan anvendelsen af de ustabile forsvarsmekanismer formodes at bero på oplevelsen af ukontrollable belastende hændelser i opvæksten. Dette vanskeliggør imidlertid en reel løsning af problemerne, idet der samtidig i højere grad vil blive anvendt undgående mestring. Samtidig kan det have negativ indflydelse på

12 interpersonelle relationer, dels pga. individets manglende nærvær i relationen, dels dets manglende realitetsfornemmelse, og dels dets projektion af egne motiver, følelser og problemer til andre mennesker. I forhold til de normative data for DSQ (Andrews et al., 1993) fra en amerikansk normalpopulation adskiller danske ACOA sig stærkt signifikant på neurotisk og ustabilt forsvar, således at disse i højere grad anvendes af ACOA i forhold til en amerikansk referencepopulation. Undersøgelser af anvendelsen af forsvarsmekanismer blandt voksne fra familier med alkoholproblemer er endnu et forholdsvist uopdyrket område, dog fandt Jarmas & Kazak (1992), at collegestuderende med alkoholiske fædre havde et mere aggressivt forsvar, der til dels kan sidestilles med en ustabil forsvarsstil. Derudover fandt Brown (1988) ud fra kliniske observationer, at forsvarsmekanismerne i den alkoholiske familie er kendetegnet ved at være benægtelse, rationalisering, projektion og splitting, hvilket også bekræftes af klinisk forskning (f.eks. Cermak & Brown, 1982). Med udgangspunkt i den kognitive teori om, at barnets skemaer er et produkt af oplevelser med forældrene og familien, kunne det tænkes, at også barnet i en eller anden grad udviser samme forsvarsstil. Under alle omstændigheder stemmer dette ganske godt overens med nærværende undersøgelses resultater. Personligheden: Neuroticisme og ekstraversion Personligheden ser ud til at have indflydelse på, hvorledes et menneske opfatter og mestrer stressfaktorer (Depue & Monroe, 1986), samt hvordan omgivelserne møder dette menneske, bl.a. med social støtte (Werner & Smith, 1992). Ligeledes kan et individs psykiske funktionsniveau relateres til personligheden (Lengue & Sandler, 1996) og specifikt dispositionen for neuroticisme og ekstraversion (Costa & McCrae, 1980; Emmons & Diener, 1985). Af nærværende undersøgelse fremgår det, at ACOA er mere introverte og mere neurotiske end non-acoa. Dette bekræftes tillige af anden forskning (Finn & Pihl, 1987; Sher et al., 1991; Velleman & Orford, 1993). Det betyder at voksne børn fra familier med alkoholproblemer kan karakteriseres ved at være mere emotionelt ustabile og i højere grad opleve angst, depression, fjendtlighed og generthed (Eysenck & Eysenck, 1991; McCrae, 1992). Dette stemmer godt overens med det forhøjede niveau af symptomer på psykisk belastning og oplevelsen af ringere social støtte i voksenalder. De introverte neurotiske individer er samtidig karakteriseret ved at være mindre problemfokuserede i deres mestringsstil og i højere grad anvende emotionsfokuserede og undgående mestringsstrategier, ligesom de kan være karakteriseret ved ubeslutsomhed, passivitet og selvbebrejdelser (Endler &

13 Parker, 1990; Hooker et al., 1994; McCrae & Costa, 1986). Derudover ser det ud til, at de i stressfulde interpersonelle situationer med nærtstående personer mangler evnen til empati, hvilket kan brede sig til at gælde relationer i det hele taget. De kan have ringe sociale og assertive kompetencer og være grundlæggende pessimistiske (McCrae, 1992). De søger i ringere grad social støtte og kan have udpræget negativ tænkning (Hooker et al., 1994; McCrae & Costa, 1986). De to sidstnævnte afspejles i også nærværende undersøgelse i oplevelsen af ringe social støtte samt i den ringe Sence of Coherence (SOC). Livsorientering: SOC Af nærværende undersøgelse fremgår det, at ACOA scorer signifikant lavere end non-acoa på samtlige SOC-dimensioner, forståelighed, håndterlighed og mening. Det betyder, at ACOA er mindre overbeviste om, at det vil lykkes dem at overvinde eventuelle vanskeligheder, ligesom livet som sådan i højere grad opleves uinteressant, uden formål og uden mening. Der findes endnu kun sparsom forskning med udgangspunkt i SOC-teorien og ingen relateret specifikt til voksne børn fra familier med alkoholproblemer. Man kunne imidlertid relatere SOC til ACOA s kognitive skemaer i forhold til deres forestillinger og forventninger til omverdenen og livet som sådan. Forskning med udgangspunkt heri viser nemlig, at voksne børn fra familier med alkoholproblemer i højere grad oplever tillært hjælpeløshed og ydre kontrollokus (Cermak & Rosenfeld, 1987; Clair & Genest, 1987). De har i højere grad forventninger om fiasko, især er de kvindelige ACOA mere pessimistiske end de kvindelige non-acoa (Baker & Stephenson, 1995; Kashubeck & Christensen, 1992). Dette stemmer ganske godt overens med den lavere SOC blandt ACOA, der fremgår af nærværende undersøgelse. Tilknytning og interpersonelle vanskeligheder Udover disse intrapersonelle vanskeligheder ser det også ud til, at ACOA kan have vanskeligheder på det interpersonelle område. Af nærværende undersøgelse fremgår det, at ACOA s tilknytning i nære relationer i højere grad er karakteriseret ved angst, hvorimod afhængighed og nærhed er mere beskrivende for non-acoa s tilknytning. Ligeledes fremgår det, at tilknytningsstilen blandt ACOA i højere grad end blandt non-acoa er distancerende og ængstelig, medens non-acoa har en tilknytningsstil, der i langt højere grad bærer præg af sikkerhed/tryghed. Det betyder, at ACOA i højere grad end non-acoa oplever ubehag ved følelsesmæssige relationer til andre, har sværere ved at have tillid og blive afhængige, ligesom de er bange for at blive svigtet og forladt.

14 Disse fund bekræftes af Brennan, Shaver & Tobey (1991). De fandt en udpræget ængstelig tilknytning blandt ACOA, ligesom Mickelsen et al. (1997) fandt en øget forekomst af svag tilknytning hos personer, hvis forældre havde været alkoholikere og/eller lidt af depressioner. Det er tilsyneladende oplevelsen af varme og interesserede forældre, der giver en tryg frem for svag eller ængstelig tilknytningsstil i voksenalderen. De forringede tilknytningsevner i voksenalder ser således ud til at kunne hænge sammen med tilknytningsforstyrrelser i opvæksten, formodentlig som følge af ringe forældreevner. Det kan, som tidligere nævnt, tænkes at alkoholproblemerne i familien enten direkte eller indirekte gennem en påvirkning af familieinteraktionen forringer forældreevnerne. Det kan dog også tænkes, at alkoholproblemerne er til stede som en følge af andre faktorer, der bl.a. omfatter forringede forældreevner. Paradoksalt nok kan en følge af den forringede tilknytning blandt ACOA medføre en manglende evne til separation fra opvækstfamilien og individuation. Barnet i en alkoholfamilie kan ofte med rette opleve, at dets forældres fysiske og/eller psykiske overlevelse er stærkt tvivlende og til tider endda afhængig af barnet. En oplevelse der kan følge barnet ind i voksenalderen. Som følge heraf vil separation og individuation være yderligere vanskeliggjort. Derudover kan forældre fra familier med alkoholproblemer bevidst eller ubevidst drage nytte af den kærlighed og det behov, børnene føler i forhold til deres forældre. En alkoholisk forælder kan have en tendens til at mestre egen selv-tvivl og selv-had ved at projicere dette over på børnene og gøre dem svage og mindreværdige. Barnet vil som oftest være villig til at påtage sig denne rolle i kærlighed til og behov for forælderen, og for at stabilisere forælderens og dermed familiens tilstand. På længere sigt kan dette mønster blive så indarbejdet, at barnets udfyldelse af denne rolle bliver uundværlig for den alkoholiske forælders psykiske stabilitet og for familien som sådan. Forælderen og familien vil således have et stort behov for, at barnet ikke separerer og individuerer sig. Endelig vil mange børn naturligt have en ubændig trang til at ville redde sine forældre og løse problemerne i familien. En trang der kan følge med langt ind i voksenlivet, således at det voksne barn opretholder en tæt relation til opvækstfamilien eller bringer sig i en lignende situation, hvor redningsaktioner kan gentages, blot i nye omgivelser og med andre implicerede parter. Det voksne barn vil investere en stor del af sin psykiske energi på at forsøge igen og igen at få forælderen til at holde op med at drikke, eller fortsætte i et lignende mønster med en alkoholisk eller på anden vis misbrugende ægtefælle, eller i andre relationer, hvor det voksne barn kan blive i en velkendt rolle og med en veldefineret opgave. ACOA s tilknytningsforstyrrelser ser således også ud til at komme til udtryk i forhold til etablering og kvaliteten af nye relationer i voksenalderen. Udover de allerede nævnte forhold omkring usik-

15 kerhed og angst i nære relationer, viser det sig tillige i forhold til en øget risiko for skilsmisse. I nærværende undersøgelse var det således hver femte ACOA der var fraskilt, hvilket kun var tilfældet for hver tiende blandt non-acoa. Dette finder tillige Black og kolleger (1986) samt Parker & Harford (1988). Tillige finder Kerr & Hill (1992), at ACOA har dårligere ægteskabelig tilpasning samt en opfattelse af, at kvaliteten af deres relationer med ægtefæller og egne børn generelt er dårligere. Werner (1986) finder, at især mandlige ACOA har sværere ved at indgå i faste, varige parforhold. Protinsky & Ecker (1990) samt Martin (1995) finder endvidere, at ACOA er mere ensomme og mere følelsesmæssigt lukkede. Ifølge Cermak & Brown (1982) og Jackson (1984) handler disse vanskeligheder mere specifikt om angst for at miste kontrol i relationer med andre mennesker, bl.a. som følge af manglende tillid, problemer med at forvalte (mærke og udtrykke) egne personlige følelser og behov. De generelle vanskeligheder med at skabe og finde sig til rette i egen familie kan imidlertid også handle om, at ACOA mangler rollemodeller og skabeloner for et familieliv. De ved, hvordan det ikke skal være, men ikke hvordan det så skal være. Som følge heraf har ACOA ikke sjældent et alt for unuanceret, urealistisk billede af, hvordan en familie skal se ud, samtidig med at deres forudsætninger, kundskaber, erfaringer og rollemodeller kan være meget begrænsede. Mange brænder ud i deres forsøg på at skabe den perfekte familie og/eller som følge af deres overansvarlighed, manglende fornemmelse for egne behov, manglende evne til grænsesætning, manglende selvværd og ringe identitetsfølelse. Social støtte Problemer på det relationelle område afspejles tillige i forhold til ACOA s oplevelse af den sociale støtte. Af nærværende undersøgelse fremgår det, at ACOA på samtlige de undersøgte områder for social støtte er mindre tilfredse end non-acoa. Det betyder at ACOA i ringere grad oplever at være i stand til at tale om tanker og følelser, i ringere grad oplever at andre mennesker udviser sympati og støtte, ligesom de ikke oplever, at der er nogen, der hjælper dem med praktiske gøremål. Samtidig føler de sig i højere grad svigtet af mennesker, som de regnede med støtte fra og er overordnet utilfredse med den støtte, de så modtager. Når ACOA har forøget risiko for at have tilknytningsvanskeligheder, altså at have tillid og tryghed i relationer med andre mennesker, er det ikke overraskende, at den sociale støtte ikke opleves som værende tilfredsstillende. Den oplevede sociale støtte kunne formodes at være en refleksion af tidlige tilknytningserfaringer, således at en grundlæggende erfaring med og evne til opnåelse af social støtte (også i voksenalderen) opbygges allerede i barndommen i relation med en primær omsorgsperson (Sarason et al., 1987).

16 KONKLUSION Sammenlignet med non-acoa er ACOA karakteriseret ved at have flere vanskeligheder samt flere symptomer på psykisk belastning. Således er ACOA mere ængsteligt tilknyttet og har sværere ved afhængighed og nærhed i relationer. De er oftere fraskilte, ligesom de oplever ringere social støtte i voksenalderen. De oplever flere belastende begivenheder, har flere symptomer på psykisk belastning og et lavere selvværd. De har oftere selv misbrugsproblemer, ligesom risikoen for en partner med alkohol- og/eller andet misbrug er større blandt ACOA sammenlignet med non-acoa. Også blandt søskende til ACOA ses en øget forekomst af alkohol- og andet misbrug. ACOA anvender i højere grad de overvejende maladaptive mestringsstrategier emotionel og undgående mestring, herunder misbrugsadfærd. Deres forsvarsmekanismer er mere ustabile, ligesom deres personlighed i højere grad kan karakteriseres som indadvendt og følelsesmæssigt ustabil (introvert og neurotisk). ACOA s overordnede livsorientering, deres forestillinger og forventninger til omverdenen og livet som sådan bærer i højere grad præg af hjælpeløshed og meningsløshed. Sammenfattende kan det altså konkluderes, at ACOA har en øget risiko for at udvikle en lang række af psykosociale vanskeligheder. En del ser tillige ud til at udvise symptomer, der kunne indikere behandlingskrævende behov, herunder egne misbrugsproblemer. Dette behov understøttes tillige af den meget store søgning til de forsøgsvise tilbud på alkoholrådgivningerne på undersøgelsestidspunktet, der var rettet specifikt mod voksne børn fra familier med alkoholproblemer. Der er imidlertid kun meget få varige tilbud i dag til børn og voksne børn fra familier med alkoholproblemer, selvom de i stigende grad anerkendes som en gruppe med selvstændige behandlingsbehov. Forhåbentlig kan denne og lignende undersøgelser øge forståelsen for, at også misbrugerens familie lider under og er en del af misbruget. At familien i højere grad søges inddraget i behandlingen og at børn og voksne børn får mulighed for at modtage hjælp rettet specifikt mod dem og uafhængigt af misbrugers behandling.

17 REFERENCER Andersen, B., Buch-Ohlsen, V., Thofte, O. & Nielsen, P. (1998). Gruppe for voksne børn af alkoholikere: Et projekt støttet af Sundhedsstyrelsens alkohollokalpulje midler Roskilde: Det Ambulante Team. Andrews, G., Singh, M., & Bond, M. (1993). The defense style questionnaire. Journal of Nervous and Mental Disease, 181(4), Antonovsky, A. (1993). The structure and properties of the sense of coherence scale. Social Science & Medicine, 36(6), Baker, D.E. & Stephenson, L.A. (1995). Personality characteristics of adult children of alcoholics. Journal of Clinical Psychology, 51(5), Barrera, M., Jr., Chassin, L., & Rogosch, F. (1993). Effects of social support and conflict on adolescent children of alcoholic and non-alcoholic fathers. Journal of Personality and Social Psychology, 64(4), Barrera, M., Jr., Li, S.A., & Chassin, L. (1995). Exploring the role of ethnicity and family conflict in adolescents vulnerability to life stress and parental alcoholism. I H.I. McCubbin, E.A., Thompson, A.I., Thompson, & J.E. Fromer (eds.), Resiliency in ethnic minority families. Vol. 1: Native and immigrant American families (ss ). Madison, WI: Center for Family Studies, University of Wisconsin System. Beavers, W.R. & Hampson, R.B. (1990). Succesful families: Assessment and Intervention. New York: W.W. Norton & Company. Beckmann, J.H. & Goldberger, L. (1995). Psykologiske og psykosomatiske reaktionsmønstre hos Thulearbejdere. Odense: Arts & Science ApS. Berkowitz, A. & Perkins, H.W. (1988). Personality characteristics of children of alcoholics. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 56(2), Black, D., Bucky, S. & Wilder-Padilla, S. (1986). The interpersonal and emotional consequences of being an adult child of an alcoholic. International Journal of Addiction, 21, Brennan, K.A., Shaver, P.R. & Tobey, A.E. (1991). Attachment styles, gender and parental problem drinking. Journal of Social and Personal Relationships, 8, Brown, S. (1988). Treating adult children of alcoholics. New York: Wiley. Cattanach, L. & Rodin, J. (1988). Psychosocial components of the stress process in bulimia. International Journal of Eating Disorders, 7,

18 Cermak, T.L. & Brown, S. (1982). Interactional group therapy with adult children of alcoholics. International Journal of Group Psychotherapy, 32, Cermak, T.L. & Rosenfeld, A.A. (1987). Therapeutic considerations with adult children of alcoholics. Advances in Alcohol & Substance Abuse, 6, Chassin, L., Barrera, M. & Montgomery, H. (1997). Parental alcoholism as a risk factor. I S.A. Wolchick, & I.N. Sandler (Eds.), Handbook of children s coping: Linking theory and intervention. New York: Plenum Press. Christensen, E. (1992). Børn i familier med alkohol- og stofproblemer. Forebyggelse og hygiejne 18. København: Sundhedsstyrelsen. Christensen, E. (1994). Når mor eller far drikker: Interview med børn og forældre i familier med alkoholmisbrug. København: Socialforskningsinstituttet, 94(2). Christensen, H.B. (1996). Dansk oversættelse af Self-Report Family Inventory. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Christensen, H.B. & Bilenberg, N. (2000). Behavioural and emotional problems in children of alcoholic mothers and fathers. European Child & Adolescent Psychiatry, 9, Christoffersen, M.N. (1999). Risikofaktorer i barndommen: En forløbsundersøgelse særligt med lik på forældres psykiske sygdomme. København: Socialforskningsinstituttet, 18. Clair, D. & Genest, M. (1987). Variables associated with the adjustment of offspring of alcoholic fathers. Journal of Studies on Alcohol, 48(4), Cohen, S., Karmarck, T. & Mermelstein, R. (1983). A global measure of perceived stress. Journal of Health and Social Behavior, 24, Collins, R.L. (1990). Family treatment of alcohol abuse: Behavioral and systems perspectives: I R.L. Collins, K.E. Leonard, & J.S. Searles (Eds.), Alcohol and the family. Research and clinical perspectives. New York: The Guildford Press. Collins, N.J. & Read, S.J. (1990). Adult attachment working models, and relationship quality in dating couples. Journal of Personality and Social Psychology, 58(4), Costa, P.T. & McCrae, R.R. (1980). Influence of extraversion and neuroticism on subjective wellbeing: Happy and unhappy people. Journal of Personality and Social Psychology, 38, Cronkite, R.C., Finney, J.W., Nekich, J. & Moos, R.H. (1990). Remission among alcoholic patients and family adaptation to alcoholism: A stress and coping perspective. I R.L. Collins, K.E. Leonard, & J.S. Searles (Eds.), Alcohol and the family. Research and clinical perspectives. New York: The Guildford Press.

19 Depue, R.A. & Monroe, S.M. (1986). Conceptualisation and measurement of human disorder in life stress research: The problem of chronic disturbance. Psychological Bulletin, 99(1), Derogatis, L.R.. (1993). BSI. Brief symptom inventory. Administration, scoring and procedures manual. Minneapolis, USA: National Computer System, Inc. Derogatis, L.R. & Lazarus, L. (1994). SCL-90-R, Brief symptom inventory and matching clinical rating scale. I M.E. Maruisen, & L.E. Erlbaum (Eds.), The use of psychological testing for treatment planning and outcome assessment ( ). New Jersey: Associations Publishers. Devine, C. & Braiteswaite, V. (1993). The survival roles of children of alcoholics: Their measurement and validity. Addiction, 88, Domenico, D. & Windle, M. (1993). Intrapersonal and interpersonal functioning among middleaged female adult children of alcoholics. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 61, DuBois, D.L., Felner, R.D., Brand, S., Adan, A. & Evans, E.G. (1992). A prospective study of life stress, social support and adaptation in early adolescence. Child Development, 63, Elklit, A.(1999a): Dansk oversættelse af Adult Attachment Scale-Revised. Aarhus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Elklit, A. (1999b). Dansk oversættelse af Crisis Support Scale. Aarhus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Elklit, A. (1998). Dansk oversættelse af Defense Style Questionnaire. Aarhus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Elklit, A. (1995). Dansk oversættelse af Coping Style Questionnaire. Aarhus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Elsborg, S., Hansen, T.J. & Hansen, V.R. (1999). Den sociale arv og mønsterbrydere. København: Danmarks Pædagogiske Institut. Emmons, R.A. & Diener, E. (1985). Personality correlates of subjective well-being. Personality and Social Psychology Bulletin, 11, Endler, N.S. & Parker, J.D.A. (1990). Multidimensional assessment of coping: A critical evaluation. Journal of Personality and Social Psychology, 58, Eysenck, H.J. & Eysenck, S.B.G. (1991). Manual for the Eysenck Personality Scales. London: Hodder & Stoughton. Eysenck, H.J. & Eysenck, S.B.G. (1975). Manual for the Eysenck Personality Questionnaire. San Diego, CA: Educational and Industrial Testing Service.

20 Finn, P.R., Sharkansky, E.J., Viken, R., West, T.L., Sandy, J. & Bufferd, G.M. (1997). Heterogeneity in the families of sons of alcoholics: The impact of familial vulnerability type on offspring characteristics. Journal of Abnormal Psychology, 106(1), Finn, P.R. & Pihl, R.O. (1987). Men at high risk for alcoholism: The effect of alcohol on cardiovascular response to unavoidable shock. Journal of Abnormal Psychology, 96, Gacic, B. (1992). Belgrade systematic approach to the treatment of alcoholism: principles and interventions. Journal of Family Therapy, 14, Haugland, B.S. (1992). Ritualer og rutiner i familier med alkoholproblemer. Tidsskrift for norsk psykologforening, 29, Hinkin, C.H. & Kahn, M.W. (1995). Psychological symptomatology in spouses and adult children of alcoholics: An examination of the hypothesised personality characteristics of co-dependency. The International Journal of the Addictions, 30(7), Hodgins, D.C. & Shimps, L. (1995). Identifying adult children of alcoholics: Methodological review and a comparison of the CAST-6 with other methods. Addiction, 90, Holst, K. & Lindgaard, H. (1999). Alkoholbehandling via arbejdet med pårørende. Aarhus Amt. Hooker, K., Frazier, L.D. & Monahan, D.J. (1994). Personality and coping among caregivers of spouses with dementia. The Gerontologist, 34, Hougaard, E. (årstal ukendt). Dansk oversættelse af Eysenck Personality Questionnaire. Aarhus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Jackson, J.G. (1984). The personality characteristics of adult daughters of alcoholic fathers as compared with adult daughters of non-alcoholic fathers. Dissertation Abstracts International, 46, 338B. Jacob, T., Windle, M., Seilhamer, R.A. & Bost, J. (1999). Adult children of alcoholic: drinking, psychiatric and psychosocial status. Psychology of Addictive Behavior, 13, Jarmas, A.L. & Kazak, A.E. (1992). Young adult children of alcoholic fathers: Depressive experiences, coping styles, and family systems. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 60(2), Joseph, S.A., Andrews, B., Williams, R. & Yule, W. (1992). Crisis support and psychiatric symptomatology in adult survivors of the Jupiter cruise ship disaster. British Journal of Clinical Psychology, 31, Kashubeck, S. (1994). Adult children of alcoholics and psychological distress. Journal of Counselling & Development, 72,

NÅR MOR OG FAR DRIKKER

NÅR MOR OG FAR DRIKKER Faktablad 1: ALKOHOLKULTUR I DANMARK I Danmark drikker næsten alle alkohol Kun 7 % drikker ikke alkohol. Det er den laveste andel i EU. I EU i gennemsnit er det 25 %, der ikke drikker alkohol. 1 I Danmark

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere*

Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere* HELENE BYGHOLM CHRISTENSEN Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere* Baggrund og formål Forstyrrelser i alkoholikerens psykosociale fungeren

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Afhængighed og relationer. Behandlingsperspektiver

Afhængighed og relationer. Behandlingsperspektiver Afhængighed og relationer Behandlingsperspektiver Afhængighed og relationer Behandlingsperspektiver Helle Lindgaard Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2009 forfatteren og Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

Familier med alkoholproblemer og deres børn - en sammenfatning

Familier med alkoholproblemer og deres børn - en sammenfatning - en sammenfatning Af Helle Lindgaard, cand. Psych. Ph.D Arbejdsnotat Februar 2008 TUBA Danmark, Frederiksgade 75,1, 8000 Århus C, www.tuba.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Hvad ved vi om familier

Læs mere

Afhængighed og relationer. De pårørendes perspektiv

Afhængighed og relationer. De pårørendes perspektiv Afhængighed og relationer De pårørendes perspektiv Afhængighed og relationer De pårørendes perspektiv Helle Lindgaard Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2008 forfatteren og Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Familier med alkoholproblemer Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene

Familier med alkoholproblemer Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene Familier med Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene HELLE LINDGAARD Forord Alkoholproblemer anskues ikke længere kun som et individuelt problem, men i allerhøjeste grad også

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

FAMILIEORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING

FAMILIEORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING FAMILIEORIENTERET ALKOOLBEANDLING et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter 2006 FAMILIEORIENTERET ALKOOLBEANDLING et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Cand.psych., ph.d. elle

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Evaluering af gruppebehandling af senfølger efter incest Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Hindsgavl 6. september 2011 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Institut for Psykologi

Institut for Psykologi Institut for Psykologi BA, Personlighedspsykologi 1 Øvelsesrapport: Fem-Faktor Teori og NEO-PI-R Underviser: xx Fem-Faktor Teori og NEO-PI-R Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Problemstilling og disposition

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG

EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG Evalueringsrapport 2014 EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG Af Marie Stigaard Tølbøll og Niels Hoffmann Haahr Børn, Unge & Sorg, Rådgivnings- og forskningscenter August 2014, version 2 INDHOLD

Læs mere

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Modoverføringsreaktioner ved selvmordsforsøg forvirres: terapeuten ved ikke, hvad han/hun skal tænke

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Svend Aage Madsen MHW 2013

Svend Aage Madsen MHW 2013 MHW 2013 1 MHW 2013 2 MHW 2013 Men s Health Week handler om: Al sundhed og alle sygdomme kræft, ulykker, diabetes, hjerte, psykisk.. Livsstil og Sundhedsadfærd Forebyggelse og information Behandling Manden

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

PLEJEFAMILIER ANBRINGELSER I. Når vi. Forskning på området ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN

PLEJEFAMILIER ANBRINGELSER I. Når vi. Forskning på området ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN ANBRINGELSER I PLEJEFAMILIER Når et barn anbringes i en plejefamilie, sker det for at sikre en positiv udvikling for plejebarnet. Det danske anbringelsessystem bør dog skabe

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Om forebyggelse af risikoadfærd - erfaringer fra Ringstedforsøget

Om forebyggelse af risikoadfærd - erfaringer fra Ringstedforsøget Om forebyggelse af risikoadfærd - erfaringer fra Ringstedforsøget Flemming Balvig, Lars Holmberg & Anne-Stina Sørensen Der kan i de senere år spores mindst to væsentlige skift i holdningen til generelle

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere